Overvågning af padder 2011

Transkript

1 NATURA 2000 INDSATSPLAN Lars Hansen Overvågning af padder 2011 Lars Hansen:U Overvågning tekst] D A R B E J D E Taf Apadder F N A Ti UKerteminde R K O N S U L Kommune E N T. D K Fi O2011[Skriv R KERTEM I N D E K O M M U N E Side

2 1 Indhold Indledning 1 Overvågningsprogram 2 Naturpleje 3 Overvågning af Springfrø Overvågning af Spidssnudet Frø Overvågning af Stor Vandsalamander Overvågning af Strandtudse Øvrige arter 14 Indledning Efter Kommunalreformen i 2005 blev amternes naturforvaltning lagt ud til kommunerne. Det er nu de enkelte kommuners ansvar at sikre en mangfoldig natur. Det har givet kommunerne en række nye opgaver. Væsentligt for padderne er EU s Habitatdirektiv, som pålægger kommunerne at sikre levedygtige bestande af en række såkaldte Bilag IV-arter. For Kerteminde Kommune drejer det sig om arterne Strandtudse, Springfrø, Spidssnudet Frø og Stor Vandsalamander. På listen er også krybdyrene Markfirben, Hugorm (andre?). Kerteminde Kommune har fra starten været sig sit ansvar bevidst og var en af de første kommuner, som fik udarbejdet Indsatsplaner for alle Bilag IV arter af padder. Det skete allerede i 2007 og i 2008 blev der iværksat et overvågningsprogram, som i sin første fase løber frem til Denne rapport omhandler overvågningen i 2011 og vedrører de 4 Bilag IV arter af padder.

3 2 Overvågningsprogram Paddeovervågningens første fase løber fra Målet er at opnå et detaljeret kendskab udbredelse og status for alle paddearter, som er opført på Habitatdirektivets Bilag IV. I overvågningen af Springfrø og Stor Vandsalamander undersøges de enkelte egne af kommunen. I springfrøens yngletid besøges alle relevante vandhuller for optælling af antallet af ægklumper. I forbindelse med dette arbejde undersøges også forekomsten af Stor Vandsalamander. For begge arter indsamles der sideløbende alle former for iagttagelser over hele kommunen. Arterne Strandtudse og Spidssnudet Frø har kun begrænset udbredelse og alle lokaliteter undersøges hvert år for at følge udviklingen, idet der hvert år sker ændringer i forekomst og udbredelse. I nedenstående tabel er vist fordelingen af opgaver i perioden Art År Action Stor Vandsalamander 2008 Nordlige Hindsholm 2009 Hverringe/ Lundsgård 2010 Nordlige Hindsholm + Langeskov 2011 Vestlig del af kommunen 2012 Øvrige områder + status Springfrø 2008 Ingen 2009 Hverringe/Lundsgård 2010 Sydlig del af kommunen 2011 Vestlig del af kommunen 2012 Øvrige områder + status Spidssnudet frø 2008 Hele Hindsholm (3 bestande) 2009 Samme 2010 Samme + Urup Dam 2011 Samme + Urup Dam 2012 Samme + evt. andre lokaliteter + status Strandtudse 2008 Hele kommunen 2009 Hele kommunen 2010 Hele kommunen 2011 Hele kommunen 2012 Hele kommunen + status I 2012 forventes det, at alle bestande er fundet og en samlet status for de enkelte arter kan udarbejdes. Overvågningen kan herefter indgå i et nyt program med udgangspunkt i resultaterne af første del.

