LOKALPLAN Forslag. Detailhandel, Klarupvej, Klarup

Transkript

1 LOKALPLAN Detailhandel, Klarupvej, Klarup Forslag godkendt af Aalborg Byråd Offentlig høring fra til Forslag

2 Indholdsfortegnelse Hvad er en lokalplan? 1 Redegørelse 3 Baggrund og formål 4 Området 5 Lokalplanens indhold 7 Anden planlægning 9 Anden lovgivning 12 Servitutter 14 Bestemmelser Formål Område- og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for ibrugtagning Lokalplan Servitutter Retsvirkninger 33 Kort og bilag 35 Bilag 0 - Miljøklasser 36 Kortbilag 1 - Matrikelkort 44 Kortbilag 2 - Arealanvendelse 45 Kortbilag 3 - Illustrationsplan 46

3 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er juridisk bindende for borgerne og regulerer, hvordan et område må anvendes og indrettes fremover. Igennem lokalplaner styrer byrådet den fremtidige udvikling i et område. Et af formålene med lokalplaner er at give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med omgivelserne og den øvrige planlægning i kommunen. Lokalplaner udarbejdes efter regler i Planloven, som regulerer arealerne i Danmark på et overordnet niveau. Loven sikrer, at der bliver taget hensyn til alle interesser i samfundet, når arealer bruges og indrettes. Planloven bestemmer også, hvad en lokalplan skal indeholde, og hvordan den skal offentliggøres. I en lokalplan vil der typisk være bestemmelser om: Hvad området og bygningerne må bruges til. Hvordan området må udstykkes. Hvor store og høje bygninger må være. Hvordan bygninger, veje, stier mm. skal se ud og ligge. Hvor og hvilken type beplantning, friarealer o.lign. der skal være. Afhængig af den enkelte lokalplan og stedet kan lokalplanen indeholde øvrige bestemmeler, fx om bevaringsværdige huse og bymiljøer, støjskærme eller grundejerforeninger. Hvordan er forholdet mellem lokalplan og kommuneplan? En lokalplan skal altid være i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Kommuneplanen beskriver Byrådets overordnede visioner for, hvordan kommunen skal udvikle sig. Kommuneplanen er ikke direkte bindende for den enkelte grundejer. Men Byrådet har pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse, bl.a. gennem udarbejdelse af lokalplaner, som til gengæld er bindende for den enkelte grundejer. Hvordan er forholdet mellem lokalplan og byggelov? I Byggeloven og særligt i Bygningsreglementet er der en lang række generelle krav og bestemmelser til og om byggeri. De skal være opfyldt, for at et byggeri er lovligt, og for at opnå byggetilladelse til byggeriet. En stor del af disse bestemmelser kan i en lokalplan skærpes eller lempes. Det vil sige, at de bebyggelsesregulerende bestemmelser, der udtrykkeligt er nævnt i lokalplanen, tilsidesætter Byggelovens bestemmelser. Hvis ikke der er særlige bestemmelser i lokalplanen, der tilsidesætter Byggelovens regler, er det byggelovens bestemmelser, der er gældende inden for lokalplanens område. Det er denne koordinering mellem Byggelov og Planlov, der i lokalplanlagte områder for eksempel gør det muligt at bygge både højere og tættere, end det ellers er tilladt i Byggeloven. Hvornår laves der en lokalplan? Byrådet skal vedtage en lokalplan, Side 1

4 når større bygge- og anlægsarbejder skal gennemføres, når arealer skal overføres til byzone, eller når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Kommunen kan altid af egen drift beslutte, at der skal udarbejdes en lokalplan for et givet område eller projekt. Hvad består lokalplanen af? Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Bestemmelserne, der omfatter de bebyggelsesregulerende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse Kortbilag mv., der viser lokalplanens fysiske afgrænsning og den fremtidige disponering af området. Lokalplanforslag og offentlig høring Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut, vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter godkendes planen endeligt. Byrådet er forpligtet til at behandle indsigelser og forslag om ændringer inden lokalplanen vedtages endeligt, men byrådet er ikke forpligtet til at rette sig efter dem. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har godkendt lokalplanen endeligt, og den er bekendtgjort på kommunens hjemmeside, er planen bindende for de ejendomme, der ligger inden for planens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse, eller lovlig anvendelse, som er etableret, før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. De formelle retsvirkninger fremgår af den enkelte lokalplan. Side 2

5 Redegørelse I redegørelsen beskrives baggrunden for lokalplanen og hensigten med lokalplanens hovedindhold. I redegørelsen beskrives desuden en række forhold, der har betydning for udformning af lokalplanen og lokalplanens virkeliggørelse. Det gælder bl.a. lokalplanens forhold til kommuneplanen og til anden lovgivning, som fx naturbeskyttelsesloven eller miljølovgivningen. Lokalplanens redegørelse er ikke juridisk bindende og beskriver de forhold, der er gældende ved lokalplanens udarbejdelse. Side 3

6 Baggrund og formål Lokalplanen er udarbejdet for at gøre det muligt at placere en dagligvarebutik og/eller udvalgsvarebutikker på Klarupvej 67-71, 9270 Klarup. Aalborg Kommune har modtaget en henvendelse fra Rema 1000, der ønsker at etablere en dagligvarebutik på m 2 inden for lokalplanområdet. Klarup er i Aalborg Kommuneplan udpeget som én af 11 oplandsbyer med særligt vækstpotentiale. Der er godkendt en ny Byudviklingsplan for byen i I forbindelse hermed er bymidteafgrænsningen udvidet. Lokalplanområdet ligger inden for den nye bymidteafgrænsning. Side 4

