OG COPEOGNATHER DØGNFLUER, SLØRVINGER DANMARKS FAUNA GULDSMEDE, ESBEN PETERSEN (PSEUDONEUROPTERER) MED 133 AFBILDNINGER NATURHISTORISK FORENING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OG COPEOGNATHER DØGNFLUER, SLØRVINGER DANMARKS FAUNA GULDSMEDE, ESBEN PETERSEN (PSEUDONEUROPTERER) MED 133 AFBILDNINGER NATURHISTORISK FORENING"

Transkript

1 DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING #^ ESBEN PETERSEN GULDSMEDE, DØGNFLUER, SLØRVINGER OG COPEOGNATHER (PSEUDONEUROPTERER) MED 133 AFBILDNINGER FORLAGT AF G. E. C. GAD KØBENHAVN 1910

2 KOBKNHAVN BIANCO LUNOS BOGTKYKKKRI

3 Indledning. De i det følgende behandlede 4 Insektordener har fra gammel Tid sammen med Vaarfluerne (Trichoptera) og Florvingerne (Neuroptera Planipennia) været samlede i een Orden, Neuroptera, som deltes i to Underordener: Pseudoneuroptererne, med ufuldstændig Forvandling, hvortil de i dette Hefte omhandlede Ordener henførtes, og de ægte Neuropterer, med fuldstændig Forvandling, omfattende Vaarfluerne og Florvingerne. Nu betragtes de hver for sig som selvstændige Ordener; men da der ofte er ret stor ydre Lighed mellem Arter tilhørende forskellige af de nævnte Ordener, hidsættes her en Oversigt over Ordenerne. 1. Følehornene korte, børsteformede, meget smaa og uanselige 2. Følehornene oftest anselige, traad-, perlesnoreller kølleformede For- og Bagvingerne omtrent lige lange og brede; ingen Haletraade (Cerci). Odonåta (Guldsmede). Bagvingerne ikke halv saa lange som Forvingerne, ofte helt manglende; 2 eller 3 lange Haletraade Ephemerida (Døgnfluer). 3. Fødderne 2- eller 3-leddede 4. Fødderne 4- eller 5-leddede 5. Esben Petersen: Pseudoneuropterer

4 4. Bagvingerne mindre end Forvingerne; 3 Biøjne; Følehornene traadformede. Undertiden er Vingerne rudimentære eller manglende; saa i Tilfælde mangler Biøjnene Copeognåtha. Bagvingerne lige saa store som eller bredere end Forvingerne; Følehornene perlesnor- eller traadformede; 3 Biøjne; enkelte Slægter med 2 Haletraade. Undertiden er Vingerne rudimentære eller manglende, men Biøjnene er alligevel til Stede Plecoptera (Slørvinger). 5. Munddelene frie og med veludviklede Kindbakker. For- og Bagvingerne ens, plane og i Hvilestillingen dækkende hinanden. Bagvingerne aldrig foldede, sjælden rudimentære. Neuroptera (Florvinger). Munddelene sammenvoksede, og Kindbakkerne rudimentære. Vingerne noget uens. De forreste oftest pergamentagtige, de bageste hindeagtige samt mer eller mindre sammenfoldede paa langs under Hvilestillingen, meget sjælden rudimentære Trichoptera (Vaarfluer). Odonåta (Guldsmede). Guldsmedene er Insekter med ufuldstændig Forvandling. Munden er en kraftig Bidemund. Følehornene fine, korte, børsteformede og bestaar af 5 7 Led. Forbrystet lille og frit bevægeligt. Fødderne 3-leddede. De 4 Vinger er omtrent lige store, kraftige, hindeagtige og udstyrede med et stærkt og tæt Net af langs- og tværgaaende Ribber. I Hvilestillingen holdes Vingerne fladt udbredte eller mer eller mindre opretstaaende, og de foldes aldrig sammen eller lægges hen over Bagkroppen. Larverne lever i Vandet. Guldsmedenes Krop er særdeles tydelig 3-delt. Paa Hovedet findes de meget store og sammen-

5 satte Øjne, der enten kan være fuldstændig adskilte eller røre hinanden i eet Punkt eller ogsaa støde sammen i en kortere eller længere Linie, I Øjesømmen. de to sidste Tilfælde dannes der en trekantet Figur af Øjnenes bageste Rande samt Baghovedets Kant. Endvidere findes paa Hovedet 3 Biøjne (Oceller), siddende paa Panden foran og imellem de sammensatte; de er enten stillede i Trekant eller i en omtrent lige Linie. Munden er en kraftig Bidemund, bestaaende af en bred, lidt indbugtet Overlæbe, et Par meget kraftige Kindbakker, udstyrede med stærke Tænder, et Par Kæber med mindre Tænder og med 2-leddede Kæbepalper, samt en særdeles stor Underlæbe, bestaaende af 3 Lapper, a hvis indbyrdes Størrelse er forskellig Fig. I. Underlæ- hos de forskellige Familier (Fig. 1). benafalibeiiuia Brystets forreste Led, Forbrystet rathtaiunte'a (Prothorax), er kun svagt udviklet, og c Agrion pul-,..,, _ chellum. men bevægeligt og ikke fast sammenvokset med de to bageste, Mellem- og Bagbryst (Meso- og Metathorax), der tilsammen udgør et kraftigt Hele, som i Almindelighed gaar under Navnet Brystet (Thorax), og som bærer de store og stærke Vinger. Bagkroppen bestaar af 10 Led, Segmenter*). I Spidsen af 10. Segment findes hos ) For at forhindre, at den lange og skøre Bagkrop knækker af hos tørrede Eksemplarer, kan det anbefales at stikke et tørt Straa eller hos de mindre Arter en Svinebørste gennem Bagkrop og Forkrop, inden Insektet sættes til Tørring. De ydre Kønsorganer og Analvedhængene maa ikke beskadiges. 1*

6 (^ 3 eller 4 (2 øvre og 1 eller 2 nedre) Analvedhæng (Appendices anales) i Form af længere eller..mt kortere uleddede, hornagtige Forlængelser. Hunnen savner de nedre Vedhæng, men har de øvre. Hannens Sædgange aabner sig under 9. Segment; men Parringsorganerne findes under 2. Segment, og disse fyldes med Sæden ved, at Hannen bøjer Bagkropsspidsen op under Bugen. Hunnens Kønsorgan findes under 9. Segment, og Aabningen dækkes mer eller mindre af 8. Segments forlængede Bugplade, Skedeklappen. Vingerne er hos nogle af Guldsmedene, Calopterygiderne og Agrioniderne, fæstede til Brystet i hele deres Bredde; men Fig. 2. Skematisk Teg. j^^g Libelluliderne og nmg Aeschni- af en Aeschna- Art. d" set ovenfra og derne findes der en mod BryiTopSifaf^oveT stet vendt fri Kant, der bærer fra og fra Siden (B og en fin, ikke ribbet Hinde, Mem- D), Prothorax (po> Me-. ^ o i n- r j so- og Metathorax (m, branen, meget forskellig fra den mo, øvre og nedre egentlige Vinge. Den forreste Analvedhæng (da, na),. -.^ - ^r- i. Bagkropssegmenterne Længderibbe 1 Vmgen benævnes (1-10). (Efter Lucas). Costalribben (Costa) og den næste Subcostalribben (Subcosta); denne sidste naar dog ikke længere end til omtrent midt paa Vingen, hvor den ender ved en Tværribbe, Nodalribben (Nodulus),

