Sven Koefoed-Hansen oplyste, at Skov- og Naturstyrelsen den 23. oktober d.å. har fredet målerhuset samt den yngste af de to gasbeholdere.

Transkript

1 REFERAT 24/ : REFERAT 24/ : Møde i Det Særlige Bygningssyn den 24. oktober 2001 Fra Bygningssynet deltog: Bjørn Nørgaard, Ulla Thyrring, Birthe Iuel, Henrik Hoffmeyer, Henrik W. Jensen, Hans Peter Svendler Nielsen og Michael Sten Johnsen. Afbud fra: Lene Tranberg, Jørgen Nordqvist, Søren Pind, Steen Hvass og Johannes Stensgaard. Fra Skov- og Naturstyrelsen deltog: Sven Koefoed-Hansen, Ane Vium Olesen, Charlotte Lillieholm (referent) samt de sagsbehandlere, som havde sager på mødet. DAGSORDENEN 1. REFERAT AF DET SÆRLIGE BYGNINGSSYNS MØDE DEN 18. SEPTEMBER 2001 Det var ingen bemærkninger til referatet. Sven Koefoed-Hansen oplyste, at referater fra Det Særlige Bygningssyns møder fra og med augustmødet d.å. ligger på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside 2. MEDDELELSER HARTEVÆRKET I KOLDING Sven Koefoed-Hansen oplyste, at miljø- og energiministeren har stadfæstet Skov- og Naturstyrelsens afgørelse om at frede Harteværket i Kolding. Kopi af afgørelsen vedlægges til orientering. GASBEHOLDERNE PÅ FINSENSVEJ PÅ FREDERIKSBERG Sven Koefoed-Hansen oplyste, at Skov- og Naturstyrelsen den 23. oktober d.å. har fredet målerhuset samt den yngste af de to gasbeholdere. 3A. LISTE OVER BYGGESAGER I PERIODEN 15. JULI TIL 14. AUGUST 2001 Listen over byggesager blev gennemgået, og Bygningssynets spørgsmål hertil blev besvaret på mødet bortset fra nedenstående sager: Med henvisning til Skov- og Naturstyrelsens gennemgang af eksempler på skiltesager tidligere på året ønsker Ulla Thyrring, at Bygningssynet løbende bliver holdt orienteret om dette emne. 6. august "Skagen Rådhus", Sct. Laurentiivej 87, Skagen Kommune. Nedrivning af betonmur på p-pladsen. På forespørgsel fra Michael Sten Johnsen oplyser Bendt Friis, at den omhandlende betonmur ikke er omfattet af fredningen. 12. august "Romerhusene", Carl Plougsvej 11-59, Helsingør Kommune. Udskiftning af vinduer i stue, køkken og badeværelse samt udskiftning af garageport med fast port. På forespørgsel fra Michael Sten Johnsen oplyser Jens Borsholt, at det før fredningen af Romerhusene var accepteret, at beboerne kunne indrette garagerne til ophold. Det var dog en forudsætning, at porten blev udskiftet med et fast træparti som i udseende svarer til den oprindelige garageport. Ved fredningen valgte Skov- og Naturstyrelsen at acceptere denne mulighed for at udvide husene. Ejerlauget har udarbejdet nogle typetegninger for ændringen, som skal følges. De omtalte vinduer er rådne og bliver ligeledes udskiftet i overensstemmelse med typetegninger fra ejerlauget. 3B. LISTE OVER BYGGESAGER I PERIODEN 15. AUGUST TIL 14. SEPTEMBER 2001

2 Listen over byggesager blev gennemgået, og Bygningssynets spørgsmål hertil blev besvaret på mødet bortset fra nedenstående sager: 30. august Gråbrødretorv 19-21, Gråbrødrestræde 23, Klosterstræde 20, Københavns Kommune. Ny butiksfacade. På forespørgsel fra Hans Peter Svendler Nielsen oplyser Jens Borsholt, at butiksvinduer og dør uden tilladelse er udskiftet med nye som Skov- og Naturstyrelsen ikke kan acceptere. De ulovlige vinduer og døren fjernes nu og erstattes med nye som udformes efter et forslag af arkitekt Bente Lange. 30. august "Folkets Hus", Enghavevej 40, Københavns Kommune. Ny vandvæg. På forespørgsel fra Bjørn Nørgaard oplyser Jens Borsholt, at Vega ønsker at opsætte en såkaldt vandvæg på 2. etage i trappe B. Vandvæggen består af en rumhøj og rumbred stålplade hvorpå der "kører" en vandfilm. Vandfilmen cirkulerer imellem en overløbsrende i toppen og en opsamlingsrende i bunden. Midt i væggen sparres der ud for en eksisterende dør, så man får oplevelsen af at gå igennem vandvæggen.? 