Miljøgodkendelse. Udvidelse af minkproduktion Spangvej 2, 6740 Bramming Oktober 2013

Transkript

1 Miljøgodkendelse Udvidelse af minkproduktion Spangvej 2, 6740 Bramming Oktober 2013

2 ESBJERG KOMMUNE Natur & Vandmiljø Torvegade Esbjerg Telefon Web Sag nr. : Sagsansvarlig: Pia Caspersen Copyright: Alle kort og luftfoto: copyright DDO, COWI - 2 -

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 GODKENDELSE TIL UDVIDELSE OG DRIFT AF HUSDYRPRODUKTION... 5 EJENDOMS- OG BEDRIFTSOPLYSNINGER... 5 FORUDSÆTNINGER OG VILKÅR... 5 Vilkår for husdyrbrugets anlæg... 6 Vilkår for husdyrbrugets udbringningsarealer... 9 Generelle vilkår RETSBESKYTTELSE OG REVURDERING MEDDELELSESPLIGT ANLÆG OG AREALER ØVRIGE FORHOLD OFFENTLIGGØRELSE KLAGEVEJLEDNING MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING INDLEDNING BESKRIVELSE OG VURDERING AF ANSØGNINGEN Husdyrbrugets beliggenhed Dyreholdets størrelse Driftsbygninger Foder Gødningsproduktion Udbringningsarealer Energi- og vandforbrug Råvarer og hjælpestoffer Affald Spildevand PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE LUGT, STØJ, MM Lugt Støj og transport Støv, fluer og skadedyr Lys Driftsforstyrrelser og uheld Landskab og kulturmiljø PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE NATURMÆSSIGE FORHOLD Ammoniakpåvirkning af naturområder Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer Fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Nitrat til grundvand - nitratfølsomme vandindvindingsområder BEDST TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) OPHØR HØRING SAMLET VURDERING AFGØRELSE BILAG 1: LOGBOG FOR UDMUGNINGS HYPPIGHED BILAG 2: LANDSKABSANALYSE SPANGVEJ BILAG 3: HØRINGSSVAR FRA VARDE KOMMUNE BILAG

4 Indledning Dette forslag til miljøgodkendelse fastlægger de vilkår, der skal gælde for en udvidelse af husdyrproduktionen på Spangvej 2, 6740 Bramming i Esbjerg Kommune. Vilkårene sikrer, at udvidelsen og drift af husdyrbruget kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. Esbjerg Kommune har udarbejdet en miljøteknisk beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt. Denne danner baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse, herunder de stillede vilkår. Forslaget til miljøgodkendelse har været i nabohøring i perioden fra den 26. september til den 17. oktober Kommunen har i forbindelse med høringen ikke modtaget bemærkninger til projektet. 4

5 Godkendelse til udvidelse og drift af husdyrproduktion Esbjerg Kommune har afgjort, at husdyrbruget på Spangvej 2 kan udvides som ansøgt. Godkendelsen omfatter En udvidelse af dyreholdet fra årstæver til årstæver. Dette svarer til en udvidelse fra 79,4 dyreenheder til 88,2 dyreenheder. Etablering af en ny 12-rækket minkhal. Fire eksisterende 2-rækkede minkhaller nedrives. Godkendelsen meddeles efter 11 i lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, idet Esbjerg Kommune vurderer at: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen, herunder drift af husdyrbrugets anlæg samt udspredningsarealer. Der er nærmere redegjort for de vurderinger der ligger til grund for afgørelsen i vedlagte miljøtekniske beskrivelse og vurdering. Ejendoms- og bedriftsoplysninger Godkendelsen gives til husdyrbruget beliggende Spangvej 2, 6740 Bramming, matrikel nr. 2z m.fl. Grisbæk By, Grisbæk. Ejendomsnummeret er Bedriftens CVR nr. er og CHR nr. er Husdyrbruget ejes og drives af Jesper Egelund Christensen, Spangvej 2, 6740 Bramming. Forudsætninger og vilkår Esbjerg kommune forudsætter, at projektet gennemføres og drives som beskrevet i ansøgningen, skema nr Godkendelsen meddeles på vilkår, der sikrer at kravene i 27 og 29 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug opfyldes. Der stilles følgende vilkår til hhv. husdyrbrugets anlæg, husdyrbrugets arealer, samt generelle vilkår for husdyrbruget. 5

6 Vilkår for husdyrbrugets anlæg Husdyrproduktion 1. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført som beskrevet nedenfor: Antal årsdyr DE Årstæver, fast gulv, 125 cm støbte render ,6 Årstæver, 33 cm rendebredde ,9 Årstæver, 36 cm rendebredde ,8 I alt 88,2 Indretning og drift 2. Ændringer i ejerforhold, eller hvem der er ansvarlig for husdyrbruget, skal meddeles Esbjerg Kommune. 3. Den nye minkhal og driftsbygningen skal være bygningsmæssig adskilt med en væg således, at minkhallen placeres i en afstand af minimum 15 m fra offentlig vej. 4. Husdyrbruget og dens omgivelser skal renholdes så det ikke giver anledning til gener for omgivelserne. Husdyrgødning og ensilage 5. Overpumpning af gylle fra gyllebeholder til gyllevogn og lignende skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. Energi- og vandforbrug 6. Der skal foretages en årlig registrering af vand- og energiforbrug tilknyttet husdyrproduktionen. Registreringen gemmes i minimum 5 år og skal kunne forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Råvarer og hjælpestoffer 7. Olietanke skal drives jf. Miljøministeriets gældende bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke mv. (På godkendelsestidspunktet Bekendtgørelse nr af ). 8. Ved håndtering af brændstof, smøremidler og kemikalier må der ikke opstå spild med deraf følgende risiko for forurening af jord og grundvand. 9. Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund således at spild kan opsamles, og der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 10. Opbevaring af olier og kemikalier skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. 6

7 Affald 11. Opbevaring af olie- og kemikalieaffald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. 12. Bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald og øvrigt affald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes til enhver tid gældende regulativer. Ammoniakfordampning 13. I den nye minkhal skal der etableres gødningsrender med en bredde på minimum 36 cm. 14. Gødningsrender i alle minkhaller skal tømmes to gange ugentligt. 15. Udmugningsfrekvensen på 2 gange ugentligt skal dokumenteres ved udførsel af Logbog for udmugningfrekvens på Spangvej 2 (bilag 1). Logbogen skal indeholde følgende oplysninger: Årstal og startdato for logbogen Brugers navn, adresse og CVR. nr. Dato for udmugning Initialer for udmuger efter hver udmugning Udmugning kan undlades i periode med længerevarende hård frost. Udmugningen skal genoptages, når vejret igen tillader det. Manglende udmugning på grund af hård frost skal fremgå af logbogen. Logbogen skal gemmes i min. 5 år og kunne forevises ved miljøilsyn på ejendommen. 16. I alle minkhaller skal der anvendes foder med et proteinindhold på gennemsnitlig højest 31 % af OE i uge Procentsatsen skal dokumenteres med en produktionsplan fra foderleverandøren, hvoraf den planlagte mængde protein i procent af den omsættelige energi fremgår. Spildevand 17. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes således at unødigt spild undgås i videst muligt omfang. Lugt 18. Husdyrbrugets drift må ikke give anledning til lugtgener som af tilsynsmyndigheden vurderes at være væsentlige for området. Støj 19. Husdyrbrugets bidrag til støjbelastningen målt i db (A) må i intet punkt målt på nærmeste naboejendom med tilhørende udendørs arealer i tilknytning til boligen - overstige følgende værdier: 7

8 Tidsrum max. lydniveau Mandag fredag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Lørdag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Søn- og helligdage kl db(a) Kl db(a) Maksimalværdien af støjniveauet om natten (kl ) må ikke overstige 55 db (A) i ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land. 20. Hvis kommunen finder det nødvendigt, skal ejer for egen regning lade udføre støjmålinger og/eller -beregninger af støjen fra husdyrbruget for at dokumentere, at støjgrænserne i ovennævnte vilkår er overholdt. Hvis grænserne konstateres overholdt, kan der højst pålægges ejer at få foretaget én støjmåling og eller -beregning om året. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, pt. Nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de mest støjbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med kommunen." Støv 21. Driften af husdyrbrugets anlæg må ikke medføre væsentlige støvgener udenfor ejendommens eget areal. Skadedyr 22. Der skal overalt på ejendommen udføres effektiv flue- og skadedyrsbekæmpelse i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Skadedyrslaboratoriet. Der skal føres logbog med angivelse af tidspunkt og forbrug af midler til fluebekæmpelse. Der skal føres logbog med angivelse af tidspunkt og metoder til rensning i, under og omkring burene. 23. Opbevaring af foder skal ske på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter mv.). Landskabelige værdier 24. Syd for den nye 14-rækkede minkhal skal der plantes 3 klippede lindetræer af samme art, som de træer der er plantet ved stuehuset. Beplantningen skal være etableret senest 31. december året efter byggeriet af den nye minkhal er påbegyndt. 8

9 Vilkår for husdyrbrugets udbringningsarealer Arealer 25. Der må kun udbringes husdyrgødning på de arealer der fremgår af kort 3 og arealtabellen i ansøgningen. 26. Indenfor planperioden må bedriftens arealer maksimalt tilføres dyreenheder i minkgødning og 18 dyreenheder i kvæggødning pr. år, svarende til i alt 118 DE/år. 27. Hvis tilførslen af husdyrgødning til bedriftens arealer ændres (anden dyretype eller fordeling) skal der kunne forevises dokumentation for, at indholdet af næringsstoffer i den udbragte mængde husdyrgødning maksimalt indeholder kg Total-N og kg Total-P og at den udbragte mængde husdyrgødning maksimalt svarer til 118 DE/år Beregningen af kg N og kg P skal ske efter de til enhver tid gældende normtal for indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødningen. 28. Der må ikke tilføres anden organisk gødning til bedriftens arealer. Dog kan der, hvis miljøgodkendelsen ikke er fuldt udnyttet, suppleres med anden organisk gødning under forudsætning af, at kvælstoftabet fra markerne ved anvendelse af anden organiske gødning ikke overstiger det kvælstoftab, der vil være ved den godkendte drift. at den udbragte mængde fosfor ved anvendelse af anden organisk gødning, ikke overstiger den udbragte mængde fosfor ved den godkendte drift. at reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål er overholdt. Der skal indsendes dokumentation herfor i forbindelse med anvendelsen af anden organisk gødning. Natur 29. I en 10 m bred bræmme langs det beskyttede moseareal (se bilag 3, kort 4) skal flydende husdyrgødning nedfældes eller alternativt udbringes forsuret. I samme bræmme må fast husdyrgødning og dybstrøelse ikke udbringes. Nitrat til overfladevand 30. Der skal på bedriftens udbringningsarealer være mindst 26 % efterafgrøder, ud over de til enhver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder, uanset det generelle krav til efterafgrøder opfyldes ved hjælp af andre virkemidler i henhold til Plantedirektoratets regler eller overføres til andre år. Disse efterafgrøder skal fremgå af gødningsregnskabet og skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår f.eks. artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødskning DE er beregnet på baggrund af en omregningsfaktor på 30 tæver/de 9

10 Generelle vilkår Egenkontrol 31. Husdyrbruget skal føre registreringer over den til enhver tid gældende husdyrproduktion på ejendommen. Registreringerne kan bestå af gødningsregnskaber, slagteriafregninger eller lign. Denne registrering skal ved miljøtilsynets besøg på husdyrbruget kunne forevises som dokumentation for godkendelsens bestemmelse om husdyrholdets størrelse (vilkår 1). Uheld 32. Beredskabsplanen, der fastlægger hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, skal revideres årligt og skal kunne forevises ved miljøtilsyn på ejendommen. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften. Ophør Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe uheldet og begrænse udbredelsen. Oplysninger om hvilke eksterne/interne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på husdyrbruget, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. 33. Ved ophør af bedriften skal produktionsanlæg, husdyrgødnings- og foderopbevaringsanlæg tømmes og rengøres grundigt. Al miljøfarligt affald skal bortskaffes for egen regning efter den til enhver tid gældende lovgivning. Krav til udnyttelse af godkendelse 34. Vilkårene i miljøgodkendelsen skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt fra det tidspunkt, hvor udnyttelse af godkendelsen påbegyndes. 35. Godkendelsen bortfalder såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsens meddelelse. Med udnyttet menes, at der er iværksat bygge- og anlægsarbejde. 36. Bygge- og anlægsarbejdet skal være afsluttet indenfor et år efter udnyttelsesfristen. 37. Udvidelse til årstæver skal være gennemført og i drift indenfor et år efter udnyttelsesfristen. Er der inden et år efter udnyttelsesfristen foretaget en mindre udvidelse end planlagt, jf. godkendelsens omfang, bortfalder den del af godkendelsen som ikke er blevet udnyttet. 38. Hvis en del af godkendelsen ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de 10

11 seneste 3 år. Retsbeskyttelse og revurdering Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Husdyrbrugets miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering jf. 40 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første regelmæssige revurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage første revurdering i Meddelelsespligt anlæg og arealer Kommunens godkendelse gælder for det konkrete projekt. Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde der indebærer forøget forurening før udvidelsen eller ændringen er godkendt i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Hvis der sker ændringer i grundlaget for kommunens vurdering, skal der indsendes en ny ansøgning til kommunen. Dette gælder for eksempel ændringer i forhold til det ansøgte dyrehold, staldanlæg og udbringningsarealer. Esbjerg Kommune skal have lejlighed til at vurdere, hvorvidt udvidelsen/ændringen kræver en ny godkendelse eller om udvidelsen/ændringen kan ske indenfor rammerne af denne godkendelse Ændringer af udbringningsarealet for den kommende planperiode skal anmeldes til kommunen, senest 1. august jf. 25 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Kommunen vurderer hvorvidt de nye arealer er mere sårbare. Kommunens tilkendegivelse gives inden 1. oktober, hvorefter anmeldelsen evt. kan trækkes tilbage, eller der kan fremsendes en ny. En ny anmeldelse skal i givet fald være kommunen i hænde senest 15. oktober. Hvis kommunen har indsigelser imod de nye arealer meddeles det inden 31. december. Øvrige forhold Afgørelsen omfatter alene forholdet til lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Øvrige relevante tilladelser og godkendelser skal indhentes særskilt. Etablering af nye anlæg må ikke igangsættes, før der er givet en byggetilladelse fra Esbjerg Kommune. Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til de gældende regler i love og bekendtgørelser, uanset at de nævnte krav og regler kan være en skærpelse af denne godkendelses vilkår. Offentliggørelse Afgørelsen annonceres den 28. oktober 2013 på Esbjerg Kommunes hjemmeside: 11

12 Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er ansøgeren, Miljøministeren, Sundhedsstyrelsen og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. En eventuel klage skal være skriftlig og skal stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men sendes pr. til miljo@esbjergkommune.dk eller til Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg. Klagen skal være modtaget senest ved kontortids ophør den 25. november 2013 kl Esbjerg Kommune fremsender indkomne klager til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis afgørelsen påklages, vil det straks blive meddelt ansøgeren. Afgørelsen kan indbringes til domstolsafgørelse inden 6 måneder fra annoncering Natur- og Miljøklagenævnet vil efter modtagelsen af en klage opkræve et gebyr på 500,- kr. (2012 niveau). Gebyret indeksreguleres hvert år. pr. 1. januar. Gebyret kan tilbagebetales hvis: 1. Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves. 2. Klageren får helt eller delvist medhold. 3. Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Udnyttelse af godkendelsen Ifølge husdyrloven har en klage over miljøgodkendelsen som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Det betyder, at miljøgodkendelsen kan udnyttes uanset eventuelle klager, men dette begrænser dog ikke Natur- og Miljøklagenævnets mulighed for at ændre eller ophæve Esbjerg Kommunes afgørelse. Hvis Esbjerg Kommune modtager en klage over miljøgodkendelsen, vil det være Natur- og Miljøklagenævnet der behandler klagen og som kan oplyse om, hvorvidt klagen har opsættende virkning. 12

