Vejdirektoratet. Januar 2017 NY STORSTRØMSBRO, MIDLERTIDIGE DÆMNINGER. Miljøkonsekvensvurdering

Transkript

1 Vejdirektoratet Januar 2017 NY STORSTRØMSBRO, MIDLERTIDIGE DÆMNINGER Miljøkonsekvensvurdering

2 PROJEKT Storstrømsbroen, midlertidige dæmninger Vejdirektoratet Projekt nr Version 2 Dokument nr Version 2 Udarbejdet af JAD, ETD Kontrolleret af MML Godkendt af MXJ NIRAS A/S Sortemosevej Allerød CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: niras@niras.dk M: E: jad@niras.dk

3 INDHOLD 1 Indledning Projektet Potentielle miljøpåvirkninger Metode Påvirkninger af de hydrauliske forhold Regionale påvirkninger Strømforholdene Østgående strømning Storstrømmen Vestgående strømning i Storstrømmen Konklusion på påvirkning på strøm Vandskifteforholdene Beregninger af vandskifteforholdene Konklusion på vandskifte Sedimentationsforholdene Iltforholdene Påvirkninger af marinbiologiske forhold Eksisterende forhold Projektændringernes miljøpåvirkning Marint fodaftryk/inddraget havbund Sedimentspild Strømningsforhold og opholdstider Samlet vurdering Vurdering af konsekvenser på marine Natura 2000-områder Referencer... 17

4 1 INDLEDNING VVM-undersøgelsen for anlæg af en ny Storstrømsbro indeholder vurderinger af at udgrave arbejdskanaler på de lavvandede områder i Storstrømmen på under ca. 6 m vand nær kysterne ved Masnedø og ved Falster, til brug for adgang med større arbejdsfartøjer til montage af broelementer m.m.. Nogle af de bydende entreprenører har foreslået at etablere midlertidige dæmninger opbygget af rent marint materiale på de samme strækninger og kan således anlægge/etablere fundamenter, brosøjler m.m. fra disse dæmninger og undgå udgravninger i havbunden. Dæmningerne fjernes efter højst tre år, når broerne er færdigbygget. Denne rapport præsenterer de hydrauliske og miljømæssige konsekvenser af at etablere de ønskede midlertidige dæmninger. Vurderingen er b.la. baseret på hydrauliske modelberegninger udført af COWI, /1/. 2 PROJEKTET Påvirkningen undersøges for tre forskellige scenarier af midlertidige dæmninger (Figur 2-1), der dækker forskellige dæmningslængder afbrudt med broer til sikring af vandkvaliteten/gennemstrømningen. SCENRARIE 1 SCENARIE 2 SCENARIE 3 Figur 2-1 Undersøgte scenarier. Scenarie 1 inkluderer to midlertidige korte dæmninger, Scenarie 2 lange ubrudte dæmninger, mens Scenarie 3 består af dæmninger afbrudt af to 50 m lange broer. Scenarie 1 inkluderer de korteste dæmninger på 220 m (Nr. 1), og 240 m (Nr. 2) henholdsvis ud fra Falster- og Masnedø-kysten (Figur 2-1). Dæmningen på Falstersiden er en forlængelse af den permanente dæmning, som er inkluderet i VVM rapporten. 1

5 Scenarie 2, som er det mest omfattende scenarie, omfatter i alt den samme 220 m lange dæmning fra Falstersiden som i Scenarie 1 samt en ca m lang dæmning fra Masnedø langs linjeføringen ud i Storstrømmen. Scenarie 3 er identisk med Scenarie 2 bortset fra, at dæmningen ved Masnedø er afbrudt af to 50 m lange broer, den ene mod land og den anden midt i Kalveløbet. Dæmningsbredden ved havbunden (bredden af den forstyrrede del af havbunden) varierer med havdybden. Et konservativt øvre skøn for forstyrret havbund er ca m. Udformning af tværsnittene vil kunne være som vist på ovennævnte Sketch-1 til Sketch- 3 eller som vist Figur 2-2, hvor en smal dæmning forbinder "øer" omkring fundamenterne. Dæmningerne opbygges af rene marine sand, grus og stenmaterialer. Der forventes derfor et meget marginalt spild fra placeringen og fjernelsen af anlægget. Der er dog risiko for et spild ved evt. afgravning af mindre lommer af gytje. Figur 2-2 Tværsnit af typisk midlertidige dæmninger (øverst) samt af udvidet tværsnit ved Bropille. Der skal bruges mellem m 3 sømaterialer til at etablere dæmningerne og de vil dække et areal på mellem m 2 af havbunden (Tabel 2-1). En midlertidig kaj ved dæmningerne vil yderligere dække et begrænset areal. 2