4 3 Naturpleje Der er kun i meget begrænset udstrækning foretaget naturpleje af vandhuller i Kerteminde Kommune. Næsten ingen vandhuller er oprenset siden Fyns Amt i 1990 erne foretog oprensning og nygravning af ca. 35 vandhuller på Hindsholm. Et projekt, der gav strandtudsen et tiltrængt løft. I sidste vinter foretog Naturstyrelsen oprensning af et antal vandhuller på Fyns Hoved og Jøvet. Lignende tiltag er yderst tiltrængt næsten overalt i kommunen. Vandhullernes generelle tilstand er de fleste steder moderat eller ringe, især grundet næringstilførsel og tilgroning. Mange steder bliver vandhullerne indrettet som jagtremisser med tilplantning af fremmede buske/træer, majs og andet. Ofte ødelægges vandhullet ved udhulning og andeudsætning. I desværre rigtig mange tilfælde ødelægger dette vandhullets naturlige biodiversitet. Der er i tidligere rapporter lavet en oversigt over de enkelte Bilag IV arters behov for pleje og med angivelse af konkrete forslag til pleje. Disse lister er fortsat aktuelle og kan suppleres med de anbefalinger, der gives i herværende rapport. Ægklumper af Springfrø, forår 2011

5 4 Springfrø Rana dalmatina Bilag IV art Overvågning 2011 Overvågningen har i 2011 omfattet egnen omkring Ulriksholm. I skovområdet og i et bredt bælte rundt om Kertinge Nor, fra Ladby til Munkebo, er der i begyndelsen af april eftersøgt yngledamme. Overvågningen har omfattet eftersøgning af ægklumper. Æglægningen kulminerer i slutningen af marts og i begyndelsen af april er det optimalt at finde ægklumperne, som ofte ligger synligt rundt langs kanten af vandhullerne. Status 2011 Der blev i 2011 fundet 2 ægklumper i et vandhul i parken på Ulriksholm (lok. U-5). Men trods eftersøgning blev arten ikke konstateret i andre huller i omkring Ulriksholm. Områdets vandhuller er generelt dårlige som yngledamme for springfrøer og det antages, at forekomsten ved hovedgården er den sidste rest af områdets bestand. Springfrøer kan have forekommet i alle egnens skove og bestanden har måske tidligere været sammenhængende med bestanden ved Lundsgård via en række skove mellem Kølstrup og Revninge.

6 5 Kort 1: Oversigt over undersøgte vandhuller på egnen omkring Kertinge Nor. Figur 1: Samtlige yngledamme for Springfrø i Kerteminde Kommune Prikkerne angiver vandhuller, hvor der er fundet ægklumper. Et? angiver områder, hvor der måske findes yderligere bestande.

7 6 Anbefalinger Det anbefales at foretage naturpleje af vandhuller i parken på Ulriksholm og gerne også et par vandhuller i nærheden, fx vandhul nr. U-6, U-7 og U-8 (se kort side 5)). En målrettet pleje fordrer tilsyn med gravearbejdet, men kan måske være tilstrækkeligt til at sikre, at springfrøen ikke uddør i området. Det er fortsat ønskeligt, jf. rapporten for 2010, at der iværksættes lignende naturpleje af udvalgte yngledamme i basisområderne ved Lundsgård og Hverringe. Ved Bremerskoven er der akut brug for pleje af en tilsyneladende meget lille bestand. den smukke park ved Ulriksholm ligger egnens sidste yngleplads for springfrøer. Men både dette og parkens øvrige vandhuller er i naturmæssigt forfald. I

8 7 Spidssnudet frø Rana arvalis Bilag IV art Spidsnudet Frø Overvågning 2011 I 2011 er alle kendte bestande overvåget ved optælling af æg og senere ved eftersøgning af yngel. Urup Dam er den eneste kendte ynglelokalitet syd for Kerteminde. På Hindsholm er arten fortsat kun kendt fra Bogensø Strand, Bogø, Nordskov Enge og på Fyns Hoved. Der er i 2011 fundet meget få æg og ved genbesøg i juni er der fundet meget få larver. Status 2011 Urup Dam Der er, trods gentagne besøg, ikke fundet ægklumper i den centrale del af Urup Dam i 2011, hvor hovedparten af bestanden findes. Der er heller ikke fundet æg i de omkringliggende vandhuller.