13. september "Putschers Gård og Rasmus Gegelsens Gård", Stengade 48-50, Helsingør Kommune. Indretning af lejlighed i 3 etager, herunder etablering af køkken og bad og ilægning af ovenlysvinduer. På forespørgsel fra Henrik Hoffmeyer oplyser Jens Borsholt, at der er tale om en indretning i eksisterende forhold. De tre etager er i dag i åben forbindelse med hinanden. Ansøger ønsker ikke at ændre væsentligt på skillevægge eller trapper. Styrelsen finder dog, at forholdene ikke er acceptable og vil ved en eventuel tilladelse derfor bl.a. stille krav om, at tagetagen ikke udnyttes til beboelse og at hullet op til tagetagen lukkes. 4. FREDNINGSSAGER 4.1 HØJBRO PLADS 21A OG B, KØBENHAVN ( / , forelagt af Elisabeth Buchwald) Bygningssynet finder, at det tidligere pakhus ( af Andreas Hallander), sidehuset (slutn. af 1800-tallet) samt det brolagte gårdrum har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en udvidelse af den eksisterende fredning hermed. "Ploughs Gård", bestående af forhus, sidehus, pakhus og det derimellem liggende, brolagte gårdrum, danner tilsammen en arkitektonisk og kulturhistorisk meget væsentlig helhed, der fremstår som et usædvanligt intakt eksempel på den florissante tids købmandsgårde, tæt på havnen i det centrale København. Bygningssynet finder det afgørende for fastholdelsen af pakhusets bærende fredningsværdier, at man opretholder dets beskedne og enkle karakter af simpel magasinbygning. D.v.s. at man i fremtiden fastholder pakhusets ubrudte, teglhængte tagflader, revleportene og revledørene, de dybe vindueshuller med revlelemmene med ventilationshuller, hejsekvisten med de derunder placerede, større hejseluger med to-fløjede revlelemme, og i det indre de store, åbne magasinrum uden skillevægge, men med synlige tømmerkonstruktioner samt pudsede vægge og trægulve med forstærkning foran hejselugerne og i stueetagen det pigstensbelagte gulv i rummet i etagens nordøstlige hjørne. Endvidere finder Bygningssynet det væsentligt for pakhusets fredningsværdi - og derfor ønskeligt - at hejseværkshjulet på loftet genopsættes på sin oprindelige plads, at den nyere garageport i pakhusets vestligste del erstattes af en tofløjet revleport, svarende til pakhusets anden vognport, og at staldindretningen med tre båse med ædetrug i den sydlige stald bevares som illustration af pakhusets oprindelige funktion og indretning. Vedrørende sidehuset finder Bygningssynet det afgørende for husets bærende fredningsværdi, at man i fremtiden fastholder det eksisterende facadeskema med to vognporte samt to indgangsdøre i stuetagen og i det indre opdelingen i to mindre lejligheder, fordelt på to etager. 4.2 KVÆGTORVET, NYHAVNSGADE 17, ÅLBORG ( / , forelagt af Caspar Jørgensen) Bygningssynet finder ikke, at kvægtorvslængen langs Nyhavnsgade (1912, udvidet mod øst i 1913 og 1915 af Vilhelm Hastrup, mod vest i 1966 og de fem østligste fag ombygget 1985) i tilstrækkelig grad har de særlige kulturhistoriske eller arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning. Bygningen er et af de forholdsvis få bevarede kvægtorve i Danmark. Kvægtorvet har haft stor regional betydning og udgør stadig en karakteristisk del af kulturmiljøet langs Aalborg havnefront. Hertil kommer den flotte tagkonstruktion, som giver rummene en særlig karakter. Desuden har kvægtorvets facade langs Nyhavnsgade en vis arkitektonisk værdi med sin røde blankmur, de mange ens kviste og de

3 rundbuede vinduer, hvor jernsprosserne er bevaret. Bygningen er imidlertid blevet væsentlig ændret med tilbygningen i vestgavlen fra 1966, ombygningen af den østligste del i 1985 og tilmuringen af vinduerne og indsættelsen af nye portåbninger i forbindelse med opførelsen af markedshallen mod nord i 1964, hvilket er Bygningssynets begrundelse for ikke at indstille bygningen fredet. Bygningssynet finder derfor, at kvægtorvslængen fra på trods af ombygningerne og bygningens relative dårligt tilstand er bevaringsværdig, og at det skal afprøves, om den kan indgå i "Musikkens Hus". Bygningssynet skal derfor indstille, at bygningen erklæres bevaringsværdig. 