6 Scenarie Totale areal af dæmning på havbunden (m 2 ) Total materialemængde til dæmning (m 3 ) Tabel 2-1 Omtrentlige footprint på havbunden og materialemængder for de tre undersøgte scenarier. 3 POTENTIELLE MILJØPÅVIRKNINGER De midlertidige dæmninger vil kunne give anledning til en række potentielle regionale og lokale påvirkninger, som er vist på Figur 3-1: Regionalt: Dæmningerne vil mindske for vandstrømmen gennem Storstrømmen, hvilket vil reducere vandskiftet i Smålandsfarvandet, i Stege Bugt og i Grønsund. Ændringen kan føre til øget aflejring af organisk materiale og øget iltsvind i forbindelse med nedbrydningen af det organiske materiale. Lokalt: Dæmningerne optager et areal på havbunden, som vil blive stærkt påvirket af etableringen og fjernelse af dæmningen. Det vil tage flere år før ny bundflora og fauna vil migrere ind fra naboområderne. Dæmninger skaber læzoner for strømmen, hvilket påvirker vandskiftet og skaber ophobning af alger og tang, som giver anledning til iltsvind når det det organiske materiale nedbrydes. Dæmningerne skaber desuden koncentration af strømmen, som kan give anledning til erosion af havbund (og dæmningsskråninger) nær og rundt om enderne af dæmningerne. Reduktionen i strømmen vil lokalt give anledning til aflejring af fint materiale med større organisk indhold end i dag, hvilket kan påvirke det eksisterende flora-faunaforhold negativt. De ændrede bundforhold med mindre strøm og større mængder suspenderet materiale kan reducere floravæksten og påvirke de udbredte ålegræsenge i området. 3

7 Figur 3-1 Oversigt over potentielle påvirkninger fra de midlertidige dæmninger. 4 METODE Der er opstillet en hydraulisk MIKE 21 model til vurdering af alle de hydrauliske påvirkninger fra dæmningerne. Modellen er identisk med den model, som blev anvendt til VVM undersøgesen med den eneste ændring at modelområdet er reduceret. Der henvises til COWI s rapport for yderligere dokumentation af modelopstillingen /1/. Modellen bruges til at beregne: Dæmningernes blokerende virkning på vandgennemstrømningen regionalt Ændringerne i strømforholdene lokalt i området omkring dæmningerne Vandskiftet lokalt omkring dæmningerne. På dette grundlag foretages en vurdering af påvirkningerne på de marinbiologiske forhold. Der bruges data og informationer om de marine flora- og faunaforhold indsamlet i forbindelse med gennemførelsen af VVM /2/. 4

