UDVIDELSE AF RØNNE HAVN. VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING AF PLANGRUNDLAGET Vurderinger af konsekvenser af ændring af anlægsmetoden

Transkript

1 UDVIDELSE AF RØNNE HAVN VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING AF PLANGRUNDLAGET Vurderinger af konsekvenser af ændring af anlægsmetoden Maj 2017

2 PROJEKT Projekt nr Dokument nr Udarbejdet af JAD/BSJ Kontrolleret af MML/MMJ Godkendt af RHO NIRAS A/S Sortemosevej Allerød CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E:

3 INDHOLD 1 Indledning Ændringer af anlægsprojektets udførelse Gravemængder i etape Udførelse Projektændringernes konsekvenser for sedimentspredningen Suspenderet sediment Sedimentation Påvirkninger af de marine forhold Eksisterende forhold Vurderinger af miljøpåvirkninger som følge af projektændringerne Opsummering af vurderinger af påvirkninger af marinbiologiske forhold Natura Væsentlighedsvurdering Bilag IV-arter Konklusion Referencer... 26

4 1 INDLEDNING Siden VVM-redegørelsen for udbygningen af Rønne Havn (Bornholms Regionskommune og Trafik- og Byggestyrelsen, 2016) blev udarbejdet, er der i forbindelse med forberedelsen af projektet sket mindre justeringer af anlægsprojektets udførelse. I dette notat beskrives ændringerne af anlægsprojektet, og resultaterne af nye modelberegninger af sedimentspredningen præsenteres. Med udgangspunkt i de nye modelberegninger vurderes det, om projektændringerne kan omfattes af miljøvurderingerne i VVM-redegørelsen. 2 ÆNDRINGER AF ANLÆGSPROJEKTETS UDFØRELSE 2.1 Gravemængder i etape 1 Den nye anlægsmetode medfører ikke ændringer af gravemængderne, som omfatter ca m 3 (Tabel 2-1), hvoraf ca m 3 forventes at være moræneler, der indeholder materialer, som kan bruges til moleopbygningen. Alt uddybningsmaterialet i projektets etape 1 forudsættes ligesom i VVM-redegørelsen som udgangspunkt anvendt til indbygning i havnearaeler og moler. Brugen af moræneleret til moleopbygningen fordrer, at materialet først opgraves, inden molebyggeriet opstartes. Tabel 2-1 Totale gravemængder af de to typer aflejringer fordelt på zoner. Zonerne er vist på Figur 2-1. Moræneler [m³] Juraler [m³] Total [m³] Zone Zone Zone Zone Zone Zone Zone Zone Zone Zone Total Udførelse VVM I VVM-redegørelsen er det forudsat, at molen opbygges af rene stenmaterialer, og alt materiale indbygges bag spunsvæg. 1

5 Desuden er det forudsat, at uddybning sker med rate på m 3 /døgn Ny anlægsmetode Argumentationen for at ændre anlægsmetoden er: At genbruge moræneleret og de øvreliggende stenlag til at opbygge banket for moler. At sikre genanvendelse af så mange uddybningsmaterialer som muligt. At reducere den samlede anlægstid. At reducere omkostningerne ved at kunne erstatte relativt dyre tilførte sand/stenmaterialer med moræneleret i banket for molebyggeriet på den inderste del. Den nye anlægsmetode adskiller sig fra den, der ligger til grund for VVM-redegørelsen på følgende måder: m 3 af det uddybde moræneler, som indeholder mange sten, bruges til at opbygge kernen i den søndre del af det ydre dækværk. Efter opbygningen med moræneler suppleres med kernemateriale, og der dækkes af med dæksten. Resten af det ydre dækværk opbygges af rene, marine materialer, som løbende afdækkes med større sten. Al indbygning sker uden spuns. Graveintensiteten vil blive halvveret til m 3 /døgn. På Figur 2-1 ses, hvor der skal uddybes, og hvor den nye, søndre mole etableres. I forhold til den spildmængde, der ligger til grund for modelberegningerne i VVMredegørelsen, vil det samlede sedimentspild øges med spildet fra indbygning af moræneler i den nye mole. Den samlede spildmængde øges herved med ca. 120 %. Graveintensiteten halveres for at tilstræbe at holde sedimentspredningen og sedimentkoncentrationen i vandet på samme niveau som beskrevet i VVM-redegørelsen, således at miljøpåvirkningerne vil blive af samme størrelsesorden ved den nye metode. Lokalt lige syd for den nye mole må der dog forventes højere sedimentkoncentrationer end beregnet til VVM-redegørelsen, især mens molen opbygges ved brug af moræneler fra uddybningen. Med den halverede graveintensitet vil den samlede graveperiode blive på ca. 11 måneder, mens den indledende gravning med indbygning af moræneler vil vare ca. 2,3 måneder. 2

