Grøn vækst en vindersag Derfor kan og skal Danmark gå foran

Transkript

1 Grøn vækst en vindersag Derfor kan og skal Danmark gå foran Martin Lidegaard Væksthus Sjælland 18. november 2009

2

3 Hvem er CONCITO?

4 Hvem er CONCITO? Professor Mikael Skou Andersen (AU) Byplanlægger Susanne Balslev, (DTU) Professor Ellen Margrethe Basse (AU) Dekan Frede Blaabjerg (AAU) Seniorforsker Kristian Borch (DTU/Risø) Professor Jens Frøslev Christensen (CBS) Professor Thomas Højlund Christensen (DTU) Institutleder Svend Christensen (KU) Seniorforsker Lars Engberg (SBI/AAU) Professor Susse Georg (CBS) Seniorforsker Henrik Gudmundsson (DTU Trans) Forskningspecialist Kirsten Halsnæs (DTU) Dekan Per Holten-Andersen (KU) Professor Thomas Højrup (KU) Lektor Per Homan Jespersen (RUC) Lektor Christian Erik Kampmann (CBS) Professor Peter Kemp (DPU) Adjunkt Claus Lassen (AAU) Professor Øjvind Lidegaard, Rigshospitalet Seniorforsker Rob Marsh (SBI/AAU) Professor Peter Nedergaard (KU) Professor Lise Drewes Nielsen (RUC) Seniorforsker Jørgen E. Olesen (AU) Centerleder Bjarne W. Olesen (DTU) Lektor Jacob Rendtorff (RUC) Trafikforsker Jeppe Rich, (DTU) Professor Birgitte Sloth (SDU) Professor Svend Svendsen (DTU) Seniorfor. Kirsten Engelund Thomsen (SBI) Professor Henrik Wenzel (SDU)

5 Hvem er CONCITO? Thomas Ahlstrup, Part. for Indus. Biotec Jesper Asholt, skuespiller Ole Boisen, skuespiller Kim Carstensen, WWF Henning Christophersen, fhv. næstformand for Europakommission og fhv. udenrigs- og fianansminister Jørn Jespersen, direktør for Dansk Miljøteknologi, tidl. MF Jørgen Henningsen, Senior Advisor, European Policy Center Per Henriksen, PROSA Susanne Krawack, Trekantområdet DK Tobias Lau, Social Action Martin Lidegaard, formand, tidl. MF Henrik Nordbrandt, forfatter Nina Schiøtz, Miljømærkenævnet Fritz Schur, bestyrelsesformand, konsul Göran Wilke, Elsparefonden

6 Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter

7 Den dårlige nyhed

8 50% Co2 reduktion i % i 2030

9 Hvad er målet? IPCC s konklusion: Irrevisibel tipping point ved to graders stigning 50% chance for at undgå tipping point ved 450 ppm 450 ppm kræver, CO2 udledningen topper og reduceres med 50-80% i 2050

10 Er EU s mål godt nok? Ny viden siden 2007 Kilder: UNEP, Verdensbanken, Standford University, NASA, Det amerikanske videnskabsakademi, Manitoba University, NSIDC, NCAR, Ohio State University, Det Internationale Energiagentur etc. 8% af indlandsisen er smeltet mellem 1995 og x Danmarks areal er smeltet på Arktis CO2-udslippet stiger langt hurtigere end forventet Hurtigere udvikling i havstigninger (3 mm per år) Mere tørke, flere oversvømmelser og feed back mekanismer Konklusion: Vi er tættere på tipping point

11 Den nødvendige politik København Universitet Marts 2009: Der skal ske noget NU før 2020 Målet nærmere 350 ppm (var 280 ppm i 1850) Kræver 30-50% reduktioner i 2020 og 80-95% reduktioner i 2050

12 Udviklingen i Danmark Korrigeret bruttoenergiforbrug i Peta Joule

13 Udviklingen i Danmark CO2 emissioner i tons

14

15 Den gode nyhed

16 40% Co2 reduktion i % i 2030 Det kan lade sig gøre, og grøn vækst er en vindersag For miljøet For økonomien For sikkerheden