9 8 Der blev foretaget supplerende besøg i juni, hvor der ved grundig eftersøgning med ketsjer kun blev fundet 2 larver i den centrale del af yngleområdet. Forekomst af hundestejler i yngleområdet medfører stor predation. I 2011, hvor foråret var meget tørt, kan dette problem være forstærket ved gradvis udtørring. Det vurderes ikke, at der er tale om en så reel tilbagegang, som tallene synes at vise. Et spørgsmål, som måske bliver besvaret i forbindelse med overvågningen næste år. Hindsholm Der er i 2011 ikke fundet hverken æg eller larver ved Bogensø, på Bogø samt på Fyns Hoved og Fælleden. Eneste ynglelokalitet på Hindsholm i 2011 er derfor Nordskov Enge. I lighed med Urup Dam blev der på Nordskov Enge kun gjort ganske beskedne fund. Ved eftersøgningen af æg, blev der kun fundet 3 ægklumper. Det er en voldsom ændring i forhold til de foregående år, men kan skyldes en kombination af et tørt forår og stor forekomst af hundestejler i yngleområderne. Ved faldende vandstand blottes æggene mere og predationstrykket fra såvel hundestejler som fugle vil øges. År Antal ægklumper Nordskov enge Fælleden Fyns Hoved Bogensø Tabel 1:Bestandsudvikling hos Spidssnudet Frø på Hindsholm Tallene angiver antal ægklumper, hvilket omtrent svarer til antallet af kønsmodne hunner. For Bogensø 2008 er angivet antallet af kvækkende hanner. Anbefalinger Spidsnudet frø er i tilbagegang på Nordskov Enge. Det anbefales derfor, at der skabes bedre yngleforhold, fx ved oprensning af eksisterende vandflader eller ved anlæggelse af nye vandhuller. Det er desuden ønskeligt at forsøge at fjerne bestanden af hundestejler, hvilket kræver ændringer af afvandingskanalen. Det kan også anbefales, at der ved oprensning eller nygravning etableres bedre yngleforhold for spidssnudet frø ved Urup Dam. Det er dog hensigtsmæssigt at prioritere Nordskov Enge højest.

10 9 Stor vandsalamander Triturus cristatus Bilag IV art Stor Vandsalamander, han i yngledragt. Overvågning 2011 I 2011 er der foretaget eftersøgning af Stor Vandsalamander i et bredt bælte rundt om Kertinge Nor. Her er der om foråret ketsjet efter voksne dyr i de fleste vandhuller. På Fyns Hoved er alle vandhuller undersøgt for yngel om sommeren. Derudover er der indsamlet mere tilfældige observationer fra den øvrige del af kommunen. Status 2011 Ulriksholm Undersøgelsen ved Ulriksholm (Kertinge Nor) resulterede i fund af Stor Vandsalamander i 2 vandhuller. Det kan ikke udelukkes, at der gøres yderligere fund på denne egn, men der er kun meget få egnede ynglelokaliteter.

11 10 Det vurderes derfor, at Stor Vandsalamander har en vis udbredelse på egnen omkring Ulriksholm, men at bestanden er lille og måske truet. Det sidste underbygges ved at den generelle kvalitet af vandhullerne generelt er dårlig. De fleste vandhuller er stærkt tilgroede, eutrofe og i mange tilfælde yderligere forringet ved indretning til jagtformål. Fyns Hoved På Fyns Hoved er der i juli/august eftersøgt larver i samtlige vandhuller. I lighed med de foregående år er der kun fundet yngel i Bydebjerg Sø og Rørsøen/Brønden, hvor hhv. 6 og 5 larver er fundet. Ved Baesbanke blev der i april fundet 5 døde adulte dyr. Under forcering af en hegnstråd, som ligger i jordhøjde, er de omkommet pga. strømmen. Anbefalinger Ved Fyns Hoved er Naturstyrelsen i gang med oprensning af vandhuller. Der er derfor ikke behov for yderligere tiltag fra kommunens side. Det er der til gengæld på Nordskov Enge og det anbefales dels at reetablere den eksisterende yngledam, så forekomsten af hundestejler fjernes og dels, at der etableres nye yngledamme i området. På Bogø og ved Bogensø er Spidssnudet Frø akut truet af udryddelse og det anbefales, at der begge steder foretages målrettet pleje af yngledamme. Det er vigtigt, at dette sker under kyndigt tilsyn. I Urup Dam kan bestanden være truet af store forekomster af hundestejler i yngleområderne. Det bør undersøges, om disse kan fjernes og om lokaliteten kan sikres mod genindvandring. Det anbefales samtidig, at etablere nye yngledamme i området. Larve af Stor Vandsalamander, ca. 10 mm

12 11 Strandtudse Bufo calamita Bilag IV art Strandtudse I 2011 har strandtudsen haft et dårligt yngleår. I det varme og regnløse forår udtørrede alle flade yngledamme og strandtudsen har været henvist til dybere og mindre egnede lokaliteter. Nogle kan evt. have udskudt æglægningen. Overvågning 2011 I 2011 er bestanden af strandtudser i Kerteminde Kommune overvåget ved optælling af kvækkende hanner i perioden 22/4 11/5. På lune og gode kvækkeaftener er der foretaget aflytning på alle kendte lokaliteter. Hvor der er hørt kvækkende hanner, er disse optalt direkte. Foråret 2011 var meget tørt og mange af de primære lokaliteter udtørrede i begyndelsen af maj, hvilket sandsynligvis har ødelagt ynglesuccesen. Sommeren blev derimod meget våd og det kan ikke udelukkes, at nogle dyr har udskudt æglægningen til dette tidspunkt, men forholdet er ikke undersøgt nærmere. Men hvis det er tilfældet, er det også sandsynligt, at nogle dyr er vandret over større områder og de kan have gjort yngleforsøg i fx markoversvømmelser, evt. uden for deres normale områder.

13 12 Status 2011 Der er i 2011 fundet følgende lokaliteter: Nordlige Hindsholm Snave/Martofte Nordskov Enge I 2011 var de fleste dyr igen samlet i den store sø syd for stien til Storebælt. Her er optalt 55 kvækkende hanner. På engen nord for stien er der hørt 4 hanner, men ingen på engen øst for (denne var udtørret). Mod syd er der fundet hhv. 4 og 1 kvækkende hanner. På en markoversvømmelse vest for landevejen er der hørt 4 kvækkende hanner d. 3. maj. Fælleden Ingen kvækkende hanner i 2011, hvilket skyldes udtørring. Fyns Hoved 2 kvækkende hanner i vandhul ved Sydkrattet. Jøvet Ingen kvækkende hanner hørt, men yngel set i nygravet vandhul (udsætning). 2 kvækkende hanner er hørt ved Snave. På vestsiden af Martofte er der gennem flere år hørt kvækkende hanner, men ingen i Området er tilsyneladende drænet og nu helt tørlagt. Langø Ingen kvækkende strandtudser i Bogø Ingen kvækkende strandtudser i Bogensø Ingen kvækkende strandtudser i Dalby Bugt Skoven Vestermaden I 2011 er der optalt 32 kvækkende hanner. De er fundet på engen ved Flaskevejen samt fra to vandflader på engene nord for. På engen lige vest for sommerhusene er der hørt 2 kvækkende hanner. I 2011 er der optalt 18 kvækkende hanner på Sylten. I 2011 er der optalt 3 kvækkende hanner fordelt i 2 vandhuller. Tårup Strand Ingen kvækkende strandtudser i Centrale Hindsholm Ingen kvækkende strandtudser i Bøgebjerg/Hverringe Langeskov I 2011 er der optalt 2 kvækkende hanner i vandhullet i nordenden af Bjørnens Krat. Derimod er ingen hørt fra Måle Strand. Ingen kvækkende strandtudser i En formodet forekomst må regnes som uddød.

14 13 Strandtudse antal kvækkende hanner Nordlige Hindsholm Snave/Martofte Bøgebjerg-Hverringe Centrale Hindsholm Tårup Strand Vestermade Dalby Bugt Halvøen Skoven Bogensø Langø I alt, excl. Bogø Langeskov Bogø Tabel 2: Oversigt over antal kvækkende strandtudser i Kerteminde Kommune i 2011 (eft. Hansen, 1995). Tallet for 1950 er beregnet ud fra bl.a. arealernes størrelse og beskaffenhed og ud fra ældre beretninger (tallene er muligvis sat alt for lavt). Fra foreligger der ikke samlede optællinger. Siden 2007 er arten overvåget intensivt. Anbefalinger I vinteren 2010/11 oprensede Naturstyrelsen et antal vandhuller på Fyns Hoved og Jøvet. Forhåbentlig vil det føre til større bestande af strandtudser. Det er fortsat ønskeligt at få anlagt egnede ynglesteder i Nordskov Enge. Det samme gælder samtlige øvrige områder, hvor strandtudsen stadig findes, men også i de områder, hvorfra den er uddød inden for de senere år.

15 14 Øvrige arter Udover de fire Bilag IV arter, som er behandlet i denne rapport, kendes der fra Kerteminde Kommune yderligere 3 arter padder samt 5 arter krybdyr: Butsnudet frø, Rana temporaria Butsnudet frø yngler senere end andre Rana-arter og i forbindelse med overvågning af Spring- og Spidssnudet frø bliver de let forbigået. Det er endnu for tidligt at finde deres æg og kun solitære imagines træffes nu og da. Det har imidlertid været påfaldende, så få registreringer, der gøres. Det gælder også i sommerhalvåret, hvor arten normalt er både talrig og let at finde. Herværende overvågning tillader ikke en ordentlig registrering af Butsnudet frø. Men da arten tidligere var ganske almindelig snart sagt overalt i landskabet, er der begrundet formodning om, at artens status i dag er helt anderledes. Det formodes, at Butsnudet frø er gået voldsomt tilbage og måske helt forsvundet i størstedelen af det åbne land. Den nuværende bestand kan derfor være opsplittet i et antal lokale bestande, som er isolerede fra hinanden. Disse mindre bestande kan være stærkt truet, da der ikke sker naturlig udveksling med nabobestande. Skrubtudse, Bufo bufo Skrubtudsen formodes endnu at være almindelig, men måske er bestanden reduceret på samme måde, som beskrevet under Butsnudet frø. Skrubtudsen vandrer imidlertid betydeligt længere omkring og tåler i højere grad at opholde sig udenfor fugtige områder. Det giver langt bedre mulighed for udveksling mellem bestandene og arten skønnes derfor ikke at være helt så sårbar. Lille Vandsalamander, Triturus vulgaris Lille Vandsalamander findes ofte i forbindelse med overvågning af andre arter. Det vurderes, at arten er ret almindelig overalt, hvor der er egnede levesteder. Den yngler i et stort antal vandhuller og selv i vandhuller af moderat eller ringe kvalitet. Det skønnes, at bestanden er sammenhængende og uden isolerede forekomster. Markfirben, Lacerta agilis (Bilag IV art) Sandsynligvis uddød (?). En lille bestand er tidligere kendt fra det nordlige Hindsholm.

16 15 Skovfirben, Lacerta vivipara Sandsynligvis almindelig i næsten hele kommunen og ses hyppigt i mange typer landskaber, især i og omkring skov og overdrev. Stålorm, Anguis fragilis Stadig meget almindelig på Romsø. I den øvrige del af kommunen forekommer den sandsynligvis i de fleste større skove samt i områder med større overdrevsarealer. Snog, Natrix natrix Stadig meget almindelig på Romsø. I den øvrige del af kommunen forekommer den sandsynligvis i de fleste større skove samt i områder med større overdrevsarealer. Hugorm, Vipara berus Kendes fra Hindsholm, hvor den har sin største udbredelse på Fyns Hoved. Derudover kendes fund fra næsten alle Hindsholm kystområder. Der er ingen kendte fund fra den sydlige del af kommunen. Skovfirben. Urup Dam.