Dagsorden for det 39. møde i Centerbestyrelsen for Skov & Landskab den 7. maj 2013, kl :30 på Rolighedsvej 23, Frederiksberg

Transkript

1 Skov & Landskab CB-møde nr. 39, bilag 1 Centerbestyrelsen /PHH/NEK Dagsorden for det 39. møde i Centerbestyrelsen for Skov & Landskab den 7. maj 2013, kl :30 på Rolighedsvej 23, Frederiksberg 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Oplæg ved formanden Bilag 1: Dagsorden 2. Godkendelse af referat fra sidste møde samt opfølgning Beslutnings- og orienteringspunkt. Oplæg ved formanden og centerledelsen Bilag 2a: Udkast til referat af det 38. møde i Centerbestyrelsen Bilag 2b: Opfølgningsliste 3. Godkendelse af Forretningsorden for Centerbestyrelsen for Skov & Landskab Beslutningspunkt. Oplæg ved formanden og centerledelsen Bilag 3a: Udkast til Forretningsorden for Centerbestyrelsen for Skov & Landskab Bilag 3b: Ændringer ift. den nuværende Forretningsorden Bilag 3c: Forretningsorden for Københavns Universitets bestyrelse 4. Godkendelse af Regnskab 2012 Orienteringspunkt. Oplæg ved formanden og centerledelsen Bilag 4a: Regnskab Budget 2013 Beslutnings- og orienteringspunkt. Oplæg ved formanden og centerledelsen Bilag 5a: Budget 2013 Bilag 5b: Oversigt over kontrakter indgået i Godkendelse af Centerberetning 2012 Beslutningspunkt. Oplæg ved formanden og centerledelsen Bilag 6a: Udkast til Centerberetning Udkast til strategi for Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning samt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Diskussionspunkt. Oplæg ved institutleder Niels Elers Koch og institutleder Henrik Zobbe Bilag 7a: IGN 2016 Bilag 7b: IFRO Vækstteam Fødevarer og den forskningsbaserede myndighedsbetjening Diskussionspunkt. Oplæg ved formanden og centerledelsen Bilag 8a: Anbefalinger fra Vækstteam Fødevarer 9. Ændringer i de Rådgivende Udvalgs sammensætning Beslutnings- og orienteringspunkt. Oplæg ved formanden og centerledelsen 10. Orientering og meddelelser Orienteringspunkt. Oplæg ved formanden og centerledelsen 11. Næste møde og forslag til mødetidspunkter i 2014 og 2015 Beslutningspunkt. Oplæg ved formanden og centerledelsen. 12. Eventuelt

2 Skov & Landskab Centerbestyrelsen /DGC MATERIALE TIL MØDE I CENTERBESTYRELSEN Mødenr. og dato maj 2013 Dagsordenspunkt Type 2. Godkendelse af referat fra sidste møde samt opfølgning Beslutnings- og orienteringspunkt Sagsfremstilling Indstilling Bilag Udkastet til referat fra sidste møde blev udsendt til Centerbestyrelsen den 11. januar 2013 til kommentering. Der er efterfølgende indkommet følgende kommentarer, som er medtaget i referatet i bilag 2a: 11. jan. fra Jens Kristian Poulsen: Afsnit 4 på side 2 der indledes med: Yderligere på spørgsmål nævnte John Renner Ændres til: Jens Kristian Poulsen bemærkede, at det for ham forekom at være en afgørende forudsætning for at bestyrelsesarbejdet i Centeret fremadrettet kan blive tilstrækkeligt meningsfyldt, at centerlederen er identisk med institutlederen, således som vedtægterne heldigvis også åbner mulighed for. John Renner svarede. Det indstilles, at Centerbestyrelsen godkender det foreløbigt godkendte referat med ovennævnte ændring. 2a: Foreløbigt godkendt referat fra møde nr. 38 i Centerbestyrelsen 2b: Opfølgningsliste

3 CB-møde nr. 39, bilag 2a Foreløbig godkendt Referat af 38. møde i Centerbestyrelsen for Skov & Landskab den 13. december 2012 Dagsorden 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra sidste møde samt opfølgning 3. Status for opfølgning på Resultatkontrakt med Miljøministeriet 4. Udkast til udviklingsmål Status for fissionsprocesserne og fusionsprocessen 6. Opfølgning på budget 2012 og udkast til budget Centerbestyrelsens fremtidige rolle 8. Arbejdet i de Rådgivende Udvalg 9. Orientering og meddelelser 10. Næste møde 11. Eventuelt Deltagere: Centerbestyrelsen: Leo Bjørnskov (formand) Vicedirektør Helle Pilsgaard Direktør Jens Kr. Poulsen Direktør Jan Eriksen Teknisk Direktør Lene Holm Landskabsarkitekt Torben Schønherr Prodekan Grete Bertelsen (observatør) Seniorforsker Frank Søndergaard Jensen Uddannelses- og erhvervsvejleder Arne Hebbelstrup Seniorforsker Ida Theilade (observatør) Studerende Magnus Østergaard Knudsen Studerende Peter Lange Jensen Studerende Line Hindborg Daglig ledelse og Sekretariat: Centerleder Niels Elers Koch Direktionssekretær Dorthe Gartmann (referent) Afbud: Adm. dir. Carsten With Thygesen Studerende Jonas Petersen Naturstyrelsen Stiftelsen Sorø Akademi Friluftsrådet Nyborg Kommune Schønherr A/S SCIENCE Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab HedeDanmark a/s Skov & Landskab 1

4 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Leo Bjørnskov bød velkommen, særligt til Dekan John Renner Hansen, der var inviteret til at deltage under den første del af mødet. John Renner gav en kort præsentation og status for den fusionsproces, der har pågået på universitetet i løbet af det seneste halvandet år. Det er et stort projekt med to forskellige kulturer fra hhv. LIFE og NAT, der skal smeltes sammen til det nye fakultet SCIENCE. I forhold til Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) nævnte han, at SCIENCE har store forventninger til, at instituttet gennem nye faglige synergier kan bidrage til at løse de udfordringer, der ligger inden for instituttets fagområder, både nationalt og internationalt. Han understregede, at fusionen ikke har været begrundet i nedskæringer, men derimod i rationaliseringsgevinster til frigørelse af ressourcer, der kan bidrage med at skabe mere viden og bedre uddannelser. SCIENCE vil endvidere satse meget på erhvervs- og myndighedsrelationerne, hvor både eksisterende og ny viden kan stilles til rådighed for myndigheder og erhverv. Leo Bjørnskov nævnte på bestyrelsens vegne, at man håbede på at kunne bidrage til et godt samarbejde mellem instituttet, fakultetet, myndigheder og erhverv. Han opfordrede fakultetet til at drage nytte af de kompetencer, som denne bestyrelse repræsenterer. John Renner var meget interesseret i samarbejde og rådgivning udefra, bl.a. fra dette forum, der tillige også fungerer som en del af Aftagerpanelet, hvorfor input herfra også er værdifuldt i den forbindelse. På spørgsmål fra Jens Kr. Poulsen nævnte John Renner, at der er nogle lovgivende rammer omkring ansvarsfordeling og rådgivende organer på universitet, samt at han forventede, at Ålborg Universitets oprustning i Københavnsområdet alene vil blive i konkurrence med RUC. KU dækker ca. 1/3 af de videregående uddannelser på landsbasis og varetager ca. 9 % af optaget af en ungdomsårgang. Jens Kristian Poulsen bemærkede, at det for ham forekom at være en afgørende forudsætning for at bestyrelsesarbejdet i Centeret fremadrettet kan blive tilstrækkeligt meningsfyldt, at centerlederen er identisk med institutlederen, således som vedtægterne heldigvis også åbner mulighed for. John Renner svarede samstemmende med Leo Bjørnskov, at en positiv evaluering af varetagelsen af opgaven både som institutleder for Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og som centerleder for Skov & Landskab vil være afgørende for, hvorvidt denne ordning fortsætter. Helle Pilsgaard så nogle gode tanker bag den igangværende fusion på universitetet, og spurgte til, hvor langt man er i processen. John Renner oplyste hertil, at KU s bestyrelse den 4. december tog statusorienteringen omkring gennemførsel af fusionen til efterretning uden bemærkninger. Han foreslog statusorienteringen udsendt sammen med referatet til centerbestyrelsen, hvilket centerbestyrelsen takkede ja til. I forhold til processen på SCIENCE forventede han, at fusionen er vel overstået om et par år. Han anerkendte, at de to institutter, der er geografisk adskilt, har vanskeligere vilkår og oplyste, at en samlokalisering af IGN er med på KU byggeplan 2016, hvilket han gerne så kunne realiseres på Frederiksberg Campus. Der udestår dog nogle afklaringspunkter i den forbindelse, herunder ikke mindst politisk, idet også andre institutters behov, bl.a. på grund af kraftig vækst på flere fronter igennem flere år, har indflydelse på den endelige plan. Leo Bjørnskov takkede John Renner for besøget og nævnte igen, at bestyrelsen vil gøre sit bedste for at understøtte den videre fusion på IGN. Herefter blev dagsordenen godkendt. 2. Godkendelse af referat fra sidste møde samt opfølgning Bilag 2a: Foreløbig godkendt referat af møde nr. 37 i Centerbestyrelsen Bilag 2b: Opfølgningsliste Referatet blev godkendt uden bemærkninger. Opfølgningslisten blev taget til efterretning, idet opfølgningspunkterne omkring temaemner drøftes under punkt 10. 2

5 3. Status for opfølgning på Resultatkontrakt med Miljøministeriet Bilag 3a: Faglige emneområder for myndighedsbetjeningen 2013 Bilag 1.1 til Kontrakt Bilag 3b: Udkast til referater fra planlægningsmøder med de tre styrelser i Miljøministeriet Bilag 3c: Skov & Landskabs arbejdsprogram 2013 Leo Bjørnskov indledte med en kort gennemgang af processen og oplyste, at man nu er så langt, at der er afholdt møder med de 3 styrelser under Miljøministeriet. Med en enkelt undtagelse er der nu opnået konsensus omkring de faglige emneområder og leverancer, som S&L forpligter sig til i Niels Elers Koch oplyste uddybende, at det er første gang, der laves opfølgning på den resultatkontrakt, der blev indgået sidste år for perioden Der er som led i opfølgningen afholdt bilaterale planlægningsmøder med centrale medarbejdere hos hhv. Naturstyrelsen, Kort- og Matrikelstyrelsen og Miljøstyrelsen. I forhold til Miljøstyrelsen har der efterfølgende vist sig et behov for yderligere afklaring på pesticid-området, hvilket ifølge aftale følges op med møde med Miljøstyrelsen i januar og orientering af Helle Pilsgaard. Møderne giver en god indsigt i styrelsernes kort- og langsigtede strategier samt hvilke vidensbehov, der findes indenfor styrelsernes fagområder. Leo Bjørnskov var tilfreds med oversigten, som han fandt, giver et godt overblik over den faglige mangfoldighed, der er resultatet af en succesfuld gearing af en så forholdsvis lille bevilling. Dette giver indtryk af styrelsernes tillid til den nødvendige faglighed i leveringerne fra Skov & Landskab, hvilket bestyrelsen her skal være med til at understøtte. Helle Pilsgaard oplyste, at man i Miljøministeriet vægter den forskningsbaserede myndighedsbetjening højt, idet styrelserne ikke selv kan dække så bredt og videntungt, ligesom Skov & Landskab kan levere uvildig rådgivning. Hun var om muligt interesseret i at gøre det eksisterende samarbejde endnu tættere. Jens Kr. Poulsen undrede sig over, hvordan de konkrete emner udvælges, og savnede en mere letlæst og tilgængelig oversigt over emneområder med et bedre overblik over, hvad der er nyt, og hvad der er kerneområder, mens Lene Holm var nysgerrig på, hvordan man sikrer, at pengene ikke bruges forkert eller med overlap til andre institutioner, der opbygger samme kompetencer. Helle Pilsgaard oplyste opklarende, at styrelserne i hver enkelt situation ud fra det konkrete emne vælger hvilken institution, der har de bedste kompetencer til at løse opgaven. Emnelisten afspejler nogenlunde de emneområder, ministeriet har en interesse i og tillægges mere eller mindre vægt over tid. Løbende tilføjes der nye emner efter behov, mens det samtidig i dialog med bl.a. Skov & Landskab søges sikret, at det nødvendige myndighedsberedskab inden for de forskellige fagområder bevares. Alternativt kunne man vælge, at der afrapporteres på, hvad der helt konkret er kommet ud af bevillingen; men det ville give mindre mulighed for og incitament til gearing af bevillingen i overensstemmelse med styrelsernes vidensbehov. Niels Elers Koch uddybede, at man ved udførelsen af hver enkelt opgave gør sig umage for at sætte det bedste hold, hvilket også indebærer, at inddrage andre eksterne samarbejdspartnere efter behov, f.eks. Århus Universitet i forbindelse med en aktuel opgave om biodiversitet. Han tilføjede, at det konkrete vidensbehov ofte opstår via styrelsens møder med bl.a. det private skovbrug, samt i forbindelse med politisk aktuelle sager. Resultatkontrakten betyder, at man hvert 4. år gennemgår de relevante emner på langt sigt, hvilket følges op og tilpasses ved den 1-årige gennemgang. Dette har betydning for fastholdelse af fokus på både de rette kompetencer og myndighedsberedskab på langt sigt og på aktualitet. På spørgsmål fra Ida Theilade oplyste Niels Elers Koch, at det er naturligt og nødvendigt at tilpasse sig den politiske dagsorden, hvilket de ændrede krav om øget ph.d.-optag er et godt eksempel på; men det betyder ikke, at der ikke samtidig skal være plads til fri forskning, f.eks. finansieret af forskningsrådene eller andre. 3

6 Leo Bjørnskov advarede mod, at det faglige niveau kan blive udvandet med risiko for kompetencetab, hvis Skov & Landskab i forsøget på at tilgodese alle styrelsernes behov gearer bevillingen for hårdt. Bestyrelsen tog på denne baggrund orienteringen til efterretning og bemyndigede centerlederen til at færdiggøre opfølgningen på Resultatkontrakt med Miljøministeriet med inddragelse af Helle Pilsgaard og formanden efter behov. 4. Udkast til Udviklingsmål 2013 Bilag 4a: Udkast til Udviklingsmål for 2013 Udviklingsmålene er udarbejdet på baggrund af input fra de faglige afdelinger i sparring med de Rådgivende Udvalg, og har efterfølgende været drøftet af ledelsen. Det foreliggende udkast har tillige været drøftet på de netop afholdte planlægningsmøder med Miljøministeriets styrelser, og input herfra er indarbejdet i udkastet. Niels Elers Koch forklarede, at de foreliggende udviklingsmål viser de udviklingsmål, som i særlig grad er rettet mod ministeriets arbejdsområder, og er en overordnet sammenfatning af de emneområder, der er fastlagt på de bilaterale planlægningsmøder med ministeriets styrelser. Disse udviklingsmål lægges til grund for afrapporteringen og opgørelse af målopfyldelsen i 2013 overfor ministeriet. Jens Kr. Poulsen savnede en oversigt over særlige indsatsområder. Bestyrelsen godkendte det foreliggende udkast og bemyndigede centerledelsen til at færdiggøre og publicere de endelige udviklingsmål for Status for fissionsprocesserne og fusionsprocessen Bilag 5a: IGN s nye lederteam Niels Elers Koch orienterede om de igangværende fissions- og fusionsprocesser, der endeligt realiseres pr. 1. januar Han fremviste de med referatet udsendte dias, og gav herunder en gennemgang af den forventede fordeling af indtægter og bevillinger i Det nye institut har ansvaret for feltstationerne Skallingen og Salten Skov, Ghana House i Ghana og Sermilik på Østgrønland samt over 500 langsigtede forsøg i skov- og naturområder. Økonomien for feltstationerne er uddelegeret til instituttet sammen med en beskeden øremærket basisbevilling hertil. Der er mange større og mindre fissions- og fusionsprocesser i gang, herunder også en intern fusion af de to landskabsafdelinger. Herudover er også spredningen på lokaliteter en udfordring i denne fusion. Der er valgt en ledelsesmæssig startopstilling med to viceinstitutledere for uddannelse for at sikre begge kulturer i overgangsperioden. Grete Bertelsen oplyste, at der er tre institutter, der har valgt en lignende løsning. Leo Bjørnskov fandt, at det var fornuftigt at starte langsomt og rådede til at sætte fokus på de faglige fællesnævnere. På spørgsmål fra Jan Eriksen oplyste Niels Elers Koch, at Institut for Geografi og Geologi har været mere forsigtige med at geare deres økonomi så hårdt, som S&L har været nød til, og de har primært gået efter de større bevillinger fra forskningsråd. Her kan S&L lære noget. Helle Pilsgaard opfordrede ligeledes til, at de faglige fællesskaber understøttes hurtigst muligt. Frank Søndergaard Jensen oplyste, at der på landskabsområdet snart kan forventes et konkret tiltag på baggrund af fusionen. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. 6. Opfølgning på Budget 2012 samt udkast til Budget

7 Bilag 6a: Budgetopfølgning 2012 Bilag 6b: Udkast til Budget 2013 for Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Bilag 6c: Oversigt over kontrakter indgået i 2012 Niels Elers Koch redegjorde for processen med at få budgettet på plads. Fakultetsledelsen har fastlagt et princip om, at indtægterne går derhen, hvor de genereres, og dette princip efterleves i det nye institut. Det har ikke været nemt at blive enige om principperne for økonomistyringen af instituttet fremadrettet; men det er nu ved at falde på plads, ligesom der arbejdes på at få fastlagt niveauet for fællesudgifterne og disses fordeling. Herefter udestår fordelingen af den strategiske pulje på 10,7 mio.kr., hvor bl.a. Sektionen for Skov, Natur og Biomasse forventes at blive prioriteret. Sektionen står overfor en stor udfordring i forhold til en omstilling mod mere fokus på undervisning, og skal understøttes i denne overgangsfase. Sektionen bidrager til gengæld meget til myndighedsbetjeningen, og får derfor en relativ stor andel af bevillingen hertil. På Jens Kr. Poulsens spørgsmål til, hvorvidt Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning skal interessere sig for de store forskningsrådsmidler og grundforskningscentre, svarede Niels Elers Koch, at til de ydelser, som Miljøministeriet og erhvervet efterspørger hos centret, vil der ikke kunne hentes midler fra Grundforskningsfonden og kun undertiden fra Forskningsrådene. Niels Elers Koch oplyste yderligere opklarende, at Sektion for Geologi ikke bedriver myndighedsbetjening, hvilken del varetages af GEUS. Leo Bjørnskov forudså, at der i fremtiden vil blive mere fokus på de anvendelsesorienterede emner, og han foreslog, at bestyrelsen på et kommende møde drøfter problematikken omkring grundforskning kontra anvendt forskning. Leo Bjørnskov bad afslutningsvis om, at det endelige budget for 2013 sendes ud til bestyrelsens eventuelle kommentering. Skulle der vise sig at være mange divergerende kommentarer, vil han sammen med Helle Pilsgaard drøfte, hvordan dette i givet fald skal takles. 7. Centerbestyrelsens fremtidige rolle Bilag 7a: Udkast til paragraf i KU s vedtægter om Skov & Landskab Bilag 7b: Udkast til vedtægter for Skov & Landskab godkendt af de involverede ministerier og af fakultetet Bilag 7c: Forslag til temadrøftelser i Centerbestyrelsen i 2013 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har ønsket mindre ændringer i KU s vedtægter i paragraffen vedrørende Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning, hvilket igen har betydet mindre ændringer i centrets vedtægter. Leo Bjørnskov nævnte, at han, på trods af denne finjustering af vedtægterne, hæfter sig ved, at det både fra rektoratets og fakultetsledelsens side markeres, at man er interesseret i den løbende kommunikation mellem centerbestyrelsen, centret og fakultetet. Han nævnte videre, at bestyrelsens rolle sandsynligvis vil ændre sig over tid, når fusionen er på plads, og centret finder sin nye placering. Niels Elers Koch tilføjede, at bestyrelsen ifølge de justerede vedtægter reelt har fået lidt mindre formel magt, end den havde i de tidligere vedtægter; men at realiteterne ville være de samme for ham og Skov & Landskab. Leo Bjørnskov var ikke urolig for, at formalia falder på plads. Når de foreligger, underskriver han vedtægterne på vegne af bestyrelsen og videresender til KU s bestyrelse til endelig godkendelse der. Bestyrelsen tilsluttede sig dette. 8. Arbejdet i de Rådgivende Udvalg Niels Elers Koch indstillede, at det igennem længere tid inaktive udvalg for Udviklings- og Miljøbistand nedlægges. Udvalget var baseret på Resultatkontrakten med Udenrigsministeriet, der udløber med udgangen 5

8 af Derimod vil man gerne fortsætte med de to til dels overlappende udvalg på landskabsområdet. Jan Eriksen og Lene Holm, der er formænd for de to udvalg, foreslog, at snitfladerne mellem de to udvalg fastlægges, samt at de to udvalgs møder indledes med et fælles møde, hvor den fælles delmængde drøftes. Niels Elers Koch modtog dette forslag med tak. Helle Pilsgaard oplyste, at ministeriet vender tilbage i januar om nyt medlem i bestyrelsen fra ministeriet som erstatning for Elisabeth Wolstrup Gadegaard samt omkring ministeriets repræsentation i de Rådgivende Udvalg. Bestyrelsen godkendte disse forelagte ændringsforslag. 9. Orientering og meddelelser Niels Elers Koch orienterede om den vel afholdte indvielse af Forpladsen på Rolighedsvej 23, der alene er blevet en realitet på grund af Hedeselskabets bevilling hertil. Borgmesteren mødte op og udtrykte stor tilfredshed med projektet. Grete Bertelsen blev desværre forhindret på dagen pga. et forsinket fly, og blev erstattet af fakultetsdirektør Marianne Rønnebæk. Torben Schønherrs tegnestue har stået for projekteringen af udearealerne, og han roste det gode samarbejde med Niels Elers Koch omkring projektet. Niels Elers Koch nævnte yderligere, at Villum Fonden har bevilget 10 mio. til ny- og ombygninger på Skovskolen. KU s Rektorat har yderligere stillet 3 mio. til rådighed for projektet, og den resterende del søges der videre om. Bestyrelsen bliver orienteret nærmere herom på maj-mødet i Forslag til mødetidspunkter i 2013 Følgende tidspunkter for møder i 2013 blev fastlagt, idet alle møderne indledes med en frokost fra kl. 12: Den 7. maj, kl Strategidrøftelser, herunder internationalisering. Temadrøftelse: Grundforskning kontra anvendt forskning. Den 12. september, kl Frivillighed og borgerinddragelse. Den 12. december kl Evaluering af ledelsen og driften af centret. Emnet internationalisering drøftes under strategidrøftelserne, idet yderligere drøftelse foretages i Aftagerpanelet. 11. Eventuelt Jens Kr. Poulsen spurgte til, hvad der sker med bygningsmassen på Arboretet. Niels Elers Koch oplyste, at Skov & Landskab med støtte fra 15. Juni Fonden har undersøgt mange forskellige muligheder, herunder bl.a. kollegium til Skovskolen og gæsteboliger. Ingen af mulighederne har været økonomisk bæredygtige. Det er derfor besluttet at frastykke og frasælge bygningerne omkring hovedindgangen. Det vil ikke berøre den øvrige del af Arboretet og herunder Terapihaven m.v., der bibeholdes under instituttet. 6

9 CB-møde nr. 39, bilag 2b Skov & Landskab /DGC Opfølgningsliste fra tidligere møder i Centerbestyrelsen for Skov & Landskab Nedenstående skema viser de ikke-afsluttede opfølgningspunkter fra tidligere møder. Opfølgningsliste: Nr. Tekst Status pr Nr. Tekst Status pr Frivillighed og borgerinddragelse Behandles på møde nr Evaluering af ledelsen og driften af centeret Behandles på møde nr Temadrøftelse: Grundforskning kontra anvendt forskning Behandles på møde nr

10 Skov & Landskab Centerbestyrelsen /PHH/NEK MATERIALE TIL MØDE I CENTERBESTYRELSEN Mødenr. og dato maj 2013 Dagsordenspunkt Type 3. Godkendelse af Forretningsorden for Centerbestyrelsen for Skov & Landskab Beslutningspunkt Sagsfremstilling Indstilling Der er udarbejdet et udkast til Forretningsorden for Centerbestyrelsen for Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab). Den nye forretningsorden er udarbejdet inden for rammerne af Vedtægter for Skov & Landskab af 8. januar 2013, der endnu ikke er endeligt godkendt af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse. Teksten tager udgangspunkt i Forretningsordenen for KU s bestyrelse godkendt den 4. december 2012, idet afsnit heri, som primært retter sig mod universitetet er udeladt, mens enkelte forhold af særlig relevans fra Skov & Landskabs tidligere forretningsorden er medtaget. Det indstilles, at Centerbestyrelsen drøfter udkastet og herefter godkender teksten i Forretningsordenen. Bilag 3a Udkast til Forretningsorden for Centerbestyrelsen for Skov & Landskab 3b Ændringer ift. den nuværende Forretningsorden 3c Forretningsorden for Københavns Universitets bestyrelse

11 Skov & Landskab CB møde nr. 39, bilag 3a /PHH Udkast til Forretningsorden for Centerbestyrelsen for Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab) ved Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet I medfør af 6, stk. 2 i Vedtægter for Skov & Landskab fastsættes herved følgende forretningsorden for Centerbestyrelsen. Centerbestyrelsen 1. I henhold til Vedtægt for Københavns Universitet 61, stk. 3 har Skov & Landskab en Centerbestyrelse, der rådgiver Centerdirektøren, og som efter delegation fra Dekanen for Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet træffer beslutning om centrets strategi, arbejdsprogram, budget, årsregnskab og årsberetning. Endvidere udpeger Centerbestyrelsen medlemmer til centrets Rådgivende Udvalg. Stk. 2. Formanden for Centerbestyrelsen udpeges af Dekanen for Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet i samråd med Miljøministeriet. Stk. 3. Næstformanden udpeges af Miljøministeriet i samråd med Dekanen for Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet. Formandens og stedfortræderens opgaver 2. Bestyrelsens formand repræsenterer bestyrelsen udadtil. Formanden skal påse, at de forhold, der kræves i lovgivning, vedtægt og forretningsorden, overholdes. Stk. 2. Formanden er talsmand for bestyrelsen og varetager den løbende kontakt til direktøren mellem bestyrelsesmøderne. Stk. 3. I formandens fravær træder næstformanden i formandens sted. Bestyrelsens medlemmer 3. Bestyrelsens funktionsperiode er 4 år. Funktionsperioden for bestyrelsens studerende er dog 1 år. 4. Senest 4 måneder før udløbet af de udefra kommende medlemmers funktionsperiode fastlægger bestyrelsen en procedure for udpegning af bestyrelsesmedlemmer for den kommende periode. Møder 5. Bestyrelsen udøver sin virksomhed i møder. Stk. 2. Der skal være størst mulig åbenhed om bestyrelsens arbejde.

