Uddannelsesprogram Hoveduddannelsen i Radiologi. Målbeskrivelse NBG THG Viborg - Neuroradiologisk - Skejby. Godkendt i DRRLV 3.

Transkript

1 Uddannelsesprogram Hoveduddannelsen i Radiologi Målbeskrivelse 2014 NBG THG Viborg - Neuroradiologisk - Skejby 2015 Godkendt i DRRLV 3. februar

2 Indhold 1. Indledning Uddannelsens opbygning Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne Kompetencer, lærings- og kompetencevurderingsmetode samt kurser og forskning Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kort beskrivelse af lærings metoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted Obligatoriske kurser og forskningstræning Uddannelsesvejledning Evaluering af den lægelige videreuddannelse Evaluer.dk Inspektorrapporter Regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg Nyttige kontakter

3 1. Indledning Specialet diagnostisk radiologi er beskrevet i målbeskrivelsen hvor også speciallægeuddannelsen er beskrevet. Speciallægeuddannelsens introduktionsforløb og hoveduddannelsesforløb understøttes ved anvendelse af uddannelsesbog / portefølje. Denne udleveres ved første ansættelse i forløbet. I porteføljen findes adgang til målbeskrivelse, relevante uddannelsesprogrammer, elementer der understøtter læringsprocessen, samt skemaer til dokumentation for godkendelse af de obligatoriske kompetencemål og kurser, der er betingelse for at opnå speciallægeanerkendelse. Godkendelse af kompetencer sker via Specielle regionale forhold I Videreuddannelsesregion Nord har vi valgt at have ensartet opbygget uddannelsesforløb omfattende 1 1/2 år på universitetshospital, 1 år på regionshospital og 1 1/2 år på universitetshospital. Uddannelsesudvalget har vurderet at dette giver den kvalitativt bedste kompetenceudvikling. Næsten alle hoveduddannelseskurserne og forskningstræningen ligger i tiden på universitetshospital, således at der bliver tid til fordybelse i det bredere diagnostiske spektrum under regionshospitalsopholdet. På grund af den pågående udflytning af de radiologiske afdelinger fra Aarhus UniversitetsHospital (AUH) til Det Ny Universitetshospital Skejby er det ikke muligt at angive, hvor kompetencerne, der hører til AUH, præcist skal opnås. Det er derfor godkendt at kompetencerne, der skal opnås på AUH, tilrettelægges løbende for den enkelte uddannelsessøgende læge. Det er dog et krav at uddannelsesprogrammerne opdateres efter de gældende rammer, når udflytningen er afsluttet. 2. Uddannelsens opbygning Uddannelsens varighed og indhold er beskrevet i målbeskrivelsen ( Dette uddannelsesprogram angiver hvordan forløbet udmøntes i det aktuelle uddannelsesforløb. 1./2./5. ansættelse 1./2./5. ansættelse 3. ansættelse 4. ansættelse 1./2./5. ansættelse Røntgen og Skanning AUH NBG Røntgen og Skanning AUH THG Billeddiagnostisk afd. Viborg Neuroradiologisk afd. NBG Røntgen og Skanning AUH Skejby 12 måneder 6 måneder 12 måneder 6 måneder 12 måneder Dette gælder for forår Pga. løbende udflytning af røntgenafdelingen til det nye universitetshospital kan ansættelsessteder flyttes til de nye bygninger. En opdateret version af, hvor i Røntgen og Skanning man skal opnå hvilken kompetence kan findes under følgende link: 3

4 2.1 Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne Nedenfor findes kort beskrivelse af de ansættelsessteder lægen skal ansættes på i denne del af speciallægeuddannelsen. Beskrivelsen er tilstræbt kort, men kan evt. findes i mere udførlig udgave på ansættelsesstedets hjemmeside ud fra det anførte link. 1. Røntgen og Skanning, Århus Universitetshospital Røntgen og Skanning på Aarhus Universitets Hospital er aktuelt, i 2016, fordelt på 3 matrikler (NBG, THG, Skejby). Neuroradiologisk afdeling, AUH er en separat afdeling. De kommende år vil funktionerne blive samlet i Det nye universitetshospital i Skejby, DNU, dog stadig på tre forskellige lokaliteter: Øst, Nord og Syd. Pga. sygehusbyggeriet er Røntgen og Skanning i en længerevarende flytteproces og under løbende omstrukturering. Derfor kan enkelte funktioner, som er beskrevet nedenunder, blive flyttet til en anden lokalitet. Man kan se under følgende link, hvor de enkelte funktioner er placeret, og hvor man skal opnå hvilken kompetence i uddannelsen a: Røntgen og Skanning, AUH Skejby/Øst Skriftlig introduktionsmateriale til nye medre: Ansættelsesstedet generelt Røntgen og Skanning, Skejby, varetager billeddiagnostik knyttet til specialerne infektionsmedicin, kardiologi, kar- og thorakirurgi, nefrologi, urologi, pædiatri samt gynækologi og obstetrik. Herudover udfører afdelingen billeddiagnostik på en række indlagte og ambulante patienter fra andre afdelinger ved Aarhus Universitetshospital samt fra privat praktiserende speciallæger. Afdelingen er organiseret i hhv. et Røntgen og UL-afsnit, der varetager konventionel røntgen og gennemlysning, ultralyd, intervention og CT skanning, og et MR afsnit, der alene varetager MR skanning knyttet til de nævnte specialer og samarbejdspartnere. Røntgen og Skanning, Skejby har et tværfagligt billeddiagnostisk sam med Nuklearmedicinsk Afdeling (PET-CT) og kardiologisk afdeling (CT-hjerte). Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) Hoveduddannelseslægen har under sit 12 måneders ophold på Røntgen og Skanning, Skejby, i alt ca. 90 dage med funktion i dagtid på Røntgen og UL-afsnittet og ca. 20 dage med funktion på MRcentret, når der tages hensyn til vagt, sovedage, kurser og ferie. Fordelingen på afdelingens subspecialer og modaliteter tilstræbes som følger: 17 dage i CT med vægten lagt på især CT angiografi og urografi, 17 dage i børneradiologi, især rtg. thora/abdomen, herunder børneradiologisk konference, 17 dage med ultralyd, især nyre og urinveje, intervention og karundersøgelse 17 dage med uroradiologi, herunder kateterskift, nefrostomianlæggelse, miktionscystoureterografi, pyelografi og afholdelse af uroradiologisk konference, 17 dage med rtg. af thora med funktion i afdelingens firum og afholdelse af intensiv konference samt infektionsmedicinsk konference 5 dage med kar-intervention 4

5 20 dage på MR-afsnittet, med MR undersøgelse af alle organsystemer og patienter i alle aldre. 2 studiedage Der tilstræbes på Røntgen og UL-afsnittet en vagtfri introduktionsperiode på 6-8 uger, hvor hoveduddannelseslægen r som følger: 5 dage i CT, 10 dage i UL, 5 dage i børneradiologi, 5 dage på gennemlysningsstuen mhp. opnåelse af uro-radiologiske færdigheder nødvendig for at kunne dække vagten: kateterskift, nefrostomianlæggelse, og pyelografi, og 5 dage med thora/firum, intensiv konference og infektionsmedicinsk konference. På alle funktioner s der i starten med supervision til hver enkelt undersøgelse og konference med supervision ved de modalitetsansvarlige overlæger eller afdelingens erfarne afdelingslæger. Graden og arten af supervision tilpasses gradvist afhængigt af hoveduddannelseslægens progression og behov. Afdelingen r med checklister indenfor ultralyd, gennemlysning og CT. Hoveduddannelseslægen indgår under ansættelsen på Røntgen og UL-afsnittet i afdelingens forvagtslag og har 2-skiftet vagt i et 7 dages rul med afdelingens overlæger i bagvagt. I vagten varetages akutte undersøgelser indenfor infektionsmedicin, kardiologi, kar- og thorakirurgi, nefrologi, urologi, pædiatri samt gynækologi med modaliteterne CT, ultralyd herunder intervention, samt konventionel røntgen og gennemlysning. Der er ikke akutfunktion på afdelingens MR-afsnit. Deltagelse i Core-center vagter kan blive aktuelt hvis afdelingen bliver fuldt bemandet. Under ansættelsen deltager hoveduddannelseslægen i ca. 40 konferencer med de tilknyttede kliniske afdelinger og afholder efter kort introduktion selv superviserede konferencer. Supervisionen foretages af afdelingens overlæger og erfarne afdelingslæger og vil dels omfatte forberedelse af konferencen samt afholdelsen heraf. Formaliseret undervisning: Formål Hvem underviser Emner Ansvarlig Formålet med undervisningen er dels at sikre den faglige udvikling og det faglige niveau for alle afdelingens ansatte, dels at den der underviser selv udvikler sig og forbedrer sit faglige niveau ved at undervise andre. Afdelingens læger, herunder hoveduddannelseslæger samt læger fra andre af sygehusets afdelinger. Hoveduddannelseslægen underviser én gang under ansættelsen i et på forhånd fastlagt emne. Herudover vil hoveduddannelseslægen kunne blive pålagt at arrangere en undervisningssession med case-gennemgang. Emnerne vil være indenfor afdelingens emnekreds på specialerne: infektionsmedicin, kardiologi, kar- og thorakirurgi, nefrologi, urologi, pædiatri samt gynækologi og obstetrik med modaliteterne CT, ultralyd, konventionel røntgen og gennemlysning samt MR. Den uddannelsesansvarlige overlæge samt afdelingens UKYL er ansvarlig for den overordnede planlægning af afdelingens undervisning. Det vil af hoveduddannelseslægens introduktionssamtaleark fremgå, hvilket emne den pågældende uddannelseslæge skal undervise i, hvornår og hvem af afdelingens fastansatte læger, der kan være behjælpelig med inspiration og billedmateriale Kurser og kongresser Som udgangspunkt gives ikke fri med løn til anden aktivitet end de formaliserede specialespecifikke kurser med afholdelse i regi af Sundhedsstyrelsen samt SOL-kurser og kurser ift. forskningstræning, se plan herfor. Deltagelse i andre kurser samt kongresser må ske for egne midler og på fridage eller feriedage. 5

6 Det faglige udbytte af H- diskuteres med vejleder ved efterfølgende vejledersamtale. Forskning Hoveduddannelseslægen forventes ikke at deltage i forskning under sin ansættelse på afdelingen, men det ses gerne. Ofte vil det dog være vanskeligt at nå at initiere og afslutte et forskningsprojekt under det forholdsvise korte ophold med mange kompetencer, der skal opnås, og stor vagthyppighed. Ofte vil det være vanskeligt at drive et forskningsprojekt på Røntgen og Skanning, Skejby når man har opnået funktion på et andet ansættelsessted i sit forløb. Afdelingens forskning omfatter dels deltagelse i andre kliniske afdelingers forskningsprojekter, hvor den uddannelsessøgende vil kunne blive tilknyttet. Herudover har afdelingen selvstændigt initierede forskningsprojekter med projekter af mere langvarig karakter. Afdelingen bistår gerne den uddannelsessøgende med gennemførelse af forskningstræningsmodulet herunder forskningstræningsopgave med vejledning fra afdelingens overlæger. Se endvidere afsnit 3.3 vedr. forskningstræning og den lægefaglige indstilling for forskningstræning 1. b: Radiologisk afd., AUH/THG Røntgen og skanning/thg Ansættelsesstedet generelt Radiologisk Afdeling THG har 14 diagnostiske rum. Foruden konventionelle røntgenundersøgelser udføres gennemlysningsundersøgelser, UL- og CT-skanninger, MR-skanninger af ekstremiteter samt mammografier og stereotaksier. Afsnittet servicerer især hæmatologiske, abdominale og ortopædkirurgiske afdelinger med specialer på THG, samt mammakirurgisk afdeling. Afdelingen foretager årligt i alt ca undersøgelser, hvoraf ca er konventionelle røntgenundersøgelser. Herudover foretager Mammaafsnittet 1. granskning af de ca brystkræftscreeninger, som udføres af screeningsenhederne i Aarhus og Horsens hvert år. Mammaafsnittet har endvidere etableret MR-mammografi ved 3T skanneren på NBG. Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) Afdelingen servicerer Kirurgisk Gastroonkologisk Afdeling (tynd- og tyktarmskirurgi, mammakirurgi, endokrinkirurgi), Hæmatologisk Afdeling, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Geriatrisk Afdeling, Orthopædkirurgisk Afdeling (primært hofter og knæ), Anæstesiologisk Afdeling, Psykiatrisk Hospital Risskov, Samsø Syge- og Sundhedshus Århus Universitetshospital samt ultralydsundersøgelser og CR fra praktiserende læger. Der er fastlagt et uddannelsesforløb med særlig fokus på de kompetencegivende procedurer, der specielt omfatter kirurgisk gastroenteriologi (CT, UL, gennemlysning) og mammografiske undersøgelser (mammografi og ultralyd). Yngre læger deltager i de specialespecifikke konferencer og så vidt muligt i de tværfaglige konferencer (rektumkonferencer og lymfomkonferencer). Vi opererer med tre niveauer: Supervision Undersøgelse superviseres og godkendes efterfølgende. Godkendelse Undersøgelse udføres selvstændigt og godkendes efterfølgende. Selvkørende Undersøgelsen udføres og godkendes selvstændigt. 6

7 H1 læger (første 2 år) deltager i en vagt (til kl. 18). H2 læger indgår i et 9-skiftet rul med vagt fra bolig (fra kl. 15-8). Undervisning Den praktiske undervisning er baseret på mesterlære ud fra de 3 niveauer, som er beskrevet ovenfor. Yngre læger er ansvarlige for onsdagsundervisningen, som enten varetages af dem selv eller påhviler en speciallæge på afdelingen (pr. cases eller emner af særlig interesse). Formaliseret undervisning Kurser og kongresser Tiden er kort på THG (6 måneder), så der er udover obligatoriske specialespecifikke kurser sjældent tid til kurser/kongresser i øvrigt. Der kan dog undtagelsesvist dispenseres for denne regel. Forskning Afdelingen udfører selvstændig forskning og forsker i sam med de kliniske afdelinger. Er man interesseret i at deltage i denne forskning, er der mulighed for dette, men det må igen prioriteres, at fokus i de 6 måneder er lagt på opnåelse af de specifikke kompetencer for afdelingen. 1. c: Røntgen og Skanning, AUH, NBG l=aauhra&dbpath=/edok/editor/aauhra.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=s%f8 g Afsnittet på NBG foretager alle former for røntgen-undersøgelser og andre billeddiagnostiske undersøgelser med undtagelse af neuroradiologiske undersøgelser og mammografier. Patienterne bliver henvist fra kliniske afdelinger og ambulatorier på Aarhus Universitetshospital, eller de henvises fra praktiserende læger og speciallæger i region Midtjylland. Desuden modtages patienter fra eksterne sygehuse i region Midt der har behov for en undersøgelse, hvor der kræves særlig ekspertise eller særligt apparatur. Afdelingen på Nørrebrogade er organiseret i 3 grupper: Gastro-gruppen Onko-gruppen Orto-gruppen Ortopæd-radiologi m.m. Ortopædkirurgisk afd., inkl. skadestue og subspecialer Reumatologisk afd. Kæbekir. afd. Plastikkir. afd. Konventionelle knogleundersøgelser fra primærsektoren + muskuloskeletal UL og MR Ortopædradiologisk CT og MR Onkologisk radiologi m.m. Onkologisk afd. Lungemedicinsk afd. Anæstesiologisk afd. Thora undersøgelser fra primærsektoren Onkologisk CT og MR Gastroenterologisk radiologi m.m. Kirurgisk afd. Medicinsk afd. Ultralyd- (ecl. muskuloskeletale) og gennemlysningsundersøgelser fra primærsektoren Gastroenterologisk CT og MR Hver af de tre grupper har en ledelse bestående af afdelingssygeplejeske/radiograf og de til afsnittet hørende overlæger. Der er en fælles ledende lægesekretær og en ledende fotograf på afdelingen. Over disse er den ledende overlæge og oversygeplejerske. 7

8 Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) Yngre læger under uddannelse vil så vidt muligt blive beskæftiget med deres gruppes konferencer, beskrivelser og udførelse af undersøgelser, som har uddannelsesmæssig værdi. Firummet i stueetagen indgår i den onkologiske og gastroenterologiske gruppes arbejdsområde. Her beskrives bl.a. thoraundersøgelser fra primærsektoren, og der udføres CT-og MR-skanninger, gennemlysningsundersøgelser, A-grafier samt intervention. Ultralydskanning udføres i et separat afsnit. Firummet indgår i den ortopædradiologiske gruppes arbejdsområder, der inkluderer beskrivelse af knogleundersøgelser fra primærsektoren samt udførelse af muskuloskeletale CT-, ultralyds- og MR-undersøgelser. Afdelingens speciallæger superviserer ved ansættelsen i H-uddannelsen beskrivelser alt efter kompetencer. Ved denne ansættelse i H-uddannelsen er der deltagelse i vagt fra kl på afdelingen sammen med en speciallæge eller første reservelæge. Ved ansættelse i H-uddannelsen som første reservelæge er der vagt i 2-holds-drift fra kl på afdelingen og fra kl på afdelingen. Forud for vagten er der normalt dag, når man har vagt fra kl Når man har vagt fra kl har man fri før og efter vagten. Første reservelæger deltager også i Core-center vagter. Core-center beskriver akutte undersøgelser fra Regionshospitaler. Afdelingen har hver onsdag fælles lægeundervisning, hvor den uddannelsessøgende vil blive bedt om at holde et indlæg med power-point præsentation om et relevant emne. Undervisning Undervisningen på afdelingen foregår i vid udstrækning som mesterlære i forbindelse med supervision af beskrivelse af de forskellige undersøgelsestyper. Desuden er der den faste onsdagsundervisning, hvor man som uddannelsessøgende læge selv deltager aktivt som underviser i et relevant emne. Emnet kan være et, man selv gerne vil undervise i, eller man kan få hjælp af den speciallæge, som styrer onsdagsundervisningen. Desuden er der på afdelingen en Journal Club, hvor relevant litteratur og videnskabelige artikler diskuteres. Konferencer: Afdelingen har 25 forskellige konferencer, hvor du under supervision vil have en rolle. Formaliseret undervisning: Desuden er der undervisning af de uddannelsessøgende læger i gastro-onko- og orto-afsnit ca. en time om ugen. Kurser og kongresser Man deltager i så mange formaliserede kurser som led i hoveduddannelsen, at der sjældent er overskud til yderligere kurser. Kongresdeltagelse kan komme på tale, hvis man er videnskabelig aktiv og skal holde foredrag. Forskning Klinisk forskning indgår som en naturlig del af afdelingens. Afdelingen har et forskningsafsnit med forskningssekretær og -radiografer. Der er 2 overlæger med ansvar for klinisk forskning på afdelingen, og der er mulighed for deltagelse, feks. I forbindelse med forskningstræningsopgaver, men det er ikke noget krav. 8

9 2. Neuroradiologisk Afd., NBG Ansættelsesstedet generelt Neuroradiologisk Afdeling (NR) udfører undersøgelser af hoved, hals og ryg samt endvidere højtspecialiserede behandlinger indenfor neuroradiologisk intervention. Ca. 2/3 af undersøgelserne er akutte. Der tilbydes interventionsbehandling af intracerebrale aneurismer, AVM, tromboser, stenoser og spasmer, mm. Afdelingen udfører endvidere en del behandlinger med perkutan vertebroplastik og sklerosering af venøse malformationer. NR har selvstændig vagt, der udelukkende foretager neuroradiologiske undersøgelser inkl. den neuroradiologiske del af traumescanninger. Der er daglige konferencer med de største af de kliniske afdelinger i Hoved-Neuro-Centret og ugentlige konferencer med de øvrige afdelinger. Herudover er der konferencer i multidisciplinære teams omkring rygpatienter og kræftpatienter, med PET-centret og med onkoterapiafsnittet. Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) Opholdet på NR er struktureret, så der sker en løbende progression af de neuroradiologiske kompetencer indenfor medicinsk ekspert. Det er muligt også at opnå kompetencer på speciallægeniveau for de øvrige 6 roller. Dette fastlægges i den individuelle uddannelsesplan. Alle yngre læger ansat i hoveduddannelsesstilling på NR indgår i vagten, der er 7-skiftet. Man har således et rul med både dag, vagter 16-8 (man-fre) og 24-timers vagter i weekenden og på helligdage. I vagten er den yngre læge arbejdsleder for den tilstedeværende radiograf og har endvidere ansvaret for de neuroradiologiske undersøgelser foretaget på akutscanneren ved FAM/Skadestuen. Der er en vagtfri introduktionsperiode på 3 uger. I disse 3 uger er planlagt introduktion, oplæring, gennemgang af cases, en følgevagt, en dags ophold på neurologisk afdeling samt en gennemgang af opgaver i vagten. Der er altid en overlæge i bagvagt. Forvagten deltager i visitation og evt. udførelse af CT- og MRscanninger samt myelografier bestilt akut. Der laves foreløbige beskrivelser i RIS. I dagtiden deltager den yngre læge i afholdelse af konferencer. Alle konferencer har en speciallæge tilknyttet som supervisor, der gennemgår konferencen med den yngre læge inden afholdelse, evt. er til stede under konferencen og inden afsendelse af endelige svar godkender disse sammen med den yngre læge. Den yngre læge får således feedback på både selve billeddiagnostikken samt rollen som kommunikator og samr. Det tilstræbes under opholdet, at den yngre læge afholder: Neurologisk F-konf. (8 stk.) Øre-næse-hals H-konf. (7 stk.) Rygkirurgisk E-konf. (1 stk.) Neurokirurgisk NK-konf. (4 stk.) Øjen J-konf. (3 stk.) Ambulante (10 stk.) I dagtiden passer yngre læger akutkoden. Dette indebærer at tage imod akutte henvisninger til CTog MR-scanninger, at visitere disse og lave foreløbige beskrivelser samt at lave visse rekonstruktioner på både CT og MR. (Det tilstræbes, at dagens produktion beskrives samme dag). Funktionen passes af alle afdelingens yngre læger og således i ca. halvdelen af hverdagene af de uddannelsessøgende læger. Funktionen giver mulighed for udvikling af den yngre læges kompetencer indenfor medicinsk ekspert, men også som kommunikator, administrator, samr samt professionel. Der er altid en speciallæge som bagvagt tilstede på afdelingen i dagtiden og således altid mulighed for supervision. Det er vores erfaring, at den yngre læge i starten har brug for supervision til de fleste opgaver, men at man i slutningen af opholdet r næsten helt selvstændigt. Her vil 9

10 man også evt. få lov til selv at godkende beskrivelser. Afdelingen udfører myelografier og lumbalpunkturer. Alle yngre læger oplæres i denne funktion med supervision, indtil proceduren er godkendt til selvstændig udførelse. Afdelingens speciallæger udfører ultralyd af halskar, a-grafier inkl. intervention, deltager i multidisciplinære teams og konferencer med bl.a. PET-centret og onkoterapien. Det forventes ikke, at den yngre læge under opholdet selvstændigt varetager disse opgaver. Under opholdet planlægges enkelte dage, hvor den yngre læge overværer i disse funktioner. Undervisning Afdelingen har undervisningsforpligtelser over for afdelingens eget personale og de studerende, som kommer i afdelingen. Afdelingen har en casesamling på I-drevet, der stiger i sværhedsgrad. I forbindelse med uddannelsessamtaler gennemgås disse med hovedvejlederen. Den yngre læge låner en neuroradiologisk fagbog (Grossmann & Youssem Neuroradiology The Requisites ) under opholdet. Yngre læger mødes i en læsegruppe cirka hver 14. dag i arbejdstiden. En overlæge har lagt en læseplan og underviser. Bogen gennemgås i en 6 måneders cyklus. Under opholdet på NR vælger den uddannelsessøgende læge i sam med hovedvejlederen et emne, som der holdes et lille foredrag om for de øvrige læger. Det er obligatorisk at afholde undervisning mindst 1 gang, således at den yngre læges akademiske kompetencer også udvikles under opholdet. Onsdage er afsat til møder og undervisning. Én gang om måneden er der fællesmøde for alle i afdelingen. Øvrige onsdage bruges til møder i lægegruppen, undervisning, neuropatologikonferencer og staffmeetings. Kurser og kongresser Det er altid muligt at få fri til de obligatoriske specialespecifikke kurser samt at få rejse og ophold betalt, men man skal ansøge alligevel. Ansøgningen underskrives af den ledende overlæge. Kurser udover de soecialespecifikke bevilges sjældent, da opholdet på NR er af kortere varighed, men den uddannelsessøgende, der har en særlig grund, kan altid diskutere dette med sin hovedvejleder/uao. Forskning Afdelingen har et stort forskningsafsnit tilknyttet ( Der er en overlæge med ansvar for klinisk forskning på afdelingen, og det er muligt at lave forskningstræningsprojekt. Afdelingen har en liste over mulige projekter, men det er også muligt selv at komme med et projekt. Det vil være vanskeligt under et 6 måneders ophold at nå at gennemføre et selvstændigt forskningsprojekt, men der er ofte mindre projekter i gang på afdelingen, og de uddannelsessøgende er meget velkomne til at deltage. Initiativer forelægges den forskningsansvarlige overlæge m.h.p. vejledning. Manuskripter forelægges inden afsendelse. Der er intet krav om aktiv forskning under opholdet. 3. Billeddiagnostisk afd., Viborg Ansættelsesstedet generelt Billeddiagnostisk afdeling, Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Skive. Regionshospitalet(RH) Viborg er en af regionens største akuthospitaler. RH Viborg bliver et af tre hospitaler i Region Midtjylland, som får en fuldt udbygget akutmodtagelse. Derfor har Billediagnostisk afdeling(bda) en stor funktion med den akutte billeddiagnostiske udredning af medicinske og kirurgiske patienter samt traumepatienter. BDA undersøger patienter fra de mange kliniske afde- 10

11 linger på RH Viborg, både akutte -, kræftpakke - og almindelig elektiv udredning. Desuden udfører BDA undersøgelser fra praksis fra RH Viborgs optageområde (Viborg, Skive og Silkeborg kommuner), dog Silkeborgpatienter i sam med Radiologisk afdeling, RH Silkeborg. RH Viborg varetager den karkirurgiske funktion i den vestlige del af Region Midtjylland og dermed udfører BDA angiografier inkl. intervention. Vestdansk Center for Rygmarvsskade dækker hele Jylland og Fyn, og BDA udfører undersøgelser hos disse patienter. BDA er delt i 3 afsnit. Hovedafsnittet på RH Viborg, hvor også den lægelige uddannelse primært foregår, og et mindre afsnit på RH Skive, og et separat mammaradiologisk afsnit i sam med mammakirurgisk afdeling. Læs mere om RH Viborg på og Billeddiagnostisk afdeling på Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) Faglige arbejdsfunktioner Arbejdet på Billeddiagnostisk afdeling(bda) er delvist organ/modalitetsopdelt. Som hoveduddannelseslæge r man i CT-skanningsrummet og i gennemlysningsrummet selvstændigt med de undersøgelsestyper, som man har opnået kompetence i, tidligere i sit uddannelsesforløb, men ellers med supervision af afdelingslæger/overlæger til de undersøgelsestyper, som man ikke kan udføre selvstændigt. Alle lægekrævende undersøgelser beskrives umiddelbart af den udførende læge. For hoveduddannelseslæger bliver beskrivelsen i den første tid på afdelingen godkendt af speciallæge, og den rettede beskrivelse returneres til hoveduddannelseslægen m.h.p. afklarende spørgsmål/gennemgang. Den erfarende hoveduddannelseslæge kan selv godkende/afslutte sine beskrivelser. Hoveduddannelseslægen r i Ultralydsrummet sammen med afdelingslæge/overlæge, som vil supervisere til de ultralydsprocedurer, som lægen endnu ikke har kompetencer i, men ellers laver hoveduddannelseslæge ultralydsundersøgelserne selvstændigt. Såfremt det er muligt, kan hoveduddannelseslæge være et kort ophold i MR-skanningsrummet eller i Mammacenteret afhængig af interesse. Hoveduddannelseslægen vil med den fornødne supervision af afdelingslæger/overlæger afholde de forskellige konferencer (akut medicinsk konference inkl. medicinske specialkonferencer, gastrokirurgisk-urologisk konference og ortopædkirurgisk konference). Den erfarende hoveduddannelseslæge vil afholde konferencerne selvstændigt. Man tilstræber i videst mulig omfang at opholdet i de forskellige funktioner samles i sammenhængende perioder. Hoveduddannelseslægen deltager efter introduktionsperioden i vagtberedskabet som forvagt. Forvagten er delt tilstedeværelsesvagt og der er altid en overlæge i bagvagt med tilkald fra bolig. Under vagten foretager hoveduddannelseslægen selvstændigt eller med supervision de akutte billeddiagnostiske undersøgelser og prioritere patienterne. Undervisning Der er intern lægeundervisning af 1 time på BDA hver uge fraset ferieperioder. Her underviser både uddannelseslæger samt speciallæger både fra BDA eller fra andre afdelinger afdelingens læger med valgfrie emner, som kan være patient cases, nye tiltag eller ny viden. Som hoveduddannelseslæge forventes min. 2 foredrag i løbet af ansættelsen. Den uddannelseskoordinerende yngre læge er sammen med den uddannelsesansvarlige overlæge ansvarlig for undervisningsplanen. Der kan også være mulighed for at undervise afdelingens andet personale med relevante emner. Desuden afholder Regionshospitalet Viborg et fælles staff meeting 1-2 gange om måneden, hvor alle afdelinger bidrager med oplæg/foredrag. Kurser og kongresser Hoveduddannelseslægen deltager i de obligatoriske teoretiske kurser under ansættelsen på BDA. Afhængig af hvor mange obligatoriske kurser, der er under ansættelsen, kan der være mulighed 11

12 for deltagelse i et eller en kongres. Der sendes ansøgning til afdelingsledelsen, og kurset betales via afdelingens budget. Såfremt der er deltagelse i kongres, forventes et kort foredrag på et efterfølgende lægeundervisningsmøde. Forskning Det forventes af de uddannelsessøgende læger tager aktiv del i såvel egen uddannelse som afdelingens udviklings- og kvalitets både hvad angår patientforløb, personale, apparatur og diagnostik. Afdelingen vil om muligt støtte hoveduddannelseslægen i gennemførelsen af mindre videnskabelige projekter( kausistik/poster) eller støtte med igangværende projekter. På Regionshospitalet Viborg er der et forskningsudvalg, som har til opgave at fremme forskningen. Der er et Ph.d.-netværk, som er behjælpeligt med rådgivning, tips og ideer for interesserede og der er et stort fagbibliotek, som står til rådighed for alle ansatte. For yderlig information henvises til Regionshospitalet Viborg hjemmeside eller Billeddiagnostisk afdelings hjemmeside 12

13 3. Kompetencer, lærings- og kompetencevurderingsmetode samt kurser og forskning 3.1 Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kompetencemålene, der skal vurderes og godkendes er anført i målbeskrivelsen, hvor der angives forslag til læringsmetoder for hver enkelt kompetencevurdering. Målbeskrivelsen indeholder desuden en generel beskrivelse af lærings- og vurderingsstrategier. Indholdet og rækkefølgen i nedenstående checkliste sakses fra målbeskrivelsens logbog. I dette program findes anvisning på i hvilke delansættelser og hvornår de enkelte kompetencemål senest skal godkendes. De enkelte spalter under Forventet kompetencegodkendelse er ikke i kronologisk rækkefølge, men opdelt efter uddannelsesstedet. Hvis man får delkompetencer/underpunkter kan de attesteres i nedenstående skema, men den endelige kompetence attesteres i logbog.net det uddannelsessted hvor der er sat kryds i tabellen. Kompetencegodkendelsen er fordelt efter sværhedsgrad, kompleksitet mm. Læringsrammer og metoder vælges for den enkelte ansættelse. Kompetencevurderingsmetodernes gennemførelse i det konkrete ansættelsessted er ligeledes beskrevet. Et tidsmæssigt overblik over, hvornår man skal få godkendt en kompetence findes i en separat version af checklisten, som findes under link: For kompetencer, som erhverves på regionshospitalet er der angivet et tidsrum for godkendelse: 1 = i de første 3 måneder. 2 = midt i opholdet. 3 = i slutningen af opholdet på regionshospitalet.

14 CHECKLISTE Medicinsk ekspert/lægefaglig - Abdominal radiologi Målnummer og kompetencemål Konkretisering af mål (svarende til målbeskrivelsen) 1.1 Kan selvstændigt, ud fra de anvendte modaliteter, diagnosticere de hyppigst forekommende sygdomme i mave-tarmkanal, abdominale organer, peritoneum og retroperitoneum Kongenitte lidelser Infektiøse og inflammatoriske lidelser Vaskulære lidelser Tumorer, herunder forhold af betydning for stadieinddeling Postoperative komplikationer Forandringer som følge af traume Læringsmetoder (valgt ud fra mulige i målbeskrivelsen) Kompetencevurderingsmetode (som angivet i målbeskrivelsen) Tidspunkt for forventet kompetencegodkendelse AUH neuroradiologi regionshospital 1.2 Kan udføre og tolke ultralyds- undersøgelse af abdomen samt udføre ultralydsvejledt intervention 1.3 Kan udføre og vurdere gennemlysningsundersøgelser af mave-tarmkanal og andre hulrum, eventuelt under supervision Kan udføre skanning og diagnosticere de almindeligste sygdomme i abdomen, herunder postoperative forandringer og følger efter traume Kan foretage ultralydsvejledt punktur/drænage af ansamling og absces Kan foretage ultralydsvejledt biopsi Kan udføre og vurdere primært akutte og postoperative konventionelle kontrastundersøgelser 2 1

15 CHECKLISTE Medicinsk ekspert/lægefaglig - Fysik og teknik Målnummer og kompetencemål Konkretisering af mål (svarende til målbeskrivelsen) 2.1 Kan redegøre for og anvende væsentlige begreber i strålefysik 2.2 Kan redegøre for og anvende principper i en konventionel røntgenundersøgelse og gennemlysningsundersøgelse Røntgenstrålings frembringelse Røntgenstrålings vekselvirkning med stof Grundlæggende dosimetri Grundlæggende radiobiologi Teknikken bag "computed radiography" (CR), "direct radiography" (DR) og gennemlysningsundersøgelse Opbygningen af røntgenapparatet Principper for gennemlysning Billeddannelsens geometri samt faktorer af betydning for røntgenundersøgelses billedkvalitet Læringsmetoder (valgt ud fra mulige i målbeskrivelsen) Kompetencevurderingsmetode (som angivet i målbeskrivelsen) Tidspunkt for forventet kompetencegodkendelse AUH neuroradiologi regionshospital 2.3 Kan redegøre for og anvende principper ved CT skanning. Den fysiske baggrund og princippet i CT- skan-ning, herunder spiral CT og multislice CT. Faktorer af betydning for billedkvalitet ved CT scanning Mulighederne for tilpasning af undersøgelsesparametre med henblik på reduktion af patientbestråling Kender principper for protokoller samt tidsmæssig koordinering ved anvendelse af in-travenøs kontrast og kan anvende disse principper Kan redegøre for og anvende principper ved ultralydsskanning. Den fysiske baggrund og princippet i ultralydsskanning Faktorer af betydning for billedkvalitet ved ultralydsskanning Kendskab til supplerende ultralydsteknikker Mulige komplikationer til selve teknikken 1

16 2.5 Kan redegøre for og anvende principper ved MRskanning. Den fysiske baggrund og princippet i MR- skanning, herunder kendskab til de mest almindelige sekvenser Faktorer af betydning for billedkvalitet ved MR- skanning Kontraindikationer og mulige komplikationer ved MRskanning Principper for anvendelse af protokoller. Kendskab til tidsmæssig koordinering ved anvendelse af in-travenøs kontrast kusus 2.6 Kan redegøre for principper ved nuklearmedicinsk billeddannelse Princippet i PET og PET-CT Princippet i SPECT og SPECT-CT Principper for almindeligste nuklear-medicinske undersøgelser 2.7 Kan redegøre for og anvende principper ved billedbearbejdning Kan udføre 2D og 3D rekonstruktioner Kendskab til fusion imellem modaliteter 1

17 CHECKLISTE Medicinsk ekspert/lægefaglig Kontraststoffer Målnummer og kompetencemål Konkretisering af mål (svarende til målbeskrivelsen) 3.1 Kan redegøre for og anvende kontraststoffer, herunder anvende guidelines Principper for anvendelse af kontraststoffer Kontraststoffernes bivirkningsprofiler, kontraindikationer og interaktion med andre stoffer Kan diagnosticere og initiere behandling af kontrastreaktioner fra alle typer af kontraststoffer Læringsmetoder (valgt ud fra mulige i målbeskrivelsen) Kompetencevurderingsmetode (som angivet i målbeskrivelsen) Tidspunkt for forventet kompetencegodkendelse AUH neuroradiologi regionshospital 1

18 CHECKLISTE Medicinsk ekspert/lægefaglig - Mammaradiologi Målnummer og kompetencemål Konkretisering af mål (svarende til målbeskrivelsen) 4.1 Kan selvstædigt, ved klinisk mammografi, diagnosticere de hyppigste sygdomme i mammae Infektioner Cyster Tumorer, herunder stadieinddeling Forandringer som følge af traume Læringsmetoder (valgt ud fra mulige i målbeskrivelsen) Kompetencevurderingsmetode (som angivet i målbeskrivelsen) Tidspunkt for forventet kompetencegodkendelse AUH neuroradiologi regionshospital 4.1 Har viden om organiseret mammografiscreening 4.1 Har viden om diagnosticering af sygdomme i mammae med MR- skanning 4.2 Kan udføre og tolke klinisk mammaundersøgelse Kan skelne mellem klinisk mammografi og screeningsmammografi Kendskab til indikationer og undersøgelsesmetoder med MR og kendskab til kriterier for malign/benign sygdom Klinisk mammaundersøgelse 4.2 Kan udføre og tolke ultralydsundersøgelse af mammae samt udføre ultralydsvejledt intervention Kan udføre skanning og diagnosticere de hyppigste sygdomme i mamma, herunder i regionale lymfeknuder. Kan foretage ultralydsvejledt punktur/drænage af ansamling og absces Kan foretage ultralydsvejledt biopsi af mammae og ailler 1

19 CHECKLISTE Medicinsk ekspert/lægefaglig - Muskuloskeletal radiologi Målnummer og kompetencemål Konkretisering af mål (svarende til målbeskrivelsen) 5.1 Kan selvstændigt, ud fra de anvendte modaliteter, diagnosticere de hyppigst forekommende skeletale sygdomme 5.2 Kan selvstændigt, ud fra de anvendte modaliteter, diagnosticere de hyppigst forekommende bløddelsforandringer Kongenitte og idiopatiske lidelser Infektiøse lidelser Inflammatoriske lidelser Benigne og maligne tumorer Forandringer som følge af traume Degenerative lidelser Osteoporose og osteomalaci Osteonekroser Infektiøse lidelser Inflammatoriske lidelser Benigne og maligne tumorer Forandringer som følge af traume Degenerative lidelser Læringsmetoder (valgt ud fra mulige i målbeskrivelsen) Kompetencevurderingsmetode (som angivet i målbeskrivelsen) Tidspunkt for forventet kompetencegodkendelse AUH neuroradiologi regionshospital 5.3 Kan udføre og tolke ultralydsundersøgelse af bevægeapparatet samt udføre ultralydsvejledt intervention Kan udføre skanning og diagnosticere Ledansamling Bløddelsprocesser Seneforandringer Kan foretage ultralydsvejledt punktur af ansamling 1

20 CHECKLISTE Medicinsk ekspert/lægefaglig Neuroradiologi Målnummer og kompetencemål Konkretisering af mål (svarende til målbeskrivelsen) 6.1 Kan selvstændigt, ud fra de anvendte modaliteter, diagnosticere de hyppigst forekommende sygdomme i kranie, cerebrum, medulla samt i cerebrale kar og hals-kar Kongenitte lidelser Infektioner, inflammatoriske og demyeliniserende lidelser Vaskulære lidelser Benigne og maligne tumorer Forandringer som følge af traume Læringsmetoder (valgt ud fra mulige i målbeskrivelsen) Kompetencevurderingsmetode (som angivet i målbeskrivelsen) Tidspunkt for forventet kompetencegodkendelse AUH neuroradiologi regionshospital 6.2 Kan selvstændigt, ud fra de anvendte modaliteter, diagnosticere de hyppigst forekommende sygdomme i columna og spinalkanal Kongenitte lidelser Infektioner Degenerative og inflammatoriske lidelser Benigne og maligne tumorer Forandringer som følge af traume Radiologisk kompetencevurdering 6.3 Kan selvstændigt, ud fra de anvendte modaliteter, diagnosticere de hyppigst forekommende sygdomme i bihuler, pharyn, spytkirtler, ansigtsskelet og hals Infektioner og inflammationer Benigne og maligne tumorer Forandringer som følge af traume Radiologisk kompetencevurdering 6.4 Kan udføre og tolke ultralydsundersøgelse af hals samt udføre ultralydsvejledt intervention Kan udføre skanning og diagnosticere lymfeknuder Kan foretage ultralydsvejledt punktur og biopsi på hals Radiologisk Kompetencevurdering 2 2

21 CHECKLISTE Medicinsk ekspert/lægefaglig- Onkoradiologi Målnummer og kompetencemål Konkretisering af mål (svarende til målbeskrivelsen) 7.1 Kan selvstændigt, ud fra de anvendte modaliteter, diagnosticere de hyppigst forekommende onkologiske sygdomme Kan diagnosticere cancersygdomme og / eller spredning i alle regioner Læringsmetoder (valgt ud fra mulige i målbeskrivelsen) Kompetencevurderingsmetode (som angivet i målbeskrivelsen) Tidspunkt for forventet kompetencegodkendelse AUH neuroradiologi regionshospital 7.1 Kan monitorere onkologiske sygdomme Kan vurdere behandlingsrespons i henhold til RECIST kriterier Kan diagnosticere post-terapeutiske lidelser Kendskab til principper for stråleterapiskanninger 2

22 CHECKLISTE Medicinsk ekspert/lægefaglig - Pædiatrisk radiologi Målnummer og kompetencemål Konkretisering af mål (svarende til målbeskrivelsen) 8.1 Kan selvstændigt, ud fra de anvendte modaliteter, diagnosticere de hyppigste sygdomme i thora hos børn Kongenitte lidelser Infektiøse og inflammatoriske lidelser Vaskulære lidelser Tumorer Læringsmetoder (valgt ud fra mulige i målbeskrivelsen) Kompetencevurderingsmetode (som angivet i målbeskrivelsen) Radiologisk kompetencevurdering Tidspunkt for forventet kompetencegodkendelse AUH neuroradiologi regionshospital 8.2 Kan selvstændigt, ud fra de anvendte modaliteter, diagnosticere de hyppigste sygdomme i abdomen hos børn Kan, i sam med speciallæge, udføre og vurdere gennemlysningsundersøgelse af abdomen hos børn Kongenitte lidelser Infektiøse og inflammatoriske lidelser Tumorer Postoperative komplikationer 8.3 Kan udføre og tolke ultralydsundersøgelse af abdomen hos børn Kan udføre skanning og diagnosticere de hyppigste medicinske og kirurgiske lidelser i abdomen 8.4 Kan selvstændigt, ud fra de anvendte modaliteter, diagnosticere de hyppigste sygdomme i bevægeapparatet hos børn Kongenitte lidelser Infektiøse og inflammatoriske lidelser Tumorer Forandringer som følge af traume 2

23 CHECKLISTE Medicinsk ekspert/lægefaglig - Radiologisk strategi Målnummer og kompetencemål Konkretisering af mål (svarende til målbeskrivelsen) 9.1 Kan visitere en patient til rette billeddiagnostiske procedure eller til rette billedvejledte terapeutiske indgreb Kan indsamle og analysere relevant information om patienten til vurdering af diagnostisk strategi (vurdere berettigelse, vurdere valg af modalitet og eventuelt rækkefølge af modaliteter, vurdere behov for akut eller planlagt undersøgelse) Kan redegøre for de almindeligste indikationsområder for hhv. konventionel og snitbillede-diagnostik (CT, ultralyd, MR) Kan redegøre for behov for forberedelse til undersøgelser (prøvesvar, kontrastindgift, anæstesi) Læringsmetoder (valgt ud fra mulige i målbeskrivelsen) Kompetencevurderingsmetode (som angivet i målbeskrivelsen) Tidspunkt for forventet kompetencegodkendelse AUH neuroradiologi regionshospital 9.2 Kan vurdere en billeddiagnostisk undersøgelse Kan vurdere optagelsers kvalitet og diagnostiske værdi Kan, indenfor hver anatomisk region, differentiere hyppigste normalvariationer/anomalier fra sygdomme Kan vurdere fund og sygdomme som beskrevet under medicinsk ekspert i øvrigt Kendskab til klinisk konsekvens ved given radiologisk diagnose Kan vejlede om yderligere radiologisk diagnostisk eller behandling 2

24 CHECKLISTE Medicinsk ekspert/lægefaglig Strålebeskyttelse Målnummer og kompetencemål Konkretisering af mål (svarende til målbeskrivelsen) 10.1 Kan redegøre for kilder til patient- og personalebestråling samt anvende metoder til begrænsning af bestråling Teoretisk viden om og forståelse for den generelle strålebeskyttelse Kan selvstændigt anvende metoder til begrænsning af bestråling af patienter og personale Læringsmetoder (valgt ud fra mulige i målbeskrivelsen) Kompetencevurderingsmetode (som angivet i målbeskrivelsen) Struktureret observation i klinikken Tidspunkt for forventet kompetencegodkendelse AUH neuroradiologi regionshospital 10.2 Kan redegøre for kvalitetssikring og apparaturkontrol i en røntgenafdeling Kendskab til den regelmæssige apparaturkontrol og kvalitetskontrol 2

25 CHECKLISTE Medicinsk ekspert/lægefaglig Thoraradiologi Målnummer og kompetencemål Konkretisering af mål (svarende til målbeskrivelsen) 11.1 Kan selvstændigt, ud fra de anvendte modaliteter, diagnosticere de hyppigst forekommende sygdomme i thora Kongenitte lidelser Infektioner Vaskulære lidelser Benigne og maligne tumorer i mediastinum, lungeparenkym og pleura, Interstitielle lidelser Forandringer som følge af traume Læringsmetoder (valgt ud fra mulige i målbeskrivelsen) Kompetencevurderingsmetode (som angivet i målbeskrivelsen) Tidspunkt for forventet kompetencegodkendelse AUH neuroradiologi regionshospital 11.2 Kan udføre og tolke ultralyds- undersøgelse af thora samt udføre ultralydsvejledt intervention Kan udføre skanning og diagnosticere ansamling i pleura og pericardie Kan foretage ultralydsvejledt punktur og drænage af ansamling i pleura 1 2

26 CHECKLISTE Medicinsk ekspert/lægefaglig - Urogenital radiologi Målnummer og kompetencemål Konkretisering af mål (svarende til målbeskrivelsen) 12.1 Kan selvstændigt, ud fra de anvendte modaliteter, diagnosticere de hyppigst forekommende sygdomme i nyrer, urinveje og genitalier Kongenitte lidelser Infektion og inflammation Medicinske nyresygdomme Vaskulære lidelser Tumorer i nyrer, urinveje og genitalier Forandringer som følge af traume Læringsmetoder (valgt ud fra mulige i målbeskrivelsen) Kompetencevurderingsmetode (som angivet i målbeskrivelsen) Tidspunkt for forventet kompetencegodkendelse AUH neuroradiologi regionshospital 12.2 Kan udføre og tolke ultralyds- undersøgelse af nyrer, urinveje og genitaler samt udføre ultralydsvejledt intervention Kan udføre skanning og diagnosticere de almindeligste lidelser i nyrer, urinveje og genitalier Kan foretage punktur/drænage af absces og ansamling Kan foretage ultralydsvejledt biopsi 2

27 CHECKLISTE Medicinsk ekspert/lægefaglig - Vaskulær radiologi Målnummer og kompetencemål Konkretisering af mål (svarende til målbeskrivelsen) 13.1 Kan selvstændigt, ud fra de anvendte modaliteter, diagnosticere de hyppigst forekommende sygdomme i centrale kar Arterielle sygdomme i centrale kar Blødninger Blødninger som følge af traume Venetrombose Læringsmetoder (valgt ud fra mulige i målbeskrivelsen) Kompetencevurderingsmetode (som angivet i målbeskrivelsen) Tidspunkt for forventet kompetencegodkendelse AUH neuroradiologi regionshospital 13.2 Kan udføre ultralydsundersøgelse af store centrale kar Kan udføre skanning og diagnosticere de hyppigst forekommende sygdomme Kan udføre ultralydsundersøgelse af vener i underekstremiteter Kan udføre scanning og diagnosticere dyb venetrombose Har viden om basale vaskulære og nonvaskulære invasive procedurer Kan forstå fordele og ulemper ved basale vaskulære og nonvaskulære invasive procedurer Kender til principper for visitation 2

28 CHECKLISTE Akademiker/forsker og underviser Målnummer og kompetencemål Konkretisering af mål (svarende til målbeskrivelsen) 14.1 Evner kontinuerligt at opsøge ny viden, kan vurdere validiteten og kan udvikle egen ekspertise Kan undervise og vejlede Kan foretage en kritisk vurdering af medicinsk litteratur herunder anvende begrebet evidensbaseret medicin Kan på et basalt niveau problemformulere og angive undersøgelsesdesign, databehandle og præsentere videnskabelige data Kan udføre og afslutte en radiologisk projektopgave og afrapportere den mundtligt og skriftligt Kan varetage uddannelsesfunktion overfor medicinske studenter, yngre læger, kliniske kolleger og tværfagligt personale Kan holde foredrag/undervisning Kan fungere som daglig klinisk vejleder og give feedback Forsknings- trænings, herunder projekt Læringsmetoder (valgt ud fra mulige i målbeskrivelsen) Kompetencevurderingsmetode (som angivet i målbeskrivelsen) Godkendt gennemførelse af forskningsprojekt, inkl. mundtlig fremlæggelse og skriftlig rapport Tidspunkt for forventet kompetencegodkendelse AUH neuroradiologi regionshospital 2

29 CHECKLISTE Kommunikator Målnummer og kompetencemål (svarende til målbeskrivelsen) 15.1 Kan kommunikere mundtligt med patienter, kolleger samt øvrige samarbejdspartnere Konkretisering af mål Kan samtale med patienter (herunder børn og deres forældre) i forståeligt sprog, også i situationer med alvorlige diagnostiske fund Kan balanceret informere patienter om risici ved en aktuel billeddiagnostisk undersøgelse og sikre at det bliver forstået Kan selvstændigt og forståeligt kommunikere mundtligt med personer som indgår i det tværfaglige team i dagt og i vagten Kan anvende sikker kommunikation ved telefonsamtaler Kan mundtligt formulere klart, kort og fuldstændigt svar med eventuelle differentialdiagnoser og anbefalinger Viden om talegenkendelse Læringsmetoder (valgt ud fra mulige i målbeskrivelsen) Kompetencevurderingsmetode (som angivet i målbeskrivelsen) 360 graders feedback Tidspunkt for forventet kompetencegodkendelse AUH neuroradiologi regionshospital Kan kommunikere skriftligt med patienter, kolleger samt øvrige samarbejdspartnere Kan skriftligt formulere klart, kort og fuldstændigt svar med eventuelle differentialdiagnoser og anbefalinger Kan selvstændigt og forståeligt kommunikere skriftligt med personer som indgår i det tværfaglige team i dagt og i vagten Kan ud en skriftlig information om en procedure til samarbejdspartnere eller patienter Audit af beskrivelser Kan selvstændigt afholde røntgenkonference indenfor de fleste af specialets områder Kan beherske røntgenkonferencen som kommunikationsform Kendskab til Multi- Disciplinær Teamkonferencer X 2

30 CHECKLISTE Leder/administrator/organisator Målnummer og kompetencemål Konkretisering af mål (svarende til målbeskrivelsen) 16.1 Kan identificere lægelige, ledelsesmæssige og administrative opgaver Kan prioritere egen tid hensigtsmæssigt Kan varetage arbejdstilrettelæggelse, arbejdsfordeling og planlægningen i forbindelse med vagten Kan påtage sig lederrollen i et team i det daglige, således at t bliver udført hensigtsmæssigt Kan redegøre for rapporteringsregler ved optræden af komplikationer i forbindelse med udførelse af billeddiagnostiske undersøgelser og interventionelle procedurer, herunder ved utilsigtede hændelser (UTH) Tværfagligt Læringsmetoder (valgt ud fra mulige i målbeskrivelsen) Kompetencevurderingsmetode (som angivet i målbeskrivelsen) 360 graders feedback Tidspunkt for forventet kompetencegodkendelse AUH neuroradiologi regionshospital X 16.2 Har indblik i opgaver af administrativ og ledelsesmæssig karakter Kendskab til afdelingens opbygning med tillidsrepræsentant, uddannelseskoordinerende yngre læge og uddannelsesansvarlig overlæge Kendskab til akkrediteringsmodeller Kendskab til afdelingens/sygehusets/regionens vejledninger/instrukser/procedurer Kan redegøre for regler for information om mulig risiko ved udførelse af diagnostiske undersøgelser og interventionelle procedurer Tværfagligt 360 graders feedback 3 3