Strategisk rammekontrakt DTU indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren.
|
|
- Børge Bjerre
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strategisk rammekontrakt DTU indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. København København 1 8 APR, Bestyrelsesformand Per Falholt Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind
2 Strategisk rammekontrakt Den strategiske rammekontrakt indeholder strategiske mål for DTU s kerneopgaver. Status og varighed Den strategiske rammekontrakt er gældende fra 1. januar 2018 til 31. december Såvel DTU som ministeren kan tage initiativ til at genforhandle de strategiske mål, hvis f.eks. de økonomiske forhold for institutionen ændres væsentligt fra det forudsatte, eller hvis nye udfordringer betyder, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre de strategiske mål i kontrakten. Ændringer i kontrakten forudsætter enighed mellem bestyrelsen og ministeren. Afrapportering og opfølgning på målopfyldelse DTU afleverer en årlig statusredegørelse for arbejdet med rammekontraktens mål. Statusredegørelsen skal indeholde en overordnet vurdering af perspektiverne for målopfyldelse med dokumentation for udviklingen i de fastsatte indikatorer. Statusredegørelsen skal endvidere indeholde en beskrivelse for gennemførte understøttende indsatser for målopfyldelse samt en ajourført fremadrettet handlingsplan, der synliggør institutionens grundlag for at realisere målene. For hvert strategisk mål er fastsat indikatorer med tilhørende specifikke datakilder. Identificeres der i kontraktperioden nye relevante datakilder, der kan belyse udviklingen for en konkret indikator, kan disse erstatte eller supplere datakilder i kontrakten. Anvendelse af nye datakilder i rammekontrakten forudsætter enighed. 2
3 Ved kontraktens udløb opgør DTU den endelige opfyldelse for hvert af de strategiske mål. Det sker på baggrund af en redegørelse for udviklingen i hver af de fastsatte indikatorer i den strategiske rammekontrakt, herunder beskrivelse af de understøttende indsatser i kontraktperioden. Med udgangspunkt i DTU s opgørelse foretager ministeriet en vurdering af den samlede målopfyldelse af rammekontrakten. Strategiske mål i rammekontrakten DTU udvikler nye teknologier og løsninger, der forbedrer vilkårene for mennesker, samfund og verden. Teknologier, der åbner op for nye muligheder for os som borgere og virksomheder. Det gælder alt lige fra teknologi til bedre sundhed, nye teknologiske og digitale løsninger i industrien og til intelligente energisystemer. Som et førende teknisk eliteuniversitet skal DTU være anerkendt for sit høje internationale forskningsniveau, sine efterspurgte dimittender og for sin innovative og bæredygtige universitetskultur. DTU skal stå som drivkraft for velfærd og bæredygtig værdiskabelse i tæt samspil med det omgivende samfund, nationalt og internationalt. DTU skal være kendt for aktiv og nær interaktion mellem teknisk videnskab og naturvidenskab samt tilgrænsende videnskabelige discipliner, mellem praksis, teoriudvikling og eksperimentelt arbejde, mellem forskere og studerende samt mellem universitetet og det omgivende samfund. På DTU er udvikling af nye teknologier ikke målet i sig selv. Det er derimod et middel, som skal komme hele det danske og globale samfund og erhvervsliv til gavn og danne rammen om en mere bæredygtig tilgang til verdens ressourcer. DTU skal skabe teknologier, der virker i en globaliseret verden og på tværs af sociale og kulturelle skel. Universitet skal klæde de studerende på til at forstå, undersøge og ikke mindst favne det samfund, som vi er del af, og dermed bidrage til dannelse inden for det teknisk-naturvidenskabelige felt. Som en national videninstitution skal DTU producere viden til en dansk kontekst. Universitetets viden er imidlertid kun relevant og værdiskabende, hvis den er på et internationalt førende niveau. Som selvejende institution arbejder DTU for at udvikle sin administration til et mønstereksempel på effektiv universitetsdrift. Det indbefatter alle områder fra økonomi, uddannelsestilbud, arbejds- og studiemiljø, opbygning af forskningsinfrastruktur til at understøtte bæredygtige og funktionelle campusser. DTU har fokus på at udvise sammenhæng mellem ressourceforbrug og resultater samt dokumentere effektivitet. Universitetet arbejder løbende med at udvikle det fysiske og sociale studiemiljø med henblik på at øge de studerendes læringsudbytte, herunder at skabe rammer for at fremme iværksættermentaliteten i uddannelserne samt at bruge campusserne som living labs. DTU vil være blandt de absolut førende tekniske universiteter i Europa, jf. DTU s strategi Et ambitiøst mål, som indbefatter DTU s fire kerneopgaver: Forskning, uddannelse, innovation og forskningsbaseret rådgivning. For at nå i mål kræver det, at DTU udvikler og tiltrækker de bedste talenter fra hele verden. DTU skal derfor være et attraktivt og mangfoldigt universitet for både forskere og studerende. Det kræver også, at universitetet har forskningsinfrastruktur i verdensklasse og kan tiltrække de nødvendige ressourcer til forskning inden for det teknisk-naturvidenskabelige felt samt tilgrænsende videnskaber, som f.eks. sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab. Sidst, men ikke mindst kræver det en stærk international profil. DTU samarbejder med de bedste tekniske universiteter i verden og er del af stærke internationale 3