8 5 PÅVIRKNINGER AF DE HYDRAULISKE FORHOLD Påvirkninger deles op i de regionale påvirkninger som skabes af blokeringen af vandgennemstrømningen og i de lokale påvirkninger i og lige omkring dæmninger skabt af ændringer i de lokale bølge og strømforhold. 5.1 Regionale påvirkninger Blokeringen af vandgennemstrømningen er i beregnet i /1/ og hovedresultaterne er vist i Tabel 5-1. Figur tværsnit, D1, D2, D3, hvor blokering af vandgennemstrømninger er beregnet /1/ Tværsnit, D1 Tværsnit, D2 Tværsnit, D3 Scenarie 1 0,10 0,09 0,04 Scenarie 2 0,68 0,43 0,37 Scenarie 3 0,53 0,35 0,28 Tabel 5-1 Blokering (i procent) af vandgennemstrømningen i tre udvalgte tværsnit, som er vist på Figur 5-1. Kilde /1/. Det fremgår, at blokeringer er relative små for alle scenarier og alle tværsnit varierende mellem 0,04 % i den mindst blokerende variant til 0,68 % i den mest blokerende variant. Den lille blokering skyldes at hovedparten af vandgennemstrømningen foregår på de større vanddybder mellem 5-15 m og kun en lille brøkdel af vandet transporteres hen over de lavvandede områder, hvor dæmningerne er placeret. Den ene af broerne i Scenarie 3 er placeret i Kalveløbet, hvor vanddybden er op til 9 m, hvilket reducerer blokeringen med ca. 0,1 % point. En midlertidig blokering i denne størrelsesorden med en varighed på maksimalt 3år vurderes ikke at være kritisk for det regionale vandmiljø. 5

9 5.2 Strømforholdene Strømmen i Storstrømmen skifter regelmæssigt mellem øst- og vestgående strømning. Det to tilfælde behandles separat i de næste to afsnit Østgående strømning Storstrømmen Det fremgår, at der kun er marginale forskelle mellem strømforholdene i dag og forholdene i Scenarie 1 (Figur 5-2), mens de længere dæmninger i Scenarie 2 og 3 vil skabe læområder bag dæmningerne, hvor strømmen i større områder reduceres til hastigheder på under 5 cm/s (Figur 5-3 og Figur 5-4). Eksisterende forhold Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Figur 5-2 Strømforholdene for østgående vandstrømme i dag og for Scenarie 1, 2 og 3. Kilde /1/. 6

10 I områder rundt omkring dæmningernes ender og mellem dæmningerne ude i Storstrømmens hovedløb øges strømmen især i Scenarie 2 og 3 med lange dæmninger (Figur 5-3 og Figur 5-4). Eks. forhold Scenarie 2 Scenarie 3 Figur 5-3 Strømhastigheder for østgående strøm nær den lange dæmning med og uden broer (Scenarie 2 og 3). Kilde /1/. Scenarie 2 Scenarie 3 Figur 5-4 Ændring i strømhastighed fra eksisterende forhold til henholdsvis Scenarie 2 og 3. Kilde /1/ Vestgående strømning i Storstrømmen Når strømmer løber mod vest er der meget lidt indvirkning på strømbilledet fra Scenarie 1, hvorimod strømmen reduceres væsentligt nedstrøms dæmningerne i Scenarie 2 og både opstrøms og nedstrøms i Scenarie 3 (Figur 5-5 og Figur 5-6). 7

11 Eksisterende forhold Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Figur 5-5 Strømforholdene for vestgående vandstrømme i dag og for Scenarie 1, 2 og 3. Kilde /1/. 8

12 Eks. forhold Scenarie 2 Scenarie 3 Figur 5-6 Strømhastigheder for vestgående strøm for eksisterende forhold samt nær den lange dæmning med og uden broer (Scenarie 2 og 3). Kilde /1/ Konklusion på påvirkning på strøm I Scenarie 2 vil de lange lukkede dæmninger skabe et større område på ca. 50 ha, øst for dæmningen, som vil have meget små strømhastigheder i lange perioder uanset om strømmen løber i østlig eller vestlig retning. I dette scenarie vil tang og andet organisk materiale desuden kunne presses op langs dæmningen østside af vind, bølger og strøm fra S og SØ op i hjørnet mellem dæmning og land, hvor det aflejres og kan skabe risiko for iltsvind og lugtgener. I Scenarie 3 vil der tilsyneladende med den normalt forekommende jævnligt skiftende strømretning i Storstrømmen skabes strømme som vil udskifte hovedparten af vandet i læ af dæmningerne. En evt. midlertidig kaj ved dæmningerne vil kunne etableres så de ikke har større betydning for strømningsforholdene. I områder rundt omkring de lange dæmningers ender øges strømmen i både scenarie 2 og 3 (Figur 5-3 og Figur 5-6). 5.3 Vandskifteforholdene Beregninger af vandskifteforholdene Der er foretaget beregninger af vandskifteforholdene i de på Figur 5-7 viste punkter. 9

13 Figur 5-7 Punkter P1, P2, P3 og P4 med beregning af vandskifteforholdene. Kilde /1/. Figur 5-8 % af startkoncentration for eksisterende forhold og Scenarie 1-3. (Scen1 = Scenarie 1; Scen2 = Scenarie 3 og Scen 3 = Scenarie 2; Ref= Eksisterende forhold). Kilde /1/. 10

14 Beregningerne viser, hvordan koncentrationen på Station 1, som er placeret vest for ilandføringen reduceres fra 100 % til 0,01 % for Scenarie 2, til 0,0001 % for Scenarie 3, til 0,00001 % for Scenarie 1 og til 0, % for de eksisterende forhold i løbet af de første 10 dage. Det bemærkes, at der jævnligt sker store vandudskiftninger på alle Scenarier. Vandudskiftningen er ca. 10,000 gange bedre i nuværende forhold end for den mest lukkede dæmningsløsning. På Station 2 øst for dæmningen ses nogenlunde samme mønster, bortset fra at der ikke sker store vandudskiftninger for de lange dæmninger uden broer, hvilket er i overensstemmelse med konklusionerne fra strøm afsnittet om reduceret strøm på vessiden af dæmningen for begge hovedstrømretninger. Station 3 og 4 følger nogenlunde samme mønster som Scenarie 2 (lange lukkede dæmning) Konklusion på vandskifte Scenarie 1 og 3 vurderes at give acceptable vandskifteforhold, som ikke vil påvirke vandkvaliteten mærkbart. En evt. midlertidig kaj ved dæmningerne vil kunne etableres så de ikke har større betydning for vandskifteforholdene. Vælges derimod Scenarie 3 så er der risiko for at vandskiftet på østsiden af den lange dæmning vil udvikle sig hen imod forhold som findes mellem dæmningen og Orehoved havn på Falstersiden, med risiko for udvikling af mere blød havbund og reduceret forhold for ålegræs som findes her. 5.4 Sedimentationsforholdene Der vil kunne forekomme øget sedimentation i Scenarie 2 øst for dæmningen i et 50 ha stort område. I de andre to scenarier forventes en meget mindre sedimentation. 5.5 Iltforholdene Iltforholdene vil blive negativt påvirket for Scenarie 2 i et område langs den østvendte side af den lange dæmning med tiltagende risiko op mod hjørnet mellem dæmning og land. 6 PÅVIRKNINGER AF MARINBIOLOGISKE FORHOLD 6.1 Eksisterende forhold VVM-redegørelsen (/2/) dokumenterer, at bundforholdene i undersøgelsesområdet på lavt vand ud til 4-5 meters vanddybde hovedsageligt består af blød eller blandet bund (leopardbund) med enkelte mindre og større sten op til 50 cm. Leopardbunden (skiftende dække af ålegræs, småsten, makroalger og åben sandbund) ved Masnedø Kalv har lavere dækningsgrad af ålegræs end ren sandbund, men er en meget værdifuld habitat for dyr og planter i kystområderne, pga. den store variation og kompleksitet og har dermed stor diversitet i bundflora, -fauna og fisk. Bunden er her generelt egnet til 11

