INDLEDNING OG FAGORDBOG
|
|
- Magdalene Søgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INDLEDNING OG FAGORDBOG
2
3 S INDLEDNING ystemet i»århus amt«er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den redegørelse for redaktionsprincipperne, som bragtes i det først udsendte bind, Præstø amt. Som et nyt træk i»danmarks Kirker«er hver kirkebeskrivelse i»århus amt«suppleret med resumé, som sammen med billedteksterne er oversat til engelsk på Rask-Ørsted fondets bekostning af John R. B. Gosney. Som i tidligere bind bringes også i dette en stadig øget alfabetisk fortegnelse over fagord. Arkivgennemgangen (regnskaber, synsprotokoller m.m.) er foretaget af Bent Schiermer Andersen, Susanne Krogh Bender, Axel Bolvig, Laura Felding, Vibeke Hertz, Jørgen Steen Jensen, Hugo Johannsen, Gerhard Schultz og Allan Tønnesen. DE HISTORISKE INDLEDNINGER De historiske indledninger er udarbejdet af arkivar Poul Rasmussen. Disse indledninger anfører så vidt muligt, hvad der fra skrevne og trykte kilder vides om kirkebygningernes grundlæggelse og ældre historie samt om ejerforhold til patronatsretten og kirketienden, hvilket jævnlig kan være oplysende for kirkens historie (restaureringer, nyanskaffelser, gaver). Tidspunktet for kirkernes overgang til selveje ifølge lov af 15. maj 1903 er angivet på grundlag af oplysninger fra Århus Stiftskassererkontor. Derimod medtages kirkernes godshistorie ikke, ligesom der heller ikke gøres rede for den gejstlige personalhistorie. I samme afsnit anføres eventuelle oplysninger om navnet på den værnehelgen, til hvem kirken i den katolske tid var viet, samt helgennavne knyttet til sidealtre. Hellige kilder i kirkens umiddelbare nærhed omtales, ligesom forsvundne kapeller i sognet nævnes her, medens kirke- og kapelruiner, hvorom der foreligger nøjere oplysninger, behandles i særlige afsnit. Kirker efter 1850 omtales som regel kortfattet. Sagn knyttet til kirken refereres på grundlag af oplysninger fra Dansk Folkemindesamling. Af kaldshistorien nævnes blot, om sognet er eller har været anneks til andre sogne.
4 8 INDLEDNING Fig. 1. Skematisk fremstilling af en tidligromansk landsbykirke af kamp og brudsten i dens oprindelige tilstand. Hele bygningen, der består af apsis, kor og skib, hviler på sokkel med to fremspring, det underste et almindeligt, retkantet skifte, det overste skråkantet. Murene dækkes af puds. På skibet viser afskallet puds, at kirkens hjørner og (rundbuede) muråbninger er sat af kridt- eller frådstenskvadre af meget vekslende størrelse og format, mens murværket ellers er af rå og kløvet kamp i temmelig jævne skifter; et par steder har man udnyttet småt, flageagtigt materiale ved at stille stenene skråt,»opus spicatum«. I lysningen af de små, højtsiddende vinduer, der udvider sig tragtformet til begge sider, er der ved opførelsen indmuret egetræsrammer. Døren har rundbuet stik af kilesten. I det indre ses kirkens hovedalter stående i den med halvkuppelhvælv dækkede apsis samt, mellem kor og skib, triumfbuen, der har skråkantede kragbånd og flankeres af sidealternicher, hver med sit sidealter; ved langvæggene er murede bænke. I kor og skib er der flade lofter af planker, naglet til undersiden af bjælkerne eller sømmet ovenpå. Tagværket karakteriseres ved at spærene, der foroven sammenholdes af hanebånd, ved hjælp af skråstivere er forstøttet ned på loftsbjælkerne (bindbjælkerne), under hvis fremspringende hoveder der som lukke i tagskægget er fastgjort sugfjæle, notet i murremmen; de øvrige samlinger er bladede. Tagbeklædning af spån eller»bæverhaler«af ældste type. KIRKEGÅRD OG BYGNINGER Først omtales kirkernes beliggenhed; deres plads i forhold til den nærmest omgivende bebyggelse ses på de efter kirkebeskrivelserne anbragte landsbyplaner. Som regel er her benyttet original I kort, eventuelt udskiftningskort, kopieret efter originalerne i Matrikeldirektoratet af frøken A. Bang. Hvor sådanne forlæg ikke har været til stede, er anvendt udsnit af ældre landkort. Kirkegårdenes gamle grænser er med omtrentlig nøjagtighed gengivet på de gamle kort. Kirkegårdsudvidelser og købstædernes annekskirkegårde, der så godt som udelukkende er fra de sidste menneskealdre, nævnes oftest, men der er almindeligvis ikke gjort forsøg på at bestemme deres nøjagtige alder. Fritliggende bygninger på eller ved kirkegårdene som benhuse, kirkelader og -stalde, klokkestabler, klokkehuse, ligkapeller behandles i forbindelse med disse, og her omtales også eventuelle gabestokke og halsjern. Herregårde, voldsteder og oldtidshøje nævnes, hvis de findes umiddelbart ved kirken.