12 2 6. Bestyrelsesmøderne er offentlige. Sager kan dog behandles for lukkede døre, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt. Alle personsager, sager, hvori indgår oplysninger om kontraktforhandlinger med private eller tilsvarende forhandlinger med offentlige samarbejdspartnere, og sager, der er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt, skal behandles for lukkede døre. 7. Bestyrelsens mødemateriale, herunder dagsordener og referater, gøres offentligt tilgængeligt. Sager, dokumenter eller oplysninger, der er omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt, offentliggøres dog ikke. Sager, der er behandlet bag lukkede døre, kan undtages for offentligheden, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt. Stk. 2. Mødemateriale lægges på centrets hjemmeside dagen efter materialet er udsendt til bestyrelsesmedlemmerne jf. dog stk. 1. Stk. 3. Det af bestyrelsen godkendte beslutningsreferat jf. 10, lægges snarest muligt på centrets hjemmeside. 8. Bestyrelsen afholder normalt 3 ordinære møder om året efter en mødeplan, der udarbejdes hvert år til godkendelse på bestyrelsens møde i december. Mødeplanen offentliggøres på centrets hjemmeside. Stk. 2. Ud over de ordinære møder kan formanden indkalde bestyrelsen til ekstraordinære møder, når dette skønnes påkrævet. Stk. 3. Der udarbejdes en rullende etårs arbejdsplan for bestyrelsen, som offentliggøres på centrets hjemmeside. 9. Formanden foranlediger indkaldelse til de ordinære møder mindst 8 dage inden mødets afholdelse. Såfremt særlige grunde gør det påkrævet, kan indkaldelse med kortere varsel finde sted. Stk. 2. Indkaldelsen ledsages af dagsorden samt relevant bilagsmateriale. Dagsorden skal indeholde oplysning om hvilke sager, der vil komme til behandling på mødet. Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer kan kræve punkter optaget på dagsordenen. Punkter, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være sekretariatet i hænde senest 3 uger før mødets afholdelse. 10. Bestyrelsens beslutninger truffet på mødet eller ved skriftlig høring optages i et beslutningsreferat. Stk. 2. Referatet udsendes til medlemmerne på vegne af formanden med en frist på 10 hverdage for indgivelse af kommentarer, og det offentliggøres herefter på centrets hjemmeside. Referatet og de indkomne kommentarer forelægges til endelig godkendelse ved bestyrelsens næste møde. Bestyrelsens opgaver 11. Bestyrelsen rådgiver Centerdirektøren og varetager efter delegation fra Dekanen følgende opgaver: 1. fører tilsyn med den daglige ledelse af S&L inden for rammerne af centrets generelle strategi, 2. behandler beslutninger om S&L s strategi, arbejdsprogram, budget, årsregnskab og årsrapport inden for universitetets rammer og efter oplæg fra Centerdirektøren, 3. foretager løbende opfølgning på S&L s virksomhed efter oplæg fra Centerdirektøren. Stk. 2. Centerbestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Centerdirektøren er tilforordnet bestyrelsen og varetager sekretærfunktionen.

13 3 Ledelse af møderne 12. Formanden leder bestyrelsens møder. Ved formandens forfald fungerer næstformanden som mødeleder. Stk. 2. Formanden træffer bestemmelse i alle spørgsmål vedrørende forhandlingernes ledelse. Stk. 3. Formanden formulerer de forslag, om hvilke der skal stemmes, samt fastlægger afstemningsproceduren. Et medlem kan dog altid forlange, at et af medlemmet selv fremsat og formuleret forslag sættes under afstemning. Mødets afholdelse 13. Formanden konstaterer ved mødets begyndelse, om det er indkaldt med lovligt varsel og lader medlemmernes fremmøde registrere. Stk. 2. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Stk. 3. Beslutning kan kun træffes i sager, som er optaget som selvstændige punkter på dagsordenen. Der kan dog træffes beslutning i hastende sager, selvom disse ikke er på dagsordenen, hvis ingen af de tilstedeværende medlemmer protesterer herimod. 14. Formanden træffer beslutning om indkaldelse af særligt sagkyndige, hvor dette findes af betydning for en sags behandling. Afstemninger 15. Afstemning sker efter formandens bestemmelse ved håndsoprækning eller navneopråb. Stk. 2. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal blandt de tilstedeværende medlemmer, med mindre andet er fastsat i universitetsloven eller i vedtægten. Stk. 3. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Stk. 4. Såfremt et medlem ikke har mulighed for at deltage i et møde, kan der skriftligt meddeles formanden stemmeafgørelse til et specifikt punkt på dagsorden. 16. I særlige tilfælde kan formanden træffe beslutning om, at en sag afgøres ved skriftlig behandling (fx elektronisk). Det tilstræbes at skriftlig behandling sker med mindst 2 hverdages varsel. Medlemmernes deltagelse 17. Er et medlem forhindret i at deltage i bestyrelsens møde, skal afbud meddeles tidligst muligt, ved skriftlig eller telefonisk henvendelse til bestyrelsens sekretær. 18. Et medlem af bestyrelsen er udelukket fra at deltage i forhandlinger og afstemninger i sager, hvori den pågældende har en personlig interesse. Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem har pligt til tidligst muligt at informere bestyrelsen om sin eventuelle inhabilitet, jf. bestemmelserne i forvaltningsloven. Stk. 3. Bestyrelsen træffer endelig afgørelse om et medlems inhabilitet. Fortrolighed 19. Bestyrelsens medlemmer er omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt.

14 Centerbestyrelsens forhold til Centerdirektøren Direktøren sikrer, at bestyrelsen løbende får de oplysninger som skønnes nødvendige for at bestyrelsen har et forsvarligt beslutningsgrundlag Stk. 2. Direktøren skal inddrage bestyrelsen i særlig vidtrækkende eller principielle sager, der må antages at få betydning for centret, dog med undtagelse af rent akademiske sager. Stk. 3. Direktøren inddrager bestyrelsen ved væsentlige ændringer af organisationen. Stk. 4. Direktøren forelægger årligt en status over den aktuelle organisationsplan. Bestyrelsens selvevaluering 21. Bestyrelsen gennemfører én gang årligt en mundtlig selvevaluering under ledelse af formanden. Hovedpunkter fra selvevalueringen gengives i referat af mødet. Stk. 2. Formanden udarbejder forslag til kriterier for selvevalueringen, der fremlægges til bestyrelsens godkendelse. Godkendelse af forretningsorden samt ændringer i denne 22. Forretningsordenen vedtages af bestyrelsen. Forretningsordenen gennemgås årligt med henblik på at sikre, at den altid er tilpasset centrets behov. Godkendt af Centerbestyrelsen den 7. maj 2013

15 Skov & Landskab CB-møde nr. 39, bilag 3b /PHH Udkast til Forretningsorden for Centerbestyrelsen for Det Nationale Center for Skov &, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab) ved Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet I medfør af 76, stk. 2 i Vedtægter for Skov & Landskab fastsættes herved følgende forretningsorden for Centerbestyrelsen. Centerbestyrelsen 1. I henhold til Vedtægt for Københavns Universitet 61, stk. 3 har Skov & Landskab en Centerbestyrelse, der rådgiver Centerdirektøren, og som efter delegation fra Dekanen for Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet træffer beslutning om centrets strategi, arbejdsprogram, budget, årsregnskab og årsberetning. Endvidere udpeger Centerbestyrelsen medlemmer til centrets Rådgivende Udvalg. Stk. 2. Formanden for Centerbestyrelsen udpeges af Dekanen for detdet Natur og Biovidenskabelige Fakultet i samråd med Miljøministeriet. Stk. 3. Næstformanden udpeges af Miljøministeriet i samråd med Dekanen for detdet Natur og Biovidenskabelige Fakultet. Formandens og stedfortræderens opgaver 2. Bestyrelsens formand repræsenterer bestyrelsen udadtil. Formanden skal påse, at de forhold, der kræves i lovgivning, vedtægt og forretningsorden, overholdes. Stk. 2. Formanden er talsmand for bestyrelsen og varetager den løbende kontakt til direktøren mellem bestyrelsesmøderne. Stk. 3. I formandens fravær træder næstformanden i formandens sted. Bestyrelsens medlemmer 3. Bestyrelsens funktionsperiode er 4 år. Funktionsperioden for bestyrelsens studerende er dog 1 år. 4. Senest 4 måneder før udløbet af de udefra kommende medlemmers funktionsperiode fastlægger bestyrelsen en procedure for udpegning af bestyrelsesmedlemmer for den kommende periode. Møder 5. Bestyrelsen udøver sin virksomhed i møder.

16 2 Formateret: Skrifttype: Calibri, 11 pkt Stk. 2. Der skal være størst mulig åbenhed om bestyrelsens arbejde. 6. Bestyrelsesmøderne er offentlige. Sager kan dog behandles for lukkede døre, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt. Alle personsager, sager, hvori indgår oplysninger om kontraktforhandlinger med private eller tilsvarende forhandlinger med offentlige samarbejdspartnere, og sager, der er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt, skal behandles for lukkede døre. 7. Bestyrelsens mødemateriale, herunder dagsordener og referater, gøres offentligt tilgængeligt. Sager, dokumenter eller oplysninger, der er omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt, offentliggøres dog ikke. Sager, der er behandlet bag lukkede døre, kan undtages for offentligheden, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt. Stk. 2. Mødemateriale lægges på centrets hjemmeside dagen efter materialet er udsendt til bestyrelsesmedlemmerne jf. dog stk. 1. Stk. 3. Det, af bestyrelsen, godkendte beslutningsreferat jf. 10, lægges snarest muligt på centrets hjemmeside. 8. Bestyrelsen afholder normalt 3 4 ordinære møder om året efter en mødeplan, der udarbejdes hvert år til godkendelse på bestyrelsens møde i december. Mødeplanen offentliggøres på centrets hjemmeside. Stk. 2. Ud over de ordinære møder kan formanden indkalde bestyrelsen til ekstraordinære møder, når dette skønnes påkrævet. Stk. 3. Der udarbejdes en rullende etårs arbejdsplan for bestyrelsen, som offentliggøres på centrets hjemmeside. 9. Formanden foranlediger indkaldelse til de ordinære møder mindst 8 dage inden mødets afholdelse. Såfremt særlige grunde gør det påkrævet, kan indkaldelse med kortere varsel finde sted. Stk. 2. Indkaldelsen ledsages af dagsorden samt relevant bilagsmateriale. Dagsorden skal indeholde oplysning om hvilke sager, der vil komme til behandling på mødet. Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer kan kræve punkter optaget på dagsordenen. Punkter, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være sekretariatet i hænde senest 3 uger før mødets afholdelse. 10. Bestyrelsens beslutninger truffet på mødet eller ved skriftlig høring optages i et beslutningsreferat. Stk. 2. Referatet udsendes til medlemmerne på vegne af formanden med en frist på 10 hverdage for indgivelse af kommentarer, og det offentliggøres herefter på centrets hjemmeside. Referatet og de indkomne kommentarer forelægges til endelig godkendelse ved bestyrelsens næste møde. Bestyrelsens opgaver 11. Bestyrelsen rådgiver Centerdirektøren og træffervaretager efter delegation fra Dekanen beslutning om følgende forholdopgaver: 1. indstiller ansættelse og afskedigelse af Centerdirektør til Dekanen. Centerdirektøren ansættes af Dekanen efter indstilling fra et ansættelsesudvalg bestående af repræsentanter fra Centerbestyrelsen og med Dekanen som medlem 2. fører tilsyn med den daglige ledelse af S&L 3.1. fastlægger de overordnede retningslinjer for S&L s forskning, struktur og arbejdsvilkår samt godkender forslag vedrørende S&L s strategi, langsigtede virksomhed og udvikling inden for

17 3 Formateret: Skrifttype: Calibri, 11 pkt Det Biovidenskabelige Fakultets og universitetets rammerrammerne af centrets generelle strategi, 4.2. indstiller S&L s budget og årsregnskab til Dekanen efter indstilling fra Centerdirektøren samt godkenderbehandler beslutninger om S&L s strategi, arbejdsprogram, budget, årsregnskab og årsrapport (centerberetning)inden for universitetets rammer og efter indstillingoplæg fra Centerdirektøren, 5. foretager løbende opfølgning på S&L s virksomhed efter oplæg fra Centerdirektøren 6. godkender samarbejdsaftaler, kontrakter m.v., der er af videregående betydning for opfyldelsen af S&L s formål, eller som indebærer væsentlige forpligtelser for S&L efter høring af Dekanen 7. udpeger efter indstilling fra Centerdirektøren medlemmer til centrets rådgivende udvalg 8.3. rådgiver om sikring af kvaliteten af den udførte forskning og af uddannelserne. Stk. 2. Centerbestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Centerdirektøren er tilforordnet bestyrelsen og varetager sekretærfunktionen. Ledelse af møderne 12. Formanden leder bestyrelsens møder. Ved formandens forfald fungerer næstformanden som mødeleder. Stk. 2. Formanden træffer bestemmelse i alle spørgsmål vedrørende forhandlingernes ledelse. Stk. 3. Formanden formulerer de forslag, om hvilke der skal stemmes, samt fastlægger afstemningsproceduren. Et medlem kan dog altid forlange, at et af medlemmet selv fremsat og formuleret forslag sættes under afstemning. Mødets afholdelse 13. Formanden konstaterer ved mødets begyndelse, om det er indkaldt med lovligt varsel og lader medlemmernes fremmøde registrere. Stk. 2. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Stk. 3. Beslutning kan kun træffes i sager, som er optaget som selvstændige punkter på dagsordenen. Der kan dog træffes beslutning i hastende sager, selvom disse ikke er på dagsordenen, hvis ingen af de tilstedeværende medlemmer protesterer herimod. 14. Formanden træffer beslutning om indkaldelse af særligt sagkyndige, hvor dette findes af betydning for en sags behandling. Afstemninger 15. Afstemning sker efter formandens bestemmelse ved håndsoprækning eller navneopråb. Stk. 2. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal blandt de tilstedeværende medlemmer, med mindre andet er fastsat i universitetsloven eller i vedtægten. Stk. 3. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Stk. 4. Såfremt et medlem ikke har mulighed for at deltage i et møde, kan der skriftligt meddeles formanden stemmeafgørelse til et specifikt punkt på dagsorden. 16. I særlige tilfælde kan formanden træffe beslutning om, at en sag afgøres ved skriftlig behandling (fx elektronisk). Det tilstræbes at skriftlig behandling sker med mindst 2 hverdages varsel.

18 4 Formateret: Skrifttype: Calibri, 11 pkt Medlemmernes deltagelse 17. Er et medlem forhindret i at deltage i bestyrelsens møde, skal afbud meddeles tidligst muligt, ved skriftlig eller telefonisk henvendelse til bestyrelsens sekretær. 18. Et medlem af bestyrelsen er udelukket fra at deltage i forhandlinger og afstemninger i sager, hvori den pågældende har en personlig interesse. Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem har pligt til tidligst muligt at informere bestyrelsen om sin eventuelle inhabilitet, jf. bestemmelserne i forvaltningsloven. Stk. 3. Bestyrelsen træffer endelig afgørelse om et medlems inhabilitet. Fortrolighed 19. Bestyrelsens medlemmer er omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt. Centerbestyrelsens forhold til Centerdirektøren 20. Direktøren sikrer, at bestyrelsen løbende får de oplysninger som skønnes nødvendige for at bestyrelsen har et forsvarligt beslutningsgrundlag Stk. 2. Direktøren skal inddrage bestyrelsen i særlig vidtrækkende eller principielle sager, der må antages at få betydning for centret, dog med undtagelse af rent akademiske sager. Stk. 3. Direktøren inddrager bestyrelsen ved væsentlige ændringer af organisationen. Stk. 4. Direktøren forelægger årligt en status over den aktuelle organisationsplan. Økonomi og overordnede planer 21. Centerdirektøren indstiller årligt et budget for det næste år til bestyrelsens godkendelse. Bestyrelsen indstiller herefter budgettet til Dekanen. Stk. 2. Direktøren forlægger hvert kvartal for bestyrelsen en økonomisk kvartalsrapport, hvis nærmere udformning godkendes af bestyrelsen. Stk. 3. Direktøren indstiller årligt regnskabet til bestyrelsens godkendelse. Bestyrelsen indstiller herefter årsregnskabet til Dekanen. Bestyrelsens selvevaluering Bestyrelsen gennemfører én gang årligt en mundtlig selvevaluering under ledelse af formanden. Hovedpunkter fra selvevalueringen gengives i referat af mødet. Stk. 2. Formanden udarbejder forslag til kriterier for selvevalueringen, der fremlægges til bestyrelsens godkendelse. Godkendelse af forretningsorden samt ændringer i denne Forretningsordenen vedtages af bestyrelsen. Forretningsordenen gennemgås årligt med henblik på at sikre, at den altid er tilpasset centrets behov. Godkendt af Centerbestyrelsen den 14. marts maj 2013

19 Skov & Landskab CB møde nr. 39, bilag 3c Forretningsorden for Københavns Universitets bestyrelse I medfør af 16, stk. 2 i vedtægt for Københavns Universitet fastsættes herved følgende forretningsorden for Københavns Universitets bestyrelse. Bestyrelsens konstituering 1. Bestyrelsen vælger blandt de udefra kommende medlemmer en formand og en stedfortræder. Valget sker ved almindeligt stemmeflertal blandt de tilstedeværende medlemmer. Funktionsperioden for formanden og stedfortræderen er 4 år, jf. dog 3, stk. 2. Formandens og stedfortræderens opgaver 2. Bestyrelsens formand repræsenterer bestyrelsen udadtil. Formanden skal påse, at de forhold, der kræves i lovgivning, vedtægt og forretningsorden, overholdes. Stk. 2. Formanden er talsmand for bestyrelsen og varetager den løbende kontakt til rektor mellem bestyrelsesmøderne. Stk. 3. I formandens fravær træder stedfortræderen i formandens sted. Stk. 4. Formanden disponerer over fast ejendom sammen med et medlem af bestyrelsen. Bestyrelsens medlemmer 3. Bestyrelsens funktionsperiode er 4 år. Funktionsperioden for bestyrelsens studerende er dog 2 år. 4. Senest 4 måneder før udløbet af de udefra kommende medlemmers funktionsperiode iværksætter bestyrelsen den i vedtægt for Københavns Universitet fastlagte procedure for udpegning af bestyrelsesmedlemmer for den kommende periode. 5. Et bestyrelsesmedlem kan i bestyrelsens funktionsperiode ikke samtidig bestride poster i udvalg hvis funktion er direkte rådgivning af rektor. Suppleanter 6. Hvis et valgt medlem af bestyrelsen mister sin valgbarhed udtræder medlemmet af bestyrelsen, og suppleanten indtræder i stedet for resten af valgperioden. Stk. 2. Hvis et valgt medlem udtræder i henhold til vedtægt for Københavns Universitet 12, indtræder suppleanten for resten af valgperioden. Stk. 3. Hvis et valgt medlem af bestyrelsen ikke kan deltage i bestyrelsens arbejde i minimum 6 måneder pga. sygdom, barsel, tjenesterejse eller lignende, indtræder suppleanten i fraværsperioden. Stk. 4. Suppleanten indtræder ikke ved et medlems fravær fra et enkelt møde. Møder 7. Bestyrelsen udøver sin virksomhed i møder. Stk. 2. Der skal være størst mulig åbenhed om bestyrelsens arbejde. 8. Bestyrelsesmøderne er offentlige. Sager kan dog behandles for lukkede døre, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt. Alle personsager, sager, hvori indgår oplysninger om kontraktforhandlinger med private eller tilsvarende forhandlinger med offentlige samarbejdspartnere, og sager, der er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt, skal behandles for lukkede døre. Stk. 2. Formanden træffer forud for mødet afgørelse om, hvilke sager, der behandles for lukkede døre. Bestyrelsen kan desuden på mødet træffe afgørelse om, at sager behandles for lukkede døre. Spørgsmål om, hvorvidt en sag giver grundlag for dørlukning skal forhandles for lukkede døre, hvis dette bestemmes af formanden.

20 9. Bestyrelsens mødemateriale, herunder dagsordener og referater, gøres offentligt tilgængeligt. Sager, dokumenter eller oplysninger, der er omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt, offentliggøres dog ikke. Sager, der er behandlet bag lukkede døre, kan undtages for offentligheden, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt. Stk. 2. Mødemateriale lægges på universitetets hjemmeside dagen efter materialet er udsendt til bestyrelsesmedlemmerne jf. dog stk. 1. Stk. 3. Det, af bestyrelsen, godkendte beslutningsreferat jf. 12, lægges snarest muligt på universitetets hjemmeside. Stk. 4. Hvor der er sager på dagsordenen som bestyrelsen vurderer universitetsbefolkningen og/eller omverdenen har særlig interesse for, besluttes det på mødet hvordan der i givet fald skal informeres herom. 10. Bestyrelsen holder mindst 4 ordinære møder om året. Stk. 2. Ud over de ordinære møder kan formanden indkalde bestyrelsen til ekstraordinære møder, når dette skønnes påkrævet. Stk. 3. Der udarbejdes en rullende etårs møde- og arbejdsplan (årshjul) for bestyrelsen. 11. Formanden foranlediger indkaldelse til de ordinære møder mindst 8 dage inden mødets afholdelse. Såfremt særlige grunde gør det påkrævet, kan indkaldelse med kortere varsel finde sted. Stk. 2. Indkaldelsen ledsages af dagsorden samt relevant bilagsmateriale. Dagsorden skal indeholde oplysning om hvilke sager, der vil komme til behandling på mødet. Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer kan kræve punkter optaget på dagsordenen. Punkter, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være formanden i hænde senest 3 uger før mødets afholdelse. 12. Bestyrelsens beslutninger truffet på mødet eller ved skriftlig høring optages i et beslutningsreferat. Stk. 2. Det tilstræbes at udkast til referat sendes til bestyrelsen senest 7 dage efter mødet. Referatet godkendes af bestyrelsen ved skriftlig høring (fx elektronisk). Det tilstræbes, at der foreligger godkendt referat senest 14 dage efter mødet. Stk. 3. Det godkendte referat underskrives af alle bestyrelsens medlemmer på det efterfølgende møde. Bestyrelsens opgaver 13. Bestyrelsen varetager universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og fastlægger de overordnede retningslinjer for dets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling. Stk. 2. Bestyrelsen godkender principperne for institutstrukturen og studienævnsstrukturen forelagt af rektor. Stk. 3. Bestyrelsen forvalter universitetets midler. Stk. 4. Bestyrelsen godkender efter indstilling fra rektor universitetets budget, herunder fordeling af de samlede ressourcer og principperne for ressourcernes anvendelse, og underskriver regnskabet. Stk. 5. Bestyrelsen indgår udviklingskontrakt med ministeren. Stk. 6. Bestyrelsen godkender aftaler om integrering af eksterne enheder på universitetet. Bestyrelsen bemyndiger rektor til at forberede aftaler om integrering af eksterne enheder på universitetet. Stk.7. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor og ansætter og afskediger efter indstilling fra rektor universitetets øvrige øverste ledelse. Stk. 8. Bestyrelsen fastsætter rammerne for rektors daglige ledelse. Stk. 9. Bestyrelsen fastlægger prorektors arbejdsopgaver efter indstilling fra rektor. Ledelse af møderne 14. Formanden leder bestyrelsens møder. Ved formandens forfald fungerer stedfortræderen som mødeleder. Stk. 2. Formanden træffer bestemmelse i alle spørgsmål vedrørende forhandlingernes ledelse. Stk. 3. Formanden formulerer de forslag, om hvilke der skal stemmes, samt fastlægger afstemningsproceduren. Et medlem kan dog altid forlange, at et af medlemmet selv fremsat og formuleret forslag sættes under afstemning.

21 Mødets afholdelse 15. Formanden konstaterer ved mødets begyndelse, om det er indkaldt med lovligt varsel og lader medlemmernes fremmøde registrere. Stk. 2. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Stk. 3. Beslutning kan kun træffes i sager, som er optaget som selvstændige punkter på dagsordenen. Der kan dog træffes beslutning i hastende sager, selvom disse ikke er på dagsordenen hvis ingen af de tilstedeværende medlemmer protesterer herimod. 16. Formanden træffer beslutning om indkaldelse af særligt sagkyndige, hvor dette findes af betydning for en sags behandling. Afstemninger 17. Afstemning sker efter formandens bestemmelse ved håndsoprækning eller navneopråb. Stk. 2. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal blandt de tilstedeværende medlemmer, med mindre andet er fastsat i universitetsloven, vedtægten - eller forretningsordenen for Københavns Universitet. Stk. 3. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Stk. 4. Såfremt et medlem ikke har mulighed for at deltage i et møde, kan der skriftligt meddeles formanden stemmeafgørelse til et specifikt punkt på dagsorden. 18. I særlige tilfælde kan formanden træffe beslutning om, at en sag afgøres ved skriftlig behandling (fx elektronisk). Det tilstræbes at skriftlig behandling sker med mindst 2 hverdages varsel. Medlemmernes deltagelse 19. Er et medlem forhindret i at deltage i bestyrelsens møde, skal afbud meddeles tidligst muligt, ved skriftlig eller telefonisk henvendelse til bestyrelsens sekretær. 20. Et medlem af bestyrelsen er udelukket fra at deltage i forhandlinger og afstemninger i sager, hvori den pågældende har en personlig interesse. Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem har pligt til tidligst muligt at informere bestyrelsen om sin eventuelle inhabilitet jf. bestemmelserne i forvaltningsloven. Stk. 3. Bestyrelsen træffer endelig afgørelse om et medlems inhabilitet. Fortrolighed 21. Bestyrelsens medlemmer er omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt. Bestyrelsens forhold til rektor/direktionen 22. Bestyrelsen fastsætter rammerne for universitetets daglige ledelse, der varetages af rektor. Stk. 2. Direktionen består af rektor, prorektor(er) og universitetsdirektøren. Stk. 3. Bestyrelsen fastsætter retningslinier for forholdet mellem bestyrelsen og direktionen. Stk. 4. Rektor sikrer, at bestyrelsen løbende får de oplysninger som skønnes nødvendige for at bestyrelsen har et forsvarligt beslutningsgrundlag Stk. 5. Rektor skal inddrage bestyrelsen i særlig vidtrækkende eller principielle sager, der må antages at få betydning for Københavns Universitet, dog med undtagelse af rent akademiske sager. Stk. 6. I tilfælde hvor vedtægten giver rektor hjemmel til at udarbejde retningslinier ( 22, stk. 3; 22, stk. 4; 22, stk. 6; 35, stk. 5) orienterer rektor bestyrelsen om disse retningslinier. Endvidere godkender bestyrelsen efter indstilling fra rektor ansættelsespolitik for ledere. Stk. 7. Rektor inddrager bestyrelsen ved væsentlige ændringer af organisationen. Stk. 8. Rektor forelægger årligt en status over den aktuelle organisationsplan. Stk. 9. Rektor, prorektor(er) og universitetsdirektør har ret til at udtale sig på bestyrelsens møder. Økonomi og overordnede planer 23. Rektor indstiller årligt et budget for det næste år til bestyrelsens godkendelse. Rektor forelægger samtidigt en budgetprognose for de efterfølgende to regnskabsår.