7 Området Herunder beskrives lokalplanområdet og omgivelser. Oversigtskort Lokalplanens område. Luftfoto Lokalplanområdet Lokalplanområdet ligger langs Klarupvej i den centrale del af Klarup By, og omfatter ejendommene Klarupvej 67 og 71. Lokalplanområdet omfatter et areal på ca m 2 og ligger i byzone. Der er to boliger inden for lokalplanområdet, der begge har vejadgang til Klarupvej. Lokalplanområdet er karakteriseret ved at ligge placeret for foden af den gamle kystskrænt, som skråner ned mod Klarupvej og udgør et markant landskabstræk i denne del af Klarup. Delfistien, øst for området, ligger i kote ca. 10,5 og Klarupvej, vest for området, ligger i kote 5,5-6. Side 5

8 På skræntens kant, i den sydlige del af lokalplanområdet, findes en del ældre og tæt beplantning. Omgivelser Lokalplanområdets sydvestlige hjørne grænser op til T-krydset mellem Klarupvej og Romdrupvej. T-krydset udgør ankomsten til Klarup fra Aalborg og Romdrup. Lokalplanområdet ligger øst for Klarupvej. På den anden side af Klarupvej ligger boliger. Nord for lokalplanområdet, langs Klarupvej, findes byens handelsstrøg. Syd for lokalplanområdet er et grønt areal med Bakkelystien, der fører fra Klarupvej op til Klaruphallen og Klarup Skole mod øst. Umiddelbart øst for lokaplanområdet ligger Delfistien og en rækkehusbebyggelse. Side 6

9 Lokalplanens indhold Anvendelse Lokalplanen giver mulighed for etablering af en dagligvarebutik og/eller udvalgsvarebutikker. Omdrejningspunktet i lokalplanen er regulering af butiksbyggeriet med tilhørende parkerings- og friarealer. Dagligvarebutikken inden for lokalplanområdet kan opføres med et bruttoetageareal på maks m 2 og udvalgsvarebutikker maks m 2. Det samlede butiksareal må ikke overstige m 2. Disponering Den ansøgte butik placeres i lokalplanområdets sydøstlige hjørne. Byggeriet indrettes med butiksindgang og ankomstarealer orienteret mod handelsområdet på Klarupvej mod nordvest. Der etableres en trappe fra parkeringsarealet ved butikkens gavl mod nord op til Delfistien. Trappen skærer sig ind i terrænet og etableres med et vandret midterstykke til pause og mødested. Trappen bliver et funktionelt og rekreativt element, der skaber sammenhæng mellem lokalplanområdet og boligbebyggelsen, skole og hal mod øst. Vareindlevering og affaldshåndtering foregår syd for butikken. Kundeindgang og vareindlevering foregår herved i hver sit modstående hjørne. Der etableres parkering langs butiksfacaden mod nord og vest, og langs lokalplanområdets afgrænsning langs Klarupvej mod vest, syd og nord. Placeringen af parkeringspladserne sikrer, at ledige pladser er synlige fra vejen. Bebyggelsens udseende Byggeriet vil være synligt fra Klarupvej, og skal være med til at styrke Klarupvej som byens hovedgade. Udformningen af bebyggelsen skal afspejle nutidig arkitektur, og samtidig indpasse sig i områdets eksisterende bebyggelsesskala. Herved sikres sammenhæng mellem den nye bebyggelse og den eksisterende bebyggelse i byen. Vejadgang Der er vejadgang til butikken fra Klarupvej cirka midt på lokalplanområdets afgrænsning mod Klarupvej. Vejadgangen er placeret tæt på kurven på Romdrupvej-Klarupvej. For at der kan tilvejebringes de nødvendige oversigtsforhold ved udkørslen fra butikken nedsættes den tilladte hastighed på den nærliggende strækning fra 40 til 30 km/t. Varelevering fra den offentlige vej sker ved, at lastbilerne kører forlæns ind og ud fra lokalplanområdet. Ved indkørsel kører lastbilen langs bygningen og frem mod lokalplanområdets sydvestlige hjørne, hvorfra der bakkes til varegården. Lastbilen vender nu således, at udkørsel kan foregå forlæns. Beplantning mv. Side 7

10 Lokalplanområdet ligger ved den primære ankomst til Klarup, både fra Aalborg og Romdrup. Ankomsten skal derfor være imødekommende og have kvalitet. Derfor ønskes det at fastholde et venligt og frodigt grønt udtryk langs Klarupvej. Dette sikres ved etablering af en rabat langs Klarupvej på mindst 1 meters bredde, hvor der etableres hæk- eller buskbeplantning i mindst 0,5 meters højde. Herudover skal der plantes høje enkeltstående træer jævnt fordelt på strækningen langs Klarupvej. I forbindelse med vejprojektet vil der, af hensyn til oversigtsforholdene for bilister, blive taget konkret stilling til, om disse enkeltstående træer plantes i hæk- eller buskbeplantningen eller om de plantes i rækken af parkeringspladser. Ved ankomsten til byen vil butikken kunne ses fint imellem hæk og træer. I det nordvestlige hjørne af lokalplanområdet etableres en lille plads med træ og bænk, der vil fungere som et uformelt mødested. Langs skel mod nord etableres en støttemur. Muren følger terrænet, som det stiger mod øst. Ved det østlige skel etableres ligeledes en støttemur på i alt 1,5 meter. Denne forskydes i to niveauer, så den visuelt opleves mindre markant og samtidig viser landskabet. Støttemurene og skrænten videre op mod Delfistien begrønnes. I forbindelse med anlægsfasen vil en stor del af den eksisterende beplantning blive fældet. Efter byggefasen vil der blive plantet træer og buske langs kanten af lokalplanområdet mod øst og syd. Side 8

