Signatur: A: Tidligere udlejet til havecenter, vil indgå i drift medio 2018.

Transkript

1 Ejendommen Frieboeshvile Park Signatur: A: Tidligere udlejet til havecenter, vil indgå i drift medio Areal tidligere udlejet til gartnerivirksomhed (Lyngby havecenter) B: Tidligere udlejet til havecenter, vil forventet indgå i drift efter området er renoveret. B Væksthus Træskur Bondehus Stadsarkiv C: Nuværende ejendom i drift. Hegn A C Nuværende parkudlæg

2 Strategi for Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

3

4 Forord Fakta og udviklingstendenser på biblioteksområdet Vision Strategisk retning a. Biblioteket som socialt og kulturelt samlingspunkt i lokalsamfundet det nye forsamlingshus b. Biblioteket som tilgængelig og attraktiv ramme c. Læring, uddannelse og dannelse for alle d. Biblioteket som formidler af kunst og kultur e. Udviklingen af det digitale bibliotek som supplement til det traditionelle bibliotek Kilder

5 Forord Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk ønsker at sætte en retning for udviklingen af kommunens biblioteksvirksomhed, så vi også i fremtiden har et tilbud af høj kvalitet til vores borgere i alle aldre et tilbud som afspejler samfundsudviklingen og borgernes behov, og som samtidig understøtter bibliotekets hovedopgave: at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Biblioteket er et efterspurgt kultur- og fritidstilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune. Dagligt bruger næsten borgere bibliotekets faciliteter, tilbud og aktiviteter alene og sammen med andre. For lokalsamfundet er Stadsbiblioteket med sine mange tilbud og attraktive placering i byrummet et naturligt samlingspunkt for borgerne, som inspirerer til nysgerrighed og kreativitet, som giver mulighed for at tilegne sig ny viden og indsigt, og som giver mulighed for kunstneriske og kulturelle oplevelser og aktiviteter borgere imellem. Ligesom mange af landets øvrige biblioteker står også biblioteket i Lyngby-Taarbæk Kommune midt i en større forandringsproces. Teknologi- og medieudviklingen har ændret borgernes forbrugsmønster og medievaner. På landsplan er konsekvenserne blandt andet et vigende udlån af fysiske materialer, en voksende supplerende benyttelse af bibliotekets digitale tilbud i form af film og bøger og af andre privat udbudte digitale tjenester, der formidler bøger, adgang til oplysning o.l. Samtidig har mange borgere yderligere forventninger til bibliotekets indhold og tilbud. Bibliotekets hovedopgave med at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet kan derfor nu og fremadrettet ikke længere indfries alene ved at stille en bog- og materialesamling til rådighed og udlåne bøger og musik. Biblioteket må hele tiden nytænke tilbud, metoder og service for at opfylde sit formål, herunder for eksempel ved øget anvendelse af digitale tilbud, nye anvendelser af biblioteksrummet mv. 4

6 Stadsbibliotekets bygning har 50 års jubilæum i 2018, og bygningen bærer præg af behov for en renovering og modernisering. Derfor giver det mening, at vi nu tager stilling til, hvordan vi fremadrettet ønsker, at biblioteket skal indrettes, og hvordan bibliotekets formål skal indfries. Strategien er udarbejdet med afsæt i det lovbestemte formål for biblioteksvirksomhed, nyeste undersøgelser af borgernes kultur- og biblioteksvaner samt af bibliotekets samfundsmæssige betydning, de oprindelige tanker bag bygningen af det nuværende Stadsbibliotek, inspiration fra Kultur- og Fritidsudvalgets besøg på andre af landets biblioteker og kulturhuse, indspark fra videnspersoner inden for biblioteksvirksomhed samt dialog med ansatte på biblioteket. Strategien understøtter samtidig målsætningerne for Lyngby-Taarbæk Vidensby, som kommunen sammen med det lokale erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner samarbejder om. Strategien løber frem til 2024 og suppleres af tre-årige handleplaner med initiativer, der konkret understøtter en realisering af strategien. Borgmester, Sofia Osmani 5

7 6Running footer

8 Running footer 7

9 2 1 1 Fakta og udviklingstendenser på biblioteksområdet Folkebibliotekerne er den mest benyttede kulturinstitution i Danmark med årligt 36 millioner besøgende. Det svarer til, at hver dansker kommer på biblioteket seks gange om året. 55 % af hele Danmarks befolkning bruger biblioteket mindst en gang om året. Andelen har dog været vigende de seneste år. Det er kvinder, personer med lang videregående uddannelse, lavtlønnede, familier med hjemmeboende børn og nydanskere, der bruger biblioteket mest. Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne har en lang tradition og historie. Det første bibliotek i Lyngby åbnede i 1854, og Danmarks første musikbibliotek åbnede i bygningen Gramlille i Lyngby i Bibliotekstilbudet i Lyngby-Taabæk Kommune består i dag af Stadsbiblioteket samt de ubemandede filialbiblioteker i Virumhallen og på Taarbæk skole. I 2015 besøgte personer Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne. Samlet blev der udlånt fysiske materialer og digitale materialer, sidstnævnte svarende til 3,15 % af det samlede udlån på bibliotekerne. Udlånet af musik cd er er halveret over de seneste 5 år. I modsætning til landstendensen har bibliotekets fysiske udlån dog ikke været stagnerende, men været stigende frem til 2012, herefter faldende for igen at være svagt stigende siden

10 200 Figur 1. Udvikling i udlån, materialebestand og besøgende for hele landet, (2013=indeks 100) Note: Det store fald i udlån i 2008 hænger sammen med lukning af et meget stort antal biblioteker i forbindelse med kommunalreformen. Data for 2015 bliver først frigivet fra Danmarks Statistik i juni UDLÅN I ALT BESØGSTAL BESTAND 160 Figur 2. Udvikling i udlån, materialebestand og besøgende for Lyngby-Taarbæk Bibliotekernet, (2013=indeks 100) UDLÅN I ALT BESØGSTAL BESTAND Fakta og udviklingstendenser på biblioteksområdet 9

11 Vision Biblioteket skal være mere for flere og spille en aktiv og udviklende rolle i lokalsamfundet, der fremmer den enkelte borgers livskvalitet, personlige udvikling, mestring af eget liv og deltagelse i fællesskaber med andre. Derfor er det visionen, at: Biblioteket understøtter borgernes dannelse og oplysning og dermed deres evne og lyst til aktivt at deltage i samfundslivet ved at være et kulturelt og socialt samlingspunkt for viden, læring, aktiviteter og oplevelser. 10

12 Running footer 11

13 Strategisk retning Strategien omfatter 5 fokusområder, der sætter retning for bibliotekets udvikling i perioden : a. Biblioteket som socialt og kulturelt samlingspunkt i lokalsamfundet det nye forsamlingshus b. Biblioteket som tilgængelig og attraktiv ramme c. Læring, uddannelse og dannelse for alle d. Biblioteket som formidler af kunst og kultur e. Udviklingen af det digitale bibliotek som supplement til det traditionelle bibliotek 12

14 a. Biblioteket som socialt og kulturelt samlingspunkt i lokalsamfundet det nye forsamlingshus Biblioteket bruges som fysisk mødested på tværs af økonomiske og sociale skel. På trods af et generelt fald i det fysiske udlån af materialer, er antallet af besøgende ikke faldet tilsvarende de seneste 10 år. Det vidner om, at biblioteket i stigende grad bliver brugt til andre formål end det traditionelle materialeudlån mv., herunder som kulturelt og socialt mødested. Som mødested understøtter biblioteket frivillighed og lokale fællesskaber, hvor den enkelte oplever at høre til og glæden ved at være sammen med andre. Deltagelse i fællesskaber bidrager til en større forståelse for, hvordan den enkelte agerer i det offentlige rum og deltager i samfundet og derigennem bidrager til sammenhængskraften i samfundet. I rapport om Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi fremgår, at bibliotekernes kulturelle og sociale funktion har en samfundsøkonomisk værdi for borgerne, der betydeligt overstiger den direkte betaling for bibliotekerne over skatten. Den samfundsøkonomiske værdi omfatter ikke alene den enkeltes værdi ved eget brug af biblioteket, men også den enkeltes oplevelse af værdi gennem andres brug af bibliotekets ydelser. I Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker vi, at biblioteket faciliterer lokale fællesskaber og styrker medborgerskabet gennem relevante aktiviteter og rammer, herunder ved at skabe muligheder for at etablere interessefællesskaber og -netværk, arrangere debataftener om samfundsforhold o.l. Strategisk retning 13

15 FAKTA 61 % af alle brugere er enige i, at mødet med andre mennesker kan gøre et besøg på biblioteket til en positiv oplevelse. 68 % af de danske folkebiblioteker samarbejder med frivillige, og flere biblioteker forventer, at frivillige i fremtiden vil løfte flere og nye opgaver. 36 % af nydanskere besøger biblioteket mindst én dag om måneden eller oftere. MÅL Biblioteket opleves som et uformelt mødested og supplerer det organiserede foreningsliv og folkeoplysningen. Flere brugerstyrede aktiviteter supplerer de eksisterende aktiviteter på biblioteket. Biblioteket inviterer til arrangmenter med fokus på demokrati og samfund. 14 Strategisk retning

16 Running footer 15

17 b. Biblioteket som tilgængelig og attraktiv ramme Det skal være nemt og attraktivt at bruge biblioteket både hjemmefra og ved fysisk fremmøde. Af Kulturministeriets rapport Folkebibliotekerne i Vidensamfundet (2013) fremgår, at et generelt indsatsområde for bibliotekerne er at øge graden af tilgængelighed og mere systematisk arbejde for, at biblioteket er et tilbud til hele befolkningen. Bibliotekets mulighed for at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet i det fysiske biblioteksrum forudsætter rammer, som inviterer borgerne til at komme. I Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker vi, at biblioteket er tilgængeligt i form af længere åbningstider, yder en differentieret betjening og fremstår med en attraktiv og moderne indretning af biblioteksrummet, som appellerer til forskellige målgrupper - både de, som ønsker stilhed og fordybelse og de, som ønsker aktiviteter og oplevelser. 16 Strategisk retning

18 FAKTA I perioden er de danske folkebibliotekers gennemsnitlige åbningstid øget med 135 %. 30 % af biblioteksbrugerne angiver, at de ville besøge biblioteket oftere, hvis der var længere åbningstider. 26 % af biblioteksbrugerne ville bruge biblioteket oftere, såfremt der var flere nye bøger. MÅL Biblioteksrummet og faciliteterne er nyindrettet med færre fysiske materialer og med anvendelsesmuligheder til flere forskellige formål. Flere fleksible og differentierede betjeningsformer er en del af biblioteksservicen. Brugerne har øget adgang til selvbetjening. Åbningstiderne er udvidet mest muligt. Biblioteket rummer nye serviceydelser (fx borgerservice med pas og kørekort). Biblioteket arbejder systematisk med konceptudvikling og formidling af tilbud. Strategisk retning 17

19 Running 18 footer

20 Running footer 19

21 c. Læring, uddannelse og dannelse for alle Biblioteket skal fremme oplysning og uddannelse. Læring sker både før, under og efter formel skolegang, og biblioteket skal tilvejebringe lærings- og inspirationstilbud med udgangspunkt i brugernes generelle og individuelle behov - på tværs af aldersgrupper/målgrupper og inden for bestemte aldersgrupper/målgrupper. Læsning 76 % af befolkningen mener, at biblioteket er med til at få folk til at læse. Det er særligt blandt de yngste og de ældste aldersgrupper, hvor biblioteket bidrager positivt til læsningen. Læsning af litteratur giver plads til eftertænksomhed, udvikling af fantasien, indlevelse, bringer forståelse for eget og andre samfund og spiller derigennem en vigtig rolle for den personlige dannelse og som afsæt for givende samtaler og dialoger. Derudover indvirker gode læsefærdigheder både positivt på uddannelsesniveauet og sandsynligheden for at gennemføre en uddannelse. Børn og unge, der læser i deres fritid, er dygtigere læsere end de, der aldrig læser i deres fritid. Sammenhængen er markant og dokumenteret i PISA undersøgelser. Børn, som er aktive fritidslæsere, har en større sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse senere i livet. Hele 88 % af danskere med en længere videregående uddannelse angiver, at de i høj grad brugte biblioteket som børn. Bibliotekerne bidrager til en væsentlig del af fritidslæsningen og har dermed en væsentlig betydning for det samlede uddannelsesniveau i befolkningen bredt set. Det skaber livskvalitet for den enkelte, medvirker til at bryde den sociale arv og indvirker positivt på samfundsøkonomien. I Lyngby-Taarbæk Kommune vil vi fastholde og udvikle bibliotekets rolle i forhold til at inspirere og udbrede læselysten hele livet. 20 Strategisk retning

22 FAKTA: 89 % af alle børn i aldersgruppen 7 15 år henter deres fritidslæsning på biblioteket. 93 % af befolkningen vurderer, at biblioteket bidrager til børns læselyst. Den samfundsmæssige værdi af bibliotekernes bidrag til forbedrede læsefærdigheder er opgjort til 2 mia. kr. MÅL: Antallet/andelen af fritidslæsere er øget/fastholdt ved at biblioteket inspirerer til og understøtter læselyst for alle målgrupper med et særligt fokus på børn og unge. Småbørns sprog er styrket i et samarbejde mellem biblioteket og dagtilbud. Bibliotekets formidling af materiale på kommunens folkeskoler er samorganiseret med skolernes biblioteksvirksomhed. Biblioteket er opsøgende over for ikke-læsere. Strategisk retning 21

23 Oplysning og uddannelse Biblioteket kan ikke længere indfri sin opgave med at fremme oplysning og uddannelse alene ved at give adgang til en bogsamling og udlåne bøger og musik mv. Befolkningen har i dag adgang til en overflod af information, ikke mindst på digitale og sociale medier. Udfordringen for biblioteket er at hjælpe borgerne frem til den relevante information og understøtte borgerne gennem relevante aktiviteter i deres uddannelse og livsmestring. For børn og unge kan det for eksempel handle om at tilbyde hjælp til opgaveskrivning, lektiehjælp og -støtte samt arrangementer for skoler og andre uddannelsessteder. For voksne kan det handle om at udvikle undervisningstilbud, som for eksempel gør borgerne mere selvhjulpne ved at styrke IT- færdigheder og evne til at navigere på digitale platforme. I Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker vi gennem programsat undervisning og andre former for målrettet betjening og service i biblioteksrummet at fremme både oplysning og uddannelse. 22 Strategisk retning

24 FAKTA: 74 % af befolkningen mener, at biblioteket har hjulpet dem i skole- eller uddannelsesmæssig henseende. 36 % af befolkningen vurderer, at biblioteket direkte har haft betydning for gennemførelse af uddannelsen. MÅL: Borgerne er gjort mere selvhjulpne gennem bibliotekets tilbud om fri adgang til kurser og undervisning. Der er udviklet nye tilbud, der fremmer oplysning og uddannelse, i et samarbejde mellem biblioteket og med foreninger, frivillige, skoler og uddannelsesinstitutioner. Der er et integreret samarbejde mellem biblioteket, folkeskolen og musikskolen. Strategisk retning 23

25 d. Biblioteket som formidler af kunst og kultur Kunst og kultur beriger med livsglæde og indtryk og medvirker til at danne, uddanne, skabe udsyn og identitet for mennesker og samfundet som helhed. Kunst og kultur giver forståelse for vores historie og vores rødder. På den måde er kunst og kultur vigtige forudsætninger for at skabe stærke medborgere og fællesskaber på tværs af sociale og etniske forskelle. Ikke mindst for børn gælder, at de bliver bedre til at udvikle en lang række vigtige kompetencer, når de har mulighed for at møde kunst og kultur i hverdagen som individer og som medborgere i et demokratisk fællesskab. Kendskab til kunstneriske og kulturelle udtryksformer er med til at udvikle børns fantasi, nuancere deres verdensopfattelse og udvide deres horisont. FN s Børnekonvention, som Danmark tiltrådte i 1991, siger bl.a., at børn og unge har ret til at møde kunst og kultur gennem deres opvækst. Da Stadsbiblioteket åbnede i 1968 var det i udgangspunktet tænkt som en ramme for en lang række kulturelle aktiviteter, der rakte ud over bibliotekslovens formål som et kulturhus med både plads til bøger, koncerter, udstillinger og foredragsaktiviteter. I Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker vi, at biblioteket som oprindeligt tænkt - er et kulturhus for alle borgere. Biblioteket skal gøre en aktiv indsats for at have en bred vifte af forskellige kunstneriske og kulturelle tilbud, herunder have et særligt fokus på at introducere børn og unge til kunst og kultur for derigennem at spille en afgørende rolle i udviklingen af både deres sociale og kulturelle kompetencer. 24 Strategisk retning

26 FAKTA: 48 % med en lang uddannelse henholdsvis 23 % med kort uddannelse lægger vægt på, at der findes gode kulturtilbud ved valg af bopælskommune. Næsten halvdelen af de adspurgte videreuddannede, som er flyttet inden for de sidste 10 år angav, at tilstedeværelsen af et godt kulturelt tilbud i kommunen, betød noget ved valget af bopælskommune. For kortuddannede var det kun hver 4. som angav gode kulturtilbud som betydende for valg af kommune. Særligt blandt de årige, som er flyttet indenfor de seneste 10 år betyder tilstedeværelsen af gode kulturtilbud rigtig meget. MÅL: Biblioteket opleves som et kulturhus med et bredt tilbud inden for kunst og kultur til alle borgere, herunder i varierende former fra tekster, billeder, musik- og foredragsarrangementer mv. Brugerne oplever, at de kunstneriske og kulturelle aktiviteter inspirerer, overrasker, giver indsigt og fornøjer. Arrangementer og aktiviteter afholdes på de forskellige lokaliteter, som hører under biblioteket. Børnebiblioteket er indrettet med fokus på visuelle, auditive, kinæstetiske og taktile oplevelser, som stimulerer sanserne og giver lyst til at være på biblioteket Strategisk retning 25

27 Running 26 footer

28 Running footer 27

29 e. Udviklingen af det digitale bibliotek som supplement til det traditionelle bibliotek Brugen af IT spiller en stadig stigende rolle. Borgerne er vant til at færdes digitalt, og biblioteket oplever en stigende efterspørgsel efter digitale materialer og en forventning om at kunne få adgang til disse hjemmefra. En lang række udlån vil derfor fremadrettet kunne ske uden besøg på biblioteket. Den digitale adgang til bibliotekets ydelser vil for nogle målgrupper i lige så høj eller højere grad end det fysiske bibliotek kunne medvirke til at indfri bibliotekets opgave med at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Onlinetilbud kan måske endda medvirke til at nå andre og nye målgrupper. Større tilgængelighed til digitale materialer og udviklingen af digitale løsninger på biblioteket gør borgerne mere selvhjulpne og medvirker til at frigøre ressourcer til andre formål. Staten og kommunerne har som følge af den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi flyttet flere servicefunktioner over på digitale platforme, ligesom der pågår en digitalisering af bogsamlingen og øvrige materialer, der har resulteret i digitale udlånstilbud som E-Reolen og Filmstriben, som gør det muligt at besøge biblioteket alle døgnets 24 timer. Udvælgelse og indkøb af materialer til biblioteket har i en årrække været et markant indsatsområde. Digitaliseringen og den centraliserede indkøbsfunktion i Danskernes Digitale Bibliotek betyder, at det lokale materialevalg formentligt forsvinder. Biblioteket skal derfor tilbyde materialer på de platforme, som borgerne efterspørger, samtidig med at biblioteket skal tilskynde til at benytte materialer i digital form. I Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker vi, at biblioteket følger den digitale udvikling og har fokus på blandt andet at give adgang til relevante selvbetjeningsløsninger, understøtte borgernes digitale kompetencer samt at synliggøre det digitale bibliotek, så flest muligt får glæde af de digitale tjenester. 28 Strategisk retning

30 FAKTA: Overgangen til e-post og digital kommunikation mellem myndigheder og borgere giver en offentlig besparelse på ca. 1 mia. kr. Oven i det kommer de private økonomiske gevinster for den enkelte borger i form af tidsbesparelser og færre udgifter i forbindelse med kommunikation med myndigheder, banker og lignende. 35 % af befolkningen bruger biblioteket mindst en gang om måneden, heraf bruger 14 % af befolkningen det digitale bibliotekstilbud mindst en gang om måneden MÅL: De digitale muligheder er gjort aktivt tilgængelige og synliggjort på biblioteket, herunder adgangen til digital selvbetjening. Synligheden af de digitale biblioteksydelser er øget, så flere benytter online-tjenester. Den digitale formidling i det fysiske rum er øget. Strategisk retning 29

31 Running 30 footer

32 Running footer 31

33 Kilder: Rapport; Danskernes Holdning til biblioteker Danmarks Biblioteksforening & Moos Bjerre Rapport: Fremtidens Biblioteker. Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Tænketanken Fremtidens Biblioteker & Moos Bjerrre Rapport: Folkebibliotekernes Samfundsøkonomiske Værdi. Tænketanken Fremtidens Biblioteker & Copenhagen Economics Danmarks Statistik, oktober 2016 Foto: Tine Sletting. Side 12 og 22 Jacob Boserup 32

34 Handleplan for perioden for gennemførelse af Biblioteksstrategien Indledning Biblioteksstrategien for sætter retning for udvikling af bibliotekstilbuddet (godkendt af Kommunalbestyrelsen juni 2016). Biblioteksstrategien ledsages af tre-årige handleplaner, der understøtter en konkret realisering af strategiens vision, fokusområder og mål. Nærværende handleplan gælder for perioden og afløser dermed handleplanen for perioden Visionen er, at biblioteket understøtter borgernes dannelse og oplysning og dermed deres evne og lyst til aktivt at deltage i samfundslivet ved at være et kulturelt og socialt samlingspunkt for viden, læring, aktivitet og oplevelser. I forlængelse heraf prioriterer strategien fem fokusområder, der sætter retning for bibliotekets udvikling: a) Biblioteket som socialt og kulturelt samlingspunkt i lokalsamfundet det nye forsamlingshus b) Biblioteket som en tilgængelig og attraktiv ramme c) Læring, uddannelse og dannelse for alle d) Biblioteket som formidler af kunst og kultur e) Udviklingen af det digitale bibliotek som supplement til det traditionelle bibliotek Forslag til konkrete initiativer er grupperet inden for de fem fokusområder i oversigten nedenfor. Sidst i handleplanen findes en økonomioversigt baseret på foreløbige estimater. Kultur- og Fritidsudvalget får hvert år i begyndelsen af året en status for handleplanens implementering. 1

35 Handleplan for perioden for gennemførelse af Biblioteksstrategien Indsatser Mål i Strategien Leverance / Setup Tidsplan Ansvarlige Status Fokusområde a: Biblioteket som socialt og kulturelt samlingspunkt i lokalsamfundet det nye forsamlingshus a1 Flere frivillige Flere brugerstyrede aktiviteter supplerer de eksisterende aktiviteter på biblioteket. Biblioteket i Lyngby-Taarbæk har mange ressourcestærke brugere, som ønsker at bruge biblioteket som en ramme til at skabe arrangementer og aktiviteter samt indgå i et fællesskab med andre frivillige. Der etableres et korps af frivillige, som kan bistå ved afviklingen af arrangementer. Igangsættes i foråret Biblioteket. a2 Flere debatarrangementer Biblioteket inviterer til arrangementer med fokus på demokrati og samfund. Arrangementsprogrammet for foråret 2019 rummer flere debatarrangementer. Igangsættes i foråret Biblioteket. Fokusområde b: Biblioteket som en tilgængelig og attraktiv ramme b1 Større sammenhæng i udendørsarealer omkring biblioteket med flere rekreative funktioner Biblioteksrummet og faciliteterne er nyindrettet med færre fysiske materialer og med anvendelsesmuligheder til flere forskellige formål. Pladsen og arealerne omkring Frivilligcentret, Gramlille og biblioteket skal optimeres til at rumme flere rekreative funktioner, som stiforløb, læsepladser mv., jf. også tankerne bag en bibliotekshave. Leverancer afventer konkrete oplæg med tilgørende økonomi, som vil blive fremlagt politisk i handleplanens periode. Afventer. Center for Arealer og Ejendomme, Center for Politik, Kultur og Strategi, herunder Biblioteket og Frivilligcentret. 2

36 Handleplan for perioden for gennemførelse af Biblioteksstrategien b2 Flytning af Stadscafeen Biblioteksrummet og faciliteterne er nyindrettet med færre fysiske materialer og med anvendelsesmuligheder til flere forskellige formål. Stadscafeen flyttes til en mere central placering i biblioteksrummet for at understøtte sammenhængen til biblioteket og øge kapaciteten. Ny driftsmodel introduceres for at sikre stabil drift og øgede åbningstider. Konkretisering af b2, b3 og b4 vil tage afsæt i fremtidsanalysen og forventes udarbejdet som et samlet oplæg. Der vil i sammenhæng hermed udarbejdes budget, der opdeles for b2, b3, b4 og b5 i Der foreligger budget til b2, som forventes projekteret og gennemført i 2019/2020. Center for Arealer og Ejendomme og Center for Politik, Kultur og Strategi, herunder Biblioteket. b3 Udgang til terrasse til Mølledammen Biblioteksrummet og faciliteterne er nyindrettet med færre fysiske materialer og med anvendelsesmuligheder til flere forskellige formål. Stadsbiblioteket har en af kommunens bedste terrasser med udsigt ud over Mølledammen. Der etableres en udgang mod søen fra biblioteksrummet, så borgerne får adgang til terrassen og biblioteket åbnes op mod den omgivende natur. Konkretisering af b2, b3 og b4 vil tage afsæt i fremtidsanalysen og forventes udarbejdet som et samlet oplæg. Der vil i sammenhæng hermed udarbejdes budget, der opdeles for b2, b3, b4 og b5 i Der foreligger budget til b2, som forventes projekteret og gennemført i 2019/2020. Center for Arealer og Ejendomme og Center for Politik, Kultur og Strategi, herunder Biblioteket. b4 Etablering af musiksal i eksisterende sal Biblioteksrummet og faciliteterne er nyindrettet med færre fysiske materialer og med anvendelsesmuligheder til flere forskellige formål. Fenneberg-salen er udvidet til oprindelig størrelse og med anvendelsesmuligheder som musik- og foredragssal mv. Stadsbiblioteket skal kunne fungere som kulturhus. Konkretisering af b2, b3 og b4 vil tage afsæt i fremtidsanalysen og forventes udarbejdet som et samlet oplæg. Der vil i sammenhæng hermed udarbejdes budget, der opdeles for b2, b3, b4 og b5 i Der foreligger budget til b2, som forventes projekteret og gennemført i 2019/2020. Center for Arealer og Ejendomme og Center for Politik, Kultur og Strategi, herunder Biblioteket. 3

37 Handleplan for perioden for gennemførelse af Biblioteksstrategien b5 Modernisering og renovering af Stadsbiblioteket Biblioteksrummet og faciliteterne er nyindrettet med færre fysiske materialer og med anvendelsesmuligheder til flere forskellige formål. Biblioteket havde 50 års jubilæum i 2018, og huset bærer flere steder præg af slid og en manglende vedligeholdelsesindsats. Der er udarbejdet en fremtidsanalyse i 2017, som skitserer en række nye anvendelsesmuligheder af Stadsbibliotekets mange kvadratmeter. Konkretisering af b2, b3 og b4 vil tage afsæt i fremtidsanalysen og forventes udarbejdet som et samlet oplæg. Der vil i sammenhæng hermed udarbejdes budget, der opdeles for b2, b3, b4 og b5 i Der foreligger budget til b2, som forventes projekteret og gennemført i 2019/2020. Center for Arealer og Ejendomme og Center for Politik, Kultur og Strategi, herunder Biblioteket. 4

38 Handleplan for perioden for gennemførelse af Biblioteksstrategien Fokusområde c: Læring, uddannelse og dannelse for alle c1 Etablering af bibliotek på Lundtofte skole Bibliotekets formidling af materiale på kommunens folkeskoler er samorganiseret med skolernes biblioteksvirksomhed. Biblioteket er opsøgende for ikke læsere. I forlængelse af projekt Liv i Lundtofte etableres der en biblioteksenhed på Lundtofte Skole. Der stiles efter samdrift af pædagogisk læringscenter og folkebibliotek, der giver mulighed for at inspirere ikke-læsende voksne til at læse. Projektering er i gang. Konkret model herfor forelægges politisk i efteråret Center for Arealer og Ejendomme og Center for Politik, Kultur og Strategi, herunder Biblioteket, samt Center for Uddannelse og Pædagogik. C2 Flere læringsforløb rettet mod indskolingen og udskolingen i folkeskolen samt gymnasieskolen Antallet/andelen af fritidslæsere er øget/fastholdt ved at biblioteket inspirerer til og understøtter læselyst for alle målgrupper med et særligt fokus på børn og unge. Præsentation af litteratur på nye måder. I indsatsen er indlagt biblioteksbesøg, booktalks og konkurrencer. Gymnasierne vil få et tilbud, som går målrettet på at få styrket og fastholdt lystlæsningen. Løbende i perioden. Biblioteket. Fokusområde d: Biblioteket som formidler af kunst og kultur d1 Flere kulturelle aktiviteter på Stadsbiblioteket Biblioteket opleves som et kulturhus med et bredt tilbud inden for kunst og kultur til alle borgere, herunder i varierende former fra tekster, billeder, musik og foredragsarrangementer med videre. Flere aktuelle og debatskabende aktiviteter på Stadsbiblioteket. Løbende i perioden. Biblioteket. 5

39 Handleplan for perioden for gennemførelse af Biblioteksstrategien d2 Mere kunst på biblioteket Biblioteket skal gøre en aktiv indsats for at have en bred vifte af forskellige kunstneriske og kulturelle tilbud, herunder have et særligt fokus på at introducere børn og unge til kunst og kultur for derigennem at spille en afgørende rolle i udviklingen af både deres sociale og kulturelle kompetencer. Biblioteket laver året i gennem en lang række aktiviteter, hvor børnene er medskabere på kunst og kultur. Dette sker i form af work shops og andre aktiviteter, hvor der arbejdes med former og sprog. Løbende i perioden. Biblioteket og Sophienholm. Fokusområde e: Udviklingen af det digitale bibliotek som supplement til det traditionelle bibliotek e1 Det digitale bibliotek Synligheden af de digitale biblioteksydelser er øget, så flere benytter online-tjenester. De digitale muligheder er gjort aktivt tilgængelige og synliggjort på biblioteket, herunder adgangen til digital selvbetjening. Borgere som anvender fysiske materialer skal i højere grad tilbydes muligheden for at anvende digitale materialer. Løbende i perioden. Biblioteket. Der gennemføres flere kampagne aktiviteter. e2 ereolen GO Synligheden af de digitale biblioteksydelser er øget, så flere benytter online tjenester. Fokuseret kampagne for at skabe et større kendskab til bibliotekets online tilbud rettet mod skolerne. Løbende i perioden. Biblioteket. 6