5 INDLEDNING 9 Fig. 2. Samme kirke i slutningen af middelalderen, efter flere ombygninger helt gotisk præget. I tiden o har det romanske skib fået to fag krydshvælvinger af munkesten. Som støtte for disse er der ved væggene rejst dobbeltfalsede piller, der foroven, i vederlagshøjde, er afsluttet med kragbånd, hvis profil består af skråkant over rundstav, adskilt af et almindeligt skifte. Skjoldbuerne ved væggene og den tværgående gjordbue, der alle er spidsbuede og helsten brede, kantes af rundstave langs de halvstens hvælvingskapper. De halvstens ribber er uprofilerede. Af langhusets romanske vinduer er de midterste blevet dækket af hvælvingspiller og derfor tilmurede; kun de yderste har endnu kunnet benyttes. O er kirken så blevet omdannet til en sengotisk langhuskirke, idet apsis og kor er blevet nedbrudt og skibet forlænget to fag mod øst. I stedet for sokkel har det nye bygningsafsnit en kraftig syld af store kampesten. I murværket, der står blankt, er en del romanske kridt- og frådstenskvadre blevet genanvendt og ses uregelmæssigt fordelt i bælter, men ellers er materialet munkesten i munkeskifte, de morktbrændte sten formuret som bindere, der enkelte steder danner en slags rudemønster. I syd ses i hvert af de to fag et stort, falset, fladbuet vindue; et tilsvarende har samtidig fortrængt det sydøstligste af skibets romanske vinduer. I det indre er de samtidige hvælv indbygget i væggene, hvorfor hvælvingspiller og særlige skjoldbuer mangler. Kun i sammenstødet med det østligste af de ældre hvælv i skibet har det været nødvendigt at opfore en ekstra gjordbue, hvilende på spinkle vægfremspring. Hvælvingerne er i øvrigt af samme type som skibets, dog mangler der rundstave langs kappekanterne. Op ad østvæggen ses kirkens hovedalter. Ved samme lejlighed er det romanske skibs mure blevet forhøjet, og hele bygningen har fået muret gesims, bestående af to udkragede skifter, samt nyt tagværk og nye gavle. Tagværket, der har to lag hanebånd, er af krydsbåndstype. Hvert krydsbånd er forneden bladet til den korte, vandrette spærsko, krydser den på denne rejste spærstiver samt, højere oppe, det underste hanebånd og er med sin anden ende bladet fast til det modsatte spær. Gavlene har kamtakker, afdækket med munketegl; hele taget er hængt med det samme materiale. Foran syddøren er der rejst et våbenhus af samme materiale og med samme kampestenssyld som østforlængelsen, men overkalket som skibet. Døren, der er falset, er rundbuet med spidsbuet spejl. Gavlens dekoration består af syv højblændinger med varierende afdækninger aftrappet, vandret, spærstikformet og spidsbuet. De hertil svarende syv kamtakker afsluttes foroven med svage, vandrette udkragninger,»bryn«, og er hængt med munketegl. I denne sengotiske langhuskirke har der ikke været noget egentligt, arkitektonisk markeret skel mellem kor og skib, som i den ældre, romanske. I stedet har det som kor tjenende østligste fag været adskilt fra resten af kirken ved et trægitter, foran hvilket eventuelle sidealtre har været anbragt.
6 10 INDLEDNING a b c d e f g h Fig. 3. Kirkeplanernes signaturer, a. Romansk tid, o b. Tilføjelser fra romansk tid. c. Gotisk tid, o d. Renæssancetid, o e. Efter f. Formodet renæssancetid, g. Er to sammenstødende mure med ensartede signaturer ikke samtidige, vises dette ved, at murflugtslinien af den ældre mur er fortsat gennem sammenstødet eller ved vendt signatur, h. Kendes tilmurede åbningers form ikke nøjagtigt, angives dette ved, at alderssignaturerne mødes uden skillestreger. Til hver bygningsbeskrivelse horer en grundplan og et tværsnit. Grundplanerne er optaget i målestok 1:100 og gengives i 1:300. Kirkernes forskellige bygningsafsnit og byggeperioder er skraveret efter et kronologisk system, som fremgår af signaturoversigten fig. 3, p. 10. Hvis intet andet er opgivet, vender nord opad. Planerne er rene bygningstegninger, og inventar, bortset fra eventuelle middelalderlige, murede altre, døbefontspodier eller bænke, er i reglen udeladt. Bjælkelofter og tagværker er heller ikke medtaget, hvorimod hvælvingernes ribber og buer er vist med punkterede linier, profilerede ribber med tredobbelte linier. I vinduer er jernrammer vist ved een, trækarme ved to streger; dørene er derimod behandlet som åbninger, hvis enkelte led er ført igennem som punkterede linier. Ommuringer er angivet ved ændret skravering, senere tilmurede åbninger ved optrækning af konturerne, for så vidt disse kendes, ellers kun ved veksling i signaturerne (jfr. underskrift til fig. 3); sidder to åbninger - - f.eks. dør og vindue - - over hinanden, således at de skærer hinanden i planen, er den øverste vist ved punkterede linier uden skravering. I bygningsdele med flere stokværk er kun det nederste givet i hovedplanen. Tværsnittene er tegnede i målestok 1: 50 og gengives i 1:150. De er som regel lagt i skibets østligste fag og set mod øst, således at triumfvæggen tegner sig i opstalt; dog er taggavlen normalt ikke målt ind. Hvad der gennem triumfbuen måtte kunne skimtes af koret er ikke medtaget, og inventar er udeladt ligesom på planerne. Gengivelsen af tagmateriale, lægter og nye tagværker gør ikke fordring på punktlig nøjagtighed. Skibets oprindelige vinduesåbninger, eller spor heraf, angives med punktering, hvis de på bygningen forekommer uden for snitplanet. Hvor det skønnes rimeligt, er ejendommelige enkeltheder uden for snittet projiceret ind og med punktering angivet på tegningen; sådanne forhold er oplyst i billedteksten. Bygningsbeskrivelsernes orden er aldersfølgen, de ældste dele først, de yngste sidst; også omdannelser for så vidt de er af større omfang - - e r indføjet
7 INDLEDNING 11 i deres historiske rækkefølge; dog behandles bygningsafsnit, der er genopført af oprindeligt materiale og på oprindelig plads (f.eks. apsis, kor), i sammenhæng med de oprindelige. Er bygningsdelene jævngamle, eller er aldersfølgen usikker, går beskrivelsen i reglen fra øst mod vest, fra neden og opefter, fra det ydre til det indre; tårnets underrum beskrives dog før trappehuset og de øvre stokværks ydre. Alle tagværker omtales samlet i slutningen af bygningsbeskrivelsen, og efter denne følger solure og vindfløje. De mål, der gives på romanske murhøjder, er kun omtrentlige, især da terrænet oftest er hævet og murenes øvre skifter ændrede eller ommurede; adskillige mål er ikke noteret i teksten, men fremgår af tegningerne. Munkestensmål medtages, så vidt det er muligt. Angående de vigtigste skiftegangstyper og enkeltheder som vinduer, døre, hvælvinger, gavle, blændinger, trappehuse m.m. henvises til fagordlisten og dens illustrationer. Til sidst i hver bygningsbeskrivelse bringes en kortfattet redegørelse for kirkens aktuelle tilstand, hvor gulve, væg- og loftsbehandlinger, tagmaterialer og lign angives. Særlige tegn. Bygningsdele, som opbevares på museer eller andetsteds, betegnes med * foran stikordet, forsvundne bygninger eller bygningsdele, som kendes gennem beskrivelser eller på anden måde, udmærkes ved. GLASMALERIER, LOFTSMALERIER OG KALKMALERIER Glasmalerier samt lofts- og kalkmalerier behandles almindeligvis i hvert sit afsnit og således, at malerierne inden for den enkelte gruppe skildres i kronologisk rækkefølge. Såfremt der kun foreligger sparsommere oplysninger, kan disse være indføjet som et sidste afsnit under bygningsbeskrivelsen.
8 12 INDLEDNING Rækkefølgen i beskrivelserne er: INVENTAR alterborde (med helgengrave og relikviegemmer), sidealterborde (med do.), alterbordsforsider og -paneler, alterklæder. altertavler, sidealtertavler, løse helgenfigurer. altersølv, herunder berettelsestøj (sygekalke m.m.). alterstager og andet mindre alterudstyr, såsom alterbøger, krucifikser, monstranser, røgelsekar, akvamaniler, vandkedler, processionsstager og -kors, messehageler, bispestave, signeter, skriftetavler, messeklokker, brudesølv etc. alterskranker (knæfaldsskranker). bogstole. helgenfaner. døbefonte, dåbsfade, dåbskander, fontelåg, fontehimle, dåbstøj, fontegitre, vievandskar. korbuekruciflkser. korgitre. prædikestole. stolestader, herunder korstole, skriftestole, præstestole, degnestole, herskabsstole. kister og skabe, herunder monstransskabe. pengeblokke, pengebosser, pengetavler, klingpunge. standure. dørfløje. pulpiturer. orgler. salmenummertavler, præsterækketavler og andre tavler. malerier, der ikke horer til andet kirkeinventar eller til epitafier. lysekroner, lampetter. kirkeskibe og andet ophængt (her også hatteknager, undtagen når disse er i direkte forbindelse med stolestader). ligbårer, ligtøj, ligvogne, jordpåkastelsesspader o.lign. tårnure (solure behandles under bygning). klokker, klokkestole. Inventar yngre end 1850 behandles kortfattet. Særlige tegn. Inventargenstande, der er kommet til museer eller vides at være bevaret på anden måde uden for kirken, betegnes med * foran stikordet. Inventargenstande, der er forsvundne, men hvorom oplysning af betydning haves, betegnes med foran stikordet. Når intet andet nævnes, er ældre træinventar altid af eg, nyere, malet træinventar fra 'rne som regel af fyrretræ. Alterstager, dåbsfade og lysekroner er næsten udelukkende fremstillet af messing, en legering, hvis hovedbestanddele er kobber og zink. Klokker er støbt af bronze, der er en meget hård legering med kobber og tin som dominerende dele. Ved patinerede genstande kan det være vanskeligt umiddelbart at afgøre metallets art. Uden hensyn til
9 INDLEDNING 13 legeringens sammensætning brugtes i ældre tid hyppigt betegnelsen malm. Beskrivelse af malerier, relieffer, gravsten m.v. foretages (i modsætning til beskrivelse af våbener) set fra beskuerens synspunkt. Hvor man i detailbeskrivelser må se billedet el. figuren fra genstanden selv, bemærkes det udtrykkeligt, at beskrivelsen er»heraldisk«, dvs. set fra genstanden. Ved altertavler angives retningen sædvanligvis med nord-syd ud fra dens placering i kirkerummet. Tvm., tværmålet, for døbefonte, fontegryder etc. opgives almindeligvis. GRAVMINDER Gravminderne deles som regel i følgende hovedgrupper: middelalderlige grave. gravfund (herunder også dele af klædedragter). mindetavler og epitafier. gravsten, gravtræer, gravrammer. eftermiddelalderlige kapeller med tilhørende sarkofager eller kister og kisteplader. eftermiddelalderlige krypter med tilhørende sarkofager eller kister og kisteplader. sarkofager og kister uden tilknytning til bevarede kapeller eller krypter.»løse«kisteplader. gravudstyr (rustning, våben, skjold, faner etc). kirkegårdsmonumenter. runestene i eller ved kirker (for så vidt de ikke er middelalderlige gravsten). Inden for de enkelte grupper er ordningsprincippet aldersfølge. Kendes forfærdigelsesåret, nævnes det først; ellers må dødsåret eller typen blive bestemmende for rækkefølgen. Ved mål på gravsten angives først højden, dernæst bredden og til sidst, hvis den medtages, tykkelsen; ved trapezformede gravsten nævnes største og mindste bredde, f.eks. 97x63 45 cm. INDSKRIFTER Se skrift p. 31. Uforkortet gengives som regel kun indskrifter af historisk indhold på kirkeinventar og bygninger samt gravskrifter ældre end Gengivelsen er her ord- og bogstavret, dog ved versalskrift -- med anvendelse af store begyndelsesbogstaver i navne. Af yngre gravskrifter gives kun et udtog med alle positive oplysninger om personerne og deres livsforhold samt om selve mindesmærkets tilblivelse. Også
10 14 INDLEDNING i udtogene citeres person- og stednavne bogstavret, men latinske navne sættes i nominativ, og den danske form vedføjes, for så vidt den kan bestemmes. Andre indskrifter, poetiske, religiøse m.v. gengives kun, når de skønnes at have særlig interesse. Til latinske indskrifter vedføjes en dansk oversættelse. Særlige tegn ved gengivelse af indskrifter: [!] udråbstegn efter forkert stavede ord. ( ) rund parentes ved opløsning af forkortelser. [ ] skarp parentes ved rekonstruktion af manglende ord eller bogstaver. < > kantet parentes ved senere tilføjelser til den oprindelige indskrift. tomme, ikke udfyldte pladser, især dødsår og datoer. Beskrivelser af kirkerne og deres inventar, istandsættelser m.m., udførligere end det har kunnet gøres i redaktionerne, derunder som regel også fuldstændige afskrifter af indskrifter, er tilgængelige i Nationalmuseets arkiv. ARKIVALIER De i arkiverne beroende kilder (regnskaber, visitatorier, synsforretninger, korrespondancer etc.) vil af praktiske hensyn blive opdelt på følgende måde: Akter, der angår amtet som helhed eller flere kirker, er anført nedenfor p. 37 ff. Akter, som kun vedrører een kirke, vil blive opregnet under»kilder og henvisninger«til den pågældende kirke.
Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,
INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning
Læs mereSystemet i»frederiksborg amt«er i hovedsagen det samme som i de tidligere
INDLEDNING Systemet i»frederiksborg amt«er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse for redaktionsprincipperne
Læs mereSystemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme
INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse
Læs mereSystemet og Fremgangsmaaden i nærværende Bind om Københavns Amt
INDLEDNING Systemet og Fremgangsmaaden i nærværende Bind om Københavns Amt er i Hovedsagen de samme som i de tidligere udkomne, Præstø, Sorø og Tisted Amter, og nedenstaaende Vejledning giver derfor kun
Læs mereSystemet og Fremgangsmaaden i nærværende Bind om Tisted Amt er i
INDLEDNING KIRKEBESKRIVELSERNES SYSTEM Systemet og Fremgangsmaaden i nærværende Bind om Tisted Amt er i Hovedsagen de samme som i de tidligere udkomne, Præstø Amt og Sorø Amt, og nedenstaaende Vejledning
Læs mere8 Danmarks kirker. og dens tiende. Institutionen måtte i givet fald påtage sig ansvar for at vedligeholde og udstyre
REDAKTIONSPRINCIPPER FOR DANMARKS KIRKER INTRODUCTION IN ENGLISH p. 16 Nedenfor gives en oversigt over opbygningen af den enkelte kirkebeskrivelse, der fordeler sig på følgende hovedafsnit: historiske
Læs mereREDAKTIONSPRINCIPPER FOR DANMARKS KIRKER
7 REDAKTIONSPRINCIPPER FOR DANMARKS KIRKER INTRODUCTION IN ENGLISH p. 16 Nedenfor gives en oversigt over opbygningen af den enkelte kirkebeskrivelse, der fordeler sig på følgende hovedafsnit: historisk
Læs mereSom Indledning til det først udsendte Bind af»danmarks Kirker«(Præstø
TIL VEJLEDNING KIRKEBESKRIVELSERNES SYSTEM Som Indledning til det først udsendte Bind af»danmarks Kirker«(Præstø Amt) er der gjort udførlig Rede for de Principper, der er lagt til Grund for Kirkebeskrivelserne.
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mere4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.
4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereAllerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet
Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget
Læs mereFig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.
Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereSindal Gl. Kirke. - en beskrivelse
Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.
Læs mereRUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014
RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har
Læs mereRapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.
Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse
SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereRUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning
RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af
Læs mereSakskøbing Kirke Kirkestræde 2, 4990 Sakskøbing
Sakskøbing Kirke Kirkestræde 2, 4990 Sakskøbing SAKSKØBING KIRKE Sakskøbing Kirke er en statelig købstadskirke fra middelalderen. Byen fik købstadsrettigheder af kong Valdemar Sejr i 1231. Der har sikkert
Læs mereNordborg Kirkes bygningshistorie
Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser
Læs mere2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east.
2562 HJERM HERRED Fig. 8-9. 8. Prospekt set fra nordøst. Tegnet af V. Koch 1891. 9. Plan. 1:300. Målt og tegnet af V. Koch 1891. 8. View from the north east. 9. Plan. BUR KIRKE 2563 Fig. 10-11. Snit og
Læs mereMariagers middelalderlige sognekirke
56 Af Christian G. Klinge Mariagers middelalderlige sognekirke Det er ikke ofte, at Nordjyllands Historiske Museum får lejlighed til at lave en arkæologisk udgravning i den lille købstad Mariager. Denne
Læs mereKirker i Horsens og omegn
Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,
Læs mereFig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts
Læs mereTIL VEJLEDNING SYSTEMET FOR KIRKEBESKRIVELSERNE
TIL VEJLEDNING SYSTEMET FOR KIRKEBESKRIVELSERNE D et Program for Værket, som i Hovedpunkterne er formuleret paa Forordets sidste Sider, er gennemført ganske ensartet ved alle Beskrivelserne i det foreliggende
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Dreslette Kirke, Båg hrd., Odense amt. Stednr. 8.02.04 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012 J.nr.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.
Læs mereSAGREGISTER NØGLE TIL SAGREGISTER
SAGREGISTER For at lette overskueligheden indledes med en alfabetisk nøgle med henvisninger til de overordnede opslagsord. I selve registret er under opslagsordene anført stikord, ordnet enten alfabetisk
Læs mereGREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige
Læs mereByggesagsbehandling i Ribe Stift - kirker. Møde i Helle Hallen Den 3. marts 2015
Byggesagsbehandling i Ribe Stift - kirker Møde i Helle Hallen Den 3. marts 2015 Kirkerne i Ribe Stift Kirkerne i Ribe Stift er selvejende Ingen af kirkerne er fredet Kirkeordning Menighedsrådet Administrerer
Læs mereSolrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen
Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.
Læs mereFig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg
1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede
Læs mereAf oprindelige ydre enkeltheder
Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.
Læs mereFig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen
Læs mereKirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen
Læs mereHuset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster
Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder
Læs mereSommerudflugt den 8. juni 2010 til Sahl Kirke og Hjerl Hede.
Sommerudflugt den 8. juni 2010 til Sahl Kirke og Hjerl Hede. Udflugten fandt sted i privatbiler med ankomst til første station på turen, Sahl Kirke, ved godt 10- tiden. Sahl Kirke ligger smukt placeret
Læs mereKirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5
I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der
Læs mereFig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var
Læs mereFAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk. Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv
FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv FORELÆSNINGENS STRUKTUR TØMMERVÆRK Begrebsdefinition og grundlæggende
Læs mereSkt. Peders kirke - kalkmalerier
Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde
Læs mereNÆSTVED GAMLE RÅDHUS NÆSTVED KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R NÆSTVED GAMLE RÅDHUS NÆSTVED KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 05.04.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/370-0001 Kommune: Næstved Kommune Adresse:
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober
Læs mereBROGADE 26 KØGE KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BROGADE 26 KØGE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 14.10.2016 Besigtiget af: Tine Meyling Journalnummer: 2011-7.82.07/259-0001 Kommune: Køge Kommune Adresse: Brogade 26, 4600
Læs mereLindum Syd Langhus fra middelalderen
Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:
Læs mereRUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte
RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere
Læs mereNr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke
Nr. 64- Persillekræmmeren - 2009 Den nedbrudte kirke af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Kører man mod Serridslev over Vær og drejer til venstre ved vejskiltet Nebel 2 ad Nordre Strandvej, kommer man
Læs mereFig. 15. Kirken set fra sydøst før istandsættelsen Foto i kirken. The church seen from the south east before its restoration in
5182 LUNDE HERRED Fig. 14. Skibets hvælv (s. 5178) og tagværk (s. 5182) set mod vest. Foto Arnold Mikkelsen 2018. The nave s vault and roof structure looking west. Loft. Korets flade, gipsede loft er senest
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R KLOSTERFLØJEN, NYKØBING GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 27.10.2010 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2010-7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund
Læs meretil cirkelblændingerne øst herfor.
kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,
Læs mereK Y N D B Y P O S T E N
K Y N D Juletræet tændes i Kyndby Første søndag i advent - 2. december - tændes traditionen tro juletræet i Kyndby. Vi mødes ved gadekæret kl. 16.00 hvor der er gløgg og æbleskiver. Træet er endnu en gang
Læs mereHistorien om Sundkirken
Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en
Læs mereKirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE
Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund
Læs mereKirker og ødekirker rundt om Horsens
Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget
Læs mereSDR. RIND KIRKE Registrering af indvendige forhold projekt med indvendige ændringer.
SDR. RIND KIRKE Registrering af indvendige forhold projekt med indvendige ændringer. Licitation den 07 oktober og budget vedtaget på møde den 13 oktober. E- mail: ans-arkitektfirma@post.tele.dk www.ansarkitektfirma.dk
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SLOTSGADE 13 NYBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 02.06.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/450-0001 Kommune: Nyborg Kommune Adresse: Slotsgade
Læs mereKLOKKETÅRNET RUTS KIRKE
KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER
Læs mereFREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift
FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. maj 2011 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen
Læs mereFig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R ØSTERGADE 9 GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 12.11.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund Kommune
Læs mereSØBORG KIRKE* HOLBO HERRED
Fig. 1. Søborg. Ydre set fra nordøst med den udtørrede sø i forgrunden. SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED S øborg voksede i den tidlige middelalder op i nær tilknytning til den stærke borg af samme navn (jfr.
Læs mereBeskrivelse af Gårslev Kirke
Beskrivelse af Gårslev Kirke Gårslev kirke ligger markant i landskabet, synlig fra alle sider, også fra motortrafikvejen, som er de flestes adgangsvej til Gårslev. Den er med sin bygningshistorie og sit
Læs mereFig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS
Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes
Læs mereODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL
ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti
Læs mereTrækirken ved Moesgård
Øster Hornum Kirke byens ældste bygning Skrevet 2007 af Niels Nørgaard Nielsen på baggrund af arkitekt Poul Brøggers bog om Øster Hornum Kirke fra 1972 og materiale 1 fra Lokalhistorisk Arkiv i Øster Hornum.
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016
SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes
Læs mereVerninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.
3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik
Læs mereFREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift
FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. juni 2012 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. J. 1003/2009 Stednr. 15.04.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 11. april 2011. Figur 1. Udgravning
Læs mere2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.
2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold
Læs mereNår du skal fjerne en væg
Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DEN GAMLE SKOLE OG DEGNEBOLIGEN GREVE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 7/11 2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/253-0001 Kommune: Greve Kommune Adresse:
Læs mereKirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder.
Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er det 48 sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Af Stine A. Højbjerg Budolfi kirkegård og et forsvundet stræde Forbipasserende
Læs mereKirkens møbler. Kisten fra Ø. Vandet Kirke. af Charlotte Boje H. Andersen
Kirkens møbler af Charlotte Boje H. Andersen I vinter- og forårsmånederne var der på Thisted Museum en særudstilling om kirker, der tog udspring i bogen Kirkerne i Thy, udgivet i 2009. Genstande fra museets
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:
Læs mereFig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED
Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen
Læs mereSkønsmandens erklæring
Skønsmandens erklæring 8016 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: 1. Manglende udluftning under krybekælder. 2. Fugtskjolder på indvendige vægge. 3. Borebilleangreb,
Læs mereGLENSTRUP SOGN HOBRO - MARIAGER PROVSTI AARHUS STIFT
GLENSTRUP KIRKE GLENSTRUP SOGN HOBRO - MARIAGER PROVSTI AARHUS STIFT GLENSTRUP KIRKE Glenstrup Kirke er en tidlig romansk kirke bygget i slutningen af 1000- tallet. Den store kirke var indtil 1431 knyttet
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012
Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Gl. Rye Kirke, Tyrsting hrd., Aarhus amt. Stednr. 16.04.05 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg J.nr.
Læs mereDUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DEN BORGERLIGE VELGØRENHEDS STIFTELSE, PRÆSTØ VORDINGNBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 09.02.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/390-0001
Læs mereTURUP SPRØJTEHUS ASSENS KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R TURUP SPRØJTEHUS ASSENS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 24.09.2015 Besigtiget af: Mia Kroer Ræbild Journalnummer: 2013-7.82.07/420-0001 Kommune: Assens Kommune Adresse: Kærvangen
Læs mereRolfsted Kirke. Historie - Arkitektur - Inventar
Rolfsted Kirke Historie - Arkitektur - Inventar Historie Den oprindelige romanske kirke fra omkring år 1200, blev - senest da reformationen slog igennem i Danmark i 1536 - Kronens ejendom. Efter 1686 solgtes
Læs mereNationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis
Søllested Kirke J.nr. NMII 517/2007 Lollands Sdr. Hrd. Maribo Amt Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Ved Henriette Rensbro 26.
Læs mereTidstavle Gudum kirke
Tidstavle Gudum kirke Formålet med tidstavlen er, at dokumentere min på stand om, at den kirke har konstant været under forandring og er til alle tider blevet brugt som ramme om sognets gudstjenester,
Læs mereMESINGE KIRKELADE KERTEMINDE KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R MESINGE KIRKELADE KERTEMINDE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 14.06.2016 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/440-0001 Kommune: Kerteminde Kommune Adresse:
Læs mere0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????
Læs mereFig. 1 Fig. 2. Det tegnede korts større overskuelighed skyldes følgende:
Landkort Et kort er et billede, der er tegnet bl.a. på baggrund af et luftfotografi. Ethvert sted på kortet er tænkt set lige fra oven. Derfor er kortet i praksis "målrigtigt" - længder og vinkler måler
Læs mereFig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east.
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east. NYKØBING KIRKE Nykøbing eller den ny handelsplads, som navnet må tolkes, omtales tidligst 1349, da Jakob Karlsen af Højby
Læs mereTakstregulativ og vedtægt
Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af
Læs mereHORSENS ALMINDELIGE HOSPITAL HORSENS KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R HORSENS ALMINDELIGE HOSPITAL HORSENS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 04.11.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/615-0001 Kommune: Horsens Kommune
Læs mereFHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr
FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige
Læs mereDET GAMLE HOSPITAL - AUNING
DET GAMLE HOSPITAL - AUNING Bygningsarkæologisk rapport Stephanie Christensen 20114077 Århus Universitet Middelalder- og Renæssancearkæologi Indhold Indledning...2 Baggrundshistorie...2 Analyse... 3 Fundament
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R LÅSBYGADE 61-65 KOLDING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 10.11.2011 Besigtiget af: Caspar Jørgensen Journalnummer: 2011-7.82.07/621-0001 Kommune: Kolding Kommune Adresse: Låsbygade
Læs mere