Baggrundspapir - Vision 2013

Transkript

1 Baggrundspapir - Vision 2013 Dato: 11. juni 2013 I Sundhedsudvalgets første møde i 2013 vedtoges, at udvalget i løbet af første halvår af 2013 vil udarbejde en vision for den regionale del af den primære sundhedssektor navnlig praksissektoren. Sundhedsudvalgets fokus er borgeren eller patienten. Borgere er forskellige både hvad angår sygdomsbyrde og styrke. Man kan godt være meget syg og meget stærk på samme tid. Tilsvarende kan man være ikke ret syg, men mangle evnen til at tackle sin sygdom med deraf følgende risici for forværring af det, der burde være banale lidelser. Sundhedsvæsenet og her praksissektoren må være gearet til at modsvare disse forskellige behov. Derfor gives der næppe enkle løsninger. Det udelukker ikke, men forstærker nærmere behovet for en vision en fælles retning og kurs, som alle følger. Brevid: Primær Sundhed Alléen Sorø Tlf.: Dir.tlf.: abka@regionsjaelland.dk Praksissektorens funktion hviler på landsdækkende aftaler mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og de enkelte yderorganisationer. Det begrænser Regions Sjællands selvstændige ageren på området, men en række beslutninger er i overenskomsterne udlagt til regional afgørelse typisk til det regionale samarbejdsudvalg hvilket indebærer, at der både er behov for og rum til en forudbestemt kurs i form af en vision for primærområdet. Det er ofte påvist, at regionerne møder store vanskeligheder, når man konkret skal kontrollere den ydelse, som leveres fra praksissektoren. Dette forhold må ikke lede til at tro, at det ikke er muligt at påvirke praksissektorens retning og kurs. At kaste lys over praksissektoren ved at afdække faktisk brug og sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser af de enkelte overenskomster vil i sig selv påvirke praksissektoren. Sådanne belysninger er også velegnede som basis for at opstille forslag om krav til nye overenskomster. Social ulighed i sundhed Allerede i december 2012 inviterede Sundhedsudvalget professor Peter Vedsted, Aarhus Universitet til at forelægge forskningsresultater om social ulighed i sundhed. Peter Vedsted brugte som indledning et citat fra Lægekunstens Fader Hippokrates den græske læge, som levede omkring 400 år før vor Side 1

2 tidsregning til at afgrænse den praktiserende læges opgaver til ikke blot klassisk lægearbejde (at lindre og helbrede), men også til at forstå de omgivende faktorers indflydelse på menneskers sygdom. Herefter redegjorde Peter Vedsted for mangfoldigheden i den patientskare, den praktiserende læge skal forholde sig til, og påviste, i hvilket omfang forskellige samfundsklasser bruger sundhedsvæsenet. Mest markant er det, at de laveste sociale klasser trækker mest på almen praksis og medicin, medens denne tendens ikke er så udpræget i forhold til træk på speciallæger. Peter Vedsted funderede over årsagerne til ulighed i sundhed og hæftede sig især ved tre årsager: Faktorer i barndomsmiljøet og opvæksten Adfærd knyttet til den sociale position Den førte sundheds- og socialpolitik. Når politikerne skal overveje indsatser til bekæmpelse af den sociale ulighed i sundhed, fandt Peter Vedsted det væsentligt at holde forskellige problemstillinger adskilt. Der må skelnes mellem flere forhold. Dels stiger sundheden generelt med stigende indkomst og uddannelse. Dels er der en speciel sygdomstrussel, der retter sig mod de decideret socialt udsatte (hjemløse med flere). Endelig er der en særlig sygdomstrussel mod de sårbare patienter, som har en kombination af faktorer imod sig (demografi, sociale forhold, psykiske problemer, somatiske/kroniske lidelser den ældre medicinske patient ) Peter Vedsted gennemgik sammenhængene mellem sygelighed, sundhed