6 Figur 2-1 Uddybningen i etape 1 foregår i de zoner (1-10), der er vist på figuren m 3 af det afgravede moræneler bruges til at opbygge kernen i den søndre del af det ydre dækværk, som er vist med mørkegrøn på figuren. 3 PROJEKTÆNDRINGERNES KONSEKVENSER FOR SEDIMENTSPREDNINGEN Konsekvenserne af at ændre anlægsmetode er vurderet i de følgende to afsnit, der behandler henholdsvis supenderet sediment og sedimentation. Vurderingerne tager udgangspunkt i modelberegninger af sedimentspredningen, der er udført for den nye anlægsmetode. 3.1 Suspenderet sediment Nord for havnen Ifølge de nye modelberegninger vil de øjeblikkelige sedimentkoncentrationer i vandet (suspenderet sediment) (Figur 3-1) og de midlede koncentrationer over hele graveperioden være af samme størrelsesorden som i VVM-beregningerne både nord for havnen og i Natura 2000-område nr. 211 Hvideodde Rev, hvis sydlige del er beliggende ca. 1 km nord for havnen (Figur 3-2). 3

7 VVM Ny anlægsmetode Figur 3-1 Tidsserier af beregnet sedimentkoncentration nord for Rønne Havn i kanten af Natura 2000-område nr. 112 Hvideodde Rev i punktet H1B på øverste figur for anlægsmetoden i VVM-redegørelsen og den nye anlægsmetode. S1A på den øverste figur viser beregningspunktet ved Hadderev, som beskrives nærmere i afsnit Bemærk at der er anvendt forskellig skala på de to figurer. De beregnede koncentrationer af suspenderet sediment vil variere for den nye anlægsmetode med korte tidsintervaller (timer/dage) mellem 0-70 mg/l (Figur 3-1) med de største værdier i begyndelsen af graveperioden under indbygningen af moræneler i den sydlige del af molen (fra den 21/1 1/4). I resten af perioden er sedimentkoncentrationen sjældent over 10 mg/l. En sedimentkoncentration på 10 mg/l anvendes i VVM-redegørelsen som grænseværdi for, hvornår der potentielt kan være påvirkninger af bundfaunaen pga. suspenderet sediment. Varigheden af den længste sammenhængende periode med sedimentkoncentrationer over 10 mg/l stiger ganske lidt fra 4 til 6 dage langs kysten nord for havnen (Figur 3-5). Den relativt korte periode med mere end 10 mg/l bekræfter, hvordan strømmen hele tiden vender og sender sedimentskyerne i modsat retning op og ned langs kysten. Derved vil skygningen af en passerende fane hurtigt blive afløst af lys igen, 4

8 inden den næste fane kommer timer eller dage senere. Disse varierende sediment- og lysforhold er illustreret yderligere med tidsserierne af sedimentkoncentrationerne på Figur Natura 2000-område nr. 211 Hvideodde Rev For den nye anlægsmetode er den beregnede middelkoncentration over hele graveperioden under 1 mg/l i størstedelen af Natura 2000-området og mellem 1-5 mg/l i den sydøstlige del af området (Figur 3-2). Med den nye anlægsmetode vil den totale varighed af sedimentkoncentrationer på 10 mg/l eller derover være af samme størrelsesordenen som i VVM-redegørelsen (Figur 3-4) i løbet af hele modelperioden. De længste sammenhængende perioder med koncentrationer over 10 mg/l i dette område vil dog stige fra 2-4 dage til 4-6 dage pga. de forhøjede koncentrationer lige syd for havnen, mens den søndre mole opfyldes med moræneler. 5

9 (a) VVM (b) Ny anlægsmetode: Periode med indbygning af moræneler (21-1 til 1-4) (c) Ny anlægsmetode: Hele anlægsperioden (21-1 til 8-12) Figur 3-2 Sedimentkoncentration i vandfasen, sammenligning mellem beregninger til VVM-redegørelsen og beregninger for ny anlægsmetode. Beregnet til VVM-redegørelsen (a) og beregninger for ny anlægsmetode (b og c). 6

10 (a) VVM (b) Ny anlægsmetode: Periode med indbygning af moræneler (21-1 til 1-4) (c) Ny anlægsmetode: Hele anlægsperioden (21-1 til 8-12) Figur 3-3 Den maksimale koncentration af suspenderet sediment (mg/l) gennem modelperioden. (a) Beregnet til VVM-redegørelsen, (b og c) beregninger for ny anlægsmetode. 7

11 (a) VVM (b) Ny anlægsmetode: Periode med indbygning af moræneler (21-1 til 1-4) (c) Ny anlægsmetode: Hele anlægsperioden (21-1 til 8-12) Figur 3-4 Den totale varighed med koncentrationer af suspenderet sediment større end 10 mg/l (dage). (a) Beregnet til VVM-redegørelsen, (b og c) beregninger for ny anlægsmetode. 8

12 (a) VVM (b) Ny anlægsmetode: Periode med indbygning af moræneler (21-1 til 1-4) (c) Ny anlægsmetode: Hele anlægsperioden (21-1 til 8-12) Figur 3-5 Varigheden af den længste sammenhængende periode, hvor koncentrationen af suspenderet sediment er over 10 mg/l (dage). (a) Beregnet til VVM-redegørelsen, (b og c) beregninger for ny anlægsmetode. 9