15 vækst af blomsterplanter. Ålegræs er i forbindelse med VVM-redegørelsen registreret på alle undersøgte lokaliteter i de lavvandede områder. Dybdegrænsen for ålegræs er blevet registreret til mellem 4,2 meter og 5,4 meters dybde. En betydelig del af de påvirkede lavvandede områder, kan således forventes at være med ålegræsdækning på op til 100 %. På flere af de undersøgte transekter dækker drivende, enårige arter af tang 100 % af bunden og den øvrige vegetation i store områder. Dette ses især i de beskyttede områder med nedsat vind- og bølgeeksponering primært ved Orehoved. Bundfaunasamfundet består generelt af typiske arter for lavtvandssamfund (macoma samfundet) såsom blåmusling, sandmusling, hjertemusling, østersømusling, strandsnegl, krabber, søstjerner, sandorme og dyndsnegl (hydrobia sp.). Bundfaunaens sammensætning og individtæthed varierede mellem naturtyperne. Der er en klar sammenhæng mellem højt artsantal i bundfaunaen og sandbund med vegetationsdække med ålegræs og andre planter, hvor både nedgravede og fritlevende bundfaunaarter optræder. De 15 artsrigeste stationer er alle fundet i ålegræsbæltet på mellem 1 og 4,4 meters vanddybde. Der er på flere stationer med ålegræsbevoksning fundet op til 25 arter, som generelt er et højt artsantal i bundfaunaprøver fra indre danske farvande. Der er ikke fundet sjældne eller følsomme arter. Særligt på lavt vand langs kysten i de store områder med ålegræs er der tilknyttet fiskefauna. Det forventes, at disse områder har den højeste artsdiversitet af fisk (ålegræsmosaik fiskesamfund). En del fuglearter fouragerer og raster i Storstrømmen, og for nogle arter er især områder omkring havnene, i Masnedsund og farvandet mellem Masnedø og Masnedø Kalv, vigtige rastesteder i strenge vintre, hvor fuglene samles i de isfrie områder. 6.2 Projektændringernes miljøpåvirkning Marint fodaftryk/inddraget havbund De midlertidige dæmninger vedrører de samme havbundsområder som ved udgravningen af adgangskanaler. Dog er det havbundsareal, som påvirkes direkte, mindre (maksimalt ca m 2 (Tabel 2-1), idet adgangskanaler på 110 m bredde og ca m længde vil beslaglægge ca m 2. Det forudsættes, at havbunden under dæmningerne retableres med egnet materiale (egnet for ålegræs og hvor relevant leopardbund ) i oprindelig kote Sedimentspild Interimsdæmningerne vil formentlig blive udført af friktionsmateriale fra havet (Kriegers Flak). Den nordlige korte dæmning og den lange dæmning over det lavvandede område vest for Masnedø Kalv forventes at kunne udføres direkte oven på eksisterende havbund. Skulle der forekomme mindre lommer af gytje fjernes disse først. Ved den 12

16 sydlige dæmning er der større sandsynlighed for at der bliver behov for at fjerne en begrænset mængde sediment på grund af lævirkning fra dæmningen for den eksisterende Storstrømsbro. Ved de geotekniske forundersøgelser er ikke konstateret forekomst af egentlig blød bund. Det antages på forhånd, at indspuling af fyld skal ske med en begrænsende indfatning, der forhindrer spild og dermed spredning til det marine miljø. Det antages også, at bundforholdene er sådan, at der ikke skal fjernes materiale fra fodaftrykket før indfyldning. Med disse antagelser vil interimsdæmningen generelt kunne opbygges ved to principielt forskellige metoder: Fri frembygning, hvor der med mekaniske metoder tippes eller dozes sandfyld over en front, hvor man efterfølgende sikrer siderne med skråningsbeskyttelse. Der bliver fastsat regler for, hvor stor en strækning, der må stå ubeskyttet, før skråningen sikres, og der vil blive fastsat operative grænser for, hvornår frembygningen skal indstilles og sikres i tilfælde af kritisk vejrvarsel. Disse operative grænser skal sikre, at spild under udførelse holdes under de fastlagte grænser. Etablering af erosionssikre og sandtætte sideindfatninger, der danner en kanal hvori sandfyld kan placeres hydraulisk eller mekanisk uden påvirkninger fra strøm og bølger. Sideindfatningerne vil udgøre en væsentlig del af den endelige skråningsbeskyttelse. Der vil blive sat minimumskrav til sideindfatningen for at sikre, at spild under udførelse holdes under de fastlagte grænser. Der bliver også fastsat grænser for spild via overløb i tilfælde af hydraulisk indfyldning. I VVM-redegørelsen er der ved maksimal afgravning regnet med et behov for marint sediment til opfyldning af midlertidige arbejdskanaler ved ny bro på ca m 3. Etablering af dæmninger vil betyde påfyldninger af rent marint sand/grus i dæmningerne (mellem m 3, Tabel 2-1), fjernelse af det marine sand/grus og genanvendelse af det marine sand/grus omkring bropiller eller til retablering af adgangskanal. Der kan evt. være behov for fjernelse af en begrænset mængde sediment, hvor dæmningerne etableres. Metoden vil give væsentligt mindre sedimentspild end uddybning af adgangskanaler. Der vil derfor være mindre sedimentspredning og mindre sedimentation. Der vil ligeledes være et væsentligt mindre behov for klapning af opgravet havbundsmateriale med følgende mindre påvirkning af klappladsen. I VVM-redegørelsen er det vurderet, at sedimentspildet påvirker de lokale områder med ålegræs, bl.a. vest for Masnedø Kalv. Koncentrationen af suspenderet sediment i vandfasen er beregnet til at være over 10 mg/l i maksimalt ca. halvdelen af graveperioden i store dele af flakområdet vest for Masnedø Kalv. Der vurderes ikke at være nævneværdig påvirkning af de tilstødende områder som følge af sedimentspild, idet der vil være meget begrænset sedimentation (<1 mm) og samlet set vurderes graveaktiviteten at medføre en mindre påvirkning af ålegræsset. 13