22 Stk. 2. Rektor forlægger hvert kvartal for bestyrelsen en kvartalsrapport, der som minimum skal indeholde en resultatopgørelse, en balance, investeringsoversigter, likviditetsoversigter samt relevante nøgletal. Stk. 3. Rektor indstiller årligt regnskabet til bestyrelsens godkendelse. Bestyrelsens selvevaluering 24. Bestyrelsen gennemfører én gang årligt en mundtlig eller en skriftlig selvevaluering under ledelse af formanden. Hovedpunkter fra selvevalueringen gengives i referat af mødet. Stk. 2. Formanden, eller et til to bestyrelsesmedlemmer udpeget af bestyrelsen, udarbejder forslag til kriterier for selvevalueringen, der fremlægges til bestyrelsens godkendelse. Godkendelse af forretningsorden samt ændringer i denne 25. Forretningsordenen vedtages af bestyrelsen. Forretningsordenen gennemgås årligt med henblik på at sikre, at den altid er tilpasset universitetets behov. Godkendt af bestyrelsen den 4. december 2012

23 Skov & Landskab Centerbestyrelsen /pbo MATERIALE TIL MØDE I CENTERBESTYRELSEN Mødenr. og dato maj 2013 Dagsordenspunkt 4. Godkendelse af regnskab 2012 Type Orienteringspunkt Sagsfremstilling Den samlede omsætning for Skov & Landskab steg med cirka 3,5 procent fra 2011 til 2012, mens de samlede udgifter kun steg med cirka 1,5 procent i samme periode, hvilket resulterede i et overskud for 2012 på knap 3,8 mio.kr. Stigningen i udgifterne stammer fra en stigning i lønningerne, mens der var et fald i de øvrige driftsudgifter. Taget i betragtning, at centret i 2012 var under fusion med det tidligere Institut for Geografi og Geologi, anses resultatet for værende tilfredsstillende. I relation til resultatkontrakten med Miljøministeriet var der forventet en samlet aktivitet i relation til resultatkontraktens indsatsområder på 82,7 mio.kr. Der blev i 2012 udført arbejder med relation til indsatsområderne på 91,4 mio.kr. Indstilling Det indstilles, at Centerbestyrelsen godkender Regnskab Bilag 4a: Regnskab 2012.

24 CB-møde nr. 39, bilag 4a 25. april 2013/pbo Regnskab Årets resultat Centrets faglige aktiviteter i 2012 var samlet i det tidligere Center Skov & Landskab, der til og med 2012 var et selvstændigt institut. I forbindelse med fusionen mellem størstedelen af Skov & Landskab og Institut for Geografi og Geologi til Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN), der i økonomisk henseende blev effektueret pr , er afdelingen for Økonomi, Politik og Driftsplanlægning (ca. 20 % af Skov & Landskab) overført til Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO). Regnskabet for 2012 dækker det tidligere Skov & Landskab. De samlede indtægter udgjorde 213,4 mio.kr. i 2012, mens de samlede udgifter beløb sig til 209,7 mio.kr., hvilket resulterede i et overskud på knap 3,8 mio. kr., jf. tabel 1. Tabel 1 Resultatopgørelse mio.kr Indtægter Finanslovsbevilling (Kbh.universitet) 71,6 68,3 67,5 Eksterne indtægter 122,5 137,8 146,0 Indtægter i alt 194,1 206,0 213,4 Udgifter Lønninger 139,1 145,6 149,5 Øvrig drift 51,5 60,8 60,2 Udgifter i alt 190,7 206,4 209,7 Årets resultat 3,5-0,4 3,8 Anm.: Bemærk afrundingsdifference. Det samlede årsværksforbrug steg fra 296,0 årsværk i 2012 til 298,2 årsværk i 2013 svarende til en stigning på 0,7 procent. Stigningen i det samlede årsværksforbrug dækker over en stigning i det faglige årsværksforbrug (VIP og TAP-FU) på knap 2½ procent til 219,1 årsværk i Ud af det samlede årsværksforbrug i 2012 vedrører 15,0 årsværk løst ansat personale. Set i lyset af, at arbejdet i 2012 var præget af fissioner og fusioner, vurderes årets resultat for værende tilfredsstilende.

25 2. Resultatkontrakten med Miljøministeriet Det faglige indhold i resultatkontrakten med Miljøministeriet er fordelt på seks indsatsområder. Til disse indsatsområder er der knyttet en forventet ressourceindsats, som viser summen af de forventede udgifter på de forskellige projekter, der knytter sig til resultatkontraktens indsatsområder. For 2012 var der, jf. tabel 2, forventet, at der skulle udføres opgaver med relation til resultatkontraktens indsatsområder svarende til en samlet udgiftssum på 82,7 mio.kr. Tabel 2 Ressourceanvendelse i relation til resultatkontrakten med Miljøministeriet i mio.kr. Budget Regnskab Biomasse og bioenergi 12,8 12,6 Friluftsliv og sundhed 3,4 2,9 Landskab og byer 28,9 32,5 Skov og økologi 26,8 30,9 Udviklings- og miljøstudier 2,7 3,5 Økonomi, politik og planlægning 8,1 9,1 I alt 82,7 91,4 Anm.: Udgifterne er inkl. en forholdsmæssig andel af centrets fællesudgifter. De realiserede udgifter i relation til resultatkontraktens indsatsområder beløb sig til 91,4 mio.kr., hvilket er ca. 10 % mere end forventet ved årets start. Stigningen skal blandt andet ses i lyset af, at det er lykkedes at hente flere projekter / midler hjem end forventet, herunder vedrørende ph.d.-studerende med relation til indsatsområderne i resultatkontrakten. Udviklingen anses for værende tilfredsstillende; men aktivitetsniveauet forventes ikke at kunne fortsætte på samme høje niveau i de kommende år, bl.a. på grund af udløb af relevante tilskudsordninger.

26 Skov & Landskab Centerbestyrelsen /pbo MATERIALE TIL MØDE I CENTERBESTYRELSEN Mødenr. og dato maj 2013 Dagsordenspunkt 5. Budget 2013 Type Beslutnings- og orienteringspunkt Sagsfremstilling Centrets faglige og økonomiske aktiviteter er i forlængelse af fissionerne og fusionerne på det Natur- og Biovidenskabelige fakultet pr. 1. januar 2013 fordelt på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. Budgetlægningen for Skov & Landskab på tværs af de to institutter er endnu ikke fastlagt endeligt. Det forventes, at den samlede økonomiske aktivitet i relation til centret i 2013 vil beløb sig til mio.kr. i alt, hvilket ligger på niveau med aktiviteten i I relation til resultatkontrakten med Miljøministeriet forventes aktivitetsniveauet i 2013 at falde lidt i forhold til 2012, som var præget af flere ekstraordinære opgaver og derfor lå på et højere niveau end forventet. Hertil kommer udløb af relevante tilskudsordninger inden for fagområdet. Fordelingen af den økonomiske aktivitet på de seks indsatsområder forventes kun at forskyde sig marginalt i 2013 set i forhold til Jf. bilag 5b er der i perioden 1. januar til midt april indgået kontrakter for en samlet sum på ca. 132 mio.kr. Da kontrakterne ofte er flerårige, kan den angivne sum ikke direkte relateres til budgettet for Indstilling Det indstilles, at Centerbestyrelsen godkender budgettet. Bilag 5a: Budget b: Oversigt over kontrakter indgået i 2013.

27 CB-møde nr. 39, bilag 5a 25. april 2013 / pbo Budget Centerbudget 2013 Centrets faglige aktiviteter omfatter de aktiviteter, der i 2012 var samlet i det tidligere Center for Skov & Landskab. I forbindelse med fusionen mellem størstedelen af Skov & Landskab og Institut for Geografi og Geologi til Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN), der i økonomisk henseende blev effektueret pr , er afdelingen for Økonomi, Politik og Driftsplanlægning (ca. 20 % af Skov & Landskab) overført til Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO). De økonomiske aktiviteter for 2013 og frem vil således spænde over relevante dele af de to institutters respektive økonomier. De to institutter har endnu ikke afsluttet tilrettelæggelsen og afgrænsningen af den fælles budgettering og regnskabsaflæggelse for Skov & Landskab, hvorfor de efterfølgende tal alene er udtryk for Sekretariatets forventninger til Det samlede økonomiske omfang af aktiviteterne i relation til centret forventes at ligge på niveau med 2012 og udgøre mio.kr. i 2013, hvoraf cirka en tredjedel forventes finansieret via finanslovsbevillingen fra Københavns Universitet, jf. tabel 1. Tabel 1: Aktiviteternes økonomiske omfang 2013 (skøn) mio.kr. IFRO IGN I alt Indtægter Finanslovbevilling Eksterne indtægter Indtægter i alt Udgifter Heraf lønninger Resultatkontrakten med Miljøministeriet Tabel 2, på næste side, viser omfanget af de økonomiske aktiviteter i relation til resultatkontraktens indsatsområder. Den samlede økonomiske aktivitet er opgjort som de direkte udgifter på projekter med relation til resultatkontraktens indsatsområder tillagt en andel af administrationsomkostningerne.

28 Det forventes, at det samlede økonomiske omfang for 2013 i relation til resultatkontraktens indsatsområder vil ligge lidt lavere end det realiserede omfang i 2012, jf. tabel 2. Dels fordi 2012 var præget af flere ekstraordinære opgaver og derfor lå på et højere niveau end forventet, dels på grund af udløb af relevante tilskudsordninger inden for fagområdet. Tabel 2: Forventet forbrug på indsatsområderne i resultatkontrakten med Miljøministeriet 2013 (skøn) mio.kr Budget 2012 Regnskab 2013 Budget Biomasse og bioenergi 12,8 12,6 12 Friluftsliv og sundhed 3,4 2,9 4 Landskab og byer 28,9 32,5 30 Skov og økologi 26,8 30,9 28 Udviklings- og miljøstudier 2,7 3,5 3 Økonomi, politik og planlægning 8,1 9,1 8 I alt 82,7 91,4 85 Anm.: De anførte udgifter er direkte udgifter plus andel af fællesudgifterne på de to institutter. 3. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Til bestyrelsens orientering vedlægges det seneste budget for IGN som bilag 1. Instituttet er i forlængelse af fusionen ved at gennemgå såvel projektbudgetter som de samlede budgetter for de nydannede sektioner. Det samlede budget er derfor forbundet med en vis usikkerhed, men det forventes, at instituttet kommer ud af 2013 med et mindre overskud, jf. bilag 1.

29 BILAG 1 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning - Budget Q1 Sektioner Skovskole n Skov, natur og biomasse Landskab s- arkitektur og planlægni ng Sustainability Science Center Geologi Geografi Tekniske poster, afrund. m.v. Faglige sektioner i alt Sekretaria t kr. Grand total Indtægter 0 Myndighedsbetjening STÅ-bevilling (inkl. færdiggørelse) ph.d.-bevilling (skønnet) 2) 3) Øremærket Basisbevilling (Strategisk pulje) 1) Sektionsramme Eksterne bevillinger og salg (VT10-60) overhead på VT50/ Indtægter i alt Udgifter Lønninger Øvrig drift I alt Årets resultat før bidrag til fællesfunkt Fællesfunktioner (nedskrivning af ramme via art IGN Prioriteringspulje Årets resultat efter bidrag til fællesfunkt Noter: 1) Inkl. kapitaltilskud i 2013 på 2,2 mio.kr. 2) Inkl. afløb på LIFE-ph.d. i ) Fakultet har ændret opgørelsesperioden til kalenderåret. Der er i den forbindelse givet 1,6 mio.kr. i finanslovsbevilling til 4 ph.d.'ere, som ellers ikke ville blive honoreret. 23. april 2013 / pbo

30 CB møde nr. 39, bilag 5b Oversigt over kontrakter indgået i 2013 i IGN Status Afslag Bevilget Videre til 2. runde Venteliste Afdeling for Skov, Natur og Biomasse Nr. Ansøger Projektleder Område Status Bevillingsgiver Titel HNJ ISM SKK/MOI Henning Jørgensen 4 Bevilget Inge Stupak Møller 3 Bevilget Morten Ingerslev/Simon Skov 3+4 Bevilget RMB Rita Buttenschøn Bevilget KRR/JBL VKJ IKS Ministerier og styrelser Ministerier og styrelser Karsten Raulund Rasmussen Bevilget Privat fond Vivian Kvist Johannsen Bevilget Budget total i Kr. Budget Institut Medfinan siering Institut Deltagelse i IEA Bioenergy Task 39 og IEA samarbejde om bæredygtig biomasse til energimarkedet - Task 43 og Ministerier og styrelser Green Christmas Kommuner - regioner Vildmosen Ecological restoration of upper river Øle Å and nearby landscapes, Bornholm, Denmark kr Ministerier og styrelser Inger Kappel Schmidt Bevilget Privat fond Konkrete opgørelser og erfaringer fra 30 års skovrejsning - med fokus på lokalitet, træart og vækst kr kr kr Workshop og formidling om hedernes økologi og pleje kr kr Delsum kr kr kr Lars Damkilde, 34.1 LGT AAU 4 Venteliste Privat fond Royal Termo Træ

31 34.5 LV DTU, Kim Pilegaard 4 Venteliste SBAR Søren Barsberg 4 Venteliste MVOP Forskningsråd - Frie Ministerier og styrelser Mette Venås Overballe- Petersen 4 Venteliste Privat fond PGU/LV Kris Verheyen 3 Venteliste Privat fond PGU/LV Bio,KU, Rasmus Kjøller 3 Venteliste SBAR Søren Barsberg 4 Venteliste Forskningsråd - Frie Forskningsråd - Frie Disentangling the "black box" of ecosystem carbon sequestration: Application of novel isotope laser spectroscopy Antioxidant Biomaterials for Increasing the Lifetime of Industrial Important Lipid Products Ansøgning om midler til forskningsprojekt om betydningen af historisk drift for en langsigtet bevaring af bøgeskoven Nitrogen cycling and nitrogen sequestration in temperate forest edges Interactions between mycorrhizal and saprotrophic fungi FLF - Functionalized Lubricant Filters with Antioxidant Effect from Renewable Plant Waste Products HNR IKS Hanne Nina Rasmussen 4 Venteliste Privat fond Inger Kappel Schmidt 3 Venteliste Privat fond Undersøgelse af plagiotropisme i nåletræer til brug for bedre vegetativ formering Naturlig skovudvikling i Danmark ANRS Sanadi R Anand 4 Venteliste Privat fond PGU Per Gundersen 3 Venteliste Forskningsråd - Frie Sustainable, non-toxic and Formaldehyde free adhesive for wood based panels DNMARK: Danish Nitrogen Mitigation Asessment: Research and Know-how for a sustainable, low-nitrogen food production SKK/MOI Morten Ingerslev/Simon Skov 3+4 Venteliste Ministerier og styrelser Ash from biofuel in energy plants back to the forest and field; Ecotoxicological consequences; ASHBACK

32 34.30 PGU Per Gundersen 3 Venteliste Privat fond PAM Palle Madsen 3 Venteliste Privat fond Stofkredsløb i skovøkosystemer: Kulstof - kvælstof interaktion i jordens organiske stof Bornholmsk udstillingsvindue for fuld bæredygtighed - et pilotprojekt for integreret vildt-, skov- og naturforvaltning i økonomisk og økologisk balance VKJ Vivian Kvist Johannsen 4 Venteliste Privat fond Kortlægning af skovenes diversitet fra satelitbilleder ANRS Anand Sanadi R. 4 Venteliste Grundforskning, RTI, HTF Sustainable, non-toxic and formaldehyde-free adhesives for wood-based panels ANRS Anand Sanadi R. 4 Venteliste EU HNJ Henning Jørgensen 4 Venteliste Forskningsråd - Frie Towards Low-Cost and Disposable Flexible Electronics and Smart Paper Applications Based on Functionalization of Self-Assembled Nanocellulose ,26* ,04 AlgaeFUNG: Mobilization of nutrients from microalgae using rationally selected fungal cell factories IKS Inger Kappel Schmidt 3 Venteliste Forskningsråd - Frie Management of semi-natural ecosystem-environmental measures and fuel for energy Afsendt 1 Jens-Peter Lillesø Jens-Peter Lillesø Venteliste Andre Climate smart tree sourcing in East Africa kr kr Afsendt 2 Erik Dahl Kjær Erik Dahl Kjær Venteliste Ministerier og styrelser Opsporing af sunde ask kr kr kr Afsendt 3 Jens-Peter Lillesø Jens-Peter Lillesø Venteliste Andre Testing an alternative input supply system through a randomized experiment with tree nursery entrepreneurs in East Africa kr kr EDK Erik Dahl Kjær Venteliste Privat fond Trees for the future forests kr kr FORSEA: Forests for the Baltic PGU Per Gundersen Venteliste EU Sea kr ** kr

33 234.8 UBN/HPR IKS IKS IKS Delsum VKJ Ulrik Bräuner Nielsen Venteliste Ministerier og styrelser Inger Kappel Schmidt Venteliste Privat fond Inger Kappel Schmidt Venteliste Privat fond Inger Kappel Schmidt Venteliste Privat fond Vivian Kvist Johannsen Afslag Ministerier og styrelser Økologisk produktion af juletræer (Organic Christmas Tree Production - ORGTREE) kr Nørholm Hede - naturlig succession og vildtgræsning i naturplejen? kr kr kr Støtte til international workshop for forskere og praktikere, der beskæftiger sig med forvaltning og pleje af heder Støtte til international workshop for forskere og praktikere, der beskæftiger sig med forvaltning og pleje af heder Biomass to energy - Analysis of environmental and climate effects of producing and using biomass for electricity, heat and transportation in denmark kr kr kr kr kr kr kr kr Delsum kr kr *Summen er omregnet fra Euro. Det samlede budget er , Instituttets budget er , instituttets medfinansiering er **Summen er omregnet fra Euro. Det samlede budget er kr kr kr Afdeling for Landskabsarkitektur og Planlægning Nr. Ansøger Projektleder Område Status Bevillingsgiver Titel Budget total i Kr. CHLI / BELA Bevilget EU SEEDS kr Budget Institut Medfinans iering Institut , 50 CCK CCK Bevilget Universiteter SUFAEL kr kr Ministerier og TODA TODA Bevilget styrelser GLERUP Videnkuppn kr UKS UKS Bevilget Privat fond E-BIC kr

34 EMBRA EMBRA Bevilget BELA BELA Bevilget MBJ MBJ Bevilget Ministerier og styrelser Bygningskultur 2015 kr Organisation/foreni ng Flydende badepavillon kr kr 0 Kommuner - regioner UHI-fase 2 kr UKS UKS Bevilget Privat fond Helseskoven i Arboretet kr kr 0 UKS UKS Bevilget Privat fond Helseskoven i Arboretet kr kr 0 kr 0 Ministerier og JLS JLS Bevilget styrelser Videnkupon Drænskærer kr kr 0 UKS UKS Bevilget Soldaterprojekt UKS UKS Bevilget Privat fond Helseskoven i Arboretet kr BELA BELA Bevilget Ph.d. Anne Margrethe Wagner AMDJ AMDJ Bevilget Virksomheder SCAN GREEN kr AMDJ AMDJ Bevilget Virksomheder FESCUE GREEN kr TODA TODA/JLS Bevilget Andre Projektoptimering kr kr 0 UKS UKS Bevilget Privat fond Helseskoven i Arboretet kr UKS UKS Bevilget Privat fond NEST (Nacadia Effekt Studie) kr kr CCK CCK Bevilget Universiteter ph.d.urban Green Space Management (Zanariah Jasmani) kr MBJ MBJ Bevilget Ministerier og styrelser Grøn Gentagelse - Klimaskærm Folehaven kr Vibeke Vibeke Aftale mellem KFT og KU om 1 Nellemann Nellemann Bevilget Andre opgaver i KFT Forum 2012 kr kr kr 0 2 Dorthe Hedensted Lund Dorthe Hedensted Lund Bevilget Andre Klimatilpasning i danske kommuner-fase 3. Undersøgelse af borgernes holdninger og praksisser kr kr kr 0 3 Gertrud Jørgensen Anne Tietjen Bevilget 4 Hanne Tanvig Hanne Tanvig Bevilget Center for Strategisk 5 Byforskning Niels Boje Groth Bevilget Organisation/foreni ng Ministerier og styrelser Organisation/foreni ng Udvikling af stedbundne potentialer: En ny tilgang til strategisk planlægning i Danmarks yderområder kr kr kr 0 Tiltrækning af beboere til udkantssamfund - anvendelse og virkning af forskellige metoder kr kr kr 0 Mindre stationsbyers transformation kr kr kr 0

35 Delsum Karina Sehested Karina Sehested Bevilget Andre Goal conflicts in compact cities kr kr kr 0 Christian Planning for energy efficient Fertner Christian Fertner Bevilget EU cities kr kr kr 0 Dansk Cyklistforbund m.fl. Fra S&L: Berit Kaae & Panorama cycling - Cykel- og Hans Skov Berit Kaae (SLdel) Ministerier og naturoplevelser som reason to Petersen Bevilget styrelser go kr kr kr. 0 Bikeability: Opfølgning af ved Vestvolden Hans Skov- Petersen Bevilget Tommy Dalgård, AAU Henrik Vejre Bevilget Frank Frank Søndergaard Søndergaard Jensen Jensen Bevilget 11 Hanne Tanvig Hanne Tanvig Bevilget Andre MBJ MBJ Bevilget Organisation/foreni ng Cykelsti ved Vestvolden kr kr kr 0 Forskningsråd - Strategiske Danish Nitrogen Mitigation Assessment kr kr kr Ministerier og styrelser Friluftsliv og velfærd kr kr kr. 0 Fra småprojekter til Ministerier og styrelser strategisk udvikling kr kr kr 0 kr kr kr Water resilient green cities for Africa Delsum kr 0 kr 0 Ministerier og PKR CPK Afslag styrelser Kirkegårdens kapacitet Edible Cities - Developing 4 Henrik Vejre Henrik Vejre Afslag Andre Sustainable Urban Agriculture kr kr Sandra Gentin Sandra Gentin Afslag Andre Non-use of nature areas and urban green speces in Denmark kr kr Frank Søndergaard Jensen Frank Søndergaard Jensen Afslag Erling Andersen Erling Andersen Afslag Ministerier og styrelser Publikum på Vestamager kr kr kr. 0 Ministerier og Establishing and testing farmlevel styrelser indicators kr kr kr Delsum kr kr kr

36 IFRO Seks af IFROs projektansøgninger til KU s pulje 2016 til tværvidenskabelig forskning er nu endeligt blevet tildelt midler fra KU s pulje. Det drejer sig om følgende projekter: o Governing Obesity (v. professor Lotte Holm og professor Peter Sandøe) o Precise Genetic Engineering (v. Peter Sandøe) o UC-CARE (University of Copenhagen Research Centre for Control of Antibiotic Resistance) (v. lektor Jørgen Dejgård Jensen) o Global genes, local concerns: Legal, Ethical and Scientific Challenges in Cross-National Biobanking and Translational Exploitation (v. professor Peter Sandøe) o Changing Disasters Understanding Societies through Disasters (v. professor John Rand) o Plants for a Changing World (v. professor Bo Jellesmark Thorsen) Det blev til i alt 13 mio. kr. fordelt på de seks projekter, og instituttet er dermed det institut på SCIENCE, som er med i flest projekter. Delsum Det Nationale Center for Skov & Landskab samlet Bevillinger i alt I alt Brutto bevilling total i kr ,00 kr.

37 Skov & Landskab Centerbestyrelsen /PHH MATERIALE TIL MØDE I CENTERBESTYRELSEN Mødenr. og dato maj 2013 Dagsordenspunkt 6. Godkendelse af Centerberetning 2012 Type Beslutningspunkt Sagsfremstilling Centerberetningen har frem til og med 2011 været udarbejdet som en afrapportering af de faglige og økonomiske resultater på det tidligere Center for Skov & Landskab i relation til de vigtigste eksterne interessenter: Uddannelsesministeriet, Undervisningsministeriet, Miljøministeriet og Udenrigsministeriet samt til Det Biovidenskabelige Fakultet på KU. Beretningen blev udarbejdet inden for rammerne af Økonomistyrelsens vejledning for årsrapportering samt supplerende vejledningsmateriale fra interessenterne. Fra 2012 er centret etableret som et tværgående center mellem de to institutter: Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning samt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, og den årlige afrapportering kan hermed målrettes mod de ønsker og krav, som dels er formuleret af centrets brugere repræsenteret ved Centerbestyrelsen og dels af Miljøministeriet som hovedinteressenten på myndighedssiden. På denne baggrund er der efter aftale med bestyrelsesformanden udarbejdet vedlagte forslag til Centerberetning Forslaget indebærer en forenkling af såvel den faglige som den økonomiske afrapportering, idet væsentlige dele af den tidligere afrapportering nu foregår fra de deltagende institutter. Forslaget inddrager samtidig Centerbestyrelsens tidligere fremsatte ønske om at belyse centrets arbejde gennem konkrete eksempler og case stories. Indstilling Det indstilles, at Centerbestyrelsen drøfter beretningen og bemyndiger Centerdirektøren til at inddrage bemærkningerne samt færdiggøre og publicere Centerberetning Bilag 6a Udkast til Centerberetning 2012

38 CB-møde nr. 39, bilag 6a Centerberetning 2012 det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet

39 Kolofon Titel Centerberetning 2012 Udgiver Skov & Landskab Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Ansvarshavende redaktør Niels Elers Koch Redaktør Kitt Vium Bjørn og Poul Hjorth Hansen Layout og dtp Karin Kristensen Forsidefoto Landskabsarkitektstuderende i Universitetshaven på Bülowsvej Lennart Søgård-Høyer, ISBN Publicering Centerberetning 2012 udgives alene som en netpublikation og kan læses på Side 2 Skov & Landskabs Centerberetning 2012

40 Indhold Indhold 3 1. Beretning Præsentation af Skov & Landskab Centerbestyrelsens arbejde Udvalgte resultater i Forventninger til det kommende år 7 2. Målrapportering Udviklingsmål Leverancer til Miljøministeriet Regnskab Årets resultat Personaleressourcer Resultatkontrakten med Miljøministeriet Kunderne 13 Bilagsoversigt 14 Skov & Landskabs Centerberetning 2012 Side 3

41 1. Beretning 1.1 Præsentation af Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab) Centrets tilhørsforhold Som et led i en større organisatorisk omlægning på Københavns Universitet fusionerede størstedelen af Det Biovidenskabelige Fakultet med Det Naturvidenskabelige Fakultet pr. 1. januar 2012 under navnet Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE). Samtidig blev det besluttet at sammenlægge de tidligere institutter Institut for Geografi og Geologi samt størstedelen af Skov & Landskab til et nyt Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN), mens de resterende ca. 20 % af Skov & Landskab (afdelingen for økonomi, politik og driftsplanlægning) blev lagt sammen med Fødevareøkonomisk Institut til Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO). De myndighedsrettede aktiviteter, som det tidligere institut Skov & Landskab hidtil har varetaget primært i relation til Miljøministeriet, vil fremover blive varetaget i regi af det nye center Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab), jf. nedenstående boks. Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab) Skov & Landskab er et nationalt center for forskning, uddannelse og rådgivning i skov og skovprodukter, landskabsarkitektur og landskabsforvaltning samt byplanlægning og bydesign. Skov & Landskab går på tværs af institutterne Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. Skov & Landskab har egen bestyrelse, der repræsenterer aftagere, interessenter og medarbejdere. Året 2012 har været et overgangsår, hvor den nye organisation gradvis er blevet implementeret med henblik på ikrafttræden fra januar Centerbestyrelsen for det tidligere institut Skov & Landskab er i denne sammenhæng overgået til at være centerbestyrelse for Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning. Side 4 Skov & Landskabs Centerberetning 2012