og middellevetid på den ene side og på den anden side indkomst, uddannelse, beskæftigelse, livsstil og psyke. Peter Vedsted påviste, at Region Sjælland på næsten alle punkter, som har betydning for sundheden, er den region, der har de vanskeligste betingelser i Danmark. Peter Vedsted fremdrog som et særligt problem de psykiatriske patienter. Middellevetiden for personer med alvorlige psykiatriske lidelser er år kortere end for personer uden psykiatriske lidelser. Sammenholdt med det faktum, at den kvantitativt største psykiatriske indsats ydes af almen praksis 9 % af alle kontakter afsluttes med en psykisk diagnose og 90% af alle lægemidler (psykofarmaka og antidepressiva) udskrives af almen praksis giver det anledning til at spørge om, vi kan forbedre almen praksis tilbud til denne gruppe. Der er megen livskvalitet og mange tabte leveår at indhente! Peter Vedsted påpegede vigtigheden af, at almen praksis er tilgængelig og funderede over, hvor vanskeligt netop de psykisk og socialt sårbare (som har langt det største behov for almen praksis) har ved at indpasse sig i den virkelighed og de daglige rutiner, som præger almen praksis i dag. Alene tilgængeligheden til almen praksis udgør en stor udfordring for patienter med psykiske problemer. Peter Vedsted anførte, at den praktiserende læges arbejde har udviklet sig fra en mere altfavnende opgave til klassisk lægegerning forstået på den måde, at dagligdagen er præget af den biomedicinske opgave og effektive arbejdsgange. Det betyder, at patientens evne til at forstå, samarbejde med og indpasse sig i lægevirkeligheden bliver afgørende for at profitere af lægens tilbud. Som eksempel nævnte Peter Vedsted, at de patienter, der bruger e- mailkonsultationen mest og har mest glæde af den, er de ældre velfungerende medicinske patienter. Men funktionen kræver, at patienten kan forstå og udtrykke sig præcist skriftligt. Side 2

3 Peter Vedsted konkluderede, at den sociale position har betydning for sygdomsforekomsten og for behovet for sundhedsvæsenets indsats. Samtidig ved vi, at de socialt sårbare profiterer mindst af den aktuelle indsats, som samfundet leverer. Udfordringen bliver at kigge på almen praksis og vurdere om det system, vi har valgt, matcher behovene. Sundhedsudvalgets overvejelser Peter Vedsted stillede nedenstående spørgsmål til brug for Sundhedsudvalgets overvejelser om en ny vision for den primære sundhedssektor. Kan man ændre, at den sociale ulighed i sundhed fortsætter med at øges? Har almen praksis en betydning for den lighed, vi trods alt har? Hvad vil der ske, hvis vi sætter yderligere fokus på mere lægeproduktivitet i almen praksis? Kan man styrke aksen mellem kommune og almen praksis? Hvad er incitamentet til at tage sig af de svage og de udsatte? Hvordan skulle den overordnede fordeling af sundhedsøkonomien være for at sikre effektiv indsats i forhold til social ulighed i sundhed? Udvalget hæftede sig især ved spørgsmålet om den effektivisering i hele sundhedsvæsenet, der har fundet sted gennem især det seneste årti, har betydet at det er blevet vanskeligere for den mindst ressourcestærke del af befolkningen at drage nytte af sundhedstilbuddene. De stigende bestræbelser på at effektivisere de enkelte praksis i forhold til de økonomiske incitamenter i overenskomsterne og involvere og ansvarliggøre patienterne i egen behandling er et gode for mange, men kan have bivirkninger i forhold til dem, der ikke magter selv at tage ansvar og at indpasse sig i en meget struktureret dagligdag i klinikkerne, hvor tidsplanlægningen er stram. Det er ubestridt, at almen praksis tilgængelighed ikke er tilfredsstillende. Dette kan føre til, at mindre ressourcestærke borgere opgiver at få kontakt