17 Da sedimentspildet forventes at blive reduceret som følge af projektændringen med midlertidige dæmninger, vil påvirkningen af bl.a. ålegræs som følge af sedimentspild (skyggeeffekt og pålejring) blive mindre. Desuden vurderes det også at en mindre mængde spildt sediment af marin oprindelse vil medføre en mindre påvirkning med næringsstoffer og organisk materiale, hvilke i sidste ende vil reducere risikoen for at påvirke iltforholdene i farvandet Strømningsforhold og opholdstider Strømningsforhold og opholdstider har stor betydning for de økologiske forhold og er bl.a. afgørende for bundforholdene og dermed vegetation og fauna. De eksisterende forhold med stor tæthed og udbredelse af ålegræs samt leopardbund, er bl.a. betinget af de eksisterende strømningsforhold og opholdstider. Både betydeligt kraftigere strøm og betydeligt mindre strøm kan således betyde store ændringer i de biologiske forhold. Generelt vil det være problematisk for de eksisterende ålegræsbede, hvis mindre strøm og mindre vandudskiftning fører til ophobning af fint sediment og organisk materiale (dødt ålegræs, tang m.v.). Dette kan medføre begyndende dannelse af blød bund som er uegnet for ålegræs samt iltfrie forhold, når det organiske materiale nedbrydes. Konsekvenserne selv inden for en 3-årig periode kan være, at områder med ålegræs forsvinder. Selv efter retablering af de oprindelige strømforhold, kan der gå lang tid (erfaringsmæssigt mindst 10 år) før ålegræsset indfinder sig i samme omfang og tæthed. Ved den sydlige dæmning er der allerede i dag forholdsvis ringe vandudskiftning i flere områder tæt ved kysten som følge af læ-virkning fra de eksisterende dæmninger. Vegetation og fauna bærer præg af dette, bl.a. med mindre dækningsgrad af ålegræs. Der er desuden i VVM-redegørelsen vurderet på konsekvenserne af en mindre ny dæmning ved brofæstet. Der forventes på baggrund af modelkørslerne ikke at ske væsentlige påvirkninger på de hydrauliske forhold som følge af at dæmningen forlænges. En evt. midlertidig kaj ved dæmningerne vil kunne etableres så de ikke har større betydning for flora og fauna. Således forventes der ikke større effekter på flora og fauna som følge af den sydlige dæmning. Generelt gælder det, at dæmning på Falster-siden ikke påvirker forholdene på Masnedø-siden og omvendt. Der vil således ikke være en kumulativ effekt af betydning ved at etablere dæmninger på begge sider. Reduktionen i den samlede gennemstrømning i Storstrømmen vurderes på baggrund af modellen at være ca. 0,5 %. Denne ændring vurderes at være uden miljømæssig betydning i de maksimalt tre år dæmningerne skal være der. Den korte dæmning på Masnedø-siden (Scenarie 1) vurderes på baggrund af modelkørslerne ikke at skabe større områder med dårlig vandudskiftning. Mindre områder på 14

18 begge side af dæmningen kan dog forventes at få ændrede økologiske forhold med mindre vandudskiftning og bølgepåvirkning og dermed større ophobning af organisk materiale end i dag. Den lange nordlige dæmning (Scenarie 2) vurderes at medføre betydelige ændringer i vandets opholdstid i områder på begge sider af dæmningen ind mod kysten samt ændret bølgepåvirkning. Der kan derfor forventes en større ophobning af organisk materiale samt fint sediment med efterfølgende påvirkning af bundfauna og flora samt risiko for iltsvind og lugtgener. Tilstanden kan forventes at blive sammenlignelig med tilstanden ved Orehoved i dag. Der vil således kunne ske en betydelig forringelse i den biologiske tilstand i områder på op mod m 2. Tilstandsændringen vil være midlertidig (maksimalt tre år) og der kan efter fjernelse af dæmningerne forventes en naturlig reetablering af de hydrauliske forhold i områderne som følge af, at de oprindelige strømog bølgeforhold indfinder sig. Der kan i den 3-årige periode forventes at ske betydende reduktioner i tæthed og udbredelse af ålegræs, selv om der forventeligt vil blive opretholdt lokale bestande. Den lange nordlige dæmning med interimsbroer (Scenarie 3) vurderes at betyde, at opholdstiden omkring dæmningen ikke reduceres i lige så høj grad som ved Scenarie 2. Interimsbroerne/gennembrydningerne på min. 50 m, er placeret så der sikres en vis gennemstrømning og dermed vandudskiftning på de mest kritiske steder hhv. langs kystlinjen og i strømrenden tættest på kysten. Det betyder dels, at områderne med forringet vandudskiftning mindskes betydeligt, og at ændringen i vandudskiftning bliver mindre. Vandudskiftningen vil være markant bedre end referenceområdet på den sydlige kyst ved Orehoved. Det vurderes på denne baggrund, at der ikke vil være væsentlig påvirkninger af flora og fauna i den midlertidige 3-årige periode og at den naturlige reetablering vil kunne ske inden for 10 år. Tilsvarende vil bundfauna og fisk over en kort årrække indfinde sig. 6.3 Samlet vurdering Reduktionen i den samlede gennemstrømning i Storstrømmen vurderes på baggrund af modellen at være ca. 0,5 %. Denne ændring vurderes at være uden miljømæssig betydning i den periode på maksimalt tre år, hvor dæmningerne skal være der. Uanset scenarie vil der kun være en ubetydelig påvirkning af vandområderne med sedimentaflejringer, næringsstoffer og organisk stof. Påvirkningen vil være af mindre grad sammenlignet med de vurderinger, der er foretaget for projektet i VVM-redegørelsen. Projektændringerne i Scenarie 1 og 3 vurderes begge at kunne gennemføres uden langsigtede påvirkninger af flora og fauna. Den lange nordlige dæmning (Scenarie 2) vurderes at medføre betydelige ændringer i vandets opholdstid i områder på begge sider af dæmningen ind mod kysten samt ændret bølgepåvirkning. Denne påvirkning vil være midlertidig og ophøre med det samme, når dæmningen fjernes igen. Men der kan ske 15

19 betydende reduktioner i tæthed og udbredelse af ålegræs i løbet af den tre årige periode, selv om der forventeligt vil blive opretholdt lokale bestande. Derfor kan langsigtede påvirkninger ikke afvises på det nuværende grundlag. Som afværgeforanstaltning kan det være relevant aktivt at fjerne ophobet organisk materiale (dødt ålegræs, tang m.v.) både i løbet af anlægsperioden og umiddelbart efter at dæmningerne fjernes. Dette skal gøres uden at beskadige ålegræsset/havbunden og gøres bedst efterår/vinter. Havbunden under dæmningerne retableres med egnet materiale i oprindelig kote. Hvor der i dag er høj dækning af ålegræs, skal det være sand/grus og hvor der i dag er leopardbund, skal det være en blanding af sten og sand/grus. 7 VURDERING AF KONSEKVENSER PÅ MARINE NATURA 2000-OMRÅDER I dette kapitel foretages en vurdering af om ændring af projektet ved at etablere interimsdæmninger kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I VVM-redegørelsen /2/ er udpeget tre Natura 2000-områder, som potentielt kan blive påvirket. Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Rødsand-Hyllekrog Natura 2000-område nr. 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund Natura 2000-område nr. 169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. Natura 2000-område nr. 173 er beliggende tættest på det område, hvor dæmningerne skal anlægges i en afstand af ca. 1,5 km vest for. Natura 200-område nr. 168 er beliggende ca. 7,5 km øst for den eksisterende bro. Natura 2000-område nr. 169 er beliggende ca. 8 km vest for den eksisterende bro. De tre scenarier for interimsdæmninger kan potentielt medføre påvirkninger af sedimentspredning, forstyrrelse med skibstrafik og støj i anlægsfase. Driftsfasen vil være meget kortvarig på maksimalt tre år, og kan potentielt medføre et midlertidigt habitattab som kan have konsekvenser for fugle på udpegningsgrundlaget. I VVM-redegørelsen er foretaget en nærmere konsekvensvurdering, der konkluderede at der ikke kan forekomme skade på arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget i de tre nævnte Natura 2000-områder med det skitserede projekt og de tilhørende afværgeforanstaltninger, der er indarbejdet i projektet. Med de foranstaltninger der tages ved anlæg af interimsdæmningerne forventes sedimentspild at være minimalt og meget kortvarigt, og der vurderes ikke at kunne fore- 16

20 komme væsentlige påvirkninger på naturtyperne i det nærmest beliggende Natura 2000-område nr Spættet sæl og gråsæl samt marint fouragerende og rastende fugle er arter på udpegningsgrundlaget i de tre Natura 2000-områder og kan påvirkes ved forstyrrelse og støj. Etableringen af dæmningerne og broarbejdet fra dæmningerne vil betyde, at der rykkes transport fra pramme til lastvogne og andre landbaserede arbejdsmaskiner i forhold til det oprindelige projekt. Det betyder at sandsynlighed for forstyrrelse af arterne vil være mindre ved den tekniske ændring. Der vil komme øget støj ved in-situ arbejdet på dæmningen. Disse er omfattet af støjberegninger i VVM-redegørelsen, og vurderes ikke at være ændringer, der i væsentlig grad kan berøre de nævnte miljøforhold og medføre væsentlige påvirkninger på de nærmest beliggende Natura 2000-områder. Det vurderes at der er muligheder for sæler og fugle at søge andre steder hen i Storstrømmen, når anlægsarbejdet pågår i en relativt kortvarig periode. Det er vurderet i kapitel 6, at der kan komme et habitattab som følge af ændrede strømforhold for scenarie 2. Det kan tage op til ti år at få reetableret det påvirkede område. Området formodes at fungere som fourageringsområde for vandfugle. I VVMredegørelsen er det vurderet, at der ikke vil ske skade på arterne som følge af habitattab. Dette skyldes primært, at de påvirkede områder vil omfatte en ubetydelig lille del af de samlede habitater i lokalområdet og selve Natura 2000-områderne påvirkes ikke. Det er svært på det foreliggende grundlag, at vurdere om påvirkninger af habitattab vil være væsentlige i forbindelse med anlæg af scenarie 2, men skade på arterne kan udelukkes. 8 REFERENCER /1/ Hydrauliske beregninger af midlertidige dæmninger. COWI, Februar /2/ VVM undersøgelse for ny Storstrømsbro og nedrivning af eksisterende Oktober