7 der fortsætter sig ind paa Vingen; her benævnes den Subnodalribben (Subnodulus) og den subnodale Skraaribbe. Radialribben og Medianribben udgaar med fælles Stamme fra Vingeroden. Ved Arculus, en Tværribbe, der fører over til Cubitalribben, deler Stammen sig, og Medianribben med dens Grene løber ud i Vingespidsen. Radius udsender ved Nodulus en Biribbe, som langs Subnodal- Atc C 5c?? ^SnøJi^'P'?' "^A -tx Fig. 3. Højre Forvinge af Aeschna juncea. C Costalribben, Se Subcostalribben, R Radialribben, N Nodalribben, Sn Subnodalribben, O den subnodale Skraaribbe, Rs Subradialribben, Mj, M^y M^ og M^ Medianribbens 4 Grene, B Broen fra Medianribben til Subradialribbens Begyndelse, Arc Arculus, Cuy Cu^^ Cug Cubitalribben med dens to Grene, A Analribben, Rsp den radiale Supplementribbe, Msp den mediane Supplementribbe, v Vingemærket, m Medianfeltet, cu Cubitalfeltet, mb Membranen, t Triangelen, d Discoidalfeltet, st Supratriangelen. ribben og den subnodale Skraaribbe løber over Ml og Mg og, under Navnet Subradialribben, fortsætter til Vingespidsen. Lidt bag ved sidstnævnte Ribbe løber den radiale Supplementribbe. Fra det Sted, hvor den radiale Supplementribbe forlader Subradialribben, strækker sig en Ribbe, Broen", tilbage til de to forreste Mediangrenes fælles Skaft. Lidt uden for Arculus bøjer Cubital-

8 6 ribben skraat nedad og danner den indre Side af Trianglen, hvis øverste Side dannes af en Binderibbe mellem Cubitalribben og Medianribbens fjerde Gren; den tredie og ydre Side dannes af en Skraaribbe fra M^ til Cu^. Den bageste Længderibbe kaldes Analribben. Rummene eller Felterne mellem Ribberne bærer til Dels Navn efter de Ribber, der ovenfor dem. Her skal nævnes Costalfeltet ligger mellem Costa og Subcosta og Subcostalfeltet mellem Subcosta og Radius. Tværribberne i disse to Felter indtil Nodalribben benævnes Antenodaltværribberne. Ud imod Vingespidsen findes i Costalfeltet en aflang, farvet Plet, Vingemærket (Pterostigma). Mellem Medianen og Cubitalribben findes Medianfeltet, der udad begrænses af Arculus. Bagved dette Felt findes Cubitalfeltet med Cubitaltværribberne. Ovenover Trianglen ligger et aflangt trekantet Felt, der gaar ind til Arculus; dette Felt benævnes Supratrianglen. Udenfor Trianglen og imellem M^ og Cttj ligger Discoidalfeltet, der gennemløbes af den mediane Supplementribbe. Tværribberne mellem Broen" og M^ og Mg's Skaft kaldes de supplementære Brotværribber. Hos de fleste Guldsmede foregaar Parringen i Luften, idet Hannen med sine øvre Analvedhæng griber Hunnen bag Forbrystets Lapper og støtter det eller de nedre Analvedhæng sammes til Forkant (f. Eks. Lestes) eller til Hovedets Bagkant Eks. (f. Aeschna). Muligt fatter hos nogle Arter de øvre Analvedhæng Hovedets Bagkant og de nedre understøttes saa mod Hovedets Overside. Hunnen bøjer da sin Bagkropsspids op under Hannens 2. Segment, hvor hans Parringsorganer holder hendes Bagkrop fast saa

9 længe, til Sæden er overført. Æglægningen begynder umiddelbart efter Parringen, og hos nogle Guldsmede vedbliver Hannen at fastholde Hunnen, saa længe Æglægningen foregaar, medens Hannen hos andre straks efter Parringen slipper Hunnen. Guldsmedenes Æg er ret smaa. Hos Zygoptererne og Aeschninerne, der har Æglægningsskede, er Æggene langstrakte af Form, og de lægges enkeltvis levende i eller døde Plantedele i eller over Vandet. Hos alle de øvrige er Æggene kugleformede, og de bliver frit aflagt Vandet. i Hos Cordulinerne bliver de lagt i f. lange Snore, Eks. hos Epitheca bimaculata. Guldsmedene er Solskinsdyr. Naar det er varmt Vejr med klart og stærkt Solskin, træffer man de større Arter af disse smukke Insekter i livlig Virksomhed, dels med at jage efter Bytte og dels i Færd med Æglægningen. De fleste af Zygoptererne fører et mere stille og roligt Liv umiddelbart ved Vand mellem Siv, Rør og andre Vandplanter. Guldsmedene er glubende Rovdyr. De større Arter griber i Flugten Insekter i alle Størrelser lige fra Kaalsommerfugle og ned til Fluer og Myg. Guldsmedenes Larver. Larverne er ved deres Kropbygning udelukkende henviste til at leve i Vandet, hvor de gerne bevæger sig rolig langs Bunden af stillestaaende Vand, og hvor deres Farve hjælper til at skjule dem, saa de let undgaar deres Fjender og med Nemhed overlister deres Bytte. Nogle Larver opholder sig mellem Vandplanternes tætte Løv, andre søger Skjul i Dyndet og i Skrænterne af Damme, Grøfter og Grave, særlig om Vinteren, naar Vandets Dyreliv taber i Fylde og Rigdom og paa Grund af Kulden sættes ned paa et vist Minimum. Hvor lang Tid der hengaar fra Larvens Udklækning af Ægget, indtil den forlader Vandet som fuldtudviklet Insekt, er langtfra kendt. Som Regel gælder vistnok, at der hengaar to Aar, og hos flere Arter tre Aar.

10 8 Larvens Legeme falder i tre Afsnit: Hoved, Bryst (Thorax) og Bagkrop. Paa det brede, men korte Hoved Fig. 4. Hoved af Larven af Leucorrhinia dubia. findes et Par store Øjne og oftest 3 Biøjne, et Par Følehorn, som har fra 4 til 7 Led, og en Mund, der i højeste Grad er egnet til at gribe dyrisk Føde. Ovenog fortil dækkes Munden af en Overlæbe (Labrum), under denne sidder et Par Kindbakker (Mandibler), hvis yderste, tyggende Del er udstyret med en Række stærke Tænder. Paa lignende Maade er Kæberne (Maxillerne) byggede; men disse har paa deres Yderside endvidere et Par 1-leddede Følere. Forneden findes Underlæben (Labium), hvis første Stykke (Submentum) er fæstet til Hovedet under Mundaabningen ved et Led og strækker sig tilbage under Hovedet og et Stykke ind under Forbrystet, hvor Mentum er fæstet til den ved et Led. Mentum strækker sig frem under Hovedet, hvor den er mer eller mindre udvidet og ender med to bevægelige Sideflige (Lateral flige). Disse Flige er udformede paa forskellig Vis hos de fire Familier, men er stedse indrettede til at gribe og fastholde et Bytte. Hos Libelluliderne danner Mentum og de trekantede Lateralflige en Skaal (Masken), der, naar Larven ikke benytter sin Underlæbe, dækker Hovedets Underside Fig. 5. Underlæben af Cordulia aenea. Sm Submentum, M Mentum, Lf Lateralflige. Paa hver Lateralflig findes 8 Lateralbørster og paa Mentum 2 X 13 Mentalbørster. og en Del af Forsiden. Langs Lateralfligenes øverste Rand (Dorsalranden) strækker sig en Række stærke Børster, Lateralbørsterne. Paa den midterste (yderste)