13 3.1.2 Syd for havnen De nye modelberegninger viser, at med den nye anlægsmetode vil middelkoncentrationen af suspenderet sediment syd for havnen være af samme størrelsesorden gennem hele graveperioden som beregnet til VVM-redegørelsen (Figur 3-6). VVM Ny anlægsmetode Figur 3-6 Tidsserier af sedimentkoncentration lige syd for den nye mole (s1a). Beregninger foretaget til VVM-redegørelsen og for den nye anlægsmetode. Bemærk at der er anvendt forskellig skala på de to figurer. De øjeblikkelige sedimentkoncentrationer (Figur 3-6) øges lige syd for havnen med den nye anlægsmetode i den indledende periode i forbindelse med indbygning af moræneler i den søndre del af det ydre dækværk, mens de reduceres i resten af perioden i forhold til beregningerne i VVM-redegørelsen. De høje værdier på mg/l optræder meget kortvarigt med mellemliggende perioder med lave koncentrationer i begyndelsen af graveperioden, mens sedimentkoncentrationen sjældent kommer over 50 mg/l i resten af graveperioden, og der vil være lange mellemliggende perioder med koncentrationer under 10 mg/l. 10

14 Dette billede med forhøjede maksimale sedimentkoncentrationer langs Galløkken i begyndelsen af graveperioden er vist på (Figur 3-3). Syd for havnen ud for Galløkken sker der ved den nye anlægsmetode en ca. 50 % forøgelse af den samlede varighed af sedimentkoncentrationer over 10 mg/l (30-70 dage i VVM, dage med ny anlægsmetode) (Figur 3-4). Det skyldes først og fremmest, at tidsperioden for uddybningen forøges til det dobbelte som følge af, at graveintensiteten er forudsat halveret i forhold til graveintensiteten anvendt i VVM-redegørelsen. Varigheden af den længste sammenhængende periode med sedimentkoncentrationer over 10 mg/l stiger ganske lidt fra 2-4 dage til 2-6 dage langs kysten med den nye anlægsmetode (Figur 3-5). Den relativt korte periode med sedimentkoncentrationer på mere end 10 mg/l bekræfter, hvordan strømmen hele tiden vender og sender sedimentfanerne i modsat retning op og ned langs kysten. 3.2 Sedimentation VVM-vurderingerne er baseret på en beregnet tykkelse af sedimentaflejringerne på under 0,1 mm, og ved slutningen af graveperioden under 0,01 mm. De nye beregninger viser imidlertid, at sedimentationen vil stige. Det opgravede sediment består hovedsageligt af grovere materiale og i mindre grad af fine partiker som ler og silt. Det forventes, at finsand vil blive liggende på havbunden i en periode, mens ler og silt er lettere partikler, der vil resuspenderes hurtigt og fordeles over større områder. Det forventes dog også, at bølger og strøm efterhånden vil transportere finsand væk fra de lavvandede områder på Hadderev og ved Hvideodde. I det følgende præsenteres resultaterne af de nye beregninger af sedimentationen af de tre fraktioner af sedimentet: ler, silt og finsand Lerfraktionen Beregningerne viser, at sedimentationen af ler vil være meget begrænset, og hovedparten vil forekomme tæt på graveområderne. Slutsedimentationen vil være under 0,1 mm overalt i den del af modelområdet, der er uden for graveområdet (Figur 3-7). 11

15 Figur 3-7 Ler: Figurerne viser med farveskala fordelingen af sedimenteret ler fra anlægsarbejdet efter den første intensive spildperiode med opbygning af den sydlige mole med sand og sten materialer fra moræneleret. I denne relative korte periode spildes ca. 20 % af det samlede spild. Konturlinierne viser den estimerede tykkelse af sedimenteret ler efter anlægsarbejdets afslutning ultimo december Siltfraktionen Sedimentationen af silt i modelområdet vil være meget begrænset, og hovedparten vil forekomme tæt på graveområderne. I den sydlige del af Natura 2000-området nord for havnen vil der ved modelperiodens afslutning være sedimenteret mellem 0,5 og 1,0 mm silt (maks. 3 mm) og i et område ud for Møllebugt syd for havnen (maks. 7 mm) (Figur 3-8). 12

16 Figur 3-8 Silt: Figurerne viser med farveskala fordelingen sedimenteret silt fra anlægsarbejdet efter den første intensive spildperiode med opbygning af den sydlige mole med sand og sten materialer fra moræneleret. I denne relativ korte periode spildes ca. 20 % af det samlede spild. Konturlinierne viser estimeret fordeling af tykkelsen af sedimenteret silt efter anlægsarbejdets afslutning ultimo december Finsandsfraktionen Modelberegningerne viser, at hovedparten af det spildte finsand sedimenterer forholdsvis tæt på graveaktiviteterne, og kun en mindre del af spildet vil transporteres med strømmen længere væk. I Natura 2000-områdets sydlige og østlige del, ud for Hvideodde, vil der ved modelperiodens slutning være et ca. 0,5 mm tykt lag af sedimenteret finsand på havbunden (maks. 1,5 mm sedimentation i modelperioden) (Figur 3-9). 13

17 Figur 3-9 Finsand: Figurerne viser med farveskala fordelingen sedimenteret finsand fra anlægsarbejdet efter den første intensive spildperiode med opbygning af den sydlige mole med sand og sten materialer fra moræneleret. I denne relative korte periode spildes ca. 20 % af det samlede spild. Konturlinierne viser estimeret fordeling af tykkelsen af sedimenteret finsand efter anlægsarbejdets afslutning ultimo december. Beregningen viser, at syd for havnen vil der ved modelperiodens slutning være sedimenteret 1 mm finsand i større områder (Figur 3-10). Den maksimale sedimentation vil være på ca. 10 mm i begrænsede områder på de lavvandede dele af Hadderev (Figur 3-10). 14