42 1.2 Centerbestyrelsens arbejde Centerbestyrelsen Medlemmer af Centerbestyrelsen er vist i tabel 1.1. Bestyrelsen har i 2012 afholdt 3 møder, hvor man har behandlet og godkendt arbejdsprogram inkl. udviklingsmål og budget for 2013, samt centerberetningen for Tabel 1.1: Centerbestyrelsens medlemmer i Leo Bjørnskov (formand) Vicedirektør Agnete Thomsen (næstformand) / Vicedirektør Helle Pilsgaard (fra 1. juli) Direktør Jens Kr. Poulsen Adm. dir. Carsten With Thygesen Direktør Jan Eriksen Landskabsarkitekt Torben Schønherr Kontorchef Lene Holm Kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Prodekan Grethe Bertelsen (observatør) Seniorforsker Frank Søndergaard Jensen Uddannelses- og erhvervsvejleder Arne Hebbelstrup Seniorforsker Ida Theilade (observatør) Studerende Line Hindborg Studerende Magnus Østergaard Knudsen Studerende Astrid Jakobsen Kirk / Studerende Jonas Petersen (fra 13. dec.) Skov- og Naturstyrelsen Stiftelsen Sorø Akademi HedeDanmark a/s Friluftsrådet Schønherr A/S Odense Kommune Naturstyrelsen SCIENCE Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab Nature Management Skov- og landskabsingeniør Landskabsarkitektur Naturressourcer Centerbestyrelsens møder Bestyrelsen har i 2012 været en vigtig sparringspartner i drøftelserne af de nye arbejdsrutiner og eksterne samarbejdsrelationer, som skal implementeres, for at det nye tværgående center fortsat kan levere myndighedsbetjening på mindst samme kvalitetsniveau som tidligere. Centerbestyrelsens møder 2012 Vigtige emner: 24. april: Godkendelse af Regnskab 2011 Budget 2012 Godkendelse af Centerberetning 2011 Temadrøftelse: Fusionsprocessen status og fremadrettet 25. sept.: Opfølgning på Budget 2012 Temadrøftelse: Fusionsprocessen status og fremadrettet Temadrøftelse: Centerbestyrelsens fremtidige rolle Drøftelse af Vedtægter for Skov & Landskab Udkast til Udviklingsmål dec.: Drøftelse med dekan John Renner Hansen Status for opfølgning på resultatkontrakten med Miljøministeriet Temadrøftelse: Fusionsprocessen status og fremadrettet Udkast til Budget 2013 Udviklingsmål 2013 Skov & Landskabs Centerberetning 2012 Side 5

43 1.3 Udvalgte resultater i 2012 Centrets arbejde i 2012 har på det administrative område været præget af den igangværende fusions- og omstillingsproces, idet det samtidig har været muligt at gennemføre de faglige og myndighedsrettede aktiviteter i henhold til planerne. Dette arbejde er nedenfor belyst gennem en række eksempler, der afspejler bredden i centrets arbejdsområde. a. Investeringer i byliv øger huspriser Parker og bynære naturarealer inden for en gangafstand på 500 meter øger husets værdi. For hver 10 hektar af disse arealer stiger prisen med op til 10 procent. Det viser projektet Gevinster ved investeringer i byliv, som er finansieret af Miljøministeriet, en række kommuner og Region Hovedstaden. Læs mere b. Varierende betalingsvillighed for økosystemydelser fra skovene Foreløbige forskningsresultater viser, at danske skovejere er villige til at gavne biodiversiteten, og at befolkningen gerne betaler for f.eks. øget produktion af rent grundvand under skovene. Til gengæld er skovejerne ikke interesseret i at øge adgangen til deres skov. Og de besøgende har ringe lyst til at betale for denne ekstra økosystemydelse. Læs mere c. Termisk ukrudtsbekæmpelse virker på belægninger Siden 1990 erne har alle offentlige arealforvaltere arbejdet på at erstatte sprøjtning af ukrudt med andre metoder. Skov & Landskab har løbende bidraget med udvikling af metoder og strategier. Senest har et ph.d.-projekt vist, at selv det mere genstridige ukrudt kan bekæmpes tilfredsstillende ved hjælp af varme. Læs mere d. Grønne områder påvirker trivsel og sundhed positivt Tre aktuelle projekter understøtter, at grønne områder har positiv effekt på folks velbefindende. Voldsramte kvinder kan have glæde af særligt indrettede haver ved krisecentre, udemiljøet ved virksomheder spiller en vigtig rolle for medarbejdernes trivsel, og lommeparker giver mulighed for en afstressende pause i den tætte by. Læs mere e. Kommunerne savner viden og penge til klimatilpasning Både politikere og medarbejdere peger på mangel på ressourcer som den største barriere for klimatilpasning. Potentialet for samarbejdet er stort, både internt og med andre kommuner, men udnyttes langt fra altid. Grundejerne mener, at de selv skal være med til at forebygge oversvømmelser, men hovedansvaret ligger hos myndighederne. Læs mere f. Nye redskaber styrker integreret planlægning på regionalt niveau Regional planlægning møder flere og flere krav om at være med til at sikre udvikling på tværs af sektorer og bidrage til at håndtere f.eks. klimaændringer. I et europæisk projekt har Skov & Landskab været med til at udvikle redskaber, der kan styrke en integreret strategisk planlægning på regionalt niveau. Læs mere Side 6 Skov & Landskabs Centerberetning 2012

44 g. Gener hos sunde træer skal redde ask Svampesygdommen asketoptørre giver store skader på asketræer over hele Europa. Kun få træer er modstandsdygtige, formodentlig fordi de aktivt kan begrænse svampens vækst. En genetisk kortlægning skal vise, hvilke gener der er afgørende. Samtidig udvælges sunde træer i skovene til høst af frø og produktion af sunde kloner af asketræer. Læs mere h. Ny skov binder også kulstof i jorden Ny skov på landbrugsjord binder også kulstof i jorden. Det viser Skov & Landskabs mangeårige undersøgelser i Vestskoven, som er en unik platform for undersøgelser af skovrejsningens effekter på miljøet. Vi har både fået viden om størrelsen på kvælstofoptaget i to almindelige træarter som eg og rødgran og om, hvornår ændringerne i jordens kulstofpulje indtræffer. Læs mere i. Forbehandling er lige så vigtig som maling af træ Forbehandling af træet er mindst lige så vigtig som malingen, viser Skov & Landskabs forsøg. Man får det optimale resultat ved at forbehandle og male i samme arbejdsgang. F.eks. holder et bræt, der har siddet ude i seks år, lige så godt som frisk træ, hvis man høvler 1 mm af og maler træet med det samme. Læs mere j. Produktionen af biomasse kan øges Skov & Landskabs forskning i biomasse viser, at produktionen kan øges med 10 mio. tons årligt, uden at det går ud over produktionen af foder og fødevarer. Desuden er der fokus på, hvordan man bedst muligt tager hensyn til miljøet. Læs mere 1.4 Forventninger til det kommende år Fusion Vedtægter for S&L Arbejdet med implementering af fusionen på såvel fakultets- som på institutniveau er forløbet planmæssigt i 2012, og principperne for de vigtigste organisatoriske elementer, bl.a. sektioner, forskergrupper, undervisningsstruktur, ledelsesteam og sekretariatsbetjening, er blevet fastlagt på de deltagende institutter. Organisationsudviklingen fortsætter i 2013 med særlig fokus på at skabe velfungerende sektioner, forskergrupper og sekretariatsfunktioner. Sideløbende med udviklingen af institutstrukturen skal principperne for det tværgående centersamarbejde i Skov & Landskab fastlægges inden for rammerne af centrets nye vedtægter, hvoraf især kan nævnes: 8, stk. 1 S&L får stillet ressourcer til rådighed af de deltagende institutter til at opfylde centrets forpligtelser, jf. stk. 2 8, stk. 2 De deltagende institutter stiller årligt forslag til arbejdsprogram og budget for center- aktiviteter til centerlederen og opgør aktiviteterne ved årets slutning til brug for års- rapport og -regnskab. Personaleressourcer og driftsmidler stilles til rådighed af de delta- gende institutter. Udviklingen af arbejdsgange internt i centret samt i relation til de deltagende institutter vil i 2013 være en hovedopgave for centerledelsen i en tæt dialog med bestyrelsen. Skov & Landskabs Centerberetning 2012 Side 7

45 Miljøministeriet Skov & Landskabs relationer til Miljøministerier fremgår ligeledes af vedtægterne, hvoraf især kan nævnes: 2, stk. 7 Miljøministeriet har i 2004 på finansloven overført midler svarende til 21 mio. kr. pr. år i 2012-priser til den daværende Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole til sikring af den fortsatte varetagelse af myndighedsbetjeningen omfattet af en resultatkontrakt. Det nærmere indhold af myndighedsbetjeningen fastlægges efter forhandling mellem kontraktparterne i et årligt bilag til resultatkontrakten, og den faktiske indsats samt resultaterne heraf afrapporteres i centrets årsberetning. Principperne for planlægning og afrapportering af myndighedsbetjeningen i kontraktperioden blev fastlagt og godkendt af parterne forud for det første kontraktår 2012, og de har bl.a. ligget til grund for nærværende centerberetning. Bestyrelsens vurderinger og forslag til forbedring af afrapporteringen samt af planlægningsprincipperne er et vigtigt input til centerledelsens videre arbejde i Øvrige aktiviteter Udover myndighedsbetjeningen opregner formålsparagraffen ( 4) i vedtægterne en række andre aktiviteter for centret, eksempelvis: 1. deltagelse i nationale og internationale forskningssamarbejder 2. myndighedsbetjening for andre ministerier og offentlige myndigheder mv. 3. vedligeholdelse af de nationale langsigtede skovforsøg 4. skovovervågning samt myndighedsopgaver relateret hertil 5. særlige uddannelsesaktiviteter 6. særlige efteruddannelsesaktiviteter 7. forskningsbaseret formidling til eksterne interessenter 8. udviklings- og miljøbistand Disse aktiviteter indgår i vidt omfang i centrets løbende projektportefølje, og centerledelsen vil på møderne nærmere orientere bestyrelsen herom samt drøfte prioriteringen af dette arbejde. Side 8 Skov & Landskabs Centerberetning 2012

46 2. Målrapportering Målene for arbejdet i Skov & Landskab er dels fastlagt af Centerbestyrelsen i de årlige udviklingsmål og dels efter forhandling med Miljøministeriet i de årlige bilag til resultatkontrakten med ministeriet, hvori fastlægges de»leverancer«, som centret bistår ministeriets styrelser med. For begge typer af mål er det aftalt, at målopfyldelsen vurderes på basis af et antal milepæle, som er fastlagt for de enkelte mål, idet det opgøres, hvor stor en andel af milepælene, som er rettidigt opfyldt. Resultatet udtrykkes på en tretrinsskala, der i det følgende er illustreret med de viste symboler: : opfyldt, : delvis opfyldt, : ikke opfyldt Delvis opfyldt indikerer, at mindre end 80 %, men mere end 60 % af de aktuelle milepæle er opfyldt. Efter aftale med Centerbestyrelsen sigter man ved fastlæggelsen af mål og milepæle mod en forventet målopfyldelse på %, hvilket dels giver mulighed for at fastsætte relativt ambitiøse mål og dels at medtage senere tilkomne prioriterede opgaver. 2.1 Udviklingsmål Udviklingsmålene for 2012 omfatter dels en række mål, som blev aftalt med det daværende Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), og som primært vedrører centrets udvikling som en del af KU og af LIFE, og dels de mål som Centerbestyrelsen og ledelsen har fastlagt for udviklingen inden for rammerne af det daværende institut Målopfyldelse 2012 Målopfyldelse for udviklingsmål Delvis opfyldt 18% Ikke opfyldt 4% Opfyldt 78% For perioden har LIFE udmeldt 48 udviklingsmål, hvoraf 26 har milepæle med frist i Dertil kommer 11 Skov & Landskab-udviklingsmål, hvoraf de 8 har milepæle i Tabel 2.1 viser en oversigt over status for målopfyldelsen ved årets udgang, mens en detaljeret gennemgang af mål, milepæle og målopfyldelse samt kommentarer er vist i bilag A01. Målopfyldelsen for 2012 er vist i figuren i margenen, og resultatet på 78 % er tilfredsstillende og ligger inden for det interval på %, som er anført i resultatkontrakten. Til sammenligning var målopfyldelsen i 2011 på 71 %. Tabel 2.1: Målopfyldelsen for Udviklingsmål Målopfyldelse ift. milepæle Antal % Opfyldt Forsinket/delvis opfyldt Ikke opfyldt 2 4 Kommentarer Den delvise målopfyldelse skyldes navnlig et mindre optag på bachelor i Naturressourcer og master i Landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning samt udsættelse af et iværksætterkursus. Skov & Landskabs Centerberetning 2012 Side 9

47 Fusionen har betydet, at forenklingen på personaleområdet er blevet udsat, da der har været en fusionsrelateret vakance på personaleområdet på 3 medarbejdere. I forbindelse med udviklingsmålet om at etablere nye initiativer vedrørende myndighedsbetjening er der et udestående i forhold til at afklare behovet ved Klima-, Energiog Bygningsministeriet. Den manglende målopfyldelse skyldes, at uddannelsen i Landskabsforvaltning ikke længere eksisterer, og at der ikke er opnået den forventede stigning i elektroniske abonnementer på Videntjenesten. 2.2 Leverancer til Miljøministeriet Myndighedsbetjening Resultatkontrakt Bilag til resultatkontrakten Målopfyldelse for leverancer til MIM Delvis opfyldt 21 % Ikke opfyldt 1 % Opfyldt 88 % I henhold til Vedtægter for Skov & Landskab udfører centret forskningsbaseret myndighedsbetjening for Miljøministeriet. Omfanget af dette arbejde fastlægges i en resultatkontrakt. Kontraktparterne vil årligt udarbejde/ajourføre et kontraktbilag, som fastlægger sammenhængen mellem centrets indsatsområder og Miljøministeriets faglige emneområder, hvor ministeriet ønsker centrets bidrag til ministeriets arbejde inden for rammerne af kontrakten. Herunder gennemføres og vedligeholdes de nationale langsigtede skovforsøg, ligesom centret i henhold til tillægskontrakt gennemfører den nationale skovovervågning og den nationale skovstatistik. Resultatkontrakt fastlægger et antal faglige indsatsområder, hvor centret vedligeholder et særligt videnberedskab rettet mod ministeriets behov. I dialog mellem Miljøministeriet og Skov & Landskab er der udarbejdet et bilag til resultatkontrakten, hvori centrets indsatsområder i 2012 i forhold til ministeriets emneområder er beskrevet. Afrapporteringen af Skov & Landskabs indsatsområder i relation til resultatkontrakten er vist i bilag A02. Tabel 2.2: Målopfyldelsen for leverancer til Miljøministeriet Leverancer 2012 Antal % Opfyldt Forsinket/delvis opfyldt Ikke opfyldt 2 1 Vurdering Kommentar Resultatet betragtes som tilfredsstillende. Den delvise opfyldelse af indsatsområder skyldes primært, at projekter er blevet forsinket. I nogle tilfælde er årsagen manglende kapacitet eller finansiering, mens ph.d.-afhandlinger i flere tilfælde er forsinket pga. barselsorlov. Den manglende opfyldelse skyldes (1) nedlæggelse af projekt om offentlig-privat partnerskab i parkdrift, da tovholderen på projektet skiftede job, samt (2) at projektet om klimaeffekt på træer til urbane anvendelser er udskudt. Side 10 Skov & Landskabs Centerberetning 2012

48 3. Regnskab 3.1 Årets resultat De samlede indtægter steg med cirka 3½ % fra 206,0 mio. kr. i 2011 til 213,4 mio. kr. i 2012, mens de samlede udgifter kun steg med cirka 1½ %, hvilket resulterede i et overskud på knap 3,8 mio. kr., jf. tabel 3.1. Tabel 3.1: Resultatopgørelse Mio. kr. R2011 R2012 Indtægter Finanslovsbevilling (Københavns Universitet) 68,3 67,5 Eksterne indtægter 137,8 146,0 Indtægter i alt 206,0 213,4 Udgifter 206,4 209,7 Heraf lønninger 145,6 149,5 Årets resultat -0,4 3,8 Set i lyset af den belastning af centrets ressourcer, som fusionen har medført i 2012, er det, med en uændret realøkonomisk aktivitet, lykkedes at realisere et overskud i 2012, hvilket anses for værende tilfredsstillende. 3.2 Personaleressourcer Det samlede årsværksforbrug steg fra 296,0 årsværk i 2011 til 298,2 årsværk i 2012, svarende til en stigning på knap 1 % fra 2011 til 2012, jf. tabel 3.2. I løbet af 2012 modtog 772 personer løn fra Skov & Landskab, hvoraf de 373 personer var fastansatte, mens de resterende personer var løst tilknyttet, f.eks. som gæstelærere, studentermedhjælp, censor m.v. Tabel 3.2: Personaleressourcer. R2011 R2012 Årsværksforbrug (bevilingsårsværk) 296,0 298,2 Fastansat personale Videnskabeligt personale 153,5 156,1 heraf professorer 13,6 14,3 heraf ph.d.-studerende 61,0 55,3 Faglig support (TAP-FU) 60,4 63,0 Ledelse og service (TAP-ADM) 68,0 64,1 Løst ansat personale 14,0 15,0 Den samlede videnskabelige stab steg med 1,7 % fra 2011 til 2012, mens den teknisk/ administrative stab faldt med godt 1 % fra 2011 til Stigningen i den videnskabelige stab dækker over et fald i årsværksforbruget vedrørende ph.d.-studerende på næsten 10 % fra 2011 til 2012, mens der var vækst i flere andre personalegrupper mest markant er der sket en stigning vedrørende post.doc, som steg med ca. 45 %, ligesom der har været en stigning på 33 % vedrørende lektorer. Skov & Landskabs Centerberetning 2012 Side 11

49 Disse stigninger skal dog ses i lyset af, at nogle sektorforskere er blevet omklassificeret fra forsker og seniorforsker til lektorer i 2012, samt ansættelse af færdiguddannede ph.d.-studerende i post.doc.-stillinger. 3.3 Resultatkontrakten med Miljøministeriet Resultatkontrakten indeholder opgaver inden for seks indsatsområder. Der har i 2012 været udført opgaver i relation til indsatsområderne svarende til en værdi af 91,4 mio. kr., jf. tabel 3.3. Tabel 3.3: Ressourceanvendelse i relation til resultatkontrakten med Miljøministeriet. Mio. kr. Budget Regnskab Biomasse og bioenergi 12,8 12,6 Friluftsliv og sundhed 3,4 2,9 Landskab og byer 28,9 32,5 Skov og økologi 26,8 30,9 Udviklings- og miljøstudier 2,7 3,5 Økonomi, politik og planlægning 8,1 9,1 I alt 82,7 91,4 Anm.: Udgifter er inkl. en forholdsmæssig andel af fællesudgifterne. Samlet set er der tale om en stigning på mere end 10 % set i forhold til forventet primo året, hvilket blandt andet skyldes, at det er lykkedes at hente flere nye projekter/midler hjem end forventet, herunder vedrørende ph.d.-studerende med relation til resultatkontrakten. Udviklingen anses for værende tilfredsstillende; men aktivitetsniveauet forventes ikke at kunne fortsætte på samme høje niveau i de kommende år navnlig på grund af udløb af relevante tilskudsordninger. Side 12 Skov & Landskabs Centerberetning 2012

50 3.4 Kunderne Centret har på baggrund af de mange forskellige aktiviteter, som gennemføres i de forskellige afdelinger, dels en ekstern finansieringsgrad på godt 68 % i 2012, dels en meget bred berøringsflade til kunder uden for universitetsverdenen. Tabel 3.4: Indtægter (inkl. finanslovsbevilling) fordelt på kundegrupper. Mio. kr Miljøministeriet 9,8 12,6 Ministeriet for Børn og Unge 45,7 47,0 Private, fonde m.v 30,0 29,4 Uddannelsesministeriet 1) 86,5 89,0 Udenlandske 18,5 23,4 Udenrigsministeriet 11,4 7,6 Øvrige offentlige 3,9 4,5 I alt 206,0 213,4 Note 1) Inkl. 13,2 mio. kr. i 2012 vedrørende myndighedsbetjening i relation til Miljøministeriet. Indtægterne fra puljer under Miljøministeriet (ud over finanslovsmidler i relation til resultatkontrakten) har gennem de senere år været støt faldende fra godt 26 mio. kr. i 2004 til knap 10 mio. kr. i 2011 (2011-priser). Stigningen i indtægterne fra 2011 til 2012 vedrørende Miljøministeriet skal blandt andet ses i lyset af flere nye, store udredningsprojekter for Naturstyrelsen. Centret forventer indtægter på samme niveau i For Udenrigsministeriets vedkommende har der været tale om et markant fald fra 2011 til 2012, hvilket vil fortsætte i 2013, da ministeriet helt ophører med sin resultatkontrakt med Skov & Landskab med udgangen af 2012 efter mere end 40 års fast tilskud til Danida Skovfrøcenter. Skov & Landskabs Centerberetning 2012 Side 13

51 Bilagsoversigt Bilag A01 A02 A03 A04 Indhold Udviklingsmål 2012: Mål, milepæle og målopfyldelse Afrapportering af leverancer 2012 i relation til Miljøministeriet Regnskabsprincipper Projektliste Side 14 Skov & Landskabs Centerberetning 2012

52 Centerberetning 2012 Skov & Landskab Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg C Tel sl@life.ku.dk Nationalt center for forskning, uddannelse og rådgivning i skov og skovprodukter, landskabsarkitektur og landskabsforvaltning, byplanlægning og bydesign

53 Udvalgte resultater 2012 Investeringer i byliv øger huspriser Parker og bynære naturarealer inden for en gangafstand på 500 meter øger husets værdi. For hver 10 hektar af disse arealer stiger prisen med op til 10 procent. Det viser projektet Gevinster ved investeringer i byliv, som er finansieret af Miljøministeriet, en række kommuner og Region Hovedstaden. Målet var at skaffe data om og analysere, hvordan en række kvaliteter ved byrummet afspejles i ejerboligers værdi forskellige steder i landet. Projektet er det hidtil største og bredeste af sin slags. Det bygger på analyser af mere end bolighandler, og hundredevis af variable er analyseret. Projektet mundede bl.a. ud i ti tommelfingerregler, der beskriver de centrale faktorer i bymiljøet, der slår igennem i næsten alle markeder. Værdien af et hus stiger f.eks. op til 10 procent i gennemsnit for hver ekstra 10 hektar park eller bynært naturareal, der findes inden for 500 meter til fods. Tallet er lavere for lejligheder i de større byer, men ikke meget. Nærhed til kysten øger en boligs værdi med procent tættest på kysten, faldende til 0 procent ca. 300 meter fra kysten. Desuden rummer afrapporteringen en række detaljerede resultater for forskellige dele af boligmarkedet. Disse data giver kommunerne mulighed for at lave cost benefitanalyser af nye tiltag i byudviklingen. Vi præsenterede resultaterne på en konference i januar 2013 med næsten 200 deltagere, bl.a. kommunalpolitikere, forvaltningschefer og byudviklere. Miljøminister Ida Auken holdt oplæg. Formidlingen af projektet er stadig i gang på diverse seminarer og konferencer. Kontaktperson: Thomas Hedemark Lundhede, lektor Tilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2012 Å Varierende betalingsvillighed for økosystemydelser fra skovene Foreløbige forskningsresultater viser, at danske skovejere er villige til at gavne biodiversiteten, og at befolkningen gerne betaler for f.eks. øget produktion af rent grundvand under skovene. Til gengæld er skovejerne ikke interesseret i at øge adgangen til deres skov. Og de besøgende har ringe lyst til at betale for denne ekstra økosystemydelse. Københavns Universitet koordinerer EU-projektet NEWFOREX. Her undersøger vi befolkningens vilje til at betale for udvalgte økosystemydelser fra skovene og skovejernes villighed til at øge disse ydelser, frivilligt eller mod betaling. Den danske del af undersøgelsen fokuserer på en række initiativer i relation til den aktuelle miljøpolitiske dagsorden. Læs mere på Skovejerundersøgelsen er ikke helt færdig, men de foreløbige resultater viser tydeligt, at skovejerne især er imod at forøge adgangen væsentligt til deres skove, f.eks. uden for vej og sti. De vil i givet fald kræve store kompensationer. Velviljen er betydeligt større, når det gælder tiltag, der gavner biodiversiteten, f.eks. at afsætte 5-15 procent af arealet til urørt skov. Befolkningen er ikke særligt villige til at betale for øget adgang uden for vej og sti i private skove. Faktisk tyder vores analyser på, at en del af befolkningen synes, at øget adgang er en negativ ting. Til gengæld er folk betydeligt mere betalingsvillige, når det gælder biodiversitet, arealer med naturlig dynamik og øget produktion af rent grundvand under skovene. Det svarer helt til resultaterne fra studier i andre lande. Hver husholdning er eksempelvis parat til at betale kr. pr. år for hver truet art, der sikres overlevelse. Skovejerundersøgelsen er netop afsluttet i en række europæiske lande inklusiv Danmark, mens værdisætningsanalyserne er gennemført blandt befolkningerne i Danmark, Finland, Polen, Italien og Spanien. Kontaktperson: Bo Jellesmark Thorsen, professor Tilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2012 Å Tillæg til Skov & Landskabs Centerberetning 2012

54 Termisk ukrudtsbekæmpelse virker på belægninger Siden 1990 erne har alle offentlige arealforvaltere arbejdet på at erstatte sprøjtning af ukrudt med andre metoder. Skov & Landskab har løbende bidraget med udvikling af metoder og strategier. Senest har et ph.d.-projekt vist, at selv det mere genstridige ukrudt kan bekæmpes tilfredsstillende ved hjælp af varme. Termisk ukrudtsbekæmpelse benytter sig af gasflammer, varmt vand eller varm luft. Kort fortalt sprænger varmen cellerne, og planten tørrer ud og dør. Projektet Non-chemical Weed Control on Hard Surfaces undersøgte, hvor effektive de termiske metoder er på belægninger, set i forhold til sprøjtning. Vi undersøgte også, hvor tit man skal behandle, da det spiller en stor rolle for økonomien. Resultaterne viste, at større ukrudtsplanter og varmetolerante arter som græsser og flerårigt ukrudt kan bekæmpes tilfredsstillende med termiske metoder. Det er nødvendigt at behandle planterne flere gange gennem vækstsæsonen. Antal behandlinger kan reduceres ved at sikre, at doseringen af varme er stor nok til at slå alle plantedele over jorden ihjel ved hver behandling. Desuden kan man vælge kun at behandle efter behov i stedet for på faste tidspunkter. Ukrudtets dækningsgrad vurderes efter en simpel metode, og resultatet bestemmer, hvornår man skal ud at bekæmpe. Kontaktperson: Anne Mette Dahl Jensen, seniorrådgiver Tilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2012 Å Grønne områder påvirker trivsel og sundhed positivt Tre aktuelle projekter understøtter, at grønne områder har positiv effekt på folks velbefindende. Voldsramte kvinder kan have glæde af særligt indrettede haver ved krisecentre, udemiljøet ved virksomheder spiller en vigtig rolle for medarbejdernes trivsel, og lommeparker giver mulighed for en afstressende pause i den tætte by. Vold i nære relationer er et problem for folkesundheden i alle lande og befolkningslag. Krisecentre tilbyder sikkerhed, omsorg og støtte til kvinder og børn, der flygter fra volden. Et ph.d.-projekt har undersøgt, hvordan udendørsarealer kan styrke krisecentrets funktion ved at understøtte brugernes sundhed og velvære. Projektet identificerede fem vigtige områder at arbejde med: sikkerhed og tryghed, tilgængelighed, forskellige niveauer af socialt engagement, kontakt til natur og sikker leg. For hver kategori har vi udviklet retningslinjer, der kan indgå i udformningen af udearealer ved krisecentre. Arbejdspladsens udemiljø kan spille en vigtig rolle for medarbejdernes sundhed, trivsel og arbejdsevne. Det viser erhvervs ph.d.-projektet Uderum og arbejdsliv, der har undersøgt, hvordan medarbejderne bruger arealerne, hvilken udformning de fortrækker, og hvordan det påvirker dem i hverdagen. I undersøgelsen af seks danske virksomheder kom det bl.a. frem, at medarbejderne bruger uderummene til at få afløb for stærke følelser. Udendørs kommer man lidt væk fra arbejdet og er mere i kontakt med verden udenfor. Lommeparker er små grønne byrum i den tætte by. Vi har undersøgt brug og fremtoning af ni lommeparker i København og på Frederiksberg. Parkerne er på under kvm. De foreløbige resultater viser, at lommeparkerne mest bruges til socialisering og mental restitution. Brugerne er især fodgængere, der har ærinde i byen, holder en pause fra arbejdet eller spiser frokost udendørs. Lommeparkerne har en vigtig funktion i byens grønne struktur ved at tilgodese behovene for rekreation i de tætteste dele af byen. Kontaktperson: Ulrika K. Stigsdotter, professor Tilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2012 Å Tillæg til Skov & Landskabs Centerberetning 2012

55 Kommunerne savner viden og penge til klimatilpasning Både politikere og medarbejdere peger på mangel på ressourcer som den største barriere for klimatilpasning. Potentialet for samarbejdet er stort, både internt og med andre kommuner, men udnyttes langt fra altid. Grundejerne mener, at de selv skal være med til at forebygge oversvømmelser, men hovedansvaret ligger hos myndighederne. Klimatilpasning er et nyt arbejdsområde for kommunerne og rummer mange udfordringer. Efterhånden er der dog også en del gode eksempler på strategier og projekter, som kan inspirere. En forskergruppe har de tre sidste år undersøgt klimatilpasning i kommunerne. Vi har fokuseret på behov og indsatser i kommuner og forsyningsselskaber, holdninger og roller blandt politikere og grundejernes holdninger og praksis. Både politikere og medarbejdere peger på mangel på ressourcer som det største problem. Forvaltningerne savner viden og redskaber, mens politikerne mangler penge og er tvunget til at prioritere klimatilpasning i forhold til andre opgaver. En del tiltag, f.eks. større kloakker, finansieres dog af vandselskaberne og dermed af brugerne. Samarbejde mellem kommunerne kan være meget nyttigt, men er ikke altid lige nemt at etablere. Det interne samarbejde mellem kommunens specialiserede forvaltninger byder også på udfordringer. Klimatilpasning betragtes mest som et teknisk emne, mens naturhensyn, rekreation og sundhed kun inddrages lejlighedsvist. En enkelt oversvømmelse er ikke nok til, at grundejerne føler sig truet og tager initiativ til at forebygge. Grundejere i risikoområder mener, at de selv har en del af ansvaret for at gøre noget, men at hovedansvaret ligger hos de offentlige myndigheder. Et ansvar som kommunerne ikke altid lever op til, ifølge grundejernes svar i en spørgeskemaundersøgelse. Kontaktperson: Vibeke Nellemann, seniorforsker Tilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2012 Å Nye redskaber styrker integreret planlægning på regionalt niveau Regional planlægning møder flere og flere krav om at være med til at sikre udvikling på tværs af sektorer og bidrage til at håndtere f.eks. klimaændringer. I et europæisk projekt har Skov & Landskab været med til at udvikle redskaber, der kan styrke en integreret strategisk planlægning på regionalt niveau. Den regionale planlægning har i mange europæiske lande fået en øget rolle i forhold til at sikre koordineret udvikling på tværs af sektorer og som redskab til at håndtere fælles udfordringer, f.eks. klimaændringer. Det forudsætter, at man fremmer samspillet mellem alle relevante politiker på regionalt niveau, f.eks. politikker for vækst, erhvervsudvikling, klimatilpasning, miljøbeskyttelse, sundhed og velfærd. Det er bl.a. aktuelt for de fire regioner West-Midlands i England, Randstadt i Holland, Västerbotten i Sverige og Region Sjælland i Danmark. I 2010 fik de i fællesskab den europæiske organisation ESPON til at udbyde et forskningsprojekt, der skal styrke en integreret strategisk planlægning på regionalt niveau. Opgaven blev løst af en forskergruppe med deltagere fra Skov & Landskab, universiteterne i Umeå og Birmingham, Teknisk Universitet i Delft og Nordregio. Skov & Landskab fik ansvaret for at udvikle et tool-kit. Det resulterede i anbefalinger for grundelementer i den strategiske analyse og for opbygning af netværk og fremme af netværksbaseret koordinering i planlægningen. Vi udarbejdede desuden tjeklister som redskab til den praktisk-strategiske planlægning. Kontaktperson: Niels Boje Groth, seniorforsker Tilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2012 Å Tillæg til Skov & Landskabs Centerberetning 2012

56 Gener hos sunde træer skal redde ask Svampesygdommen asketoptørre giver store skader på asketræer over hele Europa. Kun få træer er modstandsdygtige, formodentlig fordi de aktivt kan begrænse svampens vækst. En genetisk kortlægning skal vise, hvilke gener der er afgørende. Samtidig udvælges sunde træer i skovene til høst af frø og produktion af sunde kloner af asketræer. Svampesygdommen asketoptørre har de seneste 10 år bredt sig over hele Europa og anrettet store skader på bestanden af ask. Det betyder bl.a., at der nu næsten ikke plantes almindelig ask i Danmark, og at hugstmodne træer i skovene fældes i stor stil for at høste tømmeret, før kvaliteten forringes. Dermed vil denne træart langsomt forsvinde fra økosystemet. Siden 2007 har Skov & Landskab arbejdet på at undersøge, hvordan en aktiv indsat kan sikre asken en fremtid i skove, byer og landskaber. Genetiske studier viser, at kun få træer har en naturlig modstandsdygtighed mod sygdommen, formodentlig under 5 procent. Sygdommen angriber træerne gennem bladene i sensommeren. Derfor undersøgte vi, om løvfaldstidspunktet betød noget for modtageligheden. Hvis et træ smider bladene tidligt, kan det måske hurtigere skille sig af med angrebet. Yderligere undersøgelser viste dog, at modstandsdygtigheden snarere hænger sammen med, at nogle træer er i stand til aktivt at begrænse svampens vækst. Vi har også undersøgt, om asketræerne giver sygdommen videre til sit afkom, og det gør de i høj grad, fordi centrale genetiske forskelle er meget arvelige. Kun 1-3 procent producerede sundt afkom ved det nuværende sygdomspres. Men gode gener kan også arves, og det kan måske redde asken på længere sigt. Fremover vil forskningen fokusere på, hvilke gener der bærer modstandsdygtigheden og på samspillet mellem sygdom og vært, bl.a. i samarbejde med et stort forskningsprogram i Storbritannien. Desuden er det nødvendigt at reagere hurtigt, hvis modstandsdygtige træer skal sikres i skovene, før de bliver fældet. 120 træer er allerede identificeret landet over i samarbej de med private og offentlige arealforvaltere. Disse træer vil blive DNA-testet med henblik på at høste og opformere frø med stor modstandsdygtighed mod asketoptørre. Kontaktperson: Erik Dahl Kjær, professor Tilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2012 Å Ny skov binder også kulstof i jorden Ny skov på landbrugsjord binder også kulstof i jorden. Det viser Skov & Landskabs mangeårige undersøgelser i Vestskoven, som er en unik platform for undersøgelser af skovrejsningens effekter på miljøet. Vi har både fået viden om størrelsen på kvælstofoptaget i to almindelige træarter som eg og rødgran og om, hvornår ændringerne i jordens kulstofpulje indtræffer. Når man planter skov på landsbrugsjord, binder træerne efterhånden atmosfærisk CO 2 i sin biomasse. Det er velkendt viden. Men ændringerne i jordens kulstoflager er langt mindre klar, bl.a. fordi det er vanskeligt at måle små ændringer i en stor pulje af kulstof. Desuden er der usikkerhed om, hvor meget kulstof jorden optager, og om hvilke jordtyper og skovtyper, der lagrer mest, når man har plantet ny skov. Siden 1998 har Skov & Landskab arbejdet med miljøeffekterne af skovrejsning i Vestskoven ved København. Fra 1998 til 2002 lavede vi en række målinger under bevoksninger af eg og rødgran, som blev plantet på landbrugsjord Ved at etablere disse såkaldte kronosekvenser inden for et område med ens jordbund og klima har vi fået viden om den tidlige udvikling i bl.a. kulstoflagring. Undersøgelserne har desuden resulteret i ny viden om udviklingen i nitratudvaskning og nedsivning af vand. I 2010 genmålte vi mængden af kulstof i præcis de samme punkter som i Målet var at finde ud af, om ændringerne i kulstoflagret reelt skyldtes skovrejsning eller de små forskelle i jordbunden, som altid findes, selv i et ensartet område som Vestskoven. De nye målinger bekræftede i store træk, at der bindes kulstof i jordens øverste organiske lag efter skovrejsning på landbrugsjord. Men de viste også, at bindingen er ved at klinge af efter 40 år, især i eg, men også i rødgran. Til gengæld ser mineraljordens kulstoflager ud til i højere grad at bidrage til kulstofbindingen efter år, både i eg og rødgran. Kontaktperson: Lars Vesterdal, seniorforsker Tilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2012 Å Tillæg til Skov & Landskabs Centerberetning 2012

57 Forbehandling er lige så vigtig som maling af træ Forbehandling af træet er mindst lige så vigtig som malingen, viser Skov & Landskabs forsøg. Man får det optimale resultat ved at forbehandle og male i samme arbejdsgang. F.eks. holder et bræt, der har siddet ude i seks år, lige så godt som frisk træ, hvis man høvler 1 mm af og maler træet med det samme. Udendørs træværk forvitres efterhånden, primært på grund af nedbør, svingninger i fugtighed og temperatur og elektromagnetisk stråling fra sollyset. Ubehandlet og dårligt behandlet træ er særligt udsat for skiftevis at blive fugtigt og tørre ud. Med tiden vil træet revne og vride sig. Derfor er det en god idé at beskytte træværk med maling. Skov & Landskab har undersøgt, hvordan man får det bedste resultat. Træ består af tre hovedbestanddele, nemlig cellulose, hemicellulose og lignin. Netop lignin spiller en væsentlig rolle for træbeskyttelsen, da det er særdeles modtageligt for solens stråler. Den grå farve på forvitret træ skyldes, at det mangler lignin i overfladen. Vores undersøgelser viser, at et bræt fik halveret mængden af lignin i overfladen efter fire timer i kraftigt sollys. Dernæst blev brættet malet. Til sammenligning sleb og malede vi samtidig et andet bræt. Efter to år viste det solbrændte bræt tydelige revner og afskallede flager. Det skete først efter seks år med det bræt, som blev malet, før det blev udsat for sollys. Projektet har dog også vist, at man kan få samme holdbarhed som frisk træ ved at høvle 1 mm af seks år gammelt træ og male det umiddelbart efter. De grundlæggende analyser har bidraget med ny viden om lignins rolle i forhold til maling af træ. Kontaktperson: Andreas Bergstedt, lektor Tilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2012 Å Produktionen af biomasse kan øges Skov & Landskabs forskning i biomasse viser, at produktionen kan øges med 10 millioner tons årligt, uden at det går ud over produktionen af foder og fødevarer. Desuden er der fokus på, hvordan man bedst muligt tager hensyn til miljøet. Skov & Landskab har i en række projekter fokuseret på mulighederne for at bidrage til en biobaseret økonomi. I 2012 sluttede et erhvervs Ph.d.-projekt om energipil, som undersøgte effekten af forskellige gødningsstrategier og udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet. Projektet kortlagde også en række pilekloners potentiale på forskellige jordtyper. Desuden offentliggjorde vi 10 millioner tons planen. Den viser, hvordan man øger den danske produktion af biomasse fra landbrug og skovbrug med 10 millioner tons årligt uden at det går ud over den nuværende produktion af foder og fødevarer. En række andre projekter har samme fokus på mulighederne for at øge produktionen af biomasse og samtidig tage hensyn til miljøet. Disse projekter inddrager også analyser af bl.a. kulstofbalancer og bidrager dermed til videnberedskabet på andre områder. Kontaktperson: Claus Felby, professor Tilbage til 1.3 Udvalgte resultater i 2012 Å Tillæg til Skov & Landskabs Centerberetning 2012

58 Skov & Landskab Centerbestyrelsen /NEK MATERIALE TIL MØDE I CENTERBESTYRELSEN Mødenr. og dato maj 2013 Dagsordenspunkt Type 7. Udkast til strategi for Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning samt Institut for Fødevareog Ressourceøkonomi Diskussionspunkt Sagsfremstilling Samtlige 12 institutter på SCIENCE er i færd med at lave strategier, der skal afleveres til fakultetsledelsen inden den 28. juni Strategierne skal følge en af fakultetets ledelsesteam godkendt skabelon, ligesom det understreges, at strategierne først og fremmest er tænkt som et internt arbejdsredskab. Som bilag 7a og 7b er vedlagt udkast til strategi for henholdsvis Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. Indstilling Bilag 7a IGN 2016 Det indstilles, at Centerbestyrelsen drøfter de for Skov & Landskab relevante dele af de to udkast til institutstrategier og giver input til de to institutledere til færdiggørelsen af strategierne. 7b IFRO 2016

59 CB møde nr. 39, bilag 7a IGN 2016 A strategy for the development of Department of Geosciences and Natural Resource Management (IGN) Faculty of Science at University of Copenhagen towards 2016

60 2 Indhold Chapter 0: Preface... 3 Chapter 1: Mission, Vision, Challenges and Values... 4 Chapter 2: Development of the Department as an organisation... 6 Chapter 3: Education Chapter 4: Research Chapter 5: External collaboration with private and public sector Chapter 6: Infrastructure Chapter 7: Dialogue and Communication... 26

61 3 Chapter 0: Preface (1 page. Coordinator: NEK. Additional participants: IGN s Leader Team). Please note: This is a preliminary version of the Preface meant as an introduction to the All IGN Staff Conference on April The final Preface will of course be different. Dear colleagues at IGN, Why should you spend time on participating in making a strategy for IGN? Not because the Dean has asked us to make a strategy for IGN before June 28, 2013; but because we are part of a new Department for Geosciences and Natural Resource Management (IGN) at our new Faculty of Science at University of Copenhagen (KU). The University of Copenhagen has made a new strategy ( 2016 Strategy for the University of Copenhagen ) and so has the Faculty ( SCIENCE 2016 ). Now it is up to us to build the future for IGN based on these strategies and our own ambitions, wishes and dreams for our working life. The process till now and further on The Department Collaboration Committee (LSU), all 20 Research Groups, most study directors and the Department Communication Committee (IKU) have given written input to the strategy of IGN. Based on this the leader team of IGN, with different author teams for each chapter, has produced this first draft of our strategy IGN This draft will be thoroughly discussed at our IGN Conference on April 17 18, where there will be three rounds, which make it is possible for you to participate in the discussions of three different chapters in the strategy with other colleagues and the authors of the specific chapter. Based on this the author teams for each chapter will produce the second draft of our strategy IGN 2016 by April 30, which will be published on the intranet, send out for comments by our Scientific Advisory Board, and discussed in our various sections, groups and committees until May 24. Based on this the author teams for each chapter will produce the third draft of our strategy IGN 2016 by May 30, which will be send out to all at IGN for comments before June 14. Based on this the leader team of IGN will finalize the strategy and send it to the Dean before June 28, 2013, and then we in the second half of 2013 will follow up with an action plan. We sincerely hope that you will participate in and find this process fruitful. The leader team of IGN.

62 4 Chapter 1: Mission, Vision, Challenges and Values (2 pages. Coordinator: NEK. Additional participants: IGN s Leader Team) Our mission and vision is a true copy of the mission and vision of our Faculty only focusing on our Department and our areas of responsibility: Mission Through research, education, innovation and communication, the Department of Geosciences and Natural Resource Management will bring people from universities, companies, public agencies and organisations together so as to create, develop and apply scientific knowledge at the highest level for the benefit of society and industry. Vision The Department of Geosciences and Natural Resource Management must be experienced by its students, staff and partners as an institution which, in Geology, Geography and Geo informatics, Forest, Nature and Biomass, Landscape Architecture and Planning, offers the best possibilities for solving the national and global challenges we face. Challenges in the coming years The 21 st century challenges for which the scientific society has a social responsibility to contribute to solve are often listed as the following with the population growth in numbers and consumption as the driver: Environment and Climate Change Minerals Food production Conflict and terrorism Water resource Energy supply and energy storage Affordable healthcare Biodiversity. IGN can and should contribute to solve those challenges. For IGN the challenges in the coming years are the following: The biggest challenge is how IGN best can contribute to solving the above mentioned 21 st century challenges, which are dealt with in the remaining chapters of this strategy. The second biggest challenge is that it has been decided that IGN has to move out of Øster Voldgade 10 in the near future, while it at the same time is essential, especially for IGN s section for Geology, to be located together with GEUS. The geographical separation of the academic sections of IGN is a hinder for the full effect of the synergies which was the aim of the merger. IGN is probably the most diverse Department of all university departments in Denmark regarding areas of research, educations, outreach, cultures and values. Increase the number of students especially from abroad. More intense competition about resources.

63 5 Secure effective and good administrative support and infrastructure for our main tasks: research, education and outreach. Secure further development of the working conditions for a better physical and psychical working and studying environment. Values The following values of IGN have been identified by the leader team of IGN (IGN LT) and the Department Collaboration Committee (LSU): Externally oriented values: Research of high quality based on academic independence and freedom. Attractive educations and education facilities leading to good jobs for the students. Outreach to society based on actual, relevant, and reliable research. Internally oriented values: Respect for our diversity, which is one of our strengths, and for each other. Commitment and good possibilities for development both professional and personal. Open and effective decision processes and a clear and constructive communication. Influence on own working tasks and working hours and the dynamic development of IGN. Responsibility for the common.

64 6 Chapter 2: Development of the Department as an organisation (1 page. Coordinator: LOSB. Additional participants: NEK, LK). A new department based on experienced and resourceful research fields As of January 1 st 2013 University of Copenhagen has a new, strong department named Department of Geosciences and Natural Resource Management (IGN) with about 450 employees, 2000 students and a yearly turnover of about 350 mill. DKK. The new department has been established as a result of the merger of Department of Geography and Geology (IGG) and the larger part (about 80 %) of Forest & Landscape (S&L). The activities of IGN include: Research and development, education and further education, public sector services, innovation, monitoring, consultancy and outreach as well as international development and environmental assistance within the fields of geology, geography and geo informatics, forest, nature and biomass, and landscape architecture and planning. IGN is thus a large and diverse department with several important research fields. We have chosen to organise ourselves in a classic structure with four scientific sections, the Forestry College, a Secretariat and a leader team, see figure 1. In addition, IGN is part of two centres: Geocenter Denmark and the National Center for Forest, Landscape and Planning (Forest & Landscape). At IGN we have further chosen to structure the research organisationally in 20 research groups (see below). Our research groups have a highly developed co operation with international colleagues, where foreign researchers can be integrated into IGN in periods from a few days to longer sabbaticals. Our study programmes are distributed on one vocational programme, six Bachelor s degree programmes (two of which are professional bachelors) and ten Master s programmes, see below. Figure 1. Organisation. Leadership Team Secretariat Geography Geology Forest, Nature and Biomass Landscape Architecture and Planning Danish Forestry College

65 7 Research groups and research group leaders: Basin Studies (Christian J. Bjerrum) Geophysics (Hans Thybo) Geochemical, Mineralogical and Petrological Earth Processes (Robert Frei) Water Resources (Peter Engesgaard) Transformation of Cities and Landscapes Geoinformatics (Lars Winther) Environment and Society in Developing Countries (Ole Mertz) Dynamic Geomorphology and Quarternary Geology (Aart Kroon) Terrestric Ecosystem Analysis (Henrik Breuning Madsen) Spacial Change and Planning (Henrik Vejre) Design and Strategy (Ellen Braae) Landscape Technology (Marina Bergen Jensen) Socio Environmental Studies (Cecil Konijnendijk) GIScience and Geodesign (Hans Skov Petersen) Forest Genetics and Diversity (Erik Dahl Kjær) Biogeochemistry (Per Gundersen) Trees and Forest (Hanne N. Rasmussen) Ecology and Nature Management (Inger Kappel Schmidt) Forest Resource Assessment and Bioenergy (Karsten Raulund Rasmussen) Tropical Trees and Landscapes (Lars Graudal) Biomass Science and Technology (Claus Felby) Educations: EUD: Skilled Forest and Landscape Craftsman BSc: Geology Geoscience Geography and Geoinformatics Natural Resources Landscape Architecture Forestry and Landscape Engineering (professional bachelor) Urban Landscape Engineer (professional bachelor) MSc: Geology Geoscience Geography and Geoinformatics Landscape Architecture Forest and Nature Management Agricultural Development Nature Management Landscape Management Climate Change, Impacts, Mitigation and Adaptation Sustainable Forest and Nature Management (SUFONAMA) Sustainable Tropical Forestry (SUTROFOR)

66 8 We have a number of councils and committees at IGN that contribute to ensure management counselling, involvement, dialogue and co operation. The committees cover areas connected to our core production (Department Council, Research Committee, Teaching Committee and Communication Committee), and topics that relate to co operation (LSU), working environment (IAMU) and IT coordination. Our organisation is young and a new organisational foundation shall be built on history and former experience combined with new and growing demands from the surrounding society. Here we shall take the best from former IGG and S&L and carry it on while at the same time, through openness and dialogue, having the courage to cut away that, which did not work in the former structures. Only this way we ensure that the employees can identify themselves while simultaneously wanting to develop new and exciting facets of their known identities. Thus, we will not stagnate, but be able to carry out our core activities in the best way possible. New common goals and new common culture Interplay with the surroundings is a core activity at IGN. It is our vision that our knowledge will contribute in the greatest possible extent to solving the national and global challenges within our research fields. In order to comply with this vision we, at IGN, have to work for our department being organised in such a way that we ensure that the core services research, education, outreach and public sector service have the best settings. Besides creating a well functioning organisational frame, we can do this by creating a culture and a set of values that ensure that every day we all work for cutting away unnecessary processes, respect each other s time, create space for professionalism in all roles, ensure visible and competent management, speak openly and respectfully about differences, have courage to cut through in order to ensure progress, create an accessible administration that does not dominate, but supports the organisation. In the close relations with our colleagues and relations to our collaborators within and outside the university we shall ensure our self worth and continuously develop ourselves and contribute on a high professional level. In our work we will always be aware of the fact that our organization is distributed on four different geographical locations with very different settings. This adds an extra dimension but also adds an extra challenge in developing our department professionally and in terms of substance towards common goals. We will make IGN a department where employees and students thrive, develop and contribute, and where our research and educational programmes are well known and respected in society and with our international collaborators. This is done through intentional prioritization of the staff meetings on all our geographical locations, making management decisions visible, strengthening the administration across, emphasizing the role of section and research group leaders, focusing on psychological and physical working environment, good research outreach, increased self worth regarding our educational programmes as well as openness and co operation between employees and management in the entire organisation, e.g. through LSU and the Department Council. At IGN we will:

67 9 Ensure that our core services, i.e. research, education, outreach and public sector service, are supported by a competent and available administration that has clear roles and prioritization of tasks, Focus on responsible, visible and present management on all levels where decisions are made through openness and dialogue with employees and students in all groups, Develop our educational and teaching environment academically and physically in order to attract talented and engaged students, increasingly also from abroad, Create the best settings for fundamental research as well as application oriented research, supported by a good, up to date infrastructure, Increase the knowledge of our research results and educational programmes both nationally and internationally in collaboration with the media and the Faculty (SCIENCE), Create physical, virtual and mental meeting places and platforms that can ensure the setting for continuous professional and personal development, Work for creating tranquillity for scientific absorption, time for involvement and trust as well as openness in relation to collaborators within and outside the University, Ensure that we, with respect for differences, develop professionally and personally towards common goals, Work for on going development, definition and refinement of our roles in order for us to continuously ensure the optimal use of all professional and human competencies, Work for a good and trusting co operation with the Faculty (SCIENCE), where we assist employees and students at IGN in creating an understanding of the setting and organisation at the University, while at the same time building a space for local development at department level in order for us to develop as a department on our own terms.

68 10 Chapter 3: Education (6 pages. Coordinator: GEJ/LK). 1. Education programs at IGN IGN is responsible for a large and diverse teaching portfolio. It is differentiated thematically as well as in academic scope, and several programs are taught in co operation with other SCIENCE departments. Around 2000 students pass through the department s courses each year. The department is responsible for BSc programs in Landscape Architecture, Geology geoscience, Geography geoinformatics and, in addition, it contributes significantly to the Natural Resources program. As for MSc programs, the department is responsible for Geology geoscience, Geographygeoinformatics, Landscape Architecture, Nature Management, and contributes considerably to Forest and Nature Management and to the Erasmus Mundus programs Sustainable Forest & Nature Management and Sustainable Tropical Forestry. IGN is leading partner in the new Climate Change MSc program CCIMA, and contributes to the SLUSE collaboration and BSU. Based in the Forestry and Landscape College(Skovskolen), IGN also covers professional bachelor programs in Forest & Landscape Engineering and Urban Landscape engineering as well as vocational education and traning in Forestry and Nature Technician programs. Continuing education such as Guide in Nature & Outdoor activities, Nature Interpretetation, and Part time master s and diploma program in Rural Development, Outdoor recreation & Park management is also based in the department. Our education programs are in continuous development, including establishment of new specialization lines and contribution to new educations and development of new courses. But also consolidation of existing activities and, not least, closure of existing activities if appropriate, is a priority. To encourage that economic resources are allocated to relevant teaching activities, the department has decided that teaching based funding is transferred directly to the section which performs the teaching. 2. Research based education The BSc and MSc programmes have clear profiles, which should be maintained and strengthened. The programs are built on research based subfields, and it is likewise a priority to support, strengthen and develop these subfields, and ensure that research is utilized in teaching. The research groups are crucial for the development of such interconnecting clusters of research and teaching. The department faces the prospect of a number of staff retirements during the next 5 years. Based on input from the research groups, the department s research committee will prepare a plan for staff development for the management to decide. Professional bachelor and vocational teaching activities are not research based per se, but a close co operation between the Forest and Landscape College and the university sections will further enhance the academic quality of these programmes. The department will: Strengthen research groups as a basis for research based education Convert non permanent staff to permanent staff to the limit of the economic means in order to strengthen long term research priorities Ensure that teaching demands are reflected in the plan for staff development, alongside research demands

69 11 Actively seek synergy between academic research and vocational programmes 3. Candidates with high employability High employability is an essential goal for all our education programs. Always securing that the academic standards are maintained, employability of the candidates is pursued through cooperation with potential employers in both the private and the public sectors. This is a stronghold for the department s education programmes, which we are proud of and will develop further. The department will: Continue and strengthen the existing cooperation with private companies and the public sector. This applies both to joint teaching of courses, prioritising e.g. in practise courses, BSc and MSc theses carried out with partial supervision from by private companies employees, e.g. Geological Survey of Denmark and Greenland GEUS, DHI, DONG, Maersk A/S, The Danish Coastal Authority, Danish Meteorological Institute, Region Sjælland, relevant ministries, the municipalities planning and green space management offices, NGOs, and private landscape architect and urban design offices. Utilize the external educations advisory board ( Aftagerpanel ) as well as specialised advisory boards to further develop educations Develop one or more courses focused on embeddedness of entrepreneurship in thematic courses 4. Teaching competencies Excellent education requires excellent teaching. Thus didactic competencies of the teaching staff are of utmost importance. The term didactics is used to refer to the theory and methods of how different solutions in planning, carrying out teaching may influence the student s learning. It is a priority that teaching staff has high didactic competencies. Every course is evaluated by the students in a web based survey. These surveys are an important means to monitor teaching quality and didactic competencies. At present they show that the general level is good, but that some improvement is possible. Apart from formal education, competencies might be strengthened through teamwork. The department will: In line with the policy at faculty of Science, all new staff at post doc level or at the Forest and Landscape College is entitled to follow a full didactic course (adjunktpædagogikum) The students survey based course evaluations and the teachers response to the evaluations are discussed in the department s teaching committee after each block. In case of problems there will be a follow up before the end of next block. This is a common responsibility of the vice head of department for teaching (VILU), the head of the college, the relevant study director, and the relevant head of section. In co operation with the faculty of Science, in job training courses with specific didactic themes will be offered to the junior and senior the staff. Team work between teachers is encouraged as a means of informal building of competencies and as a warrant for a steady implementation of the courses. 5. Student environment The physical and social study environment is crucial for students attachment to the study programme and thus for reduction of student drop out. It is important that the students have access to space where they can work by themselves or in groups, and where they, to some extent, feel at home. The department is blessed with good student facilities at all three addresses, and it

70 12 is essential that this situation is maintained. The considerable investments made over the last years must be followed up by adequate maintenance and future development. Access to rooms and areas not only includes free space, but also access to facilities special to our educational programmes. Several of these rely heavily on computers for GIS and Computer Aided Design; furthermore geology students need access to specimens, microscopes and laboratory facilities; and landscape architect students need studios and a laboratory for solid 3D model work. In addition, teaching rooms and lecture halls must be maintained or improved with respect to AVequipment etc. In this context, it is also important that IGN is in constant contact with the various student organizations in order to listen to their demands and wishes but also in order to explain and prepare them for changes in the building facilities and area allocated to students if needed. The department will: Work actively for inclusion of student environment in future building plans Allocate resources for educational and student facilities if these are not the responsibility of the Faculty of Science (this must be developed a bit!) and identify staff that will act as responsible for the different facilities and give them a mandate and budget line to operate within Develop a specific strategi for development of new learning facilities and student environment at the Forest and Landscape College in corporation with SIGNAL. Apart from the Department s Study Committee (Undervisningsudvalg) and the Board of the Department (Institutråd), where students are represented, we will invite students to participate in programme committees (studieretningsudvalg) for Geography/Geology, Landscape Architecture, and Nature Management. VILU will invite the student organisations to annual meetings Develop the student introductory week within a common framework for the department in cooperation with the Faculty and the student organisations. 6. Co operation inside and outside IGN, SCIENCE and KU The recent merger between the now former institutions Forest & Landscape and Department of Geography & Geology has led to an increasing need for internal cross programme co operation. In the field between geography, nature management and landscape architecture new possibilities should be identified, evaluated and pursued, both to ensure efficient use of resources and to develop new potentials. The department is responsible for education from basic forestry to masters level. Especially the two professional bachelors programmes (in forestry and urban landscape management) may benefit from a further strengthened co operation with the university programmes, just as these programmes can provide relevant practise orientated courses to university students. At faculty and KU level we want to continue our involvement in the existing cross department based education programmes and contribute positively to co operation with other universities where relevant. A recent example of cross department co operation is CCIMA, where IGN staff played a pivotal role. IGN want to participate actively in such initiatives, but we also stress that communication and inclusion of potential stakeholders is essential and that careful evaluation is ensured before implementation. The free or open market concept with respect to supervision of MSc theses and BSc projects calls for administrative support from the faculty administration. At department level it is necessary to

71 13 strengthen and harmonize the study administration, while still open up for differences based on local traditions. The department will: Establish ad hoc groups to explore potentials for synergy between education programmes seen in the context of planned redesign of BSc and MSc programs Further strengthen cross department co operation and co ordinated communication about cross department education programmes. E.g. the study director for Forest and Nature Management, (based in IFRO) is invited to be a member of our study committee. Monitor and follow up on the co operation with the Natural History Museum of Denmark Co operate with Denmark s Technical University DTU about a MSc programme in Geophysics and Remote Sensing Establish parallel, local study administration at two addresses. Give room for crosscutting thematic seminars open for all teachers and students. One proposal is a seminar on analysis, design, strategy and planning related to a specific urban or landscape problem. 7. International co operation Today, education is a free market product that generates considerable export revenues and is the financial basis for many university departments. Among top/elite universities there is a strong competition to attract the best students. Copenhagen University has in recent years witnessed an increasing interest from and uptake of international students, not only from Europe but also of overseas students. The department welcomes this development and considers it an asset that contributes to constant awareness of improving the quality of teaching and education. It is therefore a core priority to strengthen and profiling the existing clusters in the principal subfields of the MSc program curricula to cater for international students, not only as short time students, but also as full degree students. Linked to this, it is a strategic priority to establish and maintain contacts with other foreign universities in order to build robust student exchange agreements. Specifically, we see an opportunity to direct the initiative towards the new markets, such as the BRIC countries, in alignment with the current Faculty plans. The department will: Continuously develop masters programmes to cater for full degree foreign students. Develop semester packages ( windows ) for visiting students at bachelors and masters level. Test E teaching (e.g. Coursera) as a means to international recruitment Develop information material for easy conveying by students or researchers on travels abroad Review the relevant university co operation agreements to ensure the most appropriate agreements in Europe and overseas, both with regard to incoming students and for our own students to travel to. Ensure the necessary English speaking qualifications among the staff (accreditation and if necessary upgrading of qualifications). 8. Vocational and continuing education Continuing education is a relatively large activity, comprising both ECTS awarding programmes and seminars, conferences etc. (the latter to be discussed under Communication). Continuing education must be economically viable, but it also contributes to increased interaction with practise, which can be utilized in other contexts. To ensure a high quality, it is important that teaching in continuing education programmes is recognised as important by the university, and it is essential that administrative procedures at faculty level supports these activities. Post degree Diploma and Master s courses is the main platform for qualifying and quality assured education, both with regard to regular courses and open seminars built into the programmes. Both, however, stand upon a fragile economic basis, and their existence and content should be evaluated in the

72 14 near future to ensure a solid basis for a long term planning. Further development of the programmes with topical themes is essential, if possible in connection with research dissemination. Likewise new teaching methods and organisation should be tried out. The Forest and Landscape College has a large number of diverse continuing education activities at different levels and with different profiles. The College will emphasise on develop of those activities further on. The College has e.g. the only existing national license to provide adult vocational training programs in forest and nature management and serve on an annual basic more than 1500 professionals in this specific activity. The department will: Within the framework of existing programmes offer topical or specialized courses, answering to current challenges in society (e.g. climate change, outdoor lightening). Evaluate the viability of continuing educations programmes on an annual basis Test new types of continuing education, e.g. e learning based courses and cooperation with private partners Further develop non ECTS awarding seminars, conferences and other activities, based on research activities. The Forest and Landscape College will focus on further development of continuing education at mutual levels among with different internal and external partners 9. Recruitment of new students General activities related to recruitment of students are the responsibility of the Faculty. However the department will supplement the Faculty s efforts where specific knowledge of the culture around the education and contact to current students makes it appropriate. Some of the activities are closely related to external communication work. The department will continue to: Actively participate in open door events, contribute to university web pages, offer visits and workshops for high school students etc within the framework offered by the Faculty of Science. Carry out the urban design competition Design din By for years old persons As a test case, make a drop out analysis for Landscape Architecture BSc and the transition to MSc Landscape Architecture Continued effort to secure the up going trend in students admitted to the geology programme e.g. by publishing in GeoViden, holding one two day courses/workshops for high schools with a geoscience profile and posting video lectures on topics used in our teaching and conference contributions. 10. New Courses, programs or other teaching activities We develop our teaching activities continuously. A range of initiatives are already underway or in the planning phase. At a programme level a number of initiatives are in the pipeline. The department will: Launch a professional bachelor program in.natural and Cultural Heritage Management in corporation with UC Metropol (Skovskolen) Participate in MSc program on Global Development initiated by Faculty of Social Sciences (Geography)

73 15 Redesign curriculum of Geography BSc in order to bring it in alignment with the current faculty/staff and research without compromising the job market demands with respect to skills and competences Redesign curriculum of Geology BSc and MSc (?) to secure progression and avoid redundancy in the subfields and also promote synergy between subfields Develop new subfields og Geology such as resource/energy geology or strengthen the subfield of water resources Revisit the curriculum of MSc in Landscape Architecture in order to better integrate international students and homogenize the qualifications of the new students. Investigate the possibility to develop a new education theme of planning in the field between Landscape Architecture, Nature Management and Geography, and possibly connected to one of these programmes as a subfield. New Courses Some of the research groups, which for historical reasons are not yet deeply involved in teaching, generally wish to develop courses within their research fields, either through contribution to existing courses or through development of new courses. They do not always feel that their colleagues are open for such new initiatives. Some ideas for new courses have been put forward by the students, others are part of new educational initiatives such as CCIAM or Global Development. In general, we wish to develop our course portfolio, but are also aware that too many courses will jeopardise the economic viability of each course. Some specific ideas for new courses from the research groups are listed below in random order. The list gives an overview of ideas, but is not decided by the department: Biorefinery Technology (5 ECTS points summer course (?)) Energy Systems & Climate Change (7,5 ECTS points) Courses focusing on climate change mitigation and bioenergy production Ecosystem services, Recent advances in global biogeochemical cycles, Summer courses on biogeochemistry field/lab work Dendrology and plant geography (including wider use of the Arboretum collection in several courses) with special reference to conservation and/or assisted migration. Choice of species and plants for various planting purposes may strengthen teaching on the SLING and/or HOPI BSc programs or MSc programs in Nature management or Landscape architecture. Human movement patterns GIScience based course for study year Geodesign for study year Masters level course on Outdoor Recreation and Tourism (including planning aspects) Strengthening of the fields of metamorphic geology and ore deposits (fluid water interaction) geology. Re introduction of a course aiming at providing the basis of isotope geological methods in a laboratory based teaching schedule for interested MSc. students. In order to improve the teaching level in Geophysics we propose that IGN organises a course in mathematics and consider to upgrade the level in physics. Such courses should best be organised by an in house scientist Masters level courses in Urban life analysis (bylivsanalyser), Climate change adaptation in developing countries, and rural development. Social processes shaping cities and landscapes.

74 16 Chapter 4: Research (4 pages. Coordinator: LN. Additional participants: GEJ, KHJ, VKJ and LMJ) The research activities at the newly formed Department of Geosciences and Natural Resource Management span a wide range of topics from studies of the composition and dynamics of the Earth to forestry and biomass, water resource, urbanization, remote sensing, landscape architecture and planning, and societal studies. The department contains a total of 20 research groups (see chapter 2), which reflect the broad spectrum of research topics of the department. The individual research staff members are a member of at least one research group. (Only a few people have chosen to become members of more than one research group). In order to facilitate involvement and influence of the individual research groups and for the sake of transparency, all research groups are represented by their research group leader in the department s Research Committee. The Research Committee will be given a central role in development of the department s research strategy and plans for recruitment of academic staff. About half of the research groups have been recently formed (1 February 2013) after the formation of the new department. The process of forming new research groups in some of the sections of the department gave the researchers the opportunity to organize themselves in groups reflecting the current national and international state of the different research fields. Research centres The research of the department is concerned with basic, theoretical research as well as applied research. The department hosts a centre of excellence financed by the Danish National Research Foundation (CENPERM) and a VKR centres of excellence (HOBE and Climaite) each with participation of researchers from different in house research groups as well as researchers from groups located at other national and international research institutions. Many other projects financed by national or international research agencies, private funds, companies, ministries or municipalities with participation of different staff members constitute the basis for a large part of the research activities of the department. The largest of these projects have a structure that resembles that of a centre of excellence with a large number of researchers involved, extensive PhD education, and substantial amounts of state of the art and high end laboratory facilities. These other large projects include among others Bio4Bio, B21st and the newly funded seismograph instrument centre DanSeis. The department has an ambition to host additional centres of excellence. Number of centres of excellence should reflect the size of the department, and, therefore, the department should aim for establishing two new such centres within the next four years. The members of the Research Committee of the department are expected to play a leading role in identifying research topics and groups of research that have the potential to establish and host new centres of excellence (see Development of research activities below). Much of the research conducted at the department has immediate or long term societal impact and decision making in political forums or in private companies. In this context, the centre Forest & Landscape financed partly by the Danish Ministry of the Environment is an important centre,

75 17 which involves about half of the staff of the entire department. Further, the department has access to collaborative networks with the Geological Survey of Denmark and Greenland through the Geocenter Denmark. Development of research activities Centres and project groups conducting excellent research often form where excellent researchers from different research environments and disciplines meet to develop new cross disciplinary ideas and hypothesis with potentially high impact on future research on an international scale. The department has an ambition to nourish the establishment of new such centres and project groups. This process is thought of as a bottom up process where the results will depend on the initiatives taken by the individual researches. Depending on the outcome of the discussions in the different cross disciplinary workshops, the department will launch new initiatives to facilitate strengthening of collaboration between research groups. Several research groups have already expressed interest in strengthening activities across research groups and taking new interdisciplinary research initiatives: Climate change research including improved understanding of the role of different greenhouse gasses, ecosystem analysis and development of ecosystems in vulnerable environments (e.g. the Arctic region and rain forests), development in the life conditions of different plants, impact of changes in forestry planning, development of carbon stocks in soils, impacts of the effects of carbon sequestration and storage in biomass and soil, effects of using biomass as a substitute for the traditionally used fossil fuels, past and present geo biological evolution of our planet, usage of isotope and chemical data for tracing past changes in climate, evolution of coastal systems in response to sea level change and changes in storminess, analysis of time series reflecting changes in hydrological conditions, city design/planning in response to potential increase in rainfall, and societal effects nationally and internationally. Development of GIS for studies of changes in urbanization and related planning with societal implications on national and municipal scale in Denmark and other countries. Remote sensing for tracing changes in land use with implications for our understanding of the effects of climatic changes and globalization. Improved forestry and greening projects including planning in response to climate change and urban and recreation design requirements. Understanding the impact of mining of for example mineral resources including implications for potentially vulnerable ecosystems, value chain analysis and societal implications in developing countries. Improved understanding of lithosphere scale processes and their effects on landscape topography formation, geomorphological evolution, natural hazards, interplay with sea level change, and implications for mineral exploration. Sedimentological and geophysical description/interpretation of sedimentary structures with implications for hydrocarbon exploration. [This paragraph will be re formulated/rewritten during or after the department conference in April].

76 18 A common denominator for the research activities at the department is that laboratory work (either in the department, at a related institution or in a field installation) and fieldwork are important. Research centres and new research projects often involve establishment of new laboratory facilities, and the department has built strong expertise in this respect by close collaboration between scientific and technical staff. The department s Research Committee will map and evaluate the current state of the wet and dry laboratory facilities of the department. The aim of this work is to optimize future laboratory use by strengthening collaboration regarding laboratory service and acquisition of new laboratory equipment. Furthermore, this work will form the basis for a plan for moving laboratory facilities as a significant part of the department s laboratory facilities are expected to be moved during 2016 to 2018 when the Geography and the Geology sections are expected to move from their current address. Recruitment The permanent scientific staff members constitute the backbone in research development and new teaching activities. It will be a focus point to continuously evaluate whether the ratio permanent/ non permanent staff members is balanced in the light of the research and teaching activities going on in the different sections and groups. The department will take important new initiatives to strengthen recruitment of strong permanent scientific staff and young research talents: Excellent, internationally recognized researchers constitute a cornerstone in building research groups that have the potential to attract funding for and build new centres of excellence. In this context, the department plans to launch a scouting programme that should result in one or more endowed professorships. Generational changes in research staff require employment of young, talented assistant professors that can develop new research fields and courses. The most talented, promising, and successful assistant professors should be given the opportunity to apply for associate professorships. Young international talents should be attracted in larger numbers to the department via postdoc programmes, including Marie Curie grants. To this end, the growing number of PhD students at the department (currently around 150) forms an excellent basis for scouting for in house talents who should be encouraged to applying for postdocs and assistant professorships. PhD education PhD education has a strong position in the department s research activities, and many research projects depend strongly on the work and the quality of PhD students. Thus, continuous development and strengthening of PhD education is an important focus point. Careful recruitment of strong international talents is of high importance, and, therefore, the department seeks to further strengthen its international profile. In this respect, internationalization of education by attracting strong BSc and MSc level students from abroad may become equally important as the international network of the permanent staff. The research groups of the department are committed to taking actively part in strengthening the PhD education, either by themselves or by collaboration with other groups. An important focus point in this context is development of high quality PhD courses with international guest lecturers and international PhD participation, which focus on key research topics of the group(s). Several

77 19 groups of the department already have a strong tradition of organizing such courses, and the experience of these groups is that international PhD courses give valuable input, facilitate new international collaboration for staff and PhD s and strengthen the research skills of the PhD students. In this context the researchers of the department will seek funding for international PhD courses either from the Faculty s grants for international PhD courses or from other national or international sources. Supplementary to high level PhD courses given at the department, focus is also directed towards PhD course activity during change of scientific environment at foreign research institutions. Depending on the economy, the department considers offering fully financed PhD stipends, which are then independent of funding from other sources in an attempt to recruit the strongest research talents among the MSc students. In this way, the rare, very strong talents will have an opportunity to design their own, independent research project, which may make a PhD education programme even more attractive to these talents. As the number of PhD students increases at the department the need for nurturing the academic working environment for the PhD students increases. In this context, more focus on recruitment of strong postdocs (for example through the Maria Curie programme) is needed to stimulate a continued positive development of the working environment and strengthening everyday PhD supervision. Fundraising About two thirds of the economy of the department relies on external funding, and external funding for research activities is and will become increasingly important for the development of the department. There is a long tradition of application for external funding from national agencies, private funds, ministries and municipalities. Collaboration with private companies regarding funding of research activities (including financing of PhD projects, postdocs, and assistant professors), knowledge sharing/transfer and teaching initiatives has increased. It is the plan to further increase these activities by building on the already established networks, building new networks, and drawing on the experience already gained in ongoing projects. Different research groups of the department have been successful regarding attracting funding from the EU research grant system. However, performance regarding attracting funding from the EU framework programmes should be improved. Much attention is directed towards the coming Horizon2020 programme, which appears to contain focus points that should appeal to several of the department s research groups. The Marie Curie programme is seen as a potentially good source for financing and attracting new international research talents.

78 20 Chapter 5: External collaboration with private and public sector (3 pages, Coordinator: Vivian. Additional participants: Lars N, Anders) IGN has the aim to be a preferred partner for cooperation within research, education and development for both private industry and public sector authorities. Science exchange The Department will work to create possibilities for sabbatical leaves to the staff and to create financial possibilities to attract external staff for short visits or leaves at our Department. It will be a benefit for the Department to actively attract foreign scientists to spend sabbatical at IGN. The department will explore future collaboration with research environments at other universities, e.g. University of Southern Denmark, University of Århus and Danish Technical University. Internationally, future collaboration will include both Nordic Universities and Research Institutes, and Universities within EU, and abroad, eg. Canada, USA, China and Brazil. Strategic dialogue with external partners Of particular importance is the research collaboration and networking with the Danish private sector. The collaboration with industry is an essential part of our knowledge transfer, innovation and external funding. Already within the department there are strong ties and collaborations to a number of Danish companies. A strong asset for the collaborations with private industry is close personal contacts between researchers at IGN and the industry. These contacts are entry points for new collaborative projects and applications. National and international research relations will be strengthened through an increased number of applications to national and international funding agencies and a continuous cooperation with for instance local and regional institutions and authorities, and private companies. Collaboration with industry can be strengthened through inviting speakers from industry to give seminars at the Department. The regular and multi way dialogue within the forest and landscape area will continue with a number of targeted advisory and strategic groups, including both public and private partners, as well as NGO s. At the national level continued and new collaborations with museums will be of strategic benefit to both IGN and the museums. This will include Danish Geo museums as well as explore the research opportunities in an innovative collaboration with The Danish National Museum in relation to the new growth ring laboratory. Geoforum ( will continue to be a major contact point in IGN s relation to the GI business, public agencies and other Danish research institutions in the GISc/Geodesign domain. This will supplement the collaboration with GRAS, which will be consolidated and strengthened. The Partner Landskab will continue to be a core instrument for strategic dialogue with this part of the public and private companies. The forum is a basis for development of project ideas, funding, knowledge exchange and identification of new collaboration partners. The same applies for the annual conference World in Denmark. Co operation with private and public landowners is essential for the way we manage and fund long term field trials and field testing. This constitutes an important part of both the dialogue and a core source of data for research and development.

79 21 The work on field experiments will be a cornerstone in continued extensive Nordic and global networking through international project cooperation. We will seek possibilities to link the longterm observational sites to international networks like LIFE WATCH and I LTER (International network of Long Term Ecological Research sites) and try to get experiments accepted in EU infrastructure networks. Beside the experimental plots, inclusion of our long term monitoring or experimental sites (Mols Bjerge, Suserup, Nørholm Hede and tree species trials) should be included. Strategically it will be a benefit to extend the network of climate change experiments embedded in the EU funded infrastructure INCREASE and work for a new EU platform to include the arctic sites through collaboration with CENPERM and BIO and international networks like INTERACT. With a broader perspective, close cooperation with multiple partners in Africa, Asia, and South America is of fundamental importance to our research in tropical trees, land use in developing countres and relations to geology/geography The dialogue with private and public companies will be supplemented by more public debate, and the Department will when relevant be contacting leading newspapers, TV station etc. Matchmaking We will continue to establish close collaboration with private industry and external partners, for the benefit of research projects, knowledge transfer and for attraction of funding coupled with collaboration with industry. We will work to strengthen and establish new strategic level partners with national as well as international companies. This will both be as partners in research projects, for visiting/exchange of scientists and students, and for implementation of research results. This will be a focus point in relation to attracting funding from e.g. the EU Horizon2020 and the INNO+ funds to come, as also described under Research. Research based support for and cooperation with authorities The Department has through research projects strong relations to authorities, reflecting a variety of areas. Examples are the Ministry of Environment, Ministry oaf Climate, Energy and Buildings, Ministry of Food, Agriculture and Fisheries and their agencies. But also GEUS, DHI, Kystdirektoratet, DMI, Region and communes are examples of existing cooperation. We will continue developing strong ties to such organisation, and some new areas are expected to influence the time period of the present strategy plan. We will continue the close cooperation with the Ministry of Environment, as also laid out in the National Center for Forest, Landscape and Planning. This involves a continued close dialogue as multiple levels with the Ministry and inspiration for research project with direct application to questions and problems within this area. The close cooperation with the Danish Nature Agency on management of genetic resources of trees also involves joint management of the national plantevalg.dk information portal. The National Center for Forest, Landscape and Planning also hosts multiple fora and advisory bodies for dialogue and cooperation with authorities as well as private stake holders. We will continue the close cooperation within the GeoCenter, with a focus on joint research projects. We can foresee an intensified interest in the quality control of drinking water, particularly with respect to toxicological issues. We anticipate offering our geochemical knowledge and the

80 22 extensive isotope laboratories for service related (isotope ) geochemical analyses. The group already produces purely service based Cr isotope analyses of contaminated drinking and irrigation waters for external institutions. Eventually this may lead to an increased interest of communal institutions within Denmark for such data, particularly of agricultural and hydrological nature. We will respond to new aspects of recreation. This will be in form of intensify collaboration with the Ministry of Environment (Danish Nature Agency): e.g. in relation to the new national outdoor recreation policy, and exploration of possibilities for developing a Learning Lab at Vestamager (research and education). We will be a lead partner in developing national Videncenter in collaboration with the Danish Outdoor Council. We will further develop the collaboration with international partners around silviculture and forest management, and on evidence based nature management. We will maintain and strengthen the contacts with public and international bodies around potential biotic stresses and threats to trees and forest, and long term research in effect of nature management. We will continue the international cooperation and knowledge exchange related to forest monitoring and inventory. We will provide advice on implementation of sustainable strategies for use and conservation of genetic resources of trees based on larger partnership programs aiming at capacity building in developing countries in line with Danida and UN development policies, including implementation of REDD+ in practice (reducing emissions from deforestation and forest degradation). We communicate and disseminate results of our development research through various types of communication aimed at the final users in the tropics. The research and development program is implemented in close co operation with ICRAF and a large number of partner institutions in several developing countries. All activities are defined in a value chain approach and includes in addition to smallholders and NGOs, also attempts to include small as well as larger agro industrial industries. Through the co operation with ICRAF, Biodiversity International, the Kew Gardens Millennium Seed Bank and other international and national partners, attempts are now made to establish co operation with larger international alliances, mobilize funding and build a global coalition to close the evident gap between current policy intentions and practical implementation of forest and landscape rehabilitation in the tropics. Commercialization and IPR IGN aims to maintain and strengthen a close collaboration with private industry, and continue to attract funding coupled to collaboration with industry. Among current partners are DONG Energy, Novozymes, DLF Trifolium, Haldor Topsoe, Maersk and MAN. Also the Nature and Health theme holds some opportunities, e.g. the development of Nacadia Therapeutic Garden and activities on green space branding. IGN will draw upon support for the legal issues from the Tech Trans Unit of University of Copenhagen.

81 23 Chapter 6: Infrastructure (2½ pages. Coordinator: LMJ. Additional participants: NEK/VKJ). General considerations In accordance with the strategy of the SCIENCE Faculty, IGN wants to ensure that a suitable and efficient infrastructure is in place to support the Faculty s and the Department s ambitions for future research and teaching activities. This includes investments in state of the art buildings, research facilities and teaching laboratories as well as the adaptation and consolidation of well functioning administrative support procedures. A ubiquitous precondition for an effective infrastructure is an IT support organization and systems that efficiently support communication, administration, advanced and extensive data processing as well as the special requirements for facilitating teaching. The biggest infrastructural challenge for IGN It is important for realizing the synergy in the merger between Forest & Landscape and the Department of Geography and Geology to bring the academic sections together so they can share the same facilities. It is equally important, especially for the section for Geology, to share facilities with GEUS. This is the fundamental challenge for IGN, and it has to be solved in the best possible way and fast, since it has been decided that IGN has to move out of Øster Voldgade 10 in the near future. The field stations IGN is for SCIENCE responsible for the following field stations: Skallingen, Salten Skov, Eldrupgård, The Arboretum in Hørsholm and Greenland, Denmark House in Ghana and Sermilik in Greenland. IGN wants to optimize the use of these field stations for the benefit of University of Copenhagen. Research infrastructure IGN is a heavy user of a wide variety of research laboratories in all sections. These range from geo and biochemical laboratories over graphic and model laboratories to green houses and laboratories for outdoor activities and will continue to form the basis for future research and teaching activities. IGN wants to support the necessary renewal and expansion of facilities based on an in depths assessment of its relevance and potentials. Expensive equipment will most often be beyond the economic capabilities of the sections and the department and it will therefore be required to attract external funding for this purpose. Strategic initiatives in this domain should be considered in a national as well as an international context and in accordance with the overall strategy of the Faculty. Within the field of Geology, future potential initiatives include portable XRF and gamma ray measurements as well as expanded isotope geochemical laboratories and associated analytical facilities. Strengthening of time series data through continuous observations with mobile field stations and hydro laboratories are also in focus.

82 24 Within the field of Geography IGN wants to explore the possibilities for expanding the access to field stations and equipment (e.g. cars) especially in developing countries to facilitate the strong presence of researchers and students from the Department. Also the continued access to artic field stations will be in focus to support the numerous teaching and research initiatives in this region. Within the field of Forest, Nature and Biomass, important infrastructure support includes easy asses to green house facilities, larger cultivation spaces and growth chambers. It moreover includes an up to date DNA lab to support the transition from mainly marker based research to more genomic research, bioinformatics and easy access to genomic platforms. Some of the future initiatives related to plants and biomass are expected to include access to mass spectrometry, NMR and 3D microscopy facilities, potentially at Faculty level. A crucial part of the infrastructure is the about 500 long term field trials sites scattered across the country and measured for up to 150 years. These represent an investment at over 1 billion DKK and require both maintenance and renewal to reflect new research questions. Another core data source is the continued forest monitoring and the related permanent observation plots. Access to and update of databases and documentation are crucial elements with a strong dependency on IT. New facilities for analysis of growth rings will be valuable for the analysis of historical growth data on response to climatic extremes. In a cross section perspective there will be strong focus also on the facilities for soils and water analysis. Within the field of Landscape Architecture and Planning the access to wellequipped graphic and model laboratories is crucial for research and for teaching. This includes both hardware and software for geo databases, documentation and access/search facilities. The Forestry College maintains GIS/CAD laboratories and laboratories for outdoor activities in cooperation with the Department of Nutrition, Exercise and Sports. Data processing, data registers and IT support Research with a strong demand for high volume computing should be supported by dedicated hardware and software established within the Department if possible or by continued access to large scale computational systems within the SCIENCE Faculty or at the Danish Centre for Scientific Computing. This includes an exploration of the possibilities for improving the processing capabilities of large volumes of remote sensing data. Collaboration with Science IT must be further developed and improved regarding the service offered. In this context, the Department will seek influence on the process regarding formation of new, local IT support satellites initiated by SCIENCE. Research groups with a high demand for computationally expensive numerical modeling are challenged by the fact that local IT systems may be insufficient. The department will seek further development of collaboration with the faculty and other institutions regarding scientific computing on large high performance multi core systems with huge memory and storage capacity. Teaching support It is seen as a strong point of the Department that up to date equipment is present to support group teaching efforts based on advanced software products. This includes Remote Sensing software, GIS, CAD, databases and statistical analysis tools. The Department will furthermore encourage and support the establishment and maintenance of well documented databases and

83 25 registers of spatial data (e.g. digital maps) and non spatial data for future access and use by researchers and students. Continued on line access to the researcher database (individual level data) at Statistics Denmark will be secured as well. The Department will collaborate with SCIENCE IT to secure effective support procedures in terms of hardware and software installation and maintenance and in terms of a fast response to acute problems related to teaching activities and daily use. This is seen as a precondition for the efficiency of all other infrastructural initiatives. The Department will continuously monitor the need for dedicated rooms for various types of teaching activities. In collaboration with SCIENCE IT it will be secured that all IT equipment is maintained and updated on a regular basis. It is recognized that rooms used for teaching should be equipped with projectors and other equipment that can adequately and effectively support the teaching process, even when many students are present. The availability of rooms with sufficient capacity is essential for teaching. The campus at Nødebo is used as a facility for further education and meetings for the whole university and as a test facility for the basic forestry and landscape educations as well as for education related to outdoor recreation. The campus at Frederiksberg has unique possibilities for acting as a study area and living lab for landscape architect students concerning plants, planting design, etc. In co operation with the technical department of the Science faculty and with respect for the history of the area and its multifunctional character, IGN wishes to develop (parts of) the Frederiksberg campus to support this goal. Administrative procedures Effective and supporting administration procedures are seen as an important infrastructural component. The researchers face an increasing demand for producing applications for external funding and for economic management of on going projects. In this context, it is the goal of IGN to acknowledge and identify suitable solutions to the expressed general need for strong and professional support by administrative staff locally and centrally.

84 26 Chapter 7: Dialogue and Communication (2 pages. Coordinator: NEK. Additional participants: LOSB and LK). NB: The chapter is to a large extent built on a draft from the Department s Communication Committee (IKU), which has been debated at three IKU meetings, as well as on input from LSU. IGN prioritizes internal dialogue and communication as well as external communication very highly. Internal dialogue and communication: Target groups and aim: There are two different main target groups: (1) all employees and (2) all students at IGN. Aim: Strengthen dialogue, knowledge sharing and well being among employees and students through involving and dialogue based interplay as well as providing everyone easy access to relevant, current and reliable information with least possible time waste on irrelevant information. Intranet: Communicates news and information on special conditions at the department and is the employees entry point to KUnet. Effectively communicates relevant information from KU and SCIENCE. Weekly newsletter is sent out per e mail to all employees at IGN, which gives a quick overview of news on the intranet since the last newsletter. The structure is being completed in the strategy period, and hereafter the intranet will be firmly anchored with the employees with continuing support from the Secretariat. Communication of news targeted the different study programmes will be improved. Meetings: Staff meetings, section meetings and research group meetings support the internal level of knowledge and provide frequent opportunity for dialogue with the Leader Team. Additionally, the dialogue takes place through the Collaboration Committee, Department Council, Research Committee, Teaching Committee, Communication Committee and the like. Heads of Section and Heads of Research Group have a special responsibility for the internal, direct communication with employees and students in the sections and research groups. In the strategy period form and frequency of the meetings are adjusted in order to have as many participants as possible. The opportunity for dialogue is used as an active tool at the meetings. People parallel languages and social activities: IGN promotes and supports dialogue and communication in both Danish and English. Social activities play an important role in the internal communication, which is why a staff conference is held every year in the strategy period as well as a Christmas party for the employees, including a cabaret. External communication Target groups and aims: Shall give decision makers, including authorities and professionals, as well as researchers access to relevant, current and reliable knowledge within IGN s research fields in order to ensure that the research will have societal value.

85 27 Shall attract students to IGN s study programmes. Shall increase the department s visibility on a broader scale in order to establish a good reputation. Outreach to decision makers and other researchers: The outreach must be targeted, reliable, independent and of a high, scientific quality. The tools are especially IGN s website, Videntjenesten, the Geocenter s website, the magazine Geoviden, IGN leaflets, journal articles and special events for the target groups. Videntjenesten is further developed in the strategy period to ensure that the model still suits the users needs and requests in terms of content and technology. Recruiting students: Implemented in collaboration with SCIENCE KOM. Shall increase the knowledge of the study programmes and stimulate the interest of relevant potential students by for example telling the good stories. The tools are especially movies, contact with high schools, open house events, study experience, study direction projects and various social media. In the strategy period the recruitment is strengthened both nationally and internationally based on IGN s thorough knowledge of our own programmes and students. The good contact to high schools is improved by combining the many aforementioned activities. Profiling to a broader audience: Visibility originates to a large extent from IGN s activities, but shall also be supported by a more strategic communication effort. The tools are especially IGN s website, the researchers participation in the public debate and contact to the press. In the strategy period focus will particularly be on making IGN known as a new department in relation to current and future collaborators. The two centers outreach will become a special and important challenge. The website: Is the core in IGN s external communication and needs to consider the interests of all target groups. In the strategy period IGN will get a new, common website that will: o Be targeted in structure, content and graphical expression. o Be kept up to date and continuously adapted to the needs of all target groups as well as the technical development. o Be of high outreach quality, where usability and optimization in regards to search engines are in focus. Organisation of the work: It is necessary to gather the forces across IGN and have a close and good co operation with SCIENCE KOM and KU KOM. The tasks are coordinated in IGN s Communication Committee (IKU). In the strategy period competencies are mapped and division of roles is described and incorporated in practice.

86 CB møde nr. 39, bilag 7b Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi (IFRO) Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Første udkast til IFRO Strategi Forord 1. Mission, Vision, Udfordringer, Værdier Fagligt fokus og retning Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi (IFRO) udfører grundlagsskabende, anvendelsesorienteret og erhvervsrettet samfundsvidenskabelig forskning, undervisning og myndighedsbetjening primært med fokus på økonomi, sociologi og etik. Dette udføres inden for egne discipliner samt i et særligt aktivt tværvidenskabeligt samarbejde med de natur og sundhedsvidenskabelige forskningsmiljøer på bl.a. SCIENCE og SUND ved KU. Instituttet bidrager aktivt til at løse komplekse samfundsudfordringer og søger hele tiden at udvikle og udnytte sin faglige bredde og mangfoldighed i retning af nye forsknings og undervisningsaktiviteter til gavn for virksomheder, myndigheder og samfund. Instituttets genstandsfelt centrerer sig om temaer som miljø, naturressourcer, fødevarer, udvikling og jordbrug samt forbrug, ernæring og sundhed med fokus på eksempelvis økonomisk regulering, forvaltning, incitamentsstrukturer, produktivitet, innovation, informationssystemer, værdisætning, forbrugeradfærd, markedsforhold og politik. Instituttet har igennem en lang årrække opbygget et stærkt samarbejde med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøministeriet og Udenrigsministeriet. Historisk udspringer forskningen ved IFRO af den danske landbrugs, skovbrugs og fødevaretradition, der bl.a. dækker over stærke relationer mellem erhvervet, fagministerierne og forskningsinstitutioner.

87 Udgangspunktet er stærke kompetencer inden for den klassiske jordbrugsøkonomiske og politiske forskning med fokus på problemløsning, empiri og tværvidenskab. Kompetencerne er over tid udbygget i takt med erhvervets udvikling og globalisering. Jordbrugserhvervets afledte påvirkninger af eksempelvis miljø, natur, klima, samt dyr og menneskers velfærd og sundhed har ligeledes bidraget til et bredere forskningsfokus over tid. Globalt står verden over for en række markante udfordringer på det natur og biovidenskabelige område: Øgede krav til fødevareforsyningen Øget pres på naturens ressourcer såsom jord, vand og energi Påvirkninger af miljø og klima Manglende adgang til sunde og sikre fødevarer Velfærdssygdomme og fejlernæring Ulige indkomstfordeling og deraf afledte problemer Værdi og kulturkonflikter Udfordringerne må mødes med nationale og internationale visionære politiske tiltag, der kan sikre en balanceret bæredygtig vækst, som understøtter en stabil økonomisk og politisk udvikling. Sådanne politiske tiltag skal funderes i solid viden, og forskning inden for det samfundsvidenskabelige område er en vigtig forudsætning for, at beslutninger kan tages på et fagligt velunderbygget grundlag. IFRO har erfaringen og kapaciteten til substantielt at bidrage til en yderligere forståelse og indsigt i de sammenhænge, som ligger bag de globale udfordringer. Med udgangspunkt i nationale, europæiske og globale problemstillinger er de nævnte udfordringer derfor vigtige ledetråde i instituttets arbejde. Med udgangspunkt i vedligeholdelse og fremdrift i de faglige hovedområder og medarbejdernes faglige kompetencer vil instituttet i strategiperioden særligt fokusere på følgende forskningsområder: Ledelse, management og innovation Den ressourcemæssige konsekvens, der følger af fokuseringen, kan ikke forventes at være ligeligt fordelt mellem de fire områder. De ressourcemæssige prioriteringer fastlægges ikke i strategien, men i de årlige budgetforhandlinger. Mission og vision Instituttet er unikt i Danmark, og dets placering på SCIENCE understøtter, at dets rolle kan udfyldes effektivt og på højeste niveau. Med baggrund i globale problemstillinger omkring fattigdom, sult, biodiversitet, miljøforandringer, naturressourceforvaltning, velfærdssygdomme og værdi og kulturkonflikter har instituttet som mission:

88 At udføre samfundsvidenskabelig grund, anvendelsesorienteret og policy rettet forskning på højeste niveau At udføre tværvidenskabelig forskning på højeste niveau i tæt samarbejde med natur og sundhedsvidenskabelige forskningsmiljøer på SCIENCE og SUND, så der kan gives innovative svar på væsentlige spørgsmål i relation til de forskningstemaer, som instituttet og fakulteterne beskæftiger sig med At medvirke til udviklingen af nye og kvalitetssikring af eksisterende kurser og uddannelser ved SCIENCE og SUND, der kombinerer de naturvidenskabelige tilgange med samfundsvidenskabelige til gavn for de våde fakulteters studerende og aftagerne af kandidaterne, samt have ansvar for selvstændige uddannelser med særligt fokus på SCIENCE s område At realisere sine forsknings og uddannelsesmål i tæt samarbejde med ledende internationale fagmiljøer At sikre, at samfundsvidenskabelig viden inden for instituttets fagområder bringes i spil i forhold til den offentlige debat og især i forhold til myndigheder og erhverv med særlige behov på området. Vision Instituttet vil være et af Europas førende indenfor forskning og uddannelse relateret til instituttets temaer. Instituttet udfører disciplinær og tværdisciplinær forskning og undervisning på højeste niveau og bidrager aktivt til at løse komplekse samfundsudfordringer. Instituttet vil fastholde og udnytte sin faglige bredde og mangfoldighed ved udvikling af nye forsknings og undervisningsaktiviteter til gavn for myndigheder og samfund. Den overordnede vision udkrystalliserer sig i følgende delvisioner: At være en uundværlig del af SCIENCE gennem tværvidenskabelig forskning og uddannelse At styrke egne kernefagligheder gennem forøget kvalitet af instituttets grund, anvendelsesorienterede og policy rettede forskning og gennem samarbejde med ledende miljøer nationalt og internationalt At være en fleksibel og attraktiv arbejdsplads og et åbent og venligt hus med plads til studerende og samarbejdspartnere At være den primære enhed for samfundsvidenskabelige forskere og undervisere på SCIENCE og SUND At være brobygger for samarbejde med rene samfundsvidenskabelige såvel som rene naturvidenskabelige fagområder At udbygge og styrke undervisningen på kurserne og uddannelserne inden for SCIENCE og SUND, eksempelvis med økonomi, miljø og fødevaresociologi, konflikthåndtering, kvalitativ metode, politologi, jura, projektarbejde, videnskabsteori og bioetik At levere, styrke og udbygge rettidig og forskningsbaseret myndighedsbetjening At forøge forsknings og uddannelsessamarbejdet med den private sektor. Konkret danner de faglige hovedområder basis for, at instituttet i 2016 blandt andet: Mærkbart har styrket det samfundsvidenskabelige indhold i relevant tværfaglig forskning og uddannelse inden for SCIENCE og SUND Har sikret instituttets anerkendelse i det nationale og internationale universitære landskab gennem markante videnskabelige bidrag inden for a) Udviklingsstudier, b) Miljø og naturressourceøkonomi og politik, c) Regulering og adfærd inden for energi, miljø, fødevarer og sundhed, d) Politisk økonomi og governance inden for naturressourcer og fødevarepolitik, e) Bio, dyre og miljøetik samt f) Agribusiness, management science og produktionsøkonomi Udbyder en bachelor og kandidatuddannelse i International Development Studies i samarbejde med relevante miljøer på SCIENCE og SAMF Har udbygget det velfungerende og fleksible samarbejde med myndigheder til gensidig gevinst.

89 2. Udvikling af IFRO som organisation Organisationen skal aktivt understøtte instituttets kerneaktiviteter ved at sætte de bedst mulige rammer for medarbejdernes daglige arbejde. Den altafgørende aktivitet er forskning, hvor kvantitet, men især kvalitet og originalitet, er centrale parametre. Forskningskvalitet og originalitet er helt afgørende forudsætninger for, at instituttet kan rekruttere og fastholde kvalificerede og engagerede medarbejdere, indgå i de bedste nationale og internationale netværk og tiltrække eksterne forskningsmidler. Derudover er god forskning fundamentet for den forskningsbaserede uddannelse, undervisning, myndighedsbetjening, formidling og erhvervssamarbejde. Det strategiske fokus vil derfor være på at skabe en personalepolitik, som lægger vægt på at motivere IFROs medarbejdere til selvstændigt at være med til at skabe eller understøtte fremragende forskning, undervisning og myndighedsbetjening. Rammerne for personalepolitikken vil med dette udgangspunkt og med strategiens overordnede outputorienterede sigte fokuseres mod: Organisationen, herunder referencer og relationer Den enkelte medarbejders udvikling og trivsel Forsknings og undervisningsmiljø Ledelse og administration. Organisationen (Her mangler 10 linjer om instituttets mange råd, nævn, udvalg og bestyrelse og sammenhængen og sagsgangsoptimering). Den enkelte medarbejders udvikling og trivsel Den enkelte medarbejders udvikling og trivsel er nøglen til en fortsat udvikling af IFRO. At sikre en tilfredsstillende hverdag med fokus på arbejdsglæde er en konstant udfordring i et universitetsmiljø, som til stadighed ændrer sig såvel videnskabeligt som administrativt. Et øget fokus på målelige outputs kræver derfor på individniveau en stadig bevågenhed og løbende opfølgning for at sikre en udvikling, der kan bevare den enkelte medarbejders arbejdsmæssige ståsted. IFRO vil med udgangspunkt i viljen til en stadig opkvalificering af medarbejdernes kompetencer fokusere på karriereudvikling, herunder efter og videreuddannelse og ind og udstationering. Det fysiske arbejdsmiljø er en forudsætning for en tilfredsstillende arbejdsdag. Det indbefatter en god og komfortabel kontorplads med hæve /sænkebord, en computer med den nødvendige kapacitet og mulighed for hurtig og fleksibel support, hurtig adgang til printere og kopimaskiner samt god belysning og godt indeklima.

90 Forsknings og studiemiljø Nærmiljøet skal stimulere til både grundlagsskabende og anvendelsesorienteret forskning. IFRO vil fokusere målrettet på at skabe et stimulerende forskningsmiljø med udgangspunkt i de enkelte medarbejdere. Der skal på en gang være grupper af forskere, der kan arbejde sammen, og en vis spredning i ekspertisen blandt forskerne for at sikre et frugtbart miljø. IFRO vil understøtte, at der i og på tværs af de enkelte Sektioner etableres et antal forskergrupper med et klart fagligt fokus. Disse grupper skal sikre, at medarbejdernes forskellige faglige kompetencer bringes i spil, og synergi opstår. IFRO vil implementere og understøtte metodiske aktiviteter, der rækker på tværs af sektioner og forskergrupper, så en konstant dynamik og udvikling sikres. Ved at skabe fora for faglig metodisk sparring og vedligehold samt videreudvikling af medarbejdernes kompetencer inden for eksempelvis anvendte modeller og økonometri sikres, at de videnskabelige medarbejdere tager del i og ansvar for en fortsat læring rettet mod faglig udvikling. IFRO vil understøtte det lokale studiemiljø på Rolighedsvej 23 og Rolighedsvej 25 for de studerende, der er knyttet til de uddannelser og kurser der udbydes. Dette skal ske ved at der er åbenhed og brugsret til instituttet og i særdeleshed til relevante medarbejdere. Der skal stilles lokaler til rådighed for de studerende til sociale og faglige aktiviteter herunder specialeskrivning. Ledelse og administration Den stadigt stærkere politiske styring sætter øgede krav til den lokale personalepolitiske ledelse. Inden for de givne universitære rammer ønsker IFRO at styre via output og ikke input. Den årlige MUS er omdrejningspunktet for forventningsafstemningen omkring mål, opgaver, kompetencer og forventninger mellem medarbejder og leder. For at sikre lige behandling af alle medarbejdere vil instituttet anvende samme form på målstyringen på tværs af sektioner. MUS danner ligeledes baggrund for ressourceallokeringen på instituttet. (Her mangler 10 linjer om budgetmodellen) Der er i dagligdagen en udstrakt grad af frihed til, at den enkelte medarbejder kan forme og tilrettelægge sit arbejde på den måde, som medarbejderen finder optimal. Den enkelte medarbejder har et ansvar for at udvikle sig fagligt og levere et nødvendigt output over tid. Dette ansvar indbefatter også at være tilgængelig i forhold til andre forskere. Omvendt har ledelsen er ansvar for at sikre de nødvendige rammer og tage hensyn til individuelle forhold. En væsentlig forudsætning for denne ledelsesmodel er ærlighed og åbenhed. Ærlighed over for sig selv, ærlighed og åbenhed mellem kollegaer og mellem medarbejdere og ledelse omkring mål, opgaver, kompetencer og forventninger. Ledelsesudøvelsen skal altid ske med udgangspunkt i fællesskabet under hensyntagen til individet. God personaleledelse forudsætter indblik og indlevelse i medarbejdernes arbejde og funktioner. Instituttet vil i strategiperioden sikre en løbende udvikling af ledelsesfunktionen, herunder ledelsesudviklingsarbejde i ledergruppen. Ledelsen skal sikre, at forskerne har mindst mulig administration og mest mulig sammenhængende forskningstid Dette betinger, at den enkelte forsker rettidigt inddrages i initiativer, forespørgsler, strategier, revisioner etc. som måtte påvirke vedkommende.

91 For at sikre maksimal opbakning til IFROs kerneydelser skal Institutservice kendetegnes ved effektivitet, imødekommenhed og stor viden. Hermed sikres kontinuitet og ro til de videnskabelige medarbejderes primære opgaver. Dette kræver konstant vedligehold af relationer primært til den øvrige administration på SCIENCE og KU. Gennem relationerne sikres informationskanaler og dermed mulighed for at agere på og forberede ændringer i administrative arbejdsgange tidligt i processen til gavn for kontinuiteten og roen. Målet er en professionel betjening af medarbejdere og andre interessenter, der også muliggør en faglig udvikling af den enkelte medarbejder på det administrative område. Medarbejderne på det administrative område vil løbende gennem teambuilding, individuelle kursusforløb og sparring få udviklet de kompetencer og kvaliteter, der skal sikre et højt service og vidensniveau. 3. Værdiskabende uddannelser i vækst På tværs af de bio og naturvidenskabelige samt veterinærmedicinske uddannelsesprogrammer undervises der i samfundsvidenskabelige emner. Denne undervisning varetages af IFRO og er helt unik i en dansk sammenhæng. Eksempler på kurser af denne art er videnskabsteori, etik, metode og projektarbejde, som alle i dag er obligatoriske på 6 af SCIENCEs BA uddannelser (samtlige gl. LIFEs BA uddannelser), samt kurser inden for innovation, konflikthåndtering, kvalitativ metode, iværksætteri, jura, sociologi, politik og økonomi, som er del af mange studieordninger. Følgende SCIENCE uddannelser er forankret på instituttet med studielederansvar: Bacheloruddannelse i Jordbrugsøkonomi Kandidatuddannelse i Agricultural Economics Kandidatuddannelse i Environmental and Natural Resource Economics Kandidatuddannelse i Forest and Nature Management Kandidatuddannelse i Forest Ecosystems, Nature and Society (SUFONAMA Erasmus Mundus program) Kandidatuddannelse i Forests and Livelihoods (SUTROFOR Erasmus Mundus program). Derudover har instituttet en stor aktie i: Bacheloruddannelsen i Naturressourcer Specialiseringen i Global Environmental Governance (GEG indgår som en central specialisering af kandidatuddannelsen inden for klima (CCIMA)) Kandidatuddannelse i Agricultural Development Bachelor og kandidatuddannelse i Human Ernæring Bachelor og kandidatuddannelse i Husdyrvidenskab Uddannelser med udsyn De kandidatuddannelser IFRO har hovedansvaret for har i særlig grad et internationalt udsyn, da mellem halvdelen og 80 % af de studerende er ikke danske. Desuden er der på både BA og KA uddannelserne et mobilitetsvindue på et semester, der muliggør udlandsophold.

92 Mobilitetsvinduet skal bibeholdes, og der skal arbejdes på at sikre endnu bedre aftaler om udveksling med gode relevante universiteter, lige som de eksisterende aftaler skal gennemgås nøje. IFRO har i dag stærke kompetencer inden for Erasmus Mundus uddannelserne. IFRO ønsker fortsat at være stærkt involveret i Erasmus Mundus uddannelser. Udvikling af uddannelseslandskabet Det særlige og i dansk sammenhæng unikke ved IFRO er, at instituttets undervisning er integreret i bio og naturvidenskabelige kurser, at der gives en relevant samfundsvidenskabelig toning på bio og naturvidenskabelige uddannelser, og det er en selvfølgelighed, at der undervises studerende, for hvem det samfundsvidenskabelige ikke har første prioritet. IFRO ønsker at medvirke til at styrke såvel tværfagligheden som en stærkere erhvervsrettet og samfundsrelevant profil i SCIENCEs uddannelsesportefølje. Det kan ske ved at udvikle undervisnings og kursusudbuddet til primært SCIENCE og sekundært resten af KU, hvor det måtte være relevant, ved at tilbyde udvalgte kurser og ved at indgå i kurser, der ligger uden for egen fagfaglighed, hvis egen faglighed kan bringes i spil. I særdeleshed tænkes på undervisning inden for a) innovation, strategi og ledelse, b) økonomi og c) jura. IFRO vurderer løbende kursusudbuddet og udvikler eller afvikler eksisterende kurser, og sikrer en sammenhæng og progression mellem kurserne på de uddannelser, hvor IFRO har hovedansvaret. IFRO ønsker, at alle obligatoriske kurser kan undervises af flere undervisere, og at der står en undervisningsgruppe bag de fleste kurser. Det betyder omvendt også, at det ikke er udgangspunktet, at en underviser har sit eget kursus. IFRO har stærke faglige og undervisningsmæssige kompetencer inden for udviklingsområdet. Både i sin egen samfundsvidenskabelige ret og i samarbejde og integration med bio og naturvidenskaben. IFRO ønsker medansvar for og at deltage betydeligt i den tværfakultære KA uddannelse Global Development IFRO ønsker at opbygge en BA uddannelse, hvor der er et stærkt fokus på sammenhængen mellem miljø og udvikling ud fra både et samfundsvidenskabeligt og bio og naturvidenskabeligt perspektiv. Det kan ske ved at opbygge en ny BA uddannelse eller ved at indgå med specialiseringer på eksisterende eller nye BA uddannelser. Læringsrum undervisning og vejledning IFROs undervisningsudvalg spiller i dag en vigtig rolle for kvalitetssikringen af instituttets undervisningsudbud. Det skal det fortsat gøre. IFRO ønsker at være kendt for kurser med en høj pædagogisk kvalitet, og at alle, der underviser på engelsk, er certificeret. IFRO ønsker at etablere en politik indeholdende konkrete initiativer og incitamenter til fremme af god undervisning.

93 IFRO ønsker, at nuværende ansatte får tilbud om pædagogisk efteruddannelse, og at pædagogiske kvalifikationer kan være udslagsgivende ved stillingsbesættelser såvel som ved afskedigelser. IFRO har gennem mange år været et af de førende institutter på gl. LIFE inden for e læring og blended learning. IFRO ønsker, at e læring og blended learning fortsat vil være et satsningsområde på instituttet, og det ønskes udbygget. Studieliv og miljø Et særkende ved de uddannelser IFRO har hovedansvaret for, er, at de studerende betragtes som individer og ikke en samlet gruppe, at der er en tæt kontakt mellem studerende og undervisere, at de studerende er meget engagerede i at sikre et velfungerende studiemiljø, både lokalt for uddannelsen og forankret i det sammenhængende studiemiljø på Frederiksberg Campus. IFRO ønsker at bevare den tætte kontakt mellem studerende og undervisere samt instituttet. Derfor skal optaget, på de uddannelser IFRO har hovedansvaret for, ikke overstige 50. IFRO ønsker at være imødekommende over for studerendes individuelle behov. Flere uddannede til tiden De kandidatuddannelser IFRO har hovedansvaret for optager mellem halvdelen og 80 % ikke danske studerende. Det kan i visse sammenhænge give en skæv balance. IFRO ønsker i samarbejde med SCIENCE Kommunikation at medvirke til at øge andelen af danske optagne, i særlig grad at øge andelen af internt optagne. Jordbrugsøkonomi, som navn på bacheloruddannelsen, og Agricultural Economics, som navn på kandidatuddannelsen, bliver af næsten alle interessenter opfattet som en hæmsko for rekrutteringen. Blandt andet, fordi det ikke er dækkende for indholdet. IFRO ønsker at ændre navnet på både bachelor og kandidatuddannelsen i jordbrugsøkonomi. IFRO ser dette som afgørende i bestræbelserne på at kunne rekruttere flere studerende og dermed i endnu højere grad afsætte danske kandidater til instituttets interessenter. Organisation, ledelse og styring Undervisning er en helt central opgave på IFRO, der prioriteres meget højt. IFRO ønsker at sikre, at VILU, studieledere, studienævnsmedlemmer, UU medlemmer og andre, der deltager i uddannelsesledelsen, får den fornødne tid til at varetage deres hverv, at de sikres ledelsesmæssig opbakning, og at de i samarbejde med fakultetet får stillet de nødvendige redskaber til rådighed. 4. Excellent forskning Forskning

94 Instituttet vil udføre grund, anvendelsesorienteret og policy rettet forskning både inden for de discipliner, instituttet rummer, men i lige så høj grad i tværvidenskabelige samarbejder med naturvidenskaberne og andre, nationalt og internationalt. Instituttet vil udvikle sin forskning i dette samspil, så den understøtter løsningen af presserende nationale og globale udfordringer, præsenteret i for eksempel Feeding and Fueling the 9 billion, Society and Climate Change, Preventing and Reducing Poverty og Halting Biodiversity Decline. Det vil ske med udgangspunkt i de eksisterende temaer: Miljø og natur, der dækker økonomisk regulering og værdisætning af miljø og naturressourcer, energiøkonomi, miljøsociologi og governance i by og land, konflikthåndtering, miljø, klima og naturpolitik og jura, forvaltning af skov, landskab, fisk og biodiversitet, økosystemmodeller og bioøkonomi samt naturetik. Fødevarer og jordbrug, der dækker fødevareøkonomi, sociologi og politik, produktionsøkonomi, teknologiog effektivitetsvurderinger, innovation, ledelse, organisering og ejerformer, policy design og analyse, jura, landbrugets og skovbrugets driftsøkonomi. Udvikling, der dækker udviklingsøkonomi og politik, politisk økonomi, governance problemer, bistandshjælpens effektivitet, fattigdomsbekæmpelse og levevilkår, effekten af international handel i eksempelvis fødevarer og naturressourcer, klimaeffekter og tilpasning, naturressourceforvaltning, konflikthåndtering. Forbrug, ernæring og sundhed, der dækker forbrugeradfærd og politik, ernæringspolitik og sociologi, sundhedsøkonomi og politik på det humane og animalske område. Dertil kommer etik, der dækker etiske og værdimæssige aspekter af fødevareproduktion, miljø og naturforvaltning i såvel industrialiserede som udviklingslande. Instituttet har to ligeværdige mål for forskningspubliceringen: Gennem forskning af internationalt høj kvalitet inden for instituttets discipliner at bidrage til disses udvikling og sikre dette gennem publicering i højt rangerede internationale tidsskrifter. Gennem samarbejde mellem samfundsvidenskabelige og humanistiske kolleger og særligt som partner til stærke natur og sundhedsvidenskabelige miljøer at bidrage med tværvidenskabelige nybrud af højeste kvalitet, der kan publiceres i de bedste tidsskrifter. Det nye institut vil umiddelbart realisere følgende: I løbet af 2012 vil det nye institut gennemføre en proces, hvor strategi for og organisering af og omkring forskningsfelter og uddannelser nytænkes, så der kan høstes synergieffekter og instituttet samlet kan identificere et sæt globalt og nationalt relevante satsningsområder, der understøtter instituttets mission og vision. Samlingen af store komplementære forskningsgrupper inden for særligt temaerne udvikling og miljø og natur vil skabe Danmarks største samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer på områderne til gavn for forskningskvalitet og kvantitet, erhverv og samfund. Instituttet vil udnytte sin forøgede kapacitet og kompetence til aktivt at opsøge nye muligheder for at styrke den tværvidenskabelige forskning i samarbejde med fagmiljøer på SCIENCE og SUND med sigte på at skabe forskningsmæssige nybrud af relevans for globale udfordringer for samfund og erhverv.

95 IFRO er SCIENCEs institut for samfundsvidenskabelig forskning med en klar profil inden for Instituttets fire områder, 1) Produktion, markeder og politik, 2) Miljø og naturressourcer, 3) Global udvikling og 4) Forbrug, bioetik og regulering. IFRO har fokus på såvel forskningskvalitet, kvantitet, originalitet og tværfaglighed, der samtidigt skal danne fundamentet for forskningsbaseret uddannelse, undervisning, myndighedsbetjening, formidling og erhvervssamarbejde. Forskningens kvalitet og synlighed er grundlaget for at kunne indgå i de bedste nationale og internationale netværk, og danner også grundlaget for at tiltrække eksterne forskningsmidler. IFRO har stadig fokus på at styrke såvel de grundlæggende som de anvendelsesorienterede forskningsområder ved konstant at udvikle den enkelte forsker, forskningsgrupper og samarbejdet med stærke eksterne forskningsmiljøer og ved målrettet at rekruttere forskere, der kan være med til at indfri IFROs mål i forskningsstrategi. IFRO vil i de kommende år have særligt fokus på: Tværfaglige satsninger IFRO vil være meget synlig i tværfaglige og tværfakultære satsninger nationalt og internationalt. IFRO vil være grundlaget for at inddrage samfundsvidenskabelige komponenter i samarbejdet mellem faglige discipliner, både når der er tale om nye områder, og når der er tale om videreudvikling af igangværende satsningsområder. Markante satsninger IFRO har med de fire områder fokus på at udvikle såvel grundlæggende discipliner og discipliner, der går på tværs. Markante satsninger vil bl.a. være knyttet til natur og miljø, udvikling samt landbrug, skov og fiskeri. Dette vil ske gennem en yderligere udbygning af relationerne til stærke eksterne forskningsmiljøer og ved tilknytning af internationale kapaciteter. Forskeruddannelse IFRO skal videreudvikle forskeruddannelsen, således at IFROs ph.d.er har gode karriereveje såvel inden for som uden for universiteter. Dette skal sikres ved en udbygning af instituttets eget kursusudbud og i samarbejde med andre instituttet samt ved målrettede udlandsophold. Vejledningen af ph.d. studerende skal være med til at sikre såvel kvalitet som karriereveje, og IFRO skal sikre, at der er et bredt kendskab til IFRO ph.d.er og på den måde forbedre karrieremulighederne. Dette skal være med til at sikre ansøgere med stort fagligt potentiale. Rekruttering og fastholdelse af forskere IFRO vil have en stærk fokus på rekruttering af forskere, der med faglig styrke og rigtig profil kan være med til at sikre opfyldelsen af IFRO satsning inden for de fire områder og være med til at fastholde og udbygge kvalitet og faglige profil. Rekruttering af forskere med en stor faglig baggrund og yngre talenter forudsætter en tydeliggørelse af karriereveje. Rekrutteringen skal være med til at sikre en fortsat styrke af de grundlæggende discipliner, leve op til stærke internationale standarder, videreudvikle de tværfaglige satsninger og sikre såvel gennemførelsen af strategiens krav til videnskabelige kvalitet som anvendelighed.

96 Nationale og internationale forskningsmidler IFRO vil fortsætte den nuværende tydelige fokus på at styrke forskningen ved hjemtagning af eksterne midler og samtidigt være opmærksom på balancen mellem forskellige eksterne bevillinger, så balancen mellem grundlæggende forskning, tværvidenskabelige og anvendelsesorienterede forskning sikres, samtidigt med at kvaliteten inden for alle områder fortsat styrkes. Forskningsetik MÅSKE LIDT OM DETTE, men følgende står i SCIENCE strategien Fakultetet vil sætte øget fokus på forskningsetik og god videnskabelig praksis. Med den stigende konkurrence om eksterne midler, international profilering og publicering øges behovet for et serviceeftersyn af de interne procedurer, vejledninger og retningslinjer for god videnskabelig praksis. Overordnede mål og perspektiver IFRO skal bevare en bred faglighed inden for de fire prioriterede områder, men skal samtidigt sikre incitamentsstrukturer, så instituttets videnskabelige synlighed fortsat udvikles. Samtidigt skal samarbejdet mellem områder uden for instituttets fagområder udbygges inde for områder, hvor potentialet for tværfaglighed er til stede. Dette kan bl.a. ske ved en fortsat udbygning af samarbejdet på Københavns Universitets, men også ved at udnytte de internationale potentialer. Mulighederne for at udnytte de tværfaglige relationer er gode, men kræver en fortsat satsning på faglighed inden for de enkelte forskningsområder, hvilket skal ske ved en udbygning af interne forskningsstrukturer i form af forskergrupper. 5. Styrket samspil med omverdenen Myndighedsbetjening Som en af instituttets kerneopgaver leverer IFRO uafhængig forskningsbaseret myndighedsbetjening til offentlige myndigheder. Hermed sikres det, at den viden og de kompetencer, som findes på instituttet, kan bringes i spil til understøttelse og kvalificering af administrative og politiske diskussioner og beslutninger. Samtidig understøtter samarbejdet med offentlige myndigheder den for IFRO særdeles vigtige anvendelsesorienterede forankring af instituttets forskning, undervisning og bredere formidling. Centralt i den forskningsbaserede myndighedsbetjening på IFRO er aftalen med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) og Miljøministeriet (MIM). Der udføres også myndighedsbetjening via enkeltstående kontrakter, som, udover FVM og MIM, i de senere år har været indgået med Klima, Energiog Bygningsministeriet, Økonomi og Indenrigsministeriet, Justitsministeriet og Udenrigsministeriet. Instituttets to fireårigt rullende aftaler med FVM og MIM er opbygget på forskellig vis. I aftalen med FVM specificeres nogle konkrete opgaver og kompetenceområder, som ministeriet forventer, at IFRO henholdsvis analyserer i løbet af året og har ekspertise inden for. Aftalen med MIM indeholder alene en specifikation af kompetenceområder.

97 Principperne for myndighedsbetjening på IFRO følger i lighed med det øvrige SCIENCE anbefalingerne i Danske Universiteters hvidbog om forskningsbaseret myndighedsbetjening. IFRO betragter den forskningsbaserede myndighedsbetjening som en værdifuld opgave, der sætter viden i spil og tilfører aktualitet. For at sikre uafhængighed og åbenhed i myndighedsbetjeningen har IFRO vedtaget at udføre myndighedsbetjening under en nedskreven Code of Conduct, hvori konkrete principper for udførelse af instituttets myndighedsbetjening fastlægges. Disse omfatter, at der på skrift skal foreligge en aftale om, hvilken opgave der skal løses, at ansvaret for resultaterne alene er forskerens, at rekvirenten har ret til høring inden offentliggørelse, og at resultaterne skal publiceres. Foruden Code of Conduct udføres myndighedsbetjeningen under de retningslinjer, som er specificeret i et notat om myndighedsbetjeningen på IFRO. Heri beskrives i detaljer ansvarsfordelingen mellem ledergruppen, myndighedskoordinatorer, sektionslederne og den opgaveansvarlige forsker. En række forhold er centrale for at sikre, vedligeholde og udbygge den fremtidige myndighedsbetjening på IFRO. På det overordnede plan vil IFRO i strategiperioden arbejde for, at ressourcerne til myndighedsområdet styrkes, herunder have fokus på balancen mellem kompetenceopbygning og konkret opgaveløsning. Derudover vil IFRO være fokuseret på at sikre, at myndighedsbetjeningen fortsat er et aktiv for myndighederne, instituttet og dets medarbejdere i takt med at den universitære struktur implementeres. En vigtig del af en universitær forskerkarriere er publicering i fagfællebedømte tidsskrifter. Myndighedsbetjeningen kan være meget varierende i form, struktur og varighed, og nogle, typisk de længerevarende, er mere velegnede til senere udarbejdelse af artikler. Dette bør allerede inden opgavens planlægning og udførelse overvejes og eventuelt inddrages. FOI vil konkret arbejde for, at der i relation til relevante myndighedsopgaver afsættes tid til artikelskrivning med henblik på publicering i fagfællebedømte tidsskrifter. IFRO udvikler og vedligeholder en række modeller til brug for analyser i forbindelse med myndighedsbetjeningen, men også i relation til instituttets forskning generelt. Disse modeller er i mange sammenhænge vigtige for at kvantificere og retningsbestemme de ønskede analyser. Modelberedskabet er dog sårbart, fordi en række af disse er forankret hos en enkelt eller få forskere. For at fjerne denne sårbarhed og øge vidensdelingen omkring instituttets centrale modeller I takt med at den universitære struktur implementeres, vil IFRO udarbejde en handlingsplan for sikring af dokumentation, vedligeholdelse, udvikling samt kritisk masse og vidensdeling i relation til instituttets modelberedskab. IFRO vil også beviste om at modellerne anvendelse og videreudvikling af disse modeller kan være relevante i forbindelse med fremtidige projektansøgninger, der i nogen tilfælde kunne tage afsæt i større gennemførte myndighedsopgaver. Myndighedsbetjening er et håndværk, som ofte læres ved udførelse af konkrete opgaver under vejledning af mere erfarne forskere. Vidensdeling er nødvendig for at sikre fastholdelse af instituttets kompetencer. IFRO vil aktivt søge at skabe interesse blandt de yngre medarbejdere for myndighedsbetjening ved eksempelvis at have et årligt introduktionsarrangement og indføre et internt mentorforløb i forbindelse

98 med konkrete opgaver. IFRO vil i højere grad aktivt i samarbejde med de relevante ministerier bruge erhvervs ph.d.er i relation til at bibringe sektorkendskab. Sektorkendskab er vigtigt i relation til de nuværende aftaler med FVM og MIM. FOI vil derfor fastholde og styrke de to nuværende tværgående grupper til udveksling og diskussion af faktuelle forhold inden for henholdsvis landbrug og fiskeri og opbygge en gruppe dækkende skovbrug. Kvaliteten af IFROs myndighedsbetjening skal i lighed med instituttets andre opgaver være af højeste kvalitet. Kvalitetssikring skal udføres ved alle opgaver, men omfanget kan være afhængigt af tidsrammerne. IFRO vil kvalitetssikre alle opgaver, dog under hensyntagen til tidsrammen, og selve kvalitetssikringen skal for hver enkelt konkret opgave ske ved, at mindst én anden medarbejder giver sparring både ved opstart og inden fremsendelsen af en opgave. En handlingsplan for dette skal udarbejdes, som også indeholder procedurer for, hvilke kvalitetssikringskrav der skal stilles til forskellige typer af opgaver. Formidling af resultater og deltagelse i den offentlige debat er en vigtig del af en forskers arbejde. Der kan i myndighedsbetjeningen være nogle formelle krav, der gør, at resultaterne/konklusionerne fra en opgave ikke kan formidles umiddelbart efter fremsendelse til rekvirenten. I sidste ende skal alle fremsendelser dog kunne forefindes på instituttets hjemmeside, herunder også gerne yderligere relevant dokumentation. Formidling kan ske via mange kanaler, i pressemeddelelser, kronikker etc. Hovedparten af opgaverne udført i myndighedsbetjeningen er velegnede til anvendelse i undervisningsøjemed og prærekrutteringsarbejdet, herunder gymnasieforedrag. Opgaverne giver de studerende et indblik i, hvilke former for analyser der udføres, og kan på den måde være med til at anskueliggøre, at det lærte også kan bruges i praksis, samtidig med at der sikres aktualitet i undervisningen. Materialet kan også i visse tilfælde være udgangspunktet for bachelor og specialeopgaver. For at sikre et højt informationsniveau omkring de udførte myndighedsopgaver blandt instituttets undervisere skal der udarbejdes en handlingsplan for, hvorledes materialet i højere grad gøres overskueligt for dem, og hvordan de, der har erfaring med myndighedsopgaver, aktivt kan deltage i gymnasieforedrag og undervisningen generelt. Samtidig skal det sikres, at underviserne også løbende undersøger, om der kunne være emner af relevans for deres kursus. Erhvervssamarbejde IFROs kompetencer har traditionelt været rettet direkte mod specifikke dele af det private erhvervsliv, herunder landbrug, skovbrug, fiskeri, fødevareindustrien, relevante servicevirksomheder og til dels energisektoren. Ansatte ved IFRO har derfor historisk haft samarbejde med disse virksomheder på forskellige niveauer og med forskellige formål for øje. I strategiperioden vil IFRO fokusere på det forskningsbaserede industri og erhvervssamarbejde, da denne er vigtig i forhold til IFROs profil og for relevansen af den udførte forskning, undervisning, formidling og myndighedsbetjening. IFRO vil gøre det relevant for virksomheder inden for specielt fødevareerhvervet, relevante serviceområder, energi og miljøsektoren og den bioteknologiske og farmaceutiske industri at samarbejde

99 med instituttets forskere. Gennem vidensoverførsel opnår virksomhederne adgang til forskningsresultater, videnskabelig sparring, studenterprojekter og synlighed over for studerende og færdige kandidater. Samarbejdet bygger på gensidighed, således at IFROs forskere gennem denne dialog får adgang til informationer, data og cases, der kan benyttes i forskningen. Samarbejdet skal blandt andet ske gennem Center for Management science and Production Economics (MSAP), der med udgangspunkt i et internationalt netværk for førende forskere på området leder til et privat offentlig samarbejde med tydelige fodaftryk ved at skabe et forum for vidensoverførsel og samarbejde inden for management science og produktionsøkonomi, tilbyder virksomhederne akademisk sparring og løsningsforslag, og inviterer virksomheder til deltagelse i en årlig match making dag med studerende. Også inden for området innovation og iværksætteri vil IFRO udvikle samarbejdet mellem forskere, studerende og virksomheder. Området har en stor bevågenhed i den offentlige debat, og IFRO har kernekompetencer inden for de centrale områder, der er relevante i relation hertil. Gennem opbygning af en uddannelse og deraf følgende kurser, vil IFRO gøre sig attraktiv i forhold til at uddanne innovative kandidater med nære erhvervsmæssige relationer til de virksomheder, der efterspørger deres kvalifikationer. 6. Relationer til øvrige SCIENCE institutter (Her mangler et par sider: Tænk over input til onsdag). Instituttets har vidtstrakte samarbejdsflader med såvel samfundsvidenskaber og humanistiske fag som de naturvidenskabelige områder, som danner fundamentet for instituttets profil og berettigelse. En intensivering af dette samarbejde kan forventes, idet samlingen af fagmiljøer vil føre til udveksling af kontakter og dermed nye samarbejdsmuligheder. Konkret kan nævnes følgende eksempler på eksisterende samarbejde med andre fagmiljøer: dyrevelfærd, etik og sundhed, udviklingsforskning, kulturgeografi, by og landskabsplanlægning, vand, human ernæring, animalske og planteproduktionssystemer, biomasse, skove og deres økologi, miljøvidenskab og fiskeri. På det sundhedsøkonomiske område komplementerer instituttets forskning i forbrugeradfærd og fødevareforbrug dele af den folkesundhedsvidenskabelige forskning i livsstilssygdomme på MEDFAK. Relationen til SAMF skal løbende vedligeholdes og resultere i bedre og mere koordineret forskning og uddannelse. Derudover vil instituttet intensivere en bevidst opbygning af institutionelle kontakter såvel internt som eksternt med afholdelse af seminarer og workshops, der baner vejen for forskningssamarbejde på enkeltforsker og forskningsgruppe niveau.

100 Instituttets tematiske portefølje vil være definerende for afgrænsningen af instituttet og medarbejdersammensætningen og dermed være afgørende for samarbejdsfladerne. Det skal her pointeres, at der således også fremadrettet vil kunne være samfundsvidenskabelige forskere og undervisere placeret andre steder på NAT LIFE og MEDFAK i andre tematiske sammenhænge. Instituttet vil koordinere med sådanne enheder /enkeltpersoner for at sikre en optimal udnyttelse af ressourcer og sammenhænge i forskning og uddannelse. 7. Infrastruktur på IFRO (Her mangler et par sider: Jeg tænker der stå noget om Data, GFK data, GTAP databasen og GTAP bestyrelsen, Modelberedskab mm.). 8. Dialog og kommunikation: Intern og ekstern Medarbejderne ved IFRO står stærkt placeret i den generelle samfundspolitiske debat. Instituttets medarbejdere er således i forhold til resten af LIFE blandt de mest benyttede af dansk presse. Det er der særligt tre grunde til. For det første beskæftiger IFROs forskere sig med samfundsmæssige emner, der er særdeles synlige i den politiske debat. For det andet er mange af forskerne ved IFRO gode og villige til at kommunikere deres viden til den brede offentlighed, og for det tredje har en yderst proaktiv formidlingsog kommunikationsstrategisk indsats på IFRO skabt de nødvendige rammer for formidling og kommunikation gennem de sidste fem år. Formidling og kommunikation er særdeles vigtige elementer for instituttet. IFROs profil er anvendt og i mange tilfælde direkte relateret til specifikke erhvervsområder og organisationer som f.eks. fødevareindustrien, landbruget, fiskeriet, miljøorganisationerne osv. IFRO skal være det naturlige sted at søge viden for både presse, myndigheder og erhvervsliv. De vigtigste redskaber for, at instituttet kan udfylde denne rolle, er synlighed og effektiv, brugervenlig tilgængelighed af viden. IFROs ambition er at fastholde det nuværende niveau og den nuværende kvalitet. Derfor er hovedsigtet i Strategi 2017 at vedligeholde og omlægge de eksisterende kommunikationsplatforme, så IFRO også fremover vil indtage en central placering i den samfundspolitiske debat. Bred forskningsformidling IFROs forskere engagerer sig aktivt i debatter og stiller beredvilligt op i mange formidlingsmæssige sammenhænge interviews, debatmøder, radio og tv, holder foredrag og skriver kronikker, klummer osv. Det er vigtigt for instituttets fremtid og en naturlig forpligtelse for en offentlig forskningsinstitution, at medarbejderne forsat har dette engagement. Den brede formidling og synlighed er en investering, hvor offentlig debat og fokus på problemstillinger kan bidrage til nye forskningsprogrammer og dermed indirekte til muligheden for yderligere bevillinger.

101 At al formidling bør bygge på solid forskningsbaseret indsigt indebærer også, at IFROs forskere kritisk bør vurdere, hvornår de med rimelighed kan deltage i den offentlige debat i egenskab af at være forsker ansat på IFRO. Alle medarbejdere på IFRO bør bestræbe sig på, at alle relevante myndighedsopgaver omsættes til en kort, populærvidenskabelig artikel eller til anden formidling. Ligeledes opfordres alle medarbejdere til i forbindelse med udarbejdelse af fagfællebedømte artikler at tænke på en bredere formidling det kan være en kort notits på IFROs hjemmeside eller en kort populær, formidlende artikel, der ridser perspektiverne op i det anerkendte videnskabelige arbejde. IFRO vil aktivt understøtte disse aktiviteter via instituttets hjemmeside. Intern kommunikation Udgangspunktet for en velfungerende arbejdsplads er, at information om de nære såvel som de større omgivende forhold er tilgængelig i kort, præcis facon og på det rigtige tidspunkt. IFRO vil vedligeholde og kvalitetssikre følgende interne kommunikationsplatforme: Opdateret og overskueligt intranet Månedligt nyhedsbrev (IFROnyt) Morgenmadsorientering månedligt Jævnlige personalemøder Projektportalen. Den interne kommunikation bygger på forudsætningen om, at medarbejderne aktivt ønsker at engagere sig i og påvirke deres arbejdsplads. Dermed vil alle kommunikationsplatformene bygge på input fra såvel ledelse som medarbejdere men naturligt være forankret i Institutservice. Det interne samarbejde og arbejdsdelingen med kommunikationsafdelingerne på SCIENCE og KU skal udnyttes i et dynamisk og fleksibel samarbejde. Ekstern kommunikation Al ekstern kommunikation skal være sober, troværdig og underbygget. Instituttets forskere er ansvarlige for egen optræden og udtalelser i medierne og skal krediteres herfor. Instituttet kan ikke pålægge en medarbejder at kommunikere omkring et specifikt emne. Udsættes IFROs medarbejdere for angreb på deres videnskabelige integritet, vil instituttet med råd og opbakning fra SCIENCE og KU sætte institutionel ballast bag den enkelte medarbejder. IFRO vil vedligeholde, kvalitetssikre og understøtte følgende eksterne kommunikationskanaler og platforme:

102 IFROs dansksprogede hjemmeside, som er den interesserede danske læsers indgang til aktiviteter og resultatet fra IFRO. IFROs engelsksprogede hjemmeside, som skal henvende sig til et internationalt, akademisk publikum. IFROs nummererede serier. Tidsskrift for Landøkonomi, der udgives i samarbejde med Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab Projekthjemmesider og faglige nyhedsbreve eksempelvis MSAP, dyreetik.dk, animalethics.net, bioethics.dk, Bioetik i praksis. Offentlige møder, herunder lancering af relevante gæsteforelæsninger som åbne møder. Den eksterne kommunikation bygger på input fra såvel ledelse som medarbejdere og vil i alt overvejende grad bygge på elektronisk præsentation og publicering. Kun undtagelsesvist vil instituttet trykke materiale.

103 Skov & Landskab Centerbestyrelsen /PHH MATERIALE TIL MØDE I CENTERBESTYRELSEN Mødenr. og dato maj 2013 Dagsordenspunkt Type 8. Vækstteam Fødevarer og den forskningsbaserede myndighedsbetjening Diskussionspunkt Sagsfremstilling For at styrke vækstvilkårene for fødevaresektoren har regeringen nedsat et vækstteam med ressourcepersoner på fødevareområdet, der skal komme med konkrete anbefalinger til, hvordan man kan styrke væksten på området. Vækstteamets arbejde fokuserer på, hvordan man udnytter potentialerne og får skabt øget vækst og flere danske arbejdspladser på fødevareområdet. Vækstteamets anbefalinger, der også inddrager forskningsbaseret myndighedsbetjening blev afleveret den 25. april, og rapporten vedlægges som bilag 9a. Der henvises især til overblikket over vækstteamets anbefalinger (s. 10) samt uddybningen af anbefaling #8 (s ). Indstilling Det indstilles, at Centerbestyrelsen drøfter rapportens anbefalinger om forskningsbaseret myndighedsbetjening i relation til Skov & Landskabs arbejdsområder. Bilag 8a Anbefalinger fra Vækstteam Fødevarer

104 CB-møde nr. 39, bilag 8a Vækstteam for fødevarer ANBEFALINGER April 2013