4 alliancesamarbejder. Universitetets internationale samarbejde skal videreudbygges og understøtte DTU s satsninger på blandt andet life science, energi og digitalisering. DTU vil i kontraktperioden arbejde med følgende strategiske mål for sine kerneopgaver: 1. DTU skal være i den absolutte top blandt tekniske eliteuniversiteter i Europa inden for forskning 2. DTU vil videreudvikle verdensklasse forskningsinfrastruktur som et internationalt konkurrenceparameter for et teknisk eliteuniversitet 3. DTU vil uddanne flere dygtige ingeniører til det danske arbejdsmarked 4. DTU s studerende skal opnå et højt læringsudbytte 5. DTU s uddannelser skal matche samfundets og erhvervslivets nuværende og fremtidige behov 6. DTU vil skabe flere levedygtige teknologibaserede opstartsvirksomheder i Danmark 7. DTU vil styrke værdiskabelsen i mindre og store virksomheder 8. DTU vil styrke kvalitet og synergi i den forskningsbaserede rådgivning 4
5 Strategiske mål Strategisk mål 1 DTU skal være i den absolutte top blandt tekniske eliteuniversiteter i Europa inden for forskning DTU vil udvikle excellente forskningsmiljøer, der kan levere fremtidens teknologiske løsninger til gavn for hele Danmark inden for bl.a. life science, energi og digitalisering. DTU skal være et attraktivt universitet i den globale konkurrence om talenter og skal i endnu højere grad tiltrække og fastholde førende forskningskapaciteter, styrke forskningskvaliteten og videreudvikle sit samspil med tilgrænsende videnskaber og det omgivende samfund. Globaliseringen har skærpet den internationale konkurrence mellem universiteterne, herunder særligt konkurrencen om talent. Som nationalt videncenter og internationalt knudepunkt inden for det teknisk-naturvidenskabelige område er det afgørende, at DTU har forskningsmiljøer på et højt internationalt niveau. Kun derved kan DTU levere viden, nye teknologier og løsninger, der er værdiskabende, bæredygtige og konkurrencedygtige til gavn for det danske samfund. At være i den absolutte top blandt tekniske eliteuniversiteter i Europa inden for forskning er et ambitiøst mål, der kræver en målrettet indsats. DTU s ambition er at skabe attraktive rammer, der kan tiltrække flere internationalt anerkendte topforskere og dermed styrke den excellente forskning inden for nye og eksisterende perspektivrige forskningsområder og skabe banebrydende resultater. For eksempel inden for områder som life science, energi og digitalisering, hvor DTU s forskning samtidigt understøtter og videreudvikler danske styrkepositioner. Høj forskningskvalitet og international gennemslagskraft - Høj citationsimpact, normaliseret ift. verdensgennemsnittet for emneområderne (5. plads blandt 21 tekniske universiteter i Europa i publikationsperioden ; In- Cites fra Clarivate Analytics). - Andel af de 10 pct. mest citerede publikationer i verden (18,98 pct. (DTU) sammenlignet med 21 tekniske universiteter i Europa i publikationsperioden ; In- Cites fra Clarivate Analytics). Hjemtag fra EU s rammeprogram for forskning og innovation er på et højt niveau - Udvikling i andelen af DTU's hjemtag fra EU s rammeprogram for forskning og innovation sammenholdt med 21 tekniske universiteter i Europa (4,93 pct. i perioden ; ecorda, EU Commission database). 5
6 Strategisk mål 2 DTU vil videreudvikle verdensklasse forskningsinfrastruktur som et internationalt konkurrenceparameter for et teknisk eliteuniversitet DTU vil gennemføre et ambitiøst investeringsprogram for forskningsinfrastruktur, der understøtter universitetets ambition om at bedrive excellent teknisk-naturvidenskabelig forskning, uddannelse, forskningsbaseret rådgivning og innovation. Udvælgelse og realiseringen af tidssvarende og konkurrencedygtigt forskningsinfrastruktur sker gennem en løbende prioriteringsproces af behov, forskningspotentialer og muligheder for at kombinere egen finansiering med ekstern finansiering. Verdensklasse forskningsinfrastruktur er en særlig vigtig konkurrenceparameter inden for det teknisk-naturvidenskabelige område. For DTU er det helt afgørende systematisk at udbygge sine eksperimentelle faciliteter, og dermed skabe rammer for forskning på højeste niveau og mulighed for tiltrækning af de bedste talenter. Adgang til state-of-the-art forskningsinfrastrukturer på DTU er også med til at sikre, at universitetet er en attraktiv samarbejdspartner for danske virksomheder, organisationer og myndigheder. DTU s ambition er at have adgang til state-of-the-art forskningsinfrastrukturer på alle universitetets forskningsfelter. Da det teknisk-naturvidenskabelige område kræver omkostningstunge forskningsinfrastrukturer, er der behov for et langsigtet investeringsprogram og på at tiltrække ekstern finansiering i form af donationer, kommercielle aktiviteter og aftaler, der kan geare universitetets egne midler. Nye investeringer i større forskningsinfrastrukturer - Midler investeret årligt i nye større forskningsinfrastrukturer fordelt på hhv. egen finansiering og ekstern finansiering (Der etableres i 2018 en baseline for investeringer i kontraktperioden; DTU s økonomisystem). 6
7 Strategisk mål 3 DTU vil uddanne flere dygtige ingeniører til det danske arbejdsmarked DTU vil udbyde nye uddannelsesretninger inden for områder, hvor det understøttes af den forskningsmæssige udvikling og efterspørges af det omgivende samfund og hvor kvaliteten i uddannelserne fastholdes på et højt niveau. Samtidig vil DTU øge sit fokus på at skabe attraktive uddannelser, der tiltrækker både mandlige og kvindelige studerende til ingeniørfaget. Der er en bred efterspørgsel efter flere ingeniører fra både store og mindre danske virksomheder. DTU har i perioden øget optaget på samtlige af universitetets diplomingeniør-, civilbachelor- og kandidatuddannelser for at imødekomme efterspørgslen. Men i takt med samfundsudviklingen og ændringer i arbejdsmarkedets behov efterspørges der til stadighed flere ingeniører til det danske arbejdsmarked. DTU s ambition er at udvide universitetets uddannelseskapacitet for at imødekomme efterspørgslen efter flere ingeniører til det danske arbejdsmarked. Det gælder både i forhold til at udvide antallet af studiepladser på DTU's eksisterende studieretninger samt at udbyde nye studieretninger til fremtidens arbejdsmarked. Universitetet vil bl.a. have særligt fokus på at tiltrække flere kvindelige studerende til ingeniørfaget, da langt flere potentielle kvindelige studerende har de rette adgangsgivende forudsætninger for at gå på DTU, end ansøgertallet afspejler. DTU har de seneste år oplevet en øget interesse for universitetets ingeniøruddannelser med mange velkvalificerede ansøgere fra både Danmark og internationalt. Den udvikling vil DTU gerne fortsætte. En udvidelse af universitetets uddannelseskapacitet vil ske under forudsætning af, at kvaliteten i uddannelserne fastholdes på et højt niveau, herunder at de studerende sikres den nødvendige adgang til eksperimentelle faciliteter under deres studieforløb. Optag af flere ingeniørstuderende - Antal optagne (1.231 diplomingeniørstuderende, bachelorstuderende og kandidatstuderende i 2017; STADS). Særlig indsats for at rekruttere flere kvindelige studerende - Målrettede tiltag til potentielle ansøgere (Baseline etableres i 2018 for kontraktperioden; DTU Kommunikation/Rekruttering). 7
8 Strategisk mål 4 DTU s studerende skal opnå et højt læringsudbytte DTU vil uddanne ingeniører på højeste internationale niveau og af højeste kvalitet. Universitetets pædagogiske og didaktiske undervisningspraksis skal udfordre alle studerende til deres grænse og skabe rum for et højt læringsudbytte. DTU vil videreudvikle sit kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet med fokus på bl.a. at tilbyde høj studieintensitet, et levende studiemiljø, en stærk forankring i aktive forskningsmiljøer med et internationalt udsyn samt en stærk tilknytning til ingeniørprofessionen og omverdenen. En af universiteternes kerneopgaver et at udbyde uddannelser baseret på den nyeste forskning og viden, og som giver de studerende kompetencer til at leve et virksomt liv. På DTU er der en lang tradition for at tilbyde uddannelser med høj studieintensitet og undervisning udført af aktive forskere forankret på DTU. Dette giver efter DTU s opfattelse de ingeniørstuderende de bedste forudsætninger for at opnå kompetencer til at udvikle løsninger på samfundsmæssige, teknologiske og globale udfordringer. DTU s ambition er, at vores studerende opnår en stærk ingeniørmæssig kernefaglighed samt kompetencer til at agere som aktive medborgere, der kan forstå og omsætte den teknologiske udvikling og dets samspil med omverdenen. DTU skal være garant for høj kvalitet i uddannelserne ved at fastholde høj studieintensitet og forskerdækning i undervisningen samt ved at skabe rammer, der fremmer de studerendes kritiske sans, deres innovative evner og lyst til at tilegne sig ny viden. Til at understøtte universitetets undervis-ningspraksis arbejder DTU på at udvikle en model for vurdering og kategorisering af un-dervisernes pædagogiske kompetencer. Modellen vil blive integreret i DTU s nuværende kvalitetssystem og vil bl.a. indgå som et centralt element ved ansættelse og udvikling af forskere og undervisere. Høj studieintensitet og undervisningskvalitet - Antal tilbudte undervisningstimer (Studerende, der følger studieplanen, tilbydes timers undervisning om ugen i 13- og 3-ugersperioden samt sommeruniversitetsaktiviteter i 2017; DTU s uddannelsestal). - Gennemførsel af planlagte undervisningstimer (99,5 pct. for studieåret 2016/2017; DTU s uddannelsestal). - Størstedelen af undervisningen er udført af fastansatte forskere og undervisere (93 pct. i 2017; DTU s personaletal). De studerendes vurdering af kvalitet i uddannelserne - Kvaliteten af min uddannelse er samlet set høj (4,4 i 2017; Spørgeskemaundersøgelse indsamlet til Uddannelseszoom; UFM). 8
9 Strategisk mål 5 DTU s uddannelser skal matche samfundets og erhvervslivets nuværende og fremtidige behov DTU vil afdække og kortlægge samfundets og erhvervslivets behov for ingeniører gennem løbende og systematisk dialog med aftagere og dimittender, så der sikres et match mellem universitetets uddannelser og samfundets og erhvervslivets nuværende og fremtidige behov. Det sker bl.a. gennem tilbagevendende aftagerundersøgelser, hvor både DTU s dimittender og aftagervirksomhederne vurderer uddannelserne og de kompetencer, som dimittenderne har opnået set ud fra et arbejdsmarkedsperspektiv. Den teknologiske og digitale udvikling har forandret arbejdsmarkedet i en lang række brancher. Den udvikling vil kun fortsætte og accelerere. For at kunne udnytte nye teknologiske muligheder er der behov for nye kompetencer og færdigheder i arbejdsstyrken, hvilket stiller ændrede krav til uddannelserne og uddannelsesinstitutionerne. Med afsæt i efterspørgslen efter ingeniører med kompetencer til at løfte komplekse, teknologiske og globale udfordringer tilpasser DTU løbende sin uddannelsessammensætning til at omfavne omstillingen og fortsat bidrage med højt kvalificeret arbejdskraft til hele Danmark. For DTU er det afgørende, at vores ingeniøruddannelser er relevante og efterspurgte af erhvervslivet og samfundet generelt på både kort og langt sigt. DTU s ambition er løbende at tilpasse sin uddannelsesportefølje i et tæt samspil med aftagervirksomheder og dimittender, så uddannelserne er relevante og værdiskabende på et dansk arbejdsmarked under forandring. Det sker bl.a. via dialog i universitetets aftagerpanel og gennem systematiske og løbende aftagerundersøgelser. DTU arbejder på at indføre tværgående elementer som digitalisering i alle uddannelser og på at sikre en tæt kobling mellem uddannelse, forskning og anvendelse ved at inddrage erhvervslivet i universitetets uddannelser og undervisning, da det er med til at sikre en god overgang til arbejdsmarkedet. Højt niveau for studentersamarbejde med erhvervslivet - Andel af studenterprojekter med erhvervslivet (Diplomingeniørsprojekter: 75 pct., bachelorprojekter: 28 pct., og kandidatspecialer: 48 pct. i studieåret 2016/2017; DTU s uddannelsestal). DTU s dimittender har lav ledighed - Ledighed i kvartal efter dimission sammenlignet med hele området for teknisk videnskab (5,9 pct. for DTU s dimittender mod 9,5 pct. for det tekniske hovedområde i alt i 2014; UFM s nøgletal for ledighed). 9
10 Strategisk mål 6 DTU vil skabe flere levedygtige teknologibaserede opstartsvirksomheder i Danmark DTU vil fortsat udvikle attraktive rammer for innovations- og entrepreneurskabsaktiviteter for både studerende, forskere og ansatte, der giver mulighed for at afprøve og teste idéer og nye forretningsmuligheder. DTU vil arbejde på at understøtte den første og vanskelige opstartsfase samt udbygge universitetets tilbud og faciliteter i form af prototypeværksteder, laboratorier mv. for at kunne støtte op om den voksende iværksætterkultur på DTU samt skabe plads til at inddrage eksterne aktører og virksomheder i flere innovations- og entrepreneurskabsaktiviteter på universitetet. DTU har som et teknisk universitet stort fokus på anvendelse og på at skabe løsninger til gavn for samfundet. Universitetet har opbygget en stærk position inden for kommercialisering og entrepreneurskab gennem et godt forankret økosystem med tæt samarbejde mellem studerende, ansatte, virksomheder, mentorer, investorer m.fl. I de seneste år har DTU oplevet en voksende iværksætterlyst fra både DTU s studerende og ansatte, bl.a. hjulpet godt på vej af etableringen af studenterinnovationshubben DTU Skylab. De mange nye opstartsvirksomheder fra DTU har samtidig skabt fokus på levedygtigheden af de nye virksomheder, og hvilke særlige udfordringer teknologibaserede opstartsvirksomheder står over for. Det er DTU s erfaring, at en væsentlig succesfaktor for at idéer og opfindelser kan blive til levedygtige opstartsvirksomheder er, at der er et stærkt økosystem til at bistå med teknisk og kommerciel modning af teknologien. Det er DTU s ambition at flere af opstartsvirksomhederne udsprunget fra DTU overlever og kommer ind i et vækstforløb, bl.a. ved at koble iværksætterne med erfarne mentorer fra erhvervslivet. Derudover vil DTU arbejde for, at universitetets portefølje af idéer og opfindelser i endnu højere grad kommer ud og arbejder til gavn for jobskabelse og vækst i hele Danmark. Højt niveau for opstartsvirksomheder fra DTU - Antal opstartsvirksomheder (60 nye opstartsvirksomheder (cvr.nr.) baseret på viden og teknologi fra DTU fordelt på både studerende og ansatte i 2017; DTU s nøgletal). Styrke mentorordninger til opstartsvirksomheder - Antal aktive mentorer tilknyttet KommercialiseringsMentor (forskere), StartupMentor (studerende) og TeamMentor (studerende og forskere) (100 mentorer i alt i 2017; DTU s mentoradministration). - Mentor og mentees vurdering (årlig) af mentorforløbene (Baseline etableres i 2018 via en systematisk evaluering af mentorforløbene med henblik på at forbedre og målrette forløbene; DTU s mentoradministration). 10
11 Strategisk mål 7 DTU vil styrke værdiskabelsen i mindre og store virksomheder DTU vil udvide samarbejdet med virksomheder og det omgivne samfund inden for alle universitetets kerneaktiviteter i hele Danmark. DTU skal stå som drivkraft for velfærd og bæredygtig værdiskabelse i tæt samspil med store og mindre virksomheder og det omgivende samfund både nationalt og internationalt bl.a. gennem omfattende forskningssamarbejder, sampublicering samt uddannelses-, innovations- og efteruddannelsesaktiviteter mv. Samspillet med virksomheder og omverdenen er helt centralt for DTU i forhold til at udveksle ideer og afprøve teorier i krydsfeltet mellem forskning og anvendelse og skabe vækst i samfundet. DTU har opbygget et omfattende samarbejde med store og mindre virksomheder i hele Danmark og har årligt ca projekter med erhvervslivet. Samtidig er teknisk videnskab og naturvidenskab de områder, hvor danske virksomheder vurderer, at de har størst behov for mere forskning for at kunne udvikle sig. DTU s ambition er fortsat at videreudvikle universitetet som et mødested og omdrejningspunkt for virksomheder, forskere og studerende og i fællesskab forfølge innovative ideer, udvikle og afprøve ny viden og ikke mindst finde løsninger på samfundsmæssige, teknologiske og globale udfordringer. DTU vil arbejde for et bredt samarbejde med virksomheder i hele Danmark inden for alle universitetets kerneopgaver med det mål at stå som drivkraft for spredning af forskning inden for de tekniske og naturvidenskabelige områder til gavn for dansk vækst og jobskabelse. Udvide innovationskapaciteten i DTU Skylab til at dække forskere og virksomheder m.fl. - Udbygning af DTU Skylab (Ved hjælp af en privat donation udbygges og udvides DTU Skylab med henblik på at øge aktivitetsniveauet og skabe plads til flere studerende, forskere og virksomheder og deres innovationsaktiviteter; DTU Skylab). Højt niveau for sampublicering af videnskabelige artikler - Antal sampublikationer i samarbejde med private virksomheder samt danske offentlige virksomheder, hospitaler og GTS-institutter (634 publikationer i gennemsnit pr. år i perioden ; Web of Science Core Collection fra Clarivate Analytics). 11
12 Strategisk mål 8 DTU vil styrke kvalitet og synergi i den forskningsbaserede rådgivning DTU vil udvikle området for forskningsbaserede myndigheds- og rådgivningsopgaver inden for eksisterende og nye felter samt udnytte de synergier, der er mellem myndighedsopgaverne og universitetets øvrige kerneaktiviteter til at levere rådgivningsydelser og beslutningsstøtte på højeste niveau og af højeste kvalitet. DTU vil fortsat udvikle sine uddannelsestilbud og opbygge stærke forskningsmiljøer inden for myndighedsbetjeningens fagområder til gavn for beslutningsprocessen i det politiske system og samfundet generelt. DTU bidrager med forskning, rådgivning, monitorering og beredskab inden for områderne miljø, fødevarer, transport og energi, forsyning og klima til nationale og internationale myndigheder og organisationer. Viden der er med til at danne grundlag for politiske og samfundsmæssige beslutninger, og som ofte har direkte indflydelse på os som borgere. DTU har siden fusionerne med en række sektorforskningsinstitutioner i 2007 leveret kompetent rådgivning på et fagligt højt niveau inden for DTU s faglige kompetenceområder, og har efter DTU s vurdering til fulde efterlevet formålet med fusionerne om bl.a. at oprette nye uddannelser inden for de relevante forskningsområder. DTU s ambition er at skabe sammenhæng mellem alle universitetets aktiviteter og styrke både omfanget og kvaliteten af forskningen, der understøtter den forskningsbaserede rådgivning inden for DTU s faglige kompetenceområder. Derudover vil DTU fortsat udvikle erhvervsrelevante uddannelser med ophæng i forskningsfelter inden for myndighedsbetjeningens fagområder. Høj forskningskvalitet inden for forskningsbaseret rådgivning - Citationsimpact for forskningen på DTU Aqua og DTU Food (8,6 for publikationer citeret i ; Web of Science Core Collection fra Clarivate Analytics). Optag af flere studerende på universitetets uddannelser inden for myndighedsbetjeningens fagområder - Antal optagne (777 studerende på 15 uddannelser inden for myndighedsbetjeningens fagområder i 2017; STADS). - Antal optagne ph.d.-studerende inden for myndighedsbetjeningens fagområder (29 i 2017; DTU Personaletal). 12
Strategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Erhvervsakademi Sjælland indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Køge 25. juni 2018 København den 3. juli 2018 Bestyrelsesformand
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Maskinmesterskolen København indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Kobenhavn 1 8 APR. 2018 / Uddanncl - og olklingsminster Søren
Læs mereUDKAST DTU S UDVIKLINGSKONTRAKT
UDKAST DTU S UDVIKLINGSKONTRAKT 2015-2017 DTU s strategi og udviklingskontrakten 2015-2017 Formålet med denne udviklingskontrakt er at fremme og understøtte DTU s strategiske udvikling inden for de overordnede
Læs mereStrategisk rammekontrakt
FoU-basering som en del af basis for videnspredning til uddannelse og erhverv - Øge medarbejdernes FoU-kompetencer, både som led i formel kompetenceudvikling og adjunktforløb men også uformelt gennem deltagelse
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Bestyrelsen for Københavns Professionshøjskole indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. [Sted] [Dato] København [Dato] Bestyrelsesformand
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Svendborg Søfartsskole indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. d. 13.06.2018 Svendborg København den 3. juli 2018 Bestyrelsesformand
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereå Uddannelses- ag Strategisk rammekontrakt Forskningsministeriet ERHVERVSAKADcMI AARHUS -
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Erhvervsakademi Aarhus indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. ERHVERVSAKADcMI AARHUS - å Uddannelses- ag Forskningsministeriet Aarhus
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Jesper Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Københavns Professionshøjskole indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. 3. juli 2018 København København den 5. juli 2018 Bestyrelsesformand
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Danmarks Medie og Journalisthøjskole indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. t! DANMARKS MEDIE OG JOURNALISTHØJSKOLE DANISH SCHOOL
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereMål 1: Kvalitet i uddannelserne herunder fastholdelse af de studerende og bedre beskæftigelse
UDKAST DTU S UDVIKLINGSKONTRAKT 2012-2014 DTU s strategi og udviklingskontrakten 2012-2014 Formålet med denne udviklingskontrakt er at fremme og understøtte DTU s strategiske udvikling inden for de overordnede
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs merePejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017
1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs merewhole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre
Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo
Læs mereStrategi 2020 Syddansk Universitet
Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal
Læs mereSagsfremstilling til LSU på Aarhus BSS
Sagsfremstilling til LSU på Aarhus BSS Emne Høring vedr. ny strategisk rammekontrakt for Aarhus Universitet og ny rammesættende strategipapir Resumé Aarhus Universitet står overfor at skulle forhandle
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereDokumentation for de fastsatte indikatorer. Bilag til Absalons statusredegørelse 2018
Dokumentation for de fastsatte indikatorer Bilag til Absalons statusredegørelse 2018 Bilagsoversigt Strategisk mål 1: Forsyne arbejdsmarkedet med dimittender med relevante kompetencer i Professionshøjskolen
Læs mereAarhus Universitets Strategi
Aarhus Universitets Strategi 2008-2012 Lauritz B. Holm-Nielsen 2 Mission, Vision og Værdier Aarhus Universitets mission er gennem forskning samt forskningsbaseret uddannelse, formidling og rådgivning at
Læs mereInteressetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner
Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006
Læs mereDirektøren. Kære bestyrelsesformænd og rektorer
Direktøren Til bestyrelsesformænd og rektorer for universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime uddannelsesinstitutioner og kunstneriske videregående uddannelsesinstitutioner Kære bestyrelsesformænd
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Arkitektskolen Aarhus indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Aarhus den 18. juni 2018 København den 3. juli 2018 Bestyrelsesformand
Læs mereERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE
ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:
Læs mereJuridisk Institut Strategi
1 3 Vision, formål, værdier og kultur VISION vil præge udviklingen af den nationale retsvidenskab og vil have international gennemslagskraft gennem forskning på højt fagligt niveau. vil yde et væsentligt
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereOverordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Læs mereInternational Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020
International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske
Læs mereIT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo
IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:
Læs mereSTRATEGI. Professionshøjskolen Absalon
STRATEGI Professionshøjskolen Absalon 2017-2022 UDDANNELSER TIL FREMTIDEN Vi vil skabe endnu bedre uddannelser. Uddannelser der kan bruges, lokalt og regionalt. Uddannelser der kan bygges videre på. Og
Læs mereFor at løfte vores regionale forpligtelse og indfri vores vision, arbejder vi på EASJ med tre overordnede strategiske indsatsområder:
Strategi 2018-2022 Fundamentet for vores strategi er vores vision. Visionen skal angive en retning og en ambition for EASJ s arbejde. Det er EASJ s vision at uddanne ambitiøse studerende, som vil og kan
Læs mereStrategi og ledelsesgrundlag - på vej mod
Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 www.sdu.dk/strategi2020 Jens Oddershede Rektor 7. november 2012 SDU s Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 INTRO - Hvorfor en fælles fortælling
Læs mereHandleplan for 2018 i tilknytning til Absalons strategiske rammekontrakt
Handleplan for 2018 i tilknytning til Absalons strategiske rammekontrakt På de følgende sider er beskrevet de indsatser, som Absalon vil gennemføre i 2018 under den strategiske rammekontrakts fire strategiske
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs merekøbenhavns universitet det teologiske fakultet Målplan Det Teologiske Fakultet
københavns universitet det teologiske fakultet Målplan 2018-2023 Det Teologiske Fakultet Indledning Det Teologiske Fakultet har som mål at befinde sig i toppen blandt teologiske fagmiljøer og institutioner
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs merePolitik for myndighedsbetjening
Politik for myndighedsbetjening DTU indtager sin egen plads i det danske universitetslandskab i kraft af universitetets polytekniske, monofakultære karakter og det samfundsrettede sigte for universitetets
Læs mereKøbenhavns Universitets bestyrelse
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 52, 21. - 22. marts 2011 Pkt. 7. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 11. MARTS 2011 Vedr.: Statusnotat vedr. Strategi 2016 Sagsbehandler: Rektorsekretariatet
Læs mereDet er EASJ s vision at uddanne ambitiøse studerende, som vil og kan gøre en forskel i det sjællandske erhvervsliv. 1. STRATEGISKE TEMAER 3
STRATEGI 2018-2022 Det er EASJ s vision at uddanne ambitiøse studerende, som vil og kan gøre en forskel i det sjællandske erhvervsliv. INDHOLD 1. STRATEGISKE TEMAER 3 1.1 VELDREVNE OG RELEVANTE UDDANNELSER,
Læs mereHvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen
Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske
Læs mereVIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:
Gør tanke til handling VIA University College Dato: 30.04.2015 U0200-7-02-1-14 Aftryk på verden Sådan arbejder vi med strategien VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på
Læs mereEntreprenørskab i uddannelserne
Entreprenørskab i uddannelserne Informationsmøde 9. marts 2016 Vision Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Det betyder, at vi ser ud over regionens grænser og samarbejder med de
Læs mereGodkendt af Djøf Privats repræsentantskab den 22. marts Djøf Privats fokusområder
DJØF PRIVAT Godkendt af Djøf Privats repræsentantskab den 22. marts 2018 Djøf Privats fokusområder 2018-2020 Danmark oplever i disse år en markant vækst, og der er stor efterspørgsel efter akademisk arbejdskraft
Læs mereStrategi Aarhus Universitet
Aarhus Universitet Strategi 2025 Et forskningsintensivt universitet, der stræber efter den højeste, internationale kvalitet og udmærker sig ved at skabe værdi gennem viden, nye erkendelser og samarbejde
Læs mereDEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES AARHUS UNIVERSITET
DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES Processen indtil bestyrelsens beslutning den 17. juni 2010 Drøftelser i bestyrelsen, HSU, Samarbejdsudvalg, Akademiske Råd Afholdelse af seminarer, involvering af internationale
Læs mereMere specifikt anbefaler Aarhus Universitet følgende elementer i en national innovationsstrategi:
Bidrag fra Aarhus Universitet til visionen for en national innovationsstrategi Regeringen har iværksat et ambitiøst projekt med udarbejdelsen af en national innovationsstrategi. Som Danmarks Entreprenørielle
Læs mereKP og vores omverden - kort fortalt
KP og vores omverden - kort fortalt 25. september 2018 KP og vores omverden - kort fortalt Københavns Professionshøjskole skal have sin første strategi. Den skal være ambitiøst realistisk, og den skal
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Aalborg Universitet indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Aalborg 28-06-2018 København den 3. juli 2018 Bestyrelsesformand Lene
Læs mereForskningsbaseret myndighedsbetjening. Michael Mejlgaard Udby Specialkonsulent
Forskningsbaseret myndighedsbetjening Michael Mejlgaard Udby Specialkonsulent Dagsorden 1. Intro til Forskningsbaseret myndighedsbetjening Udvikling af området Nuværende aftaler 2.Regulering af området
Læs mereStærke uddannelses- og praktikforløb
Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereAnbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation
Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal
Læs mereUdviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017
Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereNuværende platforme for Ph.d. samarbejde
PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereStrategisk rammekontrakt Aarhus Universitet indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren.
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Aarhus Universitet indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Aarhus den 29. juni 2018 København den 3. juli 2018 Bestyrelsesformand
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet SAS seminar den 5. maj 2011 Strategisk ressourcestyring i staten Stig Juhl Madsen Underdirektør Økonomi og regnskab Risø Campus Lindholm DANA Høvsøre Lyngby Campus SCION-DTU
Læs mereHvordan udvikler vi sammen Danmark til en Science & Engineering Region i verdensklasse?
NØGLETAL om Danmarks teknologi- og videns-økosystem SWOT-analyse af Danmarks udfordringer og muligheder ANBEFALINGER: Hvad skal der til, for at Danmark bliver en globalt førende Science & Engineering-region?
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereAftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet
Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereUDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig
UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3
Læs mereKøbenhavns Universitet. Stærkere EU-engagement Bjørnholm, Thomas; Wegener, Henrik Caspar; Frandsen, Søren E. Published in: Jyllands-Posten
university of copenhagen Københavns Universitet Stærkere EU-engagement Bjørnholm, Thomas; Wegener, Henrik Caspar; Frandsen, Søren E. Published in: Jyllands-Posten Publication date: 2016 Document Version
Læs mereKommunikationsstrategi 2013
Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Designskolen Kolding indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Uddannelses-og Forskningsministeriet Kolding Z't.o,. 20,g Kobenhavn
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereBusiness Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner
Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for
Læs mereDTU s innovationspolitik
DTU s innovationspolitik DTU indtager sin egen plads i det danske universitetslandskab i kraft af universitetets polytekniske, monofakultære karakter og det samfundsrettede sigte for universitetets virksomhed.
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet Campus Service. Når FM skaber værdi Ledelseskommunikation i praksis illustreret gennem DTU cases
Danmarks Tekniske Universitet Campus Service Når FM skaber værdi Ledelseskommunikation i praksis illustreret gennem DTU cases Ballerup 12. maj 2014 v. Økonomi- og administrationschef Uffe Gebauer Thomsen
Læs mereSTRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT
STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKT STRATEGI INTRO HVEM KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende
Læs mere26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
26. maj 2011 Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1. Indledning Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indtager en helt central rolle i Danmarks musik- og kulturliv. Lærerkorpset rummer
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring
Læs merebedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi
bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at
Læs mereSamarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.
Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.
Læs mereNye muligheder til de dygtigste
Nye muligheder til de dygtigste I Danmark skal vi satse på de dygtigste. Dem som har ekstraordinære evner og drive, og som kan sætte et afgørende aftryk på fremtiden, hvis de får mulighed for at udfolde
Læs mereAALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI
AALBORG HANDELSSKOLE Strategi 2019-2024 fastlægger retningen for de kommende fem år. Udviklingen går imidlertid stærkt, og meget kan ske i løbet af en femårsperiode. Skolens bestyrelse vil derfor i samarbejde
Læs mereRegional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015
Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Udarbejdet pba af Forretningsudvalgets anbefaling til Regionsrådets møde 28/4-15 En ny regional vækst- og udviklingsstrategi
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereVækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018
Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereSamarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune
Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...
Læs merekøbenhavns universitet Talent og samarbejde STRATEGI 2023 (udkast) Københavns Universitet Strategi
københavns universitet Talent og samarbejde STRATEGI 2023 (udkast) Københavns Universitet Strategi 2023 1 FORORD Et årti er gået, siden Københavns Universitet (KU) fik sin første samlede strategi. Universitetet
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereSeminar om Campusutvikling
Oplæg d. Seminar om Campusutvikling Erik Knudsen Rektor UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Danmark Disposition UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole hvem er vi? Hvordan har vi arbejdet med
Læs mereUDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved
UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereTør du indrømme, du elsker den?
Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereLØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22
Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner
Læs mereAarhus Universitet. Strategi 2013-2020
Aarhus Universitet Aarhus Universitet stræber efter at være et toneangivende globalt orienteret universitet med et stærkt samfundsengagement, der understøtter udvikling, vækst og velfærd. 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereAC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov
Læs mere