18 Figur 3-10 Finsand: Figurerne viser med farveskala fordelingen sedimenteret finsand ud for Galløkken syd for havnen af anlægsarbejdet efter den første intensive spildperiode med opbygning af den sydlige mole med sand og sten materialer fra moræneleret. I denne relativ korte periode spildes ca. 20 % af det samlede spild. Konturlinierne viser den estimerede fordeling af tykkelsen af sedimenteret finsand efter anlægsarbejdets afslutning ultimo december Opsummering af de nye beregninger af sedimentation De nye modelberegninger viser, at med undtagelse af den del af modelområdet, der er tættest på graveområderne, vil sedimentationen være meget beskeden. Den maksimale sedimentation vil de fleste steder være få mm og i mindre områder syd for havnen omkring 10 mm. I Natura 2000-område nr. 211 Hvideodde Rev nord for havnen vil sedimentationen være meget beskeden og fortrinsvis bestå af finsand, der sedimenterer i områdets sydlige og østlige del, som er tættest på havnen. Tykkelsen af sedimenteret finsand vil være ca. 0,5 15

19 mm ved modelperiodens slutning, og den maksimale sedimentation i Natura området ca. 1,5 mm. Syd for havnen vil der være en meget begrænset sedimentation af silt i et mindre område, mens der vil sedimenteres finsand i 1 mm lagtykkelser over større områder og op til knap 10 mm i begrænsede områder på de lavvandede dele af Hadderev. 4 PÅVIRKNINGER AF DE MARINE FORHOLD 4.1 Eksisterende forhold Beskrivelserne af de eksisterende marine forhold i VVM-redegørelsen (Bornholms Regionskommune og Trafik- og Byggestyrelsen, 2016) er resumeret i det følgende Marinbiologiske forhold Havbunden i projektområdet omkring Rønne Havn består fortrinsvis af hårdbund og blandet substrat bestående af sten, klipper og mindre områder med groft sand/grus. De observerede arter af bundflora og fauna er almindeligt forekommende i Danmark, herunder omkring Bornholm. Hårdbund og sten i området er dækket af makroalger, som domineres af gaffeltang, mange steder med bevoksninger af epifytiske trådalger. Substratet i området er ikke velegnet for ålegræs, og der blev i VVM-undersøgelsen kun observeret meget sporadisk forekomst af ålegræs med få enkeltstående skud på sandet bund (Figur 14-1). Figur 4-1 Blandet bund med sten og makroalgebevoksning på havbunden ud for Rønne Havn i et transekt vinkelret på kysten. Venstre: Sten med bevoksninger af gaffeltang på ca. 4 m dybde (st. 5). Højre: Kystnært (ca. 2 m dybde) med blandet bund og dække af fedtmøg på makroalgerne på stenene (st. 3) (foto: NIRAS). Bunddyrsamfundet er domineret af store ansamlinger af blåmuslinger på sandbunden og fasthæftede på sten på havbunden (Figur 4-2). Der er forholdsvist stor artsrigdom af bundfauna i området, fordi det blandede substrat og områder med muslingebanker og bevoksninger med tang er velegnede levesteder for en række andre arter af bunddyr. 16

20 Figur 4-2 Blåmuslinger på blandet bund ud for Rønne Havn (foto: NIRAS). De vigtigste fiskearter i området er torsk, skrubbe, rødspætte, sild, brisling og laks. Der foreligger ikke informationer om, at der skulle være særlige gydeområder i nærområdet omkring Rønne Havn, men der er fundet opvækstområder for fiskeyngel af torsk og brisling kystnært omkring Bornholm, inkl. området omkring Rønne. En del fuglearter raster på havet ud for Rønne Havn og ud over Rønne Banke. Den hyppigst observerede art er havlit. Derudover bl.a. lommer, alkefugle, stormmåge, sortand og fløjlsand. De mest betydende trækfugle i området omkring Rønne Banke tilhører grupperne andefugle, rovfugle, traner og havfugle. Området ud for Rønne Havn anses ikke for at være af stor betydning for marsvin. De få dyr, der forekommer, tilhører sandsynligvis Bælthavs-populationen. Det kan dog ikke udelukkes, at marsvin fra den truede Østersø-bestand sjældent vil kunne passere området i vinterperioden. Det vurderes, at området ud for Rønne Havn er af begrænset vigtighed for bestanden af spættet sæl sammenlignet med områder længere mod vest, der ligger tættere på de kendte sælhvile- og ynglepladser. Gråsæl er observeret sporadisk omkring Rønne Havn. Det vurderes dog, at farvandet ud for Rønne Havn er af begrænset vigtighed for bestanden af gråsæl i Østersøen, især sammenlignet med områder i den centrale del af Østersøen, hvor bestandens kerneområde findes. 17