13 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Indledning Husdyrbruget på Spangvej 2, 6740 Bramming har søgt om at udvide dyreholdet. Denne miljøtekniske beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt, danner baggrund for miljøgodkendelsen og indeholder en vurdering af de miljøpåvirkninger som udvidelse og drift af husdyrbruget giver anledning til. Miljø skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i de beskyttelsesniveauer og retningslinier, der er indeholdt i husdyrloven med tilhørende bekendtgørelse og vejledning 2.Påvirkningen af omgivelserne er beskrevet og vurderet dels i forhold til de anlægsnære påvirkninger (lugt, støj mm), dels i forhold til de naturmæssige forhold (natur, vandmiljø mm.). Høring i en anden kommune Da et af husdyrbrugets udspredningsarealer (mark nr. 25-0) er beliggende i Varde Kommune, er der foretaget en høring af Varde Kommune. De stillede vilkår er indarbejdet i godkendelsen og det fulde høringssvar kan ses i bilag 3. Beskrivelse og vurdering af ansøgningen Jesper Christensen, Spangvej 2, 6740 Bramming ønsker at udvide antallet af minktæver fra til årstæver, hvilket svarer til en udvidelse fra 79,4 til 88,2 dyreenheder (DE). I forbindelse med udvidelsen nedrives fire 2-rækkede haller og der opføres i stedet en ny 12-rækket stålhal. Byggeriet og udvidelse af dyreholdet forventes tilendebragt indenfor en tidshorisont på 2 år. På vegne af ansøger har Kopenhagen Rådgivning den 12. november 2012 indsendt ansøgning om miljøgodkendelse via det it-baserede ansøgningssystem på I forbindelse med behandlingen af ansøgningen har der været behov for supplerende oplysninger. Der har været mailkorrespondance med ansøgers konsulent og ansøgningsskemaet er revideret og genindsendt løbende. Det endelige ansøgningsskema (nr version 6) er indsendt den Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering er foretaget med baggrund i det sidst indsendte ansøgningsmateriale. Husdyrbrugets beliggenhed Hovedparten af minkfarmen er beliggende i landzone i område : Landområde mellem Grisbæk og Lykkesgård i Esbjerg Kommuneplan Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr af 20. december 2006) med senere ændringer ; bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr af ) med senere ændringer samt Miljøstyrelsens digitale husdyrvejledning. 13

14 Anvendelsen fastlægges til landbrugsområde med det sigte at fremme erhverv som landbrug, skovbrug, pelsdyravl og lignende. Overflødige landbrugsbygninger kan bruges til andet erhvervsformål af håndværksmæssig karakter uden behov for større udbygning. Den nordligste del af hal 1 er beliggende i område : Natur omkring Grisbæk og Sneum Å. Anvendelsen fastlægges til naturområde med det sigte at beskytte, forbedre, genoprette eller tilvejebringe levesteder for vilde dyr og planter samt landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier. Der må ikke tillades etableret eller ændret anlæg, så de landskabelige værdier, der tilsigtes beskyttet, forringes. Der stilles krav om afskærmende, slørende beplantning omkring landbrugsbygninger, tekniske anlæg mv. Eksisterende landbrug kan fortsættes i områderne. Placeringen af minkfarmen fremgår af kort 1. Kort 1. Husdyrbrugets beliggenhed Husdyrbruget ligger ca. 2 km fra eksisterende byzoneområder Endrup og Vejrup. Endrup og Vejup er også nærmeste samlede bebyggelse. 14

15 Nærmeste nabo uden landbrugspligt (Grisbækvej 9) er beliggende ca. 400 m fra minkfarmen, mens nærmeste nabo med landbrugspligt (Spangvej 4) er beliggende 120 m fra minkfarmen. Afstandskrav og de aktuelle afstande fremgår af nedenstående tabel 1. Afstanden er målt fra nybyggeri, hvis ikke andet er angivet. Nærmeste Afstand Beskrivelse Afstandskrav Nabobeboelse 120 m Målt fra eksistedende hal og til Spangvej 100 m 4. Fra nybyggeri er afstanden større Lokalplanområde Ca. 2 km Endrup / Vejrup 200 m Byzoneområder Ca. 2 km Endrup / Vejrup 200 m Sommerhusområde > 200 m Ingen i nærheden 200 m Naboskel Ca. 13 m Fra naboskel syd for Spangvej til driftsbygning. 5 m Beboelse på samme Ca. 85 m 15 m ejendom Levnedsvirksomhed > 25 m 25 m Almen vandindvindingsanlæg > 50 m 50 m Ikke almen vandindvindingsanlæg Ca. 35 m Boring til husdyrvanding 25 m Vandløb > 15 m 15 m Dræn > 15 m 15 m Sø > 15 m 15 m Offentlig vej 15 m Spangvej 15 m Naturområde omfattet af 7 i husdyrloven 650 m 10 m Tabel 1. Oversigt over afstande sammenholdt med afstandskrav i husdyrlovgivningen. Den nye 14-rækkede stålhal forlænges med en driftsbygning. Minkhallen og driftsbygningen vil fysisk være adskilt med en væg. Dermed overholder minkhallen afstandskravet på 15 m til offentlig vej. Der stilles i godkendelsen vilkår om, at minkhallen skal overholde afstandskravet på 15 m til offentlig vej. Samlet set opfylder minkfarmen de gældende afstandskrav: Bekendtgørelse om pelsdyrfarme 3, stk. 2: Afstande til nabobebyggelse, byzone- eller sommerhusområde, blandet bolig og erhverv m.v. Bekendtgørelse om pelsdyrfarme 3, stk. 4: Afstande til vandløb, vandindvindinger, offentlig og privat fællesvej og egen beboelse. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. 20: Afstande til nabobebyggelse, byzone- eller sommerhusområde, samlet bebyggelse og blandet bolig og erhverv mv. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. 7: Afstande til beskyttede naturtyper. 15

16 Dyreholdets størrelse Det nuværende og fremtidige dyrehold på Spangvej 2 fremgår af tabel 2. Dyreart Nudrift Ansøgt drift 34 årstæver/de Ansøgt drift 30 årstæver/de Antal DE Antal DE Antal DE Årstæver, 33 cm rendebredde, halm ad libitum, maks. 31 % , , ,33 protein (uge 30-47) Årstæver, 36 cm rendebredde, halm ad libitum, maks. 31 % , ,33 protein (uge 30-47) Årstæver, fast gulv, 125 cm støbte render, halm ad libitum, , , ,33 maks. 31 % protein (uge 30-47) I alt 79,4 88,2 100,0 Tabel 2: Husdyrbrugets dyrehold. Dyreenheder er beregnet efter afsnit G i bilag 1 i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (BEK. nr. 915 af ). Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen skal beregning af husdyrbrugets størrelse samt miljøvurdering ske på baggrund af en omregningsfaktor på 34 årstæver/de. Beregning af DE for så vidt angår harmonibestemmelserne, skal foretages på baggrund af 30 årstæver/de. Den nuværende tilladte produktion på ejendommen svarer til årstæver årstæver svarer til det dyrehold, der er oplyst i forbindelse med miljøtilsyn (februar 2011) samt i forbindelse med anmeldelse om velfærdsudvidelse (maj 2011). Besætningslisten i det centrale husdyrregister (CHR) viser et dyrehold på årstæver (registreret ). Esbjerg Kommune vurderer, at dyreholdet i nudrift er i overensstemmelse med den tilladte produktion. Der stilles vilkår til husdyrbrugets maksimale produktion og til i hvilket omfang produktionen kan tillades af variere. Driftsbygninger Farmen består i dag af fire 2-rækket minkhaller, en 10-rækket minkhal (hal 1), en 8-rækket minkhal (hal 2) samt en 4-rækket minkhal (hal 3) jf. nedenstående kort 2. Minkhallerne (på nær hal 2) er etableret med 33 cm gødningsrender. I hal 2 er der fast gulv og 125 cm brede støbte gødningsrender, hvor der produceres fast gødning og ajle. Ifølge pelsdyrvejledningen opfylder haller, der er forsynet med tæt bund de generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Nedsivning fra hallen er forhindret og ajle og fast gødning føres til opbevaringsanlæg. Fast gulv opfylder således opsamlingskravet på lige fod med de opsamlingsløsninger, der er for haller uden fast bund (flexmodellen), som lever op til kravet om et maksimalt tab på 1,65 kg N/årstæve. Spangvej 2 søger nu om at udskifte fire 2-rækkede haller med en 12-rækket stålhal. I den nye stålhal vil der blive etableret 36 cm render. I den forbindelse vil en eksisterende fortank syd for hallerne fjernes og der etableres en ny fortank nord for den nye stålhal. 16

17 Den nye 14-rækkede stålhal forlænges desuden med en driftsbygning (dette fremgår ikke af nedenstående kort her er den nye minkhal og driftsbygning tegnet som en bygning). Minkhallen og driftsbygningen vil fysisk være adskilt med en væg. På ejendommen vil der efter udvidelsen være følgende bygninger, som angivet i tabel 3. Anvendelse Hal 1 Hal 2 Hal 3 Bemærkninger 4 stk. 2-rækkede minkhaller Nedrives Ny stålhal Møddingsplads 270 m 3 3 Fortanke Gylletank 170 m 3 Driftsbygning Tabel 3: Bygningsforklaring 10 rækket lukket minkhal 8 rækket lukket minkhal med fast gulv 4 rækket åben minkhal Driftsbygningernes placering fremgår af kort rækket lukket minkhal I alt 75 m 3. Fortanken syd for de eksisterende 4 stk. 2- rækkede haller fjernes og erstattes af en ny fortank nord for den nye stålhal. Den nordligste del af driftsbygningen er maskinhus Ny fortank Eks. fortank fjernes Kort 2: Situationsplan 17

18 I ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk har ansøger anført hvilke ændringer der sker i dyreholdet i de enkelte stalde og hvilke ændringer der sker i staldsystemer. Ændringerne fremgår af tabel 4: Staldafsnit Dyreart Antal Staldsystem Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Hal 1, hal 3 samt eksisterende 4 stk. 2- rækkede haller Årstæver (ekskl. 2- rækkede haller som nedrives) Rendebredde 33 cm, ugentlig tømning, halm ad libitum og proteinindhold på 31 % af OE uge Hal 2 Årstæver Fast gulv, 125 cm støbte gødningsrender, ugentlig tømning, halm ad libitum og proteinindhold på 31 % af OE uge Rendebredde 33 cm, 2 gange ugentlig tømning, halm ad libitum og proteinindhold på 31 % af OE uge Fast gulv, 125 cm støbte gødningsrender, 2 gange ugentlig tømning, halm ad libitum og proteinindhold på 31 % af OE uge Ny stålhal Årstæver Rendebredde 36 cm, 2 gange ugentlig tømning, halm ad libitum og proteinindhold på 31 % af OE uge Tabel 4: Oversigt over staldsystemer og dyrehold i de enkelte stalde. Staldsystemet i hal 2 er indtastet som gødningsrender over 32 cm (Mi07), da det ikke er muligt at vælge gødningssystem med fast gødning i husdyrgodkendelse.dk. Kommunen finder, at der skal stilles vilkår som sikrer, at ansøger anvender de staldsystemer og teknologier, som der er oplyst om i ansøgningen. På den baggrund stilles vilkår om, at der i den nye hal skal etableres gødningsrender med en bredde på minimum 36 cm. Der stilles endvidere vilkår om, at der skal ske udmugning to gange ugentligt samt vilkår om, at der skal anvendes foder med et proteinindhold på 31 % af OE (uge 30-47). For alle haller gælder, at der skal tilføres halm ad libitum. Dette er dog reguleret via 20 i bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 3 og der stilles derfor ikke særskilt vilkår hertil. Foder Foderet leveres fra Sydvestjysk Pelsdyrfoder A.m.b.a. Spangvej 2 har således ingen direkte indflydelse på sammensætningen af foderet, herunder indholdet af protein og fosfor. I pelsdyrbranchen arbejdes der på at sænke indholdet af protein i foderet, og dermed reducere kvælstof i både husdyrgødning og som ammoniakfordampning. Planer og analyser fra Sydvestjysk Pelsdyrfoder A.m.b.a viser, at det gennemsnitlige proteinindhold af OE i perioden uge var under 31 pct. Dokumentation for proteinindholdet kan ses på Fodermængden varierer gennem året, med det højeste forbrug fra august til november. Foderleverancen vil være på maksimal kg/dag og opbevares i godkendt fodertank. Der opstår ingen støvgener ved foderopbevaring, da minkfoder er vådfoder. 3 Bekendtgørelse nr af 22/

19 Af pelsdyrbekendtgørelsen fremgår det, at foder skal opbevares i lukkede siloer, lukkede containere eller i fodervogne og spande, som skal placeres indendørs. Esbjerg Kommune vurderer, at opbevaring af foder er tilstrækkelig reguleret via de gældende regler. Dog stilles der vilkår om, at foder skal opbevares på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr. Gødningsproduktion Gødningsproduktionen er oplyst i ansøgningen og fremgår af tabel 5. Normproduktionen for mink er 0,62 m 3 flydende husdyrgødning pr. tæve og 0,32 t fast gødning pr. tæve. Flydende husdyrgødning (2.300 tæver) Fast husdyrgødning (700 tæver) Mængder m t Opbevaringsanlæg Gyllebeholder på 170 m 3. Lejet gyllebeholder kapacitet på m 3 (Sdr. Grisbækvej 7). 3 stk. fortanke af i alt 75 m 3 Møddingplads med kapacitet på 270 t Tabel 5: Opbevaringskapacitet. Gødningsproduktionen er beregnet ud fra, at dyrene er på stald hele året. Mængden af flydende husdyrgødning er m 3. Der er en samlet kapacitet på m 3 (ekskl. fortanke), hvilket svarer til 16,4 måneder. Dermed er husdyrgødningsbekendtgørelsens 4 krav til opbevaringskapacitet opfyldt. Mængden af fast husdyrgødning er 224 t. Der er en samlet kapacitet på 270 t, hvilket svarer til mere end 12 måneder. Opbevaringskapaciteten for fast husdyrgødning er dermed også overholdt. Udbringningsarealer I ansøgningen indgår 88,6 ha ejet og forpagtet areal. Beliggenheden af husdyrbrugets arealer fremgår af kort 3. 4 Bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2013 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 19

20 Kort 3: Udbringningsarealer Miljølovgivningen stiller krav om et bestemt forhold mellem den mængde husdyrgødning, der udbringes, og det areal, der er til rådighed for udbringningen (harmoniareal). Mængden af husdyrgødning der skal udbringes på Spangvej 2 og størrelsen af det areal der er til rådighed for udbringningen fremgår af tabel 6. Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen skal harmoniforhold vurderes på baggrund af en omregningsfaktor på 30 årstæver pr. DE. Husdyrproduktionen på Spangvej 2 svarer hermed til 100 DE. Der tilføres 18 DE fra anden bedrift og dermed skal der samlet set udbringes i alt 118 DE på bedriftens ejede og forpagtede arealer. 20

