Nymfer af danske guldsmede og vandnymfer. Kendetegn til familier, slægter mv.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nymfer af danske guldsmede og vandnymfer. Kendetegn til familier, slægter mv."

Transkript

1 Nymfer af danske guldsmede og vandnymfer Kendetegn til familier, slægter mv. v./ Mogens Holmen, marts 2017

2 Variation hos samme art Størrelsesbetingede (1) (Kendte kendetegn bygger ofte på store og evt mellemstore nymfer (inkl. exuvier)) Længde i takt med hudskifter Proportioner af krop og kropsdele bl.a. også vingeanlæg (størrelsesindikator) Udvikling/form af diverse andre formdetaljer f.eks. øjne, gælleblade, torne, cerci. Farvetegninger

3 Størrelsesbetingede (2) Variation hos samme art

4 Variation hos samme art Individuelle: Især farve/farvetegninger Til tider udvikling/form af diverse formdetaljer f.eks. gælleblade, evt. rygtorne. og også lidt teleskop-vækst mellem led

5 Kendetegn i DK for familier m.fl.

6 Guldsmede og vandnymfer Anisoptera og Zygoptera Vandnymfer - Zygoptera Lang, mere eller mindre cylindrisk bagkrop Tre gælleblade på bagkropsspidsen (kan være tabt eller beskadiget; kan til en vis grad regenereres i løbet af et antal hudskifter) Guldsmede - Anisoptera Bagkrop kort eller lang; relativt bredere, ikke-cylindrisk med mere eller mindre rundede sider Bagkropsspidsen med tre tydelige bagudrettede torne (og også nogle mindre torne mv), der kan samles til en kegleform

7 Mosaikguldsmedefamilien - Aeshnidae Masken ret flad med smalle gribeflige fortil Følehorn smalle, trådformede i ydre del. Langstrakt bagkrop, der smalner ret langsomt til bagtil (gælder dog ikke altid helt små nymfer < 1 cm) Vingeanlæg ligger samlet (dog tit ikke på exuvier) Lever i bredt spektrum af stillestående eller langsomt rindende ferske (evt. brakke/saltpåvirkede) vande med vegetation kravler på planter, bund mv. De fleste mindst godt et år som nymfe, bl.a. en del arter efter overvintrende æg. Kort nymfeudvikling forår-sommer forekommer dog også.

8 Flodguldsmedefamilien Gomphidae Følehorn brede, også ydre dele Masken ret flad med smalle gribeflige fortil Kroppen temmeligt eller meget flad

9 Flodguldsmedefamilien Gomphidae Lever i vandløb eller større rene/iltrige søer - steder med stenbund eller ret åben sandbund mere eller mindre gravende Flerårige

10 Kongeguldsmedefamilien Cordulegastridae Masken dybt skeformet hvælvet med brede, ca trekantede gribeflige fortil. Følehorn smalle, trådformede i ydre del. Maskens gribeflige med meget groft og uregelmæssigt tandet forrand. Vingeanlæg divergerer parvis Ret langstrakt bagkrop, der smalner langsomt til bagtil (men hoved kort, bredt)

11 Kongeguldsmedefamilien - Cordulegastridae Lever i ret rene/iltrige vandløb og kildevæld (evt. i damme kraftigt påvirket af sådanne) gerne delvist nedgravet Flerårig

12 Smaragdlibel- og Libelfamilierne Corduliidae og Libellulidae Ved artsbestemmelse er det tit mest rationelt ikke at skelne mellem familierne Masken dybt skeformet hvælvet med brede, ca trekantede gribeflige fortil. Maskens gribeflige med regelmæssigt, ikke meget groft tandet forrand. Følehorn smalle, trådformede i ydre del. Ret kort bagkrop, der smalner relativt kort til bagtil. Vingeanlæg ligger samlet (dog tit ikke på exuvier) Lever i bredt spektrum af stillestående eller langsomt rindende ferske (evt. brakke/saltpåvirkede) vande kravler på planter, bund mv. eller delvist nedgravede i løst/finkornet sediment. De fleste lever mindst knapt et år som nymfe. Kort nymfeudvikling (f.eks. forårsommer efter ægovervintring) forekommer dog også, især hos Hedelibellerne.

13 Smaragdlibelfamilien - Corduliidae (større nymfer) Masken ved basis med en fin midtrille Lidt grovere tænder fortil på maskens gribeflige Små øjne, der ikke stritter meget ud til siderne Hovedets sider, lige bag øjnene, er svagt eller stærkere konvergerende bagud

14 Libelfamilien - Libellulidae (større nymfer) Masken ved basis uden en fin midtrille Lidt finere tænder fortil på maskens gribeflige Øjnenes størrelse og udstritning til siderne varierer meget Hovedets sider, lige bag øjnene, varierer fra tydeligt konvergerende bagud til parallelle

15 Pragtvandnymfefamilien - Calopterygidae Følehornenes 1. led meget langt, kraftigt og ret fremadrettet på længde med eller længere end de efterfølgende, tynde led tilsammen Gælleblade meget stive, ret tykke og ugennemsigtige (ofte mørke med 1-2 lyse tværbånd); det midterste gælleblad er tydeligt kortere end de yderste. Masken fra forkanten med en dyb indskæring, der lidt nede udvider sig til et langt hul Ben lange og ret slanke Lever i rindende vand kravler på planter mv. Normalt klækker arternes æg ret kort efter æglægningen, og nymferne overvintrer derpå N (ofte 2) gange før forvandling forår-sommer.

16 Kobbervandnymfefamilien - Lestidae Gælleblade lange, tynde, med sideårer ca. vinkelret ud fra midtertrachéen (ikke tydeligt skrå), normalt med mere eller mindre tydelige mørke tværbånd Forbryst stærkt indsnævret fortil, så hovedet, der er meget kort, næsten sidder på en stilk Masken på indersiden med lange børster placeret i to tydeligt skrå rækker Bagkrop altid temmeligt langstrakt cylindrisk, dog tilsmalnet bagtil Ben altid temmeligt slanke Nymfeudvikling i løbet af få måneder i sommerhalvåret (overvintrer som æg eller (Vintervandnymfer) som voksen).

17 familien Platycnemididae Fjerbenet vandnymfe Platycnemis pennipes Masken på indersiden ca. 4 ret spredte børster ca. på række tværs over. Forbrystets overside (pronotum) med fremtrædende buler på hver side af midten Gællebladene ret tynde, med sideårer, der grener skråt ud fra midtertrachéen Gælleblade med uregelmæssige mørke pletter og/eller tværbånd, der ofte er særligt fremtrædende nær spidsen; gællebladene ender i en smal, lang, gerne lys spids (der dog ligesom resten af larven ofte er temmelig beskidt). Hovedets baghjørner næsten ca. retvinklet fremstående, kun kort afrundede.