4.3 HOLBÆK KASERNE, ANDERS LARSENSVEJ 1, HOLBÆK ( / , forelagt af Eske Møller) Det Særlige Bygningssynet finder, at Eksercerhuset og Ridehuset (1913 af Olaf Petri og Eigil Fischer) på Holbæk Kaserne har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning. Holbæk Kasernes ældste del bestående af infanterikasernen med de tidligere indkvarteringsbygninger mod nord og artillerikasernen med administrations- og indkvarteringsbygningerne, de store depotbygninger, de tidligere staldbygninger, vagten og arresten mod syd samt officersbygningen, messen og gymnastiksalen mod øst udgør en arkitektonisk og kulturhistorisk helhed med stor autenticitet i det ydre. Kasernen fremstår som et intakt eksempel på landets omfattende militære byggeri fra 1900-årenes begyndelse. Såvel bygningers ydre fremtræden som kasernens strukturelle opbygning omkring en nord-sydgående akse er omfattet af Holbæk Kommunes bevarende lokalplan for området, hvilket Det Særlige Bygningssyn finder særdeles positivt. I forlængelse heraf er det Bygningssynets vurdering, at Eksercerhuset og Ridehuset udover at være karakterskabende elementer i det aksefaste kaserneanlæg også i interiørerne udgør velbevarede eksempler på datidens militære»halbyggeri«, hvilket er baggrunden for, at Bygningssynet blandt den samlede, bevaringsværdige bebyggelses bygninger indstiller disse to bygninger til fredning. Bygningssynet finder det afgørende for sikringen af bygningernes bærende fredningsværdier, at de store åbne rum opretholdes, og at de særlige tagkonstruktioner med rødmalede bærende dele (gitterspær mv.), den lyse bræddebeklædning og tagpapbelægningen fastholdes. Endvidere finder Bygningssynet det væsentligt for husenes fredningsværdi - og derfor ønskeligt - at det vandrette vinduesbånd i tagfladen genåbnes og retableres som oprindeligt. 5. OPHÆVELSESSAG 5.1 NYMARKSGÅRDEN, NYMARKSVEJ 19, SØNDERSØ ( / , forelagt af Eske Møller) Sagen blev udsat 6. BYGGESAGER 6.1 CENTRALVÆRKSTEDERNE, JÆGERGÅRDSGADE 95-97, ÅRHUS ( / , forelagt af Bendt Friis) Det er med tilfredshed at Det Særlige Bygningssyn konstaterer, at der ved fornyelsen af Centralværkstederne arbejdes på at opretholde de store værkstedsrum med kraner, skydebroer, spil, ovne og esser. I det ydre finder Bygningssynet at det kan accepteres, at der arbejdes med ny gavl af glas på drejerværkstedet, men Bygningssynet finder, at drejerværkstedets øvrige murflader som udgangspunkt bør reetableres og istandsættes traditionelt. Af arkitektoniske og kulturhistoriske grunde finder Bygningssynet, at smediens gavl mod Værkmestergade bør opretholdes muret. Ligeledes finder Bygningssynet det vigtigt, at drejerværkstedets skifertagflader respekteres, således at der ikke etableres kviste, og der kun etableres tagvinduer i det omfang de findes i dag. Bygningssynet kan acceptere, at "Sibirien" indrettes efter de foreslåede retningslinier, dog under forudsætning af, at et nyt dæk etableres som et fritstående møbel med selvstændig konstruktion. Af hensyn til helheden finder Bygningssynet det vigtigt, at den meget uheldige tilbygning mellem "Sibirien" og smedien nedrives. Det er Bygningssynets

4 ønske at følge sagen, som ønskes forelagt når nærmere projektmateriale er udarbejdet. 6.2 HJØRRING KUNSTMUSEUM, BRINK SEIDELINSGADE 10, HJØRRING ( / , forelagt af Bendt Friis) Det Særlige Bygningssyn kan hverken af kunstneriske, arkitektoniske eller kulturhistoriske grunde acceptere, at fresknerne fjernes fra bygningen. En del af billedernes kvalitet er netop sammenhængen med den bygning, det rum og den belysning de er skabt til, og fresknerne har ikke samme kvalitet som selvstændige kunstværker. På den baggrund finder Bygningssynet, at fresknerne skal forblive i den tidligere læsesal. 6.3 THORVALDSENS MUSEUM, PORTHUSGADE 2, KØBENHAVN ( / , forelagt af Lau Lauridsen) Det Særlige Bygningssyn tager den planlagte rengøring af Thorvaldsens Museum til efterretning. 