17 Klimaet en vindersag Økonomisk vindersag fordi: Stort potentiale for energibesparelser ikke mindst IT Prisen på fossile brændsler stiger Erhvervspotentiale á la Joakim von And

18 Klimaet en vindersag Prisen på olie

19 Klimaet en vindersag Prisen på kul

20 Klimaet en vindersag Sikkerhedspolitisk vindersag fordi: Større forsyningssikkerhed Mindre støtte til diktaturer Store afledte sundhedseffekter i syd og i nord

21 Større forsyningsikkerhed Selvforsyning

22 Sundhedseffekter The Lancet Climate change is the biggest global health threat of the 21st century World Medical Association The health consequences of climate change could be Understood using a classic health model: primary, secondary and tertiary health impacts

23 Sådan gør vi!

24 40% Co2 reduktion i % i 2030 Vi kan nå målet med 1. Massiv satsning på energieffektivitet 2. Massiv satsning på vedvarende energi 3. Bæredygtigt landbrug 4. Ændringer i adfærd

25 Energieffektivitet

26 Energibesparelser Energieffektivitet i energisystemet Siden 1960 er arbejdskraftens produktivitet steget med 270%, målt som arbejdstimer / BNP I samme periode steg effektiviteten i brugen af råmaterialer med 100%, målt som kilo materialer / BNP I samme periode steg effektiviteten i brugen af energi med 20% (!) målt som energienhed / BNP

27 50% Co2 reduktion i % i 2030 Transportens del af nettoforbrug: 225 PJ 80% tab i gennemsnit: 180 PJ

28 Energieffektivitet Potentialet for besparelser i slutforbruget: Varme i private boliger: 40-80% El i private boliger: 50% Erhvervslivet: 50% Pris for 25% besparelser: 40 mia. i investeringer, når sammenhæng med øvrig renovering (SBi)

29 Vedvarende energi

30 Vedvarende energi Vedvarende energi frem mod 2020 Biogas: Halm: Landmøller: Havvindmøller: Fra 2,9 PJ til 40 PJ Fra 16 PJ til 55 PJ Fra til MW En park om året Pris: Cirka 40 milliarder i investeringer i alt

31 Landbrug

32 Ny plan for dansk landbrug Inddrag marginale jorde og omlæg til natur Dyrk pil og andre energiafgrøder på udsat jord Omlæg mere til fornuftig økologi Koncentrér alle udvidelser og stil krav om fuld udnyttelse af biogas mv. Stort samspil med vandmiljø og halvering af landbrugets udslip af drivhusgasser

33 Dig og mig - hjemme og på arbejde

34 Adfærdsændringer Gennemsnitlig Dansker 2001, Tons/år 4,6 27% 2,5 15% 1,8 11% 4,7 29% 3,1 18% Total udledning af drivhusgasser pr. år: 16,7 tons Bolig Fødevarer Shopping Mobilitet Service

35 Ændring af adfærd og rutiner Smart mad Vælg de rette råvarer Vælg den rigtige tilberedning Undgå udsmid i dag ender 20-30% som affald Potentiale: Fødevareproduktion står for 20-25% af udledningen af drivhusgasser

36

37 Ændring af adfærd og rutiner Stort potentiale i mindre affald og genbrug Kulkraftv Rensean Byggeri Industri Service Hushold

38 Ændring af adfærd og rutiner Smart transport Køb elbiler og elhybrider Find eventyret lidt tættere på, rejs kortere Tag din cykel Potentiale elbiler: 50-92% CO2 reduktion, systemgevinst Én rejse én person København-Thailand t/r: 3 tons CO2 Potentiale cykler: tons CO2 om året i Danmark

39 Ændring af adfærd og rutiner Smarte boliger Køb ALTID det mest effektive elapparat! Optimér ALTID, når din bolig alligevel skal renoveres Potentiale: Stort og mange penge at spare

40 Handling kræver indsats fra 1.Politikerne ændring i rammevilkår 2.Borgerne og forbrugerne ændring i rutiner 3.Virksomhederne innovation og investeringer Væksthus Sjælland kan det hele!

41 Grøn vækst er en vindersag - grib den!

42 Hvornår?

43 Nu!

44 Tak for i dag!