18 familien Platycnemididae Fjerbenet vandnymfe Platycnemis pennipes Bagkroppen noget kort, bagtil tilsmalnet på et ret langt stykke Ben relativt brede, temmeligt lange; lår gerne med 4 mørke tværbånd Lever i vandløb eller større rene/iltrige søer kravlende mellem vandplanter mv eller mellem trærødder Artens æg klækker ret kort efter æglægningen, og nymferne overvintrer derpå 2 (evt. kun 1) gange før forvandling forår-sommer.

19 familien Coenagrionidae (større nymfer) Gælleblade tynde, med sideårer, der grener skråt ud fra midtertrachéen Gælleblade kan have mørke tværbånd eller pletter eller mangle dem. Gælleblade kan variere meget i formen; de kan til tider ende i en smal spids/brod, men har anderledes kombination af form og farvetegning end hos fjerbenet vandnymfe Masken på indersiden med lange børster placeret i en gruppe/række (evt. dog med kun 1 børste ofte en skrå række) på hver side af midten Hovedets baghjørner varierer mellem at være næsten retvinklet fremstående til at være bredt afrundede ikke-fremstående

20 familien Coenagrionidae (større nymfer) Bagkrop varierer i længde og tilsmalning bagtil Ben relativt brede, lårene med 0-4 mørke tværbånd (4 kun dværgvandnymfe) Normalt klækker arternes æg ret kort efter æglægningen, og nymferne overvintrer derpå N (ofte 1-2) gange før forvandling forår-sommer.

21 Kendetegn i DK for slægter m.fl.

22 Mosaikguldsmedefamilien - Aeshnidae Masken ret flad med smalle gribeflige fortil Følehorn smalle, trådformede i ydre del. Langstrakt bagkrop, der smalner ret langsomt til bagtil (gælder dog ikke altid helt små nymfer < 1 cm) Vingeanlæg ligger samlet (dog tit ikke på exuvier) Lever i bredt spektrum af stillestående eller langsomt rindende ferske (evt. brakke/saltpåvirkede) vande med vegetation kravler på planter, bund mv. De fleste mindst godt et år som nymfe, bl.a. en del arter efter overvintrende æg. Kort nymfeudvikling forår-sommer forekommer dog også.

23 Mosaikguldsmedefamilien - Aeshnidae Håret mosaikguldsmed Brachytron Øjne små, sidder langt fremme og udgør en ret lille del af hovedets side Øvrige Mosaikguldsmede Aeshna Øjne store, kraftigere fremstående fortil (dog varierende efter især nymfens størrelse men også lidt art) Kejserguldsmede Anax Øjne store, svagere fremstående fortil (dog varierende efter især nymfens størrelse)

24 Flodguldsmedefamilien - Gomphidae Følehorn brede, også ydre dele Masken ret flad med smalle gribeflige fortil Kroppen temmeligt eller meget flad

25 Flodguldsmedefamilien - Gomphidae Lever i vandløb eller større rene/iltrige søer - steder med stenbund eller ret åben sandbund mere eller mindre gravende Flerårige

26 Flodguldsmedefamilien - Gomphidae Flodguldsmed - Gomphus Rygtorne mangler helt Vingeanlæg ligger samlet (dog tit ikke på exuvier) Tangguldsmed og Kølleguldsmed Onychogomphus og Ophiogomphus Rygtorne eller forhøjninger på de fleste bagkropsled Vingeanlæg divergerer parvis

27 Kongeguldsmedefamilien - Cordulegastridae Masken dybt skeformet hvælvet med brede, ca trekantede gribeflige fortil. Følehorn smalle, trådformede i ydre del. Maskens gribeflige med meget groft og uregelmæssigt tandet forrand. Vingeanlæg divergerer parvis Ret langstrakt bagkrop, der smalner langsomt til bagtil (men hoved kort, bredt)

28 Kongeguldsmedefamilien - Cordulegastridae Lever i ret rene/iltrige vandløb og kildevæld (evt. i damme kraftigt påvirket af sådanne) gerne delvist nedgravet Flerårig

29 Smaragdlibel- og Libelfamilierne Corduliidae og Libellulidae Ved artsbestemmelse er det tit mest rationelt ikke at skelne mellem familierne Masken dybt skeformet hvælvet med brede, ca trekantede gribeflige fortil. Maskens gribeflige med regelmæssigt, ikke meget groft tandet forrand. Følehorn smalle, trådformede i ydre del. Ret kort bagkrop, der smalner relativt kort til bagtil. Vingeanlæg ligger samlet (dog tit ikke på exuvier) Lever i bredt spektrum af stillestående eller langsomt rindende ferske (evt. brakke/saltpåvirkede) vande kravler på planter, bund mv. eller delvist nedgravede i løst/finkornet sediment. De fleste lever mindst knapt et år som nymfe. Kort nymfeudvikling (f.eks. forårsommer efter ægovervintring) forekommer dog også, især hos Hedelibellerne.

30 Smaragdlibelfamilien - Corduliidae (større nymfer) Masken ved basis med en fin midtrille Lidt grovere tænder fortil på maskens gribeflige Små øjne, der ikke stritter meget ud til siderne Hovedets sider, lige bag øjnene, er svagt eller stærkere konvergerende bagud

31 Smaragdlibelfamilien - Corduliidae (større nymfer) Grøn smaragdlibel - Cordulia (større nymfer) Rygtorne t.o.m. S8 el. S9, især bagtil ikke ret kraftige eller udstående Sidetorne findes på S8 og S9, altid ganske korte Påfaldende kontrastrigt tegnet på bryst og hoved Arktisk smaragdlibel Somatochlora arctica (større nymfer) Ryg- og sidetorne mangler helt Påfaldende tæt og lang behåring bagtil på bagkroppen Ikke påfaldende kontrastrigt tegnet Kun i småvandsamlinger i meget næringsfattige, mosrige fattigkær, højmoser og vældområder Øvrige smaragdlibeller Somatochlora spp. (større nymfer) Rygtorne t.o.m. S9, også bagtil ret kraftige og udstående Sidetorne findes på S8 og S9, ganske korte eller evt. (Plettet smaragdlibel) mellemlange på S9 Ikke påfaldende kontrastrigt tegnet på bryst og hoved

32 Smaragdlibelfamilien - Corduliidae Toplettet Falkelibel Epitheca bimaculata Rygtorne t.o.m. S9, flere af dem meget kraftige og udstående, de bageste dog mere lave og krummede Sidetorne på S9 meget lange og divergerende; S8 med ret korte sidetorne Påfaldende kontrastrigt tegnet på bl.a. bryst og hoved Kan blive større end vores øvrige nymfer af Corduliidae og Libellulidae, men anses for uddød i DK.