11 9 Rand (Medianranden) af Fligene findes øverst i Hjørnet en kraftig, bevægelig, tornlignende Børste, og nedad fra denne en Række mer eller mindre skarpe Tænder (Me- stive Børster. Lateral- diantænder), der oftest bærer korte, fligenes underste Rand (Ventralranden) er hel og mangler større Børster. Paa Mentum strækker sig paa hver Side af Midtlinien en Række Børster (Mentalbørsterne), der er stillede i en mer eller mindre bugtet Linie. Hos Aeschniderne er Mentums Bredde forholdsvis mindre, og Masken mangler Udhulingen; Slægten Cordulegaster danner dog en Fig. 6. Masken af Larven til a Aeschna grandis, b Calopteryx virgo, c Enallagma cyathigerum (c efter Rousseau). Undtagelse. Hos Agrioniderne er Underlæbens Bygning en lignende som hos Aeschniderne, hvorimod Mentum er dybt kløftet hos Calopterygiderne. Brystet bestaar af 3 Led, af hvilke det første er frit og bevægeligt og bærer 1. Benpar. De to sidste Led er sammenvoksne og ikke bevægelige i Forhold til hinanden. De bærer henholdsvis 2. og 3. Benpar, og paa deres Rygside findes Vingeskederne, der mangler hos den lige udklækkede Larve, men som efterhaanden kommer frem og tiltager i Størrelse ved hvert Hudskifte. Som hos Græshopperne dækker Bagvingernes Skeder til Dels Forvingernes. Bagkroppen bestaar af 10 Led, Segmenter, og er forholdsvis bred og fladtrykt, navnlig hos de Larver, der opholder sig i Dynd. Hos mange Arter findes der paa Bagkropsleddene, dels hen ad Ryggens Midte og dels langs Siderne, Tænder eller Torne, Dorsaltornene og Lateraltornene. I Spidsen

12 10 af Bagkroppen findes 3 uleddede, tomlignende Analvedhæng samt to korte, uleddede Haletraade. Imellem disse Vedhæng aabner Endetarmen sig, i hvis bageste Parti der findes en Mængde Gælleblade. Tarmen har Evne til at udvide og sammentrække sig, og derved Pig. 7. Larven af Aeschna grandis 9- oa øvre Analvedhæng, na nedre Analvedhæng, h Haletraade (Cerci). fyldes den skiftevis med og tømmes for Vandet; Aandedrættet foregaar altsaa i Endetarmen. Angribes Larven, eller den vil undgaa en Fare, kan den udstøde Vandet med en saadan Kraft, at dens Legeme drives frem gennem Vandet. Det er kunlibellulideme og Aeschniderne, der aander paa denne Maade ved Tarmgæller og har de nævnte Bagkropsvedhæng. Agrioniderne har i Stedet for de 5 Vedhæng tre kantstillede Gælleblade, ved Hjælp af hvilke de besørger Aandedrættet samtidig med, at de kan benytte dem som Svømmeredskaber. Det mellemste Blad er ofte forskelligt fra de to ydre. Set under en selv ringe Forstørrelse viser de sig udstyret med et meget tæt Net af Luftrør (Trachéer). At deres Aandedræt dog ikke alene sker ved Hjælp af Gællebladene, kan man se af, at de kan leve, efter af de har tabt dem, hvilket let kan ske. Muligvis aandes der tillige gennem Huden. Calopterygidernes frem eller Larver har Gælleblade som Agrioniderne, men tillige rudimentære Tarmgæller. Lemmerne er af almindelig Form. Guldsmedlarverne lever af forskellige Smaadyr, Myggelarver, Orme o. s. v. De lister sig forsigtig sidder stille skal komme nær nok og venter paa, at Byttet

13 11 til, at de kan naa det; saa strækker de lynsnart Underlæben ud og griber det og trækker det ind Munden. til Naar det sidste Hudskifte skal finde Sted, kravler de helt op over Vandet, sætter sig godt fast paa en Plantestængel, en Lerknold eller en Sten, og efter en kort Tids Forløb, naar Larven er nogenlunde tør, revner Huden over Hovedet og langs ad Brystets Rygside. Hoved, Bryst, Ben og Vinger trækkes ud, og naar Benene er blevne hærdede saa meget, at de kan holde fast ved Larvehuden, kommer Bagkroppen til sidst frem. Mens Dyret hænger ved den tomme Hud, fuldføres Forvandlingen, Vingerne faar fuld Størrelse og Stivhed, og Flugten kan nu begynde; men Løbet af et Par Dage er Guldsmeden fuldt udhærdet. først i Da ikke saa nær alle Guldsmedearternes Larver er kendte, og da flere af de Larvebeskrivelser, som findes, ikke er til at stole paa, er her kun medtaget de Larver, hvis Henføring til Art er bevist ved Klækning eller paa anden Maade, og det er stedse det sidste Stadium (Nymfestadiet), der er beskrevet. Oversigt over Larverne. Underordener og Familier. 1. Analaabningen omgiven af 5 tornformede Vedhæng. Gæller i den udvidede Endetarm. Bagkroppen med flad Underside og hvælvet Overside. L Anisoptera (Egentlige Guldsmede). 2. Pig. 8. Masken af Larven til a Libellula quadrimaculata, b Aeschna viridis, c Gomphus vulgatissimus.

14 12 Bagkropsspidsen med 3 bladformede eller trekantede Gælleblade. Bagkroppen omtrent cylinderformet. II. Zy go p ter a. (Vandnymfer) Masken hjelmdannet; mentale og laterale Børster til Stede. Bagbenene længere end Bagkroppen.. 1. Libellulidae. Masken flad; ingen mentale eller laterale Børster til Stede. Bagbenene ikke saalange som Bagkroppen. (Cordulegaster har en hjelmdannet Maske med Børster) 2. Aeschnidae. 3. De to yderste Gæller trekantede og spidse; den mellemste Gælle bladformet, kantstillet. Fig. 9. Masken hos Larven til Erythromma Mentum med dybt, rhombisk najas. Indsnit. 3. Calopterygidae. Alle tre Gæller bladformede. Mentum ikke kløftet 4. A g r i o n i d a e. I. Anisoptera. 1. Libellulidae. Masken hjelmdannet. Mentums Forrand trekantet tilspidset; Lateralfligene trekantede. Følehornene 7-leddede og tynde. Oversigt over Underfamilier og Slægter. 1. Lateralfligenes mediane Rand delt i meget flade Tænder. Indsnittene mellem Tænderne ikke dybe, og deres Bredde er ikke halv saa stor som Tændernes Bredde. Libellulinae... Lateralfligenes mediane Rand delt i 8 10 omtrent lige store Tænder. Hver Tand bærer en Gruppe af korte, kraftige Børster. Indsnittenes Dybde den øverste Trediedel mere end i det halve af Tændernes Bredde. Cordulinae 2. Følehornene sidder betydelig foran en Forbindelseslinie mellem Øjnenes forreste Kant. Øjnene smaa, knopformede. Hovedet bag Øj- 4.

15 . 13 nene paa en kort Strækning med omtrent parallele Sider. Hele Legemet oventil tætog langhaaret. Benene korte og svære. Larverne lever ved Bunden af Vandet (Fig. 10).. Følehornene sidder kun lidt foran en Forbindelseslinie mellem Øjnenes forreste Kant. Øjnene staar langt ud til Siden og er temmelig store. Hovedet bag Øjnene med stærk indadskraanende Sider. Kroppen nøgen eller kun beklædt med meget korte Fig. Børster. Benene 10. Hovedet af Larven til lange og tynde. Larverne Libellula quadrimaculata. lever frit mellem Vandplanter (Fig. 4).. 3. Leucorrhinia og 4. Sy m petrum Segment med Dorsaltorn ; Tornene paa 6. og 7. Segment lige store. Tænderne paa Labialfligenes mediane Rand tydelige Libellula. 8. Segment uden Dorsaltorn; 7. Segment med svag Antydning af en Torn. Tænderne paa Labialfligenes mediane Rand kun antydede. 2. Orthetrum Segments Baghjørner ender i meget lange, krumme Lateraltorne (Fig. 17)...* Epitheca. 9. Segments Baghjørner ender i korte, svagt krummede Lateraltorne (Fig. 15, 16).. 5. Cordulia og 6. Somatochlora. 1. Libellula quadrimaculata Linn. (Fig. 10, 11). Smaa Lateraltorne paa 9. Segment, temmelig kraftige paa 8. Analvedhængene længere end 9. -I- 10. Segment. Kraftige og tydelige Dorsaltorne paa Segment. 7 8 Lateralbørster; 2 X Mentalbørster og 10 Mediantænder. Mørk graabrun og kun lidt tegnet; haaret. L. 23 mm største Bredde ; 7,5 mm. 2. Libellula depressa ls^.xz:"^^ Linn. Ingen La.era.torne paa maculata. 9. Segment og kun Antydninger

16 14 af saadanne paa 8. Analvedhængene kortere end Segment. Mediantænderne med dybe Indsnit i den øverste Halvdel Lateralbørster; 2xca. 16 rækkestillede Mentalbørster. Lys graabrun, ret broget tegnet. Smalle mørke Bølgelinier over Biøjnene. Laarene med to temmelig godt begrænsede graa Ringe. L. 21 mm Br. 8 mm. ; 3. Orthetrum cancellatum Linn. Smaa Lateraltorne paa 8. og 9. Segment. Temmelig kraftige og spidse Dorsaltorne paa 4., 5. og 6. Segment, Segment uden Torne. Analvedhængene længere end 9. -!- 10. Segment. 6 7 Lateralbørster Mentalbørster. Lysgullig indtil graaagtig, stærkt mørkt tegnet. Langs Ryggen 2 Rækker trekantede Pletter, der ligger nærmere Ryglinien end Siden. Br. 7 mm. L. 23 mm; 4. Leucorrhinia pectoralis Charp. Lateraltorne paa 8. og 9. Segment. Tornene paa 9. Segment meget kraftige og strækker sig længere tilbage end Analvedhængene. Paa Segment smaa, spidse Baghjørner. Kraftige Dorsaltorne paa Segment; paa 8. Segment en fin, lille Spids Lateralbørster. 2x15 Mentalbørster. Lysegrønne eller gulgrønne med rødbrune Tegninger. Paa Bugsiden 3 Rækker mer eller mindre tydelige Pletter. L. 18 mm; Br. 6,5 mm. Fig. 12. Bagkropsspids af Larven til a Sympetrum sanguineum, b Leucorrhinia dubia. 5. Leucorrhinia dubia V. d. Lind. (Fig. 4, 12 fc). Lateraltome paa 8. og 9. Segment; svage Dorsaltorne paa 4. og

17 15 5. Mentum naar omtrent til midt mellem Forhofterne. Medianfligens frie Sider rette og danner næsten en ret Vinkel med hinanden. 9 Mediantænder; 11 Lateralbørster; 2 X Mentalbørster. Bagvingernes Skedespidser naar til 6. Segments Forrand. Langs Rygsiden af Bagkroppen en gul Midtlinie, og midt paa 8. og 9. Segment paa hver Side en gullig Plet. Paa hver Side af Undersiden strækker sig et bredt mørkt Baand, dannet af 3 aflange Pletter paa hvert Led; langs Midten gaar et mindre mørkt Baand, dannet af 3 i Trekant stillede Pletter, af hvilke Sidepletterne er de tydeligste. L. 22 mm; Br. 6,5 mm. 6. Leucorrhinia rubicunda Linn. (Fig. 13t). Mentum naar Forkanterne af Mellemhofterne. Tydelige Dorsaltorne paa 3. og 4. Segment, Spor af Torne paa 5. og 6. Ret kraftige Lateraltorne paa 8. og 9. Segment. 9 å 10 svage Mediantænder; 11 Lateralbørster; 2 X Mentalbørster. Undersiden med 3 mørke og brede Fig. 13. Masken af Larven til a Sympetrum sanguineum, b Leucorrhinia rubicunda. Længdebaand. I Sidebaandene findes en lille, lys Plet paa hvert Segment, og Midtbaandet findes 2 sorte Smaa- i pletter paa de fleste af Segmenterne. Mørke Skygninger langs Segmentrandene forbinder Midtbaandet med Sidebaandene og disse sidste med Bagkroppens Rande. L. 22 mm; Br. 7,5 mm. 7. Leucorrhinia caudalis Charp. (Fig. 14). Lateraltorne fra 5. Segment; de er tiltagende i Størrelse bagtil, saa at 9. Segments er særdeles lange. Dorsaltorne fra 3. Segment; meget kraftige paa 6., 7., 8. og 9. Segment Lateralbørster og 2x13 14 Mentalbørster. Bagkroppen meget bred over Midten, for- og bagtil stærkt

18 16 afrundet. Brystet forholdsvis smalt. Øjnene stærkt udstaaende. Bagkroppen fint bruntprikket og med flere lyse Pletter, af hvilke en Række langs Sideranden er store og stærkt iøjnefaldende. Benene med brune Ringe. Br. 8 mm. L. 20 mm; 8. Sympetrum sanguineum Miill. (Fig. 12a, 13 a). Mentum strækker sig til Mellemhofternes Forrand. 10 Lateralbørster. 2 X 14 Mentalbørster. Mediantænder svagt antydede. Lateralfligene med smaa, runde, mørke Pletter. Kraftige Dorsal- Fig. 14. Larven til Leucorrhinia torne paa Segment, caudalis. (Efter Rousseau). Lateraltorne paa 8. og 9. Segment; sidstnævnte Segments Torne meget lange og kraftige. Br. 6 mm. L. 17 mm; 9. Somatochlora flavomaculata v. d. Lind. (Fig. 15). 7 Lateralbørster. 2 x Mentalbørster. Labialfligenes mediane Rand med 5 6 Tænder. Dorsaltorne paa Segment. Kun Lateraltorne paa 9. Segment; disse er meget lange og kraftige. 10. Somatochlora metalli ca V. d. Lind. (Fig. 16 a). Mentum naar næppe ^^ til Midten af c-.^ d i -a c Fig.15. Bagkropsspidsen Mellemhofterne. af Medianfligens Larven til Somatochlora fla- Sider danner en stump Vinkel, vomacuiata (tegnet efter en 6-7 Lateralbørster; 2x11-12 Nymfehud). Mentalbørster; 8 kraftige Mediantænder. Lateraltornene paa 8. og 9. Segment ret smaa. Smaa Dorsaltorne paa 3.-6., store paa Segment. Paa hver Bagkropsside

19 17 to Rækker sorte Pletter; den inderste Rækkes Pletter de største. L. 26 mm; Br. 7,5 mm. Fig. 16. Bagkropsspidsen af Larven til a Somatochlora metallica, b Cordulia aenea. 11. Cordulia aenea Linn. (Fig.5, 16&). Mentum naar Mellemhofternes Bagrand. Medianfligens Sider danner en stump Vinkel. 8 kraftige Mediantænder; 8 Lateralbørster; 2 X Mentalbørster. Dorsaltorne paa Segment, smaa paa 8. og 9. Broget og livlig tegnet paa lys gulbrunt og graasort. Benene stærkt haarede og lyse med graa, brede og noget varierende Ringe. 12. Epitheca bimaculata Charp. (Fig. 17). Mentum naar Prothorax's Bagrand. 7 dybe Mediantænder; 7 Lateralbørster; 2 X 10 Mentalbørster. Kraftige Dorsaltorne paa Segment, særlig paa Kraftige Lateraltorne paa 8. og 9. Segment. Største Bredde over 8. Segment. L. 32 mm; Br. 15 mm. L. 22 mm; Br. 8 mm. Fig. 17. Bagkropsspidsen af Larven til Epitheca bimaculata. 2. Aeschnidae. Mentum flad. Lateralfligene krogformede, den tornlignende, bevægelige Børste meget kraftig udviklet og rækker langt ud over Lateralfligen. Ingen Børsterækker. Følehornene 4- eller 7-leddede. Cordulegaster-Slægtens Esben Petersen: Pseudoneuropterer. 2

20 3. 18 Larver har hjelmdannet Maske med stærke, uregelmæssige Tænder langs Lateralfligenes mediane Rand. Oversigt over Underfamilier og Slægter. 1. Følehornene 4-leddede. Fødderne paa For- og Mellembenene 2-leddede. Gomphinae 1. Gomphus. Følehornene 7-leddede. Fødderne paa alle Ben 3-leddede Masken hjelmdannet med kraftige Mediantænder. Stærkt haarede Larver. Cordulegasterinae 2. Cordulegaster. Masken flad. Larverne ikke behaarede. Aeschn i n a e Hovedet smalt. Analvedhæng korte.. Brachytron. Hovedet bredt. Analvedhæng lange Aeschna. 1. Gomphus vulgatissimus Linn. (Fig. 8c,jl8, 19). Paa 9. Segment en svag Dorsaltorn. Lateraltorne paa Segment. Følehornene 4-leddede; 3. Led længere end 1. og 2. tilsammen; 4. Led meget lille, kun synligt som en lille Knop jjpaa 3. Paa Bagkroppens Overside fin- Fig. 18. Larven til Gomphus vulgatissimus. Fig. 19. Hovedet af Larven til Gomphus vulgatissimus. des to brune Baand, bestaaende af 4 Pletter paa hvert Segment; paa 9. findes dog kun en Plet. Undertiden kan der findes en Del brune Pletter langs hele Ryggen, saa

21 19 Oversiden bliver fuldstændig brunplettet. Hele Legemet meget fladtrykt. Kraftige Graveben. Stærk Behaaring. Lever nedgravet i Dynd. L. 31 mm; Br. 9 mm. 2. Cordulegaster annulatus Latr. (Fig. 20a). Hovedet meget bredt med stærkt fremstaaende Øjne. Biøjne antydede. Segmentrandene stærkt behaarede. 8. og 9. Segment med Lateraltorne. Øvre og nedre Analvedhæng lange og spidse, saa lange som de tre bageste Segmenter tilsammen; Haletraade meget kor- Mentum naar Mel- te. lemhofternes Bagrand 5 Lateraltorne; 2x8 Mentalbørster. Larven er mørkebrun, meget Slam i smaa Vandløb. Fig. 20. Masken af Larven til a Cordulegaster annulatus, b Brachytron hafniense. {b efter Rousseau). stærkt haaret, og lever i Dynd og L mm; Br mm. 3. Brachytron h^fniense Miill. { ig. 20 b, 21, 22). Hovedet smalt. Øjnene smalle og fremstaaende. Mentums Fig. 21. Bagkropsspids af Larven til Brachytron hafniense d'. Lateralflige med fine Tænder og krogformet Spids. Lateraltorne paa Segment. Analvedhængene korte, kun lidt længere end 10. Segment. Haletraadene næsten saa lange som Analvedhængene. Enkelte mørke Pletter paa hvert Segment og en svag mørk Skygge langs Ryggen. L mm ; Br. 7 mm. 4. A e s c h n a. Larverne af denne Slægt ligner hverandre til Forveksling, og der er endnu ikke fundet absolut gode Skelnemærker mellem Arterne. Et som det synes ret paalideligt 2*

22 20 Fig. 22. Sideforlængelserne" af Forbrystet hos Larverne til:', / Brachytron hafniense, 2 Aeschna squamata, 3 Ae. juncea, 4 Ae. cyanea, 5 Ae. grandis, 6 Ae. isoscelis, 7 Ae. viridis. Fig. 23. Undersiden af 9. Segment af Larven til Aeschna grandis. Kendemærke har man dog i den ulige Form af Sideforlængelserne af Forbrystet hos de forskellige Arter. Disse Forlængelser ses lige oven over Forhofterne. Hos fuldvoksne Aeschna-Larver er Kønnene lette at skelne fra hverandre ved Hjælp af et Par Klapper paa Undersiden af 9. Segment Fig. 24. Analvedhængene af Larven (Fig. 23) samt ved, at til Aeschna grandis. ha Haletraade, Hannen foruden de almindelige Analvedhæng øa, na ;øvre og nedre Analvedhæng. har en trekantet og tilspidset Plade, der ligger ovenpaa Vedhængene (Fig. 24). II. Zygoptera. 1. Calopterygidae. Slanke og meget langbenede Larver, som fører et roligt Liv imellem Planter i svagt strømmende Vand. Antydninger af Kønsorganer paa Undersiden af 9. Segment.

23 21 Følehornenes 1. Led meget længere og tykkere end de øvrige Led. 1. Calopteryx splendens Harr. (Fig. Mentum naar 25,26&). Mellemhofternes Bagrand. 3 lange, børsteformede Mediantænder, foruden den lange, bevægelige Hjørnebørste. Mentum dybt kløvet. Bag hvert Øje findes en opretstaaende, tilspidset Knude. Vingeskederne naar Bagranden af 3. Segment. Farven er brun, undertiden lysere. Langs Ryggen strækker sig en fin, mørk Streg med en mørk Plet paa hver Side. Hos yngre Larver synes denne Plet at i mangle, og Stedet for findes en mørk Plet paa hver Side ved lis^^^^^i^^^il:^^ Fig. 25. Larven af Calopteryx splendens. Segmentranden. Ben og Gælleblade mørkbaandede. Længde fra Isse til Yderspidsen af Gællebladene ca. 37 mm. 2. Calopteryx Fig. 26. Mellemste og yderste Gælleblad af Larven til a Calopteryx virgo, b C. splendens. (Efter Rousseau). virgo Linn. (Fig. 6^26a). Mellemste Gælleblad næsten saa langt som og ikke bredere end de yderste.

24 22 Biøjnene særlig det forreste hævet ret betydelig op over Issen. Larven ligner iøvrigt foranstaaende. 4. Agrionidae. Mentums Forrand ikke kløftet, men mer eller mindre fremspringende. Børster paa Lateralfligene og paa Mentum. Alle tre Gæller ens og bladformede, gennemvævede af Trachéer. Bagbenene ikke saa lange som Bagkroppen. Alle Følehornsleddene af omtrent samme Størrelse. Lever mellem Planter i stillestaaende eller svagt rindende Vand. Oversigt over Underfamilierne. Mentum skeformet, med et langt, smalt Skaft. Trachégrenene gaar vinkelret ud mod Gællebladenes Rande Le s tin ae. Mentum kort. Trachégrenene gaar skraat ud mod Gællebladenes Rande Agrioninae. 1. Lestessponsa Hansem. (Pig. 27, 28 a). Hovedet kort, men bredt; Øjnene meget fremstaaende, og Biøjnene tydelige. Mentum meget lang, skeformet og strækker sig ud over Baghofternes Bagrand. Mentums Pig. 27. Masken af Larven til Lestes sponsa. Skaft meget smalt. Medianranden stærkt tandet. 3 Lateralbørster; 2x5 Mentalbørster. Parven lysebrun. Langs Bagkroppens Ryg strækker sig en fin, lys Linie. Gællebladene tilspidsede og med svag Antydning af 3 Tværbaand. Længde, Gælleblade iberegnede, 27 mm. 2. Platycnemispennipes Pall. (Pig. 28 by 29). Gællebladene udtrukne i en lang, traadformet Spids, der er besat med lange, tynde Børster. Gællebladenes Trachéer kun synlige i gennemfaldende Lys. 2x2 Børster paa Mentum og 3 Lateralbørster. Korte og svært byggede Larver, der er livlig farvede med mørkt paa lysegul eller mørkegul Bund. Pølehorn og Ben med mørke Ringe. L. 18,5 mm (Gælleblade iberegnede).

G. E.C.GADS FORLAG -KØBENHAVN

G. E.C.GADS FORLAG -KØBENHAVN G. E.C.GADS FORLAG -KØBENHAVN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING #^ ESBEN PETERSEN GULDSMEDE, DØGNFLUER, SLØRVINGER

Læs mere

Guldsmede (Odonata: Zygoptera og Anisoptera)

Guldsmede (Odonata: Zygoptera og Anisoptera) NATUROVERVÅGNING 2011 - af Niels Lykke Guldsmede (Odonata: Zygoptera og Anisoptera) Undersøgelserne i 2011 er foretaget i 4 udvalgte områder : 1. Phønix-området nordøst for Ørbækvej, - arealerne ved og

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: Dansk Fjerkræstandard. Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g

Læs mere

GRÆSHOPPER DANMARKS FAUNA ØRENTVISTE, KAKERLAKKER ESBEN PETERSEN MED 40 AFBILDNINGER (ORTHOPTERER) NATURHISTORISK FORENING

GRÆSHOPPER DANMARKS FAUNA ØRENTVISTE, KAKERLAKKER ESBEN PETERSEN MED 40 AFBILDNINGER (ORTHOPTERER) NATURHISTORISK FORENING DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING # ESBEN PETERSEN ØRENTVISTE, KAKERLAKKER OG GRÆSHOPPER (ORTHOPTERER) MED 40

Læs mere

NETVINGER OG SKORPIONFLUER DANMARKS FAUNA (NEUROPTERA & MECOPTERA) MED 90 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER P.

NETVINGER OG SKORPIONFLUER DANMARKS FAUNA (NEUROPTERA & MECOPTERA) MED 90 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER P. DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING P. ESBEN-PETERSEN NETVINGER OG SKORPIONFLUER (NEUROPTERA & MECOPTERA)

Læs mere

Undersøgelser af guldsmede- og dagsommerfugleforekomster i Tarup-Davinde grusgrave 2002

Undersøgelser af guldsmede- og dagsommerfugleforekomster i Tarup-Davinde grusgrave 2002 Undersøgelser af guldsmede- og dagsommerfugleforekomster i Tarup-Davinde grusgrave 2002 Otto Buhl og Niels Lykke Stenværksøen i Phønix-området, 14. september 2002. Foto OB Entomologisk Selskab for Fyn

Læs mere

STANKELBEN DANMARKS FAUNA PEDER NIELSEN MED 168 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

STANKELBEN DANMARKS FAUNA PEDER NIELSEN MED 168 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING PEDER NIELSEN STANKELBEN MED 168 AFBILDNINGER G. E. C. GADS FORLAG KØBENHAVN

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

NATUROVERVÅGNING 2015 - Tarup-Davinde Grusgrave. af Otto Buhl og Niels Lykke Dagsommerfugle (Lepidoptera: Papilionoidea) og Guldsmede: (Odonata)

NATUROVERVÅGNING 2015 - Tarup-Davinde Grusgrave. af Otto Buhl og Niels Lykke Dagsommerfugle (Lepidoptera: Papilionoidea) og Guldsmede: (Odonata) NATUROVERVÅGNING 2015 - Tarup-Davinde Grusgrave. af Otto Buhl og Niels Lykke Dagsommerfugle (Lepidoptera: Papilionoidea) og Guldsmede: (Odonata) De entomologiske undersøgelser i Tarup-Davinde, 2015 - er

Læs mere

SOMMERFUGLE PYRALIDER DANMARKS FAUNA WILHELM VAN DEURS MED 200 AFBILDNINGER J). /^. vi-f/.? 3

SOMMERFUGLE PYRALIDER DANMARKS FAUNA WILHELM VAN DEURS MED 200 AFBILDNINGER J). /^. vi-f/.? 3 vi-f/.? 3 J). DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING # /^. WILHELM VAN DEURS SOMMERFUGLE VI. PYRALIDER MED 200

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

CIKADER DANMARKS FAUNA MED 79 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING A. C.JENSEN-HAARUP G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN

CIKADER DANMARKS FAUNA MED 79 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING A. C.JENSEN-HAARUP G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE \F DANSK NATURHISTORISK FORENING A. C.JENSEN-HAARUP CIKADER MED 79 AFBILDNINGER G. E. C. GADS FORLAG -

Læs mere

G.E.C.GADS FORLAG KØSENHAVM

G.E.C.GADS FORLAG KØSENHAVM G.E.C.GADS FORLAG KØSENHAVM msimi M DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE \F DANSK NATURHISTORISK FORENING A. C.JENSEN-HAARUP CIKADER MED 79

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien.

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien. Nogle Echiniderester fra Danmarks Senon og Danien. Af K. Brunnich Nielsen. (Hertil en Tavle). v^._ ' -» Æ? Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 29. JS? > :^=* 1925 Ansvaret for Afhandlingernes

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-)

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) I sommers fyldte en helt særlig lille pige 5 år, og jeg ville gerne give hende en hjemmelavet gave. Jeg spurgte hendes mor, om der var nogen særlige

Læs mere

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA, Kl. 57 a - 2s,01 DAN.lVlARK PATENT Nr. 56524. BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING OFFENTLIGGJORT DEN 7. AUGUST 1939 AF DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREM.ÆRKEV.ÆSENlTIT. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Læs mere

BILLER DANMARKS FAUNA VANDKALVE OG HVIRVLERE VICTOR HANSEN LARVERNE VED K. HENRIKSEN MED 119 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER

BILLER DANMARKS FAUNA VANDKALVE OG HVIRVLERE VICTOR HANSEN LARVERNE VED K. HENRIKSEN MED 119 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING VICTOR HANSEN BILLER VIII. VANDKALVE OG HVIRVLERE (HALIPLIDAE, DYTISCIDAE

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Task 2. Bestemmelsesnøgle til leddyr

Task 2. Bestemmelsesnøgle til leddyr Task 2 Bestemmelsesnøgle til leddyr 1 Bestemmelsesnøgle til leddyr 1. Er der vinger/dækvinger? 6. Er der kløer på pedipalperne? gå til 28 gå til2 gå til7 gå til8 2. Hvor mange ben har dyret? (NB: Der kan

Læs mere

Sphagnum-feltguide. Irina Goldberg

Sphagnum-feltguide. Irina Goldberg Sphagnum-feltguide Irina Goldberg Sphagnum-feltguide 2013 Aglaja 2. udgave 1. oplag, august 2013 Tekst: Irina Goldberg Fotos (hvor intet andet er angivet): Aglaja Tryk: PrinfoParitas Digital Service ISBN

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

1.B's sommerfugle logbog

1.B's sommerfugle logbog 2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Spændende Måger - Klintholm Havn i november

Spændende Måger - Klintholm Havn i november Tekst og fotos: Per Schiermacker-Hansen Spændende Måger - Klintholm Havn i november Sydlige, milde vinde de sidste dage af oktober og første halvdel af november bragte en del sjove måger til Klintholm

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

TRÆ- OG BLAD HVEPSE DANMARKS FAUNA DANSK NATURHISTORISK FORENING MED 134 AFBILDNINGER ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

TRÆ- OG BLAD HVEPSE DANMARKS FAUNA DANSK NATURHISTORISK FORENING MED 134 AFBILDNINGER ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING J. C. NIELSEN OG K. HENRIKSEN TRÆ- OG BLAD HVEPSE MED 134 AFBILDNINGER

Læs mere

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen.

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen. Bistik gør ondt. En bi, der stikker, kan ikke trække sin brod ud igen, for menneskehud er sej, og brodden har modhager. Bien fjerner sig efter stikket, men brodden og dens giftkirtel bliver siddende i

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

STORKREBS RINGKREBS DANMARKS FAUNA MED 56 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

STORKREBS RINGKREBS DANMARKS FAUNA MED 56 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN Sil. 71f DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 53 K. STEPHENSEN STORKREBS IV. RINGKREBS 3. TANGLUS (MARINE

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle

Læs mere

SOMMERFUGLE DAGSOMMERFUGLE DANMARKS FAUNA. A. klocker MED 134 NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER FORLAGT AF G. E. C.

SOMMERFUGLE DAGSOMMERFUGLE DANMARKS FAUNA. A. klocker MED 134 NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER FORLAGT AF G. E. C. DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING m A. klocker SOMMERFUGLE I. DAGSOMMERFUGLE MED 134 AFBILDNINGER FORLAGT AF G.

Læs mere

Amy og Alice Design Ilse Funch

Amy og Alice Design Ilse Funch Amy og Alice Design Ilse Funch Dukkerne Sidse og Amy er strikket efter samme opskrift: Tyndt hudfarvet garn, som passer til pinde nr. 2,5. Gule nuancer garn til hår. Nogle rester broderegarn eller andet

Læs mere

TÆGER DANMARKS FAUNA NATURHISTORISK FORENING A. C. JENSEN-HAARUP MED 171 AFBILDNINGER ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

TÆGER DANMARKS FAUNA NATURHISTORISK FORENING A. C. JENSEN-HAARUP MED 171 AFBILDNINGER ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING A. C. JENSEN-HAARUP TÆGER MED 171 AFBILDNINGER G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN

Læs mere

SNUDEBILLER VICTOR HANSEN BILLER MED 151 AFBILDNINGER ,H DANMARKS FAUNA ^'^ ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

SNUDEBILLER VICTOR HANSEN BILLER MED 151 AFBILDNINGER ,H DANMARKS FAUNA ^'^ ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN ,H DANMARKS FAUNA ^'^ ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING # VICTOR HANSEN BILLER IV. SNUDEBILLER MED 151 AFBILDNINGER iinbsomån

Læs mere

BILLER ROVBILLER DANMARKS FAUNA VICTOR HANSEN MED 131 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

BILLER ROVBILLER DANMARKS FAUNA VICTOR HANSEN MED 131 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 57 VICTOR HANSEN BILLER XV ROVBILLER 1. DEL MED 131 AFBILDNINGER I

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten. KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele

Læs mere

Kom-i-gang-lege. Jorden Rundt. Variation: Flere i midten. Husk at tage et tilsvarende antal stole ud.

Kom-i-gang-lege. Jorden Rundt. Variation: Flere i midten. Husk at tage et tilsvarende antal stole ud. Kom-i-gang-lege Frugtsalat 5-10 minutter stole Alle elever står på en stol i en rundkreds. Der er en stol mindre end antallet af elever, den sidste elev står derfor i midten. Alle får nu tildelt navnet

Læs mere

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

BI LLER DANMARKS FAUNA AADSELBILLER, STUMPBILLER VICTOR HANSEN MED 1 LARVERNE VED K. HENRIKSEN DANSK NATURHISTORISK FORENING M. M.

BI LLER DANMARKS FAUNA AADSELBILLER, STUMPBILLER VICTOR HANSEN MED 1 LARVERNE VED K. HENRIKSEN DANSK NATURHISTORISK FORENING M. M. DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE \F DANSK NATURHISTORISK FORENING VICTOR HANSEN BI LLER V. AADSELBILLER, STUMPBILLER M. M. LARVERNE VED

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE Klatreribbe HURLUMHEJHUS med masser af muligheder 10 Af Søren Stensgård. Idé: Birgitte Matthiesen. Foto: Lasse Hansen. Tegninger: Christian Raun Gør Det Selv 10/2004 Det flotte legehus

Læs mere

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold.

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE 7. udkast 1. INT. STUE. DAG BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. Han åbner en øl. Kapslen smider han i en skål, der tilsyneladende bliver

Læs mere

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Foto: Friis Lara KRYDSET HOS SCHÆFERHUNDEN Set med henblik på knogler og vinkling.

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

COLLIE, LANGHÅRET COLLIE, ROUGH Oprindelsesland: Storbritannien

COLLIE, LANGHÅRET COLLIE, ROUGH Oprindelsesland: Storbritannien FCI Standard Nr. 156 22.11.2012 (GB) (ORG 08.10.2012) COLLIE, LANGHÅRET COLLIE, ROUGH Oprindelsesland: Storbritannien Anvendelse: Klassifikation: Hyrdehund. FCI Gruppe 1 (Hyrde- og kvæghunde udtagen Schweizer

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

83 Odense Bys Museer nr. 1979/95 Hjemsted: Drejø Beskrivelse: Korsklæde, snip. Det består af en trekant af fint lærred, dertil er syet et 10 cm bredt stykke fint mønstret bomuld med en 5 cm bred kant af

Læs mere

RANKEFØDDER HAVEDDERKOPPER DANMARKS FAUNA 3. F. (PYCNOGONIDA) (CIRRIPEDIA) MED 51 DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN AFBILDNINGER

RANKEFØDDER HAVEDDERKOPPER DANMARKS FAUNA 3. F. (PYCNOGONIDA) (CIRRIPEDIA) MED 51 DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN AFBILDNINGER DANMARKS FAUNA 3. F. ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING jt'- K. STEPHENSEN HAVEDDERKOPPER (PYCNOGONIDA) OG RANKEFØDDER (CIRRIPEDIA)

Læs mere

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi Steen Dorumlu Christensen Noget i Klemme Børnekrimi Kapitel 1 onsdag aften BUMP! Klemme er alene hjemme. Med husets egne lyde og sms erne fra mor. Hej Klemme-mus. Mødet er snart slut. Jeg skriver når vi

Læs mere

DANMARKS FAUNA POVL HAMMER TUSINDBEN (MYRIOPODA) MED 101 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

DANMARKS FAUNA POVL HAMMER TUSINDBEN (MYRIOPODA) MED 101 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING POVL HAMMER TUSINDBEN (MYRIOPODA) MED 101 AFBILDNINGER G. E. C. GADS FORLAG

Læs mere

SOMMERFUGLE DANMARKS FAUNA WILHELM VAN DEURS FJ E R M. MED ivl AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING. Bd. 52

SOMMERFUGLE DANMARKS FAUNA WILHELM VAN DEURS FJ E R M. MED ivl AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING. Bd. 52 ^11. 7 la DANMARKS FAUNA lli,rsthebei)e HAANDBØdEH OVEK DEN DANSKE DYRE:VERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSK UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 52 WILHELM VAN DEURS SOMMERFUGLE VII. FJ E R M L MED

Læs mere

Instruktioner for Skildpadden

Instruktioner for Skildpadden Instruktioner for Skildpadden Vuggestilling Mave mod mave Den lette og enkle slynge! Masser af muligheder passer alle størrelser voksen og barn! Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn! På hoften

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

LEGE I MIDDELALDEREN

LEGE I MIDDELALDEREN LEGE I MIDDELALDEREN Gøglertræning - prøv selv! Jonglere liggende En antipodist eller en fodjonglør jonglerer genstande med fødderne. Liggende på ryggen skal jongløren med fødderne kaste og gribe f.eks.

Læs mere

Lego-øvelse i Visual Management 2015-01-13

Lego-øvelse i Visual Management 2015-01-13 Formål Denne øvelse har til formål at vise forskellen på en skriftlig og en visuel instruktion. Legoklodser Til øvelsen anvendes otte Legoklodser i fire farver. ne er 1 x 6, 2 x 2, 2 x 3 og 2 x 4. Der

Læs mere

Føde Larven æder blade fra løvtræer, fx pil, bævreasp, poppel, birk og frugttræer. De voksne sommerfugle tager ikke føde til sig.

Føde Larven æder blade fra løvtræer, fx pil, bævreasp, poppel, birk og frugttræer. De voksne sommerfugle tager ikke føde til sig. Aftenpåfugleøje Latinsk navn: Smerinthus ocellata Engelsk navn: Eyed Hawk-moth Familie: Aftensværmere Aftenpåfugleøje er kun fremme midt om natten, så man ser ikke den voksne sommerfugl så ofte. Forvingen

Læs mere

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

RILLER ROVBILLER DANMARKS FAUNA VICTOR HANSEN MED 110 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING XVI ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

RILLER ROVBILLER DANMARKS FAUNA VICTOR HANSEN MED 110 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING XVI ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 58 VICTOR HANSEN RILLER XVI ROVBILLER 2. DEL MED 110 AFBILDNINGER I

Læs mere

Husk tilmelding til stationslederen i god tid

Husk tilmelding til stationslederen i god tid Vejledning i fremstilling af parrekasetter til parrestationerne Parringsfamilier til parringsstationerne For at opnå et godt resultat på parringsstationerne er det vigtigt, at klargøringen af parrekassetten

Læs mere

Dette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde.

Dette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde. Pionus slægten 1 Udarbejdet i maj 1989, anvendt på dommerkursus sept. 1989. Revideret på dommermødet i juni 1998. Færdigredigeret marts 1999. Nyrevideret 2005. Trykt i nuværende form i 2007 Dommerudvalget

Læs mere

Micro-Trains #1021/#1022 Lav, kort kobling

Micro-Trains #1021/#1022 Lav, kort kobling Micro-Trains #1021/#1022 Lav, kort kobling Lav, kort kobling for lokomotiver og vogne med begrænset plads, 2 par til (1021) Life-Like E8A banerømmer eller Bachmann 4-8-4 banerømmer. #1021 til lokomotiver

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

E n p l a d s i s o l e n Ve l p a n s r e t U r g a m l e

E n p l a d s i s o l e n Ve l p a n s r e t U r g a m l e Ve l p a n s r e t Truer faren, trækker skildpadden hoved og lemmer ind og stoler på det beskyttende skjold, mens den venter på at faren driver over. For en skildpadde har god tid. E n p l a d s i s o

Læs mere

BILLER DANMARKS FAUNA BLADBILLER OG BØNNEBILLER VICTOR HANSEN LARVERNE VED K.HENRIKSEN MED 108 DANSK NATURHISTORISK FORENING

BILLER DANMARKS FAUNA BLADBILLER OG BØNNEBILLER VICTOR HANSEN LARVERNE VED K.HENRIKSEN MED 108 DANSK NATURHISTORISK FORENING DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING VICTOR HANSEN BILLER VII. BLADBILLER OG BØNNEBILLER (CHRYSOMELIDAE & LARIIDAE)

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset?

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset? SUSET Når det drejer sig om højder, har vi tit grænser, der skal overvindes. Overvinder vi disse grænser, kan vi få et sug i maven, fordi vi gør noget, som vi ikke troede, vi turde. Også selv om det ikke

Læs mere

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Grøndlandspagajer laves normalt i cedertræ fordi det er en let træsort. En pagaj lavet i cedertræ kan normalt laves i en færdig vægt lidt

Læs mere

Fleksibilitets, balance og styrke screening:

Fleksibilitets, balance og styrke screening: Fleksibilitets, balance og styrke screening: Nedenfor er gennemgået en enkelt kropsscreening test. Den tester din basale fleksibilitet, stabilitet, balance og styrke. En grundig screening kræver op mod

Læs mere

Strikket dukke Pernille Design Ilse Funch

Strikket dukke Pernille Design Ilse Funch Strikket dukke Pernille Design Ilse Funch Sådan strikkes Pernille: Tyndt hudfarvet garn, som passer til pinde nr. 2,5. Rødbrunt uldgarn til hår. Nogle rester broderegarn eller andet tyndt garn til brodering

Læs mere

FCI Standard Nr 199 03.11.1999 (EN) (ORG 27.11.1989) ETNAHUND. (CIRNECO DELL ETNA) Oprindelsesland: Italien

FCI Standard Nr 199 03.11.1999 (EN) (ORG 27.11.1989) ETNAHUND. (CIRNECO DELL ETNA) Oprindelsesland: Italien FCI Standard Nr 199 03.11.1999 (EN) (ORG 27.11.1989) ETNAHUND (CIRNECO DELL ETNA) Oprindelsesland: Italien Anvendelse: Klassifikation: Historie: Helhedsindtryk: Jagthund, specielt til jagt på vilde kaniner

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

En n klassiker. i topkvalitet. Her er den så. Den magelige, TRÆ I HAVEN TRÆ I HAVEN

En n klassiker. i topkvalitet. Her er den så. Den magelige, TRÆ I HAVEN TRÆ I HAVEN E En n klassiker i topkvalitet En let duven i en traditionel hængesofa af jern burde give ro i sjælen, men den forstyrres ofte af»slinger i valsen«og metalliske mislyde. Her får du imidlertid anvisningerne

Læs mere

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI.

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Oversvømmelsens Etablering Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Afskrift ved: John Damm Sørensen john (at) hovedpuden.dk Kilde: Rigsarkivet Personale. Kommandoet ved

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Feltkendetegn for terner (yngledragter)

Feltkendetegn for terner (yngledragter) Feltkendetegn for terner (yngledragter) Nogle af ternerne kan være vanskelige at skelne fra hinanden. I det følgende beskrives de væsentligste kendetegn og hints til artsadskillelse. Overordnet set deler

Læs mere

Rykning af et skind til pels pandebånd.

Rykning af et skind til pels pandebånd. Rykning af et skind til pels pandebånd. 1. Skær skindet midt i grozen og sy Hvis skindet er for kort er der to muligheder for at forlænge det. nakkerne sammen. 2. Lave en rykning så det bliver længere.

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere