M A J K L I M A O G E N E R G I - R E G I O N A L E M I S S I O N, F O R B R U G O G P R O D U K T IO N
|
|
- Johan Andresen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KLIMA OG ENERGI - REGIONAL EMISSION, FORBRUG OG PRODUKTION M AJ
2 KLIMAFORANDRINGER GIVER UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Hvordan påvirker klimaforandringer Nordjylland?. Hvor langt regionen med at reducere energiforbrug, mindske udledningen af drivhusgasser og omstille energiproduktionen. Det ses der på i denne analyse. Region Nordjylland har målsætninger om grøn omstilling. Vi vil have mere vedvarende energi og mindske CO2-udledningen. Vi har en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være en KlimaRegion det betyder, at vi arbejder for at nedbringe CO 2 -udledningen fra egne aktiviteter. Men Region Nordjylland arbejder også mere indirekte for at Nordjylland bevæger sig i en bæredygtig retning. Fx i vores aktiviteter inden for regional erhvervsudvikling. I mange tilfælde ses disse målsætninger som en omkostning, der begrænser den økonomiske udvikling. I realiteten betyder de politiske mål ofte, at der skabes nye arbejdspladser og nye produkter og processer, som kan føre til nye økonomiske styrkepositioner (Danmarks Statistik). Region Nordjylland investerer derfor i grøn vækst både fordi det er godt for klima og miljø, og for virksomheder og samfund. Nordjylland: VEandel 32 pct. 27 pct. mindre udledning af CO 2 Afkobling Nordjyske hjem har det højeste energiforbrug Industrien bliver mere energieffektiv Storproducent af VE
3 KLIMAFORANDRINGERS PÅVIRKNING PÅ NORDJYLLAND Ifølge FNs klimapanel foregår den globale opvarmning hurtigere nu end for blot 30 år. Det medfører ekstremt vejr og vandstandsstigninger. Danmarks Meteorologiske Institut forventer at klimaændringer kan få havniveauet til at stige mellem 0,1 og 1,2 meter i dette århundrede På det nuværende videnskabelige grundlag kan DMI ikke angive en øvre grænse for vandstandsstigninger langs kysterne. DMI understreger derfor muligheden for endnu højere stigninger. I Nordjylland påvirker et øget havniveau især de lavtliggende områder langs Limfjorden, som i høj grad er landbrugsarealer (figur 1) Figur 2 viser hvor vandet kommer til at stå, hvis klimaet viser sig fra sin mest våde side (blue spots) Temperaturen forventes at stige mere end tre grader i Nordjylland frem mod 2100 (figur 3) Havniveau Figur 1: blå markering viser oversvømmede områder ved en stigning i havniveauet på 1,2 meter frem mod år 2100 Langvarig silende regn Figur 2 Temperatur Figur 3: ændring i årlig middeltemperatur i ved IPCC s klimascenarie A1B Kilde: DMI og Miljøstyrelsens værktøj, Klimatilpasning.dk, miljøgis og Region Nordjylland
4 REGIONAL KLIMATILPASNING Med øget havniveau og ekstrem nedbør kræves der tilpasning af infrastruktur, kyster, kloakker og bebyggelse Danmark kan opnå en førende position inden for klimatilpasningsteknologier med dertil knyttet jobskabelse og eksport - Et Realdania-initiativ til fremme af klimatilpasning og innovation. internationale erfaringer og danske analyser (fx. Concito 2017) peger på, at klimatilpasning kræver langsigtet håndtering på tværs. Fx kræver lange kyststrækninger ofte koordinering på tværs af kommunegrænser
5 Ton per mio. kr. ton co2 CO 2 udledningen Figur 1: udvikling i CO 2 udledningen (ton) i Nordjylland, fordelt på brancher og husholdninger Afkobling: Erhvervene bliver mere klimaeffektive men mindst i Nordjylland Figur 2: CO 2 udledningen (ton) per mio. kr. bruttoværditilvækst i erhvervene Kilde: Danmarks Statistik, Data2go (RSD8) og Region Nordjylland Husholdninger Industri Handel, transport mv. Off. Adm, sundhed mv Bygge og anlæg Øvrige service Forsyningsvirksomhed Råstofindvinding Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland CO2 udledning Sammenlignet med resten af Danmark har Nordjylland den højeste CO 2 -udledning, når det opgøres per indbygger eller i forhold til den værditilvækst virksomhederne skaber. Siden 2009 har husholdningerne mindsket deres CO 2 - udledning med 27 pct. Også det offentlige, forsyningssektoren og hele servicesektoren har mindre udledning. Omvendt er industriens udledning vokset en smule det seneste år. Den høje udledning af CO 2 i Nordjylland er til dels er strukturelt begrundet, da Nordjylland rummer relativt mange tunge erhverv fx landbrug og industri. Især industri med høj udledning er koncentreret i Nordjylland, bl.a. cementproduktion, isoleringsmaterialer, fiskeindustri og støberier. Men også nordjysk transport og handelserhverv udleder mere opgjort pr kr. end hele landet. Erhvervene producerer stadig mere med mindre udledning- dvs. det lykkes at afkoble klimaaftryk fra den økonomiske udvikling. Når der ses bort fra kriseårene, er nordjyske virksomheder dog de langsomste til at omstille sig (figur 2).
6 mio. tons MÅL FOR CO 2 -UDLEDNINGEN I den Regionale Vækst og Udviklingsstrategi for 2015 til 2018 var der en målsætning om CO 2 -udledningen skal reduceres 35 pct. i 2020 i forhold til I forhold til 2012 er udledningen kun reduceret med 2 pct. (figur 1) Efter at have været svagt faldende i en periode, er der set en stigning i udledningen i Det er et mønster der er set i hele landet og skyldes- ifølge Energistyrelsen en ekstraordinær kold vinter i 2016 Figur 1. Nordjyllands udledning af drivhusgasser i alt, og CO 2. Mio. tons CO2 Drivhusgasser i alt (CO2-ækvi.) mål. Der er lang vej til at opnå reduktionsmålene for drivhusgasser.
7 giga-joule per indbygger Indekseret energiforbrug per mio. kr bvt FORBRUG AF FOSSILE BRÆNDSLER En meget stor del af CO 2 - udledningen skyldes brugen af fossile brændsler dvs. olie, kul og gas Det seneste tiår er brugen af fossile brændsler faldet med 21 pct. i Nordjylland, men ligger stadig højst blandt regionerne Det er de nordjyske erhverv, der har landets markant højeste energiforbrug fra fossile kilder, når det opgøres per indbygger (figur 1) Transport- og handelserhvervene i Nordjylland har haft et faldende forbrug af fossile brændsler, men ikke når det ses i forhold til indtjeningen. Her har Nordjylland det anden højeste energiforbrug og har ikke formået at blive mere fossil-effektiv over tid, i modsætning til resten af Vestdanmark (figur 2) Forbrug af fossile brændsler falder Figur 1. Regionernes energiforbrug af fossile brændsler (olie, kul, gas). Opgjort per indbygger Nordjyske hjem har et gennemsnitligt forbrug af fossil energi Figur 2: Husholdningernes energiforbrug af fossile brændsler opgjort per indbygger Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Transportsektor Figur 2. Transport- og handelserhvervenes energiforbrug af fossile brændsler ift. værditilvækst De nordjyske husholdninger, derimod, har et gennemsnitligt forbrug af fossile brændsler (figur 3). Transport og handelsvirksomhederne i Nordjylland har mindsket deres forbrug af fossile brændsler over tid, men ikke så meget som andre danske virksomheder og heller ikke når det ses i forhold til værditilvæksten Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Fossile brændsler (olie, kul, gas) Kilde: Danmarks Statistik, Data2go (RSD8) og Region Nordjylland
8 DET SAMLEDE ENERGIFORBRUG
9 giga-joule per indbygger Petaj-jpoule ENERGIFORBRUG Faldende energiforbrug over tid, men stigning det seneste år Figur 1: Udvikling i energiforbruget 2006 til 2016 Det samlede energiforbrug i regionerne har været faldende det seneste tiår, men med en mærkbar stigning det seneste år (figur 1) Stigningen det seneste år skyldes bl.a. at 2016 var et koldere år end Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark I kraft af sin lille størrelse har Nordjylland det mindste energiforbrug samlet set, men opgjort per indbygger, Danmarks højeste (figur 2) Også erhvervslivet har relativt højere energiforbrug i forhold til de øvrige regioner Region Midtjylland Region Nordjylland Energiforbruget i virksomheder består af el- og varme til bygninger og af procesenergi til produktion. Forbruget af procesenergi varierer meget fra industri til industri og er meget høj i Nordjylland, fordi der er nogle virksomheder som har brug for meget høje temperaturer i deres processer fx cementproduktion Om opgørelsen af energiforbruget Tallene om energiforbrug er hentet fra Region Syddanmarks talbank. Det er Danmark Statistik, der står at for regionalisere tallene. Tallene i regionerne summerer ikke op til tallet for hele landet, da forbrug i skibs- og luftfart, samt ved indvinding af olie og naturgas, henføres til hele landet og ikke regionerne. Der anvendes en såkaldt bruttoopgørelse. På den måde undgår man den dobbeltregning, der følger af at en stor del af fx energi- og vandforsyningserhvervenes energiforbrug konverteres til el, fjernvarme, der igen forbruges af husholdningerne og virksomhederne. Nordjylland har størst energiforbrug opgjort per indbygger Figur 2. Energiforbrug per indbygger Kilde: Danmarks Statistik, Data2go (RSD8) og Region Nordjylland
10 indeks 2006=100 giga-joule per indbygger ENERGIFORBRUG Nordjyske husholdninger har højt energiforbrug Figur 1: Husholdningernes energiforbrug opgjort per indbygger De nordjyske husholdninger har Danmarks højeste energiforbrug, når det ses i forhold til antallet af indbyggere (figur 1). En af forklaringerne på merforbruget i Nordjylland er, at der er større geografisk spredning af befolkningen, ligesom nordjyderne generelt bor i større huse. Hver person har et gennemsnitligt boligareal på 58 kvm i Nordjylland, 52 kvm i hele landet. I modsætning til erhvervene, der har skåret 17 pct. af deres energiforbrug, har de nordjyske husholdninger kun reduceret deres energiforbrug 4 pct. (figur 2). Det skal pointeres at både husholdninger og virksomheder i resten af landet er kommet langt længere med at reducere deres forbrug end i Nordjylland Husholdninger har mindre fokus på energieffektivisering end virksomhederne Figur 2. Energiintensitet. Udvikling i energiforbrug i husholdningerne (per indbygger) og erhvervene (energiforbrug per mio. kr. værditilvækst). Nordjylland Alle brændsler Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 100. Nordjyske husholdningerne halter langt bagefter med energieffektiviseringen både i forhold til erhvervslivet og i forhold husholdninger i resten af Danmark Erhverv Husholdninger Kilde: Danmarks Statistik, Data2go.dk og Region Nordjylland
11 giga-joule per mio. kr ENERGIFORBRUG I ERHVERVENE De største stigninger i energiforbruget det seneste år er sket i offentlige brancher, serviceerhverv og landbrug (figur 1). Bag nordjyske virksomheders høje energiforbrug gemmer sig en erhvervsstruktur med meget landbrug og industri. Alene industrien forbruger 44 pct. af virksomhedernes energi i Nordjylland. Tallet for hele Danmark er tilsvarende 30 pct. Målt på industriens totale energiforbrug, er der ikke sket nogen reduktion siden 2012 (figur 1). Industriens forbrug faldt under krisen, men er stagneret sidenhen Figur 1: energiforbrug i brancherne, Nordjylland. Indeks 2006= Landbrug mv Industri Handel, transport Andre serviceerhverv Off. adm, sundhed mv Svagt stigende energieffektivitet i nordjysk industri Figur 2: Udviklingen i industriens brutto-energiforbrug per mio. kr. bruttoværditilvækst, Nordjylland Men set over hele perioden, er der sket en afkobling mellem produktionen og energiforbrug dvs. industrien bruger mindre energi per krone værditilvækst de producerer (figur 2). Nordjysk industri energieffektiviserer langsommere end hele landet Figur 3: Energiintensitet: Industriens energiforbrug per mio. kr. bruttoværditilvækst. Indeks 2006 = Udviklingen mod mere energieffektivt produktion i industrien, går lidt langsommere i Nordjylland end i resten af landet (figur 3) Hele landet Region Syddanmark Region Midtjylland. industrien står for en rigtig stor del af energiforbruget i Nordjylland og energieffektiviserer langsommere end industrien i resten af landet Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik, Data2go (RSD8) og Region Nordjylland
12 VI INDFRIER IKKE NUVÆRENDE MÅL FOR VEDVARENDE ENERGI Regeringen har en målsætning om en VEandel på mindst 50 pct. i Fremskrivninger viser imidlertid, at vil VEandelen kun bliver pct. med nuværende indsatser. I Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi for indgår en målsætning om en VE-andel på 38 pct. i Fremskrivning viser imidlertid at VEandelen vil stige til 36 pct.
13 pct. terajoule pct Stigende andel vedvarende energi, men stagnation det seneste år.. ENERGIFORBRUG FRA VEDVARENDE ENERGIKILDER EU og Energistyrelsen har ændret opgørelsesmetode for beregning af vedvarende energis andel af energiforbruget (VEandel). Den beregnes nu ud af det endelige energiforbrug hos slutbrugerne. Det betyder, at VE-andelen også indeholder det energitab, der sker i distributionen. Opgjort med denne metode er Nordjyllands VE-andel 32,1 pct. i 2016 mod 31,3 pct. i hele landet. (PlanEnergi) Opgjort med den hidtidige metode som tager udgangspunkt i bruttoenergiforbruget, altså input af energi i omsætningsenheden (fx et fjernvarmeværk), er VE andelen 30 pct. af Nordjyllands samlede energiforbrug dvs. i både husholdninger og erhverv. Det er på samme niveau som de fleste regioner, men væsentlig mindre end Midtjylland, der har en andel på 38 pct. Generelt stammer en større og større del af regionernes energiforbrug fra vedvarende energikilder. Dog, er der set et lille fald det seneste år i bl.a. Nordjylland, jf. figur 1. Virksomhederne har fordoblet deres andel af vedvarende energi fra 2006 til 2016 fra 18 til 37 pct. Husholdningernes energiforbrug fra vedvarende kilder er steget fra 13 til 22 pct., jf. figur 2. Det seneste års tilbagegang i andelen af forbrug fra vedvarende kilder skyldes at erhvervene har en stagnation i energi fra vedvarende kilder, men en stigning i andre brændselstyper herunder fossile brændsler, jf.figur 3. Figur 1. Andel af husholdningernes og erhvervenes energiforbrug, der stammer fra vedvarende energikilder stagnation er sket i virksomhederne, ikke husholdningerne Figur 2. Andel af energiforbrug fra vedvarende energi i husholdninger og erhverv, Nordjylland Erhverv Husholdninger Kilde: Danmarks Statistik, Data2go (RSD8) og Region Nordjylland Region Midtjylland Region Sjælland Region Nordjylland Region Syddanmark Hele landet Region Hovedstaden Figur 3. Erhvervenes energiforbrug fra hhv. alle typer brændsler og fra vedvarende energi, Nordjylland Alle brændsler Vedvarende energi
14 KLIMA OG ENERGI, RESSOURCER //GRØN OMSTILLING PRODUKTION AF VEDVARENDE ENERGI
15 andel i pct giga-joule per indbygger Nordjylland har landets største VE-produktion- relativt set Figur 1: produktion af vedvarende energi opgjort per indbygger, Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Nordjylland er specialiseret i biogas og træaffald Figur 2: Regionernes produktion af vedvarende energi fordelt på energikilde, Vindkraft Biogas Affald Halm Træaffald Brænde 9 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Produktion af vedvarende energi Nordjylland står for landets største produktion af vedvarende energi i forhold til hvor stor regionen er (målt på antallet af indbyggere) (figur 1) Produktionen af vedvarende energi er steget 27 pct. i Nordjylland det seneste tiår. Det er en mindre stigning end de øvrige regioner, bortset fra Sjælland. Især Midtjylland har øget deres produktion markant. Nordjylland baserer sin produktion af vedvarende energi på en bred vifte af kilder. Den største andel kommer fra vindkraft (30 pct.). (figur 2). Træaffald dvs. skovflis, træpiller og træaffald, samt biogas fylder relativt mest i Nordjylland.. Nordjylland er specialiseret i vedvarende energi af typerne biogas, halm, træaffald og vindkraft. Kilde: Danmarks Statistik, Data2go (RSD8) og Region Nordjylland
16 terajoule PRODUKTION AF FORSKELLIGE TYPER VEDVARENDE ENERGI I NORDJYLLAND. Udviklingen i Nordjylland er gået mod mere vindkraft, biogas, træaffald, mens affald og halm fylder mindre af produktionen af vedvarende energi. Det seneste tiår er vindkraft vokset 100 pct., biogas 50 pct. og træaffald 30 pct. i Nordjylland. Omvendt er affald stagneret. (figur 1) Vækst i produktion af vedvarende energi især vindkraft Figur 1. Udviklingen i 6 typer vedvarende energi, Nordjylland Vindkraft Træaffald Affald Halm Brænde Biogas Kilde: Danmarks Statistik, Data2go og Region Nordjylland
17 Energien fra sol og vind er kendetegnet ved store udsving i produktionen. Dette stiller krav til, at forbrugere i stigende grad skal være fleksible i deres energiforbrug, så der er bedre balance mellem energiproduktion og forbrug. Omkring 40 pct. af Danmarks samlede energiforbrug anvendes til opvarmning, ventilation og lys i bygninger. Dette gør bygninger til en af de største energiforbrugere i samfundet. Samtidig rummer bygninger potentialer for fleksibelt energiforbrug og energibesparelser. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
18 Om analysen Analysen er en opfølgning på analysen Grønne varer og tjenester som Region AMBITIONER FOR OMSTILLING AF ENERGISYSTEMET ET ENERGISK NORDJYLLAND I energirapporten Et energisk Nordjylland beregnes scanarieanalyser for omstillingen af det nordjyske energisystem, hvis det var baseret på 100 pct. vedvarende energi. Rapporten viser, at Nordjylland kan blive selvforsynende med vedvarende energi baseret på vind og biomasse, men det kræver bl.a. markante el- og varmebesparelser fx gennem energirenovering, udbygning med vind, solceller, store biogasanlæg, biomasse, elbiler, store varmepumper i fjernvarmen mv. Foretages disse investeringer i produktionsanlæg og energibesparelser- af virksomheder, det offentlige, boligejere- vurderes det, at den samlede beskæftigelseseffekt i etableringsfasen er på forskellige teknologier og anlæg jævnt fordelt over regionen. Om projektet: Region Nordjylland arbejder sammen med ni nordjyske kommuner for at forbedre energiplanlægningen og fremme omstillingen af energisystemet. Målet er Nordjylland bliver selvforsynende med vedvarende energi, samtidig med at der skabes arbejdspladser. Omlægning af energisystemerne er en del af den nationale klima- og energiplan Energi 2050, hvor målet er, at udfase fossile brændsler og omlægge det danske energisystem til vedvarende energikilder senest i 2050.
19 Udarbejdet af Regional Udvikling Rapporten findes på Henvendelse Vivi Schmidt, KLIMA OG ENERGI - REGIONAL EMISSION, FORBRUG OG PRODUKTION
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereTeknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem
Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet
Læs mereStrategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?
Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereIngen fremskridt på 4 ud af 5 delmål om miljø og klima
Ingen fremskridt på 4 ud af 5 delmål om miljø og klima Danmark har tilsluttet sig, hvor en række mål og delmål omhandler miljø- og klimaudfordringer. På 4 ud af 5 målbare delmål er udviklingen stagneret
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereGrøn omstilling katalog over indsatser
Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereVisionsplan for Ærøs energiforsyning
Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket
Læs mereOplæg: Etablering af beslutningsgrundlag
Frederikssund Den 4. September 2018 Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Drivhusgasser Drivhusgasserne Stigningen skyldes helt overvejende forbrug af kul,
Læs mereTemamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs mereBALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereThomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling
Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereMIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv
Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med
Læs mereEnergiregnskaber. Energi BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi
Energiregnskaber BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK fakta Energi Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi Faktisk Energiforbrug FORORD Indhold De globale klimaforandringer
Læs mereEnergiregnskaber. Energi BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi
Energiregnskaber BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK fakta Energi Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi Faktisk Energiforbrug Forord Indhold De globale klimaforandringer
Læs mereStrategisk energiplanlægning i Syddanmark
Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale
Læs mereEnergiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen
Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige
Læs mereDagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen
Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende
Læs mereTAL NO.17 SYDDANMARK I. Hjælp til de grønne regnskaber BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK
SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.17 Hjælp til de grønne regnskaber Region Syddanmark står bag den første kortlægning af CO 2 -udledning på kommuneplan. Det kan hjælpe de syddanske
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereVind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereEU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene
EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereCO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet
CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-
Læs mereDanmark med 100% Vedvarende Energi
Broen til fremtiden - Årskonference Torsdag d. 24. okt. 2019 fra 9.00-15.00 i Radiorådssalen, Søborg Danmark med 100% Vedvarende Energi Henrik Lund, Professor i Energiplanlægning, Aalborg Universitet 2019
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereCO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015
CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682
Læs merePræsentation af REFER-CDR
Turbo på grøn fjernvarme i Region Midtjylland Præsentation af REFER-CDR Renewable Energy for Emission Reduction in Central Denmark Region www.regionmidtjylland.dk Hvem er vi? Region Midtjylland Regional
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereHvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereFOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,
Læs mereKLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI
Organisation for erhvervslivet 24. november 28 KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI AF KONSULENT ESBEN MORTENSEN, DI ENERGIBRANCHEN, ESM@DI.DK Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været
Læs mereDet åbne land og de mindre byer
Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med
Læs mereEr det (altid) fornuftigt at spare på energien?
Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereVE til proces tilskudsordningen
VE til proces tilskudsordningen DGF Gastekniske Dage 2016 Billund 3. maj 2016 Nikolaj Ladegaard 2. maj 2016 Side 1 VE til Proces teamet Carl-Christian Munk-Nielsen (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Kuijers
Læs mereForslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereEn ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen
En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereEnergi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1
Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Læs mereEnergi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1
Energi og klimaregnskab for Skive Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereFossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?
Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge
Læs mereKristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi
Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage
Læs mereFælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1
Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereGRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.
GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn
Læs mereEnergiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05
Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet
Læs mereEffektiv udnyttelse af træ i energisystemet
26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm
Læs mereFremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder
Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier
Læs mereCO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014
CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.
Læs mereFutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Læs mereHvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017
Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs mereI tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.
Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereBaggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler
Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler 24. november 2016 Energikommissionen har i forbindelse med præsentationen af forløbene i AP2016 stillet
Læs mereStatus for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018
Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 218 1,5 grader kræver hurtig handling eller negative udledninger 5 4 3 2 1-1 -2 mia. ton CO 2 'Hurtig reduktion' 'Sen reduktion' Scenarier for den
Læs mereEnergiregnskab Skanderborg Kommune 2009
Energiregnskab Skanderborg Energiregnskab med CO2-udledning for hele Skanderborg Kommune, inklusive private og erhverv for 2009 er forelagt Miljø- og Planudvalget 6. juni 2011. Regnskabet er i lighed med
Læs mereKlimastrategi for Hovedstadsregionen
Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs mereDen grønne omstilling gassens rolle. Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet
Den grønne omstilling gassens rolle Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet Ny IPCC Rapport i vinteren 2018-19 Temperaturen er steget 1 0 C det sidste århundrede
Læs mereKommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion
Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mere