AU Uddannelse Udvalget for Uddannelse (UFU) (Møde i Udvalget for Uddannelse) :00 Rektoratets mødelokale

Transkript

1 AU Uddannelse Udvalget for Uddannelse (UFU) (Møde i Udvalget for Uddannelse) :00 Rektoratets mødelokale

2 Mødeindhold Punkt Side Punkt 1: Godkendelse af dagsorden og referat 1 Punkt 2: Høstede erfaringer i fm. første afholdelse af det pædagogiske intro- 3 Punkt 3: Input til strategisk rammekontrakt 5 Punkt 4: Indhold og format for strategidokument 6 Punkt 5: Specialer 8 Punkt 6: Dokumenter vedr. arbejdet i studienævnene og i akademisk råd 11 Punkt 7: Kommende møder 13 Punkt 8: Status for akkrediteringsproces og EDU IT-satsning 14 Punkt 9: Meddelelser og læs-selv 15 Punkt 10: Eventuelt 16

3 Punkt 1: Godkendelse af dagsorden og referat AARHUS UNIVERSITET Møde den 19. september 2017, kl. 13:00 15:00 Lokale: Rektoratets mødelokale Møde i Udvalget for Uddannelse Dagsorden Medlemmer: Berit Eika (formand), Finn Borchsenius (ST), Charlotte Ringsted (HE), Niels Overgaard Lehmann (AR) og Per Andersen (BSS) Sekretariatsunderstøttelse: Jette Riis, Bente Lynge Hannestad Øvrige: Kristian Thorn, Kirsten Brusgård Gæster: 2) Liza Strandgaard, 6) Louise Hauptmann Afbud: Per Andersen 1. Godkendelse af dagsorden og referat (5 min.) 2. Høstede erfaringer i fm. første afholdelse af det pædagogiske introduktionskursus for undervisere ved AU (InTel) (BE, kl , 15 min.) På mødet den 21. februar 2017 blev udvalget præsenteret for de høstede erfaringer i forbindelse med udviklingen af et fælles introduktionsmodul for nye undervisere, og dette blev aftalt, at udvalget orienteres om erfaringerne, når kurset har været afholdt første gang (maj 2017). Jette Riis Universitetsledelsens Stab 12. september Side 1/2 3. Input til strategisk rammekontrakt (BE/KB, kl , 35 min.) Rektor har bedt udvalget om at levere input til ny strategisk rammekontrakt, og inputtet må gerne fokusere på udvalgets umiddelbare tanker om strategiske mål, prioriteringer og udfordringer for hver kerneaktivitet. 4. Indhold og format for strategidokument (BE/KB, kl , 10 min.) På baggrund af udvalgets drøftelser på strategidag den 7. august fremlægges et forslag til struktur på et strategidokument, der skal udarbejdes henover efteråret. Strategidokumentet skal udstikke retningslinjer for de kommende års indsats i udvalget. første gang (maj 2017). 5. Specialer (NOL/PA, kl , 20 min.) Opfølgning på de specialeinitiativer, der blev besluttet på erhvervsudvalgsmødet den 3. maj. Udvalget gør status som forberedelse til erhvervsudvalgsmødet den 4. oktober. 6. Dokumenter vedr. arbejdet i studienævnene og i akademisk råd (meddelelsespunkt) (KRTH, kl , 10 min.) Præsentation af standardskabelon til brug ved udarbejdelse af udtalelser til studerende, der varetager opgaver i medfør af universitetslovens styrelsesregler særligt studienævn. 7. Kommende møder (kl , 10 min.) Udvalget gennemgår dagsordener for kommende møder. Aarhus Universitet Nordre Ringgade Århus C Tlf.: Fax: au@au.dk 1

4 Punkt 1: Godkendelse af dagsorden og referat AARHUS UNIVERSITET 8. Status for akkrediteringsproces og EDU IT-satsning (BE, kl.14.45, 10 min.) Udvalget gennemgår status for arbejdet med akkrediteringsprocessen og EDU IT-satsningen. Side 2/2 9. Meddelelser og læs-selv Orientering vedr. specialer (og evt. bacheloropgaver) mshp 2. og 3. eksamensforsøg 10. Eventuelt 2

5 Punkt 2: Høstede erfaringer i fm. første afholdelse af det pædagogiske introduktionskursus for undervisere ved AU (InTel) AARHUS UNIVERSITET Dato: 1. februar 2017 Side 1/2 Mødedato: 19. september 2017 Møde: Møde i Udvalget for Uddannelse Punktejer: Berit Eika Gæst: Liza Strandgaard Beslutningspunkt (sæt kryds) Drøftelsespunkt (sæt kryds) Meddelelsespunkt (sæt kryds) Lukket punkt (sæt kryds) X Emne Orientering om erfaringer fra første afholdelse af pædagogisk introduktionskursus for undervisere ved AU (InTeL) Resumé Indstilling Det indstilles, at Udvalget for Uddannelse tager orienteringen til efterretning. Baggrund De pædagogiske centre udviklede i fællesskab InTeL i 2016 på baggrund af en bevilling på kr. fra Udvalget for Uddannelse. Formålet med InTeL var at bidrage til en fælles basis for undervisning og læring på AU gennem en struktureret læringssti, som blandt andet kommer omkring centrale begreber som læringsmål, aktiv læring, educational it og eksamen. E-læringsmodulet har primært nye undervisere som målgruppe; men også mere erfarne undervisere kan deltage og finde inspiration til fortsat udvikling af deres undervisning. Erfaringer fra første udbud I maj måned blev InTeL afviklet for første gang med 88 kursister. Evalueringen heraf viser, at kursisterne var tilfredse med kurset, ligesom det har tiltrukket deltagere fra alle fakulteter og alle karrieretrin. Den videre proces Den positive evaluering betyder, at InTeL fremadrettet vil indgå i centrenes tilbud. Kommunikation Sagsbehandler Liza Strandgaard Involvering Ledere af de pædagogiske centre på AU. Tidsfrist 3

6 Punkt 2: Høstede erfaringer i fm. første afholdelse af det pædagogiske introduktionskursus for undervisere ved AU (InTel) AARHUS UNIVERSITET Dato: 07. september 2017 Side 2/2 Bilag Evaluering af InTeL-afholdelsen, maj

7 Punkt 3: Input til strategisk rammekontrakt AARHUS UNIVERSITET Dato: 9. september 2017 Side 1/1 Mødedato: 19. september 2017 Møde: Møde i Udvalget for Uddannelse Punktejer: Berit Eika Gæst: Beslutningspunkt (sæt kryds) Drøftelsespunkt (sæt kryds) Meddelelsespunkt (sæt kryds) Lukket punkt (sæt kryds) X Emne Bidrag til universitetets nye strategiske rammekontrakt Indstilling Det indstilles, at udvalget drøfter - Forslag til to strategiske effektmål for kerneopgaven at give forskningsbaseret uddannelse samt forslag til strategiske effektmål for de øvrige kerneopgaver - Forslag til mulige indikatorer for de foreslåede effektmål (bemærk, at indikatorer kan være kvalitative, herunder procesmål) Baggrund De to tværgående udvalg er af rektor blevet bedt om input til den kommende nye strategiske rammekontrakt med ministeriet forud for det kommende bestyrelsesmøde (den 27/10) og det første forhandlingsmøde med ministeriet (27/11). Udvalgene er blevet bedt om input til de strategiske effektmål i kontrakten samt prioriteringer og udfordringer for kerneaktiviteterne. Rammekontraktens opbygning Ministeriet arbejder med tre niveauer i forbindelse med de nye strategiske rammekontrakter - Kerneopgaver og hertil hørende strategiske mål og prioriteringer. Ministeriet oplister fem kerneopgaver, der fremgår det af materialet - Strategiske effektmål for kerneopgaverne. Misteriet forventer 5-8 strategiske effektmål i alt i kontrakten, og AU har besluttet to effektmål for hhv. forskning og uddannelse og ét for de tre andre kerneopgaver - Indikatorer for de strategiske effektmål. Ministeriet forventer 1-3 indikatorer for hvert af de strategiske effektmål. Kommunikation - Sagsbehandler Kirsten Brusgård Tidsfrist Deadline for indspil til rektor er den 3. oktober kl. 8 Bilag Brev til de tværgående udvalg fra rektor Input til strategisk rammekontrakt brev fra UFM 5

8 Punkt 4: Indhold og format for strategidokument AARHUS UNIVERSITET Dato: 2. september 2017 Side 1/2 Mødedato: 19. september 2017 Møde: Møde i Udvalget for Uddannelse Punktejer: Berit Eika Gæst: Beslutningspunkt (sæt kryds) Drøftelsespunkt (sæt kryds) Meddelelsespunkt (sæt kryds) Lukket punkt (sæt kryds) X Emne Indhold og format for strategidokument Indstilling Det indstilles: At 1. udvalget drøfter og beslutter format for strategidokument På baggrund af udvalgets drøftelser på strategidag den 7. august fremlægges et forslag til struktur på et strategidokument, der skal udarbejdes henover efteråret. Strategidokumentet skal udstikke retningslinjer for de kommende års indsats i udvalget. Strategidokumentet (bilag) er opbygget med et indledende afsnit med den overordnede ambition, den aktuelle situation og de emner, der arbejdes strategisk med. Herefter vil de enkelte emner blive beskrevet i et format enkeltvis med mål, status, aktiviteter, måltal og ressourcer. De identificerede emner på strategidagen: 1. Rekruttering og optagelse 2. Fremdrift og frafald 3. Educational it 4. Uddannelseskvalitet 5. Karriereklar De identificerede emner er dagordenssat i Udvalget for Uddannelse henover efteråret, og strategidokumentet udarbejdes således, at der som opsamling på drøftelse af de enkelt emner udarbejdes et udkast til beskrivelse af emnet i strategidokumentet. Kommunikation - Sagsbehandler Kirsten Brusgård Involvering - Tidsfrist - Bilag 6

9 Punkt 4: Indhold og format for strategidokument AARHUS UNIVERSITET Dato: 2. september 2017 Side 2/2 Udkast til format for strategidokument 7

10 Punkt 5: Specialer AARHUS UNIVERSITET Dato: 7. september 2017 Side 1/3 Mødedato: 19. september 2017 Møde: Møde i Udvalget for Uddannelse Punktejer: Berit Eika Beslutningspunkt (sæt kryds) Drøftelsespunkt (sæt kryds) Meddelelsespunkt (sæt kryds) x Emne Status på projekter vedr. erhvervsspecialer Indstilling Lukket punkt (sæt kryds) Det indstilles, at Udvalget for Uddannelse gør status over arbejdet med erhvervsspecialer med henblik på at lave en indstilling til Erhvervsudvalget på mødet d. 4. oktober Statusdrøftelsen skal i særdeleshed involvere: En vurdering af den foreslåede retning på indstillingen En vurdering af, hvorvidt eksempelmaterialet kan udvides med eksempler fra ST og Health En vurdering af en realistisk tidsplan for implementeringen af indstillingen En status over arbejdet med at sikre en systemunderstøttelse af registreringen af erhvervsspecialer og etablering af en realistisk tidsplan for afslutningen af dette arbejde. Baggrund Erhvervsudvalget besluttede på møde den 3. maj 2017 at igangsætte en udvikling af erhvervsspecialer med henblik på at øge antallet af specialer udarbejdet i samarbejde med en virksomhed eller en organisation. Erhvervsudvalget skal have en status på d. 4. oktober 2017, og som forberedelse til mødet i Erhvervsudvalget skal UFU gøre status mhp. at udarbejde en indstilling til erhvervsudvalget. Udgangspunkt På mødet d. 3. maj vedtog erhvervsudvalget nedenstående minimumsdefinition på, hvad der skal til for at registrere specialer som erhvervsspecialer: Den studerende har i samarbejde med vejleder været i kontakt med virksomheden/organisationen og præsenteret/aftalt en problemformulering for specialet. Der er indgået en aftale med virksomheden/organisationen om, at specialet udarbejdes i et samarbejde. Den studerende fremlægger mundtligt eller skriftligt specialets resultater for virksomheden/organisationen, når specialet er afleveret. Et erhvervsspeciale er således kendetegnet ved dels at være baseret på en aftale, dels at rumme en forpligtelse for den studerende til at fremlægge resultaterne for sin vært. På baggrund af denne definition forekommer det rimeligst at arbejde med indførelse af erhvervsspecialer i to tempi. På kort sigt Lægger man minimaldefinitionen til grund, er etableringen af erhvervsspecialer udelukkende et spørgsmål om at formalisere aftalegrundlaget og sørge for en systemunderstøttelse af formaliseringen. Der gennemføres således allerede en del specialer, der involverer eksterne partnere (se hertil vedlagte eksempelsamling fra Arts og BSS). Blandt de allerede gennemførte erhvervsvendte specialer er der projekter, der retter sig mod private virksomheder, offentlige organisationer og gymnasier. Vi har således allerede den fornødne erfaring, men der skal udvikles en matrice for, hvordan en formaliseret aftale, der bl.a. rummer kravet om at præsentere resultaterne, skal se ud. 8

11 Punkt 5: Specialer AARHUS UNIVERSITET Dato: 7. september 2017 Side 2/3 Det må formodes, at det store fokus på projektorienterede forløb og en indførelse af formaliserede erhvervsspecialer i sig selv vil medføre en forøgelse af antallet af erhvervsspecialer, men for at få skabt et markant løft bør formaliseringen følges op af en informationskampagne. På lidt længere sigt I forbindelse med drøftelsen af mulighederne for at erhvervsrette fremtidens specialer på AU er der også lagt op til, at vi skal arbejde i retning af længerevarende specialer, der rækker ud over 30 ECTS. Der er stor forskel på hovedområdernes muligheder for at foretage en sådan udvidelse. De anførte eksempler fra Arts og BSS er således alle gennemført inden for 30 ECTS-rammen, mens der på ST og dele af Health allerede er hjemmel til at operere med 60 ECTS-specialer. Det er vigtigt at gøre sig klart, at en erhvervsorientering af specialerne kun udgør det ene af to mulige motiver for at ønske sig længerevarende specialer. Et andet motiv er således et ønske om at sikre en dyb faglighed ved at lægge yderligere ECTS-vægt på specialets karakter af svendestykke. De to motiver kalder ikke nødvendigvis på de samme tiltag, og det gælder derfor om at være skarp mht. formålet. Med henblik på at skabe erhvervsspecialer gives der ud over muligheden for dialog med ministeriet om, hvorledes man skal forstå kategorien eksperimentelt speciale, en mulighed for at oparbejde tættere forbindelser mellem studieelementerne på tredje semester på kandidatuddannelserne og specialet. I særdeleshed er det nærliggende at indtænke projektorienterede forløb i et sådant koncept, men der kan også være tale om at inkludere valgfag. Projektorienterede forløb kan have forskellig ECTS-vægtning, og der vil derfor kunne være tale om samlede forløb på mellem 40 og 60 ECTS, alt efter omfanget af det projektorienterede kursus og de valgfag, der indgår i den samlede pakke. Etableringen af fastere forbindelse mellem studieelementerne på tredje og fjerde semester på KA-uddannelserne er imidlertid forbundet med visse udfordringer, heriblandt Risiko for selvplagiering, fordi opgaverne på tredje semester udgør selvstændige eksamenshandlinger Behov for at finde en passende minimaldefinition for, hvilken forbindelse der skal være skabt mellem studieelementerne på tredje semester og specialet for, at det kan accepteres som længerevarende erhvervsspeciale Vanskeligheder med hensyn til af- eller påstigning undervejs i forløbet, hvis det viser sig, at der er tale om et dårligt match mellem studerende og vært På baggrund af disse udfordringer er der et stort behov for at indhøste erfaringer i form af få velvalgte pilotprojekter. Målet med pilotprojekterne er at etablere modeller for sammenkoblingerne af studieelementer, og der bør være mindst et projekt pr. hovedområde. Indstilling til Erhvervsudvalget På baggrund af analysen af umiddelbare muligheder og langsigtede udfordringer foreslås det, at UFU afgiver følgende indstilling til erhvervsudvalget: a) Inden udgangen af forårssemestret afsluttes arbejdet med at udarbejde en matrice for aftalen om at lave et erhvervsrettet speciale på 30 ECTS og arbejdet med at systemunderstøttelsen heraf. 9

12 Punkt 5: Specialer AARHUS UNIVERSITET Dato: 7. september 2017 Side 3/3 b) I samme periode fortsættes indsamlingen af eksempler på allerede gennemførte erhvervsorienterede specialer med henblik på at kunne give inspiration til kommende studerende i en informationskampagne. c) I 2018 og 2019 gennemføres mindst 8 pilotprojekter med erhvervsspecialer (minimum to pr. hovedområde), der overskrider de 30 ECTS ved at forbinde elementer fra tredje semester med specialet. d) I samme periode udvikles de modeller for længerevarende erhvervsspecialer, der fremover skal bringes i anvendelse. Sagsbehandler Niels Lehmann / Gitte Stavad Andersen, AU Uddannelse Involvering Dekansekretariaterne på AR, BSS og HE, Studiesystemer samt Uddannelsesjura Bilag Bilag 1: Eksempler på erhvervsorienterede specialer på Arts og BSS. Bilag 2: Rammer for udbud af specialer på op til 60 ECTS samt status på to uddannelser på HE. Uddannelsesjura været i dialog med styrelsen med forespørgsel om dispensationsansøgning ift. at udbyde 60 ECTS specialer på hhv. Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab samt Kandidatuddannelsen i Idræt. Styrelsen har svaret med en ny fortolkning af bekendtgørelsen, der principielt åbner op for, at det ikke alene er laboratoriearbejde, der kan danne basis for det eksperimentelle speciale. Notatet gør det dog også klart, at vi skal kunne stå inde for, at specialer på 60 ECTS lever op til kravet om at skulle være eksperimentelt, hvilket kan vise sig at være en udfordring. Bilag 3: Status på registrering af specialer udarbejdet i samarbejde med virksomhed/organisation. Notatet indeholder en status på udviklingen af system til registrering af specialer. Systemet er klar til ibrugtagning pr. 1. januar Bilag 3.1.: Forslag til blanketløsning projektorienterede forløb/virksomhedsspecialer mv. 10

13 Punkt 6: Dokumenter vedr. arbejdet i studienævnene og i akademisk råd AARHUS UNIVERSITET Dato: 19. september 2017 Side 1/2 Mødedato: 19. september 2017 Møde: Møde i Udvalget for Uddannelse Punktejer: Berit Eika Gæst: Beslutningspunkt (sæt kryds) Drøftelsespunkt (sæt kryds) Meddelelsespunkt (sæt kryds) Lukket punkt (sæt kryds) X Emne Præsentation af standardskabelon til brug ved udarbejdelse af udtalelser til studerende, der varetager opgaver i medfør af universitetslovens styrelsesregler, særligt studienævn. Resumé AU Uddannelse har udarbejdet et udkast til en standardskabelon til brug ved udarbejdelse af udtalelser til studerende, der varetager opgaver i studienævn. Udkastet er udarbejdet på baggrund af input fra den faglige streng på fakulteterne. Efter behandling i Udvalget for Uddannelse bliver standardskabelonen oversat til engelsk og efterfølgende gjort tilgængelig for fakulteterne. Indstilling Det indstilles, at Udvalget for Uddannelse tager orienteringen om skabelonen til efterretning. På møde i Udvalget for Uddannelse den 2. maj 2017 besluttede udvalget, at AU Uddannelse skulle udarbejde et dokument, der beskriver arbejdet i studienævnene eventuelt suppleret af et tilsvarende dokument, der beskriver arbejdet i de akademiske råd. Standardskabelonen er udarbejdet på baggrund af eksempler på udtalelser fremsendt fra fakulteterne. Forud for behandlingen i Udvalget for Uddannelse har AU Uddannelse via Uddannelsescheferne fremsendt standardskabelonen til kommentering i den faglige streng på fakulteterne. I den forbindelse er der indkommet positive tilbagemeldinger til såvel form som indhold fra Health og BSS. Der er ikke indkommet kommentarer fra ST og Arts. Standardskabelonen kan tilsvarende anvendes til udtalelser til studerende, der varetager opgaver i de akademiske råd. Til det brug udarbejder AU Uddannelse et afsnit, der beskriver arbejdet i de akademiske råd. Kommunikation Efter behandling i Udvalget for Uddannelse bliver standardskabelonen oversat til engelsk og efterfølgende gjort tilgængelig for fakulteterne. Sagsbehandler Louise Hauptmann / AU Uddannelse Involvering Forud for fremsendelse til Udvalget for Uddannelse har skabelonen været fremsendt til kommentering i den faglige streng. Tidsfrist 11

14 Punkt 6: Dokumenter vedr. arbejdet i studienævnene og i akademisk råd AARHUS UNIVERSITET Dato:19. september 2017 Side 2/2 Bilag 1. Udkast til standardskabelon (udtalelse vedrørende studienævnsarbejde) 12

15 Punkt 7: Kommende møder 13

16 Punkt 8: Status for akkrediteringsproces og EDU IT-satsning 14

17 Punkt 9: Meddelelser og læs-selv 15

18 Punkt 10: Eventuelt 16