6.4 KUNSTFORENINGEN, GL. STRAND 48, KØBENHAVN ( / , forelagt af Lau Lauridsen) Det Særlige Bygningssyn finder, at Kunstforeningen kan få tilladelse til den ansøgte skiltning mod Læderstræde, dog skal banneret holdes på samme højde som vinduet. Der kan ikke gives tilladelse til banner i to etager mod Gammel Strand. Her må skiltningen placeret i gadearealet anses for tilstrækkelig. 6.5 EGEN PRÆSTEGÅRD, GL. GUDERUP 24, NORDBORG ( / , forelagt af Lau Lauridsen) Det Særlige Bygningssyn finder ikke at kunne godkende de to ansøgte kviste mod haven. Et lille støbejernsvindue vil eventuelt kunne godkendes. 6.6 LILLE STOKLUNDVEJ 3, LÆSØ ( / , forelagt af Bendt Friis) Det Særlige Bygningssyn vil ikke modsætte sig at de sammenstyrtede bygningsdele fjernes, og at der i stedet etableres en ny gavl i stuehusets oprindelige bygningsskel. Det forudsættes, at tangen og vaskerne genanvendes til reparationer på det øvrige tangtag. Udformningen af ny gavl skal ske i nøje samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen. 6.7 ØREGÅRD GYMNASIUM, GERSONSVEJ 32, GENTOFTE ( / , forelagt af Mogens Morgen) Det Særlige Bygningssyn finder, at symmetrien er en helt afgørende faktor for kvaliteten for Øregård Gymnasiums arkitektur. Oprindeligt har bygningen fremstået med vinduesåbninger på begge etager på såvel nord- som sydsiden af den indvendige aula. En eventuel reetablering af de indvendige vinduer burde udføres i et tilsvarende omfang. I dag opretholdes aulaens symmetri med tilmurede vinduesåbninger overalt. En reetablering af vinduerne alene på den ene etage og kun på bygningens ene side vil bryde symmetrien og dermed sætte et af bygningens vigtigste arkitektoniske virkemidler ud af kraft. Det Særlige Bygningssyn modsætter sig derfor forslaget om at reetablere de 4 indvendige vinduer ved orglet på balkonen i Øregård Gymnasium. 6.8 ERMELUNDSVEJ 101, GENTOFTE ( / , forelagt af Mogens Morgen) Det Særlige Bygningssyn modsætter sig den foreslåede rumsammenlægning, idet man ikke anser den for i tilstrækkelig grad at forholde sig til bygningens karakter.

5 Det Særlige Bygningssyn finder det vigtigt, at fastholde sammenhængen mellem bygningens inderside og yderside som den fremstår med den vestre siderisalit og det bagvedliggende rum. Den foreslåede nye rumlighed ville fremstå amputeret i forhold til bygningen, dels med et indvendigt spring i ydervæggen mod syd, dels med den foreslåede drager i loftet. Det er ligeledes Bygningssynets opfattelse, at den foreslåede rumlighed vil være for stor i relation til bygningens samlede planløsning og at den anvendte byggeteknik er for voldsom i forhold til husets konstruktion. Det Særlige Bygningssyn finder i øvrigt, på baggrund af gennemgangen af bygningen ved Bygningssynsmødet, at det bør undersøges om bygningen stadig besidder tilstrækkelige fredningsværdier til at opretholde fredningen. 6.9 BILLEDHUGGERHAVEN, NYHAVN 2, KØBENHAVN ( / , forelagt af Dorthe Bendtsen) Det Særlige Bygningssyn tager de udførte arbejder, der omfatter nedrivning af skure ved Den gule Længe, og de påbegyndte arbejder, der omfatter opførelse af et nyt skur til Billedhuggerskolen og istandsættelse af selve haven, til efterretning. Bygningssynet kan godkende en udskiftning af den eksisterende flugtvejstrappe fra Charlottenborgs Udstillingsbygning til en spindeltrappe af støbejern. Endvidere vil Bygningssynet ikke modsætte sig opførelsen af en depotbygning mellem Billedhuggerhaven og forpladsen til Charlottenborgs Udstillingsbygning, begrundet i muligheden for at undgå synlige stilladser og renovationscontainere på pladsen. 7. EVENTUELT LILLE PEDERSTRUP, TROELSEVEJ 295, ODENSE Henrik Hoffmeyer spurgte til Lille Pederstrup. Sven Koefoed-Hansen oplyste hertil, at Skov- og Naturstyrelsen vurderer en tilstandsrapport samt resultatet af en økonomisk beregning for en istandsættelse af huset. MUSIKHUSET I ÅRHUS Hans Peter Svendler Nielsen uddelte "Analyse af forslag til udvidelse af Musikhusets foyer" udarbejdet af Stadsarkitektens kontor. Der var i den efterfølgende diskussion almindelig enighed i Bygningssynet om at bede Skov- og Naturstyrelsen om at overveje at igangsætte en fredningssag.