21 4.2 Vurderinger af miljøpåvirkninger som følge af projektændringerne Havbund, flora og fauna Påvirkninger af de bundlevende samfund i anlægsfasen forårsages især af sediment, som opblandes i vandsøjlen i forbindelse uddybning/opfyldning (suspenderet sediment) og efterfølgende aflejring af sediment på havbunden (sedimentation) Suspenderet sediment I VVM-redegørelsen vurderes, at lysreduktion pga. suspenderet sediment vil være meget begrænset og uden betydning for vegetationen, idet lyset kun vil svækkes i meget korte, sammenhængende perioder (få dage) i løbet af det halve år, uddybningen skal foregå. Ved den ændrede anlægsmetode viser modelberegningerne, at mængden af suspenderet sediment vil være mindre end beregnet til VVM-vurderingen, og dermed bliver skyggevirkningen også mindre med undtagelse af et mindre område lokalt syd for havnen. Her vil der i en periode på ca. 2,3 måneder, mens der indbygges moræneler i den nye, sydlige mole være dage/timer med høje koncentrationer af suspenderet sediment ( mg/l). Da sedimentfanen bevæger sig frem og tilbage over havbunden vil der være mellemliggende perioder med meget lavere koncentrationer og ingen skygning af vegetationen. Området rummer desuden kun almindeligt forekommende arter af makroalger og har ikke egnet substrat til vækst af ålegræs og derfor kun meget begrænset udbredelse af spredte skud, så derfor vurderes bundvegetationen ikke at blive påvirket. Den samlede periode med forhøjede sedimentkoncentrationer vil være omtrent dobbelt så lang (11 måneder) med den nye anlægsmetode sammenlignet med VVMberegningerne, men det vurderes, at i og med lysreduktion vil forekomme i meget korte sammenhængende perioder i et begrænset geografisk område langs kysten nord og syd for havnen vil projektændringen ikke få betydning for vegetationen pga. lysreduktion. Dette underbygges af, at området er dynamisk med naturlig resuspension i perioder med stærk strøm, og at bundvegetationen er tilpasset den naturlige variation. Ligeledes forventes projektændringen ikke at kunne medføre påvirkninger af bunddyr trods en længere periode med sedimentspredning, idet der kun lokalt og kortvarigt vil være sedimentkoncentrationer højere end 10 mg/l. De fleste dage forventes sedimentkoncentrationen at være inden for den normale variation i området, som bunddyrene er tilpassede til Sedimentation Påvirkningen af bundflora og -fauna pga. sedimentation blev i VVM-redegørelsen vurderet at være ubetydelig pga. den meget begrænsede geografiske udbredelse, sedimentlagets tykkelse (< 0,1 mm de fleste steder) og påvirkningens korte varighed. Ifølge de nye beregninger vil sedimentlagets tykkelse forøges sammenlignet med VVMberegningen. I et afgrænset område langs den eksisterende nordlige mole vil sedimenta- 18

22 tionen være mm og inde i havnen vil sedimentationen være 1-5 mm (samlet for alle fraktioner af sedimentet), men der vil næsten alle andre steder være aflejret mindre end ca. 0,01 mm ler, 1 mm silt og 1 mm finsand nord for havnen afgravningens afslutning. Syd for havnen på de lavere områder af Hadderev vil der midlertidigt aflejres 1-5 mm finsand med lokale maksimale aflejringer på 10 mm. Dette sand forventes resuspenderet og flyttes rundt sammen med det eksisterende sand i området i vejrsituationer med høje bølger og stærk strøm. Af VVM-redegørelsen fremgår det, at ålegræs og makroalger dårligt tåler overdækning af sedimentlag tykkere end 2 cm, og særligt ålegræs kan være længe om at genetablere sig i et område. Området er domineret af makroalger, og der forekommer meget lidt ålegræs i form af enkelte, sjældne skud. Den nye anlægsmetode kan medføre aflejringer af mindre end 1 mm sediment i hovedparten af området ved modelperiodens slutning. Der sker i forvejen en naturlig omlejring af sediment i området, som bundvegetationen er tilpasset, og det vurderes, at den nye anlægsmetode lige som VVM-vurderingen potentielt vil påvirke vegetationen ubetydeligt. En eventuel skygningseffekt på vegetationen pga. sedimentation på makroalgernes overflade kan med al sandsynlighed også udelukkes, idet sedimentet fortrinsvis består af finsand, der hurtigt vil skylles af bladene pga. bølger og strøm. Mængden af ler og silt er så lav, at det ikke forventes at danne tykke belægninger på makroalgerne. I VVM-redegørelsen angives, at sedimentlag på 1-2 cm tykkelse sandsynligvis kan påvirke blåmuslinger, mens andre bunddyr er mere hårdføre og kun påvirkes ved tykkelser på cm. De sedimentaflejringer, der vil være med den nye anlægsmetode, vil generelt være langt tyndere (< 1 mm), og tykkere sedimentaflejringer vil være lokale og kortvarige. Projektændringen vurderes derfor ikke at ændre påvirkningen af bunddyrene i forhold til VVM-vurderingen Fisk I VVM-redegørelsen anvendes en grænseværdi på 10 mg/l for, hvornår fisk potentielt kan begynde at udvise tegn på påvirkning pga. suspenderet sediment. Den potentielle påvirkning er vurderet at være ubetydelig pga. den meget begrænsede udbredelse af sedimentkoncentrationer over 10 mg/l samt den korte varighed. De nye modelberegninger viser, at koncentrationen af suspenderet sediment vil blive af samme størrelsesorden som ved VVM-beregningerne, men at perioden, hvor forhøjede koncentrationer kan forekomme, vil være ca. dobbelt så lang. Det vurderes, at den nye anlægsmetode ikke vil få væsentlig indvirkning på fisk, idet koncentrationer af suspenderet sediment højere end 10 mg/l vil forekomme af begrænset varighed (timer/få dage) og fordelt over en lang periode (11 måneder). Påvirkningen vurderes at være ubetydelig, lige som det blev vurderet i VVM-redegørelsen. I VVM-redegørelsen var de beregnede sedimentaflejringer i størstedelen af området under 0,01 mm ved modelperiodens afslutning, mens de nye beregninger viser, at sedi- 19