11 Sammenhæng med anden planlægning Formålet med dette afsnit er at give det bedst mulige grundlag for at vurdere planen i en større sammenhæng. Miljøvurdering af planer "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" indeholder kriterier for hvilke planer, der kræver udarbejdelse af en miljørapport. Lovens formål er at sikre et højt niveau af miljøbeskyttelse, at integrere miljøhensyn i planlægningen, og at fremme bæredygtig udvikling. Der skal laves miljørapporter for planer, som omhandler store og miljøbelastende projekter listet i lovens Bilag 1 og 2, eller som påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde. For mindre planer, som kun omfatter et mindre område eller som kun indeholder mindre ændringer, kan miljørapporten undlades, hvis planen ikke forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet. For at danne et overblik over, om lokalplanen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, er der foretaget en miljøscreening. I forbindelse med screeningen er berørte myndigheder hørt. Resultatet er, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport, da miljøscreeningen viser, at der ikke forventes væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen findes i afsnittet "Miljøscreening", som kan ses sammen med den digitale lokalplan. Miljøvurdering af konkrete projekter (VVM) I "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" er det på Bilag 1 og 2 defineret, hvilke konkrete projekter og anlæg, som skal vurderes for, om de kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Der skal laves en miljøkonsekvensrapport for anlægsprojekter, som forventes at kunne påvirke miljøet væsentligt. Rapporten skal i høring og godkendes, inden bygherren kan få tilladelse til at gå i gang med projektet. På nuværende tidspunkt omfatter lokalplanen ikke et projekt eller anlæg på Bilag 1 eller 2 i ovennævnte lov. Derfor er der ikke udarbejdet en screening eller en miljøkonsekvensrapport. Når det endelige bygge- eller anlægsprojektet er kendt, kan det dog vise sig at udløse en screening for en vurdering af om projektet har en væsentlig indvirkning på miljøet. EF-Habitatdirektivet Habitatdirektivet handler om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Natura 2000-områder Det er myndighedens ansvar at sikre sig, at der er tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger til at afgøre, om planen/projektet kan skade et Natura 2000-område. Nærmeste Natura 2000-område er Natura 2000-område nr. 17 Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov, som ligger ca. 9 km sydøst for lokalplanområdet. Som følge af den betydelige afstand mellem områderne vurderes, at planlægningen af nybyggeri inden for lokalplanområdet hverken i sig selv eller sammen med andre planer og projekter vil medføre forstyrrende påvirkning Side 9

12 ind i Natura 2000-området. Bilag IV-arter Habitatdirektivet forpligter medlemslandene til at sikre en streng beskyttelsesordning for en række dyr og planter overalt i landet. De arter, der er omfattet af beskyttelsesordningen, fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Lokalplanområdet ligger inden for udbredelsesområdet for en række arter opført på habitatdirektivets bilag IV. De eneste arter, som potentielt kunne have yngle- eller rasteområde inden for lokalplanområdet er arter af flagermus. Områdets gamle træer kan have funktion som raste- og fourageringsområde for arter af flagermus. Træerne bør derfor i videst muligt omfang bevares. Kommuneplan Kommuneplanen indeholder både en række generelle retningslinjer for kommunens udvikling samt en række specifikke bestemmelser om de enkelte områder i form af kommuneplanrammer. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer og rammer. Rammeområde 7.1.C1 Bymidten Lokalplanområdet ligger i kommuneplanens rammeområde 7.1.C1 Bymidten. Målet er et aktivt centerområde med centerfunktioner samt offentlig og privat service. Samtidig er målet at bevare det intime gadeforløb langs Klarupvej i byens center med store rumskabende træer, ny belægning og en blanding af gammelt og nyt. Den planlagte anvendelse er i overensstemmelse med de gældende rammebestemmelser. Detailhandel, Retningslinje Øvrige bymidter samt bydels- og lokalcentre Lokalplanen giver mulighed for, at der kan etableres en dagligvarebutik og/eller udvalgsvarebutikker. Lokalplanområdet ligger inden for den sydlige del af kommuneplanens afgrænsning af bymidten. Det vurderes, at butikken vil være med til at understøtte og supplere udbuddet af butikker og den lokale handel i Klarup. Retningslinje fastsætter de maksimale butiksstørrelser. For bymidten i Klarup er det fastlagt, at dagligvarebutikker kan være op til m 2 og udvalgsvarebutikker kan være op til m 2. Dagligvarebutikken inden for lokalplanområdet kan opføres med et bruttoetageareal på maks m 2 og udvalgsvarebutikker maks m 2. Det samlede butiksareal må ikke overstige m 2. Retningslinje Bevaringsværdige bygninger I henhold til kommuneplanens retningslinje Bevaringsværdige bygninger er boligen på Klarupvej 71 registreret med en bevaringsværdi på 4, svarende til en middel bevaringsværdi. Bygninger med bevaringsværdi 1-6 må jvf. "Planloven" henholdsvis "Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og miljøer" ikke nedrives, før Aalborg Kommune har meddelt, om der nedlægges forbud mod nedrivning. Der vurderes ikke at være grundlag for at nedlægge forbud mod nedrivning, da huset ikke er tidstypisk eller autentisk. Det er opført i 1910 i flere stilarter, og det er blandt andet ikke en original bindingsværksbygning. Side 10