40 Handleplan for perioden for gennemførelse af Biblioteksstrategien Foreløbigt budget for forslag Driftsmidler Anlægsmidler Finansiering a1 Flere frivillige: Afhænger af de konkrete aktiviteter - Finansieres inden for bibliotekets ramme. a2 Flere debatarrangementer Løftes inden for bibliotekets driftsramme - Finansieres inden for bibliotekets ramme. b1 Større sammenhæng i udendørsarealer omkring biblioteket med flere rekreative funktioner. b2 Flytning af Stadscafeen b3 Udgang til Mølledammen b4 Udvidelse af Fennebergsalen b5 Modernisering og renovering af Stadsbiblioteket c1 Bibliotek på Lundtofte Skole Endnu ikke budgetlagt I budgetaftalen blev der afsat i alt 1,5 mio. kr. (0,2 mio. kr. i 2017 og 1,3 mio. kr.) til flytning af café og indgang fra Mølleåen. Heraf er der allerede anvendt 0,2 mio. kr. til fremtidsanalyse. Derudover blev der i budgetaftalen afsat 4,5 mio. kr. til stueetagen. Jf. ovenfor udarbejdes samlet budget for b2-b5. Er ikke finansieret Er finansieret Er finansieret Er ikke finansieret Er ikke finansieret Er finansieret ifm. skolerenoveringen c2 Flere læringsforløb rettet mod indskolingen og udskolingen i folkeskolen samt gymnasieskolen. d1 Flere kulturelle aktiviteter på Stadsbiblioteket Løftes inden for bibliotekets driftsramme - Er finansieret Løftes inden for bibliotekets driftsramme - Er finansieret d2 Mere kunst på biblioteket Afhænger af de konkrete aktiviteter - Kan finansieres inden for KFUs ramme e1 Det digitale bibliotek Løftes inden for bibliotekets driftsramme - Er finansieret e2 ereolen GO Løftes inden for bibliotekets driftsramme - Er finansieret 7

41 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Politik, Kultur og Strategi Fritid, Idræt og Frivillighed Journalnr.: Ø Dato : Skrevet af: ANING Evaluering Af Aftaler med kulturelle foreninger og orkestre/kor Indledning og baggrund Kultur- og Fritidsudvalget bad den 22. marts 2018 om en evaluering af Lyngby-Taarbæk Kommunes tilskudsaftaler på kulturområdet. Evalueringens formål er dels at give Kultur- og Fritidsudvalget et overblik over støttemodtagere, støttebeløb og støttevilkår, dels undersøge effekterne af aftalerne med henblik på at vurdere muligheden for alternative støttemodeller. Evalueringen omhandler tilskudsaftaler med ni medlemsbaserede frivillige kulturforeninger, hvoraf fem har som primære formål at udbyde kulturtilbud til kommunens borgere og gæster (herefter kulturelle foreninger). De øvrige fire har som formål at understøtte egne medlemmers udøvelse af kultur (herefter orkestre/kor). Der er indgået aftale med alle ni foreninger om økonomisk tilskud mod opfyldelse af konkrete aktivitetsmål i form af borgerettede aktiviteter i Lyngby-Taarbæk Kommune. Lyngby-Taarbæk har derudover aftaler med professionelle kulturudbydere som Det Kongelige Teater og Det Flydende Teater om konkrete aktiviteter, ligesom kommunen har indgået en egentlig driftsaftale med fx Templet. Evalueringen er gennemført på baggrund af aftaledokumenter, afrapporteringer og opfølgende interviews med foreninger, orkestre/kor samt kommunale institutioner. Materialet er vurderet ud fra aftalevilkår (tilskud, aktivitetsmål og økonomi), borgerettede aktiviteter (tilgængelighed, publikumsinteresse, samarbejder, branding) samt lokalt engagerende fællesskaber (medlemsinteresse, lokal forankring, lokale samarbejder). Kulturelle foreninger: Lyngby-Taarbæk Jazzklub, 86 medlemmer, ti jazzkoncerter årligt, aftaleudløb 2018, støttebeløb kr. Lyngby-Taarbæk Musikforening, 83 medlemmer, otte klassiske koncerter årligt, aftaleudløb 2018, støttebeløb kr. Lyngby-Taarbæk Kunstforening, 170 medlemmer, 25 samtidskunst udstillinger årligt, aftaleudløb 2018, støttebeløb kr. Historisk-Topografisk Forening, 737 medlemmer, otte lokalhistoriske udflugter/arrangementer årligt, aftaleudløb 2018, støttebeløb kr. Selskabet Bellman i Danmark, 150 medlemmer, afvikling af Bellmandagen, aftaleudløb 2019, støttebeløb kr. Orkestre/kor: Lyngby-Taarbæk Brass Band, 32 udøvende musikere (messingblæsere og slagtøjsspillere), otte koncerter årligt, aftaleudløb 2021, støttebeløb kr. Side 1 af 9

42 Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester, 77 udøvende musikere (strygere, blæsere, slagtøjsspillere), fire koncerter årligt, aftaleudløb 2021, støttebeløb kr. Lyngby-Taarbæk Harmoniorkester, 53 udøvende musikere (træ- og messingblæsere, slagtøjsspillere), fire koncerter årligt, aftaleudløb 2021, støttebeløb kr. Elverhøjkoret, 20 udøvende korsangere, deltagelse i lokale arrangementer (ikke målsat), aftaleudløb 2018, støttebeløb kr. Hovedkonklusioner Evalueringen peger på følgende hovedkonklusioner: Alle kulturelle foreninger og orkestre/kor lever op til de aftalte aktivitetsmål. Tilsammen udbyder de borgerrettede kulturtilbud af stort omfang og høj kunstnerisk kvalitet. Med aftalerne får borgere og gæster i kommunen mulighed for oplevelser baseret på såvel professionelle kunstnere/fagpersoner, som på amatørkunstneres egne produktioner. De kulturelle foreninger står for at arrangere gode kulturtilbud indenfor især musikgenren, men også kunst og kulturarv. Orkestre/kor udbyder egne amatørkoncerter på et højt niveau og medvirker til at fastholde en national og internationalt anerkendt profil indenfor amatørmusikken i Lyngby-Taarbæk. De kulturelle foreninger og orkestre/kor er i høj grad med til at give Lyngby-Taarbæk en markant særlig klassisk musikprofil. De borgerettede aktiviteter tiltrækker årligt et stort publikum, primært fra Lyngby- Taarbæk, men også fra nabokommuner og hovedstadsområdet. Ikke mindst orkestrene rækker udover det lokale. Det vurderes dog, at nogle af foreningernes aktiviteter primært henvender sig til publikum bestående af egne medlemmer, familier og bekendte. Stort set alle kulturelle foreninger og orkestre/kor er veldrevne og drives af frivillige, højt engagerede medlemmer. Hovedparten har en stor tilknytning til Lyngby-Taarbæk, enten fordi de fleste medlemmer er eller har været lokalt bosatte, eller fordi de historisk har en særlig tilknytning til kommunen. Men enkelte af især orkestrene har i dag en meget lille medlemsbaseret tilknytning til kommunen. Tilskudsaftalerne understøtter foreningernes rolle som udbydere af borgerettede tilbud i kombination med rollen som stærke lokale og medlemsengagerende fællesskaber. Alle foreninger har et stærkt engagement indenfor den kunstneriske aktivitet, de hver især udøver eller udbyder. Samtidig bidrager de som frivillige foreninger til at fastholde et toneangivende borgerengagement på kulturområdet. Evalueringen peger også på en række væsentlige udfordringer ved den nuværende tilskudsmodel: Ordningen med faste tilskud til udvalgte foreninger fremstår som en ensidig og rigid støttemodel. er en stærk overvægt af aktiviteter indenfor musikgenren målrettet voksne/seniorer. Støtten er samtidig koncentreret på forholdsvis få aktører, og der synes i praksis begrænset mulighed for, at eventuelle andre/nye aktører, genrer eller målgrupper kan få tilsvarende aftaler. Det er uklart og uigennemsigtigt, om den kommunale støtte anvendes til foreningernes drift eller til udgifter til de aftalte borgerettede aktiviteter. Aftalerne omtaler på den ene side støtten som et driftstilskud til foreningernes generelle virke og samtidig til konkrete resultater/aktivitetsmål. Derudover varierer beløbene generelt fra forening til forening uden sammenhæng til driftsomkostninger eller omkostninger til de aftalte hovedaktiviteter. Side 2 af 9

43 Kommunens faste tilskud til ni foreninger på kulturområdet resulterer i uens vilkår for frivillige foreninger og stiller i praksis ikke borgerne lige. Som en del af aftalevilkårene gives økonomisk tilskud samtidig med, at lokaler stilles vederlagsfrit til rådighed. Da både tilskud og lokaleudlån repræsenterer en væsentlig værdi indebærer det, at aftalerne stiller nogle foreninger stilles væsentlig bedre end andre (eks. andre kor, musikforeninger, bands, teaterforeninger mv.). Samtidig disponerer de ni foreninger over en meget stor del af kommunens midler til kulturaktiviteter uden for kommunens institutioner. 1. Aftalevilkår tilskud, lokaler og økonomi Aftalerne med de kulturelle foreninger har en lang historisk baggrund, men blev formaliseret på skrift som 3-årige aftaler i Siden er de fornyet og forlænget af flere omgange. Formålet med aftalerne er at understøtte de kulturelle foreningers virke og stabilitet og samtidig sikre deres bidrag til det borgerettede kulturudbud i Lyngby-Taarbæk. Aftalerne med orkestre/kor er 6-årige og indgået som aftaler i Inden da var orkestre/kor tilknyttet Musikskolen som overbygningsensembler, og fik dækket udgifter til honorering af professionelle dirigenter via Musikskolens budget. Da det reelle samarbejde med Musikskolen var begrænset, besluttede kommunen i stedet at give tilskud i form af faste beløb, så orkestre/kor selv kunne aflønne dirigenter. Lyngby-Taarbæk Kommune uddeler årligt i alt kr. til de fem kulturforeninger, der primært udbyder borgerettede aktiviteter, og i alt kr. til orkestre/kor, der primært understøtter egne medlemmers musikudøvelse. Der stilles kommunale lokaler vederlagsfrit til rådighed, ligesom forvaltningen anvender yderligere ca kr. årligt til leje og klargøring af øve- og koncertfaciliter til orkestrene. Alle aftaler indeholder konkrete aktivitetsmål (koncerter, udstillinger, udflugter) samt særlige indsatsområder om fx øget medlemstal, nye målgrupper, lokale samarbejder, deltagelse i lokale events m.v. Tabel 1 Tilskud og aktivitetsmål - kulturelle foreninger - årligt Kulturel forening Aktivitetsmål Indsatser, eks. Tilskud, kr. Tilskud, lokaler Lyngby-Taarbæk Jazzklub 10 jazzkoncerter Nye medlemmer Nye målgrupper Koncerter: Templet Lyngby-Taarbæk Musikforening 8 klassiske koncerter Nye medlemmer Nye målgrupper Koncerter: Stadsbiblioteket Bellmanselskabet Bellmandagen Fredmandagen Vise- og sangaftener Parken, Sophienholm Lyngby-Taarbæk Kunstforening 25 samtidskunst udstillinger Nye tilbud Nye målgrupper Lokale samarbejder Udstillinger: Jernbanepladsen Cobrarummet Sophienholm Historisk Topografisk Forening 8 arrangementer (udflugter, foredrag, rundvisninger) Nye medlemmer Nye målgrupper Øget synlighed Lokale samarbejder I alt tilskud Administration: Jernbanepladsen Arrangementer: Stadsbiblioteket Stadsarkivet Side 3 af 9

44 Tabel 2 - Tilskud og aktivitetsmål - orkestre/kor - årligt Orkester/kor Aktivitetsmål Indsatser, eks. Tilskud, kr. Tilskud, lokaler Lyngby-Taarbæk Brass Band 8 koncerter Lokale samarbejder Øvelokale: Ny Lyngbygård Koncertlokaler Lyngby-Taarbæk Harmoniorkester Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester Elverhøjkoret 4 koncerter Lokale samarbejder Nye målgrupper Øvelokale: Ny Lyngbygård Koncertlokaler 4 koncerter Lokale samarbejder Øvelokale: Park Kapel Koncertlokaler Deltagelse i lokale arrangementer (ikke målsat) Lokale samarbejder Øvelokaler: Lindegården I alt tilskud Udgifter - koncertfaciliteter Alle ni foreninger lever op til de aftalte aktivitetsmål, nogle endda med flere aktiviteter og arbejder løbende på de øvrigt aftalte indsatsområder. Eksempelvis bidrager Harmoniorkestret til undervisningsforløb på gymnasieskoler, Lyngby Kunstforening arbejder med at udvikle nye tilbud (artist talks), Brass Bandet deltager i kommunale events (jubilæum på Stadsarkivet) og Musikforeningen samarbejder med lokale kirker, Stadsbiblioteket mv. Alle foreninger får stillet lokaler vederlagsfrit til rådighed til eventuelle medlemsaktiviteter (øve aftener, prøver, møder mv.) og til afvikling af de aftalte offentlige kulturtilbud (udstillinger, arrangementer, koncerter mv.). Lokaletilskuddet udgør en forholdsvis stor værdi, ikke mindst fordi fx Kunstforeningen hidtil har haft fuld råderet over lokaler på Jernbanepladsen. Da foreningerne ikke er folkeoplysende foreninger, er kommunen ikke forpligtet (jf. Folkeoplysningsloven) til at stille lokaler til rådighed. Orkestrene har siden kommunens afhændelse af Kulturhuset i 2016 haft behov for eksterne koncertfaciliteter med fast scene, tilskuerpladser, lyd, lys mv. Kommunen har de seneste år afholdt udgifter til leje, opsætning og betjening af koncertsale m.v. (i fx Parkkapellet, Microsoft, Idrætsbyen) for i alt kr. i 2017 og anslået kr. i Tilskud til de ni foreninger udgør en stor del af kommunens samlede budget til eksterne, ikkekommunale kulturtilbud. I 2018 udgør dette budget i alt kr., hvoraf kr. er afsat til kulturforeninger og orkestre/kor, kr. til Kulturfondens frie aktivitetsmidler samt kr. til understøttelse af orkestrenes aktiviteter på andre lokaliteter. Som det fremgår af modellen nedenfor disponerer de ni foreninger over knap ¾ af budgettet i 2018 og 56 pct. ( kr.) af de samlede midler går til orkestrene. Model 1 - Støtte til kulturforeninger og -aktiviteter (ekskl. kommunale tilbud) 27% 17% De fem kulturelle foreninger De fire orkestre og kor 56% Øvrige kulturforeinger og -aktiviteter Side 4 af 9

45 Egen-økonomien i foreningerne er generelt god og ingen af foreningerne er med kommunens tilskud økonomisk udfordret. De fleste foreningers regnskaber balancerer, så der årligt er et mindre over-/underskud på kr. En række foreninger har oparbejdet større opsparinger (fx Historisk Topografisk Forening, Harmoniorkestret og Symfoniorkestret, ca kr.) eller på anden vis opnået formuer (Kunstforeningen og Elverhøjkoret, ca kr.) som følge af overdragelse af tidligere kommunale fonde (Fennebergs Mindefond samt Ulvedalsfonden). Alle foreninger og orkestre/kor opkræver medlemskontingent, som udgør en fast del af foreningernes indtægtsgrundlag. Derudover opkræver en del af foreningerne/orkestre entré for deres koncerter (Jazzklub, Musikforening, orkestre), mens andre aktiviteter er gratis (kunstudstillinger, kor-optrædener, kulturhistoriske foredrag). Med entréindtægter, medlemskontingent, honorarstøtte fra Kunststyrelsen til aflønning af professionelle kunstnere (Musikforening, Jazzklub) og det kommunale tilskud har foreningerne et forholdsvist stabilt indtægtsgrundlag. Størrelsen på kommunens støtte er historisk betinget og varierer fra forening til forening. Der er således ikke en sammenhæng mellem støttebeløb og de omkostninger, der er forbundet med de aftalte hovedaktiviteter (de udøvende orkestre/kor undtaget, idet støttebeløbet er fastsat efter oprindelige udgifter til dirigenter). Der er med tilskudsaftalerne uklart, om den kommunale støtte gives til foreningernes generelle drift eller til udgifter relateret til de konkrete borgerettede aktivitetsmål. Aftalerne omtaler på den ene side støtten som et generelt driftstilskud til foreningernes virke og knytter samtidig støtten op på konkrete aktivitetsmål. Kommunen yder generelt ikke tilsvarende fast tilskud til andre foreningers drift, hvorfor kulturelle foreninger og orkestre/kor synes at have opnået en historisk særstatus. Alle ni foreninger har modtaget økonomisk støtte i mere end ti år, og ingen nye/andre foreninger har i perioden opnået aftale om tilsvarende. Der er således tale om en forholdsvis stabil støtteordning, der omvendt ikke i særlig høj grad inviterer til nytænkning og fornyelse af kommunens frivillige kulturtilbud. Samtidig tyder det på, at det i praksis er svært at omlægge støtten, selv når præmisserne for aftalernes indgåelse ændres markant. Fx er Elverhøjkoret gået fra at være et kor med 80 medlemmer til i foråret 2018 kun at have ca. 20 medlemmer. Ønsker man fortsat at støtte kulturelle foreninger og orkestre/kor, bør det overvejes: Om der skal sikres en større grad af gennemsigtighed og sammenhæng mellem støttebeløb og omkostninger relateret til de borgerettede tilbud (aktivitetsstøtte). Om aftalerne fortsat skal være flere-årige af hensyn til langtidsplanlægning og eventuelle aftaler om ekstern (privat eller statslig) finansiering. Dog med krav om genforhandling, hvis forudsætningerne for aftalen ændrer sig. Om der skal skabes en mulighed for løbende og fleksibelt at indgå aftaler med nye aktører og dermed understøtte andre og nye kulturgenrer og målgrupper. Om der ønskes sammenhæng mellem den ønskede strategiske udvikling på kulturområdet generelt og de aftalte aktivitetsmål. Om andelen af forhåndsreservering af det samlede budget skal ændres, således at vægtningen mellem arrangementer ændres og der skabes en større fleksibilitet. Side 5 af 9

46 2. Borgerettede aktiviteter Alle kulturelle foreninger og orkestre/kor bidrager til kommunens udbud af kulturoplevelser af høj kunstnerisk kvalitet med deres åbne arrangementer. De fem kulturelle foreninger tilbyder oplevelser baseret på professionelle kunstnere/fagpersoner, hvorimod de fire orkestre/kor præsenterer egne produktioner på amatørbasis. Tabel 3 - Borgerettede aktiviteter og publikum Genre Forening Aktiviteter, årligt Målgrupper, primære Publikum årligt, ca. Musik Lyngby-Taarbæk Jazzklub jazzkoncerter (LTK) Foreningens medlemmer Voksne og seniorer i LTK Netværk og entusiaster 950 Lyngby-Taarbæk Musikforening Bellmanselskabet Lyngby-Taarbæk Brassband Lyngby-Taarbæk Harmoniorkester Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester 8 klassiske koncerter (LTK) 1-2 koncerter (LTK) 2 koncerter (DK) 6-8 koncerter (LTK) 2-4 koncerter (DK/EU) 3-5 koncerter (LTK) 3-4 koncerter (DK) 5 koncerter (LTK) 5 koncerter (DK) Kor Elverhøjkoret Deltagelse i 6-9 arrangementer (LTK) Kunst Kulturarv Lyngby-Taarbæk Kunstforening Historisk Topografisk Forening Foreningens medlemmer Voksne og seniorer i LTK Netværk og entusiaster Foreningens medlemmer Voksne og seniorer Netværk og entusiaster Sjælland/Hovedstadsområdet Netværk og entusiaster Voksne og seniorer Sjælland/Hovedstadsområdet Studerende (udøvere) Netværk og entusiaster Voksne og seniorer Sjælland/Hovedstadsområdet Musikskoleelever i LTK Gymnasieelever i LTK Netværk og entusiaster Voksne og seniorer Sjælland/Hovedstadsområdet Lokale borgere Voksne og seniorer Børn og familier 25 udstillinger (LTK) Foreningens medlemmer Voksne og seniorer i LTK Kunstnere og entusiaster 8 arrangementer (LTK) (udflugter, foredrag) Foreningens medlemmer Voksne og seniorer i LTK Historieinteresserede Ikke opgjortt Foreningerne står generelt for tilbud af høj kunstnerisk kvalitet indenfor deres genre/kunstart, og medvirker med deres udbud af aktiviteter til at profilere Lyngby-Taarbæk Kommunes kulturprofil. Der er samlet set en overvægt af aktiviteter/tilbud indenfor musikgenren, ligesom den væsentligste målgruppe er voksne og seniorer. Samtidig bidrager tilskudsmodellen med foreninger og kor kun i meget lille grad omfang til udviklingen af nye målgrupper, nye lokale samarbejder og nye typer borgerettede aktiviteter/kunstgenrer. Alle aktiviteter annonceres offentligt i såvel lokale (digitale og trykte) medier som nationale formidlingsplatforme (Biletto.dk, Kultunaut mv.) og tiltrækker et forholdsvist stort publikum. Det er imidlertid vurderingen, at tilskuerne primært findes blandt foreningernes egne medlemmer, samt blandt netværk og entusiaster indenfor den specifikke genre. Hvor de kulturelle foreninger primært udbyder aktiviteter i Lyngby-Taarbæk, har de udøvende orkestre et bredere virke, og tilbyder typisk også et tilsvarende antal koncerter udenfor Lyngby-Taarbæk. Brassbandet, Symfoniorkesteret og Harmoniorkestret giver koncerter i hele hovedstadsområdet. Side 6 af 9

47 Ønsker man fortsat at støtte kulturelle foreninger og orkestre/kor, bør det overvejes: Om der i en fremtidig støttemodel bør indarbejdes specifikke krav til form, indhold samt annoncering, så kulturudbuddet også inkluderer flere/andre aktører, flere/andre genrer (lyd-/lyskunst, dans/performance, festival/ events) og flere/andre målgrupper. Om der som alternativ til faste, årlige tilskudsaftaler ønskes mere fleksibilitet ved fx at støtte specifikke, udvalgte borgerettede arrangementer (koncerter, udstillinger mv.) på linje med fx aktivitetstilskud fra kommunens Kulturfond. 3. Medlemsrettede aktiviteter De ni foreningers lokale medlemstal (LTK borgere) varierer fra og afspejler i en vis udstrækning graden af lokal forankring. De kulturelle foreninger fremstår generelt mere lokalt forankrede (Bellmanselskabet undtaget) som følge af deres lokalt bosatte medlemmer, som tilbydes adgang og deltagelse i de lokale borgerettede aktiviteter. Medlemskab giver typisk adgang til fordelagtige priser på entré, deltagelse i udflugter og foredrag samt mulighed for at indgå i sociale arrangementer, lokale samarbejder og frivilligt forenings- og bestyrelsesarbejde. Orkestrene har derimod meget få lokalt bosatte medlemmer (Harmoniorkestret og Elverhøjkoret undtaget), idet de især orienterer sig mod hovedstadsregionen og rekrutterer medlemmer fra nær og fjern. Især Brassbandet og Symfoniorkestret har en meget lav andel af medlemmer fra Lyngby-Taarbæk Kommune og graden af lokalt frivilligt engagement er derfor varierende. Som udøvende amatørmusikere er orkestrenes primære formål at sikre egne medlemmer mulighed for kunstnerisk udfoldelse og dygtiggørelse. Fx deltager orkestrene jævnligt i nationale/internationale konkurrencer og opnår gode placeringer. Samtidig tilbyder de borgerettede koncerter i kommunen som del af aftalevilkårene for modtagelse af kommunal støtte. Den lokale tilknytning har orkestre/kor i kraft af deres tidligere formaliserede samarbejde med Musikskolen som overbygningsensembler og korets tidligere bidrag til forestillingerne i Ulvedalene. Tabel 4 Medlemmer Forening Medlemmer Heraf bosat LTK Lyngby-Taarbæk Jazzklub (93 pct.) Lyngby-Taarbæk Musikforening (98 pct.) Bellmanselskabet (21 pct.) Lyngby-Taarbæk Kunstforening (64 pct.) Historisk Topografisk Forening (81 pct.) Lyngby-Taarbæk Brass Band 32 4 (13 pct.) Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester 77 4 (5 pct.) Lyngby-Taarbæk Harmoniorkester (91 pct.) Elverhøjkoret (70 pct.) Alle kulturelle foreninger og orkestre/kor bidrager som frivillige med såvel tid som viden til at fastholde et stærkt, aktivt og toneangivende borgerengagement indenfor den kunstneriske aktivitet, som de hver især udbyder/udøver. Den frivillige indsats udgør i sig selv en værdi for medlemmer og for publikummer. De ni foreningers tilskudsaftaler adskiller sig dog markant fra andre tilsvarende foreninger på kultur- og fritidsområdet, idet de både modtager lokaletilskud og tilskud til deres Side 7 af 9

48 voksenrettede medlemsbaserede aktiviteter. Ingen andre kultur- eller fritidsforeninger modtager tilskud til medlemsrettede aktiviteter for voksne, idet kommunale tilskud som hovedregel kun gives indenfor rammerne af Folkeoplysningsloven, dvs. som lokaletilskud til folkeoplysende foreninger, til børn/unge aktiviteter og til decideret voksenundervisning i regi af aftenskoler. Disse støttemuligheder udgør betydelig lavere beløb end støttebeløbene i de ni tilskudsaftaler. Da krav om folkeoplysning samtidig indebærer, at foreningsaktiviteterne er åbne for alle, er de omtalte orkestre (som følge af bl.a. optagelseskrav) ikke støtteberettiget. Således findes der i Lyngby-Taarbæk en lang række andre frivillige foreninger/klubber, som kunne være interesserede i faste tilskudsaftaler med højere tilskudsbeløb. Tabel 5 Andre kulturelle foreninger med/uden tilskud (udvalgte eksempler) Type Navn Støtteform Medlemmer Folkeoplysende Lyngby-Taarbæk Teaterbørn Lokaler, tilskud til børn/unge 31 foreninger Lyngby Rytmisk Musikforening Lokaler 11 Foreningen Etnisk Rock i Taarbæk Lokaler 6 Foreningen af øvelokaler i Kgs. Lyngby Lokaler 35 OBG Brass Lokaler 24 Gospel Generation Lokaler, tilskud til børn/unge 14 Taarbæk Fiskernes Sangforening Brage Lokaler 28 Frejas Sal Lokaler Ny Lyngby Fotoklub Lokaler 38 Kunstnergruppen Frederiksdal Lokaler 12 Aftenskoler Kuhlau Koret (aftenskole) Tilskud til voksenundervisning - Juniorstrygerne i Lyngby Tilskud til voksenundervisning - Gospelkoret Faith (aftenskole) Tilskud til voksenundervisning - Driftsaftaler Musikforeningen Templet Driftstilskud Kulturstedet Lindegården Driftstilskud Øvrige - uden Fortunfortets Venner tilskud (eks.) Arkæologigruppen Flækken Lokaler (uden aftale) Lyngbymøllernes Venner Chili Chicks I praksis kommer tilskudsaftalerne med de ni foreninger til at udgøre en betydelig støtte til udvalgte borgeres mulighed for at dyrke et stærkt interessefællesskab indenfor særlige genrer i højere grad end at ramme en bredere målgruppe med brede kulturtilbud. Ingen af de tre nabokommuner har i dag faste flerårige aftaler om støtte til foreninger. Både Gentofte og Rudersdal kommuner har tidligere haft tilsvarende faste støtteordninger, men yder i dag alene tilskud til konkrete aktiviteter. Begrundelserne for nedlæggelse af ordningerne har primært været ønske om en større fleksibilitet og mere strategisk anvendelse af midlerne, så der løbende kan udpeges og udvikles nye aktiviteter målrettet nye målgrupper. Ønsker man fortsat at støtte kulturelle foreninger og orkestre/kor, bør det overvejes: Om det bør være et eksplicit kriterium for at modtage fast tilskud, at der hos tilskudsmodtagere er et betydeligt lokalt medlemskab og dermed et betydeligt virke for at understøtte lokalt engagerende fællesskaber. Om den fremtidige støttemodel i højere grad skal sidestille frivillige foreninger og give flere mulighed for at få fast tilskud alternativt at ingen får mulighed for fast tilskud, og at der dermed er større fleksibilitet og flere midler til løbende uddeling blandt en bredere aktørgruppe. Side 8 af 9

49 Om tilskuddet til Elverhøjkoret bør vurderes særskilt, da forudsætningerne for aftaleindgåelse er markant ændrede (lavere medlemstal, uklar organisering, lavere aktivitetsniveau, tilknytning til Ulvedalene). Samlet konklusion Med de nuværende ni aftaler understøtter kommunen et omfangsrigt kulturtilbud af høj kunstnerisk kvalitet, som er drevet af frivillige aktører og dermed fremmer et stort lokalt engagerende fællesskab på kulturområdet. Samtidig peger evalueringen på, at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem støttebeløb og aktiviteter, og at tilskudsmodellen samlet set støtter en forholdsvis lille og stabil kreds af aktørers tilbagevendende aktiviteter indenfor især musikgenren og målrettet voksne/seniorer. Side 9 af 9

50 Kommunaludvalget KOU alm. del Bilag 97 Offentligt nærdemokrati 11 eksempler på nærdemokrati I de danske Kommuner Mere end 100 borgere deltog i Ballerups borgerhøring om nærdemokrati lørdag d. 2. februar 2008 på KDAS i Skovlunde. Foto: Jesper Ludvigsen 1

51 Indhold Ballerup Kommune: Nærdemokrati er et fælles ansvar...4 Odense Kommune: Borgerpanelet er et godt pejlemærke...6 Morsø Kommune: Kodeks for borgerne skal styrke dialogen på Mors...8 Svendborg Kommune: Dialog på borgernes præmisser...11 Holbæk Kommune: Lokaldemokrati i praksis...14 Hedensted Kommune: Lokalrådene er politikernes rodnet...16 Næstved Kommune: Land og by knyttes sammen...18 Vejle Kommune: Tag afsæt i borgernes egne ressourcer...20 Odder kommune: Digital borgerinddragelse virker i Odder...23 Esbjerg Kommune: Frivillighedspolitik hjælper sårbare borgere i Esbjerg...26 Gribskov Kommune: Håndbog viser vej for borgerinddragelse i Gribskov

52 FORord Et godt nærdemokrati kan ikke styres centralt fra. Det skal udspringe og spire gennem lokalt engagement og lokale ideer, og fra dem som har fingrene nede i den lokale muld. Nærdemokratiet skal formes af dem, som har beslutningerne tæt på, og der skal være plads til variation og inspiration. Der skal kunne tages hensyn til de mange lokale forskelle, som landets 98 kommuner heldigvis også byder på. De 11 eksempler, Indenrigs- og Socialministeriet og KL i fællesskab har fundet og fremhævet i denne publikation, er fremragende eksempler på dette. Eksemplerne er vidt forskellige og spænder fra frivillighedspolitikker for samarbejdet med sociale foreninger, strategier for borgerinddragelse og lokaldemokrati, udvikling af borgerinddragelse gennem borgermøder og anvendelsen af lokalråd, til de mere konkrete eksempler som uddannelse af udviklingsagenter, nedsættelse af lokaludvalg, elektroniske borgerpaneler og tv-transmittering af byrådsmøder på nettet, formulering af kodeks for borgerne i kommunen og udarbejdelse og brug af en håndbog for borgerinddragelse. De valgte eksempler dækker langt fra alle de gode tiltag, der findes ude i kommunerne, men de viser en alsidighed og et engagement i arbejdet med nærdemokratiet. De bekræfter samtidig, at nærdemokratiet står højt på dagsordenen i mange kommuner, og at kommunerne har taget udfordringen op og arbejder målrettet med at få nærdemokratiet til fortsat at udvikle sig. Det er vores håb, at eksemplerne kan være til inspiration for alle, der arbejder med nærdemokrati i kommunerne. Erik Fabrin og Karen Ellemann 3

53 Nærdemokrati er et fælles ansvar Ballerup Kommune Har søsat en strategi for nærdemokrati og borgerinddragelse, der får direkte indflydelse på kommunens måde at træffe politiske beslutninger på Af Søren Peder Sørensen En målrettet kommunikation. Fokus på inddragelse af grupper, som let overses. En reel og åben beslutningsproces. Det er nogle af de hovedpunkter, som indgår i resultaterne fra den store borgerhøring, som Ballerup kommunalbestyrelse i samarbejde med Teknologirådet gennemførte i februar En hel dag arbejdede borgere og politikere med, hvordan man styrker nærdemokrati og borgerinddragelse. I dag er kommunalbestyrelsen i fuld gang med at implementere nogle af de over 50 forslag, som er blevet formuleret. Konkret betyder det, at kommunen indfører en fast procedure for, hvordan borgerne kan blive inddraget, når der skal udformes nye politikker i kommunen. I hvert enkelt tilfælde skal der tages politisk stilling til, hvordan formen for borgerinddragelsen skal være, og hvilke borgere der skal høres. Det sker jo, at vi ikke får spurgt folk, selvom vi har et ønske om at inddrage borgerne. Derfor er det vigtigt, at vi med strategien sikrer os, at det ikke kikser. Der skal være en fast procedure. Jeg mener, at der i alt, hvad vi foretager os, skal være en plan for, hvordan borgerne inddrages, siger borgmester Ove E. Dalsgaard (S). Andet end et kundeforhold Ballerup Kommune har mange års tradition for at inddrage råd, bestyrelser, foreninger og erhvervsliv i forbindelse med den politiske beslutningsproces. Den nye strategi rækker videre, da den sætter fokus på at inddrage den enkelte borger. Borgerne kan bidrage med lokal viden, som beslutningstagerne har brug for at kende til for at træffe gode beslutninger, fortæller stadsarkitekt Anne-Gitte Hjort, der er én af tovholderne i nærdemokratiprojektet. Det rækker ud over et kundeagtigt forhold, hvor kommunen yder servicetilbud. Her handler det om at inddrage borgeren som medborger ikke som enkeltperson eller som bruger af de kommunale ydelser. Vi opfordrer til, at borgeren bidrager med et samfundsansvar, med tanke for helheden. Vores strategi er så at sige at få borgeren ud af busken, siger hun. Forvaltningen og kommunalbestyrelsen forpligtes på i hvert enkelt tilfælde at overveje, hvem man skal høre. Og hvor man skal tage hensyn til, hvordan man kommer i dialog med grupper af borgere, som er relevante, men som ikke selv henvender sig. Det rejser en række spørgsmål om kommunikation. Inviterer man til en dialog, har det større effekt at sende et personligt brev til en borger end at indrykke en fælles annonce i for eksempel Ballerup Bladet. Desuden indgår oprettelsen af en nærdemokratiportal på kommunens hjemmeside som en vigtig faktor. Her kan man gøre brug af interaktive funktioner som blogs og afstemninger. Vi har jo tradition for at indkalde til borgermøder, men ofte 4

54 Borgerinddragelse i Ballerup Indbyggertal i Ballerup Kommune: ( ) Til grund for forslaget ligger Borgernes Idékatalog, hvor 36 udfordringer for at kunne udvikle nærdemokratiet i kommunen er formuleret, foruden 51 konkrete forslag til at tackle disse udfordringer. Ballerup Kommunes nærdemokratiportal: Mere end 100 borgere deltog i Ballerups borgerhøring om nærdemokrati lørdag d. 2. februar 2008 på KDAS i Skovlunde. Foto: Jesper Ludvigsen ser vi, at det er de lidt ældre aldersgrupper, der møder op, mens vi har svært ved at nå de unge og de travle børnefamilier. Hertil kommer andre barrierer, for eksempel sprogproblemer i forhold til indvandrergrupper, erkender Anne-Gitte Hjort. Gennemsigtighed Et af resultaterne fra den store borgerhøring er, at inddragelsen af borgerne skal ske tidligt i den politiske beslutningsproces, og den skal være reel. Et af kravene er, at der skal ske en opfølgning og tilbagemelding om sagens videre forløb til deltagerne i en inddragelsesproces. Borgernes bidrag til debatten skal så vidt muligt være aflæselige og genkendelige, enten direkte i beslutningernes indhold eller i et forord, en dagsordenstekst eller lignende, hvor der gøres rede for de politiske valg og prioriteringer, der ligger til grund for den endelige beslutning. Kommunikationen skal være åben og professionel. Kommunikationsformen skal tilpasses formålet og vil være forskellig, alt efter om formålet eksempelvis er at informere eller at gå i dialog med borgerne. I kommunikationen skal det altid overvejes, hvordan man når målgruppen: Skal der kommunikeres via særlige medier, kontaktpersoner eller andet, hedder det i Strategi for Nærdemokrati. Nu gælder det så om at føre de mange ideer og visioner ud i livet. En stor opgave venter for kommunens ansatte, der skal implementere borgerinddragelsen i kommunens hverdag. Der arbejdes blandt andet med en værktøjskasse, som skal være en hjælp til at gennemføre forskellige proces- og mødetyper. Det er en svær øvelse at implementere denne tankegang. Det kræver en lang proces, hvor vi alle skal vænne os til formen. Men Strategi for Nærdemokrati kan være et redskab til at sikre kontinuiteten, så traditionen for dialog og inddragelse videreføres og udvikles, siger Anne-Gitte Hjort. Eller som kommunaldirektør Anders Agger udtrykte det på borgerhøringen i februar: Det repræsentative demokrati kan ikke alene sikre engagement og fælles ansvar i hverken store eller små fællesskaber. Derfor bruger vi borgerinddragelse som et redskab. Men redskabet skal bruges med omtanke. 5

55 Borgerpanelet er et godt pejlemærke Odense Kommune har gode erfaringer med et elektronisk borgerpanel, når kommunen skal have sin politik i høring. En meget høj deltagelse imponerer borgmesteren Af Søren Peder Sørensen I Odense er brugen af et elektronisk borgerpanel et vigtigt element i kommunens politik om øget borgerinddragelse. Og de foreløbige erfaringer ser lovende ud. Første gang, borgerpanelet blev spurgt, var i marts 2008, da det skulle forholde sig til en række spørgsmål i forbindelse med byrådets visionsforslag At lege er at leve. Et repræsentativt udvalg på borgere blev spurgt, og af dem svarede 85 procent tilbage med bud på, hvordan Odense skal være som by. Det digitale borgerpanel skal gøre det lettere for kommunen at danne sig et indtryk af borgernes holdninger på en række forskellige områder, siger projektleder og branding-konsulent Rune Bager, der sammen med projektleder Martin Petersen har udviklet borgerpanelet i samarbejde med konsulentfirmaet Enalyzer. Til forskel fra en meningsmåling kan den bruges til mere åbne besvarelser, hvor borgeren uddyber, hvad han eller hun mener. Derved kan der dukke nye holdninger og synspunkter op i debatten, siger han. I 2008 er der indtil videre gennemført tre undersøgelser, nemlig den om visionsforslaget, én om kommunens miljøpolitik og én om de trafikale forhold i midtbyen. Den fjerde undersøgelse beskæftiger sig med bosætningsmønstret i kommunen. At lege og leve Borgerpanelets svar giver en række vigtige pejlemærker for politikerne om, hvad de skal prioritere. Eksempelvis viste visionsdelen, at knap 70 procent var enige i, at sloganet At lege er at leve er et godt mål at have for en by. De oplever, at læring og udvikling gennem leg er en positiv ting, men også fordi de mener, at det skaber udvikling og nytænkning. Omvendt gav kritikerne i borgerpanelet udtryk for, at sloganet var ukonkret og useriøst. Én anførte, at en vision skaber ingenting, en by skaber ingenting, det gør individerne, som bor i samfundet. I undersøgelsen om miljøpolitikken, hvor 65 procent af de inviterede borgere deltog, pegede et flertal på, at kommunen skal satse på at blive landets grønneste storby. Desuden står vedvarende energi og styrkelse af den kollektive trafik højt på borgernes ønskeliste. Netværk i boligområder Det elektroniske borgerpanel er en vigtig brik i den politik om øget borgerinddragelse, som Odense Byråd vedtog i juni Overordnet bygger politikken på, at den skal styrke kommunikationen mellem borgere og politikere og udbygge borgernes og lokalområdernes mulighed for at få større indflydelse på egne forhold. Desuden skal den ses i tæt sammenhæng med en række andre indsatser, for eksempel informations- og kommunikationspolitik, it-udvikling og sundhedspolitik. Konkret har man øget borgerinddragelsen i relation til en formuleret frivillighedspolitik. I lokalområderne er der planer om at oprette styringsnetværk, og man er i færd med at afsøge mulighederne herfor i et enkelt boligområde. Hertil kommer, at borgerinddragelsen knyttes til en række tiltag, der er taget for at forbedre de udsatte gruppers tilværelse i Odense. Borgeren er parat Borgmester Jan Boye (K) betragter borgerpanelet som et godt supplement til kommunens øvrige tiltag om at inddrage 6

56 borgerne, blandt andet borger- og debatmøder. Vi har konstateret, at interessen for de traditionelle offentlige møder har været dalende. I den sammenhæng betragter jeg borgerpanelet som helt uvurderligt, fordi man på en hurtig måde kan komme i kontakt med mange og få et fingerpeg om, hvilken retning vi politikere skal gå. Jan Boye glæder sig over den store deltagelse i borgerpanelet og tilføjer: Borgeren er parat, når han og hun bliver spurgt. Det viser erfaringen. Samtidig indbyder panelet til, at man kan sidde derhjemme i dagligstuen og give sin mening til kende. For mange kan det bedre indpasses i en travl hverdag end at skulle hjemmefra om aftenen for at deltage i et borgermøde, siger han. Borgmesteren understreger, at udfordringen nu er at udvikle processen og sikre, at alle forvaltninger gør brug af borgerpanelet, så det kommer til at indgå som et fast element i kommunens politik om øget borgerinddragelse. Afgørende for borgerpanelets succes er, at kommunen er opmærksom på at tydeliggøre, hvor borgernes mening har givet konkret aftryk og resultater. Ifølge kommunens kommunikationschef, Mads Graves, gælder det i afrapporteringerne, men også i kommunikationen omkring det på blandt andet kommunens hjemmeside. Levedygtigheden af et sådant borgerpanel afhænger helt af, med hvor stor troværdighed vi kommunikerer borgernes svar, så de kan ses i forhold til de reelle beslutninger, politikerne træffer. Det kræver kommunikation, og naturligvis at vi rent faktisk gør det, siger Mads Graves. I Odense er borgeren parat, når hun og han bliver spurgt. Det viser kommunens erfaring med et elektronisk borgerpanel et vigtigt element i kommunens politik om øget borgerinddragelse. Foto: Odense Kommune Borgerinddragelse i Odense Indbyggertal i Odense Kommune: ( ) I august 2006 havde byrådet den første drøftelse om en borgerinddragelsespolitik. På et åbent borgermøde i oktober 2006 gav mere end 100 mennesker deres konkrete bud på øget borgerinddragelse. Efter en høringsrunde vedtog byrådet i juni 2007 forslaget til ny borgerinddragelse, der tager sigte på at styrke kommunikationen mellem politikere og borgere og at udbygge borgernes og lokalområdernes mulighed for at få større indflydelse på egne forhold. Odense Kommunes borgerpanel: PolitikKommunen/Borgerpanel.aspx 7

57 Kodeks for borgerne skal styrke dialogen på Mors I Morsø Kommune har Landdistriktsrådet taget initiativ til at formulere et Kodeks for godt Medborgerskab. Kodekset er det sidste i en række på i alt fem, der skal huske politikere, ledere, mellemledere, medarbejdere og nu også borgere på, at alle morsingboerne har et ansvar for at bevare et levende lokalsamfund Af Annemette Schultz Jørgensen 8

58 Borgerinddragelse i Morsø Indbyggertal i Morsø Kommune: ( ) Projekt Kodeks for godt Medborgerskab har modtaget kroner i støtte fra det daværende Indenrigs- og Sundhedsministeriums Landdistriktspulje og kroner fra LAG Thy-Mors. Kommunen har selv givet kroner og Landdistriktsrådet kroner. Og endelig har BG-fonden/Bikubenfonden støttet med kroner. Følg projektet på Hvis man er morsingbo, så er der klare forventninger om, hvordan man skal optræde i lokalsamfundet og over for hinanden. Et nyt Kodeks for godt medborgerskab skal minde borgerne om, at de alle skal tage del i udviklingen i kommunen. Foto: Bo Lehm Nielsen/Morsø Folkeblad. Som det første af sin slags i Danmark samler Morsø Kommune borgere og lokale foreninger om at formulere et Kodeks for godt Medborgerskab. Kodekset vil tage form af en række hensigtserklæringer formuleret af borgerne til borgerne, og det skal være med til at fastholde en aktiv og demokratisk dialog på øen. Vi udgør et tyndt befolket område, men har altid været vant til, at borgerne tog aktiv del i lokaludviklingen. Men nu begynder vi at mærke, at lysten til at gå ind i foreninger og arbejde aktivt i lokalområdet er faldende. Og det er farligt for et øsamfund som Mors. Kodekset skal være med til at minde os om, at vi alle sammen skal tage del i udviklingen i kommunen, hvis den skal bestå, siger Keld Andersen, som er er formand for Landdistriktsrådet. Han er en af initiativtagerne til Kodeks for godt Medborgerskab, som bliver til i samarbejde med Morsø Kommune og Ungdomsskolen på Mors. For mig er dialogen og den demokratiske samtale noget af det vigtigste for sammenhængskraften i et lokalsamfund som vores. For mig er håbet derfor med dette projekt, at vi får nedfældet et katalog med en række borger til borger-anbefalinger om, hvordan vi gennem en god dialog kan styrke medborgerskabet og dermed som borgere og bestyrelsesmedlemmer i foreninger understøtte en positiv udvikling på Mors, siger Keld Andersen. Cirklen er sluttet Morsø Kommune søsatte i 2006 udviklingsprojektet Vision Morsø 2010, som blandt andet har udmøntet sig i formuleringen af indtil videre fire forskellige kodekser for henholdsvis god politisk ledelse, god topledelse, god mellemledelse, godt medarbejderskab, og nu altså også et femte for godt medborgerskab. Med et Kodeks for godt Medborgerskab får vi sluttet cirklen i vores arbejde med at udvikle kodeks for alle i hele kommunen. Det betyder, at vi kommer til at have en rød tråd igennem hele vores samarbejde, fra det politiske niveau over det ledelsesmæssige, til medarbejderne og nu også til borgerne, siger kommunaldirektør i Morsø Kommune, Per Flemming Laursen. Han oplever det som en udfordring i arbejdet med borgerinddragelse, at borgerne og embedsmænd ofte opfatter tingene meget forskelligt. Embedsmændene mener på den ene side selv, at de gør et godt og effektivt stykke arbejde, mens borgerne på den anden side er ved at falde omkuld af utålmodighed. Derfor håber han, at processen med at formulere et kodeks for godt medborgerskab også kan bidrage til, at borgerne får afstemt deres forventninger til hinanden og ikke mindst tydeliggjort dem over for embedsmændene og politikerne i kommunen. 9

59 Kodeks for borgerne skal styrke dialogen på Mors Ingen klassiske møder Konkret er der nedsat en styregruppe for projektet, som har indledt processen med at invitere 21 beboerforeninger og en række interesserede fra Nykøbing til at diskutere og komme med indspark til debatten. Resten af forløbet vil herefter foregå gennem en række stormøder, hvor alle indbyggere på Mors bliver inviteret til at diskutere forskellige overordnede temaer. Blandet andet: Du bor i din naboby, Det offentlige og borgeren, Det gode liv og demokratiet samt Moderne Kommunikationsformer. Projektet blev officielt skudt i gang den 22. oktober 2008 med og af Erik Clausen i Nykøbings teatersal, og hele forløbet bliver fulgt af et filmhold, som efter hvert stormøde lægger resumeklip på en hjemmeside, oprettet til projektet. Til slut klippes en hel film sammen om det samlede projektforløb. Processen er tilrettelagt omkring stormøder og temaer, og det, mener jeg, er godt. Det kommer ikke til at tage form af klassiske møder, hvor kommunen sidder for bordenden og dikterer indholdet, men mere som studiekredse, hvor borgerne sammen diskuterer den fælles kulturarv, vi har på Mors. Hvad er vores fælles historie, hvor er vi på vej hen, og hvilke store udfordringer har vi, hvis vi skal opretholde det lokale demokrati?, siger Per Flemming Laursen. Kodeks for godt Medborgerskab skal ikke opfattes som en løftet pegefinger, som borgerne skal bruge over for hinanden eller vi politikere over for dem. Derimod ser jeg det som et sæt fælles hensigtserklæringer for borgerne, som siger noget om, at hvis man er morsingbo, så har vi altså nogle klare forventninger om, hvordan vi skal optræde i vores lokalsamfund og over for hinanden, for at vi kan føre det videre, siger borgmester Egon Pleidrup (S). Den vurdering er Keld Andersen enig i. Han understreger, at Kodeks for godt Medborgerskab ikke kommer til at handle om offentlig opdragelse af borgerne, men om at give hinanden håndslag på nogle fælles nærdemokratiske ambitioner. Og han håber konkret, at det bliver et dokument, man kan tage frem én gang om året, for eksempel på en fælles demokratidag, hvor man med afsæt i kodeks kan diskutere, hvordan det så egentlig går med dialogen og med samtalen om den fælles udvikling og om nærdemokrati. Forhåbentlig kan det skærpe vores fælles opmærksomhed om, at det kræver noget af os alle sammen som borgere og som aktive medlemmer af foreninger at holde vores lokalsamfund i live, slutter Keld Andersen. Godt og nødvendigt Også borgmester Egon Pleidrup Poulsen (S) roser projektet og kalder det for både godt og nødvendigt for kommunes fortsatte udvikling. 10

60 Dialog på borgernes præmisser I Svendborg Kommune har et nærdemokratiudvalg spurgt kommunens borgere, hvordan de selv synes, den fremtidige dialog med kommunalpolitikerne skal foregå. Det er der foreløbigt kommet 19 dialogmøder og en politikerblog ud af 11

61 Dialog på borgernes præmisser Af Annemette Schultz Jørgensen Fremtidens borgere vil høres og give deres mening til kende i langt flere spørgsmål end tidligere. Og som kommunalpolitikere kan vi lige så godt vænne os til at have langt mere fokus på borgerinddragelse. Her i Svendborg er vi startet med at spørge borgerne, hvordan de selv ønsker at blive inddraget, og hvordan vores dialog skal være. Det er der kommet 19 dialogmøder ud af i alle kommunens skoledistrikter. Resultatet er, at borgerne føler sig hørt, og at vi som politikere føler os mere på forkant med, hvad borgerne mener, inden vi træffer beslutninger, siger borgmester i Svendborg Kommune, Lars Erik Hornemann (V). Det var i forbindelse med kommunalsammenlægningen mellem Svendborg Kommune og de tidligere Gudme og Egebjerg Kommuner, at byrådet i 2006 besluttede at sætte nærdemokratiet på dagsordenen og nedsætte et nærdemokratiudvalg. Nærdemokratiudvalget, der har syv kommunalpolitikere som medlemmer og borgmesteren som formand, skulle arbejde for en tættere dialog med borgerne ikke mindst i kommunens yderområder. Men i stedet for på forhånd at lægge fast, hvordan den nye dialog i storkommunen skulle foregå, besluttede udvalget at spørge borgerne og lade dem sætte rammerne for den fremtidige dialog med kommunalpolitikerne. Vi ønskede at skabe helt nye rammer for en god dialog i øjenhøjde. Men det, der føles som dialog i øjenhøjde for kommunalpolitikerne, behøver ikke føles sådan for borgerne. Derfor ville vi have borgerne til at fortælle os, hvordan de mener, at dialogen skal foregå i fremtiden. Samtidig ville vi gerne have de menige borgere i tale og ikke, som så ofte, kun høre de lokale foreninger og organisationer. Derfor besluttede vi at gribe processen lidt anderledes an, fortæller chefkonsulent Hans Ibsen, der er sekretær for nærdemokratiudvalget. Ambassadører Hans Ibsen startede selv processen med en telefonundersøgelse blandt lokale ildsjæle i Svendborg Kommune, som blev spurgt, om de var interesseret i en tættere dialog med kommunens politikere, hvordan den dialog i givet fald skulle foregå, og om de kunne tænke sig at deltage som ambassadører i processen. Reaktionen var udpræget positiv og blev senere fulgt op af en middag for ambassadørerne, som hver især blev bedt om at finde tre til fire personer i deres bagland, som man også kunne invitere med i processen. Sammen med kommunens foreninger og organisationer fik alle herefter en invitation til et borgermøde, hvor borgerne selv skulle være med til at sætte præmisserne for, hvordan den fremtidige dialog med kommunalpolitikerne skulle foregå. En stor del af diskussionen på det borgermøde handlede om at få folk til at sætte ord på, hvordan de opfatter deres lokalområde. For det er dér, dialogen skal tage sit afsæt. Vi fandt ud af, at mange opfatter skolerne som det primære samlingssted i lokalområderne og altså definerer deres lokale tilknytning til et område ud fra skolen. Derfor besluttede vi at lade skoledistrikterne danne rammen for kommunalpolitikernes møde med borgerne, fortæller Hans Ibsen. På den baggrund gav borgere og kommunalpolitikere hinanden håndslag på fremover at afholde dialogmøder i kommunens 19 skoledistrikter. I første omgang et til to møder i løbet af det første år og i fremtiden efter behov. Skolerne og lokalområderne arrangerer selv møderne og sætter selv dagsordenen for det, der skal diskuteres. Det første dialogmøde blev afholdt i midten af maj Det sidste blev afholdt i februar 2009, hvorefter det så er planen, at man starter forfra. Én mund og to ører Vi har med det samme kunnet mærke, at det her er en god idé. Tonen og stemningen er anderledes end ved almindelige høringer. Der møder som regel mennesker op, hvilket er rigtig mange, og der bliver virkelig talt i øjenhøjde. Politikernes slogan for de her møder er, at de har én mund og to ører, fordi de skal lytte dobbelt så meget, som de taler. Og det oplever jeg virkelig også, at de gør, siger Hans Ibsen. Han fortæller, at dialogmøderne konkret også virker som øjenåbnere for politikerne, som på de første møder blev bombarderet med trafikale spørgsmål om især cykelstier, hvor de selv havde regnet med at skulle tale om børnepasning. Det er utrolig godt med de dialogmøder. Vi får som politikere fanget nogle emner tidligt, så vi er mere på forkant 12

62 med de beslutninger, vi skal træffe, end vi var før. Vi finder ud af, hvad borgerne ser som de vigtigste problemstillinger i lokalområderne, inden vi træffer beslutninger, og det er da langt bedre end at finde ud af det bagefter, siger Lars Erik Hornemann. For at kunne fortsætte den dialog, der igangsættes på dialogmøderne, besluttede nærdemokratiudvalget efter de første møder at oprette en portal, Svendborgbloggen, på kommunens hjemmeside, hvor borgerne i dag frit diskuterer videre, og hvor udvalgets medlemmer hver især har en blog. De syv medlemmer har siden fået undervisning i, hvordan man bedst holder gang i dialogen gennem blogging, og i dag lever diskussionerne efter møderne gerne videre elektronisk. Dialogen på dialogmøderne er kommet virkelig godt fra start, mens den på portalen stadig er i en læreproces. Både for borgerne og for politikerne. Men vi er sikre på, at den elektroniske debat giver mulighed for at holde liv i diskussionerne lidt længere, og derfor er den vigtig, slutter Hans Ibsen. 19 dialogmøder med borgerne i Svendborg Kommune gør, at borgerne føler sig hørt, og at politikerne er mere på forkant med, hvad borgerne mener. Det er borgerne, der sætter rammerne for den fremtidige dialog med kommunalpolitikerne. Foto: Thomas Larsen / Polfoto Borgerinddragelse i Svendborg Indbyggertal i Svendborg Kommune: ( ) Svendborg Kommunes dialogmøder kan følges på kommunens særlige hjemmeside Mit Svendborg på: På samme site kan man følge med i politikernes blog. 13

63 Lokaldemokrati i praksis Mangfoldigheden og diskussionen trives i Holbæk Kommune, hvor man afsøger nye veje i forhold til lokaldemokratiet. Udgangspunktet er en solid politisk forankring af samarbejdet med lokalområderne Af Søren Peder Sørensen Hvordan flytter man flere beslutninger tættere på borgerne, selv om der i fysisk forstand er blevet længere til rådhuset? Det var et af de centrale spørgsmål i forbindelse med sammenlægningen af de fem kommuner Holbæk, Jernløse, Svinninge, Tornved og Tølløse til det, som nu hedder Holbæk Kommune. Udfordringerne er store i forhold til lokaldemokratiet, når man går fra 77 byrådsmedlemmer til 31 i en kommune, der arealmæssigt spænder vidt og dækker over en stor variation af selvstændigt bæredygtige lokalsamfund. Løsningen blev dannelsen af et lokalt forum i hvert af de 17 lokalsamfund samt et for Holbæk By. Det særlige ved modellen er, at lokalforaene er nøje forbundet med det formelle politiske system og i dag fungerer som en integreret del af det. Det er vigtigt for os, at det ikke bliver en gentagelse af gamle dages sogneråd. Vi taler ikke om et repræsentativt demokrati. Det handler om, at enhver borger inviteres med til at gøre en indsats, når han eller hun finder, at der er et behov, siger borgmester Jørn Sørensen (R). Politisk forankring Den politiske forankring kommer til udtryk ved, at kommunen har etableret en politisk udvalgsstruktur med fem dialogudvalg, der varetager samarbejdet med lokalområderne. Dialogudvalgsformændene er også formænd for de fem stående udvalg. Og de kører efter en fastlagt køreplan, så hvert dialogudvalg besøger de samme tre til fire lokalområder inden for et år. Herefter skifter dialogudvalgene lokalområder, så borgerne indenfor en byrådsperiode møder samtlige byrådsmedlemmer, og byrådsmedlemmerne besøger alle 18 lokalområder. Udvalgsformand Peter Sørensen (V), der er én af de fem politisk valgte dialogformænd siger: Specielt som formænd er vi forpligtet til at stå til rådighed for det lokalområde, som vi har fået udpeget. Ofte klares det via mail, men det hænder også, at vi må stille op til møder ud over de planlagte, siger han. De lokale fora indgår som dialog- og høringspart i alle spørgsmål med relevans for lokalområderne. På dialogmøder kan et hvilket som helst emne rejses. Der har 14

64 været en livlig debat om alt fra svinefarme, over placering af daginstitutioner og til planer om at nedlægge et antal trinbræt på togruten mellem Holbæk og Nykøbing Sj. Trafiksikkerhed er et af de emner, som påkalder sig stor lokal opmærksomhed. Lokale trafikgrupper er blevet nedsat, og mange forslag er i spil om blandt andet at sikre børns skolevej, anlægge flere cykelstier og etablere foranstaltninger, der skal få bilister til at dæmpe farten. Ifølge direktør Lisbeth Moltzen oplever man en mangfoldighedseffekt, som både er en fordel og en udfordring. For grundideen er, at det, som er bedst i et lokalområde, ikke nødvendigvis er godt i et andet lokalområde. Borgmester Jørn Sørensen siger, at den svære øvelse for byrådet bliver at skære igennem. På trafikområdet har vi forslag, der løber op i 80 millioner kroner, men vi har kun 10 millioner kroner at gøre godt for. Det skærper kvaliteten af de politiske argumenter, for vi bliver afkrævet svar på, hvorfor vi har valgt, som vi har gjort. Alligevel medfører en sådan proces, at vi kan træffe mere sikre politiske beslutninger, siger Jørn Sørensen. Demokratisk kapital Mens mangfoldigheden og diskussionen trives i landområderne, kniber det mere med lokaldemokratiet i Holbæk By med sine cirka indbyggere. Byrådet mente, at man kunne gøre som i lokalområderne på landet, men i dag må man erkende, at det at bo i en bydel ikke medfører, at man føler et fællesskab med andre i samme bydel. I øjeblikket eksperimenterer vi med, hvordan vi fanger interessen i byen. Et tema om at være barn og ung i Holbæk By er slået godt an. Ud af denne dialog er der faktisk kommet nyt fokus på arbejdet med integration, siger Lisbeth Moltzen. En anden mulighed for borgerinddragelse er netværkskontrakter, hvor ildsjæle og andre kan få økonomisk støtte til blandt andet at realisere aktiviteter, der henvender sig til børn, unge og ældre. Jørn Sørensen, der har været formand for regeringens tænketank om nærdemokrati siger, at én af grundtankerne bag dannelsen af de lokale fora er at involvere den demokratiske kapital i lokalområdet, så menighedsråd, skolebestyrelser, idrætsforeninger og andre spiller sammen om at løse de opgaver, der er. Vi har som politikere været dygtige til at finde løsninger på ethvert problem, der opstod i et lokalområde og gøre det til et kommunalt projekt. Nu går vi den anden vej og spørger: Hvad kan I selv bidrage med? Det stiller krav til os politikere om at skabe gode betingelser for, at de udfolder dette engagement, siger Jørn Sørensen og tilføjer: Man skal ikke bilde sig selv ind, at man kan lave sådan noget, uden at der opstår konflikter. Det er i virkeligheden meget godt, for det er ud af konflikter, at de gode løsninger opstår. Trafiksikkerhed er et af de emner, som påkalder sig stor lokal opmærksomhed i Holbæk Kommune. Flere lokale trafikgrupper er blevet nedsat, og mange forslag er i spil for at sikre børnenes skolevej. Blandt andet at anlægge flere cykelstier. Foto: Henning Bagger / Scanpix Borgerinddragelse i Holbæk Indbyggertal i Holbæk Kommune: ( ) I foråret 2006 blev der afviklet en række seminarer for borgere, politikere, embedsmænd og organisationer, hvor konceptet og perspektiverne for de nye lokalfora blev belyst og diskuteret. Et lokalforum defineres som et samarbejdsforum, der er åbne for alle lokale interessenter. Alle deltager formelt set på lige fod i diskussioner og beslutninger. I hvert af de 18 lokalområder er der udpeget en fast kontaktperson, der som udgangspunkt er bosat i området, og som koordinerer og formidler kontakten til kommunen. Holbæk Kommunes lokalportal: 15

65 Lokalrådene er politikernes rodnet Høj deltagelse og stor tilfredshed præger arbejdet i de 26 lokalråd i Hedensted Kommune. Borgerne forventer resultater, og det udfordrer politikerne og forvaltningerne Af Søren Peder Sørensen Foruden borgermøder har Hedensted arrangeret en række forskellige aktiviteter for at inddrage borgerne. For eksempel studieture til andre landsbyer og byvandringer. Her er det borgere, der under kommunens Landdistriktkonference i 2007 besøgte Aarstiderne på Barritskov Gods. Foto: Hedensted Kommune / Susanne Ernst Borgerne føler meget for deres lokalområde. De ser en ære i at spille med, og de er parate til at gøre en indsats, når muligheden byder sig. Det er én af de vigtige erfaringer, Hedensted Kommune har gjort i forbindelse med opbygning af 26 lokalråd i en af landets store landkommuner. En evaluering af samarbejdet med de 26 lokalråd viser, at kommunen er kommet godt fra start, når det gælder om at 16