21 Antal DE Husdyrgødning ansøgt produktion 100,0 Husdyrgødning modtaget (kvæggylle) 18,00 Antal DE i alt til udbringning på harmoniareal 118,0 Ha Ejendommens jordtilliggende (ejet) 40,16 Forpagtet areal 48,39 Udbringningsareal i alt 88,6 Tabel 6: Oversigt over DE til udbringning På en landbrugsbedrift med mink, må husdyrgødningsmængden, fra husdyrproduktion på egen bedrift, udbringes i en mængde svarende til 1,4 DE/ha på egne og forpagtede arealer. På Spangvej 2 må 118,0 DE, således udbringes med 1,4 DE/ha, dvs. det nødvendige harmoniareal svarer til 84,3 ha. Spangvej 2 råder over 88,6 ha egne og forpagtede arealer og harmonikravet er dermed overholdt. NaturErhvervstyrelsen er tilsynsmyndighed på harmoniforhold. Energi- og vandforbrug. Husdyrbrugets energi- og vandforbrug i den eksisterende, såvel som ansøgte drift fremgår af tabel 7. Forbrug Nudrift Ansøgt El kwh kwh Vand m m 3 Tabel 7: Energi- og vandforbrug Stuehus og pelseri opvarmes med træpiller. Energiforbruget opgivet herunder vil udelukkende være fra minkfarm og gyllepumpe. Forbruget i den ansøgte produktion forventes at blive ca kwh, fordelt med ca kwh til minkfarmen og kwh til pelsning (der pelses egen produktion + ca fra andre farme). Elforbruget på ejendommen forventes at være stort set uændret, da der kun er tale om en lille udvidelse. Vandet på minkfarmen holdes frostfrit ved cirkulation og opvarmning med el/oliefyr. Vandforsyning til minkfarmen sker via privat boring, mens stuehuset forsynes med vand fra kommunalt vandværk. Der er den meddelt tilladelse til indvinding af m 3 grundvand pr. år til vanding af mink, rengøring i forbindelse med bedriften samt til havevanding. Der anvendes vand til vanding af minkene og rengøring af fodersilo og minkfarm. Vandventilerne er nye og monteret således, at vandspildet er reduceret til et minimum, hvilket også reducerer kravet til opbevaringskapacitet af gyllen. Det totale vandforbrug skønnes at være på m 3 i nudrift og m 3 i ansøgt drift. Vandforbruget fordeler sig med m 3 til drikkevand til minkene, 150 m 3 til vask af haller samt 50 m 3 til vask af fodersilo. 21

22 Pelsdyrhaller rengøres 1 gang årligt. Først rengøres fuldstændig under bure og redekasser sådan at eventuelt overskydende halmrester osv. rives sammen og smides i gyllebeholder. Dernæst foregår rengøringen ved en højtryksrensning af både bure og redekasser. Fodersilo samt fodervogn rengøres dagligt. Hvalpenet og øvrige rekvisitter rengøres ligeledes 1 gang årligt. Der er redegjort nærmere for vand- og energiforbruget i afsnittet vedr. bedst tilgængelige teknologi (BAT). Det er Esbjerg Kommunes vurdering, at de oplyste forbrugsudvidelser ligger indenfor rammerne af, hvad der må forventes i forhold til den ansøgte bygnings- og produktionsudvidelse. Det vurderes ligeledes, at de anførte ændringer i forbruget af energi og vand, som udvidelsen vil medføre, ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet. Råvarer og hjælpestoffer Der anvendes dieselolie på farmen til de fleste af farmens maskiner. Diesel opbevares i tank på ejendommen, som er placeret indendørs i driftsbygningen. Dieselforbruget på årsbasis forventes at være på liter. Størstedelen af forbruget kommer fra markdriften. Forbruget forventes ikke at blive påvirket af udvidelsen. Af desinfektionsmidler vil Stalosan og hydratkalk blive brugt. Som udgangspunkt anvendes der på farme uden sygdomme hovedsaligt rent vand til rengøring. I senere afsnit om driftsforstyrrelser og uheld er taget stilling til risici i forbindelse med opbevaring og håndtering af olier og kemikalier. Affald Affald fra husdyrbrug kan typisk inddeles i følgende affaldsfraktioner Dagrenovation Genbrugeligt affald (Pap, papir, jern og metal, tomme olietromler og tanke, tomme plasticsække, paller, malet og lakeret træ). Farligt affald (lysstofrør og sparepære, spraydåser, pesticidrester, oliefiltre, batterier). Klinisk risikoaffald og medicinrester (skalpeller, kanyler og medicinrester). Døde dyr. Forbrændingsegnet affald (halmballesnor, papirsække, gamle frønnede bildæk). Deponeringsegnet affald (asbestholdige byggemateriale). Der opbevares ikke olie- eller kemikalieaffald på minkfarmen. I forbindelse med ansøgningen er der indsendt en redegørelse for bortskaffelse af øvrigt affald, heraf fremgår følgende: Farligt affald afleveres til genbrugsplads (ca. 0-2 lysstofpærerelsparepærer/år, 0-3 spraydåser og max. 50 batterier). Genbrugeligt affald afleveres til genbrug (ca. 75 kg pap/papir/år, ca. 500 kg jern og metal/år, 50 kg tomme sække af plast og 0-5 kg plast). Klinisk risikoaffald afleveres til dyrlæge eller apotek (kanyler, medicinrester) Døde dyr afleveres til destruktion, ca. 40 ton/år. Forbrændingsegnet affald afleveres på genbrugsplads (nylonsnor < 50 kg/år, tomme sække af papir < 50 kg/år, tomme pesticiddunke < 5 kg/år, tomme medicinglas < 20 kg/år). 22

23 Der stilles vilkår om, at husdyrbrugets affald bortskaffes i henhold til Esbjerg Kommunes gældende regulativer og forskrifter og at opbevaring og håndtering på husdyrbruget foregår miljømæssigt forsvarligt. Spildevand Der er ingen sanitært spildevand fra driftsbygninger Vand fra vask af fodersilo og foderrekvisitter opsamles og ledes til gyllebeholder. Ved vask af bure skal det sikres, at der ikke sker nedsivning af vand og gødningsstoffer fra hallerne. Af vejledningen til pelsdyrbekendtgørelsen fremgår det, at såfremt mængden af vaskevand begrænses til max. 20 l/m 2, vil risikoen for nedsivning være begrænset, idet en sådan vandmængde kan tilbageholdes i de øverste grus- og jordlag. På baggrund af oplyst vandmængde til rengøring af haller og hallernes størrelse, vurderes mængden af vaskevand ikke at overstige 20 l/m 2. Tagvand fra de eksisterende haller ledes via rørledning til vandhul nord for minkfarmen. Tagvand fra den nye stålhal vil blive tilsluttet det eksisterende anlæg. Der er ikke videre afløb fra vandhullet. Det vurderes, at den samlede håndtering af spildevand sker på forsvarlig vis og at husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle krav til håndtering af spildevand er tilstrækkelige til at beskytte omgivelserne mod forurening fra spildevand. Projektets påvirkninger af omgivelserne lugt, støj, mm. Enhver husdyrproduktion giver anledning til lugt inden for de nærmeste omgivelser. Hvor stort et område der påvirkes af lugt, afhænger af hvor mange dyr der er på ejendommen og hvilken art der er tale om. Desuden spiller vindretning, terræn- og beplantningsforhold ind. Husdyrproduktion kan herudover medføre støj, samt gener med fluer og andre skadedyr. Desuden kan bygningsmæssige ændringer på et husdyrbrug indvirke på den landskabelige oplevelse, såvel som på kulturmiljøet. Derudover påvirkes også den omgivende natur og vandmiljø af husdyrproduktion - disse forhold behandles nedenfor i afsnittet om projektets påvirkninger af omgivelserne for så vidt angår de naturmæssige forhold. Lugt Lugt stammer primært fra minkhallerne. Desuden kan lugt forekomme i forbindelse med pumpning, omrøring og udbringning af husdyrgødning. Der findes ingen standardmålinger for lugtemissionen fra mink, og beregninger i ansøgningsskemaet kan derfor ikke anvendes. Reguleringen af lugt fra pelsdyrfarme er udelukkende reguleret via de afstandskrav der fremgår af pelsdyrbekendtgørelsen 5. Er afstandskravene overholdt vurderes farmen ikke at give anledning til lugtgener. Afstandskravene fastsætter, at der skal være en afstand på mindst 100 m til nabobeboelse og mindst 200 m til byzone mv. ved et minkhold på under årstæ- 5 Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om pelsdyrfarme m.v. 23

24 ver. Ved et minkhold på over tæver øges afstandskravene til mindst 200 m til nabobeboelse og mindst 300 m til byzone mv. Minkfarmen på Spangvej 2 er placeret ca. 120 m fra nærmeste nabobeboelse (Spangvej 4) og ca. 1,9 km fra nærmeste byzoneområde (Endrup). Da minkfarmen på Spangvej 2 overholder de gældende afstandskrav, vurderes farmen ikke at give anledning til væsentlige lugtgener for de omkringboende. Gødningsrenderne tømmes for alle hallerne 2 gange ugentligt. Omrøring af gyllen i beholderne foretages kun forud for udbringning primært om foråret. Håndtering af husdyrgødning reguleres af husdyrgødningsbekendtgørelsen. Det vurderes, at det ikke er relevant at stille skærpede krav til pumpning og omrøring af gylle, da der ikke er naboer i umiddelbar nærhed af gyllebeholder og møddingsplads. Dog stilles der vilkår om, at husdyrbrugets drift ikke må give anledning til væsentlige lugtgener. Husdyrgødning udbringes i henhold til gældende regler, det vil sige, at husdyrgødningen nedfældes på sort jord og græsmarker. To udbringningsarealer (mark 24-0 og 25-0) grænser op til byzoneområde ved Endrup. Udbringningen på dette areal er reguleret af husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om, at gødning ikke må udbringes lørdag og søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzoneområde. Der forventes ikke uacceptable lugtgener i forbindelse med udbringningen og det vurderes, at det ikke er behov for at stille skærpede krav til udbringningsmetode eller tidspunkt. Støj og transport De væsentligste støjkilder i forbindelse med drift af minkfarmen er støj fra transporter og maskiner samt fra pelsningssæsonen i november/december og sidst i marts. Pelsning foretages indendørs og pelsningen forventes ikke at give anledning til væsentlige støjgener for de omkringboende, da der ikke er naboer umiddelbart tæt på farmen. Der er naturlig ventilation i alle haller hvorfor der ikke er støj fra mekaniske ventilatorer. Støjbelastningen fra transporter vurderes ud fra antallet af til- og frakørsler før og efter udvidelsen. Tabel 8 indeholder en oversigt over transporttyper og antal i den nuværende, såvel som i den planlagte drift. 24

25 Transporttype Nudrift Ansøgt Foder Afhentning af skind 8 8 Afhentning af døde dyr 1 1 Levering af dyr / afhentning andre farme Fyringsolie / brændstof Diverse sækkevarer 2 2 Transport af halm 8 8 Gyllekørsel Fast gødning Dagrenovation I alt Tabel 8: Oversigt over transporter til og fra Spangvej 2. En transport svarer til en til- og frakørsel. Samlet set stiger antallet af til- og frakørsler fra ca. 433 til ca. 443 dvs. en stigning på 10 transporter (2,3 %). Stigningen skyldes primært en større mængde husdyrgødning til udbringning. Interne transporter, for eksempel i forbindelse med fodring, er ikke inkluderet i ovennævnte oversigt. Fodertransporterne varierer over året alt afhængig af minkenes næringsbehov. Den samlede opgørelse kan ses i tabel 9. Det største antal transporter sker således fra maj til november, hvor der er hvalpe på farmen. Periode Produktionsdage Antal uger I alt 1/3 18/4 4 dage (man, ons, fre, lør) /4 9/5 6 dage, ej søndage /5 7/11 7 dage /11 5/12 6 dage, ej søndage /12 ultimo feb 3 dage (man, ons, fre) I alt 288 Tabel 9: Opgørelse af fodertransporter Halm til farmen transporteres i forbindelse med høstperioden. Antallet af transporter vil stige i takt med udvidelse af dyrehold, da halmforbruget er ca kg/tæve. Efter udvidelsen vil halmforbruget være på ca. 45 ton halm. Gyllen afhentes på farmen i forbindelse med udbringning og i forbindelse med transport af gylle til opbevaring på en anden ejendom. Selvdøde dyr i løbet af året opbevares i fryser til senere pelsning eller i lukket container til senere afhentning til destruktionen. Der føres lister over dødsfald. Listerne opbevares på kontoret. De pelsede kroppe samles i container og fragtes til Tyskland til videre forarbejdning. Til og frakørsel til farmen sker via indkørsel umiddelbart øst for farmens bygninger. Der er ingen naboer i nærheden af tilkørselsvejen, som kan blive generet af støj fra til- og frakørsel. Det er i ansøgningen oplyst, at transport mellem husdyrbrugets anlæg og husdyrbrugets arealer sker via de transportveje, som er angivet på kort nr. 4. Langt størstedelen af transporter mellem husdyrbrugets anlæg og husdyrbrugets arealer udgøres af transport med husdyrgødning og transporter i forbindelse med høst. 25

26 Kort 4: Transportveje for udbringning af husdyrgødning Ved udbringning af husdyrgødning på mark 24-0 og 25-0 (i alt 12,3 ha) sker der transport gennem byzoneområde ved Endrup. Omfanget af transporter gennem Endrup skønnes årligt at udgøre ca. 15 transporter. Da antallet af transporter gennem byzone er lavt, og transporterne vil være begrænset til en kort periode i foråret og efteråret, vurderes disse transporter ikke at give anledning til væsentlige miljømæssige gener for de omboende. De øvrige transporter sker hovedsageligt på asfalterede veje i det åbne land. Landzonen betragtes som landbrugets arbejdsområde og transporterne vurderes ikke at give anledning til væsentlige lugt, støj eller støvgener i en grad, der ligger over hvad der må forventes i det åbne land. I Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder anføres ingen grænseværdier for støjbelastningen fra virksomheder ved boliger i det åbne land. Dog anføres, at man som udgangspunkt ved fastsættelse af støjgrænser ved nærmest liggende boliger bør anvende de grænseværdier, der gælder for områder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Disse værdier fastsættes som vilkår i miljøgodkendelsen. For at sikre mulighed for indgreb stilles vilkår om, at Esbjerg Kommune kan stille krav om, at beregning / måling af virksomhedens støjbelastning i omgivelserne udføres på virksomhedens bekostning. 26

27 Støv, fluer og skadedyr Støvgener kan opstå ved håndtering af foder og halm og i særlige tilfælde fra trafik til og fra husdyrbruget. De primære årsager til støv på en minkfarm er de hår som udvikles under minkens pelsskifte. Desuden kan der opstå støv i forbindelse med håndtering af halm og i særlige tilfælde fra trafik til og fra husdyrbruget. Støvgener i forbindelse med pelsskifte og håndtering af halm er begrænset til hallerne og der forventes ikke støvgener udenfor farmen. I betragtning af afstanden til naboer og transportvejenes placering, forventes til- og frakørsel ligeledes at kunne ske, uden at medføre støvgener. Der er ikke støvgener i forbindelse med foderhåndteringen, da der alene anvendes vådfoder. For at sikre, at tilsynsmyndigheden kan håndhæve støvgener, stilles dog vilkår om, at husdyrbruget ikke må give anledning til støvgener, som tilsynsmyndigheden finder væsentlige. Forebyggende foranstaltninger ved fluebekæmpelse består hovedsageligt i at forhindre, at fluerne klækkes i gødningen og sandet under burene. Der stilles vilkår om, at fluer skal bekæmpes i overensstemmelse, med retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. Endvidere stilles der vilkår om at der skal føres logbog med angivelse af tidspunkt og forbrug af midler til fluebekæmpelse samt angivelse af tidspunkt og metoder til rensning i, under og omkring burene. Som nævnt under afsnit vedrørende foder stilles vilkår om opbevaring af foder i relation til risiko for tilhold af skadedyr. Lys Mink tåler ikke påvirkning fra kunstigt lys. Der etableres således ingen væsentlige lyskilder på farmen. Driftsforstyrrelser og uheld Mulige uheld kan være udslip af gylle fra gylletanken, spild af olie- og kemikalier, brand på ejendommen og utilsigtet pumpning af gylle. På minkfarmen suges gyllen fra fortankene og overføres til gyllebeholderen på ejendommen. Herfra transporteres gyllen til opbevaring på anden ejendom til udbringningstidspunktet. Ansøger oplyser, at pumpning af gylle sker under opsyn, så eventuelle uheld hurtigt vil blive opdaget og omfanget minimeres. Hvert 10. år kontrolleres gyllebeholderen af en autoriseret kontrollant. Gyllebeholderen på de 170 m 3 er senest kontrolleret i 2008 uden bemærkninger. Gyllebeholderen er beliggende i stor afstand til vandløb og søer. På bagrgund af beholderens beliggenhed og terrænforhold i øvrigt vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle krav til håndtering af husdyrgødning er tilstrækkelige til at imødegå forurening i forbindelse med et eventuelt gylleudslip, og at der i det konkrete tilfælde ikke er behov for at skærpe husdyrbekendtgørelsens regler for sikring af gyllebeholdere. Dog stilles der i miljøgodkendelsen vilkår om, at pumpning af gylle skal foregå under opsyn. 27

28 Opbevaring af olie- og kemikalier er beskrevet i afsnittet om råvarer og hjælpestoffer. Der stilles vilkår til håndtering og opbevaring af olier og kemikalier og affald herfra, samt til tankning på tæt bund. Esbjerg Kommune finder, at der på et husdyrbrug af denne størrelse, bør forefindes en beredskabsplan, som sikrer, at der i forbindelse med uheld kan ske hurtig og målrettet indsats til begrænsning af forurening af det eksterne miljø. Husdyrbruget har i forbindelse med ansøgningen indsendt en beredskabsplan. Der stilles vilkår om, at beredskabsplanen skal revideres årligt og planen skal kunne forevises ved miljøtilsyn. På baggrund af ovennævnte beskrivelse og de stillede vilkår vurderes det, at husdyrbruget har taget de nødvendige foranstaltninger til at imødekomme uheld og unormale driftsforstyrrelser. Landskab og kulturmiljø I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr af ) fremgår det, at det påhviler kommunen at varetage de landskabelige værdier, herunder at stille krav om placering og udformning af ny bebyggelse. I forbindelse med byggeriet af den nye minkhal på Spangvej 2, er der foretaget en landskabsanalyse. Denne er vedlagt i sin helhed i bilag 2. Uddrag af landskabsanalysen er gengivet herunder: Den nye minkhal etableres med lys eternit på taget samt stålplader i eternitgrå eller grønne nuancer som eksisterende byggeri på ejendommen. Gavlene vil få samme udtryk som gavlene i de eksisterende bygninger. Det ansøgte er beliggende i kote 16 DVR, 400 meter øst for Sneum Å og 200 meter nord for Grisbæk på kanten af Holsted Bakkeø. Kanten af Holsted Bakkeø ned mod åen er forholdsvis tæt bevokset som et bånd langs åen. De levende hegn og småplantningerne følger markernes orientering, som de nu er indpasset i det ånære miljø og minkfarmen er derved omkranset af beplantning mod nord, vest og øst. Mod syd er minkfarmen eksponeret ned mod Grisbæk. Landskabet er et småskala landskab tættest på farmen grænsende til middel længere inde på bakkeøen. Landskabet er sårbart overfor etablering af større landbrugsbyggeri og tekniske anlæg på kanten af ådalene. Det vurderes, at realiseringen af udvidelsen vil påvirke landskabet i negativ retning idet bygningsmassen konverteres fra 4 mindre haller til en stor bygning, der med den større og højere facade vil påvirke betydeligt mere ud i det åbne land og give gårdanlægget et mere industrielt udtryk. Denne påvirkning forstærkes af en blottet sydrand med en åben dalsænkning ned til Grisbæk, 200 meter syd for det ansøgte. Der bør derfor stilles krav om etablering af en beplantning, der i sit omfang bryder facaden og opbløder overgangen fra byggeriet til det åbne land. Øst for minkfarmen er der i forbindelse med stuehuset en større mængde klippede solitære lindetræer, som omkranser færdselsarealerne og danner rum mellem stue- 28

29 hus og minkfarm. Denne struktur er dermed et væsentligt element ud mod Spangvej og kan med fordel forlænges hen langs minkfarmen. Der stilles i miljøgodkendelsen vilkår om, at der syd for den nye minkhal, skal etableres 3 klippede lindetræer af samme art som ved stuehuset (se nedenstående kortudsnit). Kort 5: Illustration af beplantning (lindetræer markeret med rød cirkel). Påvirkninger af omgivelserne naturmæssige forhold. I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr af 4. oktober 2013) er der fastlagt beskyttelsesniveauer for ammoniak, fosfor og nitrat i forhold til overfladevand, såvel som i forhold til grundvand, samt for lugt (vurderet ovenfor). Disse beskyttelsesniveauer skal anvendes ved vurdering af om der er væsentlige virkninger på miljøet ved godkendelser efter 10, 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug. Af bekendtgørelsen fremgår, at kommunen for hver ansøgning skal foretage en konkret vurdering, samt at der på den baggrund i særlige tilfælde kan stilles vilkår, der rækker udover det i bekendtgørelsen fastsatte beskyttelsesniveau. Det vil være 29

30 tilfældet, hvis der er naturområder, som kommunen vurderer ikke beskyttes tilstrækkeligt af det fastlagte beskyttelsesniveau. Ligeledes påhviler det kommunen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Habitatdirektivforpligtelserne. Ifølge bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 6, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Desuden skal der ske en vurdering af om det ansøgte projekt kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge de plantearter der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV. Ammoniakpåvirkning af naturområder Beskyttelsesniveauet for ammoniak omfatter et generelt krav om reduktion af ammoniakemissionen fra husdyrbrug. Det generelle reduktionskrav gælder for udvidelsen, samt for stalde der renoveres. Ved nyetableringer gælder kravet hele det nyetablerede anlæg. Niveauet for reduktionskrav fastlægges i forhold til ansøgningstidspunktet. Da der er søgt om udvidelse i 2012 gælder der et krav om 30 % reduktion, hvilket er opfyldt i ansøgningen. Udvidelse af dyreholdet medfører, at ammoniakfordampningen stiger fra kg N/år til kg N/år. Ifølge ansøgningsskemaet reduceres ammoniakfordampningen med kg N mere, end hvad der er krævet for at opfylde ammoniakreduktionskravet på 30 %. På ejendommen Spangvej 2 sker der påvirkning af omgivende naturområder gennem emission af ammoniak fra anlægget og gennem tab af næringsstoffer fra udbringningsarealerne. De følgende afsnit belyser konsekvenserne af næringsstofpåvirkningen for nationalt og internationalt beskyttede naturområder og arter. Ud fra nedenstående redegørelse vedrørende ammoniakpåvirkning fra anlæg og påvirkning fra markbidrag vurderer Esbjerg Kommune samlet set, at godkendelsen med de stillede vilkår ikke vil medføre væsentlige negative konsekvenser for omkringliggende Natura 2000 områder eller de arter og naturtyper, områderne er udpegede for at beskytte. Ligeledes vurderes godkendelsen, med de stillede vilkår, ikke at medføre væsentlige tilstandsændringer af 3-beskyttede naturtyper eller væsentlige påvirkninger af yngle- og rasteområder for de strengt beskyttede bilag IV-arter. Ammoniakpåvirkning af 3 naturområder indenfor meter fra anlæg Der ligger flere 3 beskyttede naturområder indenfor m fra ejendommens anlæg. Der er tale om hede, moser, ferske enge, søer og overdrev. Ud fra den beregnede deposition på arealer tættest på anlægget vurderes det, at depositionen på naturområder længere væk end m vil være meget lille, og derfor som hovedregel ikke vil kunne medføre væsentlig påvirkning af naturområderne. Kun undtagelsesvist og ved meget store husdyrbrug vil det være nødvendigt at stille vilkår for beskyttelse af arealer beliggende længere væk end m fra anlægget, hvilket ikke vurderes at være nødvendigt i nærværende sag. 6 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ( 7 og 11). 30

31 Baggrundsbelastningen med luftbårent kvælstof er på gennemsnitligt 16,7 kg N/ha/år i Esbjerg Kommune. Der kan dog være væsentlige lokale variationer. De nærmeste naturområder inden for m fra anlægget er blevet nummereret med et tal svarende til punkterne angivet på oversigtskortet (kort 6). Luftfoto: Copyright COWI 2010 Kort 6: Anlægget med omkringliggende naturområder og nummererede naturpunkter. Cirklen har en radius på m. I tabel 1 ses en oversigt over naturpunkterne med angivelse af mer- og totaldeposition, afstand til anlæg, andre husdyrbrug, der bidrager kumulativt samt naturkategori og beskyttelsesniveau. Naturpunkt 1-4 ses på fig. 6 og naturpunkt 5-6 ses på fig. 7. Naturkategori defineres som i bilag 3 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug, der også fastsætter beskyttelsesniveauet for henholdsvis kategori 1, 2 og 3 natur. 31

32 Merbelastning (kg N/ha/år) Totalbelast ning (kg N/ha/år) Afstand fra anlæg (m) Naturpunkt (nr., naturtype og objektident) 1. Mose, 00C61A E2-9C8E D01E Mose, DDA1FA6F E D01E Fersk eng, D13FEC E D01E76 4. Fersk eng, E32F07B E2-828A D01E Tidvis våd eng Naturkategori Kumulation* Beskyttelsesniveau** - 0,7 2, Max merdeposition 1,0 kg N/ha/år - 0,1 0, Max merdeposition 1,0 kg N/ha/år - 0,1 0, Intet - 0,8 2, Intet 0,0 0, Max. totaldeposition 0,4 N/ha/år 6. Rigkær 0,0 0, Max. totaldeposition 0,4 N/ha/år Tabel 10. Naturpunkter med beregnet ammoniakbelastning. * Antal andre husdyrbrug der bidrager til kumulation. **Jf. husdyrgodkendelses-bekendtgørelsens bilag 3. For husdyrbrug over 15 DE gælder, at disse ikke må etableres, udvides eller ændres, såfremt de ligger mindre end 10 m fra de naturområder, der er nævnt i husdyrgodkendelseslovens 7 (kategori 1 og 2 natur). I den konkrete sag ligger der ikke naturområder omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7 inden for 10 m fra anlægget. De nærmeste 7 områder ligger ca. 650 meter nord for anlægget (se tabel 10 og fig. 7). 32

33 Kort 7: Staldanlæggets beliggenhed i forhold til nærmeste habitatområde og habitatnatur. Ved det ansøgte sker der, som det fremgår af ovenstående tabel 10 og kort 7, afsætning af ammoniak på lokaliteterne 5 og 6. Områderne vurderes at være kategori 1 natur. Uanset evt. kumulation fra andre ejendomme vil beskyttelseskravet på 0,2 kg N/ha/år være opfyldt, da det er beregnet, at den totale ammoniakdeposition vil være 0,1 kg N/ha/år. Esbjerg Kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille skærpede vilkår for at begrænse ammoniakdepositionen på lokaliteterne. Det fremgår af forarbejderne til husdyrloven (lovforslag L12 og efterfølgende lov nr. 122/2011) og gældende praksis hos Natur- og Miljøklagenævnet (jf. NMK og NMK ), at overholdelse af husdyrlovens beskyttelsesniveau som altovervejende hovedregel vil være tilstrækkeligt til, at undgå væsentlig miljøpåvirkning med ammoniak. Det kan dog i helt særlige tilfælde, herunder i særlig grad hvis Natura 2000 kortlægningen ikke er korrekt, være behov for at foretage en konkret vurdering efter habitatreglerne. I den konkrete sag vurderes det, ud fra Esbjerg Kommunes kendskab til området og den stedlige kortlægning, at der ikke er grund til at tro, at kortlægningen er utilstrækkelig. På den baggrund vurderes det, at omkringliggende habitatnaturtypelokaliteter ikke lider skade ved det ansøgte. Vurdering i forhold til kategori 2 natur Der er ingen kategori 2 natur i nærheden af anlægget. Heder og overdrev beliggende nærmere end meter fra anlægget er mindre end henholdsvis 10 ha (for heder) og 2,5 ha (for overdrev) og dermed ikke omfattet af kategori 2. Nærmeste kategori 2 natur er beliggende mere end 5 km fra ejendommen. Pga. den store afstand vil den totale ammoniakdeposition være væsentligt under 1,0 kg N/ha/år. Husdyrlovens beskyttelsesniveau er således overholdt. Luftfoto: Copyright COWI

34 Esbjerg Kommune har endvidere, ud fra kendskab til området vurderet, at der ikke findes lokaliteter i området, der ikke er korrekt kortlagt. På den baggrund vurderes det derfor samlet, at beskyttelsen af lokaliteter omfattet af kategori 2 er tilstrækkelig og vil føre til, at der ikke sker tilstandsændring. Vurdering i forhold til kategori 3 natur Ved det ansøgte sker der, som det fremgår af tabel 10 og kort 6, afsætning af ammoniak på lokaliteterne med nummer 1 og 2, der vurderes at være kategori 3 natur (moser). Som det fremgår af tabel 10 er husdyrlovens beskyttelsesniveau (max. merdeposition på 1,0 kg N/ha/år) overholdt. Det vurderes, at overholdelse af dette beskyttelsesniveau er tilstrækkeligt til at sikre mod tilstandsændring af lokaliteterne og er i overensstemmelse med gældende miljøklagenævnspraksis på området (jf. NMK ). Ved ansøgningen påvirkes de 2 moser med mindre ammoniak end tidligere og beskyttelsesniveauet er derfor overholdt. Nærmeste potentielle ammoniakfølsomme skov er beliggende ca. 850 meter nord for anlægget. Skoven er plantet plantage på markjord og vurderes således ikke at være ammoniakfølsom. Esbjerg Kommune har endvidere ud fra sit kendskab til området vurderet, at der ikke findes lokaliteter i området, der ikke er korrekt kortlagt. På den baggrund vurderes det derfor samlet, at beskyttelsen af lokaliteter omfattet af kategori 3 er tilstrækkelig og vil føre til, at der ikke sker tilstandsændring af den omkringliggende beskyttede natur. Vurdering i forhold til naturlokaliteter, der ikke omfattet af kategori 1-3 Husdyrlovens beskyttelsesniveau omfatter langt størsteparten af de naturbeskyttede lokaliteter, der findes i det åbne land. Der er dog enkelt lokalitetstyper, der ikke er omfattet. Det drejer sig i den konkrete sag om søer og ferske enge omkring anlægget. Det er konkret vurderet, at de ferske enge beliggende omkring staldanlægget langs Sneum Å og tilløb til Sneum Å syd for staldanlægget alle er artsrige med mange karakteristiske arter for ferske enge herunder bl.a. eng- forglemmigej, kær-tidsel, sump-kællingetand, kragefod, trævlekrone og lysesiv. Ingen af engene vurderes at være ammoniakfølsomme. Da de ferske enge omkring staldanlægget vil blive belastet med mindre ammoniak ved ansøgningen vurderes det, at der ikke vil ske en negativ påvirkning af engenes naturtilstand. Endvidere vurderer Esbjerg Kommune, at der heller ikke forekommer andre ammoniakfølsomme naturtyper på arealerne. Der er registreret 5 søer indenfor m fra anlægget (kort 6). For søer gælder generelt, at de er fosforbegrænsede, og at det derfor primært er tilførsel af fosfor via overfladeafstrømning fra omgivelserne, der påvirker dem. Det vurderes derfor, at en evt. ammoniakpåvirkning af søerne fra anlægget vil være af mindre betydning og ikke væsentlig. Det vurderes samlet, at der ikke vil være omkringliggende naturlokaliteter (der ikke er omfattet af kategori 1-3), der vil blive påvirket væsentligt ved det ansøgte. Esbjerg Kommune vurderer derfor, at der ikke er grund til at stille skærpede vilkår til ammoniakreduktionen. Bilag IV arter I forbindelse med miljøvurderingen af et husdyrbrug, skal der ske en særlig vurdering mht. forekomst af bilag IV arter. Vurderingen skal, jf. gældende klagenævnspraksis, tage udgangspunkt i anlæggets påvirkning af omgivelserne. I den konkrete sag er der ikke kendskab til forekomster af bilag IV arter indenfor meter fra anlægget. Der er således ikke grund til at tro, at der vil ske skade 34