overhovedet, når de har behov. Denne risiko fører uvægerligt til et ønske om generelt at forbedre praksis tilgængelighed og evne til kommunikation med borgerne. En forudsætning for forbedring vil være en kortlægning af den aktuelle tilgængelighed og kommunikation i praksis herunder den brugeroplevede kvalitet af disse faktorer. Hvis de økonomiske incitamenter i overenskomsterne gør det attraktivt at have mange korte planlagte kontakter uden at skele til, om de mest syge og sårbare kan profitere af kontakterne, kan de udsatte/sårbare borgere tabes allerede før indgangen til praksis. For at løse det problem har mange praksis med succes indført faste tider med åben praksis, hvor patienterne kan gå ind direkte fra gaden uden forhåndsvisitation. Dette system trives fint sammen med planlagte tider. Man kunne også forestille sig, at Sundhedstelefonen kunne få en udbygget rolle som indgangshjælper ved f.eks. i særlige tilfælde at få adgang til at disponere over subakutte tider hos almen praksis. Et væsentligt led i at imødegå ulighed i sundhed vil være, at lægerne tager datafangst aktivt i brug, så praksis bliver udfarende i forhold til mennesker, der ikke kommer til kontroller mv. For eksempel ved vi, at en gennemsnitspopulation vil have ca. 4 5 % diabetikere. Det betyder, at en læge, hvis antal af diabetesdiagnoser ligger væsentligt under dette tal, får anledning til at overveje, om han eller hun har uopdagede og ubehandlede diabetes patienter i praksis. Herved kan den patientrettede forebyggelse blive en mere central del af praksis arbejde. Side 3

4 IT i sundhedssektoren Telesundhed I januar 2013 gjorde Sundhedsudvalget sig bekendt med Region Sjællands telemedicinske initiativer og samarbejdet med de andre regioner herunder regionernes fælles IT-strategi og Region Sjællands IT-strategi. Den praktiske udmøntning af strategierne er for eksempel et telemedicinsk samarbejde mellem ambulatorier på Nykøbing Falster Sygehus og ambulatoriepatienter med KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse) og/eller hjertesvigt. Patienten udstyres med måleudstyr og adgang til videokonference med relevant specialist (sygeplejerske eller læge) på ambulatoriet. Tilbuddet involverer ikke praksissektoren, idet det drejer sig om allerede visiterede patienter i de to sygehusambulatorier. Et andet eksempel er et projekt om telemedicinsk sårbehandling. I regionens sygehuse er der fire specialer udover dermatologi, der er involveret i sårbehandling. Det drejer sig om endokrinologi, ortopædkirurgi, karkirurgi og plastikkirurgi. Projektet handler om telemedicinsk samarbejde mellem kommuner og sygehuse. Dermatologisk Afdeling i Roskilde har opnået erfaringer med telemedicinsk sårbehandling gennem to projekter, som har været finansieret via puljemidler. På baggrund af de gode erfaringer, der er opnået herfra, er det besluttet via den tværsektorielle IT-handleplan, at tilbuddet om tværsektoriel telemedicinsk sårbehandling skal tilbydes alle kommuner. Praktisk foregår det ved, at den kommunale hjemmesygeplejerske fotograferer og beskriver et sår hos en af hjemmeplejens patienter. Selve beskrivelsen sendes til patientens praktiserende læge, som kan vælge enten selv at behandle såret eller henvise patienten til sygehusbehandling. Det nye i forhold til sygehusbehandlingen er, at der etableres en central visitationsenhed, som alle praktiserende læger skal henvise sår til. Den centrale visitationsenhed får billede, beskrivelse og den praktiserende læges henvisning og viderevisiterer på den baggrund til den relevante specialefunktion. Sundhedsudvalgets overvejelser De udfordringer, samfundet stilles over for på grund af de medicinsk-teknologiske fremskridt sammenholdt med befolkningens stadig større krav om udredning og behandling hurtigt og effektivt, betyder at hele sundhedsvæsenet er i stadig udvikling for at imødekomme de stillede krav gennem effektive organisationer og samarbejdsflader. Det er vigtigt, at denne udvikling også favner den private virksomhed, der udøves af praksissektoren. Samtidig er det nære borgertilbud, som praksissektoren er designet til at stå for, udfordret af manglen på personale. Derfor virker det oplagt at tage telemedicinske løsninger i brug i det omfang, det er muligt. Dels skåner det borgeren for at bevæge sig over store afstande ved at bringe specialiserede tilbud hen til borgeren, dels effektiviserer det behandlernes tid og dels kan det være medvirkende til bedre faglig kvalitet og rigtig visitation/triage. Samtidig kan telemedicinske løsninger være svaret på samordningsproblemer inden for og mellem forskellige sundhedssektorer en udfordring, som kun bliver større, desto flere kroniske lidelser med tilhørende forløbsprogrammer, der genereres. Side 4

5 Forudsætningen for etablering af telemedicinske løsninger er naturligvis det nødvendige udstyr og faciliteter, men lige så vigtigt er organisationsændringer og tilpasning af arbejdsgange og kompetencer i alle de berørte virksomheder det vil sige både de enkelte praksis, kommuner og sygehuse. Samtidig kræves formentlig holdningsmæssige ændringer og opgør med vanetænkning, både hos behandlere og patienter. Sundhedsudvalget erkender, at området er i rivende udvikling og at vi kun står ved begyndelsen. Der må tages stilling til, hvilken position Region Sjælland skal indtage. Hvis regionen skal være i front på enkelte områder, vil det være oplagt at sætte ind, hvor regionens udfordringer er størst, for eksempel vedrørende kronikere og mennesker med multisygdom typisk afgrænset geografisk til de såkaldt sårbare områder. Broen til Bedre Sundhed Den 28. februar 2013 blev Sundhedsudvalget orienteret om status for arbejdet med udviklingsprojektet for Lolland og Falster. Lolland og Falster oplever i lighed med andre områder i Danmark en række udfordringer i forhold til demografisk udvikling, uddannelsesniveau, samt etablering og fastholdelse af arbejdspladser. Befolkningen i Lolland og Guldborgsund kommuner hører blandt kommunerne med lavest middellevetid i Danmark, og andelen af fattige børn er blandt de højeste, ligesom sundhedsadfærden halter bagefter på en række punkter. Andelen af borgere med kroniske sygdomme er ligeledes høj. Befolkningen i de to kommuner står således overfor en række udfordringer på social- og sundhedsområdet. Der opleves en tiltagende social skævvridning i befolkningen, som på sigt formodes at få negative konsekvenser for folkesundheden. Udfordringerne afspejler sig i den lokale sundhedsprofil og efterspørgselen på sundhedsydelser og andre velfærdsydelser. Sundhedsvæsenet med dets forskellige aktører står ligeledes overfor en række udfordringer. Sygehuset i Nykøbing Falster, psykiatrien og praksissektoren oplever rekrutteringsproblemer. Dette koster både i forhold til økonomi og kvalitet. Samlet set står såvel befolkningen som sundhedsvæsenet og de øvrige lokale interessenter overfor nogle store udfordringer, som skal overvindes, før det sundhedspolitiske mål om social lighed i sundhed i Sundhedsaftalen ( ), kan blive en realitet. Projektet Broen til Bedre Sundhed er udtryk for en kompleks, langsigtet og fokuseret indsats for at bedre folkesundheden. Med afsæt i ovenstående ønsker Region Sjælland i samarbejde med sundhedsvæsenets øvrige aktører og lokale interessenter at gennemføre et langsigtet udviklingsprojekt, der sigter mod at bedre sundhedstilstanden i befolkningen som helhed. Perspektivet strækker sig mange år frem i tiden. Det er afgørende, at sygehuset og de øvrige aktører på den korte bane sikres en stabil drift med høj kvalitet i ydelserne. Samtidig er der behov for at udbygge samarbejdet mellem aktørerne omkring de tværgående patientforløb. Her kræves resultater indenfor en periode på 1-2 år. På den lange bane handler det dog om at bedre folkesundheden for hele befolkningen og derigennem vende udviklingen. Dette kræver et engagement fra interessenter såvel inden for, som uden for det egentlige sundhedsvæsen, og må forventes at tage flere år. Side 5