66 inddrage borgerne. 72,8 procent af de adspurgte i lokalrådene er tilfredse med kommunens håndtering. Næsten halvdelen mener, at kommunen lever op til sin vision om, at borgerne skal være tæt på demokratiet, fritidslivet og den kommunale service. Sammenlægningen af de tre kommuner rummede en fare for, at beslutningerne blev rykket væk fra lokalområderne. Med lokalrådene har vi fået genoprettet mulighederne for lokal indflydelse. Jeg synes, at evalueringen af samarbejdet bekræfter dette, siger borgmester Jørn Juhl Nielsen (S). Hedensted Kommune ligger midt i et vækstområde med byer som Horsens, Vejle, Århus og Kolding. Den er et udpræget landområde med ikke færre end 50 små landsbyer. Disse forhold afspejler sig i kommunens vedtagne vision om at bygge på de særlige muligheder, som de enkelte lokalsamfund har. Borgerne giver deres bud Et af de første synlige resultater af samarbejdet har været arbejdet med at lave udviklingsplaner for de enkelte landsbysamfund. Planerne skal opfattes som et inspirationskatalog, hvor borgerne giver deres bud på, hvordan deres lokalområde skal udvikle sig de kommende år. Vi står midt i denne proces, fordi vi ikke kan gennemføre udviklingsplaner for alle lokalområderne på én gang. Vi har oplevet, at der lokalt har været et stort engagement i dette arbejde, med en høj deltagelse på diverse borgermøder. I et af lokalområderne mødte halvdelen af folk op, da udviklingsplanen skulle diskuteres. Det var vel at mærke en landsby med omkring 100 indbyggere, understreger udviklingskonsulent Kim Rosenkilde. Foruden borgermøder har der været arrangeret en lang række forskellige aktiviteter med det formål at få inddraget borgerne, for eksempel studieture til andre landsbyer, byvandringer, landsbyspil og workshops. Og ideerne har været mange og kredser om emner som et styrket netværk mellem nabolandsbyer, øget trafiksikkerhed, anlæg af flere stier for cyklister og fodgængere. Én af udfordringerne i den videre proces bliver at fastholde det store engagement, som er lagt for dagen. For udviklingsplaner er langsigtede, og resultaterne ses ikke her og nu. Derfor er der ifølge Kim Rosenkilde behov for nogle synlige succeser, som giver borgerne oplevelsen af, at de får noget ud af deres engagement, for eksempel foranstaltninger på trafikområdet. Lokalområderne skal vænne sig til at se kommunen som en partner, der ikke nødvendigvis kan bidrage med pengene. Men den kan hjælpe med at udvikle og prioritere opgaverne og bistå, når et lokalområde skal søge økonomiske midler hos fonde og andre, siger han. Resultater er afgørende I Hedensted Kommune er man bevidst om, at man står over for en ny samarbejdsform, som stiller store udfordringer til både forvaltningen og politikerne. På plussiden tæller, at samarbejdet med lokalområderne er politisk forankret i flere af de faste politiske udvalg, blandt andre Temaudvalget, som er et tværfagligt udvalg med tre byrådsmedlemmer. Desuden styrkes samarbejdet af, at kommunen har ansat en såkaldt landdistriktskonsulent, der koordinerer arbejdet. Skønt et stort flertal i evalueringen tilkendegav, at de oplevede en positiv kommunikation mellem kommune og lokalråd, blev der også udtrykt kritik af, at lokalrådene ikke altid får svar tilbage, når de henvender sig skriftligt til kommunen: Man kan ikke have verdens bedste badestrand uden et toilet. Vi kan ikke engang få svar fra dem, intet. Det er simpelthen for dårligt, hedder det for eksempel i evalueringen. Desuden lyder opfordringen til politikerne, at de skal betragte lokalrådene som aktive med- og modspillere, der tages med på råd, når det gælder beslutninger, der vedrører lokalområderne. Borgmester Jørn Juhl Nielsen erkender, at hele demokratiprojektet står og falder med, at borgere, der engagerer sig i deres lokalområde, ser resultater. Det stiller krav til politikerne om at være synlige og have fokus rettet på en decentral struktur. Når man politisk åbner sig til lokalområderne, så er folk parate. De vil gerne have indflydelse. Det er min erfaring, at den mere uorganiserede form, som lokalrådene er udtryk for, slår godt an og byder på en mere levende debat end den mere formaliserede med partimedlemskab osv., siger Jørn Juhl Nielsen. Eller som en borger i evalueringen udtrykker det: Lokalrådene er et knippelgodt initiativ af kommunen og en god mulighed for politikerne til at få et finere rodnet ude i befolkningen, end de ellers ville have. Borgerinddragelse i Hedensted Indbyggertal i Hedensted Kommune: ( ) Teknik- og Forsyningsudvalgene i de tre sammenlægningskommuner Hedensted, Juelsminde og Tørring- Uldum påbegyndte i 2005/2006 arbejdet med at organisere lokalråd. De 26 lokalråd blev dannet på baggrund af 20 borgermøder. Hvert af de 26 lokalråd har en repræsentant siddende i et fælles landdistriktsråd, der er bindeled mellem lokalråd, kommunens administration og byrådet. På baggrund af drøftelser på en kommunekonference i juni 2008 er det hensigten, at Temaudvalget skal arbejde videre med borgerinddragelsesaspektet i kommunen, med henblik på at få udarbejdet en demokratipolitik/-strategi. Hedensted Kommunes landdistriktsudvikling: og 17

67 Land og by knyttes sammen Ønsket om at inddrage de frivillige ildsjæle i lokalområder er et vigtigt element i Næstved Kommunes arbejde med lokaldemokrati Af Søren Peder Sørensen Det at få indflydelse er ikke det samme som at få ret, men det er vigtigt at få en forklaring på, hvorfor tingene blev som de blev. Det var blot et af flere ønsker, som blev udtrykt på en konference, hvor borgerne en hel dag formulerede deres visioner for, hvordan man realiserer lokaldemokrati og borgerinddragelse i Næstved Kommune. Konferencen, der blev holdt i januar 2007, blev en vigtig inspiration for kommunens videre arbejde med at fremme lokaldemokratiet. Borgerhøringer ikke nok Tidlig borgerinddragelse, synlighed og gennemsigtighed i den politiske beslutningsproces er de bærende principper i den vedtagne politik for lokaldemokrati, også kaldet VISTA. Dialogen mellem politikere, borgere og embedsmænd skal være direkte og forpligtende. I vores kontakt med borgerne skal vi hver gang spørge os selv: Har vi tænkt principperne ind i denne kontakt? VISTA skal fungere som en slags tjekliste i den politiske og administrative sagsbehandling, siger udviklingsdirektør Poul Kold. I gamle dage nøjedes man med at indkalde til borgerhøringer, ofte var tingene mere eller mindre lagt fast på forhånd. Udfordringen i dag består i at spørge borgeren tidligt i processen. Spørg først. Beslut dernæst. Ønsket om at gå nye veje i forhold til lokaldemokrati og borgerinddragelse har været i fokus siden forberedelserne med sammenlægningen af Næstved, Fladså, Fuglebjerg, Holmegaard og Suså i én stor kommune. I den proces er der sket en politisk forankring med nedsættelse af et tværgående politisk udvalg, der har forberedt kommunen organisatorisk på de nye lokaldemokratiske tiltag. Udvalget har helt aktuelt indgået et samarbejde med Viborg Kommunes demokratiudvalg for at lære af hinandens erfaringer. Land og by Et af de temaer, der ofte er fremme i diskussioner om lokaldemokrati, er ønsket om at knytte land og by sammen. Næstved by kan som det store bycentrum for eksempel byde på store kulturelle arrangementer. Landdistrikterne kan byde på rekreative oplevelser, lokale kulturarrangementer og meget andet. Lokalområderne rummer mange ressourcer. I de mange foreninger sker der en masse. De har en stor viden om, hvad der skaber trivsel. Udfordringen for kommunen er, hvordan vi kan støtte op om dem reelt og indholdsmæssigt uden at institutionalisere dem. Og hvordan vi kan inddrage deres viden, når kommunen skal træffe beslutninger, der vedrører dem, siger Poul Kold. Det har ført til oprettelse af en lokal aktionsgruppe (LAG), der vejleder i at udforme lokale ansøgninger og indstiller projekter, der kan få kommunal støtte. På kommunens webportal for lokaldemokrati er der skabt en fælles indgang til de godt og vel 50 borgerforeninger, landsbylaug, bylaug og beboerforeninger. Hertil kommer oprettelsen af et elektronisk borgerpanel og nedsættelse af et ungdomsråd, hvor de unge kommer til orde via elektroniske platforme som YouTube, Facebook og sms. Til syvende og sidst handler det om tilliden mellem borger og politiker. Borgeren skal kunne se og følge processen og opleve, at man bliver hørt. Måske ikke hver gang, for sådan er demokratiet, at man ikke får sin vilje hver gang. Det skal hele tiden afvejes i forhold til andre hensyn. Men borgeren har krav på at vide hvorfor. Det handler om ejerskab til beslutningerne, siger Poul Kold. En vision om nærhed Borgmester Henning Jensen (S) siger, at Næstved Kommune lige fra dannelsen af den nye storkommune har vægtet lokaldemokratiet højt. Vores vision er: Næstved Kommune har dialog med og inddrager borgerne. Vi mener, at nærhed, tilhørsforhold og ansvarlighed i lokalområderne har afgørende betydning for en fortsat udvikling af samspillet mellem byrådet og de lokale ildsjæle, og vi har nedsat Udvalget for borgerservice og lokaldemokrati til at varetage dette meget vigtige område, understreger borgmesteren. 18

68 Borgerinddragelse i Næstved Indbyggertal i Næstved Kommune: ( ) I juni 2006 vedtog sammenlægningsudvalget en handlingsplan for arbejdet med borgerinddragelse og lokaldemokrati. I januar 2007 blev et udvalg for Borgerservice og Lokaldemokrati nedsat, og der blev oprettet en tværgående udviklingsforvaltning. I Oktober 2008 vedtog byrådet principper for borgerinddragelse (VISTA-principper). Næstved Kommunes hjemmeside om lokaldemokrati: ByraadPolitik/Lokaldemokrati.aspx Mens Næstved som det store bycentrum kan byde på store kulturelle arrangementer, kan landdistrikterne byde på rekreative oplevelser. Som for eksempel her ved Tylstrup Sø i den tidligere landkommune Fulgebjerg, der nu er en del af Næstved. Foto: Niels Poul Dreyer / Scanpix VISTA De fem principper, kaldet VISTA, står for: Viden: før hver opgave skal det overvejes, hvordan borgeren bedst kan inddrages. I stand til: at borgeren oplever, at der er reelle muligheder for deltagelse. Støtte: kommunen støtter borgeren til deltagelse. Tilknytning: Borgerne inddrages, når de har et tilhørsforhold til et emne eller område. Anledning: vise borgerne, hvad deres deltagelse har givet anledning til. 19

69 Tag afsæt i borgernes egne ressourcer Vil man skabe aktive og levende landdistrikter, skal man bygge videre på de ressourcer og succesoplevelser, som borgerne allerede har. Sådan lyder opskriften bag Vejle Kommunes succes med at uddanne lokale udviklingsagenter 20

70 I Vejle har man givet 30 lokale frontløbere redskaber til at gøre landdistrikterne mere selvbærende og levende. Det har ført til en lang liste af konkrete projekter. I én landsby er der for eksempel blevet lavet nye vandrestier. Her er det gul sti, der afprøves af en gruppe børn. Foto: Foto: Peer Høgsberg Af Annemette Schultz Jørgensen Vejle Kommune har uddannet 30 lokale udviklingsagenter, som fremover skal være med til at holde liv i den lokale udvikling. Metoden er enkel og effektiv: Hent energi i de positive fælles oplevelser og byg videre på det. Borgerne har en ressource, og vil man styrke nærdemokratiet, skal man bruge den ressource. Det her projekt udfordrer de gængse traditioner, for det ser på de muligheder, der er i lokalområderne og ikke på problemerne. Og det er én af forklaringerne på succesen bag projektet, siger borgmester i Vejle Kommune, Leif Skov (S). Projektet hedder ABCD for Landsbyer og bygger videre på en amerikansk metode, hvor man ved at bruge borgernes egen ressourcer og positive erfaringer mobiliserer ny energi til at videreudvikle lokalområdet. Det er så nemt at få øje på alt det, der ikke fungerer i landsbyerne. Nedslidte skoler, købmændene der lukker og lavvande i kassen. Og det er svært at skabe et levende lokalt engagement på baggrund af alt det, der ikke fungerer. Det er til gengæld meget lettere, hvis man starter med at udløse positiv energi ved at snakke om alt det, der fungerer, og det man kan sammen. Det er sådan set den banale hemmelighed bag projektet, siger Peter Septrup, som er projektleder ved Udviklingssekretariatet i Vejle Kommune. Han er daglig leder af projektet, som har uddannet udviklingsagenter i tre landsbyer i kommunen. Selvbærende og levende I Vejle Kommune er vi faktisk heldige, fordi vi har nogle ret levende landsbyer, hvor folk gerne vil bo, selv om de arbejder i de større byer. Men vores udfordring er til gengæld at sikre, at landsbyerne ikke udvikler sig til sovebyer uden netværk og lokalt engagement. ABCD-projektet har handlet om at uddanne lokale frontløbere og give dem nogle redskaber til at gøre landdistrikterne mere selvbærende og levende, siger Peter 21

71 Septrup og fortæller videre, at man i de tre lokalområder har grebet metoden an på samme måde og har været overrasket over, hvor virksomt projektet har været alle steder. Et bærende element er, at man anvender den anerkendende metode. Det har vi gjort ved i starten af forløbet at få de lokale borgere til at fortælle om deres fælles succeser og oplevelser. Der, hvor de har fået noget til at lykkes sammen i landsbyen. Det er en fantastisk øvelse, for når man får folk til at fortælle om succeserne, så fremkalder det en utrolig mængde positiv energi, og det er den energi, der fungerer som benzin for resten af forløbet, fortæller Peter Septrup. Han ser tilgangen som et opgør med den traditionelle og klassiske kommunale problemorienterede metode, da denne kun fokuserer på problemerne frem for muligheder i lokalområdet. Fra drømme til projekter I hver landsby har man gennem lokal annoncering og via ambassadører i de lokale netværk inviteret alle interesserede borgere til uddannelsesforløbet. Uddannelsen har strakt sig over fem aftener fordelt på et halvt år. Den første sigter på at sætte succeserne på dagsordenen og få deltagerne til sammen at formulere drømme for deres lokalområde. På den næste uddannelsesseance er ressourcerne blevet kortlagt og drømmene konkret blevet omsat til projektplaner. De er så blevet præsenteret på den tredje seance, som man kalder fernisering, inden de konkrete projekter er blevet søsat. På fjerde seance har udviklingsagenterne haft mulighed for at få personlig sparring på deres projekter, og endelig har udviklingsagenterne på den sidste uddannelsesseance fået et overblik over, hvad de har lært. Forløbet har vist, at man kan engagere borgerne, skabe nye netværk og ny opmærksomhed omkring lokalområdernes ressourcer ved hjælp af ABCD metoderne, hvor kernen altså har været at uddanne lokale udviklingsagenter, der kan drive de lokale processer, siger Peter Septrup. Det samlede projekt er afsluttet med en evaluering. Den viser blandt andet, at af de 85 deltagere, der mødte op til den indledende seance i de tre landsbyer tilsammen, meldte 50 borgere sig umiddelbart til at deltage. 30 af dem gennemførte det samlede uddannelsesforløb, og i dag er 25 lokale udviklingsagenter forbundet i et nyt netværk, som fremover skal holde metoderne i live og videreføre projektets gode resultater. Også på projektsiden har forløbet givet tydelige resultater. I én landsby er der blevet lavet nye vandrestier, i en anden har man lavet en introfolder til nye indbyggere. Ét sted er der afholdt et musikarrangement, mens man et andet sted har fået etableret en it-cafe for unge og ældre. Og i en af landsbyerne er det desuden lykkedes at bringe sig selv på den politiske dagsorden ved at præsentere en helhedsplan for lokalområdet, som kommunen har taget til sig. Listen af konkrete projekter i forbindelse med forløbet er lang og er jo i sig selv et godt resultat. Men derudover er det målet, at de lokale udviklingsagenter fremover skal kunne bruge de metoder og de ideer, de nu har fået, til at få mobiliseret energien i landsbyerne, når de i fremtiden synes, at den lokale udvikling går i stå, slutter Peter Septrup. Borgerinddragelse i Vejle Indbyggertal i Vejle Kommune: ( ) ABCD står for Asset Based Community Development. Metoden er udviklet af den amerikanske professor John McKnight. ABCD for Landsbyer har været støttet af Velfærdsministeriets Landdistriktspulje med kroner. Lokalområderne Givskud, Øster Starup Sogn og Vandel/ Randbøldal har deltaget. Kommunen besluttede i september 2008 at afsætte kroner om året til uddannelse af udviklingsagenter i kommunens øvrige landsbyer. Randbøldal-Museet set fra gul sti Foto: Foto: Peer Høgsberg 22

72 Digital borgerinddragelse virker i Odder Vil man bruge internettet til at involvere borgerne i nærdemokratiet, skal man som kommunalpolitiker turde sætte de kontroversielle emner på dagsordenen. Det får folk til at blande sig i den kommunale debat også den digitale, lyder rådet fra Odder Kommune, der har ti års erfaring med kommunalpolitik på nettet Af Annemette Schultz Jørgensen Et åbent debatforum, et elektronisk borgerpanel og webtransmitterede byrådsmøder udgør hjørnestenene i Odder Kommunes arbejde med at involvere borgerne i kommunalpolitikken på nettet. Her har man fra starten redet forrest på den kommunale digitale bølge, og da den offentlige sektor tog de første spæde skridt og oprettede offentlige hjemmesider i slutningen af 1990 erne, tog Odder Kommune straks skridtet videre og inviterede borgerne indenfor til åben debat på nettet. Vi har altid været ret ambitiøse på det her område og så faktisk fra starten nogle oplagte muligheder for at komme i tæt dialog med borgerne på nettet. De første år var debatten på vores åbne debatforum dog ret stille og foregik mest på borgernes eget initiativ. Men efterhånden blev vi mere modige i kommunen og begyndte at lægge op til mere kontroversielle debatter. Og det fik skred i deltagelsen, siger Roald Kramer, der er informationschef i Odder Kommune. Han suppleres af kommunens webmaster Claus Buur Rasmussen, som fortæller, at det første dristige forsøg kom med linket Klag din sag, hvor borgerne på kommunens hjemmeside, Oddernettet, fik fri adgang til at klage over ting i kommunen, som de synes burde forbedres. Forsøget viste hurtigt både kommunalpolitikerne og forvaltningen, at den åbne debat på internettet ikke, som man frygtede til at starte med, førte en klagestorm med sig, men tværtimod åbnede op for en direkte og hurtigt kontakt med borgerne. Den erkendelse gav lyst til at arbejde yderligere med borgerinddragelse gennem internettet, og det egentlige gennembrud kom, da man i forbindelse med sammenlægningen besluttede at invitere borgerne til åben debat på nettet med spørgsmålet: Hvem vil du gerne lægges sammen med? Debat med konsekvenser Debatten blev bygget sådan op, at folk først klikkede sig ind på en stemmeseddel og bagefter blev ledt direkte ind i et debatforum. Og det kickstartede simpelthen en kæmpe og meget ophedet debat blandt både politikere og de omkring 500 borgere, der deltog, som hurtigt viste, hvor splittet befolkningen var omkring sammenlægningen. Og det fik konsekvenser for, hvordan resten af processen kom til at køre, siger Claus Buur Rasmussen. Den vurdering er borgmester Niels-Ulrik Bugge (V) enig i. Selvom debatten om sammenlægningen foregik i mange andre fora, så er der ingen tvivl om, at den på nettet var afgørende for, at byrådet fik øjnene op for, hvor delte vandene var i kommunen. Og det betød, at man endte med at lægge spørgs- 23

73 Digital borgerinddragelse virker i Odder målet ud til vejledende folkeafstemning, siger borgmesteren. Siden har man lagt flere store debatter ud på nettet, herunder spørgsmålet om, hvorvidt 7.-klasserne i landsbyskolerne i kommunen skulle flyttes eller ej samt spørgsmålet om, hvorvidt Odder Sygehus skulle lukkes. Og hver gang har erfaringen været den samme. Vi har lært, at hvis man vil i dialog med borgerne på nettet, så skal man turde lægge de kontroversielle temaer ud, for det får folk til at melde sig ind i debatten. Det kræver mod fra politikerne, for man kan jo ikke styre den elektroniske debat, men det giver også en god og tæt dialog med borgerne, siger Claus Buur Rasmussen. Foruden det åbne debatforum har man siden oprettet et elektronisk borgerpanel, hvor politikerne kan spørge borgerne om dette eller hint, når de har brug for at høre deres mening om et givent politisk emne. Til forskel fra det åbne debatforum er borgerpanelet lukket og har andre fordele. Folk har jo på forhånd selv meldt sig til borgerpanelet, og derfor ved man, at der her er tale om en gruppe borgere, som man kan regne med vil svare, når man spørger dem. Det kan man ikke med et åbent debatforum. Det gør det lettere at styre og arbejde med, siger informationschef Roald Kramer. Når det passer borgerne Som seneste skud på den elektroniske stamme besluttede Odder Kommune i 2007 at oprette Odder NetTV på kommunens hjemmeside. I dag tv-transmitteres alle byrådsmøder, og forud for møderne er dagsordener og dokumenter til mødet gjort tilgængelige for borgerne på nettet. Det første transmitterede byrådsmøde blev fulgt af 150 mennesker, hvilket jo var fantastisk. Siden har det stabiliseret sig på omkring 30 borgere, hvilket fortsat er langt flere end de fire-fem borgere, der mødte op til møderne før. Men med til succeshistorien hører også, at der er omkring borgere, der klikker sig ind og ser møderne bagefter. Og det bekræfter for os, at behovet er der, og at mediet gør det muligt for borgerne at følge debatterne, når de har tid, og det passer ind i deres liv. Og det er jo netop meningen med at transmittere møderne via hjemmesiden, siger Roald Kramer. Han fortæller videre, at man på sigt håber på at kunne etablere en selvstændig tv-kanal i Odder med eget studie og nyhedsmagasin, som giver mulighed for at vise indslag fra livet i kommunen. Vi vil fortsætte med den positive udvikling, som internettet betyder for vores dialog med borgerne. Selvom det ikke er alle borgere, der benytter sig af internettet, så er der ingen tvivl om, at debatten på hjemmesiden bringer nogle nuancer og noget ny næring ind i de politiske diskussioner, og det er givtigt for os som kommunalpolitikere, siger borgmester Niels-Ulrik Bugge (V). Borgerinddragelse i Odder Indbyggertal i Odder Kommune: ( ) Foruden Debatforum, Borgerpanel og Odder NetTV, kan man på OdderNettet komme i kontakt med politikerne på links som: Skriv til din politiker, Forslag til Lokalplaner, Giv os et praj, Klag din sag og Afstemninger. Følg med i debatten på Oddernettet på: Som det seneste skud på den elektroniske stamme i Odder Kommune tv-transmitteres alle byrådsmøder. Hvert møde følges af cirka 30 borgere og borgere ser senere møderne på nettet. Foto: Mikael Rieck 24

74 25

75 Frivillighedspolitik hjælper sårbare borgere i Esbjerg I Esbjerg Kommune danner en frivillighedspolitik grundlag for et gensidigt forpligtende samarbejde mellem kommunen og de frivillige sociale foreninger. For kommunen betyder politikken, at man i dag har én fælles indgang til alle foreningerne i kommunen, som omvendt har fået en direkte adgang til en løbende dialog med kommunalpolitikerne Af Annemette Schultz Jørgensen Et velfungerende frivilligt socialt arbejde er et utroligt værdifuldt supplement til den offentlige indsats over for de socialt sårbare. Og vi er jo som kommune afhængige af de frivillige sociale foreninger, ligesom de er afhængige af os. Derfor så vi alle en gensidig fordel i at kunne forpligte hinanden på det fremtidige samarbejde ved at udarbejde denne frivillighedspolitik, siger borgmester i Esbjerg Kommune, Johnny Søtrup (V). Baggrunden for frivillighedspolitikken var kommunesammenlægningen mellem de tidligere kommuner Esbjerg, Bramming og Ribe i 2006, og med den et forsøg på at samle de tre kommuners forskellige traditioner for samarbejde med frivillige sociale foreninger. I de tre kommuner var der forskellige måder at gribe samarbejdet med de frivillige sociale foreninger an på. Så med sammenlægningen så vi et behov for at få forenet kræfterne i den ny storkommune. Frivillighedspolitikken handler derfor om, at vi nu alle sammen har givet hinanden håndslag på nogle fælles visioner og mål med det frivillige sociale arbejde, fortæller Henning Andersen, der er sekretariatschef i Socialog Arbejdsmarkedsforvaltningen i Esbjerg Kommune. Initiativet til frivillighedspolitikken kom i starten af 2006 fra de frivillige sociale organisationer selv gennem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg. Det var især til glæde for foreningerne i de to mindre kommuner, Bramming og Ribe, hvor man var bange for at miste kontakten til det politiske system i en ny storkommune. Kommunalpolitikerne tog imod idéen med kyshånd, og en fælles arbejdsgruppe blev nedsat. Der blev kort efter indkaldt til borgermøde for alle de næsten 100 foreninger i de tre kommuner. Her diskuterede man praksis for samarbejdet i de tre kommuner og fik afstemt forventningerne til, hvordan et fælles fremtidigt samarbejde skulle foregå. Endnu en arbejdsgruppe blev nedsat, som udarbejdede et konkret forslag til en frivillighedspolitik, der siden blev sendt i høring og politisk godkendt i december Foreningerne har deltaget lige så aktivt i formuleringen af frivillighedspolitikken, som vi har i kommunen. Det har været vigtigt for understregningen af, at vi står sammen i arbejdet om at støtte de socialt sårbare, og at det samarbejde nu altså også hviler på et fælles dokument, siger Marianne Mulvad Poulsen, som er projektmedarbejder i Social- og Arbejdsmarkedssekretariatet og kontaktperson i kommunen for samarbejdet med de frivillige sociale foreninger. Hendes synspunkt deles af Britt Schak Hansen, der er daglig leder af Vindrosen. De frivillige sociale foreninger har fra starten været meget engagerede i processen, og det har givet os et stærkt ejerskab til frivillighedspolitikken. Og det gør os helt klart mere bevidste om, hvad vi har fået lovning på af kommunen, siger hun. 26

76 Borgerinddragelse i Esbjerg Indbyggertal i Esbjerg Kommune: ( ) Esbjerg Kommunes første frivillighedspolitik er siden blevet revideret. Fremover er det planen, at dokumentet tages frem hvert andet år og revideres, når der er behov for det. De frivillige sociale foreninger har fra starten været meget engagerede i processen med at udarbejde en frivillighedspolitik i Esbjerg Kommune. Initiativet til frivillighedspolitikken kom fra de frivillige selv gennem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg. Foto: Christer Holte Respekt for hinanden Udover at skitsere baggrund og formål med frivillighedspolitikken, indeholder frivillighedspolitikken de fælles visioner for det frivillige sociale arbejde i Esbjerg Kommune, ligesom dokumentet skitserer en række fælles principper og værdier. Herunder at foreningerne og kommunen har respekt for hinandens arbejde og udviser gensidig forståelse, tolerance og hjælpsomhed. Vi skal som kommune løse vores opgaver over for de mere udsatte borgere, som det står nedfældet i lov om social service, men der findes en række opgaver, som ligger udover det, vi kan. For eksempel sådan noget som at etablere selvhjælpsgrupper og netværksgrupper, og der har vi virkelig brug for de frivillige. Frivillighedspolitikken tjener derfor først og fremmest det formål, at vi nu har givet hinanden håndslag på, at vi med hver vores styrker vil støtte og respektere hinanden i det arbejde. Derudover siger frivillighedspolitikken også mere specifikt, hvordan vi sammen vil løfte den indsats. Og det er jo også et vigtigt element, siger Henning Andersen. Én fælles kanal Konkret fortæller frivillighedspolitikken således, at Borger & Sundhedsudvalget én gang om året indkalder alle frivillige sociale foreninger til møde, hvor det fælles samarbejde og indsatsen over for kommunens udsatte bliver diskuteret. Her har foreningerne mulighed for at se politikerne i øjnene, og her er der ikke andet på dagsordenen. Frivillighedspolitikken giver os mulighed for at holde kommunen fast på det, de lover os, og vi henviser meget til den, når vi er i dialog med kommunen. Derudover betyder det årlige møde rent konkret, at vi har en direkte dialog med kommunen, hvor vi drøfter ting og ikke mindst også giver input til den handleplan, som kommunen udarbejder på vores område, hvert andet år. Og det er en stor fordel, siger Britt Schak Hansen og bliver suppleret af formanden for Borger & Sundhedsudvalget, Finn Lambek (S): For både politikere og administration er det også en klar fordel, at vi ikke altid skal i dialog med de hen ved 100 forskellige foreninger for at være sikre på, at alle er blevet hørt. Vi har nu én fælles kanal at samarbejde med, siger han og fortæller videre, at et af de synlige resultater af det forenede samarbejde er, at man har ført ideen om et fælles frivillighedshus fra Esbjerg Kommune videre til de to andre byer. Der er oprettet en satellit til Vindrosen i Ribe, ligesom man i det kommende år vil arbejde videre med at oprette en satellit i Bramming. 27

77 Håndbog viser vej for borgerinddragelse i Gribskov I Gribskov Kommune har man udviklet en håndbog for kommunens medarbejdere, der skal sætte nye standarder for inddragelse af borgerne. Håndbogen videreudvikles løbende på nye politikområder og tiltag, senest i forbindelse med kommunens service- og kvalitetspolitik 28