35 på arterne selv, eller deres yngle- eller rastesteder. Der henvises til godkendelsens afsnit om bilag IV arter. Samlet vurdering af ammoniakpåvirkning af omgivende natur Som det fremgår af tabel 10, er de beregnede belastninger af de omgivende naturlokaliteter lavere end husdyrlovens beskyttelsesniveau, således som det er fastlagt i bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Husdyrlovens beskyttelsesniveau er således overholdt. På grundlag af ovenstående gennemgang af påvirkning for de enkelte naturpunkter, beskyttede arter, samt vurderingen vedrørende kumulative effekter fra omgivende husdyrbrug, vurderes det, at der ved det ansøgte ikke vil ske væsentlig påvirkning af natur omkring anlægget. Ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 325 m fra anlægget. Det drejer sig om habitatområde nr. 79 Sneum Å og Holsted Å. Nærmeste habitatnaturområde på udpegningsgrundlaget er tidvis våd beliggende ca. 650 meter fra anlægget og totaldeposition er beregnet til 0,1 kg N/ha/år fra ejendommens anlæg (punkt 5, kort 7). Dette inkluderer en nedgang i belastning på 0,1 kg N/ha/år i forbindelse med ansøgningen. Selvom belastningen er lille, påhviler det altid den godkendende myndighed at sikre at de særlige beskyttelsesinteresser der er forbundet med internationale naturbeskyttelsesområder. Med afsæt i Waddenzee-dommen (EF-domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02) fastlægges det, at der skal foretages en konsekvensvurdering hvis: der foreligger sandsynlighed eller risiko for, at projektet vil påvirke habitatområder væsentligt (præmis 43) en konsekvensvurdering skal gennemføres, hvis det ikke på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke habitatområdet væsentligt (præmis 45) et projekt anses for at kunne påvirke et habitatområde væsentligt, når projektet risikerer at skade områdets bevaringsmålsætning (præmis 49) Det fremgår endvidere af Waddenzee-dommens præmis 61, at en konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 indebærer, at alle de aspekter af et projekt, som i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke bevaringsmålsætningen, skal identificeres før projektets godkendelse under hensyn til bedste videnskabelige viden på området, og der kan kun meddeles godkendelse af et projekt, hvis miljømyndigheden ud fra konklusionen på konsekvensvurderingen har opnået vished for, at projektet ikke har skadelige virkninger på habitatområdets integritet. En sådan vished er opnået, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger. Godkendelsen gives med afsæt i det beskyttelsesniveau, der er fastlagt i bilag 3 til Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (Bek nr af ). Overholdelse af bilag 3 vil, jf. principiel klagenævnsafgørelse (NMK ) føre til, at afgørelser, der overholder beskyttelsesniveauet, som altovervejende hovedregel vil medføre, at husdyrbrugets ammoniakpåvirkning af omgivende Natura 2000-områder vil være uvæsentlig. Det er Esbjerg Kommunes opfattelse, at der i sagen ikke er forhold der gør, at hovedregelen skulle være tilsidesat. I vurderingen er der lagt vægt på, at den stedlige 35

36 kortlægning af habitatnaturtyper vurderes at være retvisende. Der er således ikke grund til at tro, at der findes ukortlagte habitatnaturtyper omkring anlægget. Områdernes bevaringsmålsætning fremgår af forslag til vandplan og de vedtagne Natura 2000-planer. Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 fremgår følgende: I de forslag til Natura 2000-planer, der er sendt i høring i september 2010, fremgår det, at reduktion af kvælstofdeposition på Natura 2000-områdernes habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven. Med overholdelse af beskyttelsesniveauerne fastlagt i nærværende bekendtgørelse gennemføres den nævnte reduktion af kvælstofdepositionen på de sårbare naturområder i Natura 2000-områderne. I forhold til de forslag til vandplaner efter miljømålsloven, der er blevet sendt i høring samtidig med Natura planer, indgår miljøgodkendelse af husdyrbrug som bidrag til opfyldelsen af planernes miljømål ved overholdelse af de i denne bekendtgørelses fastlagte beskyttelsesniveauer. Vand- og Natura 2000-planerne giver derfor ikke i sig selv anledning til en skærpelse af beskyttelsesniveauerne nedenfor. I den konkrete sag vurderer Esbjerg Kommune samlet ud fra ovenstående afsnit vedrørende vurdering af naturområder inden for m fra anlæg, herunder den kumulative effekt fra andre ejendomme, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller de arter og naturtyper områderne er udpeget for at beskytte. Kommunen bemærker endvidere, at beskyttelsesniveauerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er overholdt, jf. bilag 3 i bekendtgørelsen. Kommunen finder derfor ikke, at der er grundlag for at stille skærpede vilkår eller meddele afslag hvad angår ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg. Påvirkning af naturområder gennem markbidrag Udbringningen af husdyrgødning påvirker en række arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det sker ved udbringning af husdyrgødning på arealer grænsende op til naturområderne. En del af bedriftens udbringningsarealer ligger langt fra naturlokaliteter eller Natura 2000 områder. Det drejer sig om mark nr. 1-1,10-0, 11-0, 11-a, 11-1, 12-0, 12-a, 13, 16-1, 16-2, 18-0, 21-0, 22-0 og For disse marker gælder, at der ikke kan forventes en væsentlig påvirkning af omgivende naturlokaliteter ved almindelig markdrift, hvorfor de ikke behandles nærmere. Markerne 1-0, 4-0, 11-3, 16-0, 23-0, 24-0 og 25-0 (kort 8 og 9), der ligger i forbindelse med naturlokaliteter, behandles mere detaljeret herunder. 36

37 Luftfoto: Copyright COWI 2010 Kort 8: De nordlige udbringningsarealers placering i forhold til beskyttet natur og habitatområde nr. 79 Sneum Å og Holsted Å (siden kortet er udarbejdet er mark 99-0 taget ud af ansøgningen). Imellem mark 1-0 og beskyttet fersk eng langs Sneum Å er der en skrænt med hældning på mere end 6 grader imod den ferske eng. Der spredes dog ikke husdyrgødning på denne skrænt og derfor vurderes det, at den ferske engs tilstand ikke påvirkes ved udbringningen af husdyrgødning. Imellem mark 16-0/17-0 og den beskyttede mose syd og vest herfor er der en skrænt med hældning på mere end 6 grader imod den ferske eng. Der spredes dog ikke husdyrgødning på denne skrænt og derfor vurderes det, at mosens tilstand ikke påvirkes af udbringningen af husdyrgødning. 37

38 Luftfoto: Copyright COWI 2010 Kort 9: De sydlige udbringningsarealers placering i forhold til beskyttet natur og habitatområde nr. 79 Sneum Å og Holsted Å. På og imellem mark 25-0 og den beskyttede mose syd og vest herfor er der en skrænt med hældning på mere en 6 grader imod mosen. Udbringning af husdyrgødning ændres ikke på den del af udbringningsarealet der skråner. Det vurderes derfor, at udbringning af husdyrgødning ikke ændrer tilstanden af den beskyttede mose. Der ikke andre udbringningsarealer, der skråner imod beskyttet natur. Det vurderes samlet, at da der ikke ændres på udbringning af husdyrgødning på de udbringningsarealer, der grænser til beskyttet natur, vil der ikke ske en tilstandsændring af naturtyperne. Ingen af udbringningsarealerne grænser til udpegede habitatnaturtyper indenfor habitatområde nr. 79. Nærmeste habitatnatur indenfor habitatområdet er et rigkær beliggende ca. 50 meter nord for mark nr. 4-0, se kort 10. Det vurderes derfor, at udbringning af husdyrgødning ikke påvirker udpegningsgrundlaget for habitatområdet væsentligt. 38

39 Luftfoto: Copyright COWI 2010 Kort 10: Placering af udbringningsareal nr. 4-0 i forhold til habitatnatur på udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 79. Desuden er der registreret et rigkær udenfor habitatområdet grænsende til mark Se kort 11. Da rigkæret er registreret udenfor habitatområdet er det ikke kategori 1 natur. Udbringning af husdyrgødning på marker, der grænser til beskyttet natur er vurderet ovenfor. 39

40 Luftfoto: Copyright COWI 2010 Kort 11: Placering af udbringningsareal nr i forhold til habitatnatur udenfor habitatområdet. I Esbjerg Kommune lever der adskillige dyrearter optaget på habitatdirektivets bilag IV. Det er Esbjerg Kommunes opfattelse, at beskyttelsen af disse arter i forbindelse med tilladelser og godkendelser, skal ske via regulering af ammoniakemissionen fra selve anlægget. Derimod skal der som hovedregel ikke ske regulering i forhold til arealanvendelse i de situationer, hvor der alene er tale om almindeligt forekommende konkrete aktiviteter, der finder sted som led i driften af et husdyrbrug - såsom f.eks. udbringningen af husdyrgødning på arealerne. Årsagen hertil er, at disse aktiviteter er underlagt den generelle regulering gennem naturbeskyttelseslovens 89, stk. 1, nr. 1, og husdyrgødningsbekendtgørelsens 37 og at der er tilknyttet selvstændigt strafansvar. Yderligere bemærkes det, at randzoneloven stiller krav om 10 meter bræmmer omkring alle søer over 100 m 2. Da netop de mindre søer ofte er yngle- og rastesteder for bilag IV arter (i Esbjerg Kommune er arterne strandtudse, løgfrø, spidssnudet frø og grøn mosaik guldsmed særligt tilknyttet søer) vurderes denne generelle regulering, at være væsentlig for beskyttelsen af bilag IV arterne. Med hensyn til forekomster i den konkrete sag, henvises der til afsnittet om bilag IV arter. Af høringssvaret fra Varde kommune fremgår det, at mark 25-0 grænser op til et beskyttet moseområde (jf. bilag 3). Med henblik på at sikre, at ammoniakbelastningen på moseområdet som følge af udbringning af husdyrgødning ikke medfører tilstandsændringer i mosen, ønsker Varde Kommune vilkår om, at flydende husdyrgødning skal nedfældes ved udbringning, eller alternativt udbringes forsuret i en 10 m bred bræmme i kanten af mark Fast husdyrgødning og dybstrøelse må ikke udbringes i bræmmen. 40

41 Samlet vurdering af påvirkning fra markdrift Det vurderes, at der ved almindelig markdrift på bedriftens udbringningsarealer, ikke vil ske væsentlig påvirkning af omkringliggende naturområder, herunder internationale naturbeskyttelsesområder eller arter på habitatdirektivets bilag IV. Andre forhold Ingen af bedriftens arealer er beliggende i fredet område eller i forbindelse med beskyttede fortidsminder. Ingen af bedriftens arealer er beliggende i SFL-område udpeget på baggrund af natur. Grænsende til mark 1-0, 10-0, 11-3 og 17-0 findes fredede jorddiger. Det vurderes i den sammenhæng, at tilførsel af husdyrgødning til markerne ikke vil føre til, at beskyttelsesinteresserne forbundet med digerne vil blive tilsidesat. Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer I ansøgningen indgår 88,6 ha ejet og forpagtet areal. Der indgår ikke aftalearealer i ansøgningen. Beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand inddeler oplande til sårbare Natura 2000 områder i nitratklasse 1, 2 eller 3. Indenfor nitratklasse 1-3 er der fastsat skærpede krav til den maksimale mængde husdyrgødning, som må udbringes pr. hektar. Udenfor nitratklasseområderne gælder de generelle harmoniregler. Ingen af bedriftens ejede og forpagtede arealer er placeret indenfor oplande, der er klassificeret som nitratklasse 1, 2 eller 3. For minkbrug må der udbringes en mængde på 1,4 dyreenheder per hektar. I den konkrete sag vil der blive udbragt en gennemsnitlig mængde svarende til 1,1 dyreenhed per hektar. I ansøgningsskemaet beregnes udvaskningen fra ejede og forpagtede arealer. Ifølge beskyttelsesniveauet for nitrat, beregnes den maksimale tilladte udvaskning til 85,6 kg N/ha. I den konkrete ansøgning er der en udvaskning på 63,5 kg N/ha, og dermed er beskyttelsesniveauet overholdt. Marine områder: Bedriftens ejede og forpagtede arealer afvander via mindre vandløb til vandløbssystemet Sneum Å og til Vadehavet. Sneum Å er udpeget som habitatområde (EF- Habitatområde nr. 79: Sneum Å og Holsted Ådal) og den marine del af Vadehavet er udpeget som habitatområde (nr. 78), fuglebeskyttelsesområde (nr. 57) og ramsarområde (nr. 27) jf. habitatbekendtgørelsen. Ydermere er store områder langs Vadehavets kyster udpeget som Natura 2000-områder (se bilag 4). På udpegningsgrundlaget for disse Natura 2000 områder vurderes flere marine arter og naturtyper at være følsomme overfor tilførsel af kvælstof. For Esbjerg Kommune er det alene deloplandene til hhv. Grådyb, Knudedyb og Juvre Dyb, samt et mindre opland til Vesterhavet ud for Vadehavet indtil 1 sømils grænse, der har betydning. De ejede og forpagtede arealer tilhørende Spangvej 2 afvander til Grådyb. Den primære konsekvens af tilført kvælstof til de marine områder sker gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrinte-dannelse, udskygning m.v. Herved kan primærproduktionen ved særligt bundfloraen påvirkes negativt. F.eks. er en række fugle afhængige af tilstedeværelsen af ålegræs (Zostera sp.) og anden makroflora i Vadehavet. 41

42 Ålegræs kan ses som et eksempel på primærproducenter som påvirkes både direkte og indirekte af næringsstofudvaskning, og som påvirker de højere trofiske niveauer i Vadehavet. Bl.a. er nogle arter fugle (Lysbuget knortegås, Mørkbuget knortegås, Pibeand) direkte afhængige af ålegræs som fødegrundlag, og mange flere fuglearter fouragerer på fisk og invertebrater, som er afhængige af ålegræsbankernes tilstedeværelse. Endelig er ålegræsarterne blandt de betydeligste karakterarter for flere naturtyper fra udpegningsgrundlaget (1110, 1130 og 1160, og 1140 kan også bestå af ålegræssamfund 7 ) i Vadehavet. Ålegræsbankerne i Vadehavet er bl.a. i basisanalysen vurderet, at have en reduceret udbredelse i forhold til deres potentiale (jf. historiske kilder), hvilket indikerer en ugunstig tilstand for arter og naturtyper afhængige af denne art. Det er således klart at tilførsel af næringsstoffer kan påvirke vandmiljøet, og arter og naturtyper i Natura 2000-områderne. For de fleste marine områder vurderes kvælstof at spille den afgørende begrænsende rolle, mens fosfor ikke vurderes at være begrænsende for primærproduktionen og vandmiljøet i marine områder generelt. Dette vurderes også at være tilfældet for vandmiljøet i Vadehavet, bl.a. baseret på overvågningsdata og rapporter fra DMU og de tidligere amter Kommunen har vurderet det aktuelle projekts eventuelle påvirkninger af de marine områder med kvælstoftilførsel, jf. habitatbekendtgørelsen. Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens digitale vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug 11. Miljøstyrelsens digitale vejledning fastlægger afskæringskriterier for skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevand. Et projekt for husdyrbrug vurderes ikke at medføre skadesvirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, såfremt afskæringskriterierne er overholdt. Afskæringskriteriets punkt 1 omfatter en vurdering af, om det ansøgte i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne have en skadesvirkning. Afskæringskriteriet punkt 2A/2B omfatter en vurdering af, om det ansøgte i sig selv vil kunne have en skadesvirkning. Påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter Afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter (punkt 1) lyder: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til nitratudvaskning, fx ny bebyggelse end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Gennemførte initiativer, fx etablering af vådområder, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, kan ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland. På baggrund af data fra det Centrale Husdyrbrugs Register (CHR) har Esbjerg Kommune foretaget en vurdering af udviklingen af antal producerede DE i oplandet til Grådyb fra 2007 til 2012 (seneste registrering) 12. Heraf kan kommunen konsta- 7 Interpretation manual of European Union habitats EUR27. Europakommissionen juli Vandmiljø og Natur 2007 NOVANA. DMU 2009, s Basisanalysen del II Vanddistrikt 55. Ribe Amt Estimation of nutrient reductions to achieve phytoplankton ecological targets in the Wadden Sea. DMU 2008, s webvejledning til husdyrgodkendelser 12 Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens opgørelse over dyretryk på 42

43 tere en stigende tendens i antal DE. I Grådyb er der i perioden fra 2007 til 2012 sket en stigning på 5 %. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning kan kommunen uanset en eventuel stigning i husdyrholdet godkende ansøgninger, hvor nitratudvaskningen er reduceret så meget, at den ikke overstiger en nitratudvaskning, der svarer til planteavlsbrug. Nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug er fastlagt på baggrund af en scenarieberegning i husdyrgodkendelse.dk, hvor der fiktivt er beregnet en udvaskning uden anvendelse af husdyrgødning og med et plantesædskifte med 10 % efterafgrøder. Nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug fastlægges til 63,8 kg N/ha. I det ansøgte projekt beregnes der en udvaskning på 63,5 kg N/ha ved anvendelse af 22 % ekstra efterafgrøder ud over det lovpligtige. Da udvaskningen er mindre end eller svarende til udvaskningen fra et planteavlsbrug, er ovennævnte kriterium overholdt. Andelen af efterafgrøder fastholdes med vilkår. Esbjerg Kommune har yderligere foretaget en vurdering af en række andre potentielle kilder til en stigning i kvælstofbelastning, herunder dambrugsudledninger, renseanlæg og nye bebyggelser. Data til belysning af faktorerne stammer fra Forslag til vandplan , Vadehavet 13 og bedst tilgængelige viden. Et samlet billede over status for de øvrige kilder i hele oplandet til Vadehavet haves ikke, men kommunen har kendskab til en række nedlæggelser og forbedringer på både dambrug og renseanlæg indenfor såvel som udenfor Esbjerg Kommune, som samlet giver et væsentligt fald i kvælstofbelastningen. For alle kilder konkluderes det, at der alene er tale om fald i belastningen. Nitratudvaskningen fra det ansøgte projekt er reduceret, så den ikke overstiger nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug og der vurderes ikke at ske nogen forøgelse af belastningen med kvælstof fra andre kilder til recipienten. På den baggrund vurderer Esbjerg Kommune, at projektet i forbindelse med andre planer og projekter ikke vil medføre en skadesvirkning på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura 2000-områderne i Vadehavet. Påvirkning fra projektet i sig selv Afskæringskriterier for så vidt angår påvirkning fra projektet i sig selv (punkt 2A og 2B) lyder: Pkt. 2A: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, dog således, at Pkt. 2B: nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde. I Miljøstyrelsens digitale vejledning understreges det, at husdyrlovgivningen alene regulerer husdyrgødning, herunder den ekstra nitratudvaskning til overfladevand som følge af anvendelsen af husdyrgødning. Husdyrgodkendelsen regulerer således ikke nitratudvaskning fra andre kilder som f.eks. nitratudvaskningen fra almindelig planteavl. 13 Forslag til vandplan , Vadehavet, Hovedvandopland 1.10, Vanddistrikt: Jylland og Fyn 43

44 For at vurdere om projektet i sig selv kan have en skadesvirkning, skal der således alene tages udgangspunkt i den ekstra nitratudvaskning, som anvendelse af husdyrgødning giver anledning til set i forhold til udvaskningen fra et plantebrug. Som beskrevet i det foregående afsnit, giver det ansøgte projekt anledning til en udvaskning på 63,5 kg N/ha, hvilket er på niveau med udvaskningen fra et planteavlsbrug, der er beregnet til 63,8 kg N/ha. Det ansøgte projekt giver således ikke anledning til en merudvaskning af nitrat som følge af anvendelsen af husdyrgødning. Esbjerg Kommune vurderer derfor, at det ansøgte ikke i sig selv kan medføre en skadesvirkning, på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura 2000-områderne i Vadehavet. På baggrund af ovennævnte vurderes Esbjerg Kommune, at det ansøgte husdyrprojekt ikke vil medføre en skadesvirkning på marine områder, herunder Natura områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskningen. Vandløb Kvælstof tilført vandmiljøet kan have negative konsekvenser for arter og naturtyper i vandmiljøet, særligt gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrintedannelse, udskygning m.v. Næringsstoffer tilført vandløb og de naturtyper der er tilknyttet vandløbet, vurderes dog generelt at have en meget kort opholdstid i vandløbssystemet. Evt. øget algevækst og de sekundære effekter heraf, vurderes pga. vandets korte opholdstid samt høje opblandingsgrad, ikke at medføre væsentlige påvirkninger af vandløbets arter og naturtyper. På udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne (jf. habitatbekendtgørelsen) vurderes derfor ikke at være arter eller naturtyper i vandløb, nær og nedstrøms bedriftens arealer, som påvirkes væsentligt som følge af udvaskning af kvælstof. Kommunen vurderer, at de generelle reguleringer af markdrift samt brug af kunstgødning og husdyrgødning er tilstrækkelige til at sikre vandløbene i Natura 2000 områderne. Størrelsen af den beregnede udvaskning på 63,5 kg N/ha, som er mindre end eller svarende til udvaskningen fra et planteavlsbrug, skønnes ikke at ændre på denne vurdering. Den beregnede tilførsel af kvælstof til Sneum Å vurderes jf. ovenstående begrundelse konkret ikke at være af en størrelsesorden som kan påvirke vandløbets tilstand eller de naturtyper og arter der forekommer i vandløbet, herunder udpegningsgrundlaget for de nedstrøms liggende Natura 2000-områder og bilag IV-arter. Samlet set vurderes det, at kvælstof til vandløb, søer og kystvande ikke vil skade de internationale naturbeskyttelsesområder eller medføre en væsentlig miljøpåvirkning af områder af særlige regionale- eller lokale beskyttelsesinteresser. Fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer Udbringning af husdyrgødning kan medføre en tilførsel af fosfor til vandmiljøet fra markerne og efterfølgende eutrofiering og algeopblomstring i de modtagende vandområder. 44

45 Der findes på nuværende tidspunkt ikke beregningsmetoder, der konkret kan vise sammenhængen mellem tilført fosfor til arealerne og tab af fosfor til vandmiljøet med tilstrækkelig sikkerhed. Vurderingen af fosfortab fra et ansøgt projekt, baseres således på en generel risikovurdering. Som udgangspunkt ophobes fosfor tilført til marker i jorden. Selvom der tilføres mere fosfor til et areal end der fraføres med afgrøderne, vil det ikke nødvendigvis medføre et tab af fosfor til recipienten. Men en fortsat nettotilførsel øger imidlertid risikoen for et øget fosfortab til vandmiljøet, da jordens evne til at tilbageholde fosfor falder som følge af akkumuleringen med fosfor. Risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet, er således bestemt af fosforpuljen i jorden (som anslås ud fra jordens fosfortal). Esbjerg Kommune har i det følgende afsnit foretaget en vurdering af, om husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau for fosfor er overholdt. Endvidere er der foretaget en konkret vurdering af, om der på trods af at beskyttelsesniveauet er overholdt er en særlig risiko for tab af fosfor fra udbringningsarealerne, som giver grundlag for at fastsætte skærpede vilkår til fosforoverskuddet fra bedriften. Det generelle beskyttelsesniveau Beskyttelsesniveauet for fosfor omfatter kun arealer i oplande til Natura områder, der er overbelastet med fosfor. Kravet til fosforoverskud afhænger af jordtype, dræningsforhold og fosfortal. Ingen af ejendommens ejede og forpagtede arealer er beliggende i opland til et Natura 2000 område overbelastet med fosfor. Derfor skal der, i henhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, ikke stilles yderligere krav til fosforoverskuddet fra bedriften ud over de krav, der gælder som følge af harmonikravene. Kortgrundlaget på arealinfo indeholder ikke alle søer i Natura 2000-områder, som betegnes som vandområder overbelastet med fosfor. Esbjerg kommune har vurderet beliggenheden af ejede og forpagtede arealer i forhold til søer indenfor Natura 2000-områder og ingen af arealerne er beliggende inden for oplandet til sårbare Natura 2000 søer. I ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk er der foretaget beregninger af fosforoverskuddet fra ejede og forpagtede arealer. Beregningerne fremgår af nedenstående tabel 11. Fosforklasser Ejede og forpagtede arealer (ha). Fosforoverskud nudrift (kg P/ha) Pt < 4,0 eller udrænet 88,55 13,4 29,5 eller afvan- der ikke til Natura 2000 overbelastet med fosfor(fosforklasse 0) Pt 4,0 6,0 (fosforklasse 1) Lavbundsjorde (fosforklasse 2) Pt > 6,0 (fosforklasse 3) Hele bedriftens udbringningsareal 88,55 29,5 Tabel 11: Arealernes beliggenhed i forhold til fosforklasse registreringen. Maksimalt tilladt fosforoverskud ansøgt drift (kg P/ha) 45

46 Det er oplyst i ansøgningen, at der er en arealvægtet fjernelse af fosfor fra ejede og forpagtede arealer på 18,2 kg P/ha/år og et gennemsnitligt fosforoverskud på ca. 18,7 kg P/ha/år. Kravet til maksimal fosforoverskud på 29,5 kg P/ha/år er dermed overholdt. Skærpelse af beskyttelsesniveauet Esbjerg Kommune har foretaget en konkret vurdering af risikoen for tab af fosfor til marine områder, vandløb og søer med henblik på at vurdere, om der i den konkrete sag er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet for fosfor. Endvidere foretages en vurdering af det aktuelle projekts påvirkning med fosfor jf. habitatbekendtgørelsen. Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens vejledende retningslinjer for vurdering af fosfor jf. Miljøstyrelsens elektroniske vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Natur- og Miljøklagenævnet har i NMK præciseret, at såfremt kommunen vurderer at der er behov for at skærpe beskyttelsesniveauet, skal dette ske efter kriterierne i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4. Marine områder Som nævnt under kvælstof afvander bedriftens udbringningsarealer via mindre vandløb og vandløbssystemet Sneum Å til Vadehavet. Den marine del af Vadehavet er udpeget som habitatområde (nr. 78), fuglebeskyttelsesområde(nr. 57) og Ramsarområde (nr. 27) jf. habitatbekendtgørelsen. Ydermere er store områder langs Vadehavets kyster udpeget som Natura 2000-områder (se bilag 4). Tilførsel af næringsstoffer kan påvirke vandmiljøet, og arter og naturtyper i Natura 2000-områderne. For marine områder, især åbne farvande, vurderes kvælstof dog at spille den afgørende begrænsende rolle, mens reduktion af fosfor vurderes ikke at medføre øget begrænsning af primærproduktionen og forbedring af vandmiljøet. Dette vurderes generelt at være tilfældet for vandmiljøet i Vadehavet, bl.a. baseret på overvågningsdata og NOVANA-rapporter fra DMU og de tidligere amter Da der ikke kan kvantificeres hvor stor en del af fosforoverskuddet der reelt tilføres recipienten, må vurderingen af om der er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet baseres på en vurdering af worst case situationen. Der tages udgangspunkt i den aktuelle bedrifts værst tænkelige relative påvirkning af vandområdet med fosfor (se tabel 12). Med baggrund i fosforoverskuddet, som beregnet i ansøgningen samt standard-tal for fosfortab, er bedriftens højest forventede udvaskning estimeret. Ud fra data i forslag til vandplanen er det muligt at anslå den samlede fosforbelastning af det modtagende vandområde Grådyb fra alle kilder i oplandet. I Miljøstyrelsens vejledning antages det, at en påvirkning af fosfor ikke kan måles med de nuværende biologiske målemetoder, hvis påvirkningen er på under 5 % af den samlede påvirkning, svarende til målegrænsen for nitratpåvirkninger. Den relative påvirkning fra bedriften vurderes derfor i forhold til dette afskæringskriterium på 5 %. 14 Vandmiljø og Natur 2007 NOVANA. DMU 2009, s Basisanalysen del II Vanddistrikt 55. Ribe Amt Estimation of nutrient reductions to achieve phytoplankton ecological targets in the Wadden Sea. DMU 2008, s

47 Ansøgt drift Areal 88,55 ha Overskud per hektar jf. ansøgning 18,7 kg P/ha/år % fosforophobning i godkendelsesperioden (8 år) i forhold til et gennemsnitligt fosforindhold i landbrugsjorder på 2000 kg P/ha 7,48 % Worst case areal-udvaskning (Kronvang et al 2005, jf. den digitale vejledning) 1 kg P/ha Worst case påvirkning fra husdyrbruget 6,62 kg P/år Belastning af vandplansområde Samlet belastning - jf. Vandplan-data (baseline 2015) kg P/år Husdyrbrugets del af påvirkningen 0,0 % Tabel 12: Husdyrbrugets påvirkning af vandmiljøet på baggrund af den fosforophobning husdyrbruget giver anledning til. Husdyrbrugets fosforbidrag fra egne og forpagtede arealer i forhold til det samlede bidrag til Grådyb kan beregnes til 0 % Bedriftens påvirkning vurderes dermed at være så lille, at den ikke vil medføre skade på vandområdet. Med hensyn til fosfor har Esbjerg Kommune også foretaget en vurdering af en række andre potentielle kilder til en stigning i fosforbelastning, herunder dambrugsudledninger, renseanlæg og nye bebyggelser. Data til belysning af faktorerne stammer fra Forslag til vandplan for Vadehavet og bedst tilgængelige viden. For alle kilder konkluderes det, at der alene er tale om fald i belastningen. På baggrund af arealernes beliggenhed og karakter, det beregnede fosforoverskud fra bedriften samt husdyrbrugets beregnede andel af fosforpåvirkningen vurderer Esbjerg Kommune, at der ikke er grundlag for at skærpe det gældende beskyttelsesniveau for fosfor. Endvidere vurderer Esbjerg Kommune på ovennævnte grundlag, at projektet i sig selv og i forbindelse med andre planer og projekter ikke vil medføre en skadesvirkning på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura områderne i Vadehavet. Med baggrund i ovenstående vurdering ses der på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne ikke at være marine arter og naturtyper, som vil skades ved tilførsel af fosfor, ligesom ingen af de i Vadehavet kendte bilag IV-arter, eller deres yngle- og rasteområder, vurderes at blive beskadiget eller ødelagt ved fosfortilførsel fra projektet. Vandløb Fosfor tilført vandmiljøet kan have negative konsekvenser for arter og naturtyper i vandmiljøet, særligt gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrintedannelse, udskygning m.v. Næringsstoffer tilført vandløb og de naturtyper der er tilknyttet vandløbet, vurderes dog generelt at have en meget kort opholdstid i vandløbssystemet, og evt. øget algevækst og de sekundære effekter heraf, vil pga. vandets korte opholdstid samt høje opblandingsgrad, ikke medfører væsentlige påvirkninger af vandløbets arter og naturtyper. Der vurderes derfor ikke at være arter eller naturtyper i vandløbene som er fosforfølsomme. 47