6 Med dette udviklingsprojekt er der udsigt til et nødvendigt, men langt og sejt træk. Kun på sigt kan gevinsterne høstes i form af reduceret sygelighed i befolkningen, mindre efterspørgsel på sundhedsydelser, bedre kvalitet og effektivitet i sundhedstilbuddene og større lighed i sundhed for befolkningen på Lolland og Falster. Perspektivet for projektet involverer ny viden, interventionsbaseret forskning og lokal handling. Potentialet for spredning er naturligvis essentielt for dette udviklingsprojekt. Alle interventioner evalueres derfor med henblik på potentiel udbredelse til lignende områder regionalt og/eller nationalt. Den viden, som dette projekt bidrager med, skal komme hele regionen til gavn. Projektet har som grundlag en sammenskrivning af foreliggende data og erfaringer blandt de lokale aktører, kombineret med tidligere relevante opgørelser og initiativer, der har fundet sted i lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt. Formålet er at identificere og om muligt kvantificere de største sundhedsmæssige udfordringer for området og komme med konkrete bud på tiltag, der kan bidrage til løsning af de identificerede problemer. Der tages afsæt i foreliggende data og lokale erfaringer. Forskellige aktører på sundhedsområdet er blevet interviewet vedrørende udfordringer og ideer til løsninger. De identificerede udfordringer er herefter kvantificeret med tilgængelige data fra mange kilder. Projektets løsningskatalog indeholder en skitse over mulige interventioner i forhold til de identificerede udfordringer interventioner rettet mod sygehuset, psykiatri, almen praksis, kommunerne og borgerne. Interventioner som tilsammen har til formål at bedre folkesundheden, øge kvaliteten af de tilbudte ydelser og sikre en bæredygtig udvikling i udgifterne til sundhed. Der er således tale om en massestrategi med en serie af strukturelle tiltag rettet mod hele befolkningen, kombineret med specifikke tiltag rettet mod mindre grupper af befolkningen, og/eller individer For at kvalificere projektet er udfordringer og mulige løsninger diskuteret med eksterne kompetencepersoner indenfor sundhedsøkonomi og sundhedsfremme og forebyggelse. Oplægget er ligeledes diskuteret med repræsentanter fra Institute for HealthCare Improvement (IHI) en international kvalitetsorganisation med erfaring indenfor større udviklingsprojekter rettet mod netop den tredelte vision om bedre folkesundhed, bedre kvalitet og sundere økonomi. Mulighederne for et formaliseret internationalt samarbejde med IHI omkring udformning af design og implementering af serien af tiltag og monitorering af effekten er også beskrevet. Projektets vigtigste forudsætning er forankringen af indsatsen blandt lokale politikere og interessenter. Gennemførsel af udviklingsprojektet afhænger herudover af indhentning af eksterne midler. Projektet igangsættes ved et Kick off arrangement fredag den 3. maj 2013 i Holeby på Lolland. Sundhedsministeren åbner Broen til bedre sundhed, hvor der deltager lokale, regionale og nationale aktører fra alle sektorer: Borgere, politikere, fagpersoner, eksperter m.fl. Resumé af Danske Regioners debatoplæg Bidrag til en ny sundhedspolitik Sundhedsudvalget havde Danske Regioners debatoplæg på dagsordenen den 11. april Oplægget er et bredt og fordomsfrit papir, der rummer alle aspekter af vigtighed i forbindelse med de beslutninger, der skal til for at nå de ønskede sundhedspolitiske mål. Side 6

7 Papiret sætter de nuværende finansieringer og styringsmekanismer i relief i forhold til den udvikling, vi har set fra 90 erne henover nullerne til i dag i Det konkluderes, at de styringsmekanismer, der var gode til at løse fortidige problemer, måske ikke længere er de redskaber, der kan matche krav behov i 2013 og styre udviklingen i den ønskede retning. Fra sygdom til sundhed Hovedtilgangen i papiret er, at fokus skal flyttes over på befolkningens sundhed i stedet for ensidigt på sygdom, hvis regionerne inden for snævre økonomiske rammer skal kunne levere det tilgængelige og kvalificerede tilbud, som passer til den enkelte borgers ressourcer, præferencer og hverdagsliv. De beslutninger, der skal tages i de kommende år, skal for at bevare befolkningens tillid til sundhedsvæsenet være demokratisk forankrede i de folkevalgte organer nationalt, regionalt og kommunalt. Danske Regioner lægger op til en debat, som sætter den overordnede indretning af sundhedsvæsenet til diskussion såvel som de mere detaljerede beslutninger om tilbud, placeringer osv., der skal træffes hen ad vejen. Nøglespørgsmålene er, hvordan beslutningstagerne i samspil med borgere, patienter og sundhedsprofessionelle kan Skabe mest mulig sundhed for danskerne Skabe mest mulig livskvalitet for den enkelte patient Skabe sammenhængende patientforløb og organisationsformer, der kan levere sammenhæng og kvalitet Prioritere indsatser og skabe innovation med nye metoder og teknologier Bag ethvert af disse nøglespørgsmål ligger en økonomisk forudsætning om budgetsikkerhed og gennemsigtighed i sundhedsvæsenet. Debatpapiret tager afsæt i fem overordnede politiske målsætninger. Under hver målsætning er udpeget konkrete indsatsområde. De fem hovedmål er: 1. En sund befolkning forbedring af borgernes sundhedstilstand og levetid og nedbringelsen af uligheden i sundhed. 2. Sundhed på nye måder via ny teknologi til mere ambulant behandling, behandling uden for sygehus understøttet af et nyt udadvendt sygehus og nye samarbejds- og organisationsformer. 3. Patienten som partner fokus på patientens behov, ansvar for egen sundhed og afgørende indflydelse på egen behandling. 4. Mere sundhed og kvalitet for pengene tidlig opsporing og indsats, gøre det rigtige første gang, reduktion af spildtid og øgning af patientsikkerhed. De økonomiske incitamenter skal understøtte arbejdet med kvalitet. Det ensidige fokus på aktivitet skal erstattes af rammefinansiering og tillid i kombination med fortsat dokumentation af resultater og effekten af den samlede sundhedsindsats. 5. Et lærende sundhedsvæsen forudsætningen for at de politiske visioner og mål kan blive til virkelighed er, at der opbygges en forandringskapacitet til at understøtte innovation, læring og videnspredning på alle niveauer, herunder inddragelse af internationale erfaringer. Side 7

8 Fra aktivitet til effekt Debatpapiret er udbygget med en række yderligere uddybende papirer på udvalgte områder. Papirerne udbygger og nytænker på alle områder udviklinger, som allerede er herskende i sundhedsvæsenet og hos beslutningstagerne. To papirer falder dog særligt i øjnene ved deres opgør med den nugældende styringsfilosofi i sundhedsvæsenet. Dels er redegjort for et internationalt opgør med den aktivitetsbaserede styring af sundhedsvæsenet, dels foreslås nye incitamenter og en forbedret økonomisk styring i det danske sundhedsvæsen. Danske Regioner finder, at forudsætningen for virkeliggørelsen af de politiske målsætninger er at erstatte aktivitetsstyringen med rammestyring. Der gøres dog tydeligt opmærksom på, at modellen forudsætter fortsatte målinger af effektivitet og produktivitet samt takststyring på udvalgte områder. Det anføres, at patientrettighederne, der nu også omfatter udredningen, forhindrer at servicen falder med deraf følgende stigende ventetider. Tanken bag debatpapiret er, at det helt overordnede ønske om at flytte det indsatsmæssige fokus fra de enkelte sygdomsbehandlinger til den enkelte borgers/patients sundhed ikke vil kunne gennemføres, så længe det økonomiske fokus er rettet mod den enkelte sygdoms- eller forebyggelsesbehandling. Med andre ord: Så længe behandlernes økonomiske fokus er rettet mod aktiviteten, vil det hæmme behandlernes brede (tvær)faglige fokus på sundheden. Dette synspunkt fra Danske Regioner gælder både sygehusområdet og praksisområdet. Der er derfor behov for at arbejde med nye finansieringsmodeller, der flytter fokus fra aktivitet til effekt. Aktivitetsstyringen har ydet sit væsentlige bidrag til at nedbringe ventelister mm., men en naturlig udvikling og modenhed i systemet fordrer en ny type finansieringsstruktur. Den internationale trend kombinerer forskellige styringsværktøjer og finansieringssystemer for at understøtte koordination og effektivitet. Tværsektorielt samarbejde om ældre medicinske patienter Den 11. april 2013 blev der over for Sundhedsudvalget redegjort for udmøntningen af de ved budgetaftalen i 2012 afsatte midler til tværsektorielt samarbejde om ældre medicinske patienter. Formålet med midlerne var implementering af evidensbaserede metoder i Region Sjælland til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser med fokus på den ældre medicinske patient. Konkret drejer aftalen sig om de såkaldte følge hjem og følge op -ordninger, hvor ældre patienter ved udskrivning fra sygehus enten følges hjem af en sygehussygeplejerske eller patientens praktiserende læge og en kommunale medarbejder følger op på udskrivningen ved besøg i patienten eget hjem. Der er iværksat indsats, hvor hele regionen er dækket af følge op-ordningen. Der er således indgået en 2-aftale med de praktiserende læger, således at lægerne aflønnes med særligt honorar for opfølgende besøg. På Nykøbing Falster Sygehus er iværksat en følgehjemordning (startdato 1. januar 2013), medens Roskilde og Køge sygehuse har valgt en såkaldt tele-hjemordning (forventet start den 1. juni 2013), hvor den særlige følgehjemsygeplejerske er i videokontakt med patienten og en kommunal medarbejder ved en telekonference mellem patientens hjem og sygehuset. Side 8

9 Der er aftalt kriterier for, hvilke patienter der skal følges hjem og hvilke, der skal følges op. Det fælles fokus er svækkede ældre med komplicerede sygdomsforløb, stort indtag af medicinske præparater og nedsat funktionsniveau og egenomsorgskapacitet. Patienter med et stort koordineringsbehov vedrørende fortsat pleje og behandling skal følges op. Medens patienter med straksbehov for gennemgang af hjemlige forhold skal følgesop. Alt er organiseret og dokumenteret, så det er muligt efterfølgende at foretage sammenligning af effekt mm i forhold til de tre typer indsats til forebyggelse af uhensigtsmæssige genindlæggelser. De tre typer indsatser vil være evalueret ved udgangen af Den tværsektorielle pulje Ekstraordinære puljemidler afsat af Regionsrådet eller andre repræsenterer en mulighed for at afprøve nye modeller, metoder samt nye organisations- og samarbejdsmodeller. Sundhedsudvalget er i dets funktionstid løbende blevet orienteret om status for projekterne under den tværsektorielle pulje, og enkelte projekter er blevet gennemgået i dybden for udvalget. Projekterne i 2012 og 