33 Libelfamilien - Libellulidae (større nymfer) Masken ved basis uden en fin midtrille Lidt finere tænder fortil på maskens gribeflige Øjnenes størrelse og udstritning til siderne varierer meget Hovedets sider, lige bag øjnene, varierer fra tydeligt konvergerende bagud til parallelle

34 Libellula og Orthetrum (større nymfer) Libelfamilien - Libellulidae Små øjne, der ikke stritter meget ud til siderne. Hovedets sider, lige bag øjnene, er ca. parallelle eller (Fireplettet libel) ret svagt konvergerende bagud Ofte ret kraftig behåring på krop og de ofte relativt korte ben Sidetorne findes på S8 og S9, altid ganske korte Rygtorne oftest ret lave og bagtil små (hos Spidsplettet libel dog kraftige og udstående)

35 Libellula (større nymfer) Libelfamilien - Libellulidae Rygtorne mindst t.o.m. S7, normalt også på S8 og til tider (Spidsplettet libel) også S9 Blåpile Orthetrum (større nymfer) Rygtorne oftest højst t.o.m. S6, og kun sjældent (visse individer af den ret slankkroppede Lille blåpil) også S7

36 Libelfamilien - Libellulidae Kærguldsmede, hedelibeller og flammelibel Leucorrhinia, Sympetrum og Crocothemis erythraea (større nymfer) Ret store øjne, der stritter meget ud til siderne. Hovedets sider, lige bag øjnene, er kraftigt konvergerende bagud Ret tynd behåring på krop og de ofte temmeligt lange ben Ryg- og sidetornes tilstedeværelse og længde varierer meget alt efter art men er ofte vigtig for arts-id

37 Libelfamilien - Libellulidae Kærguldsmede Leucorrhinia (større nymfer) Øjne set ovenfra lidt mere tilbagestrøgne i.f.t. hovedets omrids; set forfra ret tilspidsede mod siderne Øjne hos alle arter ofte (dog ikke altid) stærkt gule på nedre dele Bagkropsundersiden hos alle arter ofte (dog ikke altid) med markante sorte/mørkebrune tegninger varierende i udstrækning ud fra artskarakteristisk grundmønster; kan dog være reduceret til mere utydelige gråbrunlige pletter eller mangler helt Arternes æg klækker ret kort efter æglægningen, og nymferne overvintrer derpå N (ofte 2) gange før forvandling forår-forsommer. Hedelibeller Sympetrum (større nymfer) Øjne set ovenfra lidt mere fremadstående i.f.t. hovedets omrids; set forfra omtrent halvkugleformede Øjne kun sjældent gule på nedre dele Bagkropsundersiden ikke med markante sorte tegninger, men til tider med mere utydelige gråbrunlige pletter Som hovedregel (dog ikke altid) overvintrer arterne som æg og har derpå kort nymfeudvikling fra forår til sommer.

38 Libelfamilien - Libellulidae Kærguldsmede Leucorrhinia (større nymfer) Hedelibeller Sympetrum (større nymfer)

39 Libelfamilien - Libellulidae Flammelibel Crocothemis erythraea (større nymfer) Øjne set ovenfra lidt mere tilbagestrøgne i.f.t. hovedets omrids; set forfra omtrent halvkugleformede Øjne ofte næsten helt mørke, sjældent dog gule på nedre dele Rygtorne mangler, korte sidetorne på S8 og S9 Undersiden af S7 og S8 med tæt række af korte børster langs bagkanten (i modsætning til hedelibel-arter uden rygtorne) Ofte karakteristisk lys plet i bagkropsleddenes baghjørner Bagkropsundersiden ikke med markante sorte tegninger, men ofte med mere utydelige rødbrunlige pletter Angives at overvintre som nymfe.

40 Pragtvandnymfefamilien - Calopterygidae Følehornenes 1. led meget langt, kraftigt og ret fremadrettet på længde med eller længere end de efterfølgende, tynde led tilsammen Gælleblade meget stive, ret tykke og ugennemsigtige (ofte mørke med 1-2 lyse tværbånd); det midterste gælleblad er tydeligt kortere end de yderste. Masken fra forkanten med en dyb indskæring, der lidt nede udvider sig til et langt hul Ben lange og ret slanke Lever i rindende vand kravler på planter mv. Normalt klækker arternes æg ret kort efter æglægningen, og nymferne overvintrer derpå N (ofte 2) gange før forvandling forår-sommer.

41 Kobbervandnymfefamilien - Lestidae Gælleblade lange, tynde, med sideårer ca. vinkelret ud fra midtertrachéen (ikke tydeligt skrå), normalt med mere eller mindre tydelige mørke tværbånd Forbryst stærkt indsnævret fortil, så hovedet, der er meget kort, næsten sidder på en stilk Masken på indersiden med lange børster placeret i to tydeligt skrå rækker Bagkrop altid temmeligt langstrakt cylindrisk, dog tilsmalnet bagtil Ben altid temmeligt slanke Nymfeudvikling i løbet af få måneder i sommerhalvåret (overvintrer som æg eller (Vintervandnymfer) som voksen).

42 Kobbervandnymfefamilien - Lestidae Lestes Masken meget lang, inkl. et langt, smalt skaft

43 Kobbervandnymfefamilien - Lestidae Grøn kobbervandnymfe og Vintervandnymfer Chalcolestes viridis og Sympecma Masken ret kort, uden langt, smalt skaft Grøn kobbervandnymfe Chalcolestes viridis Karakteristiske smådetaljer på maskens gribefliges forrand Gælleblade tit lidt mere langstrakte Vintervandnymfer - Sympecma Karakteristiske smådetaljer på maskens gribefliges forrand Gælleblade tit lidt mindre langstrakte

44 familien Platycnemididae Fjerbenet vandnymfe Platycnemis pennipes Masken på indersiden ca. 4 ret spredte børster ca. på række tværs over. Forbrystets overside (pronotum) med fremtrædende buler på hver side af midten Gællebladene ret tynde, med sideårer, der grener skråt ud fra midtertrachéen Gælleblade med uregelmæssige mørke pletter og/eller tværbånd, der ofte er særligt fremtrædende nær spidsen; gællebladene ender i en smal, lang, gerne lys spids (der dog ligesom resten af larven ofte er temmelig beskidt). Hovedets baghjørner næsten ca. retvinklet fremstående, kun kort afrundede.

45 familien Platycnemididae Fjerbenet vandnymfe Platycnemis pennipes Bagkroppen noget kort, bagtil tilsmalnet på et ret langt stykke Ben relativt brede, temmeligt lange; lår gerne med 4 mørke tværbånd Lever i vandløb eller større rene/iltrige søer kravlende mellem vandplanter mv eller mellem trærødder Artens æg klækker ret kort efter æglægningen, og nymferne overvintrer derpå 2 (evt. kun 1) gange før forvandling forår-sommer.

46 familien Coenagrionidae (større nymfer) Gælleblade tynde, med sideårer, der grener skråt ud fra midtertrachéen Gælleblade kan have mørke tværbånd eller pletter eller mangle dem. Gælleblade kan variere meget i formen; de kan til tider ende i en smal spids/brod, men har anderledes kombination af form og farvetegning end hos fjerbenet vandnymfe Masken på indersiden med lange børster placeret i en gruppe/række (evt. dog med kun 1 børste ofte en skrå række) på hver side af midten Hovedets baghjørner varierer mellem at være næsten retvinklet fremstående til at være bredt afrundede ikke-fremstående

47 familien Coenagrionidae (større nymfer) Bagkrop varierer i længde og tilsmalning bagtil Ben relativt brede, lårene med 0-4 mørke tværbånd (4 kun dværgvandnymfe) Normalt klækker arternes æg ret kort efter æglægningen, og nymferne overvintrer derpå N (ofte 1-2) gange før forvandling forår-sommer.