23 mentationen vil være ca. 1 mm. Sedimenttykkelser af denne størrelsesorden er inden for den normale variation og vil ikke kunne påvirke bundlevende fisk eller fiskeæg og -yngel. Derfor vurderes påvirkningen af fisk som følge af sedimentation at være ubetydelig ved den nye anlægsmetode, lige som det blev vurderet i VVM-redegørelsen. Idet bundflora og -fauna vurderes at blive påvirket ubetydeligt, vurderes den indirekte påvirkning af fisk i form af ændret fødeudbud ligeledes at være ubetydelig Fugle Det vurderes i VVM-redegørelsen, at rastende fugles fødesøgning kun vil påvirkes ubetydeligt, idet sigtbarheden i vandet kun kortvarigt vil være reduceret. Sedimentmængden, der spredes, fordobles ved den nye metode, men idet graveintensiteten reduceres til det halve, vurderes påvirkningen af sigtbarheden ikke ændret. Trods en længere periode med sedimentspredning vurderes fødesøgningen ikke påvirket betydeligt, idet det kun lokalt og kortvarigt vil være nedsat sigtbarhed. Fuglenes fødegrundlag i form af bundfauna og fisk vurderes desuden kun ubetydeligt påvirket. Påvirkningen af fugles fødesøgning vurderes derfor være ubetydelig ved brug af den nye anlægsmetode. Trækfugle forventes ikke berørt af projektændringen, da hovedparten af fuglene ikke kommer i kontakt med havnen eller vandet omkring Havpattedyr Marsvin og sælers fødesøgning forventes ikke påvirket pga. projektændringen, idet de er i stand til at lokalisere byttedyr selv ved lav sigtbarhed. Deres byttedyr (fisk og bundfauna) vurderes desuden ubetydeligt påvirket, lige som det vurderes i VVM-redegørelsen Vandkvalitet Sedimentmængden, der vil blive spredt i forbindelse med uddybning og opfyldning vil forøges med den nye anlægsmetode i forhold til metoden beskrevet i VVMredegørelsen, men idet graveintensiteten halveres, vil den mængde af suspenderet sediment i vandet på et givent tidspunkt være på samme niveau som i VVM. Til gengæld vil perioden, hvor der forekommer suspenderet sediment, omtrent fordobles med den nye anlægsmetode. I VVM-redegørelsen vurderes, at frigivelsen af næringsstofferne kvælstof (N) og fosfor (P) fra sedimentet vil være meget begrænset. Desuden medfører aktiviteterne ikke en merbelastning med næringsstoffer, da der kun sker en omfordeling af sedimentet og derved ikke en tilførsel fra andre områder. På denne baggrund vurderes, at projektændringen ikke vil være til hinder for, at målbelastningen for N i vandområdeplanen (Miljøog Fødevareministeriet, 2016) kan overholdes. Det vurderes endvidere, den økologiske tilstand for klorofyl-a og bundflora og -fauna i vandområderne ID 56, 57 og 58 ikke vil påvirkes, og at projektændringen heller ikke vil påvirke den kemiske tilstand i vandområderne. 20

24 Projektændringen vurderes ikke at ville påvirke havets økosystemer eller at få indflydelse på opfyldelse af havstrategimålene for det baltiske område Badevandskvalitet Badevandskvaliteten afhænger bl.a. af, om vandet er klart. Ved suspension af sediment kan badevandets kvalitet derfor forringes. Ved den nye anlægsmetode kan der i perioder forekomme sedimentkoncentrationer, der er dobbelt så høje som ved den metode, der er vurderet på i VVM-redegørelsen, og den samlede periode med forhøjede koncentrationer af suspenderet sedimentvil øges, særligt lige syd for havnen. Dvs., at der er en øget risiko for, at badevandskvaliteten forringes med den nye metodik. Det vil især være syd for havnen ud for badestranden ved Galløkken, at der vil forekomme forhøjede sedimentkoncentrationer. Her øges den maksimale sedimentkoncentration i vandfasen med en faktor 2-3 under indbygningen af moræneleret i perioden januar til april, og der vil uden tvivl være perioder med grumset og uklart vand pga. sedimentationen. Derefter forventes ikke ændringer af hyppigheden og intensiteten af perioder med meget suspenderet sediment i vandet i forhold til VVM-redegørelsens vurdering. Da indbygning af moræneler i molen sker uden for badevandssæsonen, vurderes det, at det ikke vil få nogen betydning for badegæsterne og strandens rekreative værdi Fiskeri Projektændringen forventes ikke at ændre vurderingerne af påvirkningerne af fiskesamfundet i forhold til VVM-vurderingen, så derfor forventes heller ingen ændring af påvirkningen af det kommercielle fiskeri i forhold til VVM-vurderingen, hvor det blev vurderet, at fiskeriet vil påvirkes i ubetydelig til mindre grad afhængigt af formen for fiskeri. 4.3 Opsummering af vurderinger af påvirkninger af marinbiologiske forhold Den nye anlægsmetode vil medføre en forøgelse af sedimentspildet på 120 % i projektets etape 1 i forhold til den metode, der ligger til grund for beregningerne til VVM-redegørelsen. Nye modelberegninger viser, at den samlede sedimentation vil fordobles som konsekvens af den nye spildmængde, men sedimentationen vil være meget begrænset og mindre end 1 mm i langt størstedelen af området efter modelperiodens afslutning. Beregningen viser endvidere, at koncentrationen af suspenderet sediment vil blive af samme størrelsesorden som beregnet til VVMredegørelsen, men perioden for påvirkningen vil blive fordoblet på grund af den mindre graveintensitet. Det vurderes, at de afledte påvirkninger af projektændringen vil være små og samlet set ikke at få betydende konsekvenser for de maribiologiske forhold, vandkvalitet og fiskeri. Det største sedimentspild vil være begrænset til et område syd for havnen ud for Galløkken Strand i en periode på ca. 2,3 måneder, mens opfyldningen af den søndre mole pågår. Det vurderes, at sedimentspildet kan medføre forringet badevandskvalitet pga., suspenderet sediment, men da arbejdet planlægges udført i januar-april, og dermed 21