2013 listes nedenfor. Psykiatri 1. Shared care til psykisk sårbare unge 2. Tværsektoriel indsats for dobbeltdiagnosticerede 3. Øget indsats for selvmordstruede børn og unge 4. Udbredelse af samarbejdsmodel for udredning af børn og unge 5. Lean på forløbsprogram for skizofreni Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser 6. Følge-op (opfølgende hjemmebesøg) og følge-hjem ordninger 7. KOL-kompetencecenter Patientrettet forebyggelse 8. Patientrettet forebyggelse med fokus på KRAM-faktorernes betydning for helbredet 9. Patientuddannelser i Region Sjælland 10. Samarbejde vedr. behandling af overvægt (se status i 2012-oversigt) 11. Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 Nye samarbejdsformer og optimering af sektorovergange 12. Udvikling af Sundhedsaftale-samarbejdet - opfølgning på midtvejsevaluering (se særskilt sag) 13. Telesårsbehandling 14. Det sammenhængende virke samarbejde på tværs af kommuner, primære sundhedsudbydere og regionen med udgangspunkt i Sundheds- og akuthuse 15. Tværsektoriel indsats til begrænsning af multiresistente bakterier, herunder clostridium difficile 16. Styrket implementering af forløbsprogrammer a. Lean på forløbsprogrammer b. Forløbsledelse Forskning og EU-projektudvikling 17. EU-fundraising 18. Ph.d.-stipendier 19. Administrativ konsulentbistand Side 9

10 Sundhedsudvalget er ansvarlig for prioritering af 2014-puljen, hvor en del af 2012 og projekterne dog løber ind i Sundhedsudvalget skal således på baggrund af udvalgets vision tage stilling til 2014-puljens frie midler. Udvalget har foreløbigt diskuteret multisygdom som en mulig overskrift for det/de nye projekt(er) i Multisygdom forstås således, at patienten har flere sygdomme samtidig, hvor den ene sygdom ikke er mere central end den anden/de andre. Multisygdom indebærer både udfordringer for patienten og for sundhedsvæsenet. Udfordringer for patienten er blandt andet stor behandlingsbyrde, det er svært at navigere i et komplekst system, og behandlingsforløbene kan være usammenhængende. Ofte har patienten nedsat funktionsevne og nedsat livskvalitet. Udfordringerne for sundhedsvæsnet er blandt andet, at sundhedsvæsenet er bygget op, så det ofte fokuserer på den enkelte diagnose og ikke på hele patienten. Der er tale om ressourcekrævende patienter, og der er risiko for dårligere behandlingsresultater, hvis patienten har flere sygdomme. Alt i alt betyder det, at der er øget behov for en koordineret og individuelt tilrettelagt indsats. Sundhedsudvalget foreløbige overvejelser går på den baggrund på at rette 2014-midlerne mod multisygdom. Vision 2013 Den maj 2013 gennemførte Sundhedsudvalget en studietur til Norge. Rapport over studieturen vil blive vedlagt dette notat. Under turen afholdtes et udvalgsmøde, hvor der gennemførtes de indledende drøftelser af formuleringen af den endelige vision for praksissektoren. Der skabtes i mødet en fælles forståelse af visionen, som en retningsgiver i alle praksissektorens forhold. Visionen skal ikke angive handlinger for at nå målet, men den skal vise vejen. Visionen skal med andre ord kunne fortælle borgerne om, hvor Sundhedsudvalget vil hen. For eksempel kan visionen rumme, at alle borgere i regionen skal have mulighed for at skabe og bevare sundhed i hele livet på tværs af forskelligheder som bopæl, social status, uddannelsesmæssig situation, sygdomme osv. Samtidig skal enhver borger have mulighed for at bruge sine egne kræfter og tage ansvar for egen sundhed. Visionen skal være baggrunden for og det pejlemærke, som udvalget tager bestik af i enhver beslutning, der vedrører praksissektoren. Sundhedsudvalget drøfter på ny visionen den 21. juni 2013 med henblik på endelig beslutning efter sommerferien Side 10