48 Tilførslen af fosfor fra bedriftens ejede og forpagtede arealer ved almindelig udvaskning gennem jorden til Sneum Å vurderes således konkret ikke at påvirke vandløbenes tilstand eller skade de naturtyper og arter der forekommer i vandløbene, herunder udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder og bilag IV-arter i forbindelse med vandløbene (se bilag 4). Ved voldsomme, akutte tilførsler af organisk stof til vandløb, herunder overfladeafstrømning af husdyrgødning, kan der dog risikere at opstå en tilstand af iltfattighed, svovlbrintedannelse samt uhygiejniske forhold, som vil være til skade for vandmiljøet. Esbjerg Kommune har i denne redegørelse vurderet på risikoen for direkte udløb af husdyrgødning til vandmiljøet, bl.a. særligt vandløbsnære arealer, skrånende arealer m.v. Mark 16-0 og 17-0 ligger i nærheden af Grisbæk, mens mark 25-0 ligger i nærheden af Omme Østre Bæk. Arealerne ligger i en afstand af ca. 15 m fra vandløbene. Mark 11-0, 11-4, 11-1 og 10-0 grænser op til Bjerregårdsgrøften. Arealerne skråner dog ikke stærkt ned mod vandløbet. Der er ikke fundet særlige risikoelementer, som kunne betinge særlige krav til håndtering af husdyrgødningen på bedriftens arealer, for at sikre vandmiljøet, arter eller naturtyper imod skade. Esbjerg Kommune vurderer på dette grundlag, at der ikke vil ske væsentlige påvirkninger af miljøet i vandløb, som følge af projektet, når der opretholdes en dyrkningsfri bræmme på minimum 2 m jf. vandløbslovens 69. Desuden vil der være krav om en gødnings- og dyrkningsfri bræmme på minimum 10 m jf. Lov om randzoner. Søer Søer kan, grundet vandets længere opholdstid end i vandløb, påvirkes af udvaskning af næringsstoffer. Søer vurderes særligt at være sårbare overfor tilførsel af fosfor, som oftest er den begrænsende faktor for søens algeproduktion, hvorimod reduktion af kvælstof (nitrat) vurderes ikke at begrænse primærproduktionen eller forbedre søernes miljøtilstand. Som det fremgår af tidligere afsnit afvander arealerne ikke til naturtype-søer indenfor Natura 2000 område eller til større søer udenfor Natura 2000 område, som er omfattet af vandplanen. Samlet set vurderes det, at fosfor til vandløb, søer og kystvande ikke vil skade de internationale naturbeskyttelsesområder eller medføre en væsentlig miljøpåvirkning af områder af særlige regionale- eller lokale beskyttelsesinteresser og at der derfor ikke er grundlag for at skærpe det fastlagte beskyttelsesniveau. Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Af habitatdirektivets bilag IV fremgår en række særlige dyre- og plantearter, der kræver streng beskyttelse. Esbjerg Kommune har konkret vurderet det ansøgte projekt i forhold til hvorvidt dyrearternes yngle- og rasteområder kan beskadiges i arternes naturlige udbredelsesområde, og af hvorvidt plantearterne kan blive ødelagt, som følge af det ansøgte. Til vurderingen af arternes udbredelse og levesteder er anvendt Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (faglig rapport nr. 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser) og kommunens øvrige kendskab til arternes forekomst. De danske arter på habitatdirektivets bilag IV kan endvidere ses i denne godkendelses bilag 4. 48

49 Ud fra det generelle kendskab til arternes forekomst i Esbjerg Kommune vurderes det, at der kan være odder, snæbel, marsvin, vandflagermus, sydflagermus, pipistrel flagermus, markfirben og spidssnudet frø indenfor lokalområdet. Derudover er der specifikt kendskab i kommunen til forekomster af grøn mosaik guldsmed (ca. 20 km S for anlægget), strandtudse (ca. 11 km SV for anlægget), løgfrø (ca. 9 km S for anlægget) og birkemus (ca. 19 km V for anlægget). Vedrørende arterne grøn mosaikguldsmed, birkemus, løgfrø og strandtudse vurderer Esbjerg Kommune, ud fra afstanden til de kendte forekomster og jf. gennemgangen vedrørende påvirkning af naturområder fra ammoniakdeposition fra anlæg, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning af arternes yngle- og rastesteder ved det ansøgte. Flagermus benytter ofte hulheder i træer eller huse som opholdssted om dagen og under vinterdvalen. Føden består af insekter som fanges i luften nær vådområder, marker, skove og levende hegn. De enkelte arter af flagermus har forskellige præferencer mht. fødesøgningsområde og sommer- og vinterophold. Der er ingen registreringer af flagermus nær ejendommens anlæg, men det kan ikke udelukkes at én eller flere arter kan raste eller yngle i området omkring anlægget. Det ansøgte vurderes ikke at have en negativ indflydelse på flagermus, da hverken opholdssteder eller fødegrundlag påvirkes ved etablering og driften af anlægget. Især solbeskinnede skråninger med veldrænet jord og lav vegetation kan være potentielle yngle- eller rasteområder for markfirben. Det ansøgte vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af markfirben, da potentile yngle- og rastesteder ikke bliver påvirket ved etablering og drift af ejendommens anlæg. Odder er tilknyttet vandløb og søer, hvor de søger føde. Opsplitning af bestande og levesteder, forstyrrelser fra friluftsliv og anlægsarbejder samt ødelæggelse og forringelse af yngle- og rasteområder kan true odderen. Det vurderes jf. vurderingerne i afsnittet om påvirkning af omgivende natur ammoniak fra anlægget, at det ansøgte ikke vil give anledning til en væsentlig påvirkning af vandløb og søer i nærheden af ejendommens anlæg herunder evt. raste- og ynglesteder for odder ved Sneum Å. Spidssnudet frø yngler i mange slags vådområder lige fra ganske små vandhuller til bredden af store søer, og fra helt overskyggede ellesumpe til fuldstændig lysåbne vandhuller. Den største ynglesucces opnår arten i vandhuller uden fisk (fjender). Dette kan ofte være vandhuller, der tørrer ud i perioder. Spidssnudet frø er i høj grad afhængig af, at der nær ynglestederne findes gode levesteder på land. De bedste forhold er enge og moser, hvor unge individer kan finde deres føde. Rasteområderne findes især i fugtige områder. I sumpede områder tæt på ynglestederne, herunder bredzonen, overlapper yngle- og rasteområder. Driftsændringen vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af spidssnudet frø, da potentielle yngle- eller rastesteder ikke påvirkes ved driftsændringerne. Arterne snæbel og marsvin er tilknyttet Vadehavet og tilhørende vandløb. Disse arters yngle- og rastesteder kan, grundet deres særlige karakter og udstrækning, ikke forventes at blive påvirket væsentligt af ammoniakemissionen fra husdyrbruget. Det vurderes derfor, at det ansøgte ikke vil give anledning til væsentlig påvirkning af de omgivende vandløb og marine områder (Vadehavet), som de nævnte arter benytter som raste- og ynglesteder. Samlet konkluderes det på baggrund af ovenstående vurderinger, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for de forekommende bilag IVdyrearter. Der kendes ikke til forekomster af bilag IV-plantearter som kan påvirkes eller ødelægges af projektet. 49

50 Nitrat til grundvand - nitratfølsomme vandindvindingsområder Ingen af ejendommens ejede og lejede udbringningsarealer er placeret inden for nitratfølsomt indvindingsområde jf. forslag til vandplan for Vadehavet. Ifølge beskyttelsesniveauet for grundvand, er der derfor ikke krav til udvaskningen af nitrat fra udbringningsarealerne. Bedst tilgængelige teknik (BAT) I forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug, skal kommunen sikre sig, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik (BAT). Med begrebet bedst tilgængelig teknik menes den teknik, som mest effektivt giver et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed og som samtidig er afvejet i forhold til fordele og økonomiske udgifter. Ved fastlæggelse af den bedste tilgængelige teknik anvendes Miljøstyrelsens BAT standardvilkår. BAT standardvilkårene anviser en metode til at fastlægge emissionsgrænseværdier for husdyrbrugets samlede anlæg. Miljøstyrelsen har ikke fastsat BAT standardvilkår for pelsdyr. Ved fastlæggelse af den bedste tilgængelige teknik for pelsdyrbrug tages der i stedet udgangspunkt i afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet, hvor nævnet har fastlagt emissionsgrænseværdier for pelsdyrbrug. Grundlaget for reduktionen i næringsstofforureningen er i lovgivningen baseret på, at der kan anvendes differentierede virkemidler. Det er således op til det enkelte husdyrbrug at beslutte, hvilke virkemidler der tages i anvendelse for at opfylde emissionsgrænseværdien. Selvom Miljøstyrelsens ikke har fastsat BAT standardvilkår for pelsdyrbrug, vurderer Esbjerg kommune, at principperne kan anvendes ved vurdering af BAT i relation til management, vand- og energiforbrug samt udbringning af husdyrgødning. Begrænsning af ammoniakfordampning fra stald og lager Natur- og Miljøklagenævnet har i en afgørelse fra oktober 2012 (NMK ) fastlagt emissionsgrænseværdier for pelsdyrbrug i forbindelse med godkendelser efter husdyrlovens 11 og 12. For nye minkhaller har Natur- og Miljøklagenævnet fastlagt følgende emissionsgrænseværdier: 1,30 kg N per årstæve for minkhaller med gødningsrender med en længde på under 50 m. 1,15 kg N per årstæve for minkhaller med gødningsrender med en længde på 50 m og derover Emissionsgrænseværdien på 1,30 kg N per årstæve er fastlagt ud fra følgende kombination af virkemidler: 36 cm gødningsrende, tømning af render 2 gange ugentligt, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge 30-47, halm ad libitum. 50

51 Emissionsgrænseværdien på 1,15 kg N per årstæve er fastlagt ud fra følgende kombination af virkemidler: 36 cm gødningsrende, daglig tømning af render, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge 30-47, halm ad libitum. For eksisterende haller beregnes en konkret emissionsgrænseværdi med udgangspunkt i den aktuelle rendebredde og derudover følgende kombination af virkemidler: tømning af render 2 gange ugentligt, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge og halm ad libitum. Hvis længden af gødningsrenderne overstiger 50 m (og i øvrigt ikke er etableret i trapper på grund af terrænforholdene) anvendes i stedet følgende kombination af virkemidler: daglig tømning af render, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge og halm ad libitum. Siden Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i oktober 2012, har målinger af ammoniakfordampningen fra minkfarme vist, at effekten af hyppig udmugning er større end oprindelig antaget og at reduktionseffekten er størst ved to gange ugentligudmugning frem for daglig udmugning. Hyppig udmugning er således juni 2013 optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste med en reduktionseffekt på 27 % for både daglig og to gange ugentlig udmugning. Det er derfor Esbjerg Kommunes vurdering, at BAT emissionsniveauet for minkproduktion kan fastlægges på baggrund af et teknologivalg identisk med ovenstående, blot med den modifikation, at tømningsfrekvensen i alle tilfælde skal være 2 gange ugentlig (med 3-4 dages mellemrum). Endvidere er det ikke længere væsentligt om renderne er over eller under 50 meter i længden. Nedenstående tabel 13 viser sammensætningen af BAT teknologier i nye haller og eksisterende haller. Rende bredde % protein af OE i uge Halm tildeling Nye haller Mindst 36 cm 31 Ad lib. 2 Eksisterende haller Aktuel rendebredde 31 Ad lib. 2 Tabel 13. Teknologivalg svarende til BAT Skrabe frekvens (gange per uge) Ovenstående ændrer dog ikke på ansøgers frie teknologivalg. Ammoniakemissionen fra bedriften må dog maksimalt svarer til den emissionen der ville være, hvis ansøger havde valgt ovennævnte staldsystem. Teknologivalg i ansøgt drift I Hal 1 og 3 er der 33 cm gødningsrender. Gødningsrenderne tømmes 2 gange ugentligt. I hal 2 er der fast gulv med 125 cm brede støbte gødningsrender. Det er ikke muligt at vælge et staldsystem med fast gulv i it-ansøgningssystemet. I pelsdyrvejledningen fra 2004 er det angivet, at pelsdyrhaller skal have fast bund eller alternativt anvende en af de ti opsamlingsløsninger, som angivet for haller uden fast bund. Det er forudsat, at næringstabet fra de beskrevne opsamlingsløsninger i vejledningen er på 1,65 kg N/tæve. Beregningsteknisk er der i it-ansøgningen anført, at staldsystemet i hal 2 svarer til 32 cm render (Mi07). Renderne tømmes to gange ugentligt, der tilføres halm ad 51

52 libitum og der anvendes foder med et proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge og halm ad libitum. Den nye stålhal etableres med 36 cm render, udmugning sker 2 gange ugentligt, der tilføres halm ad libitum og der anvendes foder med et proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge og halm ad libitum. Staldsystemerne i de forskellige haller fremgår af tabel 14. Rende bredde % protein af OE i uge Halm tildeling Skrabe frekvens (gange per uge) Nye stålhal Mindst 36 cm 31 Ad lib. 2 Eksisterende hal 1 33 cm 31 Ad lib. 2 Eksisterende hal cm brede 31 Ad lib. 2 støbte render Eksisterende hal 3 Som i eksisterende 31 Ad lib. 2 Tabel 14: Teknologivalg i ansøgt drift Som det fremgår af tabel 14, har ansøger valgt de kombinationer af virkemidler som svarer til bedst tilgængelige teknologi 17. Opbevaring af husdyrgødning på ejendommen sker i en 170 m 3 gyllebeholder. I husdyrgødningsbekendtgørelsen er der fastsat en række krav til at begrænse ammoniakfordampningen fra lagre af husdyrgødning, bl.a. er der krav om tæt overdækning af gyllebeholder. Den fast gødning fra hal 2 opbevares på møddingspladsen. Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen er der krav om, at lagre uden daglig tilførsel skal have fast overdækning. Samlet set vurderer Esbjerg Kommune, at minkfarmen har truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse ammoniakemissionen fra stald og lager, ved at anvende bedst tilgængelige teknik. Der stilles i miljøgodkendelsen vilkår til maksimalt indhold på 31 % protein af OE (uge 30-47) samt 2 gange ugentlig tømning af gyllerender i alle haller, dog ikke i perioder med længerevarende hård frost. For den nye minkhal stilles vilkår om at rendebredden skal være mindst 36 cm. Begrænsning af fosfor Da der på nuværende tidspunkt ikke findes tilgængelige teknikker eller teknologier til at reducere fosforudledning via fodring vurderer Esbjerg Kommune, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse fosforudledningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik. 17 Da beregningsværktøjet på ikke regner korrekt ift. emissionen ved to gange ugentlig tømning, er der i overensstemmelse med miljøstyrelsens anbefalinger, foretaget en manuel beregning af emissionen. I praksis er der for at opnå samme effekt som to gange ugentlig tømning, regnet med daglig tømning og indsat 6 cm bredere render end der konkret skal anvendes. Der er i beregningerne taget udgangspunkt i staldsystemet Mi07. 52