13 Klarupvej 71. Retningslinje Værdifulde kulturmiljøer, Romdrup-Klarup I henhold til kommuneplanens retningslinje Værdifulde kulturmiljøer, Romdrup-Klarup er lokalplanområdet udpeget som et værdifuldt kulturmiljø. Kulturmiljøet i Klarup er overvejende udpeget på baggrund af forstadskarakteren og parcelhusbebyggelsen. Byen har udviklet sig fra landsby til stationsby og nu forstad. Etablering af detailhandel langs hovedgaden understreger den eksisterende struktur i byen og vurderes ikke at påvirke kulturmiljøet. Frivillig udbygningsaftale om infrastrukturanlæg I henhold til Planlovens 21 b kan kommunen indgå aftale med grundejeren om helt eller delvis finansiering af infrastrukturanlæg, som skal etableres i eller uden for lokalplanområdet for at virkeliggøre planlægningen. I forbindelse med denne lokalplan er der indgået aftale med grundejeren om finansiering af følgende: Fjernelse af eksisterende bump udfor den nye vejadgang til lokalplanområdet og retablering af belægning. Etablering af et nyt bump vest for T-krydset Romdrupvej/Klarupvej. Ændring af skiltning langs Klarupvej med henblik på indførelse af ny hastighedszone med lokal hastighedsbegrænsning på 30 km/t, jf. afsnit om Vejadgang. Etablering af sti fra trappe til Delæstien. Udbygningsaftalen offentliggøres som et særskilt dokument. Side 11

14 Tilladelser eller dispensationer i medfør af anden lovgivning I dette afsnit gives der en oversigt over, hvordan planen forholder sig til andre love end Planloven. Trafikregulering Der kan ikke, uden samtykke fra politiet, gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Arkæologi Hvis der under anlægsarbejde findes spor af fortidsminder skal arbejdet standses i det omfang det berører fortidsmindet, og fundet straks meldes til Nordjyllands Historiske Museum, jf. Museumsloven. Forud for påbegyndelse af bygge- eller anlægsarbejder kan bygherren, i henhold til Museumslovens 25, anmode Nordjyllands Historiske Museum om at tage stilling til hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå, inden en tidsfrist på 4 uger, komme med en udtalelse om dette. Udgiften til arkivarisk kontrol og en mindre arkæologisk forundersøgelse afholdes af museet, mens udgiften til en eventuel større forundersøgelse afholdes af bygherren eller den, for hvis regning jordarbejdet udføres, jf. Museumslovens 26, stk Jordforurening Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og Aalborg Kommune underrettes. Herefter vurderes det, om der skal fastsættes vilkår inden arbejdet kan genoptages. Der henvises til Miljøbeskyttelseslovens 21 og Jordforureningslovens 71. I 2008 blev begrebet områdeklassificering indført i Jordforureningsloven. Områdeklassificering omfatter de områder, hvor jorden kan være lettere forurenet. Som udgangspunkt er al jord indenfor byzone klassificeret som muligt lettere forurenet. I praksis betyder områdeklassificering, at grundejeren har pligt til at undersøge jorden, inden den køres bort fra en områdeklassificeret ejendom og at jordflytning skal anmeldes til kommunen. Formålet med dette er at sikre, at lettere forurenet jord ikke bliver spredt til uforurenede arealer. Man finder kortet med de områdeklassificerede grunde via kommunens hjemmeside Støj Dagligvarebutikkers placering i forhold til boliger kan skabe gener i form af støj fra transporter til og fra, kølesystem, vareindlevering, ventilation, flaskecontainer mv. Det samlede støjbidrag fra dagligvarebutikken vil kunne overholde de vejledende støjgrænser ved de nærmeste boliger, idet det er forudsat at: Der maksimalt kommer 7 vareleverancer indenfor en sammenhængende 8 timers periode i dagsperioden på hverdage ( ) og maksimalt 4 vareleverancer om formiddagen på lørdage ( ). Der ikke foregår varelevering i aften- og natperioden, lørdag eftermiddag eller på søn- og Side 12

15 helligdage. Der foregår indtil 50 parkeringsoperationer i timen i dag- og aftenperioden på alle dage. Der ikke foregår kundeparkeringer i natperioden. Side 13

16 Servitutter Ejere og bygherrer er selv ansvarlige for overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret følgende servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet. Aalborg Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten og på eventuelle kortbilag. Matr.nr. 18ba Romdrup By, Klarup Tinglyst: 16. september 1953 Titel: Dok. om byggelinier mv. Matr.nr. 18av Romdrup By, Klarup Tinglyst: 16. september 1953 Titel: Dok. om byggelinier mv. Matr.nr. 18dc Romdrup By, Klarup Tinglyst: 16. september 1953 Titel: Dok. om byggelinier mv. Tinglyst: 29. december 1953 Titel: Dok. om byggelinier mv. Tinglyst: 5. februar 1968 Titel: Dok. om fjernvarme/anlæg mv, resp lån i off midler. Side 14

17 Bestemmelser Lokalplanens bestemmelser er den juridiske del af lokalplanen, der bl.a. fastlægger rammerne for områdets anvendelse, udstykning og bebyggelse. Bestemmelserne fastlægges i henhold til Lov om planlægning. Bestemmelserne er juridisk bindende overfor områdets ejere og brugere. Der må derfor ikke etableres forhold, der er i strid med lokalplanen. Der kan i nogle tilfælde meddeles dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med de grundlæggende principper i lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. Side 15

18 1. Formål 1.1 Lokalplanens formål er at sikre: at området kan anvendes til dagligvare- og udvalgsvarebutikker, at området vejbetjenes fra Klarupvej, at området gives et grønt udtryk mod Klarupvej samt mod områdets afgrænsning mod syd og vest, og at ejendommen Klarupvej 71 kan nedrives. Side 16

19 2. Område- og zonestatus 2.1 Lokalplanens område Lokalplanens område er vist på Kortbilag 1 - Matrikelkort. Lokalplanen omfatter nuværende og fremtidige ejendomme, dele af ejendomme, ejerlejligheder, umatrikulerede arealer og vejarealer inden for lokalplanens afgrænsning. 2.2 Zoneforhold Området ligger i byzone og skal forblive i byzone. 2.3 Opdeling i delområder Lokalplanområdet opdeles ikke i delområder. Side 17

20 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse, delområde A Delområdets hovedanvendelse er butiksformål. Inden for delområdet må der være følgende, såfremt det er foreneligt med hovedanvendelsen: Butikker (dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker). Klinikker mv. Kontorer. Service. Tekniske anlæg. Der må kun etableres virksomhed inden for miljøklasse 1-2, se Bilag 0. Butikker kan alene etableres i stueetagen. Ad 3.1 Der kan som hovedregel altid etableres tekniske anlæg til lokalplanområdets egen forsyning, og mindre bygninger og anlæg, der knytter sig til hovedanvendelsen. 3.2 Butiksstørrelser Inden for lokalplanområdet kan der etableres. Dagligvarebutikker med en størrelse på maks m 2. Udvalgsvarebutikker med en størrelse på maks m 2. Det samlede bruttoetageareal til butikker må ikke overstige m 2. Side 18

21 Ad 3.2 Til den enkelte butik kan der hertil tillægges et areal på op til 200 m² til personalefaciliteter. Side 19

22 4. Udstykning 4.1 Udstykning Ingen bestemmelser. Side 20

23 5. Bebyggelsens omfang og placering 5.1 Bebyggelsens omfang Bebyggelsesprocent maks. 40. Etager maks 2. Højde maks. 8,5 meter. 5.2 Bebyggelses placering Al bebyggelse skal opføres i en afstand af mindst 5 meter fra skel til Klarupvej. Side 21

24 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Facader Facader skal udføres som blank mur i tegl, der kan vandskures eller pudses. Mindre bygningsdele (op til halvdelen af bygningens samlede facadeareal) og sekundærebygninger kan udføres i andre materialer end facadematerialerne. 6.2 Tagbeklædning Tagbeklædningen må ikke være reflekterende (glanstal max. 20). 6.3 Farver Farvemæssigt skal udvendige bygningssider fremtræde i materialernes naturlige farve eller i hvid, sort, jordfarver eller blandinger heraf. Enkelte arkitektoniske elementer kan tillige males i andre farver. 6.4 Varegård og oplag Varegård og evt. område til oplag i tilknytning hertil skal integreres i bebyggelsen, så det fremstår som en samlet helhed. 6.5 Tekniske installationer Tekniske installationer som ventilationsafkast, solceller og lignende skal enten være skjult i bygningen eller indgå som en del af bygningens arkitektoniske udformning. Sådanne anlæg på tage skal trækkes mindst én m tilbage i forhold til bygningens facade. 6.6 Solenergi Solenergianlæg (fx solfangere og solceller) skal integreres arkitektonisk i byggeriet og må ikke medføre blændingsgener. 6.7 Skiltning Skiltning og reklamering skal tilpasses bygningens arkitektoniske udformning. Skilte og reklamer må ikke have karakter af facadebeklædning. Vinduer må ikke overmales, blændes eller på anden måde tildækkes. Der må ikke opsættes spotbelysning på facader, skilte og reklamer. Der må ikke opsættes dynamiske digitale reklameskilte som fx. lysaviser eller animerede reklamer. Der kan tillades opstillet en skiltepylon med en højde på maks. 3 meter. Skiltefladen må ikke overstige 2 m 2. Der må ikke flages med reklameflag. Side 22

25 7. Ubebyggede arealer 7.1 Beplantning langs Klarupvej Der skal etableres beplantning i minimum 1 meters bredde langs Klarupvej. Beplantningen skal bestå af hæk- eller fritvoksende buskbeplantning i minimum 0,5 meters højde. Herudover skal der plantes minimum 6 høje enkeltstående træer jævnt fordelt på strækningen langs Klarupvej. Træerne skal være store eller mellemstore løvfældende og opstammede træer. Der skal sikres tilstrækkelige vækstmuligheder til træerne. Ad 7.1 I forbindelse med myndighedsbehandling af vejprojektet vil der blive taget konkret stilling til om de enkeltstående træer skal plantes i hæk- eller i fritvoksende buskbeplantning, eller om de skal plantes i rækken af parkeringspladser. Træerne må ikke være søjleformede eller formklippede. Træerne må max. opstammes til 2/3 krone og 1/3 stamme. Store træer skal være vintereg, rødeg eller robinie. Mellemstore træer skal være rødel eller nauer. Plantehullerne bør mindst være 2x5 meter og bygges op med celler, der kan bære biltrafikken. Klippet hæk skal være naur eller bøg. Hvis der vælges fritvoksende buskbeplantning skal arten være potentil, spiraea eller aronia. 7.2 Øvrig beplantning Langs lokalplanområdets sydlige afgrænsning skal eksisterende træer så vidt muligt bevares. Langs lokalplanområdets afgrænsning mod øst og syd skal der plantes træer og buske. Støttemure skal begrønnes. Ad 7.2 For at bevare træer kræves at rødder, stamme og større grene ikke beskadiges. Der skal derfor være opmærksomhed på dette i byggefasen. Store træer skal være vintereg, rødeg eller robinie. Mellemstore træer skal være rødel eller nauer. Buske skal være benvend, hassel eller hyld. Støttemure skal begrønnes med vedbend. 7.3 Plads med træ I lokalplanområdet nordvestlige hjørne skal der etableres en plads med et træ, som med tiden bliver et stort løvfældende træ, som vist på Kortbilag 2. Pladsen skal minimum være 50 m 2 stor. Ad 7.3 Det store træ skal være vintereg, rødeg elle robinie. Plantehullet bør mindst være 4x4 meter og bør være uden belægning ind til stammen. Side 23

26 7.4 Udendørs oplag Udendørs oplag må kun finde sted inden for hegnede arealer i direkte tilknytning til bebyggelsen. Side 24

27 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vejadgang Vejadgangen skal ske fra Klarupvej, som vist på kortbilag 2. Ad 8.1 Det skal sikres, at der er overensstemmelse mellem den faktiske oversigt ved udkørslen fra butikken og den tilladte hastighed på Klarupvej, inden lokalplanområdet ibrugtages, jf. den frivillige udbygningsaftale. 8.2 Stier Der skal anlægges stiforbindelse i form af en trappe fra lokalplanområdet op mod Delfistien mod øst. 8.3 Parkering Der skal udlægges parkeringsareal svarende til mindst: 1 P-plads pr. 25 m² salgsareal og 1 P-plads pr. 50 m² øvrigt etageareal for dagligvare- og udvalgsvarebutikker. 1 P-plads pr. 50 m² bruttoetageareal for klinikker, service. 1 P-plads pr. 50 m² etageareal (excl. garageareal) for kontorer. Ad 8.3 Bebyggelsens anvendelse er udgangspunkt for, hvilken parkeringsnorm der skal anvendes ved fastlæggelsen af parkeringsbehovet. Ved blandet anvendelse fastsættes antallet af parkeringspladser som summen af kravet til de enkelte anvendelser. 8.4 Cykelparkering Der skal udlægges cykelparkeringsareal svarende til mindst: 1 cykelparkeringplads pr. 100 m². Side 25

28 9. Tekniske anlæg 9.1 Opvarmning Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning efter Aalborg Kommunes anvisning. Ad 9.1 For bygninger, der opfylder Bygningsreglementets krav til lavenergibyggeri, skal kommunen dispensere for tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning, hvis bygherren ansøger herom. For at sikre lavest mulig CO2-udledning anbefales det, at byggeriet tilsluttes kollektiv varmeforsyning. 9.2 Kloakering Lokalplanområdet skal kloakeres iht. kommunens spildevandsplan. Ad 9.2 Spildevandsplanen giver en samlet oversigt over den nuværende og planlagte spildevandshåndtering i Aalborg Kommune. Lokalplanområdet er beliggende inden for den gældende spildevandsplans kloakopland som status separatkloakeret. Ny bebyggelse skal derfor separatkloakeres. Fra separatkloakerede områder afledes husspildevand til renseanlæg, mens tag- og overfladevand afledes til vandløb, sø eller fjord. Nye byområder skal som udgangspunkt være separatkloakerede. 9.3 Regnvand Overfladevand skal nedsives på egen grund eller alternativt forsinkes til 1 l/s pr. ha inden afledning til recipient (bæk, å, sø, fjord eller hav). Ad 9.3 Håndtering af regnvand kan som regel ske ved indpasning af forskellige typer af LAR-løsninger i bebyggelsen, fx regnbede, vandrender, permeable belægninger, spejlbassiner mv. Nedsivning af overfladevand inden for 300 meter fra en vandforsyningsboring til et alment vandværk er kun mulig, hvis der forud er foretaget en konkret vurdering af forureningsrisici i forhold til grundvandsressourcen. 9.4 Affald Ved projektering skal der indtænkes affaldsløsninger. Den enkelte løsning skal tilpasses bebyggelsen med plads til opbevaring og transport, men kan udformes på forskellige måder. Ad 9.4 Køreveje og vendepladser, samt transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne, skal indrettes efter gældende regulativer. Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne ligeledes leve op til kravene i regulativerne. Side 26

29 Regulativerne samt yderligere oplysninger findes på Antenner, paraboler o.l. Individuelle antenner og paraboler må ikke være synlige fra nabobebyggelser, offentlige veje og stier. 9.6 Ledninger, kabler mv. Ledninger til el, telefon, antenner og lignende skal fremføres under terræn. Side 27

30 10. Miljø 10.1 Miljø Ingen bestemmelser. Side 28

31 11. Grundejerforening 11.1 Grundejerforening Ingen bestemmelser. Side 29

32 12. Betingelser for ibrugtagning 12.1 Betingelser, hele området Ny bebyggelse eller ændret anvendelse af ubebyggede arealer må ikke tages i brug uden Aalborg Kommunes tilladelse, før: Veje er anlagt i overensstemmelse med pkt Stier (trappe) er anlagt i overensstemmelse med pkt Parkering er anlagt i overensstemmelse med pkt. 8.3 og 8.4. Beplantning og anlæg af fællesarealer mv. er udført i overensstemmelse med pkt. 7.1, 7.2 og 7.3. Bebyggelsen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning efter Aalborg Kommunes anvisning, jf. pkt Bebyggelsen er separatkloakeret og tilsluttet kloaksystemet efter Aalborg Kommunes anvisning. Side 30

33 13. Lokalplan og byplanvedtægt 13.1 Ophævelse af lokalplan Ingen eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt. Side 31

34 14. Servitutter 14.1 Ophævelse af servitutter Der ophæves ingen servitutter. Side 32

35 15. Retsvirkninger Lokalplanforslaget (midlertidige retsvirkninger) I perioden fra lokalplanforslaget offentliggøres og indtil den endeligt godkendte lokalplan er offentligt bekendtgjort, gælder der midlertidige retsvirkninger. Det betyder, at ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige plans indhold. Efter udløbet af indsigelsesfristen kan kommunen tillade, at en ejendom, der er omfattet af lokalplanforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget. Det forudsætter dog, at det aktuelle projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen, og at der ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde. Lokalplanens midlertidige retsvirkninger gælder i højst 1 år fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget Endelig godkendelse og bekendtgørelse Når lokalplanen er endeligt godkendt og offentligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen Eksisterende lovlige forhold Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil Handlepligt Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres Dispensationer Kommunen kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper. Kommunen har pligt til at dispensere fra bestemmelser om tilslutning til kollektiv varmeforsyning, når en bygning opføres som lavenergibyggeri Naboorientering Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives Ny lokalplan Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdelse af en ny lokalplan Ekspropriation Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan kommunen ekspropriere Overtagelsespligt Hvis en ejendom, der er udlagt til offentlige formål eller omfattet af bestemmelser om bevaring af bebyggelse, indebærer, at ejeren ikke kan bruge ejendommen på en økonomisk rimelig måde, kan Side 33

36 ejeren under visse omstændigheder kræve, at kommunen overtager den. Side 34

37 Kort og bilag Lokalplanbestemmelserne understøttes af en række kortbilag mv., der viser lokalplanens fysiske afgrænsning og disponerering af området. Der kan desuden være illustrationsbilag, der viser et eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Afhængig af den enkelte lokalplan, kan der også være andre bilag. Side 35

38 Bilag 0 - Miljøklasser Formålet med miljøklasserne er at forebygge miljøproblemer ved en hensigtsmæssig placering af virksomheder, fritidsanlæg, institutioner og andet, som erfaringsmæssigt påvirker omgivelserne med bl.a. støj, røg, lugt, rystelser eller trafik. Hver type virksomhed mv. har en miljøklasse ud fra, hvor meget den erfaringsmæssigt påvirker omgivelserne. Der er betydelig variation i påvirkningerne fra virksomheder indenfor en enkelt virksomhedstype. Derfor er miljøklassen fastsat som et interval, og der er mulighed for op- og nedklassificering ud fra en konkret vurdering af f.eks. virksomhedens indførelse af renere teknologi. Klasse 1 Virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 Virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og som kan indplaceres i områder med boliger. Klasse 3 Virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen, tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 Virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 Virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og som derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 Virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og som derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 Virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed. Anvendelse Eksempler på typer Miljøklasse Side 36

39 Butikker Dagligvarebutik, supermarked Lavprisvarehus Kiosk Udvalgsvarebutik Butikker med værksted, f.eks. guldsmed Særlig pladskrævende varegrupper Salg af egne produkter evt. med showroom Butikslignende formål Frisør o.l. Rejse-, turist-, billetbureau o.l. Restaurant o.l. Bar Diskotek Fastfood o.l. Restaurant o.l Hotel o.l. Hotel Vandrehjem o.l. Klinikker mv. Kiropraktor Læge, tandlæge o.l. Sygehus o.l. Terapi 3-4 Dyreklinikker mv. Dyreklinik Dyrehospital o.l. Hundekennel Hundepension mv Kontorer Administration Advokat, revisor o.l. Arkitekt, ingeniør o.l. Datarådgivning Side 37

40 Service Bedemand o.l. Ejendomsmægler o.l. Forsikring Frisør o.l. Marketing Medievirksomhed Pengeinstitut Postkontor Postordrevirksomhed Rejse-, turist-, billetbureau o.l. Reklamevirksomhed Små vaskerier, renserier o.l. Solcenter 2-3 Benzinsalg Benzinsalg (evt. med tilhørende kiosk og vaskeanlæg, men ikke værksted) 3 Trykkerier Bogbinderi Fotografisk virksomhed Trykkerivirksomhed o.l Kulturelle formål Bibliotek Biograf Kirke, menighedshus, kirkegård Kulturformidling o.l. Medborgerhus Museum, udstilling, galleri Musiklokale Teater Ferieformål Camping o.l. Ferieby, feriecenter Hotel Vandrehjem Fritidsanlæg Forlystelse, underholdning Klub, forening Lystbådehavn Sport Undervisning Forskning, udvikling Gymnasium Højere uddannelse Kursus, konference Skole Side 38

41 Institutioner Børneinstitution Døgncenter, forsorg Kollegier Ungdomsbolig, ældrebolig Ældreinstitution Rekreative formål Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Jernbaneanlæg Kraftvarmeværker Lufthavn Parkeringshus P-pladser Pumpestation o.l. Rensningsanlæg Transformere (små) Varmeværker Vejanlæg Engroshandel o.l. Aftapning, pakning, oplag Catering E-handel o.l. Engroshandel Lagervirksomhed Postordrevirksomhed Transport o.l. Biludlejning Busterminal, remise o.l. Flytteforretning Fragtmand, budcentral Hyrevogne Redningsstation Vognmand Side 39

42 Oplagsvirksomhed o.l. Affaldssortering Containerplads Entreprenør o.l. Fyldplads Garageanlæg Kompostering Kontrolleret losseplads Omlastestation Oplag Plads til kørende materiel Trælast (uden byggemarked o.l.) Værksteder o.l. Autoværksted Bådeværft (træbåde) Cd- og dvd-produktion E-handel o.l. Elinstallatør Elektroteknik Fødevarefremstilling Glarmester Lakering, overfladebehandling Maskinværksted Postordrevirksomhed Smedje, vvs Snedker Softwareproduktion Stenhugger Tekstil- og tøjproduktion Undervognsbehandling Vaskeri, renseri, farveri Vulkanisering Side 40

43 Mindre industri Akkumulator- og kabelproduktion Betonblanding, betonstøbning Bygningselementer Catering Cd- og dvd-produktion Drikkevarefremstilling E-handel o.l. Elektroteknik Fødevarefremstilling Galvanisering, forzinkning o.l. Garveri Glas-, porcelæn- og lervareproduktion Gummiproduktion Kabelskrot Kartoffelmelsfabrik o.l. Lakering, overfladebehandling Maskinfabrik Møbelfabrikation o.l. Ophugning, nedknusning Plast- og skumplastfremstilling Postordrevirksomhed Protein- og enzymfremstilling Rengørings- og hygiejnemidler Softwareproduktion Tagpapfremstilling Tekniske installationer Tekstil- og tøjproduktion Træimprægnering Vaskeri, renseri, farveri Vulkanisering Side 41

44 Større industri Akkumulator- og kabelproduktion Asfaltfremstilling Betonblanding, betonstøbning Biogasanlæg Bygningselementer Drikkevarefremstilling Elektroteknik Farve, lak, lim, cellulose Foderstoffer, kornforarbejdning Forbrænding (affald) Fødevarefremstilling Galvanisering, forzinkning o.l. Garveri Glas-, porcelæn- og lervareproduktion Gummiproduktion Kabelskrot Kartoffelmelsfabrik o.l. Kemisk og genetisk produktion Lakering, overfladebehandling Lægemiddelfremstilling Maskinfabrik Metalfremstilling, -forarbejd., -støbning Møbelfabrikation o.l. Olie- og benzindepot Ophugning, nedknusning Papir- og papfremstilling Plast- og skumplastfremstilling Protein- og enzymfremstilling Rengøringsmidler, hygiejnemidler Savværk Skibsværft Slagteri Softwareproduktion Tagpapfremstilling Teglværk Tekniske installationer Tekstil- og tøjproduktion Træimprægnering Vaskeri, renseri, farveri Vulkanisering Side 42

45 Industri med særlige beliggenhedskrav Asfaltfremstilling Bekæmpelsesmidler, kunstgødning Biogasanlæg Bygningselementer Cementfabrik Farve, lak, lim, cellulose Fiskemel, benmel, blodplasma Foderstoffer, kornforarbejdning Forbrænding (affald) Gas- og benzindepot Grus-, kalk- og mørtelværker Kabelskrot Kemikalie- og oliebehandlingsanlæg Kemisk og genetisk produktion Lægemiddelfremstilling Maskinfabrik Metalfremstilling, -forarbejd., -støbning Olie- og benzindepot Olie- og fedtraffinering Ophugning, nedknusning Papir- og papfremstilling Skibsværft Stålvalseværk Talg- og fedtsmelteri Teglværk Tekniske installationer Side 43

46 Kortbilag 1 - Matrikelkort 13dv 57a 57a 18s 18z 18bæ 18be 57h 6,00m 13c 18eq "u" 57b "l" Postvej 18o 18bp 58 13b 13d 18bk 13ø "a" 18dc 18ba 16q 16i 18av 33ed 33dr 33ef 16l 33ec 33dq "n" 33d 33dt "ac" 33ds "æ" 33c Ejerlav: Romdrup By, Romdrup Signatur 33dv Lokalplangrænse 33i m Mål "f" 1:1.000 i A4-format 33an 33ao 1 cm 1 cm 1 cm 1 cm 1 cm ap 33aq 33dæ

47 ¾ nm nm nm nm nm nm nm Klarupvej Delfistien Romdrupvej Hellasvej Postvej Bakkelystien Stoholm Klarup Banesti C B 3A 1A 64 5C 5B B D 63L 63E 63C 42A 63B 40B 38A 60B 63K 63G 63H 40A 34A 63A 34B 42B 63F 44A 46B 63D 44B 46A Mål i A4-format m 1:1.000 Signatur Lokalplangrænse Beplantning Plads med træ nm Træ nm Enkeltstående træer Trappe ¾ Vejadgang Bygninger, der fjernes 1 cm 1 cm 1 cm 1 cm 1 cm Kortbilag 2 - Arealanvendelse

48 18o 3C 3 - Illustrationsplan Kortbilag 63G 18bp 63L 63H 3B Po 3A 2 st 13d 65 6,5 ve j 6,0 Plads med bænk 63K 7,0 1 18bk 7,5 j 13ø e pv øt u ar Kl 8,0 St Torveareal 6,5 6,0 te m ur so m 18dc 8,5 fø lg er te 9,0 rræ 9,5 ne t 10,0 Eksisterende bump og vejtræer fjernes Pylon 18ba 8,5 Ny beplantning St øt te m ur 7,0 10,5 fis tie n Trappe D REMA1000 el Sti m2inkl. varegård 2 6,5 Nyt bump 18av Ny beplantning Rom drup v ej Personaleparkering Affald 1A Klarupvej Dispositionsplan 1: januar A 44B 46A 46B 40A 40B 42A 42B 2 48 Varegård 50 33ef 1B 52 Illustrationsplanen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende d