Moser og enge. Højtstående grundvand

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Moser og enge. Højtstående grundvand"

Transkript

1 Moser og enge Enge kan være meget artsrige biotoper, mens moser ofte er fattigkær og har få forskellige arter. Her er tale om biotoper i tilbagegang på grund af bl.a. dræning. Moser og enge kan underinddeles, afhængigt af om vandet afledes, om der udelukkende tilføres regnvand, om jorden er kalkrig osv. Om køer og heste græsser på engene har også betydning for floraen. Også i moser, enge og kær fortæller vegetationen, hvilken biotop vi befinder os i. Højtstående grundvand Enge og moser er voksesteder med et højt grundvandsspejl og evt. vinteroversvømmelse. Når vandstanden er så høj, er der iltmangel i jorden. Det betyder at dødt plantemateriale nedbrydes langsomt og bliver til tørv. Mange af næringsstofferne, der er bundet i det døde plantemateriale, som kvælstof og fosfor, bindes i tørven og er svært tilgængelig for moseplanterne, så tørv betyder mangel på næring og problemet vokser med årene. Jo ældre mosen bliver og jo tykkere tørvelag er, desto mere næring er deponeret i tørven. Planterne man finder her er overvejende lyskrævende urter med en kraftig mosvegetation i bunden af urtelaget. Højt vandspejl i Portland Mose, Lille Vildmose.

2 Iltmangel i tørvejord Mosernes høje vandstand betyder at jordbundens hulrum næsten alle er vandfyldte og dermed er den ilt, der normalt er tilstede, fortrængt. Derfor udvikler de fleste moseplanter forskellige former for luftførende væv i jordstænglerne. De træer der vokser i Danmark, har ikke særlige systemer, der sikrer luftskiftet til rødderne i tilfælde af, at jorden bliver vandmættet i længere perioder. En af de få vedplanter, der kan klare det, er dun-birk, der danner et meget fladt rodsystem, der ikke når langt ned i den vandmættede tørv, men breder sig langt ud til siden fra stammen. Så her er der kamp om pladsen og man får en meget åben skovbevoksning. Dun-birk i højmosens iltfattig jord. Moseplanter med speciel teknik De fleste moseplanter skaffer næring nok ved at indgå et samarbejde med svampe i tørven. Svampene nedbryder det originale materiale i tørven og bytter næringsstoffer for organiske forbindelser med blomsterplanterne. Nogle moseplanter snylter på andre grønne planter, som de modtager næring fra. Det gælder bl.a. stor skjaller og mose-troldurt. Andre moseplanter supplerer deres tilførsel af kvælstof ved at fange insekter og andre smådyr. Det gælder soldug fra højmosen og næringsfattige kær og vibefedt. Begge planter fanger insekterne ved hjælp at stoffer, der klistrer. Herefter udskiller planterne enzymer, der opløser dyrenes proteinstoffer, som derefter optages af de kødædende planter. Tranebær på spagnum i højmosen. Og et enkelt blad af den meget sjældne multebær.

3 Højmoser I højmosen får planterne kun vand i form af nedbør. Navnet hentyder til, at mosen er højest på midten- som en vanddråbe på en tallerken. Denne hvælvede form på overfladen etableres, når mængden af nedbør er større end fordampningen fra mosen. Danske højmoser kan inddeles i 2 typer. Den ene er meget stor og udviklet på flade områder med hævet havbund især i Nordøstjylland. Her har vi Store Vildmose og Lille vildmose. Den anden type er meget mindre og findes ofte i lavt terræn i forbindelse med tilgroning af en tidligere sø. I begge tilfælde har bunden af højmosen et kompakt lag af tørv, som udelukker forbindelse til det underliggende, mineralholdige grundvand for det næringsfattige regnvand. Overskydende nedbør søger derfor ud mod mosens kant på grund af terrænets form. Her blandes det med mere næringsrigt grundvand. Rundt i mosens udkant opstår en våd randzone der kaldes lagg. Her udvikles plantevæksten som en hængesæk, dvs. et sammenhængende plantedække der nærmest flyder ovenpå den underliggende vandmasse. Hængesækken kan være domineret at sumpplanter som kærmysse, kragefod, og forskellige star-arter og omgivet af sumpskov med dun-birk og rød-el. Ellers skifter højmosen udseende med årstiden. Om foråret er den præget af kærulds hvide frøuld. Senere blomstrer hedelyng, der klarer sig godt på sure og næringsfattige voksesteder som her i højmosen, hvor jordbundens ph-værdi ligger omkring 3,5. Tørvemos er helt afgørende for mosens funktion som biotop, idet den holder mosen sur. Tuekæruld i Portland Mose.

4 Blomsterne i højmosen Kun få arter af blomsterplanter kan leve under højmosens betingelser. I mosens våde eller vandfyldte lavninger vokser hvid næbfrø, tue-kæruld, smalbladet kæruld og tue-kogleaks. På tuerne finder vi soldug, revling, hedelyng, klokkelyng, tranebær og rosmarinlyng. I det øvrige Skandinavien finder man meget større områder med højmoser. Her er store mængder af multebær. Kollemorten Krat nær Give. Fattigkær med tæt bevoksning af tørvemosser. Kærmoser eller lavmoser Mens højmosen er ret sjælden i Danmark, er moser der både forsynes med regnvand og grundvand almindelige i Danmark. Mange er dog afvandede, opdyrkede eller afgravede til brændsel. Disse moser har man kaldt kærmoser eller lavmoser. Kærmose er en gammel nordisk betegnelse, lavmose er en modsætning til den hvælvede højmose. Jo større mængden af tilgængelige næringsstoffer og jo højere jordbundens ph er, jo flere arter findes her, derfor inddeles disse moser i fattig- og rigkær. Tingvad Kær tæt på Tilst vest for Aarhus er en såkaldt kærmose.

5 Fattigkær Navnet fattigkær henviser til, at området er artsfattigt. De fattigste moser og kær findes isæt i hedeområderne i Jylland. Plantevæksten minder meget om højmosens, der er dog flere arter. Her er buske som krybende pil og mosepors og urter som blåtop, børste siv, tormentil, benbræk, kravefod og kær-ranunkel. Stiger næringsindholdet dukker flere arter op som, kær-svovlrod, lysesiv, næb-star, vandnavle mf. Mosepors i fattigkær i Nationalpark Thy. Rigkær De næringsrige kær hører til Danmarks mest artsrige plantesamfund. Mens urtefloraen i artsrige skove, skal ses i det tidlige forår og i tidlig sommer, så kommer den fulde blomsterpragt først sent til udfoldelse i rigkæret på grund af den våde og kolde tørvejord. Til gengæld holder blomstringen længere. I rigkærene træffes især bredbladede urter. Forårsbilledet er præget af bukkeblad, engkabbeleje, engkarse, vandkarse og rødviolette gøgeurt arter. Herefter er halvgræsserne dominerende. Af løvtræer ser rød-el, grå-pil, og dunbirk. Disse træer vil med tiden lukke helt sammen om bundfloraen og danne en sumpskov. Rigkær vest for Aarhus.

6 Kalkrige moser De kalkrige moser findes ofte på steder, hvor vandet kommer frem som væld med en konstant tilførsel af ilt og næringsstoffer. Derfor ser man ofte et billede af stor frodighed. Her ses andre tørvemos-arter end i højmosen, som bladmosser og et stort antal star-arter og trevlkrone, leverurt, tvebo baldrian, vild hør og forskellige gøgeurt-arter. Ved Tinnet Plantage tæt på Gudenåens udspring finder man en kalkrig mose med stor artsrigdom.

7

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk

Læs mere

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?

Læs mere

Grundvand og terrestriske økosystemer

Grundvand og terrestriske økosystemer Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld

Læs mere

Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland.

Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland. Våde hede findes typisk som større eller mindre flader i lavninger på heder eller som fugtige bælter mellem mose og hede på indlandsheder og klitheder og i kanten af højmoser. Typen omfatter således både

Læs mere

Højmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing.

Højmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing. fladen er ekstremt næringsfattig, idet den er hævet over grundvandet og modtager sit vand som nedbør. vegetationen er lysåben og består af tuer, som er højereliggende partier med dværgbuske, og høljer,

Læs mere

Hængesæk. Hængesæk med kærmysse ved dystrof sø nord for Salten Langsø. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Hængesæk. Hængesæk med kærmysse ved dystrof sø nord for Salten Langsø. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. kenes fællestræk er, at de er dannet flydende i vandskorpen af søer og vandhuller. Efterhånden danner hængesækken et tykt tørvelag, der kun gynger eller skælver lidt, når man går på den. Langt de fleste

Læs mere

Grave- og efterbehandlingsplan for Pindstrups arealer i Store Vildmose INDHOLD BILAG. 1 Indledning 2. 2 Indvindingsmetode 2

Grave- og efterbehandlingsplan for Pindstrups arealer i Store Vildmose INDHOLD BILAG. 1 Indledning 2. 2 Indvindingsmetode 2 Grave- og efterbehandlingsplan for Pindstrups arealer i Store Vildmose ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk GRAVE- EFTERBEHANDLINGSPLAN

Læs mere

Gammelmosen i Vangede

Gammelmosen i Vangede Gammelmosen i Vangede Danmarks ældste naturfredning 1844 2005 Johannes Kollmann & Kristine K. Rasmussen Højmoser generelt Tværsnit Lagg Kantskov Højmoseflade Kantskov Lagg 1 Sømudder ( gytje ) 2 Tagrørtørv

Læs mere

Tidvis våd eng. Tidvis våd eng med klokkeensian, klokkelyng og hirse-star. Foto: Peter Wind, DMU.

Tidvis våd eng. Tidvis våd eng med klokkeensian, klokkelyng og hirse-star. Foto: Peter Wind, DMU. Den tidvis våde eng finder man typisk i lavninger i hedeområder, ved kanten af søer og vandløb, hvor vandstanden er høj i dele af året, i kanten af moser og på landsiden af strandenge. Plantesamfundet

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Skov 43 Vilsbøl Plantage

Skov 43 Vilsbøl Plantage Skov 43 Vilsbøl Plantage Det store engområde Tuekær ved vestenden af Nors Sø behandles i den særlige plejeplan for Hanstholmreservatet. 1. 674bef (HED 4.9 ha, SØ 0.2 ha, MOS 0.7 ha) i alt 5.8 ha. Oprindelig,

Læs mere

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

Billund kommune. Jorden Rundt Grindsted. Att. Mette Hammershøj. Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Billund kommune. Jorden Rundt Grindsted. Att. Mette Hammershøj. Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune 1 - TM-Landbrug-Høringssvar til anden kommune vedr. mi Billund kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Mette Hammershøj 2. januar 2017 Side 1 af 7 J. nr.: 09.17.00-P19-73-16 Vurdering af udbringningsarealer

Læs mere

Indgrebene er sket på ejendommen matr. nr. 3cm Hårup By, Linå og 2g Skellerup Nygårde, Linå, beliggende Sensommervej 15 C, Silkeborg.

Indgrebene er sket på ejendommen matr. nr. 3cm Hårup By, Linå og 2g Skellerup Nygårde, Linå, beliggende Sensommervej 15 C, Silkeborg. Silkeborg Golf Club Att: Kurt Schuster Sensommervej 15 C 8600 Silkeborg 3. april 2011 Sagsnr. 09/73381 Varsel om påbud samt foreløbig vurdering af ulovlig dræning til beskyttet mose, inddragelse af beskyttede

Læs mere

Strandenge. Planter vokser i bælter

Strandenge. Planter vokser i bælter Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Læs mere

Beskyttede ferske enge: Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning

Beskyttede ferske enge: Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning Beskyttede ferske enge: Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning Skov- og Naturstyrelsen 2006 Beskyttede ferske enge: Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning Redaktion: Tine Skafte Nielsen,

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2006 Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004-2006

Læs mere

Besigtigelsesnotat. Flade Sø d. 19. juni 2013.

Besigtigelsesnotat. Flade Sø d. 19. juni 2013. Besigtigelsesnotat. Flade Sø d. 19. juni 2013. Lokalitet 1, Flade Sø øst. Rigkær (7230) indenfor kanal/bred grøft. Relativ tør med karakter af tidvis våd eng (6410). Mange bidende ranunkler. Lavtvoksende,

Læs mere

Skov 51 Tved Plantage

Skov 51 Tved Plantage Skov 51 Tved Plantage Afgrænsning mod Hanstholm Vildtreservat, oversigtskort 1. Kalkskrænt ved Sårup mm. 750abc (HED 10.5 ha, ENG 8.4 ha, ORE 2.4 ha) i alt 21.3 ha. Kreaturgræsset klithede, eng og stejl,

Læs mere

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets

Læs mere

Pleje af hedelyng -opskrift

Pleje af hedelyng -opskrift Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af træer og oprykning af rødder i mose

Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af træer og oprykning af rødder i mose Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af træer og oprykning af rødder i mose Du har søgt om tilladelse til rydning af træer og oprykning af rødder på matr. nr. 1e og 1ab, Møbjerg, Sdr.

Læs mere

Rekvirent. Rådgiver. Dansk Center for Vildlaks Ånumvej 163 6900 Skjern Telefon 97 35 15 33 E-mail dcv@vildlaks.dk

Rekvirent. Rådgiver. Dansk Center for Vildlaks Ånumvej 163 6900 Skjern Telefon 97 35 15 33 E-mail dcv@vildlaks.dk Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal dal 2009 Rekvirent Dansk Center for Vildlaks Ånumvej 163 6900 Skjern Telefon 97 35 15 33 E-mail dcv@vildlaks.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 18 8260 Viby J Telefon

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Naturkvalitet for Jensen og Sørensens Plantage

Naturkvalitet for Jensen og Sørensens Plantage Naturkvalitet for Jensen og Sørensens Plantage Naturforvaltning 2012 Cecilie Grønlund Clausen, Johanne Damgaard, Lærke Heimdal Holm, Kathrine Høyrup, Jacob Krogh Keldsen, Mia Mouridsen, Trine Sofie Nielsen,

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Udvikling af tørvemos-dækket i Frøslev Mose

Udvikling af tørvemos-dækket i Frøslev Mose Udvikling af tørvemos-dækket i Frøslev Mose 1997-2013. BAGGRUND Frøslev Mose er fredet for at sikre og forbedre tilstanden af højmose. Samme målsætning gælder for den tyske del af mosekomplekset (Jardelunder

Læs mere

Skov 62 Østerild Plantage

Skov 62 Østerild Plantage Skov 62 Østerild Plantage 1. Abildkær 1006ab (ENG 65.2 ha, SØ 0.2 ha) i alt 65.4 ha. Kreaturgræsset eng med præg af hedekær og afvekslende fugtige og tørre dele. Flere store bestande af Plettet Gøgeurt.

Læs mere

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober

Læs mere

Flora og vegetation på Tofte-ejendommen

Flora og vegetation på Tofte-ejendommen Flora og vegetation på Tofte-ejendommen Af Erik Buchwald, Dansk Botanisk Forening Indledning Tofte Skov og Mose har været lukket for offentligheden fra før år 1895 (Petersen 1896), og der er derfor kun

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11 Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand

Læs mere

Genopretning af Fjordarm Sillerslev Kær, Å og Sø Bilag 14.2

Genopretning af Fjordarm Sillerslev Kær, Å og Sø Bilag 14.2 Genopretning af Fjordarm Sillerslev Kær, Å og Sø Bilag 14.2 Notat Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 9879 9801 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Sø og rigkær ved Vådområdeprojekt,

Læs mere

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus. Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 2 Danmark har de seneste år været udsat for flere og flere kraftige regnskyl. Ved store skybrud kan kloaksystemet ikke

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger

Læs mere

UrbanGreen. - et udvalg af danske biotoper udviklet til anvendelse i urbane landskaber. Landskab Regnbede/vand Grønne tage Grønne vægge

UrbanGreen. - et udvalg af danske biotoper udviklet til anvendelse i urbane landskaber. Landskab Regnbede/vand Grønne tage Grønne vægge UrbanGreen - et udvalg af danske biotoper udviklet til anvendelse i urbane landskaber urbangreen Landskab Regnbede/vand Grønne tage Grønne vægge UrbanGreen er et helt unikt og nyt koncept, der vil vi bringe

Læs mere

Planlovstilladelse til etablering af en ny sø ved Ormstrupvej 9, 7500 Holstebro

Planlovstilladelse til etablering af en ny sø ved Ormstrupvej 9, 7500 Holstebro Side 1/7 Anders Hedegaard Gransgårdvej 19 7620Lemvig Dato: 22-11-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-76-16 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.: 9611 7557 teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere

Skov 14 Hvidbjerg Plantage

Skov 14 Hvidbjerg Plantage Skov 14 Hvidbjerg Plantage De store, åbne klitheder i Hvidbjerg Plantages nordlige og vestlige del er omfattet af særlige plejeplaner for hhv. Stenbjerg-Hvidbjerg Hede og Lyngby-Lodbjerg Hede. Her omtales

Læs mere

Forsøgsfelter med naturpleje

Forsøgsfelter med naturpleje Forsøgsfelter med naturpleje Forsøgsfelter Fjernelse af næringsstoffer Formålet med forsøgsfelterne er, at de kan bruges af skolerne i området til at studere effekten af naturpleje. Ved at undersøge felterne

Læs mere

Lille Vildmoses natur i fortid og nutid

Lille Vildmoses natur i fortid og nutid Lille Vildmoses natur i fortid og nutid Af Bent Aaby og Niels Riis Indledning Lille Vildmose er en højmose, og for blot 100 år siden dækkede den våde højmoseflade et areal på ca. 6400 ha inklusive 400

Læs mere

Besøg biotopen Løvskov

Besøg biotopen Løvskov Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

Naturpleje anbefalinger i søer og mose i grundejerforeningen Lottesminde

Naturpleje anbefalinger i søer og mose i grundejerforeningen Lottesminde Naturpleje anbefalinger i søer og mose i grundejerforeningen Lottesminde Denne rapport indeholder en gennemgang af plejebehov samt plejeanvisninger for at sikre den biologiske mangfoldighed i 3 søer og

Læs mere

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen.

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen. e er intensivt udnyttede, fugtige græsmarker, der jævnligt drænes og gødskes og er domineret af udsåede kulturgræsser og kløver. findes på intensivt udnyttede lavbundsjorder i hele landet. Arterne i kultureng

Læs mere

Bilag 1. Konsekvensvurderinger i relation til genskabelsen af naturlig hydrologi for Natura-2000 naturtyper i Gribskov (EF-habitatdirektivet)

Bilag 1. Konsekvensvurderinger i relation til genskabelsen af naturlig hydrologi for Natura-2000 naturtyper i Gribskov (EF-habitatdirektivet) Bilag 1 Konsekvensvurderinger i relation til genskabelsen af naturlig hydrologi for Natura-2000 naturtyper i Gribskov (EF-habitatdirektivet) Herunder følger en beskrivelse af de naturtyper som er udpeget

Læs mere

Plante- og dyrelivet i. Rekvirent. Rådgiver

Plante- og dyrelivet i. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Åbenrå Kommune Teknik og Miljø Plantagevej 4, Bov 6330 Padborg Att.: Niels Ottesen Julsgaard Telefon: 73 76 77 85 E-mail: noj@aabenraa.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon

Læs mere

Grishøjgårds Krat (skov nr. 79)

Grishøjgårds Krat (skov nr. 79) Grishøjgårds Krat (skov nr. 79) Beskrivelse Generelt Grishøjgård Krat er en del af det nordlige udkantsområde af Store Vildmose. Det meste af arealet er afgravet, men ca. 50 ha er stadig nogenlunde intakt

Læs mere

Naturen i Holsted Kommune. Bilagsrapport til Naturkvalitetsplan for Ribe Amt

Naturen i Holsted Kommune. Bilagsrapport til Naturkvalitetsplan for Ribe Amt Naturen i Holsted Kommune Bilagsrapport til Naturkvalitetsplan for Ribe Amt Oktober 2006 Udgiver: Udarbejdet af: Print: Forsidefoto: Ribe Amt, Sorsigvej 35, 6760 Ribe. Inge Nagstrup i samarbejde med Ida

Læs mere

kolding kommune Naturkvalitetsplan FORSLAG LOGO1TH_LS_POSrød NATURKVALITETSPLAN KOLDING KOMMUNE 1

kolding kommune Naturkvalitetsplan FORSLAG LOGO1TH_LS_POSrød NATURKVALITETSPLAN KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød kolding kommune Naturkvalitetsplan FORSLAG 2012 NATURKVALITETSPLAN KOLDING KOMMUNE 1 Fotos: Kolding Kommune Biopix Jesper Ratjen Bjørn Raaby Thomsen Hafa Asovic Natur & Vand By- og Udviklingsforvaltningen

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

4. HEDER. Bevarelse. Oprindelse og anvendelse. Hederne i Århus Amt

4. HEDER. Bevarelse. Oprindelse og anvendelse. Hederne i Århus Amt . HEDER Hederne er en karakteristisk naturtype i Jylland og findes normalt på mager, sandet jord. De dominerende planter er dværgbuske så som hedelyng og revling. Men tilsvarende arealer, domineret af

Læs mere

Plante- og dyrelivet i. Rekvirent. Rådgiver

Plante- og dyrelivet i. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Åbenrå Kommune Teknik og Miljø Plantagevej 4, Bov 6330 Padborg Att.: Niels Ottesen Julsgaard Telefon: 73 76 77 85 E-mail: noj@aabenraa.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af ny og overset 3-natur

Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af ny og overset 3-natur Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Forfattere: Anders Juel og Bettina Nygaard Sider: 1 af 11 Dokumenttype: Teknisk anvisning Version: 1.3 Oprettet:

Læs mere

Naturforholdene i fire områder ved Hjøllund og Bredlund i Silkeborg Kommune 2012

Naturforholdene i fire områder ved Hjøllund og Bredlund i Silkeborg Kommune 2012 Naturforholdene i fire områder ved Hjøllund og Bredlund i Silkeborg Kommune 2012 Orbicon, december 2012 Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Leif Pedersen Telefon

Læs mere

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort)

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) 19.05.2009 Generelt om området. Kystnært, storbakket og skovklædt landskab, der gennemskæres af markante erosionsdale, som

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Våd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert

Våd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert Plantesamfundet våd eng dækker over uomlagte naturenge, der kun er drænede og gødskede i et begrænset omfang. De våde enge vil sammenlignet med rigkær og tidvis våd eng have en højere tilgængelighed af

Læs mere

10. 10 råd. til en rigere natur på Korshage. Dyrenes trivsel på grunden

10. 10 råd. til en rigere natur på Korshage. Dyrenes trivsel på grunden 10. Dyrenes trivsel på grunden Tornede buske er gode til redeskjul og dækning mod rovfugle. De bruges også af tornskade og tornsanger til spidning og opbevaring af insekter og firben. Enebærbuske er foretrukne

Læs mere

Odder Ådal - besigtigelsesnotat

Odder Ådal - besigtigelsesnotat Odder Ådal - besigtigelsesnotat Delområde 1: Område 1, traceet langs det gamle åløb, hvor der skal skrabes jord ned i åen fra området umiddelbart sydvest for det nuværende åløb. Området langs åløbet i

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Legind Vejle (Areal nr. 29)

Legind Vejle (Areal nr. 29) Legind Vejle (Areal nr. 29) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Legind Vejle er beliggende mellem Nykøbing Mors og Legindbjerge Plantage. Arealet gennemskæres mod øst af statsvej nr. 26. Oversigtskort 1.2 Geologi

Læs mere

nr. 57: Vadehavet og Ramsarområde nr. 27: Vadehavet.

nr. 57: Vadehavet og Ramsarområde nr. 27: Vadehavet. NATURKLAGENÆVNET 26. september 2006 NKN-34-00018 LER Afgørelse i sagen om tilvejebringelse af regionplanretningslinjer med VVM-redegørelse for etablering af en svineproduktion på en ejendom i Varde Kommune.

Læs mere

Naturforbedring i Sandlyng Mose Projektresumé November 2016

Naturforbedring i Sandlyng Mose Projektresumé November 2016 Sorø Kommune Naturforbedring i Sandlyng Mose Projektresumé November 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BAGGRUND 1 2. PROJEKTBESKRIVELSE 3 3. PROJEKTETS KONSEKVENSER 5 1. BAGGRUND Sandlyng Mose er en tidligere

Læs mere

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup

Læs mere

Naturbeskyttelseslovens 3

Naturbeskyttelseslovens 3 Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe

Læs mere

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.

Læs mere

Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej

Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området har været i græsning siden 2012. De ca. 5.2 ha er indhegnet i

Læs mere

LOKALITETSBESKRIVELSER, TBU DISTRIKT 7

LOKALITETSBESKRIVELSER, TBU DISTRIKT 7 LOKALITETSBESKRIVELSER, TBU DISTRIKT 7 Hovedparten af distrikt 7 (omr. 7/1-7/32) ligger i Viborg Amt og er beskrevet i bind 8. Thyholm ligger i Rinkjøbing Amt og er medtaget her. Thyholm er velundersøgt

Læs mere

5. Indhold og aktiviteter

5. Indhold og aktiviteter I forbindelse med realiseringen af delprojekterne kontaktes kulturarvstyrelsen således plejen ikke skader de mange kulturspor i området. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune,

Læs mere

Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder

Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder et LIFE-Nature projekt Lægmandsrapport Tekst Jesper Stenild Redaktion Jesper Stenild, Annita Svendsen og Søren Kjær Fotos Naturstyrelsen, Jydsk Luftfoto,

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28.

Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. januar 2008 Seniorforsker Rasmus Ejrnæs (naturtyper). Biolog Bjarne Søgaard (arter). En status over naturens tilstand

Læs mere

PROGRAM Navnelære i terræn

PROGRAM Navnelære i terræn PROGRAM 33 Navnelære i terræn UUA Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Hærens Kampskole Mål Mål Efter gennemgang af dette program skal du, i en sluttest på 30 spørgsmål, uden

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 77 Uldum Kær, Tørring Kær

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?

Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

Vådområder. Naturscreening

Vådområder. Naturscreening Naturscreening Indledning Områdets 3-områder er gennemgået efteråret 2009 og juni 2010. Der er hovedsageligt foretaget botaniske undersøgelser, og registreringer af dyr er hovedsageligt sket som tilfældige

Læs mere

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 171 og Klinteskov kalkgrund 1016 Sumpvindelsnegl Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Tilgroning med

Læs mere

Action D1 Overvågning af habitatnaturtyper

Action D1 Overvågning af habitatnaturtyper LIFE14 NAT/DK/000012 Raised Bogs in Denmark Delprojekt 2 Holmegaard Mose Action D1 Overvågning af habitatnaturtyper Baseline overvågning efterår 2016 Naturstyrelsen Hannenovvej 22 Egehus Tingsted 4800

Læs mere

Ribe Amt, Sorsigvej 35, 6760 Ribe. Motiv fra hedemosen ved Grene Sande af Inge Nagstrup.

Ribe Amt, Sorsigvej 35, 6760 Ribe. Motiv fra hedemosen ved Grene Sande af Inge Nagstrup. FORSLAG Oktober 2005 Udgiver: Udarbejdet af: Print: Forsidefoto: Ribe Amt, Sorsigvej 35, 6760 Ribe. Inge Nagstrup i samarbejde med Jens Vahl, Anne-Vibe Jensen og John Frikke (fugle). Trykkeriet, Ribe Amt.

Læs mere