25 uden for badesæsonen, vurderes det, at strandens rekreative værdi ikke forringes i forhold til VVM-vurderingen. 4.4 Natura Væsentlighedsvurdering Baggrund Projektområdet ligger ca. 1 km fra det marine Natura 2000-område nr. 211 Hvideodde Rev. De øvrige marine Natura 2000-områder omkring Bornholm vurderes ikke at blive påvirket som følge af projektændringen pga. afstanden til projektområdet. Natura 2000-område nr. 211 Hvideodde Rev har et areal på 789 ha og er udelukkende marint. Området omfatter habitatområde nr. 211, hvis udpegningsgrundlag udgøres alene af naturtypen rev (1170) (Naturstyrelsen, 2016). Rev er områder, hvor havbunden rager op og har stenet eller har anden hård bund (Miljø- og Energiministeriet / Skov- og Naturstyrelsen, 2000). Kendskabet til stenrevet på Hvideodde Rev er begrænset. Overordnet set består revet af sandsten og stenaflejringer. Revet er ikke nærmere kortlagt, men antages at dække størstedelen af området (Naturstyrelsen, 2016). Der er ikke udviklet et tilstandsvurderingssystem for de marine naturtyper. Mange af især de kystnære marine naturtyper påvirkes af næringsstofbelastningen. Ligeledes er der påvirkninger fra menneskelige forstyrrelser i form af fiskeri og sejllads (Naturstyrelsen, 2016) Væsentlighedsvurdering Projektændringen vil ikke medføre menneskelige forstyrrelser som eksempelvis øget sejlads i et omfang, der vurderes at påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det er kun forhold vedr. påvirkninger som følge af suspenderet sediment og sedimentation, der er relevante i forhold til vurderingen i det følgende. Med hensyn til påvirkning med næringsstoffer eller miljøfarlige stoffer, der kan frigives fra suspenderet sediment ved brug af den nye anlægsmetode, er det vurderet, at påvirkningen vil være meget begrænset og uden betydning for den økologiske tilstand i vandområderne omkring Bornholm (se afsnit 4.1.6). Derfor vurderes, at bevaringsmålsætningen for Natura området ikke vil påvirkes af projektet ved brug af den nye anlægsmetode. I VVM-redegørelsen er det vurderet, at sedimentspredning som følge af anlægsaktiviteterne ikke vil påvirke Natura 2000-området væsentligt, idet sedimentspredningen ind i området vil være meget begrænset. Vurderingen var baseret på beregninger, der viste, at koncentrationen af suspenderet sediment ville overskride 10 mg/l i middel i et meget begrænset område på 0,2 % af områdets samlede areal, og sedimentaflejringerne ville være under 1 mm tykke. 22

26 De nye modelberegninger viser som beskrevet i kapitel 3, at suspensionen vil være på samme niveau som i VVM-beregningen, men i en ca. dobbelt så lang periode. De sammenhængende perioder med sedimentkoncentrationer over 10 mg/l vil øges fra 2-4 til 2-6 dage, hvilket ikke vurderes at få indflydelse på vurderingen af påvirkninger af vegetation eller bundfauna på stenrevet. De nye modelberegninger viser endvidere, at sedimentationen i Natura 2000-området vil være meget beskeden. Aflejringen vil fortrinsvis bestå af finsand, der sedimenterer i områdets sydlige og østlige del i en tykkelse på ca. 0,5 mm ved modelperiodens slutning og med en maksimal sedimentation i løbet af modelperioden på ca. 1,5 mm. Størstedelen af Natura 2000-området forventes ikke berørt. Området er eksponeret for bølger og strøm og derfor meget dynamisk. Det finsand, som aflejres mellem stenene, vil derfor sandsynligvis med tiden blive omlejret naturligt, og de lettere ler- og siltpartikler forventes at blive spredt til andre områder i løbet af kort tid. Derfor vurderes det, at substratet ikke vil ændres nævneværdigt pga. sedimentaflejringen. Påvirkninger af flora og fauna forekommer typisk ved sedimenttykkelser på et par cm eller mere, og det må endvidere forventes, at de bunddyr og makroalger, der lever på revet, er tilpasset udsving i sedimentforholdene pga. de dynamiske forhold i området. En eventuel skygningseffekt på vegetationen pga. sedimentation på makroalgernes overflade kan med al sandsynlighed også udelukkes, idet sedimentet fortrinsvis består af finsand, der hurtigt vil skylles af bladene pga. bølger og strøm. Mængden af ler og silt er så lav, at det ikke forventes at danne tykke belægninger på makroalgerne. Det vurderes derfor samlet set, at den forøgede sedimentation som følge af projektændringen ikke vil medføre væsettlige påvirkninger af stenrevet i Natura området. 4.5 Bilag IV-arter Marsvinet er en internationalt beskyttet art, som er opført på EU habitatdirektivets bilag IV, hvilket betyder, at artens yngle- og rasteområder ikke må beskadiges eller ødelægges af projektet. Idet projektændringen ikke vurderes at ville påvirke marsvin, fordi marsvins fødesøgning ikke forringes (se afsnit 4.5.1), vurderes det, at tilstand og udvikling af bestandene af marsvin i området at være den samme med eller uden havneudvidelsen, og den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområder for marsvin vurderes ikke at ville blive påvirket af projektet. 23

27 4.6 Konklusion Den samlede spildmængde vil blive øget med ca. 120% for den nye anlægsmetode med indbygning af moræneler i den nye mole uden spuns i forhold til det projekt, der er forudsat i VVM-redegørelsen. For at undgå en stor forøgelse af sedimentspredningen er det forudsat, at projektet vil blive udført ved at halvere graveintensiteten fra m 3 /døgn til m 3 /døgn. Det vil reducere spildintensiten ved uddybning og dermed sedimentkoncentrationerne i havvandet. Til gengæld vil det tage længere tid at gennemføre uddybningen. Den samlede graveperiode er planlagt at vare ca. 11 måneder, herunder den indledende gravning med indbygning af moræneler på ca. 2,3 måneder. Perioden i VVM-redegørelsen var forudsat til 6 måneder. Nye beregninger af sedimentspredningen fra uddybninger samt opfyldning af den nye mole viser, at koncentrationen af suspenderet sediment vil være på samme niveau som beregnet. Den maksimale varighed af sedimentkoncentrationer i vandet over 10 mg/l vil øges fra 2-4 dage i VVM-redegørelsen til 2-6 dage med den nye anlægsmetode. Det er endvidere beregnet, at sedimentationen vil øges med den nye metode. Modelberegningerne viser, at med undtagelse af den del af modelområdet, der er tættest på graveområderne, vil sedimentationen af fraktionerne ler, silt og finsand være meget beskeden i graveperioden. Den maksimale sedimentation vil de fleste steder være ca. 1 mm og i mindre, afgrænsede områder syd for havnen omkring 10 mm. Ved modelperiodens slutning vil der i langt størstedelen af modelområdet være en sedimentaflejring på < 1 mm. I Natura 2000-område nr. 211, Hvideodde Rev nord for havnen, vil sedimentationen være meget beskeden og fortrinsvis bestå af finsand, der vil sedimentere i områdets sydlige og østlige del, som er tættest på havnen. Tykkelsen af sedimenteret finsand vil være ca. 0,5 mm ved modelperiodens slutning, og den maksimale sedimentation i Natura 2000-området vil være ca. 1,5 mm. Området er eksponeret for bølger og strøm og derfor meget dynamisk, så det vurderes, at sedimentationen vil være inden for den naturlige variation for resuspension. Syd for havnen vil der være en meget begrænset sedimentation af silt i et mindre område, mens der sedimenterer finsand i 1 mm lagtykkelser over større områder og op til knap 10 mm i meget begrænsede områder på de lavvandede dele af Hadderev. Det aflejrede sediment vil forventeligt omlejres og transporteres væk fra de lavvandede områder ved Hvideodde og på Hadderev med tiden pga. de dynamiske forhold i området. Det vurderes, at projektændringen kun vil medføre meget begrænsede ændringer af sedimentspredningen og derfor ikke vil medføre ændringer af VVM-redegørelsens vurderinger af påvirkninger af de marinbiologiske forhold, vandkvaliteten, badevandskvaliteten eller erhvervsfiskeriet. 24

28 Det vurderes desuden, at den nye anlægsmetode ikke vil påvirke naturtypen rev i Natura 2000-område nr. 211 Hvideodde Rev væsentligt. Endeligt vurderes det, at den nye anlægsmetode ikke vil påvirke tilstand og udvikling af bestandene af marsvin, som er opført på EU habitatdirektivets bilag IV, lige som den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområder for marsvin ikke vurderes at blive påvirket af projektet. 25

29 5 REFERENCER Bornholms Regionskommune og Trafik- og Byggestyrelsen Udvidelse af Rønne Havn Del 2 VVM-redegørelse og miljøvurdering af plangrundlaget Miljø- og Energiministeriet / Skov- og Naturstyrelsen Danske naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk Miljø- og Fødevareministeriet Miljø- og Fødevareministeriet. Styrelsen for Vandog Naturforvaltning. Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Bornholm. [Online] Naturstyrelsen Natura 2000-basisanalyse revideret for Hvideodde Rev, Natura 2000-område nr. 211, Revideret udgave, Habitatområde H211., Miljøministeriet