53 Øvrige parametre ved vurdering af bedst tilgængelig teknik Vurderingen af BAT i forbindelse med ændring og udvidelse på Spangvej 2 foretages også i forhold til følgende parametre: Management Forbrug af vand og energi Udbringning af husdyrgødning Det fremgår af Miljøstyrelsens BAT standardvilkår, at kommunen ved vurderingen af ovennævnte punkter kan anvende BREF-dokumentet om intensiv fjerkræ- og svineproduktion. Esbjerg Kommune finder, at principperne i BREF-dokumentet også kan anvendes for husdyrbrug med mink. Management I henhold til BREF dokumentet er det BAT at sikre, at ansatte har den nødvendige uddannelse, at der forefindes beredskabsplaner der sikrer hensigtsmæssig adfærd ved uforudsete hændelser samt at registrere forbruget af næringsstoffer. Desuden er der beskrevet en række elementer som allerede er implementeret i dansk lovgivning herunder krav om gødningsplanlægning og regnskaber samt retningsgivende normer for husdyrholdets næringsstof behov. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og mangement: Driften af minkfarmen sker i overensstemmelse med bekendtgørelsen nr om pelsdyrfarme og tilhørende vejledning og bekendtgørelse nr om beskyttelse af pelsdyr. Branchekode for god farmpraksis (Kopenhagen Fur) følges. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til management har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik. Der stilles i godkendelsen vilkår om, at der som minimum sker en årlig registrering af vand og energiforbrug for at bibeholde og øge fokus på forbruget og muligheder for at reducere dette. Som tidligere nævnt under ovenstående afsnit om driftsforstyrrelser og uheld, stilles vilkår om, at der skal udarbejdes en beredskabsplan for husdyrbruget. Forbrug af vand og energi I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at registrere vand og energiforbruget, at forebygge spild fra drikkevandsinstallationer og reparer evt. lækager, at anvende naturlig ventilation i videst muligt omfang, at optimere evt. ventilationssystem og at installére energibesparende belysning. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og vand og energiforbrug: alle vandventiler på farmen er af ny type, hvor vandspildet er reduceret til et minimum. Vandsystemet er af cirkulationstypen, hvor der holdes et konstant tryk på ventilerne. Systemet giver også mulighed for at opvarme vand i frostperioder. Vandet opvarmes med el-varme. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til vand- og energiforbrug har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik. Som nævnt under management stilles der i godkendelsen vilkår om, at der minimum sker en årlig registrering af vand og energiforbrug for at bibeholde og øge fokus på forbruget og muligheder for at reducere dette. 53

54 Udbringning af husdyrgødning I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at tilpasse den gødningsmængde, der skal spredes på marken med arealet og afgrødernes behov; undgå at sprede gødningen når marken er mættet med vand, er oversvømmet eller dækket af sne; samt udsprede gødningen umiddelbart før afgrødernes maksimale vækst og næringsstof optag forekommer. De nævnte virkemidler til at reducere nitratudvaskningen og ammoniakfordampningen i forbindelse med udbringning af husdyrgødning er implementeret i den nuværende lovgivning på husdyrområdet. Heraf kan nævnes harmonikrav, hvornår og hvordan husdyrgødning må udbringes, bindende normer for den totale kvælstofanvendelse i markdriften samt krav til kvælstofudnyttelse. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og udbringning af husdyrgødning: Der udarbejdes årligt mark- og gødningsplan samt gødningsregnskab Gødningen udbringes på det for planterne mest optimale tidspunkt Det tilstræbes, at transport gennem Endrup (byzone) primært finder sted i dagtimerne. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til udbringning af husdyrgødning har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Esbjerg Kommune vurderer, at det niveau der er opnåeligt ved anvendelse af BAT i relation til udvaskning af nitrat og ammoniakfordampning ved anvendelse af husdyrgødning i marken, allerede er opnået via krav fastsat i gældende lovgivning. Samlet vurdering af anvendelse af bedst tilgængelige teknik Samlet set vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik for alle de ovennævnte punkter. Det vurderes, at det som følge af BAT redegørelsen ikke er nødvendigt at skærpe det gældende beskyttelsesniveau. I forbindelse med næste revurdering af miljøgodkendelsen vil der ske en vurdering af hvorvidt husdyrbruget fortsat opfylder kravene til anvendelse af bedste tilgængelige teknik og herunder en vurdering af behovet for renovering af staldene. Ophør Ved ophør af driften af husdyrbruget, vil det blive sikret, at de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare foretages, og at stedet bringes tilbage i tilfredsstillende tilstand. Oplagret husdyrgødning, affald, maskiner og andet materiel vil blive bortskaffet. Gødningsrender, gylletanke, møddingsplads og lignende vil blive rengjort, således at der ikke er fare for forurening med husdyrgødning og ensilagesaft. Esbjerg Kommune vurderer, at disse tiltag er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare og til at sikre, at ejendommen ikke vil blive et attraktivt levested for eksempelvis rotter. Endvidere vurderes det, at disse tiltag vil sikre, at ejendommen ikke kommer til at fremstå som et øde og forladt element i landskabet. Der stilles vilkår om, at husdyrbruget ved ophør skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare. 54

55 Høring I forbindelse med den 3 ugers offentlige høring har Esbjerg Kommune ikke modtaget bemærkninger. Samlet vurdering Esbjerg Kommune vurderer, at der kan meddeles tilladelse til det ansøgte da: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet. Afgørelse Den endelige afgørelse om at meddele miljøgodkendelse eller ej træffes efter høringsperiodens udløb og efter vurdering af eventuelt indkomne bidrag i høringsperioden. 55

56 Bilag 1: Logbog for udmugnings hyppighed Navn: Adr: CVR: Årstal: Ved evt. 2 gange ugentlige udmugninger skal der for hver uge være registreret to datoer. Uge Driftstid Initialer Dato for udmugning på hele farmen Dato for udmugning på hele farmen 56

57

58 Bilag 2: Landskabsanalyse Spangvej 2 Projekt Nedtagning af 4 4-rækkede minkhaller og opførsel af en ny 12-rækket hal + driftsbygning 28,5 x 8 x60. Bygningen etableres med lys eternit på taget samt stålplader i eternitgrå eller grønne nuancer som eksisterende byggeri på ejendommen. Gavlene vil få samme udtryk som gavlene i de eksisterende bygninger. Etablering af en ny fortank. Tanken etableres i jordniveau. Og har derfor ikke den store landskabelige påvirkning. Der er ikke planlagt yderligere beplantning på ejendommen i forbindelse med byggeriet. 58

59 Bindinger Ejendommen er beliggende i et værdifuldt landskabsområde Værdifuldt landskab I områder, der er udpeget som værdifulde landskaber, værdifulde kystlandskaber og større uforstyrrede landskaber, bør der ved administrationen af lovgivningen stilles særlige krav om landskabsmæssig tilpasning af nybyggeri I værdifulde landskabsområder, der er vist på hovedstrukturkortet, må der normalt ikke udlægges areal til formål, som ikke er forenelige med regionale og nationale andskabsmæssige værdier. Et eventuelt nødvendigt byggeri eller anlæg skal placeres og udformes, så det indpasses bedst muligt i landskabet. Topografi Det ansøgte er beliggende i kote 16 DVR, 400 meter øst for Sneum Å og 200 meter nord for Grisbæk på kanten af Holsted Bakkeø. Terrænet falder ned mod vandløbene til kote DVR. Terrænet på kanten af Holsted Bakkeø er generelt mere eroderet og har derfor en fladere profil end den modstående Esbjerg bakkeø, der ender mere brat i Sneum Å. Bevoksning/skalaforhold Kanten af Holsted Bakkeø ned mod åen er forholdsvis tæt bevokset som et bånd langs åen. De levende hegn og småplantningerne følger markernes orientering, som de nu er indpasset i det ånære miljø og minkfarmen er derved omkranset af beplantning mod nord vest og øst. Mod syd er minkfarmen eksponeret ned mod Grisbæk. Landskabet er et småskala landskab tættest på farmen grænsende til middel længere inde på bakkeøen. Det vurderes, at realiseringen af udvidelsen vil påvirke landskabet i negativ retning idet bygningsmassen konverteres fra 4 mindre haller til en stor bygning, der med den større og højere facade vil påvirke betydeligt mere ud i det åbne land og give gårdanlægget et mere industrielt udtryk. Bebyggelse Minkfarmen er én af flere større gårdanlæg i området. De 3 nærmeste større gårde, er alle placeret indenfor meter fra det ansøgte. Den øvrige bebyggelse er spredt, men forholdsvis tæt med en afstand på 150 til 200 meter mellem de mindre hobbylandbrug. Nærmeste bymæssig bebyggelse er beliggende meter mod henholdsvis SV (Endrup) og SØ (Vejrup). Infrastruktur/tekniske anlæg Nærmeste vej er Spangvej, der ender blindt ved Sneum Å. Det må derfor antages, at det udelukkende er ejere og besøgende til ejendommene på vejen, der færdes ad vejen og ser det ansøgte herfra. Der er dog passagemulighed ved Åen, hvorfor denne også benyttes af gående og cyklister, dog i et begrænset omfang. Nærmeste trafikbelastede vej er derfor Grisbækvej SV-NØ. Det ansøgte vil kunne ses tværs over Grisbæk, når man færdes ad vejen mod NØ. 59

60 750 meter mod S forløber et højspændingstracé til Station Endrup. Kulturforhold Der er ikke nogle væsentlige kulturforhold i området. Sårbarhed Landskabet er sårbart overfor etablering af større landbrugsbyggeri og tekniske anlæg på kanten af ådalene. Det vurderes at det ansøgte i kraft af dets størrelse, og grundet den blottede sydrand, vil påvirke landskabet omkring ådalene i negativ retning. Konklusion Det vurderes, at realiseringen af udvidelsen vil påvirke landskabet i negativ retning, idet bygningsmassen konverteres fra 4 mindre haller til én stor bygning. Bygningen, med dens større og højere facade, vil påvirke betydeligt mere ud i det åbne land og give gårdanlægget et mere industrielt udtryk. Denne påvirkning forstærkes af en blottet sydrand med en åben dalsænkning ned til Grisbæk, 200 meter syd for det ansøgte. Der bør derfor stilles krav om etablering af en beplantning, der i sit omfang bryder facaden og opbløder overgangen fra byggeriet til det åbne land. Forudsætninger for analysen Idet udvidelsen er omkranset af øvrigt byggeri og påvirkningen af landskabet udelukkende sker mod syd, er de omkringliggende læhegn og deres intakthed uden betydning i forhold til det ansøgte. Krav til det ansøgte Grundet den trange plads og hensynet til ind og udkørselsmuligheder, vil det ikke være muligt at forlænge det levende hegn umiddelbart vest for det ansøgte. Øst for minkfarmen er der i forbindelse med stuehuset en større mængde klippede solitære lindetræer, som omkranser færdselsarealerne og danner rum mellem stuehus og minkfarm. Denne struktur er dermed et væsentligt element ud mod Spangvej og kan med fordel forlænges hen langs minkfarmen. Der skal stilles krav om etablering af 3 klippede lindetræer af samme art som ved stuehuset. 60

61 61

62 Bilag 3: Høringssvar fra Varde Kommune Note: Siden Varde Kommune har udarbejdet høringssvaret, er mark 99 taget ud af ansøgningen 62

63 63

64 64

65 65

66 66

67 Bilag 4 Natura 2000-områder og det samlede udpegningsgrundlag for disse, samt de særligt beskyttede arter: Udpegningsgrundlag - habitatområder Habitatområde 78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde Arter: 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1106 Laks (Salmo salar) 1113 *Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 1351 Marsvin (Phocoena phocoena) 1355 Odder (Lutra lutra) 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) Naturtyper: 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1130 Flodmundinger 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1320 Vadegræssamfund 1) 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 2170 Kystklitter med gråris 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2310 Indlandsklitter med lyng og visse 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7230 Rigkær 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 Elle- og askeskov ved vandløb, søer og væld 1) Vadegræs er indført (ca. 1930) til Danmark og er invasiv. Typen kræver derfor ikke beskyttelse Habitatområde 79 Sneum Å og Holsted Å Arter: 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1106 Laks (Salmo salar) 1113 *Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper: 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 67

68 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91E0 Elle- og askeskov ved vandløb, søer og væld Udpegningsgrundlag - fuglebeskyttelsesområder: Y=Ynglende i.h.t. DMU s database T=Trækkende i.h.t. DMU s database Kriterier (F1-F7, se SPA 57 Vadehavet Bramgås T F2, F4 Klyde Y T F1,F2, F4 Hvidbrystet præstekrave Y Tn F1,F2 Hjejle T F2, F4 Mosehornugle Y Blåhals Y Lille kobbersneppe T F2, F4 Dværgmåge Tn F2, F5 Sandterne Y F1 Splitterne Y F1 Fjordterne Y F1 Havterne Y F1 Dværgterne Y F1 Mørkbuget knortegås T F4 Lysbuget knortegås T F4 Gravand T F4 Pibeand T F4 Krikand T F4 Spidsand T F4 Skeand T F4 Ederfugl T F4 Sortand T F4,F7 Strandhjejle T F4 Strandskade T F4 Stor regnspove T F4 Rødben T F4 Hvidklire T F4 Islandsk ryle T F4 Havørn T Blå kærhøg T Vandrefalk T Kortnæbbet gås T Grågås T Sandløber T F4 Bilag IV-arter: Fortegnelse over i Danmark nuværende naturligt hjemmehørende arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV (evt. blot som strejfgæster, markeret med "): Dyrearter Pattedyr Alle arter af småflagermus (Microchiroptera spp.) Hasselmus (Muscardinus avellanarius) Birkemus (betulina ) Odder (Lutra lutra ) Marsvin (Phocoena phocoena ) Alle andre arter af hvaler (Cetacea spp. ) Krybdyr 68

69 Læderskildpadde (Dermochelys coriacea) Uægte karette (Caretta caretta)" Bastardskildpadde (Lepidochelys kempii)" Europæisk sumpskildpadde (Emys orbicularis) Markfirben (Lacerta agilis ) Padder Stor vandsalamander (Triturus cristatus ) Klokkefrø (Bombina bombina ) Løgfrø (Pelobates fuscus ) Løvfrø (Hyla arborea) Spidssnudet frø (Rana arvalis) Springfrø (Rana dalmatina) Strandtudse (Bufo calamita) Grønbroget tudse (Bufo viridis) Fisk Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) Insekter Bred vandkalv (Dytiscus latissimus) Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus) Eremit (Osmoderma eremit) Sortplettet blåfugl (Maculinea arion) Grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis) Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) Bløddyr Tykskallet Malermusling (Unio crassus) Planter Enkelt månerude (Botrychium simplex) Vandranke (Luronium natans) Liden Najade (Najas flexilis) Fruesko (Cypripedium calceolus) Mygblomst (Liparis loeselii) Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) Krybende sumpskærm (Helosciadium repens (= Apium repens)) 69

70 Torvegade 74, 6700 Esbjerg Tlf: Fax: miljo@esbjergkommune.dk