48 Rød vandnymfe Pyrrhosoma nymphula familien Coenagrionidae Hovedets baghjørner næsten retvinklet fremstående (endda lidt mere end hos fjerbenet vandnymfe), kun ganske kort afrundede Bagkrop påfaldende kort, ret jævnt tilsmalnet i bageste halvdel Gælleblade korte og brede (og ender normalt i en spids/brod); de har samtidigt et mørkt tværbånd nær midten, der hos større larver normalt er ca. X-formet, og som evt. kan strække sig helt til basis. Gællebladene tværdeling (nodallinie) mellem inderste og yderste del er kun utydelig (men skrå og meget bagudbuet). Torne langs øjenranden på hovedets underside mangler eller er kun yderst svage (ud over eventuelle trådformede børster) Lår normalt med 2 tydelige mørke tværbånd Følehorn 7-leddede Undersiden af S1 med et tværbånd/række af temmeligt fine korte børster. S1

49 Coenagrion (større nymfer)(1) Familien Coenagrionidae Hovedets baghjørner ret bredt afrundede, ikke særligt fremstående Gælleblade ret lange; ender afrundet eller ca. vinkelformet, normalt uden spids/brod yderst; uden tydelige mørke pletter eller bånd (evt. lidt mørke langs deres tværdeling, og inderste del evt. svagt mørkere tonet). Gællebladene med en lige over eller lidt skrå, til tider noget bugtet/bøjet, tydelig tværdeling mellem inderste og yderste del; længdeforholdet for inderste dels sider (med grove randtorne) normalt klart mindre end 3:2 Hovedet bagtil normalt med mørke prikker, der også er udbredt i områder foran øjentracheerne Torne langs øjenranden på hovedets underside findes (ud over evt. trådformede børster) Undersiden af S1 nær bagkanten kun med ret spredte fine, korte børster. Følehorn 6-7-leddede S1

50 Coenagrion (større nymfer) (2) Lår med op til 3 tydelige mørke tværbånd Bagkrop ret lang; bagest tilsmalnet bagud. Familien Coenagrionidae

51 Familien Coenagrionidae Hue-, måne- og spydvandnymfe - Coenagrion armatum, C. lunulatum og C. hastulatum (større nymfer) Gælleblades ydre del med tydeligt fortykket rand Gælleblades tværdeling forløber omtrent lige, højst med svage bugtninger Uden korte, mørke striber fra øjenpigment mod midten (stedet kan dog være helt dækket af udbredt mørkt pigment) Følehorn 6-7-leddede Lår med højst 2 tydelige mørke tværbånd

52 Familien Coenagrionidae Flagermus- og hesteskovandnymfe - Coenagrion pulchellum og C. puella (større nymfer) Gællebladenes yderste del højst med yderst smalt, svagt fortykket rand Normalt med 2-3 korte, mørke striber fra øjenpigment mod midten (kan til tider skjules af mere udbredt område af mørkt pigment) Gælleblades tværdeling gerne noget bugtet/bøjet Følehorn 7-leddede Lår med op til 3 tydelige mørke tværbånd

53 Familien Coenagrionidae Almindelig vandnymfe Enallagma cyathigerum (større nymfer) (1) Maskens gribefliges inderste led med en lille torn ved siden af den yderste lange børste Gælleblade ret lange og ofte ret brede; ender normalt med ret kort spids/brod eller ca. vinkelformet; ret ofte med 1-3 smalle, lidt mørkere tværbånd, der næppe når siderne. Gællebladene med en lige over eller lidt skrå, til tider noget bugtet/bøjet, ret tydelig tværdeling mellem inderste og yderste del; længdeforholdet for inderste dels sider (med lidt grovere randtorne) normalt klart mindre end 3:2 Hovedets baghjørner ret bredt afrundede, ikke særligt fremstående Hovedet bagtil uden mørke prikker Torne langs øjenranden på hovedets underside findes (ud over evt. trådformede børster) Undersiden af S1 nær bagkanten kun med ret spredte fine, korte børster. Følehorn 6(-7)-leddede S1

54 Familien Coenagrionidae Almindelig vandnymfe Enallagma cyathigerum (større nymfer) (2) Lår med op til 2 tydelige mørke tværbånd Bagkrop ret lang; bagest tilsmalnet bagud. Gerne overvejende meget lyst farvet kan næsten virke gennemsigtig

55 Familien Coenagrionidae Rødøjede vandnymfer Erythromma (større nymfer) (1) Hovedets baghjørner ret bredt afrundede, ikke særligt fremstående Gælleblade lange (rødøjet v.) eller noget korte (lille rødøjet v.); ender afrundet eller ca. vinkelformet eller (især ofte hos lille rødøjet vandnymfe) med kort spids/brod yderst Gælleblade enten (rødøjet v.) med tydelige mørke tvær- og længdebånd i yderste del eller (lille rødøjet v.) højst med mørkere pletter til hver side for midtertrachéen Gællebladene enten (rødøjet v.) med en tydelig, lige over eller lidt skrå tværdeling mellem inderste og yderste del eller (lille rødøjet v.) med en utydelig, meget skrå tværdeling, som mest fremgår af de grove randtorne langs siderne af den inderste del. Hovedet bagtil højst med spredte, ofte utydelige mørke prikker, der dog også kan forekomme i områder foran øjentracheerne Torne langs øjenranden på hovedets underside findes (ud over evt. trådformede børster) Undersiden af S1 nær bagkanten med en tydelig tværrække af grove korte børster. Følehorn x-leddede S1 S1

56 Familien Coenagrionidae Rødøjede vandnymfer Erythromma (større nymfer) (2) Lår med op til 2 tydelige mørke tværbånd Bagkrop lang eller ret lang; bagest tilsmalnet bagud.

57 Familien Coenagrionidae Farvevandnymfer Ischnura (større nymfer) (1) Hovedets baghjørner ret bredt afrundede, ikke særligt fremstående Gælleblade ret lange eller noget korte; ender tilspidsede eller i en varierende lang/smal spids/brod; uden tydelige mørke pletter eller bånd evt. stedvis lidt mørkere langs midttrachéen. Gællebladene med en skrå, men utydelig, tværdeling mellem inderste og yderste del; inderste del markeret af grovere randtorne, der kan evt. mangle helt i gællebladets ene side (længdeforholdet for inderste dels sider normalt mindst 3:2) Stor farvevandnymfe ofte (og til tider lille farvevandnymfe?) med en lille, tydelig mørk plet på brystet ved basis af hvert vingeanlæg (ikke hos andre danske vandnymfer) Torne langs øjenranden på hovedets underside findes (ud over evt. trådformede børster) Hovedet bagtil til tider med mørke prikker, dog kun sparsomt foran øjentracheerne Undersiden af S1 nær bagkanten kun med ret spredte fine, korte børster.. S1

58 Familien Coenagrionidae Farvevandnymfer Ischnura (større nymfer) (2) Lår med op til 2 tydelige mørke tværbånd, men de mangler ofte helt hos lille farvevandnymfe Bagkrop ret lang eller lidt kort; bagest eller i bageste halvdel tilsmalnet bagud.

59 Familien Coenagrionidae Dværgvandnymfe Nehalennia speciosa (større nymfer) (1) Gælleblade temmeligt korte, bredest gerne i yderste halvdel; ender i en kort brod eller evt. afrundede; med ret små mørke pletter, især mod siderne. Gællebladene med en skrå, men utydelig, tværdeling mellem inderste og yderste del Torne langs øjenranden på hovedets underside mangler (ud over eventuelle trådformede børster). Hovedets baghjørner meget bredt afrundede, ikke-fremstående Følehorn x-leddede Hovedet bagtil uden mørke prikker Undersiden af S1 nær bagkanten kun med ret spredte fine, korte børster. S1

60 Familien Coenagrionidae Dværgvandnymfe Nehalennia speciosa (større nymfer) (2) Lår gerne med 4 mere eller mindre tydelige, mørke tværbånd Bagkrop kort; i bageste halvdel tilsmalnet bagud. Længde højst 10,5+3 mm Danmarks mindste vandnymfe.

Føde Den voksne blodrøde hedelibel lever af flyvende insekter, mens nymfen æder vandinsekter, larver og krebsdyr.

Føde Den voksne blodrøde hedelibel lever af flyvende insekter, mens nymfen æder vandinsekter, larver og krebsdyr. Blodrød hedelibel Latinsk navn: Sympetrum sanguineum Engelsk navn: Ruddy Darter Klasse: Insekter Orden: Guldsmede Familie: Libeller Blodrød hedelibel er almindeligt udbredt over hele landet. Den lever

Læs mere

Guldsmede (Odonata: Zygoptera og Anisoptera)

Guldsmede (Odonata: Zygoptera og Anisoptera) NATUROVERVÅGNING 2011 - af Niels Lykke Guldsmede (Odonata: Zygoptera og Anisoptera) Undersøgelserne i 2011 er foretaget i 4 udvalgte områder : 1. Phønix-området nordøst for Ørbækvej, - arealerne ved og

Læs mere

G. E.C.GADS FORLAG -KØBENHAVN

G. E.C.GADS FORLAG -KØBENHAVN G. E.C.GADS FORLAG -KØBENHAVN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING #^ ESBEN PETERSEN GULDSMEDE, DØGNFLUER, SLØRVINGER

Læs mere

OG COPEOGNATHER DØGNFLUER, SLØRVINGER DANMARKS FAUNA GULDSMEDE, ESBEN PETERSEN (PSEUDONEUROPTERER) MED 133 AFBILDNINGER NATURHISTORISK FORENING

OG COPEOGNATHER DØGNFLUER, SLØRVINGER DANMARKS FAUNA GULDSMEDE, ESBEN PETERSEN (PSEUDONEUROPTERER) MED 133 AFBILDNINGER NATURHISTORISK FORENING DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING #^ ESBEN PETERSEN GULDSMEDE, DØGNFLUER, SLØRVINGER OG COPEOGNATHER (PSEUDONEUROPTERER)

Læs mere

NATUROVERVÅGNING 2015 - Tarup-Davinde Grusgrave. af Otto Buhl og Niels Lykke Dagsommerfugle (Lepidoptera: Papilionoidea) og Guldsmede: (Odonata)

NATUROVERVÅGNING 2015 - Tarup-Davinde Grusgrave. af Otto Buhl og Niels Lykke Dagsommerfugle (Lepidoptera: Papilionoidea) og Guldsmede: (Odonata) NATUROVERVÅGNING 2015 - Tarup-Davinde Grusgrave. af Otto Buhl og Niels Lykke Dagsommerfugle (Lepidoptera: Papilionoidea) og Guldsmede: (Odonata) De entomologiske undersøgelser i Tarup-Davinde, 2015 - er

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Undersøgelser af guldsmede- og dagsommerfugleforekomster i Tarup-Davinde grusgrave 2002

Undersøgelser af guldsmede- og dagsommerfugleforekomster i Tarup-Davinde grusgrave 2002 Undersøgelser af guldsmede- og dagsommerfugleforekomster i Tarup-Davinde grusgrave 2002 Otto Buhl og Niels Lykke Stenværksøen i Phønix-området, 14. september 2002. Foto OB Entomologisk Selskab for Fyn

Læs mere

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

Dommer- og studieklub ØST

Dommer- og studieklub ØST Den Gode Kapflyver Hoved, Øjne, udtryk. Hoved Her kræves et veludviklet kranie med afrundende linier og næbpuderne så langt oppe i panden som muligt. Kantede smalle hoveder, og næbpuderne langt ude i næbbet.

Læs mere

Kendetegn for vildt Rovdyr

Kendetegn for vildt Rovdyr Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger

Læs mere

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Udarbejdet af avlsudvalget v/ Charlotte Skou, godkendt af bestyrelsen nov. 2011: Niels Seidenfaden, Ernst Sørensen, Søren Brydsø, Per Haarbo, Arne Hansen Skotsk Højlandskvægs

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

Spændende Måger - Klintholm Havn i november

Spændende Måger - Klintholm Havn i november Tekst og fotos: Per Schiermacker-Hansen Spændende Måger - Klintholm Havn i november Sydlige, milde vinde de sidste dage af oktober og første halvdel af november bragte en del sjove måger til Klintholm

Læs mere

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten. KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele

Læs mere

Føde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.

Føde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter. Helleflynder Latinsk navn: Hippoglossus hippoglossus Engelsk navn: Atlantic halibut Klasse: Orden: Højrevendte fladfisk Familie: Rødspættefamilien Helleflynderen findes i de danske farvande indtil den

Læs mere

Undersøgelse af biologiske interesser i tilknytning til scenarier for omlægning af vandet fra et næringsholdigt vandtilløb til Holmegaard Mose

Undersøgelse af biologiske interesser i tilknytning til scenarier for omlægning af vandet fra et næringsholdigt vandtilløb til Holmegaard Mose Undersøgelse af biologiske interesser i tilknytning til scenarier for omlægning af vandet fra et næringsholdigt vandtilløb til Holmegaard Mose Af Mogens Holmen for Naturstyrelsen Storstrøm, 2018 Opgaven

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Tilbage. Navn: Schwartzbox Ficca Køn: Tæve. HD grad: B HD Index: 97,00 HD Index dato: 01 / 07 / 2011. Kåringssted: BK Gr. Aarslev AK dato: 13.08.

Tilbage. Navn: Schwartzbox Ficca Køn: Tæve. HD grad: B HD Index: 97,00 HD Index dato: 01 / 07 / 2011. Kåringssted: BK Gr. Aarslev AK dato: 13.08. Tilbage AK oplysninger Navn: Schwartzbox Ficca Køn: Tæve HD grad: B HD Index: 97,00 HD Index dato: 01 / 07 / 2011 Stambogsnummer: DK13899/2009 Brugsdommer: Kurt E. Nielsen Eksteriørdommer: Lene Krull Kåringssted:

Læs mere

Feltkendetegn for klirer

Feltkendetegn for klirer Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke

Læs mere

Titel: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis

Titel: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis Titel: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfatter: Ole Roland Therkildsen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Henvisning

Læs mere

Nordisk ODONATOLOGISK FORUM ---------------------------------------------------------- NYHETSBREV Vol. 2, No. 1 April 1996

Nordisk ODONATOLOGISK FORUM ---------------------------------------------------------- NYHETSBREV Vol. 2, No. 1 April 1996 Nordisk ODONATOLOGISK FORUM ---------------------------------------------------------- NYHETSBREV Vol. 2, No. 1 April 1996 ---------------------------------------------------------- FRA INNHOLDET: *Træf

Læs mere

Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter.

Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Intro Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Formålet med forløbet er, at eleverne får interesse for, og opnår viden om, de smådyr,

Læs mere

Lære om kendetegn for vildt Dykænder

Lære om kendetegn for vildt Dykænder Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset

Læs mere

Feltkendetegn for klirer

Feltkendetegn for klirer Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke

Læs mere

Titel: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis

Titel: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis Titel: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning TA. nr.: A13 Version: 2 Oprettet: 16.11.2018 Forfatter: Ole Roland Therkildsen Institut

Læs mere

Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:

Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder: Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Sagsbehandler Dan Overgaard Direkte telefon 20343906 E-post Dan.overgaard@rksk.dk

Læs mere

BILLER DANMARKS FAUNA VANDKALVE OG HVIRVLERE VICTOR HANSEN LARVERNE VED K. HENRIKSEN MED 119 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER

BILLER DANMARKS FAUNA VANDKALVE OG HVIRVLERE VICTOR HANSEN LARVERNE VED K. HENRIKSEN MED 119 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING VICTOR HANSEN BILLER VIII. VANDKALVE OG HVIRVLERE (HALIPLIDAE, DYTISCIDAE

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle

Læs mere

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere

Læs mere

Typebeskrivelse af Hereford Marts 2011 Godkendt af bestyrelsen

Typebeskrivelse af Hereford Marts 2011 Godkendt af bestyrelsen Typebeskrivelse af Hereford Marts 2011 Godkendt af bestyrelsen Herefords kendetegn Hos Hereford har pelsen en rødbrun farve og med hvide aftegn, herunder det velkendte hvide hoved. Hereford er kendt for

Læs mere

FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ. Oprindelsesland: Norge

FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ. Oprindelsesland: Norge FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ Oprindelsesland: Norge Anvendelse: Klassifikation: Helhedsindtryk: Proportioner: Jagthund til elgjagt FCI Gruppe 5 (Spidshunde og

Læs mere

Sphagnum-feltguide. Irina Goldberg

Sphagnum-feltguide. Irina Goldberg Sphagnum-feltguide Irina Goldberg Sphagnum-feltguide 2013 Aglaja 2. udgave 1. oplag, august 2013 Tekst: Irina Goldberg Fotos (hvor intet andet er angivet): Aglaja Tryk: PrinfoParitas Digital Service ISBN

Læs mere

Lineær kåring af Får Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Kvæg, 2005

Lineær kåring af Får Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Kvæg, 2005 Lineær kåring af Får Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Kvæg, 0 Lineær kåring af får Denne udgave af Lineær kåring af får er tænkt som en vejledning til brugerne af den lineære kåring. Lineær kåring af fårenes

Læs mere

Lineær kåring af Får Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Kvæg, 2005

Lineær kåring af Får Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Kvæg, 2005 Lineær kåring af Får Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Kvæg, 2005 Lineær kåring af får Denne udgave af Lineær kåring af får er tænkt som en vejledning til brugerne af den lineære kåring. Lineær kåring af

Læs mere

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Grøndlandspagajer laves normalt i cedertræ fordi det er en let træsort. En pagaj lavet i cedertræ kan normalt laves i en færdig vægt lidt

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

FCI Standard Nr 199 03.11.1999 (EN) (ORG 27.11.1989) ETNAHUND. (CIRNECO DELL ETNA) Oprindelsesland: Italien

FCI Standard Nr 199 03.11.1999 (EN) (ORG 27.11.1989) ETNAHUND. (CIRNECO DELL ETNA) Oprindelsesland: Italien FCI Standard Nr 199 03.11.1999 (EN) (ORG 27.11.1989) ETNAHUND (CIRNECO DELL ETNA) Oprindelsesland: Italien Anvendelse: Klassifikation: Historie: Helhedsindtryk: Jagthund, specielt til jagt på vilde kaniner

Læs mere

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850.

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850. Ærmetrøje og skørt 90. SÆM 5817. Hjemsted: Ukendt. Ærmetrøje og skørt af blåt, glittet ulddamask foeret med ubleget hørlærred. Trøjen har skjult snøring med 5/4 forskudte huller. Smal ryg med søm. Snøret

Læs mere

Bidrag om fund og status for de i Danmark rødlistede arter af guldsmede og vandnymfer på Rødliste 1997

Bidrag om fund og status for de i Danmark rødlistede arter af guldsmede og vandnymfer på Rødliste 1997 Bidrag om fund og status for de i Danmark rødlistede arter af guldsmede og vandnymfer på Rødliste 1997 Af Mogens Holmen 4. marts 2002 (med opdatering af især artsdata 12/1.2004) Indhold: English summary

Læs mere

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850.

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850. 26. VHM 19.162. Hjemsted: Heden, Elling. 1-radet kort vest med forstykker, ståkrave og lommelister af lyst bomuldsstof med indvævede striber. Forstykker, lommelister og krave med silkebroderi: smalle borter

Læs mere

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,

Læs mere

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA CA

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA CA Linhatte 198. VHM 1014. Hjemsted: Nejstgård, Tornby. Linhat af fint lærred. Skæggets udsmykning består i et lille læg indenfor kanten. I nakken er 4,6cm afstand mellem de 2 skæg. Skægget er syet 2cm ind

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl. Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter?

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? AF: HENRIK KNUDSEN I efteråret 2015 har jeg taget et ekstra look på de Vindrosler (ssp. iliacus) jeg har ringmærket ved Blåvand

Læs mere

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.

Læs mere

Sortsbeskrivelse rabarber.

Sortsbeskrivelse rabarber. Sortsbeskrivelse rabarber. 1. A Cote Rouge Få blomsterstængler, middellange og middeltykke stilke, svagt rødfarvet ved bladbasis og nærmest grøn ved bladpladen, indvendig stilkfarve grøn, stort udbytte

Læs mere

Økologisk tilstand i blødbundsvandløb ER DER ET NYT MAKROINVERTEBRAT INDEKS PÅ VEJ?

Økologisk tilstand i blødbundsvandløb ER DER ET NYT MAKROINVERTEBRAT INDEKS PÅ VEJ? Økologisk tilstand i blødbundsvandløb ER DER ET NYT MAKROINVERTEBRAT INDEKS PÅ VEJ? Peter Wiberg-Larsen FINDES BLØDBUNDSVANDLØB? Og hvordan ser de ud den nationale vandløbstype 4? BEK nr. 1433 af 06/12/2009

Læs mere

Hjælpeinstruktør Kapitel 9.2

Hjælpeinstruktør Kapitel 9.2 Tips til at komme godt i gang Det er ekstra vigtigt at starte rigtigt med begyndere i kano, fordi det er sværere for dem at se fremskridt, i forhold til kajak. Så for at de ikke mister modet, men derimod

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Rige: Extranea (fremmed) Række: Imaginarius (fantasi) Klasse: Adumbratia (tegnet)

Rige: Extranea (fremmed) Række: Imaginarius (fantasi) Klasse: Adumbratia (tegnet) I en fjern galakse 64.000 lysår fra Jorden, finder astronauter endelig en ny planet med liv; Duoterra. Livet på planeten er væsentlig forskelligt fra Jorden, men der er også væsner som ligner noget man

Læs mere

83 Odense Bys Museer nr. 1979/95 Hjemsted: Drejø Beskrivelse: Korsklæde, snip. Det består af en trekant af fint lærred, dertil er syet et 10 cm bredt stykke fint mønstret bomuld med en 5 cm bred kant af

Læs mere

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: Dansk Fjerkræstandard. Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

FCI Standard Nr 95 05.05.2003 (F) (ORG 13.03.2001) BRETON. (EPAGNEUL BRETON) Oprindelsesland: Frankrig

FCI Standard Nr 95 05.05.2003 (F) (ORG 13.03.2001) BRETON. (EPAGNEUL BRETON) Oprindelsesland: Frankrig FCI Standard Nr 95 05.05.2003 (F) (ORG 13.03.2001) BRETON (EPAGNEUL BRETON) Oprindelsesland: Frankrig Anvendelse: Klassifikation: Historie: Helhedsindtryk: Stående jagthund. FCI Gruppe 7 (Stående jagthunde),

Læs mere

BILLER DANMARKS FAUNA CLAVICORNIA OG BOSTRYCHOIDEA VICTOR HANSEN MED 116 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING XIV

BILLER DANMARKS FAUNA CLAVICORNIA OG BOSTRYCHOIDEA VICTOR HANSEN MED 116 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING XIV DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 56 VICTOR HANSEN BILLER XIV CLAVICORNIA 2. DEL OG BOSTRYCHOIDEA MED

Læs mere

Gåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle

Gåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle Gåsebille (Phyllopertha horticola) Voksen gåsebille. Gåsebillelarver i 3. larvestadie er ca. 2 cm lange, C-formede og hvidlige. De har 3 par veludviklede ben forrest på kroppen og et brunt hoved. Gåsebillens

Læs mere

Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017

Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark

Læs mere

Smådyr i ferskvand i Jensen og Sørensens Plantage

Smådyr i ferskvand i Jensen og Sørensens Plantage Smådyr i ferskvand i Jensen og Sørensens Plantage Smådyr i ferskvand i Jensen og Sørensens Plantage Indledning Ved at undersøge smådyrssammensætningen i søer kan man få en fornemmelse for den biologiske

Læs mere

Id Genstand n Dragtdel Stud Materiale Område Opbevaring X020 korsklæde knipling Sjælland Lis Sonne Svendsen

Id Genstand n Dragtdel Stud Materiale Område Opbevaring X020 korsklæde knipling Sjælland Lis Sonne Svendsen Kasse-oversigt Id Genstand n Dragtdel Stud Materiale Område Opbevaring 20 001X020 korsklæde knipling Sjælland Lis Sonne 21 001X021 korsklæde knipling Sjælland Lis Sonne 22 001X022 korsklæde blonde (maskin)

Læs mere

Tegning/Todimensionale billeder

Tegning/Todimensionale billeder Tegning/Todimensionale billeder - TEGNETEKNIKKER, REDSKABER OG OPGAVER At tegne er en proces, en måde at skildre på. Hemmeligheden ved en vellykket tegning er en omhyggelig iagttagelse, en forenkling af

Læs mere

En rigtig På en varm sommerdag er denne amerikanske liggestol det perfekte sted at opholde sig.

En rigtig På en varm sommerdag er denne amerikanske liggestol det perfekte sted at opholde sig. En rigtig På en varm sommerdag er denne amerikanske liggestol det perfekte sted at opholde sig. 38 Af Søren Stensgård. Foto: Lasse Hansen. Tegning: Christian Raun Gør Det Selv 7/2003 Også uden skamlen

Læs mere

Id Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling. 21 001X021 korsklæde knipling

Id Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling. 21 001X021 korsklæde knipling Id Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling 21 001X021 korsklæde knipling 22 001X022 korsklæde blonde (maskin) 23 001X023 korsklæde m. broderi 24 001X024

Læs mere

Tørklæder Udstillingsnr.: 137

Tørklæder Udstillingsnr.: 137 Tørklæder Tørklædet blev brugt af både mænd og kvinder. Hos mændene blev det bundet omkring skjortekraven som halsklud, og hos kvinderne blev det lagt over skuldrene og puttet ned i bullens åbning foran.

Læs mere

Dansk fugleedderkop. Føde Fugleedderkoppen. tusindben, biller og andre smådyr og insekter.

Dansk fugleedderkop. Føde Fugleedderkoppen. tusindben, biller og andre smådyr og insekter. Dansk fugleedderkop Latinsk navn: Atypus affinis Engelsk navn: Purse-web Spider Klasse: Spindlere Orden: Edderkopper Familie: Fugleedderkopper Dansk fugleedderkop er sjælden og findes kun få steder i Danmark.

Læs mere

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm.

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Lars Iversen, stud.scient Philip Francis, biolog Torbenfeldtvej 7, 2. tv. Ancient DNA & Evolution

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

Pointskema GDS Udgave 2, 2014. Hoved: Midddelstort og kileformet, set både fra oven og i profil.

Pointskema GDS Udgave 2, 2014. Hoved: Midddelstort og kileformet, set både fra oven og i profil. Pointskema GDS Udgave 2, 2014 Hundens Navn: Chip nummer: Født: Ejer: Hoved: Midddelstort og kileformet, set både fra oven og i profil. 1 og 2: Bredt hoved, stramme læber, næseparti for bred. 3 og 4:Ikke

Læs mere

46 Odense Bys Museer nr.1979/93 Hjemsted: Drejø Materialer: Hvergarn, tværstribet i rød, grøn og smalle striber i flere farver. Foer af hørlærred og

46 Odense Bys Museer nr.1979/93 Hjemsted: Drejø Materialer: Hvergarn, tværstribet i rød, grøn og smalle striber i flere farver. Foer af hørlærred og 46 Odense Bys Museer nr.1979/93 Hjemsted: Drejø Materialer: Hvergarn, tværstribet i rød, grøn og smalle striber i flere farver. Foer af hørlærred og ryg af sort glittet hørlærred. Mønstrede metalknapper.

Læs mere

69 Nyborg Museum nr Hjemsted: ukendt Materialer: Bredstribet hvergarn, tomatrød med striber i flere farver. Foer af fint hørlærred.

69 Nyborg Museum nr Hjemsted: ukendt Materialer: Bredstribet hvergarn, tomatrød med striber i flere farver. Foer af fint hørlærred. 69 Nyborg Museum nr. 1376 Hjemsted: ukendt Materialer: Bredstribet hvergarn, tomatrød med striber i flere farver. Foer af fint hørlærred. Knapper overtrukket med stof. Beskrivelse: Halvlang dobbeltradet

Læs mere

En n klassiker. i topkvalitet. Her er den så. Den magelige, TRÆ I HAVEN TRÆ I HAVEN

En n klassiker. i topkvalitet. Her er den så. Den magelige, TRÆ I HAVEN TRÆ I HAVEN E En n klassiker i topkvalitet En let duven i en traditionel hængesofa af jern burde give ro i sjælen, men den forstyrres ofte af»slinger i valsen«og metalliske mislyde. Her får du imidlertid anvisningerne

Læs mere

Dansk Kennel Klub Udstillingskritik

Dansk Kennel Klub Udstillingskritik Herning, 31.10.2015 51 0850 BROHOMER Juniorklasse H DK00138/2015 RØDGYDEN 1 0måneder, god størrelse, udmærket udtryk, velplacerede øjne, korrekt længde næseparti / skalle, kunne have dre paralelitet, saksebid,

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er behårede og ovale til cirkulære med hel bladrand. Der er en indskæring i spidsen af bladet. Løvbladene er ovale til ægformede med skarpt, savtakket bladrand. De er beklædt med brandhår. Liden

Læs mere

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER November 2005 Tryk: Herrmann & Fischer DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER Virker på et meget bredt spektrum af græsser og nogle vigtige tokimbladede arter Kan bruges efterår eller forår i vinterhvede,

Læs mere

Billy the Bat. Hækleopskrift

Billy the Bat. Hækleopskrift Billy the Bat Hækleopskrift Materialer 1 nøgle lys lilla bomuldsgarn 8/4 1 nøgle mørke lilla bomuldsgarn 8/4 En lille rest sort bomuldsgarn 8/4 En lille rest hvidt bomuldsgarn 8/4 2 sikkerhedsøjne, 6 mm

Læs mere

2016 Unkeldesign All rights reserved

2016 Unkeldesign All rights reserved Pikachu 1 Materialer 100% bomuldsgarn 8/4 - Gul 100 g - Brun 8 g - Lidt sort - Lidt rød - Lidt hvid Polyesterfyld (pudefyld) Hæklenål: str. 2,5 mm Forkortelser mr: magisk ring km: kædemaske fm: fastmaske

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Eksperimenter under overfladen. Hovedet i Havet

Eksperimenter under overfladen. Hovedet i Havet Eksperimenter under overfladen Hovedet i Havet Forløb: Det oplyste hav Lys og plantearter De molekyler, der kan opfange Solens stråler og omdanne dem til kemisk energi, hedder pigmenter. Det er pigmenterne,

Læs mere

Olethreutini 3. Phiaris

Olethreutini 3. Phiaris Olethreutini 3 Phiaris Phiaris umbrosana (Freyer) 4740 17-20 mm. Imago er aktiv fra sidst på eftermiddagen fra juni til først i juli. Længere mod syd i en 2. generation i august. Den bliver hurtigt slidt

Læs mere

Edderkopper - symmetri

Edderkopper - symmetri Edderkopper - symmetri MATEMATIK NATUR/TEKNIK BILLEDKUNST LÆRERVEJLEDNING Edderkopper kan have forskellige størrelse, form og farve, men grundlæggende er de alle bygget op på samme måde. I dette forløb

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

40 Gør Det Selv 3/2001

40 Gør Det Selv 3/2001 40 Gør Det Selv 3/2001 Gyngehest til skrappe drenge og piger Dette superflotte 2-spand vil helt sikkert blive modtaget med stor begejstring. Da hestene fremstilles af limtræ, er de meget solide og kan

Læs mere

Task 2. Bestemmelsesnøgle til leddyr

Task 2. Bestemmelsesnøgle til leddyr Task 2 Bestemmelsesnøgle til leddyr 1 Bestemmelsesnøgle til leddyr 1. Er der vinger/dækvinger? 6. Er der kløer på pedipalperne? gå til 28 gå til2 gå til7 gå til8 2. Hvor mange ben har dyret? (NB: Der kan

Læs mere

Krible Krable bog til børnehavebørn. (Barnets navn) Krible Krable Bog

Krible Krable bog til børnehavebørn. (Barnets navn) Krible Krable Bog RNATURVEJLEDE Krible Krable bog til børnehavebørn (Barnets navn) Krible Krable Bog Bidragsydere til materialet Tekst: Charlotte Buchhave, pædagogisk udviklingskonsulent, Randers kommune Helle-Marie Taastrøm,

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

BILLER DANMARKS FAUNA BLADBILLER OG BØNNEBILLER VICTOR HANSEN LARVERNE VED K.HENRIKSEN MED 108 DANSK NATURHISTORISK FORENING

BILLER DANMARKS FAUNA BLADBILLER OG BØNNEBILLER VICTOR HANSEN LARVERNE VED K.HENRIKSEN MED 108 DANSK NATURHISTORISK FORENING DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING VICTOR HANSEN BILLER VII. BLADBILLER OG BØNNEBILLER (CHRYSOMELIDAE & LARIIDAE)

Læs mere

1.B's sommerfugle logbog

1.B's sommerfugle logbog 2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for

Læs mere

DANDIE DINMONT TERRIER

DANDIE DINMONT TERRIER FCI Standard Nr. 168 01.12.1997(EN) (ORG 24.06.1987) DANDIE DINMONT TERRIER Oprindelsesland: Storbritannien Anvendelse: Klassifikation: Helhedsindtryk: Terrier FCI Gruppe 3 (Terriers) Sektion 2 (Små terriers)

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Kom tættere på insekterne

Kom tættere på insekterne Kom tættere på insekterne Det er en fantastisk god idé at bygge et insekthotel, for her kommer man helt tæt på de insekter, der flytter ind. I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten,

Læs mere

Høst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst?

Høst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Høst-vejledning Haver til Mavers guide til høst i skolehaven Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Hvordan kan du høste på en god måde? Målgruppe: Elever 3.-6.klasse Læringsmål: Eleven

Læs mere

GRÆSHOPPER DANMARKS FAUNA ØRENTVISTE, KAKERLAKKER ESBEN PETERSEN MED 40 AFBILDNINGER (ORTHOPTERER) NATURHISTORISK FORENING

GRÆSHOPPER DANMARKS FAUNA ØRENTVISTE, KAKERLAKKER ESBEN PETERSEN MED 40 AFBILDNINGER (ORTHOPTERER) NATURHISTORISK FORENING DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING # ESBEN PETERSEN ØRENTVISTE, KAKERLAKKER OG GRÆSHOPPER (ORTHOPTERER) MED 40

Læs mere