78 Af Annemette Schultz Jørgensen Mødet mellem borger og kommune tager mange former. For eksempel brugen af daginstitutioner. I forbindelse med tilblivelsen af Gribskovs håndbog for borgerinddragelse inviterede man til en generel debat om den offentlige service, og om hvordan den kan blive bedre. Foto: Erik Refner / Scanpix Det gamle ideal om kummefryserpolitikeren i tæt daglig dialog med borgeren er efterhånden langt fra virkelighedens verden. Vi har derfor længe haft behov for at forny normerne for mødet mellem borgere og politikere i den nye kommunale virkelighed. Sådan siger kommunaldirektør i Gribskov Kommune, Mogens Hegnsvad, om baggrunden for kommunens håndbog for borgerinddragelse. Han forklarer, at man har benyttet sammenlægningsprocessen mellem Helsinge og Græsted-Gilleleje Kommune til at øge kvaliteten i politikernes kontakt med borgerne. I forbindelse med sammenlægningen afholdt man en række åbne temamøder for alle borgere. Flere af dem handlede om inddragelse, og her opstod ideen om en håndbog i borgerinddragelse. På den gammeldags måde indkaldte man per automatik bare til høringer eller borgermøde, når man ville inddrage borgerne. Det ville vi forbedre, siger Mogens Hegnsvad og fortæller, at man derfor i den nye Gribskov Kommune besluttede at igangsætte et omfattende og tværgående arbejde med borgerinddragelse med deltagelse fra hele byrådet og alle fagudvalg. Målet var at udvikle og afprøve metoder til borgerinddragelse og i samme forbindelse at få metoderne beskrevet og samlet et sted. Konkret er resultatet blevet til en håndbog, der både klæder medarbejdere og politikere på til at arbejde mere struktureret med inddragelse. Håndbogen er blevet til i takt med, at de nye metoder er blevet afprøvet på kommunens nye politiker. Arbejdet med borgerinddragelse og med håndbogen har været gennemgribende og utrolig givtigt på mange måder. For os som kommunalpolitikere har det blandt andet skærpet bevidstheden om, at vi kan have forskellige roller i mødet med borgerne. Og jo mere velforberedte og strukturerede vi er i vores dialog med borgerne, jo mere får vi også igen, siger borgmester Jannich Petersen (V). Et levende produkt I dag fungerer håndbogen som et elektronisk dokument på kommunens hjemmeside, som alle og enhver kan slå op i. Håndbogen er inddelt i syv kapitler efter de spørgsmål, man som medarbejder bør stille sig selv forud for planlægningen af et inddragelsesforløb. For eksempel: Hvad skal man gøre sig af overvejelser, inden man inddrager borgerne, hvilke processer og metoder kan man anvende, og hvordan kan man ikke mindst evaluere et inddragelsesforløb? Selvom den endelige version af håndbogen blev godkendt i september 2008, opfatter vi den som et levende produkt, udviklet som et løsbladssystem. Vi tilføjer nye sider hver gang, vi har afprøvet eller udviklet nye inddragelsesmetoder på nye politikområder, fortæller Mogens Hegnsvad. 29

79 håndbog viser vej for BorgeriNddragelse i gribskov det har man netop gjort i forbindelse med udformningen af kommunens nye service- og kvalitetspolitik, som er blevet til i en tæt dialog med borgerne med afsæt i nye inddragelsesmetoder. inger marie vynne er vicekommunaldirektør og har været tovholder på processen. hun fortæller, at hvor man normalt inddrager borgerne for at høre deres holdning til et konkret politikområde, har det nye blandt andet været, at man har ønsket at få borgernes generelle holdning til mødet mellem borgerne og kommunen. for at være helt sikker på at det budskab kom igennem, og at dialogen med borgerne ikke kom til at handle om alt for konkrete ting, har vi været tydelige i vores kommunikation i processen. vi har kommunikeret bredt gennem plakater, postkort og i den lokale ugepresse og hele tiden gjort opmærksom på, at vi inviterede til en generel debat om den offentlige service, og om hvordan den kan blive bedre. ikke kun ved at invitere borgere til at fortælle om deres forventninger til mødet med kommunen, men også ved at invitere medarbejderne til at fortælle om deres forventninger til borgerne, siger inger marie vynne. hun fortæller videre, at man ad samme kanaler meget bevidst har forsøgt at få fat i den menige borger og ikke kun repræsentanter fra foreninger og bestyrelser. lyttende politikere konkret har man i forbindelse med service- og kvalitetspolitikken inviteret til en række dialogmøder, som har været organiseret anderledes end hidtil. det nye har blandt andet været, at borgerne har været de primære aktører på møderne. de er blevet inddelt i grupper, som har skullet diskutere principper for god offentlig service, alt imens kommunalpolitikerne har cirkuleret mellem grupperne og overvejende været i en lyttende position. processen har været støttet af en konsulent, så der har været hånd i hanke med forløbet. men derudover har det sådan set været borgerne, der har talt og politikerne, der har lyttet. og det har været en ny og utrolig givtig måde at samarbejde med borgerne på, siger inger marie vynne. metoderne fra forløbet er siden blevet opsamlet og beskrevet og indgår nu som et nyt afsnit i håndbogen for borgerinddragelse. BorGerinddrAGelse i GriBsKov indbyggertal i gribskov kommune: ( ) gribskovs håndbog for borgerinddragelse kan findes på: under politik og lokaldemokrati. de syv kapitler i bogen beskriver: introduktion, hvordan man tænker i inddragelse og samspil, de generelle processer og metoder, tjeklister og oversigter, erfaringer med inddragelse, hvordan man evaluerer og nyttige links. 30

80 31

81 Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Tlf Fax vfm@vfm.dk KL Weidekampsgade 10, Postboks København S Tlf Fax kl@kl.dk 32

82 Fremtidens lokaldemokrati Inspiration til den lokale debat om demokrati og borgerinddragelse

83 Fremtidens lokaldemokrati KL oktober 2004 Forlagsredaktion og produktion: Grafisk tilrettelægning: Rumfang Tryk: Arco Grafisk A/S KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk

84 Indhold Forord 5 1. Borgerne og det lokale demokrati 6 2. Nye udfordringer for borgerinddragelsen i lokalsamfundene 8 3. Fra brugerdemokrati til medborgerdemokrati 9 4. Borgerinddragelse som bevidst valg Borgerinddragelse hvorfor, hvordan, hvornår? Kommunalpolitik som en proces 18

85

86 Forord Forord En tæt dialog mellem borgere og kommunalpolitikere har altid været krumtappen i kommunalpolitikken. Dialogen og dialogformerne har udviklet sig over tid, og generelt er kommunerne meget opmærksomme på behovet for, at borgerne inddrages i hverdagens demokrati frem for blot at tilkendegive deres holdning ved kommunalvalget hver fjerde år. De seneste to årtier er der foregået en decentralisering af kompetence fra kommunalbestyrelser til institutioner. Der er indført brugerbestyrelser på de væsentligste kommunale serviceområder, og der er oprettet rådgivende råd. Samtidig arbejder mange kommuner med indsamling af borgernes og brugernes holdninger til den kommunale service og politik. Men borgerinddragelsen kan forbedres. Ikke mindst med det sigte, at den i højere grad skal inddrage borgerne som medborgere med ansvar over for helheden frem for blot som brugere af bestemte kommunale ydelser. Opgave- og strukturreformen er en god anledning for kommunerne til at sætte fokus på, hvordan borgerne bedst inddrages i de politiske processer. KL anbefaler, at borgerinddragelsen tilrettelægges efter lokale ønsker og behov, og at det nøje afvejes, hvad borgerinddragelsen skal bidrage med i den konkrete situation. Frem for alt skal borgerinddragelsen tage pejling af borgernes ønsker og forventninger til inddragelse. I dette inspirationskatalog er der samlet en række kommunale erfaringer med borgerinddragelse i forskellige sammenhænge, som andre kommuner kan lade sig inspirere af i det videre arbejde med udvikling af borgerinddragelsen. Fremtidens lokaldemokrati er ét af to kataloger samt et hæfte, som sætter fokus på fremtidens kommunalpolitiske arbejde, borgerinddragelse og lokaldemokrati: Fremtidens kommunalpolitiske arbejde perspektiver og anbefalinger. Fremtidens kommunalbestyrelse inspiration til den lokale debat om organisering, arbejdsformer og politikerroller. Fremtidens lokaldemokrati inspiration til den lokale debat om demokrati og borgerinddragelse. En række kommuner har på forskellig vis bidraget med inspiration, synspunkter og erfaringer som led i udformningen af dette inspirationskatalog. Der skal lyde en stor tak for indsatsen til alle. Tak til Århus Kommune, Hillerød Kommune, Sallingsund Kommune, Ballerup Kommune, Jelling Kommune, Allerød Kommune og Esbjerg Kommune. Hæftet og de to kataloger findes på KL's hjemmeside 5

87 Fremtidens lokaldemokrati 1. Borgerne og det lokale demokrati Det er en myte, at borgerne har mistillid til eller føler sig fremmede over for kommunalpolitikken. Faktisk er borgerne ganske godt tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i deres nære dagligdag. Det er den kortfattede konklusion på en række af de senere års forskningsundersøgelser af borgernes forhold til det lokale demokrati og deres lokaldemokratiske engagement. Fra formelle politiske kanaler til de uformelle og situationsbestemte. Fra påvirkning af politiske beslutninger til påvirkning af implementering af beslutninger. Fra kollektive handlinger til individuelle handlinger. Fra sager med kollektivt sigte til sager, der angår den enkelte/familien. Magtudredningens hovedkonklusioner fra 2003 peger på, at selv om valgdeltagelsen er lidt højere ved folketingsvalgene end ved kommunalvalgene, oplever borgerne, at deres indflydelsesmuligheder er bedre, når det gælder de kommunalpolitiske beslutninger. Samtidig er borgerne generelt af den opfattelse, at kommunalpolitikerne er lettere at få i tale end landspolitikerne. En undersøgelse fra Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet viser, at danskerne ikke behøver at frygte for det lokale demokrati i nye og større kommuner. Undersøgelsen, der blev offentliggjort i oktober 2003, konkluderer, at borgernes oplevelse af det lokale demokrati ikke er ringere i store kommuner end i små næsten uanset, hvilket parameter der måles på. Det gælder fx borgernes interesse for kommunalpolitik, deres viden om kommunale forhold og deres tillid til det politiske systems aktører og institutioner. Forskydning i borgernes deltagelse Borgernes engagement og deltagelse i det lokale demokrati mellem valgene er ifølge Magtudredningens konklusioner forholdsvis højt set i en international sammenhæng og den sociale skævhed relativt lille. Den politiske interesse og indsigt er stigende, selv om mange borgere ikke er aktivt engageret i hverdagens demokrati mellem kommunalvalgene. Men det er værd at notere sig, at borgernes politiske deltagelse har forskudt sig: Netop forskydningen i deltagelsesformerne sætter naturligt fokus på kommunalpolitikken, fordi det er dér, hvor den overordnede fordeling af velfærden, inden for den lovgivning som Folketinget beslutter, gennemføres. Det er i kommunerne, at størstedelen af Folketingets lovgivning på velfærdsområdet bliver nærværende for borgerne og føres ud i livet. Derfor kan mange borgere bedre og mere umiddelbart forholde sig til at påvirke udmøntning af lovgivning og den lokale prioritering end til at engagere sig i større landspolitiske problemstillinger. Forskydningerne i deltagelsesformerne er ikke nødvendigvis udtryk for, at folk er blevet mere snæversynede, egoistiske eller mangler samfundsmæssigt engagement. Forklaringen er måske snarere, at folk lægger indsatsen der, hvor de har de bedste muligheder for at få indflydelse og føler et personligt engagement. Undersøgelser viser, at borgerne som udgangspunkt er villige til solidarisk at bære byrder, når det opleves som nødvendigt. Magtudredningen konstaterer, at når den modsatte opfattelse synes udbredt blandt politikerne, er forklaringen formentlig, at de i disse situationer ofte møder borgerne som brugere eller interesserepræsentanter, der naturligvis kæmper for deres særinteresser. Borgerne har en berettiget forventning om, at politikerne lytter til dem og går i dialog med dem, og borgerne reagerer negativt, hvis der åbenlyst handles hen over hovedet på dem. Borgerinddragelse er derfor et centralt element i dialogen mellem borgere og kommunalpolitikere, og inddragelsen må tilrettelægges såle- 6

88 Demokrati des, at den passer til borgernes ønsker og behov. Blandt andet kan den faldende interesse i at stille op til fx skolebestyrelserne tages som et udtryk for, at borgerne i mindre grad er interesseret i at blive valgt til formelle organer. Engagement af mere ad hoc-mæssig karakter fx afgrænsede projekter med en kortere tidshorisont synes at have en bredere appel. Når det gælder de formelle rammer for borgerinddragelse, er lovgivningen én ting. I kommunalbestyrelsen bliver det hurtigt til en debat om, hvilken rolle brugerbestyrelserne skal spille, og hvilke kompetencer de skal have. Borgerinddragelsen bliver altså påvirket fra flere sider og på forskellige måder. Formelle krav til borgerinddragelse Kultur og traditioner i kommunen Borgernes krav og forventninger Generelt har kommunalbestyrelsen den fulde beslutningskompetence i forhold til den kommunale styrelseslov. De formelle lovgivningsmæssige krav til borger- og brugerinddragelse findes især inden for bestemte sektorområder. Kommunalbestyrelsesvalg Borgerinddragelse Lovgivning Krav til inddragelse af borgerne eksisterer primært i lovgivningen på plan- og miljøområdet i forbindelse med vedtagelse af kommuneplaner og lokalplaner. Resultatet af høringerne er ikke retligt bindende for kommunalbestyrelsen. Krav til inddragelse af brugere kendes bl.a. fra den sociale servicelov og fra folkeskoleloven, hvor brugere, forældre og andre pårørende inddrages i driften af den enkelte institution via valg af repræsentanter til institutionens bestyrelse. Kommunen er endvidere ifølge serviceloven forpligtet til at nedsætte bruger- og pårørenderåd med rådgivende og indstillende funktioner i forhold til kommunalbestyrelsen. Det samme er tilfældet med fx ældreråd og integrationsråd. 7

89 Fremtidens lokaldemokrati 2. Nye udfordringer for borgerinddragelsen i lokalsamfundene Nogle af de nye kommuner tegner til at blive så store geografisk, at der efter dansk målestok bliver langt fra de små lokalsamfund til rådhuset. Omvendt trækker it-udviklingen i retning af, at fysisk afstand vil få en mindre selvstændig betydning. Begge dele må der tages højde for, når kommunens samlede borgerinddragelsespolitik formuleres. Filosofien bag 1970-reformen var, at kommunen skulle udgøre ét fællesskab. I dag er udviklingen, at kommunen snarere udgør et fællesskabernes fællesskab af lokalområder, foreninger, projekter, initiativer og institutioner. Det er kommunen, der binder de mange fællesskaber sammen, og det er kommunen, der har ansvaret for, at det store fællesskab udvikles i harmoni. Rammer for lokalt engagement Borgerinddragelse i lokalområderne stiller krav til kommunalbestyrelsen om at tilrettelægge hensigtsmæssige politiske processer i forhold til lokalområderne. Men det er helt afgørende, at der ikke rokkes ved kommunalbestyrelsens beslutningskompetence, fx ved at der oprettes lokaludvalg med selvstændige kompetencer. For en nærmere diskussion af de problemstillinger, der knytter sig til oprettelse af lokaludvalg, henvises til inspirationskataloget Fremtidens kommunalbestyrelse inspiration til den lokale debat om organisering, arbejdsformer og politikerroller. Af hensyn til helheden og til borgernes mulighed for at placere et entydigt politisk ansvar er det naturligvis kommunalbestyrelsen, der skal have ansvaret for og kompetencen til at prioritere på tværs og afveje særinteresser over for hinanden. Ellers vil den nye kommunes evne til at træffe de nødvendige beslutninger og til at prioritere svækkes. Kommunalbestyrelserne skal skabe rammer for et lokalt engagement i de rent lokale anliggender og opmuntre til, at borgerne selv tager initiativ til udvikling af deres lokalområde. Borgerne i lokalsamfundene skal kunne inddrages i beslutningsprocessen og have reel mulighed for indflydelse på udviklingen i deres nærmiljø. Fx i form af selvforvaltning på nogle afgrænsede områder, hvor der stilles en pose penge til rådighed fra kommunalbestyrelsens side til bestemte formål og konkrete projekter. 8

90 Brugerdemokrati og medborgerdemokrati 3. Fra brugerdemokrati til medborgerdemokrati Det er vigtigt, at den lokale debat om, hvordan borgerne bedst inddrages, tager udgangspunkt i de erfaringer og traditioner, der knytter sig til dialogen mellem borgere og politikere i kommunen. Når talen falder på borgerinddragelse i den landspolitiske debat, lægges der ofte stor vægt på øgede kompetencer til brugerbestyrelserne. Men fokus i borgerinddragelsesdiskussionen kan med fordel bredes ud. Det er fundamentalt for et velfungerende lokalt demokrati, der bygger på repræsentativt demokrati, at det fortsat er kommunalbestyrelsen, der har den centrale rolle i beslutningsprocessen. Der er mange borgere, der enten ikke magter eller ikke ønsker at engagere sig i lokalpolitikken. De har lige så stort et krav på at blive tilgodeset som dem, der mestrer at formulere deres ønsker. Her spiller kommunalbestyrelsen en afgørende rolle. Som nævnt er der en tendens til, at borgernes engagement forskydes fra sager med et fælles sigte til sager, der aktuelt angår den enkelte og dennes familie. Den største lokaldemokratiske udfordring i de kommende år består i det perspektiv derfor i at få borgerne til at engagere sig bredere i de kommunalpolitiske beslutningsprocesser som medborgere med ansvar for helheden frem for blot som brugere, der er optaget af egne forbrugsmuligheder og mere isolerede interesser. Brugerdemokratiet har ofte social slagside. Magtudredningen konkluderer, at valgdeltagelsen til skolebestyrelser og daginstitutionsbestyrelser er skuffende lav og generelt faldende. Og at det er de veluddannede forældre, der deltager i valgene, og som vælges til bestyrelserne. I modsætning til deltagelsen ved kommunalvalgene er den sociale skævhed ved valg til brugerbestyrelser således markant. Brugerdemokratiet bør ud fra det synspunkt ideelt set suppleres med et stærkere medborgerdemokrati, hvor borgerne inddrages og er med til at kvalificere den politiske debat og de politiske beslutninger ud fra et bredere perspektiv end deres eget. Et stærkere medborgerdemokrati kommer ikke af sig selv og må derfor bygge på at finde nye veje til at inddrage borgerne bedre i den politiske beslutningsproces og i udviklingen af kommunen. Kommunalbestyrelsens helhedsansvar Kommunalbestyrelsen prioriterer de lokale samfundsmæssige ressourcer ud fra en betragtning om, hvad der som helhed gavner lokalsamfundet. Helhedssynet på alle borgeres vegne er et helt afgørende særkende ved kommunalbestyrelsen som omdrejningspunktet i kommunens funktion som fællesskabernes fællesskab. Kommunalbestyrelsen er garanten for, at også de mindre ressourcestærke borgeres interesser varetages. Ellers mister de politiske beslutninger deres legitimitet. Den rette form for borgerinddragelse på det rette tidspunkt kan være et vigtigt skridt på vejen til at styrke medborgerskabet med ansvar for helheden. Folkeligt engagement kræver, at det repræsentative demokrati suppleres med et medborgerdemokrati. Og valget af inddragelsesform skal være bevidst. 9

91 Fremtidens lokaldemokrati 4. Borgerinddragelse som bevidst valg Borgerinddragelsen skal bredes ud, både når det handler om at formulere politik og udføre beslutninger i praksis. Men borgerinddragelse tager tid, og der skal gives rum for en reel og reflekteret dialog med borgerne. Borgerinddragelse må aldrig blot blive en legitimerende blåstempling af beslutninger, der allerede er taget. Konkret handler Århusmodellen om måden, hvorpå borgerinddragelsen foregår, og hvordan processen kan påvirke de endelige resultater. Fokus ligger på borgerinddragelse i forhold til tre niveauer: Kommunalbestyrelsen må gøre sig klart, hvad den vil og kan bruge borgerinddragelsen til. Alt efter om der skal formuleres strategier og politik, prioriteres på tværs eller gennemføres planer og projekter, er der forskellige inddragelsesformer, der er mere hensigtsmæssige end andre. Samtidig skal mulighederne for inddragelse stå klart for borgerne. Derfor kan kommunalbestyrelsen med fordel formulere en strategi for, hvordan borgerne skal inddrages i forskellige sammenhænge. Århus Kommune: Århusmodellen for borgerinddragelse Et eksempel på en sammenhængende borgerinddragelsesstrategi på alle niveauer findes i Århus Kommune, hvor byrådet i april 2004 vedtog den såkaldte Århusmodel, der indeholder principper for, hvordan borgerinddragelsen skal foregå i kommunen. Forud var gået et 4-årigt pilotforsøg med at forbedre dialogen mellem kommunen og et af kommunens lokalområder samt internt i lokalområdet. Det overordnede niveau, hvor der formuleres politikker og planer for kommunen som helhed. Mellemniveauet, hvor der er tale om planer og projekter for et større geografisk område eller udvalgte tværgående temaer, som ofte retter sig mod bestemte målgrupper. Det lokale niveau, hvor det angår et mindre geografisk område. Modellen skal anvendes bredt på alle opgaveområder i kommunen, når der er behov for dialog og debat med borgerne om strategier, sektorpolitikker, planer og projekter. Århus Kommune har fastlagt et sæt grundprincipper, som bl.a. sikrer, at det bliver obligatorisk at overveje og fastlægge en konkret borgerinddragelsesstrategi, at spillerummet for indflydelse altid skal tydeliggøres, og at der gælder særlige krav om begrundelse, når kommunen lægger op til at ændre det, som borgerne forstår som gældende aftaler. Århusmodellens 8 grundprincipper er: 10 Ved at analysere forskellige cases var det muligt at formulere et sæt principper for dialogen mellem kommunen, borgerne og interesseorganisationer, herunder de lokale fællesråd, der typisk fungerer som paraplyorganisation for foreningslivet i lokalområderne. Ved at formulere principperne på skrift gøres de synlige både for borgere og for forvaltning også selv om det i flere tilfælde blot er et spørgsmål om at nedfælde det, man gør i forvejen på papir. 1. Borgerinddragelsen skal tage afsæt i Århus Kommunes værdier. Dialogen skal foregå ligeværdigt og i åbenhed. 2. Borgerinddragelse er en obligatorisk overvejelse i startfasen af en opgave. Omfanget og karakteren af borgerinddragelsen skal fastlægges individuelt i startfasen for hver enkelt opgave. 3. Borgerne har som minimum en ret til at blive hørt. Blandt andet via en udvidelse af den lovfæstede høringsret. 4. Hvis en gældende plan ændres, så skal det begrundes, hvorfor aftalen laves om. Borgere og

92 Borgerinddragelse virksomheder kan have disponeret i forhold til eksisterende planer, hvorfor der skal være særlig opmærksomhed på at forklare, hvorfor planen ønskes ændret. 5. Borgerne skal have reelle muligheder for at deltage. Blandt andet skal der tilstræbes repræsentativitet, spillerummet for indflydelse skal være klart, inddragelsen skal ske tidligt i processen, debatmaterialet skal være forståeligt og tilgængeligt, og der skal lægges vægt på gode kompromisløsninger. 6. Det private engagement i kommunens eller lokalområdernes udvikling skal fremmes. Borgerinddragelsen skal fremme den enkeltes engagement, navnlig borgeres, foreningers og investorers egne initiativer. 7. Samarbejdet med råd, foreninger og organisationer skal fastholdes og udvikles. På værktøjssiden skal kommunale hjemmesideløsninger udvikles ud fra samarbejdspartnernes behov, og den elektroniske kommunikation skal forenkles og forbedres. 8. Processer, metoder og faglig kompetence skal løbende evalueres og udvikles. Fokus på metode- og kompetenceudvikling i borgerinddragelsen, herunder bl.a. projektledelse, information, konfliktløsning og dialogbaseret planudarbejdelse. Århusmodellen er stadig så ny, at den ikke er gennemført i fuldt omfang endnu. I forvaltningen arbejdes der på at udforme konkrete drejebøger på de enkelte opgaveområder, og der aftales procesforløb med de forskellige aktører. Men allerede nu er såvel borgere, politikere som forvaltning blevet meget opmærksomme på, om principperne i Århusmodellen overholdes. Læs mere på Modellen har som erklæret hensigt at sikre borgerne mulighed for indflydelse og medvirke til, at borgernes viden udnyttes i kommunens beslutninger, uden at kommunens endelige ansvar for at vurdere synspunkter og forslag og dens kompetence til at træffe beslutninger på baggrund af en helhedsvurdering anfægtes. For at synliggøre borgerinddragelsen er det besluttet, at borgerinddragelsesstrategien i hver enkelt sag skal anføres i indstillingen til byrådet, så kommunalpolitikerne kan tage stilling til den på et tidligt tidspunkt. 11

93 Fremtidens lokaldemokrati 5. Borgerinddragelse hvorfor, hvordan, hvornår? 12 Der kan ikke opstilles facitlister for, hvilken metode der helt overordnet er den bedste til at inddrage borgerne. Inddragelsesformerne skal variere, alt efter hvad hensigten med borgerinddragelsen er. De må tilpasses de lokale forhold, og borgerne skal bibringes forståelse for rammerne for inddragelsen og den politiske proces, således at der ikke skabes forventninger, som kommunen ikke kan honorere. Af samme grund er det vigtigt, at der er sammenhæng mellem inddragelsesformerne og kommunens politiske og administrative værdigrundlag. Hvis kommunen signalerer åbenhed og lydhørhed, forpligter det. Til inspiration fremdrages i det følgende nogle eksempler på borgerinddragelsesformer i forskellige sammenhænge. Eksemplerne der langt fra er udtømmende er opdelt efter hensigten med borgerinddragelsen. Fx er der forskel på, hvilke redskaber der bedst kan benyttes alt efter om: Borgerne skal levere input til formuleringen eller udmøntningen af overordnede visioner. Kommunalbestyrelsen ønsker at tage temperaturen hos borgerne i forhold til konkrete prioriteringer eller andre spørgsmål. Borgerne skal involveres i udformningen af konkrete planer. Formulering og udmøntning af visioner Hillerød Kommune: Vision 2008 Samspillet mellem politikere, borgere, brugere, erhvervsliv og andre interessenter spillede en nøglerolle, da Hillerød Kommune skulle formulere de overordnede perspektiver for kommunens udvikling i de kommende år, kaldet Vision Hensigten var at inddrage borgere, brugere og interessenter i en systematisk politikformuleringsproces, som ellers tidligere i vid udstrækning var forbeholdt medlemmerne af byrådet. Borgerinddragelsesprocessen blev tilrettelagt ud fra ønsket om at skabe en ny styringsmodel, der bygger på dialog og borgerinddragelse. Den grundlæggende filosofi er, at borgernes evne til at tage medansvar for kommunens udvikling skal styrkes ved, at kommunen fungerer som samarbejdspartner og tovholder frem for som dirigent, og ved at kommunen betragtes som mere end blot en leverandør af serviceydelser. Processen, der førte til formuleringen af Vision 2008, havde to sideløbende forløb. I det ene forløb afholdt økonomiudvalget fire borgermøder med hver sit tema omhandlende velfærdsydelser, regionsudvikling, arbejdsmarkedspolitik og miljø. Som grundlag for debatten blev der før hvert møde udarbejdet et debatoplæg med nogle forslag, spørgsmål og påstande, der kunne indgå i debatten. I det andet forløb blev repræsentanter for foreninger, handelslivet, institutioner og forældrebestyrelser indbudt til 11 interessentgruppemøder med deltagelse af kommunalbestyrelsens stående udvalg på hver deres område. Som opsamling på borgermøder og interessentgruppemøder blev der udarbejdet et oplæg til en vision, som herefter blev drøftet i udvalgene og præsenteret på en afsluttende folkehøring. Her blev oplægget debatteret i temaopdelte dialogcirkler, hvor borgerne bl.a. kunne bidrage til at prioritere de forskellige initiativer. Fordelen ved processen bag Vision 2008 har været, at politikerne fik mange nye vinkler og input fra borgerne, og borgerne har generelt givet meget positiv respons på projektet. Samtidig viste processen, at borgerne har stor forståelse for behovet for en samlet prioritering og for, at det i den forbindelse er nødvendigt at trække på lokalsamfundets ressourcer i form af borgere, foreninger og virksomheder for at kunne løse fremtidens velfærdsopgaver. Det er væsentligt at sikre, at der er afsat tid nok til processen helt frem til målet, således at

94 Borgerinddragelse der også er god tid til debat om de endelige visionsformuleringer, som byrådet skal vedtage. Arbejdet med Vision 2008 har sat nye standarder for borgerinddragelse og dialog i kommunen. Processen har bl.a. ført til oprettelsen af et elektronisk borgerpanel og til udarbejdelsen af et inspirationskatalog om metoder til borgerinddragelse i kommunen. Læs mere på Sallingsund Kommune: Fremtidsbilleder af Sallingsund Kommune Sallingsund Kommune søsatte i 2003 projektet Fremtidsbilleder af Sallingsund Kommune med det hovedformål at inddrage borgerne aktivt i udviklingen af idéer og konkrete forslag inden for rammerne af den overordnede udviklingsstrategi frem mod Gennem en proces med nye dialog- og inddragelsesformer søges borgerne motiveret til at levere inspiration til den konkrete udmøntning af kommunens udviklingsstrategi. Bag projektet ligger en grundlæggende filosofi, der med inddragelse af nye principper i moderne organisationsudvikling bygger på en tænkning om, at tingene skal gro frem nedefra. Gennem en dialog mellem borgere, brugere, forældre, institutioner og kommunalt ansatte skulle der sættes fokus på det konkrete produkt. Politikernes rolle har bevidst været ret tilbagetrukket. Processen indebar bl.a. aktiv involvering af skoler og daginstitutioner, dialog med repræsentanter for foreninger, institutioner og interessegrupper, afholdelse af borgermøder for alle interesserede borgere, nedsættelse af borgergrupper med hver sit tema samt udarbejdelse af flere husstandsomdelte informationsaviser i udviklingsprojektets forløb. Alt sammen med henblik på at få formuleret idéer og projekter, som kommunalbestyrelsen kunne behandle i forbindelse med revision af kommuneplanen og borgerne arbejde videre med. Til at drive processen frem i den indledende fase havde kommunens administrative ledelse uddannet 50 såkaldte udviklingsagenter blandt de kommunalt ansatte og borgere i en værdsættende udviklingsmetode. Udviklingsagenterne skulle fungere som ildsjæle og dialogskabere. Senere i forløbet uddannedes en række borgerledere, som efterfølgende indgik i rollen som projektledere i de enkelte borgergrupper. Processen er fortløbende. Kommunalbestyrelsen har sagt god for ca. 30 ud af 35 foreslåede projekter, som borgergrupperne arbejder videre med. En række af udviklingsprojekterne har borgerne selv ansvaret for at virkeliggøre via ekstern fundraising og kommunal medfinansiering. Hensigten med projektet har ikke mindst været, at kommunens borgere, foreninger og lokalsamfund skulle tage ejerskab for kommunens udviklingsstrategi, hvilket er lykkedes over al forventning. Borgernes aktive engagement i projektet har været stort, hvilket bl.a. en meget høj deltagelse i borgermøder og borgergrupper vidner om. Et enkelt af borgermøderne samlede ca deltagere 20 pct. af kommunens godt borgere. Erfaringerne fra projektet er så gode, at kommunen nu gennemfører en lignende proces ud fra samme udviklingsmetode i dialog med det lokale erhvervsliv om den erhvervsstrategiske udvikling. En væsentlig forudsætning for at kunne gennemføre en sådan proces med succes er, at kommunen er meget åben og udadvendt, både politisk og administrativt. Læs mere på 13

95 Fremtidens lokaldemokrati 14 Temperaturmåling af borgernes holdninger Ballerup Kommune: Elektronisk borgerpanel Som supplement til de mere traditionelle borgermøder har Ballerup Kommune i 2003 nedsat et elektronisk borgerpanel, hvortil alle borgere i kommunen kan melde sig. Mere end borgere har tilmeldt sig, og der er indtil videre gennemført fire undersøgelser. Formålet med det elektroniske borgerpanel er at supplere den eksisterende brugerinddragelse med borgerinddragelse for at fremhæve den brede borgervinkel. Det elektroniske borgerpanel er udformet på en måde, som passer til dagligdagen i moderne familier. Et par gange om året modtager deltagerne i panelet via et kort og enkelt spørgeskema, som relativt hurtigt kan udfyldes. Borgere, som ikke har en computer med internetadgang, er ikke afskåret fra at deltage i borgerpanelet, da det er muligt at få tilsendt og besvare spørgeskemaet pr. brev. Den mulighed har knap 300 af de i øjeblikket deltagere benyttet sig af. Deltagerne bliver bedt om at tage stilling til nogle brede, generelle holdningsspørgsmål. Svarene er ikke nødvendigvis repræsentative, da der ikke foretages en udvælgelse af paneldeltagerne, men de bruges som pejlemærker for kommunalpolitikerne, når der skal træffes beslutninger. I praksis har det vist sig, at sammensætningen af panelet faktisk er repræsentativt, målt på parametre som køn, alder og bopæl. Hvordan repræsentativiteten er, når det gælder uddannelse og indkomst, vides ikke, men kommunen formoder, at en væsentlig del af deltagerne tilhører gruppen af relativt ressourcestærke borgere. Det elektroniske borgerpanel kan bl.a. bruges til at bede borgerne om at tage stilling til bestemte spørgsmål om prioritering af den kommunale ser- vice. Resultaterne af undersøgelserne behandles af de relevante politiske udvalg, der træffer beslutning om, hvilke initiativer der på den baggrund skal iværksættes. I første spørgerunde, der handlede om budgettet, blev deltagerne spurgt om deres indstilling til brugerbetaling på udvalgte områder som alternativ til konkrete besparelser på kommunens service. På denne måde fik politikerne en strømpil for, hvilke løsninger der er politisk gangbare blandt borgerne, og besvarelserne fik betydning for den politiske prioritering i budgettet. Den store fordel ved det elektroniske borgerpanel er, at politikerne hurtigt kan få nogle ret repræsentative pejlemærker fra borgerne. Udfordringen består især i at sikre den rigtige forventningsafstemning hos borgerne: At der er tale om tilkendegivelser, der indgår i en politisk beslutningsproces ikke en bindende folkeafstemning. Ligeledes bør man som kommune være opmærksom på, at der skal gives tilbagemeldinger til paneldeltagerne så hurtigt som muligt, selv om det er svært at give tilbagemeldinger med samme hastighed, som borgerne forventer at få svar. Andre kommuner har også elektroniske borgerpaneler. I Hillerød Kommune kan borgerne, ligesom i Ballerup Kommune, tilmelde sig panelet, mens fx Værløse Kommune opererer med en model, hvor panelet er sammensat af et repræsentativt udsnit af kommunens borgere. Læs mere på Jelling Kommune: Holdnings- og tilfredshedsmåling I Jelling Kommune gennemførte kommunalbestyrelsen i 2003 en undersøgelse af borgernes holdninger på en bred vifte af områder. Undersøgelsen, som i det konkrete tilfælde blev til med bistand fra et analyseinstitut, blev sat i værk med spørgsmålet

96 Borgerinddragelse om kommunens fremtidige strukturelle tilhørsforhold som anledning, men fra begyndelsen var det helt bevidst, at undersøgelsen skulle være bred og afdække borgernes holdninger til kommunens service på alle kerneområder. Undersøgelsen havde til hensigt at tegne et så præcist og nuanceret billede af borgernes holdninger som muligt for derigennem at kvalificere den politiske debat om kommunens fremtid og service. Det var i vid udstrækning borgerne selv, der formulerede de spørgsmål, der skulle stilles i undersøgelsen. I første omgang blev der udpeget 10 interviewgrupper, hver bestående af ca. 10 borgere. Hver gruppe diskuterede synspunkter om kommunens aktuelle og fremtidige indsats samt prioritering på et af de definerede områder. Gruppeinterviewene tjente til forberedelse af relevante spørgsmål til en omfattende telefonundersøgelse blandt borgerne i kommunen om deres præferencer og holdninger til servicen på de forskellige områder. Resultaterne af undersøgelsen viste, at borgerne generelt var ganske tilfredse med servicen i kommunen. Det kom dog lidt bag på kommunen, at ønsket om at prioritere vejforbedringer var meget højt, hvilket fik konkret betydning for kommunalbestyrelsens budgetlægning. De samlede resultater af undersøgelsen blev offentliggjort og fremlagt på et borgermøde som grundlag for den videre debat. Borgernes interesse for, hvilke konklusioner politikerne ville drage af resultaterne, var stor. Kommunens erfaringer med modellen er meget positive. Processen var ganske velegnet til at afklare den politiske stillingtagen til kommunens fremtidige tilhørsforhold, bl.a. som forberedelse af den folkeafstemning, der senere blev afholdt i kommunen. Væsentligt er det, at der afsættes både tid og økonomiske ressourcer til en grundig forberedelse af en sådan undersøgelse. Endelig var det en stor styrke, at undersøgelsen dækkede bredt emnemæssigt og på den måde gav politikerne et helhedsbillede af borgernes indstilling til kommunen. Læs mere på Udformning af planer på kommunalt eller lokalt niveau Allerød Kommune: Planværksted om Byens Hus Som led i forberedelsen af den formelle lokalplanproces om etableringen af et Byens Hus som samlingssted for en række borgeraktiviteter i kommunen iværksatte Allerød Kommune en borgerinddragelsesproces, der bl.a. omfattede indretningen af et planværksted på Allerød Bibliotek. Planværkstedet, der skulle fungere i en måned fra december 2003 til januar 2004, blev indrettet således, at kommunens borgere kunne komme og tilkendegive deres mening om projektet. Hensigten var at synliggøre bredden i synspunkterne inden et borgerdialogmøde i februar 2004 med byrådets politikere. Planværkstedet fungerede som en slags indgangsportal til dialogen om Byens Hus. Via opstillede computere, plancher, postkasser mv. kunne borgerne bidrage med forslag og idéer til, hvad Byens Hus skal indeholde. Sideløbende med planværkstedet blev der oprettet et debatforum på kommunens hjemmeside, og der blev med bistand fra eksterne konsulenter gennemført en interviewrunde med borgere, foreninger, kulturinstitutioner, politikere og erhvervslivet i Allerød. Synspunkterne, både fra planværkstedet, netdebatten og interviewrunden, blev herefter sammenfattet i et oplæg til byrådet, som i efteråret 2004 fremlægger en lokalplan. 15

97 Fremtidens lokaldemokrati 16 På denne måde blev kommunens borgere på et tidligt tidspunkt inddraget i debatten om indretningen og anvendelsen af Byens Hus. Byrådet blev gjort bekendt med synspunkterne, som kunne indgå i den videre konkrete planlægning. Med dialog som den grundlæggende udviklingsmetode har Allerød Kommune anvendt planværksteder i en række sammenhænge som led i borgerinddragelsesprocesser, hvori der også indgår traditionelle borgermøder og cafédebatter. Fordelen ved planværkstedet er, at politikere og kommunens medarbejdere kommer i mere direkte dialog med borgerne også med de borgere, man sjældent hører ytre sig. Planværkstedernes succes hænger nøje sammen med muligheden for at komme direkte i dialog med kommunalpolitikerne. Borgerne ønsker at kunne tale direkte med politikerne, og de forventer derfor, at politikerne er til stede i planværkstedet. Samtidig anbefales det, at dialogen føres om konkrete løsnings- eller problemskitser ellers bliver grundlaget for debatten for løst. Læs mere på Esbjerg Kommune: Byfornyelsesprojektet Vores Kvarter Borgerinddragelse, som vision og redskab, har været den bærende overskrift for den helhedsorienterede byfornyelse af Torvegadekvarteret med dets beboere i Esbjerg. Visionen er at etablere en slags selvforvaltning, hvor beboere og brugere i fællesskab forvalter kvarteret på grundlag af aftaler med kommunen. Formålet er at sikre projektet en større forankring i lokalområdet og give borgerne mere indflydelse på deres egen dagligdag gennem videst mulig inddragelse i opgaver, der sædvanligvis varetages af kommunen. Borgerne har udøvet demokratisk ledelse i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af byfornyelsesprojektet, men på det lokale repræsentative demokratis præmisser. Centralt i processen står samspillet mellem en styregruppe og en række borgerarbejdsgrupper. Styregruppen består udelukkende af borgere, udvalgt af et repræsentativt udsnit af kvarterets beboere, som kommunen nåede frem til via en indledende interviewrunde. Styregruppen har ansvaret for inddragelse af borgerne, etablering af borgerkontakter, for udarbejdelse af en kvarterplan, program med de enkelte projekter samt for gennemførelsen. Styregruppen kan agere inden for de udstukne rammer, men skal fremlægge alle forslag til projekter og initiativer for et bredere, mere permanent Samarbejdsforum under Bymidteprojekt Esbjerg, bestående af politikere, embedsmænd, erhvervsfolk, beboere og organisationsrepræsentanter. Byrådets politikere har ikke spillet en fremtrædende rolle i processen, men de har til enhver tid haft det sidste ord og har kunnet stoppe hele eller dele af projektet, hvis de mente, at det var ved at løbe af sporet. Borgerarbejdsgruppernes opgave er inden for hvert af de prioriterede hovedemner at udarbejde konkrete forslag, som styregruppen skal prioritere imellem. Meget af den konkrete inddragelse af den enkelte borger foregår via borgermøder og arbejdsmøder, afholdelse af Idéernes markedsplads, forslagskasser, projekthjemmesider, husstandsomdelt materiale samt i borgerarbejdsgrupperne. Åbenhed i dialogen og en målrettet kommunikationsindsats har spillet en vigtig rolle i involveringen af borgerne. Erfaringerne med projektet har været gode. Meget lokalt engagement er blevet vakt, og styregruppen har hurtigt påtaget sig et stort ansvar som drivende kraft. Forvaltningens ansatte har især haft rollen som dem, der skulle hjælpe styregruppen med mange praktiske ting, mens det er styregruppen ikke kommunen der er ansigtet udadtil i forhold til kvarterets beboere. Samtidig har borger-

98 Borgerinddragelse engagementet betydet, at der er kommet langt større fokus på, hvilke kvaliteter kvarteret rummer, på dets identitet og på, hvad kvarteret selv kan bidrage med i en række sammenhænge. Processen har været omfattende, og i forhold til en traditionel byfornyelsesproces har den især i begyndelsen krævet flere ressourcer. Men det langsigtede resultat bliver bedre, fordi byfornyelsen foregår med beboernes aktive involvering. En stor fordel ved den omfattende borger- og beboeraktivering har været, at man har undgået ukonstruktiv modstand. Processen har derfor i højere grad været orienteret mod konstruktiv løsning af konkrete problemstillinger. Læs mere på 17

99 Fremtidens lokaldemokrati 6. Kommunalpolitik som en proces Når borgernes engagement i hverdagens demokrati skal styrkes, er det nødvendigt, at kommunalpolitikerne engagerer sig og skaber de rigtige rammer. Der er god tradition for, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne er i bred kontakt med både borgere, brugere, ansatte, virksomheder og andre interessenter i kommunen. Sådan skal det fortsat være. Men kommunalpolitikerne skal ikke blot være dygtige til at navigere rundt i en bred vifte af lokale netværk. Udfordringen består i høj grad i at tilrettelægge de rette politiske processer, så borgerne bliver inddraget på den rigtige måde på det rigtige tidspunkt. I forhold til inddragelse af borgerne og større åbenhed i kommunen er det en generel udfordring at gøre klart over for borgerne, at deres synspunkter indgår i den videre debat i kommunalbestyrelsen. Ansvaret for at de nødvendige beslutninger træffes er i sidste ende kommunalbestyrelsens. Som kommunalpolitiker står man i et evigt dilemma mellem at være en del af kommunalbestyrelsen, der skal træffe en beslutning og at være politiker, som skal markere sig og vise handlekraft. Borgerinddragelse og kommunikation skal gå hånd i hånd Politikere er forskellige. De lægger vægt på forskellige elementer i politikerrollen, ud fra eget temperament og egne styrker. Men som fremtiden synes at tegne sig, vil der i højere grad blive stillet krav til kommunalpolitikeren som procespolitiker. I tilrettelæggelsen af inddragelsesarbejdet er det vigtigt, at kommunen fra begyndelsen gør sig overvejelser om kommunikationen med borgerne. Borgerinddragelsen skal gå hånd i hånd med kommunikationsstrategien med henblik på at: Procespolitikeren vil i fremtiden skulle overveje og afklare, hvilke aktører det giver mening at inddrage på de forskellige områder og bringe disse aktører sammen med det formål at finde nye veje og løsninger til gavn for borgerne og kommunen som helhed. Behovet for at udvikle kompetencerne hos kommunalpolitikerne skal ses i forhold til, at de politiske beslutningsprocesser på den ene side udfordres af skærpede krav til prioritering og omstilling, og på den anden side presses af borgernes ønske om indflydelse, enkeltsagsgrupper og faginteresser. Derfor bør kommunalpolitikernes fokus rettes ind på at tilrettelægge processerne således, at borgerne og de relevante aktører indgår i et godt samspil, der bidrager til at afklare og kvalificere den politiske beslutningsproces. Kortlægge de relevante interessenter og borgere, der skal inddrages. Fastlægge de medier, som kommunen bedst kan anvende for at nå de relevante borgere og interessenter. Synliggøre indflydelsesrummet for borgerne, så der ikke skabes forventninger om indflydelse på forhold, der på forhånd ligger fast. Evaluere inddragelsesprocessen og give borgerne en kvalificeret tilbagemelding. Jo bedre inddragelsen er tilrettelagt, og jo mere synlig formålet med inddragelsen og indflydelsesrummet i den konkrete sag er for borgerne, desto større mulighed er der for at kvalificere de politiske beslutninger og skabe folkelig forståelse og opbakning til kommunalbestyrelsens prioriteringer. 18

100

101

102 Borgerinddragelse og samskabelse i Lyngby-Taarbæk kommune

103 Tre læringspointer 1. Der er gode argumenter for og imod konsekvent og tidlig borgerinddragelse Borgere bør ses, høres og forstås, men ikke nødvendigvis bestemme 2. Der findes flere borgerprofiler Borgere kan inddrages på mange forskellige områder 3. Metodevalget bør være situationsbestemt Der findes fire opgavetyper og de bestemmer behovet for inddragelse og metodevalg Problem Løsning Teknisk Utæmmet Politisk Paradoks

104 Hvad er borgerinddragelse? Borgerinddragelse handler om ligeværdighed, respekt og lige muligheder om at blive set, hørt og forstået. Erfaringerne viser, at borgerinddragelse kan være med til at åbne den professionelles blik for værdien af, at borgeren har medbestemmelse. (Syddjurs Kommune, 2017) Borgerne skal opleve, at der er givet reelle muligheder for at deltage i debatter gennem kommunens tilrettelæggelse af hensigtsmæssige planprocesser. Borgerne skal tillige opleve, at der gives den nødvendige og tilstrækkelige information ved inddragelse i planlægningen. Målet er at opnå et for alle parter mere tilfredsstillende forløb, der giver grundlag for en højere grad af forståelse og om muligt accept, når beslutningen er truffet. (Århus kommune, 2004)

105 Hvorhenne inddrages borgere typisk? Overordnet kommunalt niveau Politikker og planer for kommunen som helhed Mellemniveauet Planer og projekter for et større geografisk område eller udvalgte tværgående temaer Lokalt niveau Mindre geografisk område eller tema

106 Hvorfor borgerinddragelse? - Argumenter for og imod konsekvent borgerinddragelse Forbedret samarbejde Innovative løsninger Viden og læring Motivation Holdbarhed i løsninger Legitimitet og ejerskab Styrket demokrati Større ressourceforbrug (især tid) Svært at balancere alle hensyn Faglig kvalitet og kontrol sættes over styr Unødig kompleksitetsforøgelse Inkompetence

107 Borgeren

108 Hvem er borgeren i borgerinddragelse? En borger kan deltage... via interessefællesskaber, organiserede samarbejdspartnere (fast, ad-hoc partner) som sig selv (enkeltindivid) Borgeren træder ind i forskellige deltagerroller afhængig af interesser og deltagelsesmuligheder

109 Borgerprofiler og deltagelsesadfærd Fællesskabet (udviklingsrelation) Virksomheden (kunde-leverandørrelation) Ret & Pligt Direkte part i en personlig eller offentlig sag Den passive borger Opgaver Politisk kultur Geografi Tværsektorale aktiviteter Myndigheden (klientrelation) Arbejdspladsen (medarbejderrelation) - Löfvall (2018)

110 Borgerprofiler og deltagelsesadfærd Bestyrelsesmedlemmet Netværksmageren Innovatøren Fællesskabet (udviklingsrelation) Kunden / forbrugeren Virksomheden (kunde-leverandørrelation) Opgaver Politisk kultur Geografi Tværsektorale aktiviteter Arbejdspladsen (medarbejderrelation) Myndigheden (klientrelation)

111 Borgerprofiler og deltagelsesadfærd Fællesskabet (udviklingsrelation) Den proaktive borger Medborgeren / den frivillige Den professionelle borger Virksomheden (kunde-leverandørrelation) Opgaver Politisk kultur Geografi Tværsektorale aktiviteter Arbejdspladsen (medarbejderrelation) Myndigheden (klientrelation)

112 Borgerprofiler og deltagelsesadfærd Fællesskabet (udviklingsrelation) Virksomheden (kunde-leverandørrelation) Opgaver Politisk kultur Geografi Tværsektorale aktiviteter Arbejdspladsen (medarbejderrelation) Myndigheden (klientrelation) Den kommunalt ansatte borger

113 Borgerprofiler og deltagelsesadfærd Bestyrelsesmedlemmet Netværksmageren Innovatøren Kunden / forbrugeren Fællesskabet (udviklingsrelation) Overvej følgende: Den proaktive borger Medborgeren / den frivillige Den professionelle borger Virksomheden (kunde-leverandørrelation) Ret & Pligt Direkte part i en personlig eller offentlig sag Den passive borger Opgaver Hvilke borgere deltager sædvanligvis aktivt i vores Politisk kultur udviklingsprocesser? Geografi Tværsektorale aktiviteter Kan vi ændre billedet? Myndigheden (klientrelation) Arbejdspladsen (medarbejderrelation) Den kommunalt ansatte borger

114 Opgavetypen bør definere graden af borgerinddragelse

115 Har vi et problem? Hvad er problemet? Hvem ejer problemet? Hvad er løsningen? LØSNINGER: Bøder? Kommunal renovation? Uddannelse? Vejledninger? Oplysningskampagner? Affald i naturen Fælles oprydningsdage?

116 Opgavetyper og borgerinddragelse Høj grad af enighed om løsningsmodel Enighed om udfordring og mål Teknisk problem og lineær opgaveløsning Uenighed om udfordring og mål Utæmmet teknisk problem og undersøgt opgaveløsning Lav grad af enighed om løsningsmodel Politisk problem og forhandlet opgaveløsning Mindre affald i naturen Paradoksproblem og netværksbaseret opgaveløsning - Inspiration fra Klijn & Koppenjan (2006; 2008), Weber & Khademian (2008), Camillus (2008)

117 Type 1: Velkendt opgave Høj grad af enighed om løsningsmodel Enighed om udfordring og mål Teknisk problem og lineær opgaveløsning Uenighed om udfordring og mål Utæmmet teknisk problem og undersøgt opgaveløsning Lav grad af enighed om løsningsmodel Politisk problem og forhandlet opgaveløsning Paradoksproblem og netværksbaseret opgaveløsning - Inspiration fra Klijn & Koppenjan (2006; 2008), Weber & Khademian (2008), Camillus (2008)

118 Type 2: Nogen tvivl om opgaven Høj grad af enighed om løsningsmodel Enighed om udfordring og mål Teknisk problem og lineær opgaveløsning Uenighed om udfordring og mål Utæmmet teknisk problem og undersøgt opgaveløsning Lav grad af enighed om løsningsmodel Politisk problem og forhandlet opgaveløsning Paradoksproblem og netværksbaseret opgaveløsning - Inspiration fra Klijn & Koppenjan (2006; 2008), Weber & Khademian (2008), Camillus (2008)

119 Type 3: Politiseret opgave Høj grad af enighed om løsningsmodel Enighed om udfordring og mål Teknisk problem og lineær opgaveløsning Uenighed om udfordring og mål Utæmmet teknisk problem og undersøgt opgaveløsning Lav grad af enighed om løsningsmodel Politisk problem og forhandlet opgaveløsning Paradoksproblem og netværksbaseret opgaveløsning - Inspiration fra Klijn & Koppenjan (2006; 2008), Weber & Khademian (2008), Camillus (2008)

120 Type 4: Flertydig opgave Høj grad af enighed om løsningsmodel Enighed om udfordring og mål Teknisk problem og lineær opgaveløsning Uenighed om udfordring og mål Utæmmet teknisk problem og undersøgt opgaveløsning Lav grad af enighed om løsningsmodel Politisk problem og forhandlet opgaveløsning Paradoksproblem og netværksbaseret opgaveløsning - Inspiration fra Klijn & Koppenjan (2006; 2008), Weber & Khademian (2008), Camillus (2008)

121 Paradoks problemets karakteristika Jo mere, man undersøger problemet, des større bliver problemkomplekset De involverede aktører er afhængige af hinanden i forhold til løsningen Problemet går på tværs af mange grupper og organisationer på tværs af fysiske lokaliteter Problemet har stor politisk betydning, der rummer en fysisk, kulturel og social dimension Problemet har et potentielt stort konfliktniveau

122 Super-Wicked Problems Klimaforandringer, hvor tiden samtidig er ved at løbe ud Der er ingen central autoritet til at beslutte De, der søger at løse problemet, er de samme som har skabt det

123 Opgavetyper => metodevalg Enighed om udfordring og mål Uenighed om udfordring og mål Høj grad af enighed om løsningsmodel Lav grad af enighed om løsningsmodel Opgaver af rutinemæssig karakter, afgrænsede problemstillinger og opgaver Begrænset borgerinddragelse Teknisk problem og lineær Ret & opgaveløsning Pligt Gentagelse af hidtidig inddragelsespraksis Politisk problem og forhandlet opgaveløsning Utæmmet teknisk problem og undersøgt opgaveløsning Nye komplekse opgaver og problemstillinger Proaktiv borgerinddragelse, Paradoksproblem og flere netværksbaseret procesmetoder opgaveløsning Dedikeret plan for borgerinddragelsen - Inspiration fra Klijn & Koppenjan (2006; 2008), Weber & Khademian (2008), Camillus (2008)

124 Eksempel på forløb #1 Høj grad af enighed om løsningsmodel Enighed om udfordring og mål Teknisk problem og lineær opgaveløsning Uenighed om udfordring og mål Utæmmet teknisk problem og undersøgt opgaveløsning Lav grad af enighed om løsningsmodel Politisk problem og forhandlet opgaveløsning Paradoksproblem og netværksbaseret opgaveløsning - Inspiration fra Klijn & Koppenjan (2006; 2008), Weber & Khademian (2008), Camillus (2008)

125 Eksempel på forløb #2 Høj grad af enighed om løsningsmodel Enighed om udfordring og mål Teknisk problem og lineær opgaveløsning Uenighed om udfordring og mål Utæmmet teknisk problem og undersøgt opgaveløsning Lav grad af enighed om løsningsmodel Politisk problem og forhandlet opgaveløsning Paradoksproblem og netværksbaseret opgaveløsning - Inspiration fra Klijn & Koppenjan (2006; 2008), Weber & Khademian (2008), Camillus (2008)

126 Grundholdning Metoder Inddragelsesstrategier Information Konsultation Samarbejde Samskabelse Selvbestemmelse Vi holder dig orienteret om vores problemløsning Kampagner Gå-hjemmøde Foredrag Pixi-bøger Vi lytter til dig i vores problemanalyse og løsningsdesign Debatmøde Fokusgruppe Borgermøde Høring Vi inddrager dig i relevante delprocesser, hvor dine betragtninger medtages Vi inddrager dig i hele processen, så du kan præge proces og løsning Workshop Stemningsbillede Referencegruppe Projektgruppe Samskabelse Vi implementerer det, som du finder rigtigst og/ eller overdrager initiativet til dig Lokalråd Besluttende afstemning Borgeren Modtager Gæst Samarbejdspartner Kollega Principal - Inspiration fra Huggins & Hilvert (2011), Koppenjan & Klijn (2004)

127 Grundholdning Metoder Inddragelsesstrategier Information Konsultation Samarbejde Samskabelse Selvbestemmelse Vi holder dig orienteret om vores problemløsning Kampagner Gå-hjemmøde Foredrag Pixi-bøger Vi lytter til dig i vores problemanalyse og løsningsdesign Debatmøde Fokusgruppe Borgermøde Høring Vi inddrager dig i relevante delprocesser, hvor dine betragtninger medtages Vi inddrager dig i hele processen, så du kan præge proces og løsning Workshop Stemningsbillede Referencegruppe Projektgruppe Samskabelse Vi implementerer det, som du finder rigtigst og/ eller overdrager initiativet til dig Lokalråd Besluttende afstemning Borgeren Modtager Gæst Samarbejdspartner Kollega Principal - Inspiration fra Huggins & Hilvert (2011), Koppenjan & Klijn (2004)

128 Vælg de rette metoder Design tænkning og aktionslæring i redskabskassen Antropologiske, kvalitative arbejdsmetoder

129 Interview Kommunalbestyrelsen på tour Servicerejser Direktører på ølkassen Hackathons Byvandringer Cafédialog Borgertopmøde (folkehøring) Samskrivningsproces Borgermøde med prioriteringsspil Interview Gå-hjem-møder Workshops Deltagerobservationer Prototyping/Pretotyping Pilottest/ prøvehandlinger Borgerjury Affinity BIKVA diagramming (brugerinddragelse i kvalitetsudvikling)

130 Interview Kommunalbestyrelsen på tour Servicerejser Hackathons Byvandringer Direktører på ølkassen Cafédialog Borgertopmøde (folkehøring) Samskrivningsproces Borgermøde med prioriteringsspil Interview Gå-hjem-møder Workshops Prototyping/Pretotyping Pilottest/ prøvehandlinger Deltagerobservationer Affinity diagramming Borgerjury BIKVA (brugerinddragelse i kvalitetsudvikling) Eksperimentel afprøvning af forskellige inddragelsesmetoder: Et strategisk udviklingsprojekter (kube-projekt) Et melleniveau-projekt (tornado-projekt) Flere decentrale mikro-projekter (hare-projekt)

131 Tre læringspointer 1. Der er gode argumenter for og imod konsekvent og tidlig borgerinddragelse Borgere bør ses, høres og forstås, men ikke nødvendigvis bestemme 2. Der findes flere borgerprofiler Borgere kan inddrages på mange forskellige områder 3. Metodevalget bør være situationsbestemt Der findes fire opgavetyper og de bestemmer behovet for inddragelse og metodevalg Problem Løsning Teknisk Utæmmet Politisk Paradoks

132 Beredskab

133 Udviklingsmodeller Kube 1. Reform- og politikdrevet proces (top-down) Ledelsesdrevet udviklingsproces 2. Centerdrevet proces (middle-out-down) Koordinerede udvikling på tværs af enheder faciliteret af (interne) konsulentenheder 3. Ildsjæle- og behovsdrevet proces (bottom-up) Udvikling gennem tilfældig og udforskende initiativer Tornado Hare - Löfvall (2012)

134 Hvad kan vi lære af andre kommuners borgerinddragelsespolitikker?

135 Kendt fra TV København, Bornholm, Samsø og Sønderborg => Grøn omstilling Aarhus, Holbæk, Lejre og Roskilde => Kulturelle fællesskaber Gentofte og Skanderborg => Ny politisk styreform

136 Aarhus kommune Aarhus har sat retningen for andre kommuner Grundprincipper fungerer som en ledestjerne Aarhus-modellens grundprincipper #1 1. Borgerinddragelsen skal tage afsæt i Århus Kommune værdier 2. Borgerinddragelse er en obligatorisk overvejelse i startfasen af en opgave 3. Borgerne har som minimum en ret til at blive hørt 4. Hvis en gældende plan ændres, så skal det begrundes, hvorfor "aftalen" laves om 5. Borgerne skal have reelle muligheder for at deltage Borgerinddragelsen skal annonceres bredt Der skal tilstræbes repræsentativitet Spillerummet for indflydelse skal være klart Borgerinddragelsen skal ske tidligt i et procesforløb - Aarhus kommune (2004, 2006)

137 Aarhus kommune Aarhus-modellens grundprincipper #2 5. Borgerne skal have reelle muligheder for at deltage (fort.) Procesforløbene skal på den mest enkle måde opfylde behovet for inddragelse af borgerne Debatmaterialet skal være forståeligt og tilgængeligt Der skal være åbenhed om, hvem der føres debat med Der lægges vægt på de gode kompromisløsninger Alle synspunkter skal indgå som baggrund for den politiske beslutning 6. Det private engagement i kommunens eller lokalområdernes udvikling skal fremmes 7. Samarbejdet med råd, foreninger og organisationer skal fastholdes og udvikles 8. Processer, metoder og faglig kompetence skal løbende evalueres og udvikles - Aarhus kommune (2004, 2006)

138 Gentofte kommune Gentofte har arbejdet seriøst med en ny, inddragende arbejdsform Ny arbejdsform fra 2015 Fra 11 til 4 årlige møder i de traditionelle stående fagudvalg 8 nye 17, stk. 4-udvalg (rådgivende i forhold til kommunalbestyrelsen) Opgaveudvalgene er tidbegrænsede og lukkes, når opgaven er løst Rekruttering af nye borgere til udvalg via netværk, aviser og websites Forvaltningen indtager rollen som proceskonsulenter for udvalgene - Gentofte kommune ( )

139 Furesø, Næstved, Holbæk og Syddjurs kommuner Mange kommuner arbejder procesmetodisk med borgerinddragelse Tredelt arbejdsmodel 1. Tydelig ledestjerne Tidlig borgerinddragelse Rettidig information og kommunikation Alle borgere skal have mulighed 2. Tilpasset organisering Justeringer i fagudvalg Flere behandlinger af en sag, indhentning af viden fra borgere Bedre mulighed for foretræde for et udvalg eller byråd 3. Vifte af redskaber Borgermøder / workshops Digital inddragelse: Konkret input i aktuelle sager Rådgivende arbejdsudvalg til byråd og fagudvalg Borgerbudgettering - Næstved kommune (2014), Furesø kommune (2017), Holbæk kommune (2014), Syddjurs kommune (2017)

140 Forvaltningens vurdering af forslag til temaområder for borgerinddragelse På baggrund af KMBs gruppearbejde den 8. maj 2018.

141 Introduktion til materialet: På temamødet om borgerinddragelse den 8. maj, udarbejdede kommunalbestyrelsens medlemmer via gruppearbejde 7 forslag til temaområder for borgerinddragelsesprojekter. På denne baggrund fik forvaltningen til opgave at vurdere de 7 forslag, hvilket følger på de efterfølgende slides

142 Kommunalbestyrelsens gruppearbejde ved temamøde om borgerinddragelse den 8. maj 2018 Temaområde _Arkitekturpris Situation (udfordring) Målgruppe Inddragelses- metode(r) Vores rolle, som politikere Hvorfor: Fordi smag og behag er forskellig, når det drejer sig om arkitektur. Situation/udfordring: Ender med lille skare som peger, vil gerne havde det bredt ud. Udfordret af konkurrencen Årets Hus arrangeret af Danbolig, Nordea og Det Grønne Område, som også tildeler en pengepræmie på kr. Forvaltningens kommentarer: Alle interesserede borgere - Nedsætte et udvalg med fagfolk uden politikere, som kommer med deres anbefalinger. - Byplan sender ud til hele kommunen: Nu kan du stemme på hvilket arkitekturforslag, du bedst synes om Tilføjet af forvaltningen: - Borgere indsender deres forslag, og den borger, der har ind- sendt det vindende forslag får også en præmie. - Fagudvalg mødes med Byplanudvalget og finder vindere. - Der holdes et åbent arrangement på Rådhuset. Politikerne kan facilitere processen, idet valget skal falde indenfor retningslinjer og kulturpolitik. Tilføjet af forvaltningen: Politikere kan være med i den endelige udvælgelse af vindere sammen med en faglig gruppe. Herved kan der være en bred diskussion på tværs af faggrænser og politik. Dette forslag er allerede blevet drøftet på Byplanudvalget den 9. maj, hvor forvaltningen er blevet bedt om at udarbejde et forslag som bl.a. indeholder en borgerkategori. Se også tilføjelser under de 2 sidste kolonner ovenfor. Forvaltningen vurderer, at det kan være en god idé at belønne borgernes forslag, da dette måske kan give mere interesse om arrangementet, og anspore flere folk til at se sig om i kommunen efter god arkitektur. Ved at inddrage Byplanudvalgets medlemmer til en endelig beslutning om vindere, får man en god diskussion om arkitektur mellem politikere og fagfolk, som man normalt ikke vil få. Omkostninger i forbindelse med dette afhænger af omfang m.v.

143 Kommunalbestyrelsens gruppearbejde ved temamøde om borgerinddragelse den 8. maj 2018 Temaområde _Bæredygtighedsstrategi Situation (udfordring) Målgruppe Inddragelsesmetode(r) Hvorfor: Drage nytte af viden udenfor forvaltning, tænke udaf-boksen, skabe ejerskab og motivation til adfærdsændring Situation: Man har førhen været uambitiøs, men nu er der sat penge af i budgettet. Forvaltningens kommentarer: Alle borger på brugerplan 17, stk 4 udvalg: 2-3 politikere, DTU folk, vidensby, andre fagfolk og foreninger - 17, stk. 4 udvalg - Mangler præsentation af Lyngby-version Vores rolle, som politikere Politikerne udstikker rammer og grundlag bl.a. økonomisk ping-pong med udvalget samt træffer endelig beslutning. Bæredygtighedsstrategien skaber god sammenhæng med vore nuværende og planlagte aktiviteter. Borger- og virksomhedsinddragelse er et centralt element i at skabe en lokalt forankret bæredygtighedsstrategi. Se udkast til kommissorium for opgaveudvalg (bilag). Forvaltningen vurderer, at der behov for 1 ekstra årsværk fordelt på , til udarbejdelse af strategi, behandling og implementering af projekter (altså kr), udover det arbejde Klimakoordinatoren i øvrigt lægger. Derudover ca til ekstern bistand. Jf sag tidligere fremlagt for TMU 25. april 2018 pkt 5 ( Igangsætning og finansiering af LTKs Bæredygtighedsstrategi ). Herudover vurderer forvaltningen, at der vil behov for yderligere ressourcer til at servicere et 17.4 udvalg, svarende til kr + bistand fra udvalgssekretæren for det stående udvalg. Disse ekstra midler anbefales finansieret ud over de 3 mio kr, som er afsat til bæredygtighedsstrategien, så man ikke reducerer yderligere i midler som er tænkt anvendt til bæredygtighedsprojekter. Opdatering: Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. august 2018 på Teknik- og Miljøudvalgets samt Økonomiudvalgets anbefaling at nedsætte et opgaveudvalg efter Styrelsesloven 17, stk. 4 vedrørende bæredygtighed.

144 Kommunalbestyrelsens gruppearbejde ved temamøde om borgerinddragelse den 8. maj 2018 Temaområde _Klima Situation (udfordring) Målgruppe Inddragelsesmetode(r) LTK s klimaaftryk skal nedbringes. Reduktionen kræver at borgerne og virksomhederne nedbringer deres klimaaftryk. Hvordan får vi reduceret klimaaftrykket mest for xxx kr.? Borgerne Virksomhederne Grundejerforeninger Boligselskaber Vidensby Handelsstandsforening - Workshopseminar (hvor eksperter deltager) - Arbejdsgrupper Vores rolle, som politikere Politikerne rammesætter og lytter. Forvaltningens kommentarer: Forvaltningen ser Klimaområdet som en del af den fremtidige bæredygtighedsstrategi, og arbejdet hermed. Det giver således god mening at behandle de 2 temaområder samlet. Forvaltningen anbefaler derfor at man lægger dette temaområde ind under bæredygtighed, frem for at det behandles særskilt. Man skal dog være opmærksom på, at det ikke udvander eventuelle ambitioner om en større CO2-reduktion en det nuværende mål. I fald man vælger at lave en separat tema om klima, skal der findes ekstra ressourcer til at servicere udvalget og implementere aktiviteter herunder det kan ikke dækkes inden for vores nuværende drift.

145 Kommunalbestyrelsens gruppearbejde ved temamøde om borgerinddragelse den 8. maj 2018 Temaområde _Skolepolitik Situation (udfordring) Målgruppe Inddragelsesmetode(r) Udfordring: Hvad vil vi med vores skole i kommunen Sikre at også forældre deltager, så det ikke kun er bestyrelser og fagfolk Samle flere politikker i én: én retning, én vision for skoleområdet Vores rolle, som politikere Forvaltningens kommentarer: Forvaltningen antager, at der menes indholdsmæssigt det samme, som i den nuværende Skoleudviklingsstrategi Der forventes at Skoleudviklingsstrategien skal revideres. Målene i den nuværende strategi tænkes fortsat, da kun langsigtede mål giver den ønskede effekt på elevernes læring og trivsel. Derfor planlægger forvaltningen en revidering/opdatering af den eksisterende strategi. Skolevæsenet i LTK er et af landets bedste, dette beror på den nuværende strategi og vægten på en faglig skole. Der arbejdes stadig såvel centralt som decentralt med at implementere Skolereformens mål i sammenhæng med strategien. Derfor anbefaler forvaltningen en decentral inddragelse og ikke en omfattende borgerinddragelse. Der er ikke ekstra udgifter forbundet med revideringen af skoleudviklingsstrategien, idet der ønskes at gøre brug af allerede eksisterende fora og mødeflader.

146 Kommunalbestyrelsens gruppearbejde ved temamøde om borgerinddragelse den 8. maj 2018 Temaområde _Unge (politik) Situation (udfordring) Målgruppe Inddragelsesmetode(r) Mangel på aktiviteter i byrum/parker (Lyngby) for unge. Få flere unge til at tage en ungdomsuddannelser. Sikre unges trivsel Unge år Forældre Fagfolk - Festival - Ud hvor de unge er besøge og lytte - 17, stk. 4 udvalg - Speed dating: mød din lokalpolitiker Vores rolle, som politikere Politikere lytter, er tilstede, sætter rammer/forventninger Forvaltningens kommentarer: Forvaltningen vurderer at dette vil være relevant. Der kan med fordel gøres brug af eksisterende fora fx ungerådet og fælleselevrådet. I forhold til udarbejdelsen af en ungestrategi, vil det give mening med et 17 stk.4 udvalg. Forvaltningen har endnu ikke skønnet, hvad omkostningerne er for dette.

147 Kommunalbestyrelsens gruppearbejde ved temamøde om borgerinddragelse den 8. maj 2018 Temaområde _Sophienholm Situation (udfordring) Målgruppe Inddragelsesmetode(r) Hvad vil vi med stedet? Det er det største kultursted i kommunen. Alle interesserede borgere Digital spørgeskema for alle borgere: - Hvordan synes du Sophienholm skal udvikles? - Er du interesseret i at sidde i en arbejdsgruppe? Vores rolle, som politikere Proces: max 2 mdr. - Forvaltningen samler input - KFU udvælger arbejdsgrupper - Politikere indgår aktivt i arbejdsgrupper Forvaltningens kommentarer: Sophienholm er et professionelt udstillingssted med omkring besøgende årligt. Sophienholms drift er for en stor dels vedkommende finansieret af fondstilskud og entreindtægter og derfor er afhængig af professionelt kurraterede udstillinger, der kan tiltrække publikum, konkurrere med tilsvarende udstillingssteder i Københavnsområdet og er forudsætning for en rimelig høj entré. Kommunen har afsat 1 mio.kr. til drift af Sophienholm, hertil kommer en egenindtægt på godt 2 mio. kr. årligt. De hidtil anvendte fonde giver tilskud til udstillingsaktiviteter baseret på etablerede og anerkendte kunstneres værker. Det anbefales derfor, at en eventuel udvikling af Sophienholm ikke kun baseres på en borgerinddragelsesproces.

148 Kommunalbestyrelsens gruppearbejde ved temamøde om borgerinddragelse den 8. maj 2018 Temaområde _Medindflydelse/ansvar Situation (udfordring) Målgruppe Inddragelsesmetode(r) Borgerne bliver ikke hørt Borgerne i distrikt - Årlige møder (invitere selektivt) - Lokalråd Vores rolle, som politikere Politikerne sætter rammerne og afstemmer forventninger Forvaltningens kommentarer: Borgmesteren har i forbindelse med overvejelserne vedrørende mere inddragelse af borgere, spurgt grundejerforeninger om hvordan dialogen med dem kan struktureres i hvert distrikt. Lokalråd kan være alt fra formaliserede lokalråd med særskilt økonomi (som f.eks. i Københavns Kommune) til faste dialogforum med borgervalgte repræsentanter. Afhængigt af hvilken type lokalråd, der ønskes, er det vigtigt at drøfte følgende: Ressourcer: eks. fast årlig beløb til tilskud til generalforsamlinger, lokale projekter, drift af hjemmesider, sociale arrangementer mv. Beslutningskompetence: graden af beslutningskompetence, der uddelegeres - er det et drøftelsesforum eller skal det være muligt at træffe beslutninger? Lokalitet: kan eks. være Taarbæk som geografisk afgrænset område. Sammensætning: risiko for skævvridning i sammensætning? Politikernes rolle: Hvad er/ bliver politikkernes rolle såfremt der oprettes lokalråd?

149 06. september 2018 KORTLÆGNING AF ERFARINGER MED BORGERINDDRAGELSE DE SENESTE 2 ÅR I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE: Formål: Dette dokument indeholder en kortlægning af aktiviteter for borgerinddragelse i Lyngby-Taarbæk Kommune de seneste to år samt en pipeline for planlagte og forslåede aktiviteter i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Formelle/institutionaliserede borgerinddragelsesaktiviteter: Forhåndsdialoger med eks. integrationsrådet, handicaprådet m.fl. forud for fx udviklingstiltag, hvor muligt. Faste mødefora for interessentinddragelse, fx møder med handelsforeningen, vidensbynetværket m.v. Andre former for borgerinddragelsesaktiviteter: Flygtningeboliger: Situation (udfordring/behov): Etablering af midlertidige flygtningeboliger Målgruppe: Beboerne i det pågældende område Inddragelsesmetode(r): Dialogmøde, hvor forvaltningen holdt et kort oplæg med efterfølgende dialog Politikernes rolle: Vi har afholdt to møder: 1. Lykkens Gave her var SSU-formanden aktiv i forhold til spørgsmålene. 2. Taarbæk her holdt forvaltningen et faktuelt oplæg, der var en repræsentant fra de frivillige omkring Lykkens Gave Forvaltningens kommentarer: Begge møder har helt klart haft en værdi for borgerne Ungerådet: Situation (udfordring/behov: Ungerådet er oprettet for at give de unge en stemme og skabe en struktur omkring initiativer der kommer fra de unge selv. Ungerådet blev oprettet i januar Det består af 11 medlemmer samt to suppleanter. Ungerådets formål er, at komme med ideer til udvikling af ungdomskulturområdet og andre områder med betydning for børn og unges liv. Af egen drift at komme med bemærkninger til sager med konsekvenser for unge, for derigennem at fremme de unges ønsker og meninger samt forbedre kommunikationen mellem kommunalpolitikere og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune, således at de unge høres og inddrages i kommunens planlægning og beslutningsprocesser, der vedrører unge. Ungerådet kan derfor ved relevante sager søge om foretræde for de politiske udvalg. Uddele støtte fra Ungdomskulturfonden. Tage egne initiativer. Målgruppe: Unge årige Inddragelsesmetode(r): Fast mødestruktur og ad hoc møder, muligt høringsorgan, har mulighed for at komme med forslag Politikernes rolle: Politisk besluttet i Ungerådet har kr. de kan uddele på baggrund af ansøgning Forvaltningens kommentarer: Det er en mulighed for at aktiviteter og initiativer der kommer fra de unge selv kan vokse og blive til noget. Men ungerådet er meget afhængigt af hvem der melder sig ind og de enkeltes drive.

150 Borgertilfredshedsundersøgelse april 2016: Situation (udfordring/behov): Behov for at finde ud af hvordan borgerne oplevede CAMs indsatser Målgruppe: Alle borgere, som modtog offentlig forsørgelse på daværende tidspunkt. Inddragelsesmetode(r): Der blev anvendt spørgeskemaundersøgelse Politikernes rolle: Politikerne besluttede undersøgelsen efter oplæg fra CAM. På baggrund af resultatet af undersøgelsen besluttede politikerne, hvilke indsatsområder der skulle være særlig fokus på. Gav det merværdi for borgerne?: Ja i forhold til at have fokus på at ændre de forhold, som ikke gav mening for borgerne. Anbefalinger til fagudvalg til supplerende pilotprojekter inden for borgerinddragelse : Inddragelse af brugerne i udviklingen af det fysiske møde med de offentlige institutioner i Lyngby-Taarbæk Kommune - eks. indretning af borgerzonen i jobcentret på Parallelvej 16. Interviews med borgere/virksomheder, der har været i kontakt med forvaltningen/jobcenteret, med henblik på kvalificering af opgaveløsning fremadrettet. Børne- og Ungeudvalget Formelle/institutionaliserede borgerinddragelsesaktiviteter: Møder med dagtilbud og skolebestyrelser Møder med skoledialog og småbørnsdialog Høringsprocesser ved ex. ændring i skoledistrikter Borgermøder ved skoleudviklingsprojekter Ungerådet Bytinget Brugertilfredsundersøgelser Workhops og borgermøder ex. i forbindelse med skoleudviklingsprojekter Deltagelse ved bestyrelsesmøder mv. Andre former for borgerinddragelsesaktiviteter: Skolepolitik 1: Situation (udfordring/behov): Skolebestyrelserne inddrages som udgangspunkt via høring eller dialogfora i alle fælles forhold for kommunens skolevæsen. I skolebestyrelserne er skolernes elevråd også repræsenterede. Således er skolebestyrelserne høringsberettigede om alle forhold, der fastlægges i styrelsesvedtægten for skolevæsenet. I tillæg hertil drøftes væsentlige forhold for skolevæsenet i skoledialog. Målgruppe: Skolebestyrelserne Inddragelsesmetode(r): Høringer, dialogmøder Politikernes rolle: Børne- og Ungdomsudvalget godkender høringsmateriale inden udsendelse. Udvalgets medlemmer deltager i dialogmøder. Forvaltningens kommentarer: Skolebestyrelsernes høringsrettigheder er fastlagt ved lov. Side 2/17

151 Skolepolitik 2: Situation (udfordring/behov): Skoledialog har til opgave at sikre en dialog om emner af betydning for det samlede skolevæsen inden for de områder og beføjelser, der i styrelsesvedtægter eller i Lov om Folkeskolen er henlagt til såvel kommunalbestyrelsen og de enkelte skolebestyrelser. Herudover skal Skoledialog medvirke til gensidig information om bl.a. ændringer af skolernes og skolevæsenets virksomhed. Målgruppe: Skolebestyrelserne. Elevrådet har også mulighed for at deltage. Inddragelsesmetode(r): Dialogmøde Politikernes rolle: Børne- og Ungdomsudvalgets medlemmer deltager Forvaltningens kommentarer: Skoledialog er fastlagt ved lov. Skolepolitik 3: Situation (udfordring/behov): Skolebestyrelserne inviteres til dialog om konkrete tiltag og projekter. Således var der en visionsdag for bestyrelser i starten af 2017, hvor bestyrelserne drøftede hvordan bestyrelserne kunne understøtte implementering af naturfagsstrategi lokalt. Målgruppe: Skolebestyrelserne Inddragelsesmetode(r): Visionsdag Forvaltningens kommentarer: Mødet udbredte kendskabet til strategien og understøttede den lokale implementering. Fælleselevrådet: Situation (udfordring/behov): Fælleselevrådet er nedsat på baggrund af et behov for at have et organ, der giver alle kommunens skoleelever en samlet stemme og en mulighed for at drøfte noget på tværs af skoler. Målgruppe: Repræsentanter for alle skolernes elevråd fra 7.-9.kl Inddragelsesmetode(r): Fast møderække, mulighed for at indgive høringssvar, mulighed for at stille forslag, som forvaltningen kan bringe videre i relevante fora skole eks. Skolechef eller politikere. Politikernes rolle: Der har været afholdt ad hoc møder med borgmesteren Forvaltningens kommentarer: Fælleselevrådet giver mulighed for direkte at inddrage og høre eleverne i projekter og sager, der er vedkommende for dem. Fælleselevrådet er med til at kvalificere elevernes input. Bytinget: Situation (udfordring/behov): Formålet med Bytinget er at introducere de unge til det kommunale styre og samtidig give de unge en mulighed for at komme med input det at være ung i Lyngby-Taarbæk Kommune Målgruppe: Det har hidtil været 8. klasser (to repræsentanter pr. klasse). Fremadrettet bliver det Fælleselevrådet, der deltager i Bytinget, da der har været behov for at det ikke kun blev et enkeltstående event, men at der var et forrum, hvor de unge kunne arbejde videre. Inddragelsesmetode(r): Årlig workshopdag med forarbejde ude på skolerne, Facebookafstemninger i løbet af dagen for at inddrage de øvrige 8.klasser samt webcam transmission af det afsluttende møde. Politikernes rolle: Borgmesteren byder velkommen og faciliterer det afsluttende møde. Hele KMB inviteres med til at deltage. Forvaltningens kommentarer: Det giver input til forvaltningen og politikernes videre arbejde med et givent område. For at styrke værdien for de unge generelt, bliver målgruppe og rammer for konceptet ændret fremadrettet. Pipeline for planlagte / ønskede borgerinddragelsesprocesser i forvaltningen 2018 Side 3/17

152 2019: Nye skoledistrikter: Målgruppe: Skolebestyrelserne Forventede borgerinddragelsesmetode(r): Høring, evt. møde Tidshorisont: 2018 Nye principper for skoleindskrivning: Målgruppe: Skolebestyrelserne Forventede borgerinddragelsesmetode(r): Høring, evt. møde Tidshorisont: 2018 Principper for skolebyggeri: Målgruppe: Skolebestyrelsesrepræsentanter, dagtilbudsbestyrelsesrepræsentanter og lokalsamfundet omkring Engelsborgskolen Forventede borgerinddragelsesmetode(r): Dialogforløb om principprogrammet, møder, høringer Tidshorisont: Fælleselevrådet: Målgruppe: Repræsentanter for alle skolernes elevråd fra 7.-9.kl Forventede borgerinddragelsesmetode(r): Fast møderække, Mulighed for at indgive høringssvar, Mulighed for at stille forslag, som forvaltningen kan bringe videre i relevante fora skole eks. Skolechef eller politikere. Bytinget Målgruppe: Fælleselevrådet Forventede borgerinddragelsesmetode(r): Årlig workshopdag med forarbejde ude på skolerne, Facebookafstemninger i løbet af dagen for at inddrage de øvrige 8.klasser samt webcam transmission af det afsluttende møde. Ungerådet: Målgruppe: Unge årige Forventede borgerinddragelsesmetode(r): Fast mødestruktur og ad hoc møder, muligt høringsorgan, Har mulighed for at komme med forslag. Anbefalinger til fagudvalg til supplerende pilotprojekter inden for borgerinddragelse : Følgegrupper i forbindelse med politikudvikling og strategier Nye metoder som ex. borgerinterviews- og brugerrejser i forbindelse med politikudvikling og tilrettelæggelse af indsatser Side 4/17

153 Økonomiudvalget Formelle/institutionaliserede borgerinddragelsesaktiviteter: Kommunalbestyrelsesvalg Budgetproces (høringer og borgermøder) Sociale medier (Facebook) Kontaktudvalgsmøder Dialogmøder med almene boligorganisationer Andre former for borgerinddragelsesaktiviteter: Sociale medier: Situation (udfordring/behov): A. Skolevejsanalyse: CUP havde behov for input til skoleveje, både positive og negative fra borgerne. B. Borgermøder: invitation til borgermøde om kultur på Facebook (2 opslag: billede + tekst, video) opfordrede borgerne til at deltage, og evt. komme med kommentarer. Målgruppe: A. Forældre til skolebørn, B. Kulturinteresserede borgere, eller borgere der kan lokkes til ved nye tilbud Inddragelsesmetode(r): A. Giv besked om hvad og hvor det fungerer godt/dårligt via besked og evt. billede på Facebook, B. Opslag/invitation på Facebook. Forvaltningens kommentarer: A. Der kom mange henvendelser, især på hvad der kunne forbedres. De blev samlet i en rapport, og der er igangsat initiativer til forbedringer flere steder bedre skoleveje for borgerne. B. Der kom mange henvendelser og de var brugbare =relevans. Der blev gjort opmærksom på, at vi var åbne for at tilbyde nye kulturtilbud. Der var godt fremmøde til selve borgermødet. Ikke mange kommentarer på Facebook. Men mange likes og delinger (især af videoen). Umiddelbart en god idé at reklamere for borgermøder på Facebook. Principper for god borgerbetjening: Situation (udfordring/behov): Gå foran med hensyn til inddragelse af borgere som et vigtigt element i udarbejdelsen af forvaltningens principper for god borgerbetjening. Målgruppe: Borgere Inddragelsesmetode(r): Fokusgruppeinterviews af borgere som et vigtigt element i udarbejdelsen af forvaltningens principper for god borgerbetjening i Baselineundersøgelse i med struktureret interview af borgere med ærinde på rådhuset samt spørgeskema blandt borgere efter telefonisk kontakt samt besøg på LTKs hjemmeside. Derudover gennemførtes særlige interviews med særligt sårbare borgere. Forvaltningens kommentarer: Gå foran med hensyn til inddragelse af borgere i indretning af den fremtidige borgerservice samt i udvikling af borgere- og medarbejdertilbuddene. Pipeline for planlagte / ønskede borgerinddragelsesprocesser i forvaltningen : Testmodel af nye tilbud ved digitaliseret processer: Målgruppe: Borgere Forventede borgerinddragelsesmetode(r): Borgerdialog m.m. Anbefalinger til fagudvalg til supplerende pilotprojekter inden for borgerinddragelse : Side 5/17

154 Bindende kommunal folkeafstemning (jf. meddelelsessag) kan træffes af Kommunalbestyrelsen ved et simpelt flertal. Der kan alene afholdes bindende kommunale folkeafstemninger om en beslutning, der lovligt kan gøres til genstand for forhandling i Kommunalbestyrelsen, og vælgerne skal ved folkeafstemning godkende eller forkaste beslutningen. Kommunalbestyrelsen skal således have vedtaget den beslutning, som Kommunalbestyrelsen beslutter, der skal afholdes en bindende kommunal folkeafstemning om. Borgertilfredshedsundersøgelse (bilag) har til formål at afdække borgernes tilfredshed inden for forskellige områder, dette kunne bl.a. være den kommunale service, forvaltningsområder, tematiske prioriterede områder for valgperioden m.v. Information kan indhentes fra bl.a. spørgeskemaer (både fysiske via brev samt elektroniske via ) og telefoninterviews. Indholdet af borgertilfredshedsundersøgelser afhænger af hvad man ønsker borgernes holdning til samt hvordan man vil anvende informationerne fra borgerne efterfølgende. Lokal medindflydelse, dvs. former for lokaldemokrati, kan spænde over alt fra formaliserede lokalråd med særskilt økonomi (som f.eks. i Københavns Kommune) til faste dialogforum med borgervalgte repræsentanter. Afhængigt af hvilken type af pilotprojekt for lokal medindflydelse der ønskes, er det vigtigt at tage højde for ressourcer til rådighed, beslutningskompetencer, lokalitet, sammensætning af repræsentanter samt politikernes rolle. Borgerdrevne forslag kan rejses af borgere til drøftelse i Kommunalbestyrelsen, og har det formål at borgerne selv tager initiativ til at belyse emner over for deres lokalpolitikere, som er vigtige for dem. Forslaget skal have relevans for den type af opgaver, som kommunen løser og samtidig kan forslag ikke drøftes, hvis der allerede er taget en beslutning inden for en defineret tidsperiode, oftest inden for de seneste 12 mdr. Afhængigt af om forslaget har opnået det nødvendige antal stemmer fra andre borgere, bliver forslaget drøftet i Kommunalbestyrelsen. Social- og Sundhedsudvalget Formelle/institutionaliserede borgerinddragelsesaktiviteter: Seniorrådet Ældreugen arrangeres i samarbejde med foreninger og frivillige Følgegruppen til kommunens demensindsats Stormøder halvårligt på plejecentrene Forventningsafstemningssamtaler med nye borgere og pårørende i hjemmeplejen Forventningsafstemningssamtaler ved indflytning på plejecentre Handicaprådet Integrationsrådet Pårørenderåd - Chr. X's Allé (jf. tidligere sag har pårørenderådet nedlagt sig selv), Støttecenter Magneten Brugerråd - Slotsvænget Der er adskillige områder på frivillighedsområdet, herunder frivillig fredag, aktionsgruppen for Handleplanen for Frivillighed og Medborgerskab samt Det Frivillige Mentorkorps for Unge Borgere og foreninger indstiller kandidater til priser på frivillighedsområdet. Andre former for borgerinddragelsesaktiviteter: Side 6/17

155 Handleplan for frivillighed og medborgerskab: Situation (udfordring/behov): Et ønske om at forene lokalsamfundets mange forskellige kompetencer, ideer og ressourcer. At det er en fælles handleplan som frivillige og kommune sammen realiserer - med fælles vision, fælles mål og fælles handlinger. Målgruppe: Alle kommunens borgere med interesse for frivillighed primært foreninger Inddragelsesmetode(r): Et seminar med debatter og workshops mhp at afklare, hvilke ønsker og behov, der er til frivilligområdet. En følgegruppe, der kvalificerer input fra seminariet og gør dem til fremtidige mål. Dialog og debat i frivilligugen. Aktionsgruppe på tværs af frivilligområdet til at sikre, at vi bevæger os i samme retning med handleplanen. Årlige workshops under frivillig fredag mhp at finde nye handlinger for det kommende år. Politikernes rolle: Deltaget på lige fod med de øvrige borgere til seminar, følgegruppe og arrangementer under frivilligugen. Forvaltningens kommentarer: Anerkendelse at tage direkte udgangspunkt i deres behov. At de kan se deres forslag og ideer i handleplanen. At vi hele tiden betoner at det er en fælles plan og at den fortsætter med at være aktiv. Hvis processen skal gentages anbefales det, at det også er et fælles behov, at der er brug for en handleplan. På den måde vil inddragelsen give langt mere mening. Frivilligt mentorkorps for unge: Situation (udfordring/behov): Behov for nye frivillige mentorer Målgruppe: Borgere over 18 år med interesse i at blive mentorer Inddragelsesmetode(r): Introforløb, hvor de bliver klædt på til opgaven, Erfaringsmøder, hvor de udveksler viden og erfaringer om deres forløb, Cafemøder, hvor de får faglige input, Bestyrelsesmøder i mentorforeningen, hvor de kan give deres input til ændringer af organiseringen mv. Forvaltningens kommentarer: Det giver en stor værdi, at de frivillige er organiserede i en forening, så det er et samarbejde mellem kommune og frivillige. Frivillig Fredag: Situation (udfordring/behov): Ønske om at skabe synlighed om frivilligheden og anerkende de frivillige, Skabe en fælles begivenhed for hele frivilligområdet mhp at skabe en oplevelse af et fællesskab / et vi. Udfordring at få deltagelse fra fritids- og idrætsområdet, da det oprindeligt har været en begivenhed for det frivillige sociale område. Målgruppe: Alle borgere og foreninger både eksisterende og potentielle frivillige. Inddragelsesmetode(r): Bliver indbudt til at deltage i arbejdsgruppen omkring frivillig fredag. FIL sidder med i gruppen. Fælles aktiviteter af både faglig og social karakter. Får mulighed for at skabe synlighed om egen forening. Prisuddeling. Politikernes rolle: Deltager aktivt i mange af arrangementerne herunder politiske debatter. Uddeler prisen. Forvaltningens kommentarer: Vigtigt at blive set og hørt /anerkendt. Føle sig værdsat i sit arbejde. Deltagerne er primært fra det frivillige sociale område. Det ønskes fortsat at inddrage flere fra fritids-og idrætsområdet. Fire bruger- og pårørendeundersøgelse på ældreområdet 2017/2018: Situation (udfordring/behov): For at kunne yde den bedst mulige service til kommunens ældre borgere, er der behov for at få viden om, hvilke behov og ønsker disse borgere har. Undersøgelserne er samtidig en opfølgning på de borgerrettede mål i Ældrestrategien Målgruppe: Brugerundersøgelserne har fem målgrupper: Borgere over 65 år, der modtager hjemmepleje, Borgere over 65 år, der ikke modtager hjemmepleje, Borgere på kommunens to genoptræningscentre, Beboere i plejebolig, Pårørende til borgere i plejebolig Side 7/17

156 eller som modtager hjemmepleje Inddragelsesmetode(r): De fire undersøgelser blev gennemført ved brug af interviews i samarbejde med Epinion. Interviewene blev gennemført som en kombination af spørgeskema-, telefon- og personlige interviews. Politikernes rolle: Gennemførelsen af de fire undersøgelser er politisk besluttet. Social- og Sundhedsudvalget er blevet forelagt undersøgelsernes resultater i forbindelse med Ældre- og Sundhedsanalysen og vil efterfølgende blive præsenteret for dem i den kommende opfølgning på Ældrestrategien. Politisk er det allerede nu i Social- og sundhedsudvalget, på baggrund af undersøgelserne, besluttet at have en temadrøftelse om pårørendesamarbejde. Forvaltningens kommentarer: Undersøgelserne har bidraget til større viden om borgernes behov og ønsker. Denne viden gør det muligt at fokusere og forbedre den nuværende indsats for borgerne i målgruppen. Ældrestrategi : Situation (udfordring/behov): I forbindelse med udarbejdelse af ny ældrestrategi blev borgere inddraget med det formål at få input til indholdet af strategien. Målgruppe: De tre målgrupper for strategien blev styrende for tilrettelæggelse af inddragelsesprocessen således at borgere fra alle tre målgrupper havde mulighed for at komme med input. De tre målgrupper i strategien er: 1) Ældre borgere, der klarer sig selv, 2) Ældre borgere, der har brug for let hjælp, støtte og pleje, 3) Ældre borgere, der er afhængige af hjælp, støtte og pleje, Udover at inddrage borgerne, gjorde forvaltningen meget ud af at inddrage medarbejderne. Inddragelsesmetode(r): Kvalitative interviews på pleje- og aktivitetscentre af cirka 15 borgere. Åbent borgermøde med ekstern oplægsholder og efterfølgende workshops ud fra de 5 fastlagte fokusområder (fastlagt ud fra den politisk besluttede værdighedspolitik). Seniorrådet og RustenborgHuset var løbende inddraget som to væsentlige samarbejdsparter. Høringsperiode på ca. 3 uger for alle borgere. Politikernes rolle: Social- og sundhedsudvalgets medlemmer deltog aktivt ved det åbne borgermøde, hvor de, sammen med en embedsmand, var ansvarlige for at styre og fremlægge workshoppen. Politikerne har været tæt inddraget i hele processen. Forvaltningens kommentarer: Forvaltningen vurderer, at kombinationen mellem de kvalitative interviews og det åbne borgermøde gav et rigtig godt afsæt til det videre forvaltningsarbejde med at få omsat de gode input til en strategi, som er operationel, og som skaber værdi for borgerne. Handleplan for demensområdet: Situation (udfordring/behov): Følgegruppe af pårørende til Handleplan for demensområdet blev inddraget løbende som sparringspartner til udviklingen af handleplanen og inddrages fortsat løbende i forhold til implementeringen af indsatserne. Målgruppe: Målgruppen for borgerinddragelsen var pårørende til demensramte borgere i alle livets faser både hjemmeboende og boende i plejebolig. Inddragelsesmetode(r): Møder 6 gange årligt. Inddragende og lyttende møder, hvor repræsentanter fra forvaltningen arbejdet efter princippet Bag enhver frustration er en frustreret drøm og drømmen kom først. Pårørendeinddragelse ved diverse eksterne oplæg om kommunens pårørendesamarbejde, hvor de pårørende også selv har været på scenen og fortælle om samarbejdet. Politikernes rolle: Der har været stor politisk interesse og opbakning til borgerinddragelsen. Forvaltningens kommentarer: Det har givet stor merværdi. Borgerne bibringer altid deres erfaringer fra det levet liv med en demensramt, hvilken er en god støtte for forvaltningen til hele tiden at holde fokus på den gode implementering af indsatserne i handleplanen. Samarbejdet med pårørende omkring demenshandleplanen er blevet bemærket af bl.a. Ældresagens hovedorganisation, hvor vi har været inviteret til at fortælle om vores tilgang. Side 8/17

157 Sundhedsstrategi : Situation (udfordring/behov): I forbindelse med udarbejdelse af sundhedsstrategien inviterede forvaltningen repræsentanter for kommunens frivillige og foreningslivet til at kvalificere udkast til strategien. Baggrunden for at invitere dem var, at borgernes involvering i sociale og aktive fællesskaber er en grundlæggende værdi i strategien. Der var ikke en bredere borgerinvolvering, da temaerne i strategien til dels var givet via faglige anbefalinger og politiske aftaler med regionen, men derimod en stor involvering af medarbejdere med afholdelse af dialogmøder på tværs af kommunens centre. Målgruppe: Målgrupper for inddragelse var repræsentanter for kommunens frivillige og foreningslivet. Inddragelsesmetode(r): Møde i Frivilligcentret, hvor repræsentanter for kommunens frivillige og foreningslivet blev inviteret til at kvalificere strategien og byde ind i forhold til, hvor de så muligheder for samarbejde med kommunen. Der blev inviteret mange, men deltagerkredsen var ret begrænset. På mødet deltog bl.a. repræsentanter for F.I.L, Seniorrådet, FOF. På mødet var der arrangeret gruppearbejde. Politikernes rolle: Formanden for Social- og Sundhedsudvalget bød velkommen og deltog selv i drøftelserne på mødet. Social- og sundhedsudvalget har løbende fulgt og engageret sig i udviklingen af strategien samt efterfølgende implementering. Bl.a. gennem temaoplæg på udvalgsmøderne om indsatser på sundhedsområdet, der er indeholdt i strategien. Forvaltningens kommentarer: Det er svært at gisne om, om den valgte inddragelse i sidste ende vil give værdi for borgerne. Mødet forløb som planlagt, men udbyttet for centret var begrænset, da der ikke kom ret mange. Ældreuge: Situation (udfordring/behov): Lyngby-Taarbæk Kommune afholder hvert år en Ældreuge. Ældreugen arrangeres i et tæt samarbejde mellem lokale foreninger, organisationer, frivillige og kommunen. Målgruppe: Målgruppen er alle kommunens seniorer, som med nysgerrighed, mod og lyst til nye oplevelser kan finde inspiration ved deltagelse i aktiviteter, foredrag og fællesskab. Målgruppen for inddragelse er lokale foreninger, organisationer og frivillige i kommunen, der har en viden og indsigt i forhold til målgruppens behov og ønsker ved en sådan uge. Inddragelsesmetode(r): Borgerne inddrages som: Samarbejdspartnere, der bidrager både i planlægningen og gennemførelsen af Ældreugen, Idéskabere, der ser nye muligheder, Repræsentanter for målgruppen, Ambassadører for projektet Politikernes rolle: Politikerne har med Ældrestrategien sat rammen for Ældreugens formål. Social- og sundhedsudvalget orienteres løbende undervejs i udviklingen af programmet. Social- og sundhedsudvalgets medlemmer samt borgmester er inddraget i selve afholdelse af Ældreugen bl.a. ved åbningstaler til arrangementer, morgenmadsarrangementer m.m. Forvaltningens kommentarer: Samarbejdet og involveringen af borgerne/ målgruppen er altafgørende for, at vi kan gennemføre en ældreuge i den form, som vi har skabt. Borgerne følger sig i høj grad involveret og hørt i planlægningen og gennemførelsen af Ældreugen. Pipeline for planlagte / ønskede borgerinddragelsesprocesser i forvaltningen : Træningsanalyse, herunder ændret brug af de midlertidige døgnpladser: Målgruppe: Borgere, der har ophold på midlertidig døgnplads samt borgere modtager Side 9/17

158 træningsydelser Forventede borgerinddragelsesmetode(r): Interview med ældresagen og Seniorrådet samt survey med borgere, der har haft et midlertidigt ophold på træningscenteret. Tidshorisont: Juni-sept Yderligere kommentarer: Ældresagen, Seniorrådet og borgerne inddrages i udvikling af ny model, der skal til politisk behandling i september 2018 Derudover er der allerede en række nye borgerinddragende initiativer, der står overfor at skulle implementeres: Tværgående pårørendeforum på tværs af plejecentrene forvaltningen er i gang med at rekruttere pårørende (2019) Halvårlige husmøder i hvert hus / afdeling på plejecentrene (2019) Udvikling af ny Sundhedsstrategi (2020) Anbefalinger til fagudvalg til supplerende pilotprojekter inden for borgerinddragelse : Afprøve om flere målgrupper kan være mere brugerdrevet. Eksempelvis borgere med forskellige funktionsnedsættelser. Kultur- og Fritidsudvalget Formelle/institutionaliserede borgerinddragelsesaktiviteter: Folkeoplysningsudvalget med repræsentanter for de folkeoplysende foreninger, herunder idrætten, spejdere, aftenskoler og folkeoplysende forbund, samt børne- og ungdomsforeningerne. Det er lovpligtigt for kommunerne at nedsætte et dialogforum med de foreninger, der modtager støtte fra folkeoplysningsmidlerne. Efter hvert møde udsendes et nyhedsbrev til alle foreningerne. Musik- og Billedskolens bestyrelse med repræsentanter for forældre til børn i Musik- og Billedskolen. Aktionsgruppen for Handleplan for Frivillighed har ansvar for udmøntning og konkretisering af handleplanen, herunder at udmønte en pulje på kr. årligt til at udvikle kommunens frivilligliv. Borgere og foreninger indstiller kandidater til årets priser på kultur- og fritidsområdet. Forvaltningen hører løbende og systematisk alle kulturelle og folkeoplysende foreninger i forslag til ændringer, der er relevante på pågældendes område. Andre former for borgerinddragelsesaktiviteter: Folkeoplysning: Situation (udfordring/behov): Folkeoplysningslovens 35 stk. 2 Udvalg, med repræsentation fra den folkeoplysende virksomhed Målgruppe: Foreninger under folkeoplysningsloven Inddragelsesmetode(r): Udvalgsmøder, Dialogmøder med KFU, Høringer Politikernes rolle: Deltager i dialogmøder Forvaltningens kommentarer: Udvalget er fremkommet med høringssvar, holdninger, udfordringer for området mv. til Kultur- og Fritidsudvalget. Handleplaner for Folkeoplysningspolitik bedre udnyttelse af idrætsfaciliteter: Side 10/17

159 Situation (udfordring/behov): Behov for at inddrage foreningerne i bedre udnyttelse af kommunale idrætsfaciliteter Målgruppe: Idrætsforeninger og aftenskoler/oplysningsforbund Inddragelsesmetode(r): Workshop, Arbejdsgruppe, Høring hos foreninger Politikernes rolle: Ingen i forhold til selve borgerinddragelsen, men i forhold til vedtagelse Forvaltningens kommentarer: Det er forvaltningens gæt, at det gav mening for foreningerne, men de er ikke blevet spurgt. Forvaltningen har konstateret, at der er opnået et større kendskab til og forståelse og respekt for hinanden, og at der er et ejerskab. Arbejdsgruppen udarbejdede principper for udlån, der er blevet politisk godkendt. Handleplaner for Folkeoplysningspolitikken ungdomslederuddannelse: Situation (udfordring/behov): Foreningerne efterspurgte en ungdomsuddannelse for unge foreningsledere. Målgruppe: Foreninger, typisk bestyrelsesmedlemmer eller ledere. Inddragelsesmetode(r): Arbejdsgruppe Forvaltningens kommentarer: Det var arbejdsgruppen, der besluttede uddannelsesforløb og aktør. Idræts- og bevægelsesstrategi: Situation (udfordring/behov): Inden udarbejdelse og vedtagelse at en strategi var det relevant at indsamle borgernes behov. Målgruppe: Borgerne. I processen inddrog vi også foreninger og kommunale institutioner. Inddragelsesmetode(r): Workshops, Interviews Politikernes rolle: Nogle KMB medlemmer deltog i workshops. Forvaltningens kommentarer: Gav det en merværdi for borgerne? Er det noget der med fordel kunne genanvendes? Det er svært at vide, da processen med udarbejdelse af en idræts- og bevægelsesstrategi blev sat på pause, så borgerne har ikke set et resultat. Havde borgerinddragelsen den relevans, man søgte? Forvaltningen indsamlede forslag og ønsker. Folkeoplysning: udnyttelse af foreningsejendomme: Situation (udfordring/behov): I forbindelse med, at der opstår behov for at flere foreninger skal deles om fx et klubhus, er det foreningernes behov, at de bliver bragt sammen og hørt. (dette er ikke et projekt, men en opgave, der tit opstår). Målgruppe: Konkrete foreninger Inddragelsesmetode(r): Møder Forvaltningens kommentarer: Forvaltningen tror, at processen gør, at foreningerne føler sig hørt og set, at de selv er med til at lave aftaler om fælles brug af et klubhus. Kulturstrategi: Situation (udfordring/behov): Behov for bred dialog om udvikling af kulturområdet. Målgruppe: Alle borgere Inddragelsesmetode(r): Borgermøde, Facebook Politikernes rolle: KMB inviteret Forvaltningens kommentarer: Det var en god indledende dialog med input fra mange forskellige aktører. Pipeline for planlagte / ønskede borgerinddragelsesprocesser i forvaltningen : Idræts- og bevægelsesstrategi: Forventede borgerinddragelsesmetode(r): Sociale medier, Høring Tidshorisont: 2018/2019 Side 11/17

160 Handleplaner for idræts- og bevægelsesstrategi: Forventede borgerinddragelsesmetode(r): Seminar, Høring Tidshorisont: 2018/2019 Evaluering af tilskudsordninger for frivillige foreninger: Målgruppe: Frivillige foreninger Forventede borgerinddragelsesmetode(r): Dialogmøde Tidshorisont: 2019 Sæsonplanlægning for idræts- og bevægelsesfaciliteter: Målgruppe: Idrætsforeninger, aftenskoler/oplysningsforbund. Forventede borgerinddragelsesmetode(r): Møder Tidshorisont: Primo 2019 Kulturstrategi: Målgruppe: Udvalgte kulturbrugere og -aktører Forventede borgerinddragelsesmetode(r): Input fra tidligere undersøgelser, Fokusgrupper, Interviews, Høring Tidshorisont: 2018 Turismestrategi: Forventede borgerinddragelsesmetode(r): Høring Tidshorisont: Indenfor de næste 2 mdr. (information modtaget i maj 2018) Anbefalinger til fagudvalg til supplerende pilotprojekter inden for borgerinddragelse : Idræts- og Bevægelsesstrategien. I forbindelse med implementering af strategien i 2019, nedsættes konkrete initiativgrupper med repræsentanter for borgere og foreninger, som får ansvar for at udforme relevante initiativer og tiltag efter forbillede fra sidste års ekspertgruppe, der udarbejdede principperne for hal- og banefordeling. Teknik- og Miljøudvalget Formelle/institutionaliserede borgerinddragelsesaktiviteter: Høringer, herunder borgermøder i forskellige former, i forhold til bl.a. trafikstrategi, trafiksikkerhedsplan, støjhandlingsplan, affaldsplan, vandforsyningsplan, miljøtilsynsplan, VVM- og miljøredegørelser mm Forhåndsdialoger med fx grundejerforeninger, nedsatte råd, følgegrupper og borgere generelt forud for fx udviklingstiltag, hvor muligt Faste mødefora for borgerinddragelse og interessentinddragelse, fx møder med den lokale afdeling for Danmarks Naturfredningsforening, Cyklistforbundet m.v. Andre former for borgerinddragelsesaktiviteter: Side 12/17

161 Fjernvarmeudbygning: Situation (udfordring/behov): Høring i forbindelse med fjernvarmeprojektforslag. Målgruppe: Berørte forsyningsselskaber, kommuner og grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut. Inddragelsesmetode(r): Skriftlig underretning via Doc2mail Politikernes rolle: Høringssvar indgår i den samlede anbefaling til politikerne når de skal godkende projektforslaget Forvaltningens kommentarer: Borgerne har mulighed for at give deres holdning tilkende, kan herved påvirke den endelige godkendelse. Dette er en standard- procedure, som genanvendes i myndighedsarbejdet. Skolevejsanalysen 2017 (iværksat af Miljø og Plan): Situation (udfordring/behov): Skolevejsanalysen udarbejdes for at skabe sikrere skoleveje Målgruppe: Skolebestyrelse, elever, forældre og borgere Inddragelsesmetode(r): Facebook Boligforeningsnetværk (Co2-reduktion): Situation (udfordring/behov): Etableret for at fremme renoveringsprojekter, men drevet af, hvad foreningerne gerne vil høre om. Målgruppe: Andelsboligforeninger, boligselskabsafdelinger, ejerforeninger, kollegier Inddragelsesmetode(r): Skriftlig invitation via Doc2mail, samt reklame i forbindelse med info-arrangementer og støttede energigennemgange, Oplæg på møderne fra hhv. fagfolk og boligforeninger, Besøg hos renoverede boligforeninger. Politikernes rolle: Nej, det er et initiativ fra forvaltningens side (godkendt som led i CO2- reduktionsplanen). Forvaltningens kommentarer: Især de mindre foreninger nyder godt af at lære om deres muligheder og at diskutere det med ligesindede. De er ligeledes glade for selv at have indflydelse på hvilke emner der tages op på møderne. CO2-reduktion: Situation (udfordring/behov): Mindre end 5% af det samlede CO2-udslip i kommunen kommer fra den kommunale drift. Kommunen ønsker derfor at inddrage borgerne i aktivt at bidrage til CO2-reduktionen. Målgruppe: Borgere, virksomheder, udd.institutioner Inddragelsesmetode(r): Oplysningskampagner, events, tilskud til energigennemgange, - formidling af borgernes gode eksempler Politikernes rolle: Politikerne har godkendt CO2-reduktionsplanen, som danner grundlag for aktiviteterne, og er advokater for dens og aktiviteternes udbredelse Forvaltningens kommentarer: Der er generelt godt fremmøde til arrangementer og aktiviteter. Lokal- og kommuneplan og miljøvurderinger for Fæstningskanalen: Situation (udfordring/behov): For planer og miljøvurderinger er der lovbestemte høringsperioder. Der er dog ikke formkrav for f.eks. borgermøder, hvilket giver kommunen spillerum for særlig inddragelse og dialog, med deltagelse af både forvaltning, politikere, bygherre og borgere. Målgruppe: Interesserede borgere og folk som bor i nærheden, eller som bliver påvirket af projektet samt brugere af området. Inddragelsesmetode(r): Byvandring og efterfølgende borgermøde med oplæg fra bygherre og forvaltning. Herefter åbne diskussioner ved borde med bordformænd og post-it-notes med forslag, bemærkninger og bekymringer. Referencegruppe m. interessenter og myndigheder. Samt klassisk borgermøde om planer og miljøvurderinger. Politikernes rolle: Formand for fagudvalget, (Byplanudvalget) deltager som mødeleder og ordstyrer ved diskussioner under den mere klassiske del af borgermøderne. Side 13/17

162 Forvaltningens kommentarer: Fæstningskanalen har været speciel, da usædvanligt meget har været determineret dels af bygherres tekniske, dels af statens fredningsmæssige bindinger. Ønsker om anvendelse og udformning har ofte måtte vige herfor. Byvandring og efterfølgende møde gav en god og positiv start. Pipeline for planlagte / ønskede borgerinddragelsesprocesser i forvaltningen : Tillæg 3 til spildevandsplan inkl. Miljørapport. Forventede borgerinddragelsesmetode(r): Høring Tidshorisont: Indenfor de næste 2 mdr. (information modtaget i maj 2018) Lokalplan 284 inkl miljørapport for areal ved Trongårdsparken: Forventede borgerinddragelsesmetode(r): Høring Tidshorisont: Indenfor de næste 2 mdr. (information modtaget i maj 2018) Vandforsyningsplan: Forventede borgerinddragelsesmetode(r): Høring Tidshorisont: Indenfor de næste 2 mdr. (information modtaget i maj 2018) Revideret tillæg 1 til spildevandsplan inkl miljørapport: Forventede borgerinddragelsesmetode(r): Høring Tidshorisont: Indenfor de næste 2 mdr. (information modtaget i maj 2018) Yderligere kommentarer: Dette er blot et udsnit af de mange borgerinddragelsesaktiviteter, der ligger i pipeline hos Center for Miljø og Plan. Anbefalinger til fagudvalg til supplerende pilotprojekter inden for borgerinddragelse : Afprøvning af nye metoder på områder, hvor der allerede foregår borgerinddragelse. Byplanudvalget Formelle/institutionaliserede borgerinddragelsesaktiviteter: Høringer, herunder borgermøder i forskellige former, i forhold til bl.a. Planstrategi, Kommuneplan og lokalplaner samt byudviklingsprojekter og helhedsplaner m.v. Forhåndsdialoger med fx grundejerforeninger, nedsatte råd m.v. forud for fx udviklingstiltag, hvor muligt. Faste mødefora for borgerinddragelse og interessentinddragelse, fx møder med handelsforeningen, bygningskulturforeningen m.v. Side 14/17

163 Andre former for borgerinddragelsesaktiviteter: Inddragelse ifht lovning samt udarbejdelse af planer og strategier: Situation (udfordring/behov): Inddragelse i forbindelse med en række lovgivninger og planer: planer efter planloven, VVM, kommuneplan, miljøvurdering, sektorplaner (vand, spildevand, varme, trafik m.m.), byggeloven, vejlovgivningen, naturbeskyttelseslovgivningen, lokalplanforslag, helhedsplaner, turismestrategi, erhvervsstrategi, detailhandelsestrategi, mobilitetsstrategi, Skolevejsredegørelse Målgruppe: Naboer, bestyrelse, grundejerforeninger, lokale foreninger med relation til natur, bevaring, turismenetværk, DI, Horesta, Vidensbynetværk, handelsforeninger, DTU, Skoler, elever og forældre Inddragelsesmetode(r): Høringer, Dialogfora, Netværksfora, Workshops m.m. Forvaltningens kommentarer: CMPs besvarelse skal dog ses som et udsnit/eksempler, da vi har rigtig mange borgerinddragelser i forbindelse med en række lovgivninger, og det vil være et meget stort og omfattende arbejde at kortlægge hvad der er sket af høringer mv i de sidste år. Lokal- og kommuneplan og miljøvurderinger for Fæstningskanalen: Situation (udfordring/behov): For planer og miljøvurderinger er der lovbestemte høringsperioder. Der er dog ikke formkrav for f.eks. borgermøder, hvilket giver kommunen spillerum for særlig inddragelse og dialog, med deltagelse af både forvaltning, politikere, bygherre og borgere. Målgruppe: Interesserede borgere og folk som bor i nærheden, eller som bliver påvirket af projektet samt brugere af området. Inddragelsesmetode(r): Byvandring og efterfølgende borgermøde med oplæg fra bygherre og forvaltning. Herefter åbne diskussioner ved borde med bordformænd og post-it-notes med forslag, bemærkninger og bekymringer. Referencegruppe m. interessenter og myndigheder. Samt klassisk borgermøde om planer og miljøvurderinger. Politikernes rolle: Formand for fagudvalget, (Byplanudvalget) deltager som mødeleder og ordstyrer ved diskussioner under den mere klassiske del af borgermøderne. Forvaltningens kommentarer: Fæstningskanalen har været speciel, da usædvanligt meget har været determineret dels af bygherres tekniske, dels af statens fredningsmæssige bindinger. Ønsker om anvendelse og udformning har ofte måtte vige herfor. Byvandring og efterfølgende møde gav en god og positiv start. Helhedsplan for Virum Bymidte byudvikling: Situation (udfordring/behov): Sideløbende med udarbejdelsen af lokalplan 259 for en butiks- og boligbebyggelse ved Virum Station var der et politisk ønske om at udarbejde en helhedsplan for Virum Bymidte. Målgruppe: Borgere og forretninger i Virum. Inddragelsesmetode(r): Workshops, byvandring, dialogmøde og arbejdsgrupper i samarbejde med Virum- Sorgenfri Handels- og Borgerforening (VSHB). Politikernes rolle: Politikerne deltog aktivt i workshops, dialogmøde og byvandring. Forvaltningens kommentarer: Ja, det er forvaltningens vurdering at borgere, forretninger og foreningen føler et ejerskab til helhedsplanen. VSHB bidrog aktivt i tilrettelæggelsen af processen. Der er skabt en forventning om, at der kommer handling bag planen. Liv i Lundtofte byudvikling: Situation (udfordring/behov): I forbindelse med udarbejdelse af forslag til helhedsplanlægning for Lundtofte, har der været ønske om at inddrage borgere og andre interessenter. Målgruppe: Borgere i Lundtofte, boligselskab, erhvervslivet, det politiske niveau, interesseorganisationer og foreninger. Inddragelsesmetode(r): Forhøring, interviews, workshops, borgermøde og høringer jf. Planloven. Politikernes rolle: Blev interviewet, deltog i workshops og borgermøde. Har behandlet sa- Side 15/17

164 gen. Forvaltningens kommentarer: Der har været stort engagement og debat om fremtidens Lundtofte, og der er kommet mange input til planlægningen for Lundtofte. Liv i Lundtofte arealoptimering: Situation (udfordring/behov): Der var et økonomisk behov for arealoptimering af kultur- og foreningsejendommene i Lundtofte. Forvaltningen havde ikke tilstrækkeligt kendskab til brugernes anvendelse og behov for brugen af de kommunale ejendomme. Målgruppe: Borgere og brugere af kulturfaciliteterne i området omkring Lundtofte Medborgerhus. Senere blev Lundtofte skole også inddraget på initiativ fra skolelederen, og projektet blev udvidet til også at omfatte skolen. Inddragelsesmetode(r): En serie af workshops med fokus på fælles idegenerering. Derudover cafedialog, byvandring + oplæg fra forvaltningen. Politikernes rolle: Borgmesteren og yderligere en politiker deltog i enkelte af workshops. Forvaltningens kommentarer: Formålet var at skabe innovative løsninger for bygningsanvendelsen. Tilbagemeldingen fra foreningerne var meget blandet: Nogle giver udtryk for ikke at være hørt, andre føler sig hørt i processen, men er ikkenødvendigvis enige i beslutningen. Pipeline for planlagte / ønskede borgerinddragelsesprocesser i forvaltningen : Lokalplan 288 inkl. miljørapport for et areal i Tracéet: Forventede borgerinddragelsesmetode(r): Høring Tidshorisont: Indenfor de næste 2 mdr. (information modtaget i maj 2018) Lokalplan 289 for aflysning af lokalplan om p-hus ved Parallelvej: Forventede borgerinddragelsesmetode(r): Høring Tidshorisont: Indenfor de næste 2 mdr. (information modtaget i maj 2018) Lokalplan 281 Høring inkl. miljørapport for HCØ Gymnasium: Forventede borgerinddragelsesmetode(r): Høring Tidshorisont: Indenfor de næste 2 mdr. (information modtaget i maj 2018) Kommuneplantillæg 1/2017 for et areal ved Trongårdsparken: Forventede borgerinddragelsesmetode(r): Høring Tidshorisont: Indenfor de næste 2 mdr. (information modtaget i maj 2018) Lokalplan 284 inkl. miljørapport for areal ved Trongårdsparken: Forventede borgerinddragelsesmetode(r): Høring Tidshorisont: Indenfor de næste 2 mdr. (information modtaget i maj 2018) Kommuneplantillæg 4/2017 for Bakken: Forventede borgerinddragelsesmetode(r): Høring Tidshorisont: Indenfor de næste 2 mdr. (information modtaget i maj 2018) Lokalplan 277 inkl. miljørapport for Bakken Forventede borgerinddragelsesmetode(r): Høring Tidshorisont: Indenfor de næste 2 mdr. (information modtaget i maj 2018) Yderligere kommentarer: Dette er blot et udsnit af de mange borgerinddragelsesaktiviteter, der ligger i pipeline hos Center for Miljø og Plan. Anbefalinger til fagudvalg til supplerende pilotprojekter inden for borgerinddragelse Side 16/17

165 : Udarbejdelse af Planstrategi i indeværende valgperiode, hvor der kan iværksættes debatskabende aktiviteter udover den formelle høring. Uddeling af arkitekturpris. Side 17/17

166

167

168

169

170

171

172

173

174

175

176

177

178

179

180

181

182

183

184

185

186

187

188 Status på Kulturfonden (ekskl. momsafløftning fra kulturaftalerne) 0,08 Budget frie midler (ekskl. Kulturaftaler og merudgift DFT) Kr. Tilskud /arrangør Bevillingsdato Beløb Bemærkninger Kulturstrategi (opsætning m.m.) Kr. Hviid og Bang Jensen - udstilling Cobra-rummet, maj Kr. Lindegården - Søndagsmatinéer, efterår Kr. Delvis støtte, ansøgt kr. Stine Ring - bronzeskulpturer i Fortundfortet, efterår Kr. Bellmanselskabet - jubilæumskoncert, efterår Kr. Sorgenfri Teaterforening, efterår Kr. Chili Chicks - koncerter med nordisk musik Kr. Liv i Lyngby, september Løbende udmøntning Kr. Rest, frie midler september Kr. Afslag / arrangør Afslagsdato Beløb Bemærkninger Aquapropin - kunstprojekt Primer Kr. jf. KFU Maria Zahle - udstilling Cobra-rummet, maj Kr. Omfattet af driftsstøtte til Lyngby Kunstforening. Hensyn til geografisk og periodemæssig spredning. Klanghjulet - klassisk koncertrække, Kulturstedet Lindegården Kr. Støtte ydes max tre gange til samme aktivitet. Hensyn til geografisk og periodemæssig spredning. Hannibal Andersen - udstilling Cobra-rummet, juni Kr. Omfattet af driftsstøtte til Lyngby Kunstforening. Hensyn til geografisk og periodemæssig spredning. Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester - Symfonien i Byen Kr. Omfattet af driftsstøtte til Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester. Louise Hjorth - Den Nye Høstkrønike på Frilandsmuseet Kr. Afvikles på Frilandsmuseet, ikke omfattet af fri, offentlig adgang. Københavns Befæstningsforening - Befæstningsdagen Kr. Støtte ydes max tre gange til samme aktivitet. Løbende afslag Kr.

189 Lyngby-Taarbæk Kommune inviterer til: StratEvent* OM IDRÆT OG BEVÆGELSE I HAL 2 I LYNGBY IDRÆTSBY DEN 25. SEPTEMBER 2018 KL Nu har du muligheden for at komme og fortælle Kultur- og Fritidsudvalget om dine ønsker til fremtidens idrætsliv i Lyngby-Taarbæk. Hvordan fastholder vi den høje aktivitet? Hvordan kan vi blive endnu mere aktive børn såvel som gamle? Og hvordan udvikler vi vores haller og anlæg og skønne natur? Det er netop dét, vi vil tale med dig om til vores StratEvent, hvor vi sammen bruger en aften på at blive inspireret og drøfte, hvad vi vil med vores kommende Idræts- og Bevægelsesstrategi. Vi har sammensat et inspirerende program for aftenen, som du finder på bagsiden af denne invitation. Tilmelding sker ved mail til fritid@ltk.dk, senest den 13. september. Oplys foreningsnavn og navne på deltagerne. Vi glæder os til at se rigtig mange af jer. På Kultur- og Fritidsudvalgets vegne Mette Schmidt Olsen, formand for Kultur- og Fritidsudvalget *) Ordet StratEvent er en sammensætning af Strategi og Event dvs. en fælles begivenhed, hvor vi skaber fælles opmærksomhed, viden og forståelse for, hvor vi sammen vil hen med vores kommende strategi for idræt og bevægelse.

190 PROGRAM Ankomst Kultur- og Fritidsudvalgets formand Mette Schmidt Olsen byder velkommen og introducerer dagens program Fremtidsforsker Carsten Beck fra Institut for Fremtidsforskning fortæller om hvilke tendenser, der er i fremtidens idræts- og bevægelsesliv Konstitueret direktør Maja Pilgaard fra Idrættens Analyseinstitut fortæller om resultaterne fra den spritnye analyse om Lyngby-Taarbæk borgernes motions- og sportsvaner Vi holder en kort pause og spiser lidt let mad og snakker med hinanden. Benyt lejligheden til at møde kommunens Kultur- og Fritidsudvalg, og fortæl om dine input til en af os Hør hvordan udvalgte lokale foreninger arbejder med idræt og bevægelse, og hvilke udfordringer de oplever. Hvor er mulighederne for at skabe et mere aktivt Lyngby-Taarbæk? Mikael Østergaard fra Det Grønne Område interviewer foreningerne og styrer debatten Refleksion ved bordene, hvor du har mulighed for at komme med input til den kommende Idræts- og Bevægelsesstrategi Tak for i dag vi fortæller om, hvordan vi når til den endelige strategi.

191 FRIVILLIG FREDAG DEN 28. SEPTEMBER 2018 PÅ STADSBIBLIOTEKET I LYNGBY Kom til fotoudstilling og filmpremiere når vi fejrer Frivillig Fredag Frivillig Fredags-kaffebar Velkomst og åbning af udstillingen: Lokale Frivillige Fællesskaber i Film og Foto Filmpremiere - krydret med ungdommens præsentationer ORD Uddeling af den Sociale Frivillighedspris Fællesspisning og hygge Fællessang og tak for i dag Dagen afholdes på Stadsbiblioteket i Lyngby Tilmelding til fællesspisning i Frivilligcentret