Ansøgning om til etablering af minivådområde hos Henry Jørgensen, Kjeldgård, Kjeldgårdsvej 9, 7870 Roslev.

Transkript

1 Att: Natur og miljø Skive Kommune Rådhuspladsen Skive Ansøgning om til etablering af minivådområde hos Henry Jørgensen, Kjeldgård, Kjeldgårdsvej 9, 7870 Roslev. Den første februar 2018 åbnede Landbrugsstyrelsen en ordning, hvor der kan søges tilskud til at etablere et åbent minivådområde. Minivådområder er et nyt kollektivt kvælstofvirkemiddel, som har en høj effekt på fjernelse af nitrat og fosfor i drænvand. Sammen med skovrejsning og vådområder, skal minivådområder frem mod 2021 bidrage til at reducere udledningen af kvælstof med i alt ca tons. Dette vil kræve en etablering af omkring minivådområder over hele landet. Et af disse minivådområder ønskes placeret på Kjeldgård på følgende matrikelnummer: Ejendomsnummer: Matrikelnummer: 1a Kjeldgård Hgd., Selde KL, Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen har i samarbejde med repræsentanter fra kommunerne udarbejdet en orientering til kommunerne om hvilke krav og mulige krav, plan-, miljø- og naturlovgivning stiller til ansøgninger om tilladelse til at etablere minivådområder. Den orientering kan læses her Tidsplan for projektet Projektet forventes gennemført efter høst dette år (dvs. august-september i år), hvis vejr og jordbundsforhold tillader det i den periode.

2 Tekniske oplysninger Størrelse og udformning af anlæg Figur 1 omtrentlig placering af eksisterende dræn Figur 2 placering af dræn efter Yderligere oplysninger ligger i vedhæftede udbudsmateriale Teknisk beskrivelse af minivådområdet Områdets terræn udnyttes til at etablere minivådområdet uden pumpe. Efter drænvandet har passeret minivådområdet, ledes det frit ud over en iltningstrappe, som består af stenudlæg. Brinkerne sås med en græsblanding, de lavvandede vegetationszoner lades vokse til med naturligt indvandrende vegetation Drænoplandets størrelse er på [112 ha], og derfor er det estimeret, at der maksimalt udledes [112 l pr. sek] drænvand ud af minivådområdet, men den maksimale drænudledning fra minivådområdet vil variere betydning fra afstrømningssæson til afstrømningssæson. Minivådområder kræver som udgangspunkt ingen vedligeholdelse udover bortgravning af sedimentationsbassinet med en regelmæssig frekvens på ca. 5 år (eller efter behov) kan foretages med en rendegraver. Derudover foretager der grødeskæring i minivådområdets dybe zoner efter behov for at fremme en ensartet strømning og undgå kanaliseret strømning Overskudsjord placeres ud over omkringliggende marker mod nord og vest. Inden for m fra projektet Overskudjord vil om nødvendigt kunne placeres i et lag på under en ½ m. Oplysninger om drænoplandet Evt. liste over de lodsejere, som har jord i drænoplandet, herunder om de har givet deres samtykke Drænoplandets størrelse er på 112 ha. Se nedenstående luftfoto for baggrund for estimering Der vil ikke være risiko for tilbagestuvning i systemet, da minivådområdet etableres med frit indløb og udløb samt med et nødudløb. I dag går hoveddrænene langs med trykledningen nord for minivådområdet, og vest for minivådområdet. Hoveddrænet, der løber vest om ejendommen fra syd, skan ledes direkte til sedimentationsbassinet, mens drænet, der kommer fra den sydøstlige del af oplandet, ledes langs med skovkanten til sedimentationsbassinet. Drænene i området, hvor minivådområdet placeres nedlægges i forbindelse med projektet. Hoveddrænet, der gå nord for området involveres ikke. Entreprenøren på projektet har også etableret trykledningen nord for projektområdet, så de nødvendige oplysninger om denne ledning er kendt.) Drænsystemet afvander til grøften for enden af det markerede hoveddræn, herfra er det en åben grøft, der ledes direkte til fjorden.

3 Billede herunder viser et minivådområde med åbent bassin, som blev etableret i Fillerup i Kontaktinfo: Spørgsmål skal sendes direkte til oplandskonsulenten. Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Resenvej 85, 7800 Skive, , ale@landbo-limfjord.dk, Lodsejer - Kjeldgård, Henry Jørgensen, Kjeldgårdsvej 9, 7870 Roslev, , henry@hmkjeldgaard.dk

4 Lodsejere i drænoplandet. Ejer og ejendom Ejerlavsnavn Matr.nr. Henry Jørgensen, Kjeldgårdsvej 18, Ejendomsnr: Floutrup By, Selde 14b Floutrup By, Selde 1a Kjeldgård Hgd., Selde 1ao Kjeldgård Hgd., Selde 1bø Kjeldgård Hgd., Selde 1ca Kjeldgård Hgd., Selde 1by Kjeldgård Hgd., Selde 1cb Thomas Wouter Lundgaard Krog, Søborgvej, Ejendomsnr: Kjeldgård Hgd., Selde 1cc Knud Damgaard, Søborgvej 1, Ejendomsnr: Floutrup By, Selde 16a Henry Jørgensen, Kjeldgårdsvej 9, Ejendomsnr: Kjeldgård Hgd., Selde 1a Henry Jørgensen, Kjeldgårdsvej 5, Ejendomsnr: Kjeldgård Hgd., Selde 1bz Kjeldgård Hgd., Selde 1f Henry Jørgensen, Kjeldgårdsvej 6, Ejendomsnr: Kjeldgård Hgd., Selde 1q Allan Hattens, Kjeldgårdsvej 10 Ejendomsnr: , Kjeldgård Hgd., Selde 1ac Hans Baunsgård, Kjeldgårdsvej 14, Ejendomsnr: Kjeldgård Hgd., Selde 1ae Gerda Irene Andersen, Kjeldgårdsvej 16, Ejendomsnr: Floutrup By, Selde 1h Kjeldgård Hgd., Selde 1am Kjeldgård Hgd., Selde 1an Kjeldgård Hgd., Selde 1aø Kjeldgård Hgd., Selde 1bt Selde By, Selde 5d Pia Mark Dalgaard, Kjeldgårdsvej 8, Ejendomsnr: Kjeldgård Hgd., Selde 1bf SKIVE VAND A/S, Furvej 29, Ejendomsnr: Kjeldgård Hgd., Selde 1bæ

5 Med venlig hilsen Anders Lehnhardt Miljøkonsulent Direkte Mobil Resenvej 85, 7800 Skive Tlf Landbo Limfjord REVISION JURA HR RÅDGIVNING

6 2.3 Entreprenørarbejde Projektbeskrivelse Til de bydende Projektbeskrivelse Skitseprojektet og minivådområdets funktion Skitseprojektet fastlægger minivådområdets placering, udformning og inddeling i bassiner i overensstemmelse med vejledning fra Landbrugsstyrelsen til Minivådområde-ordningen. Minivådområdet skal etableres i overensstemmelse med skitseprojektet, medmindre parterne skriftligt aftaler andet. Formålet med et minivådområde er at rense drænvand for kvælstof og fosfor inden det ledes videre ud i vandmiljøet. Minivådområdet virker ved, at nitrat (N) fra drænvand omdannes til kvælstofgas, via mikrobiel denitrifikation. Fosfor (P) tilbageholdes i minivådområdet primært ved sedimentation af partikulært bundet fosfor. Det er entreprenørens ansvar at etablere et minivådområde, der lever op til kravene til udformning som angivet nedenfor, og hvor drænsystemet fortsat fungerer med mindst samme kapacitet som tidligere, og hvor diger, brinker og øvrig konstruktion er stabilt i mindst 10 år. Væsentlige faktorer af betydning for arbejdets omfang De væsentligste faktorer, der kan påvirke arbejdets omfang, og som skal være indeholdt i tilbuddet forventes at være: Koten for hoveddrænet, der kan påvirke omfanget af jordarbejde. Hvis drænudløbet ligger dybere end antaget i volumenberegningen, vil der skulle bortgraves mere jord for at bevare frit drænudløb. Forekomst af ukendte drænsystemer, der påvirker behovet for etablering af omfangsdræn, samlebrønde mv, selvom dette ikke er beskrevet i skitseprojektet. Forekomst af sandlinser til og med 10%, samt større områder med flydesand, der kan øge behovet for gravearbejde og etablering af lermembran. Hvis entreprenøren har yderligere faktorer, der væsentligt kan påvirke arbejdets omfang, skal de oplyses i tilbuddet. Grundlag for skitseprojektet Beregningen af den samlede jordmængde er lavet i graveværktøj for minivådområder vers. 2.1 i MapInfo baseret på højdemodel af Disse jordmængder angiver ca. faste mål og der må påregnes en større vægtfylde, når jorden bliver udgravet afhængig af luftfylde og vandmættethed. Jordens lerindhold er opgjort for jorddybden 0,6 til 2 meter ud AU s opdaterede jorddatabase udarbejdet til den nationale miljøregulering.

7 Generelle forudsætninger for minivådområdet Minivådområdets placering, størrelse samt inddeling i sedimentationsbassin, dybe og lavvandende zoner skal følge skitseprojektet, bilag 2.3. Herved overholdes nedenstående krav til minivådområdet størrelse, størrelsesforhold mellem minivådområde og drænopland, arealforholdet imellem dybe og lavvandende zoner samt bassinernes længde:bredde forhold. Dele af minivådområdet Krav til udformning Sedimentationsbassin vådområdet og Minivådområdet skal bestå af et sedimentationsbassin efterfulgt af et vådområde, opbygget sekventielt af dybe og lavvandede vegetationszoner. Arealforholdet mellem hver sekvens af dybe og lavvandede vegetationszoner skal være mellem 1,5:1-2:1. Sedimentationsbassinet skal have en vanddybde på mellem 0,8 m og 1 m. De dybe zoner i vådområdet skal have en vanddybde på mellem 0,85 m og 1,15 m. De lavvandede zoner i vådområdet skal have en vanddybde på mellem 0,25-0,4 m. Vådområdet skal etableres så drænvand løber gennem alle bassiner og fremmer en ensrettet strømning og minimerer ikke-strømningsaktive zoner. Minivådområdet skal overholde et gennemsnitligt længde:bredde forhold fra 3:1 til 7:1 Minivådområdets bund Minivådområdets bund skal være lavpermeabel. Ler indhold over 12 % med komprimering 95 % SP vurderes tilstrækkeligt. Brinkerne (volden og den skrånende kant på sedimentationsbassinet og vådområdet ned mod vandoverfladen) Diger og omkringliggende arealer skal tilsås med en græsblanding med en mindste udsædsmængde på 2 kg/100 m 2 for at undgå jorderosion. Medmindre andet aftales med bygherre, frøblandingen indeholde: - 20 % Rødsvingel med korte udløbere % Rødsvingel med lange udløbere - 15 % Westerwoldisk rajgræs - 20 % Strandsvingel - 2,5 % Alm. Hvene - 2,5 % Krybhvene 2

8 Indløb til sedimentationsbassinet fra drænoplandet og gennemløb fra sedimentationsbassin til vådområdet Udløb fra vådområdet Faldhøjden på drænindløbet skal etableres, så der ikke stuves vand bagud i drænsystemet. Overgangen mellem sedimentationsbassin og vådområde skal etableres som enten overrisling af en beplantet bræmme eller ved rørføring via ét eller flere rør, hvor røret/rørene skal være neddykkede. Diameteren på drænudløbet fra vådområdet skal minimum være samme størrelse som det samlede indløb til minivådområdet. Drænudløbet skal være neddykket. Vandet fra vådområdets drænudløb skal løbe frit over en iltnings-trappe bestående af sten eller en iltningsbrønd. Minivådområdet størrelse Størrelsesforhold mellem minivådområde og drænopland Minivådområdet skal minimum være 0,2 ha med et tilhørende drænopland på minimum 20 ha. Minivådområdet dimensioneres i forhold til minivådområdets drænopland inden for rammerne af forholdet 1 % til 1,5 %. Principskitse for minivådområde. Bemærk målangivelserne afviger fra den generelle kravspecifikation. 3

9 Sedimentationsbassin Sedimentationsbassinet har som primær funktion at tilbageholde sediment herunder partikelbundet fosfor. Sedimentationsbassinet etableres, så der er mulighed for oprensning af sediment ifm. vedligeholdelse. Af hensyn til at opnå en optimal fosforeffekt skal sedimentationsbassinet udgøre minimum 5 procent og op til 10 procent af minivådområdets overfladeareal. Sedimentationsbassinet etableres med en vanddybde på 0,8 til 1 meter. Faldhøjden på drænindløbet etableres, så der ikke stuves vand bagud i drænsystemet. Drænindløbet etableres som fritløbende dræn min. 10 cm over vandspejl. Ved indløb skal sikres mod erosion med stenmateriale i sideanlæg / bund hvor udløb fra dræn kommer ind. Indløb fra dræn kan føres gennem en drænbrønd med by-pass, hvor overløb kan føres uden om bassinet for vedligeholdelse ved f.eks. tømning og oprensning af bassinerne. Hvis der omlæggges eller løftes dræn i forbindelse med indløb, skal dræn lægges i lige linie med fald på min. 3 o/oo, der tilstræbes at være over 5 o/oo fald for at sikre vandhastighed, der gør rørene selvrensende, jf. gældende normer for dræningsarbejder. Indløb fra sedimentationsbassin til 1. dybe bassin Overgangen mellem sedimentationsbassin og bassin kan etableres som enten overrisling af en beplantet bræmme eller ved rørføring via ét eller flere rør. Drænindløb fra sedimentationsbassinet skal placeres, så de bidrager til en fordeling af indløbsvandet i hele minivådområdets bredde. Der kan etableres flere rørføringer mellem sedimentationsbassin og 1. dybe bassin. Se nedenstående tabel for en angivelse af, hvilken indløbstype der skal anvendes afhængig af minivådområdets bredde. Rørdiameter på den samlede rørføring skal være større end hoved-drænet med henblik på at sikre tilstrækkelig kapacitet. Oversigt over krav til indløbstype Minivådområdets bredde Bredde mindre end 8 meter Bredde mellem 8-30 meter Bredde mere end 30 meter Indløbstype Beplantet bræmme eller et enkelt neddykket rør. Neddykket T-stykke eller flere neddykkede rørføringer Flere neddykkede rørføringer eller evt. en opdeling af vådområdet i flere enheder. 4

10 Bassiner og bræmmer Minivådområdet konstrueres med en sekvens af skiftevis dybe bassiner og lavvandede vegetationszoner. Denne konstruktion bidrager til at sikre, at der både er volumen, der bidrager til øget opholdstid og samtidig sikrer sekvensen af skiftevis dybe og lavvandede zoner, at den vertikale opblanding af vandsøjlen øges. Dette har betydning for kvælstofeffekten, da den primære del af denitrifikationen foregår i det iltfrie bundsediment. Når minivådområdet anlægges, er det derfor vigtigt at optimere den hydrauliske effektivitet dvs. optimere udnyttelsen af hele vådområdevolumenet. Forhold der har betydning for den hydrauliske effektivitet er vådområdets udformning, længde:bredde forholdet, placeringen af ind- og udløb, og forholdet mellem dybe og lavvandede zoner. Formen på minivådområdet er vigtig for effekten, da det sikrer den rette strømning. Minivådområdet skal have en langstrakt rektangulær form, der fremmer en ensartet strømning og minimerer ikke-strømningsaktive zoner. Det er afgørende at minivådområdet ikke bliver for snævert og aflangt, idet en kanalisering af vandet ved høje vandføringer vil reducere effekten. Udformningen af et minivådområde vil dog nødvendigvis være bestemt af de lokale forhold herunder topografi og beliggenheden af drænsystemet. Generelle krav til bassiner og bræmmer Minivådområdet skal have et længde:bredde forhold der er mellem 3:1 til 7:1. Minivådområdet skal etableres med skiftevis dybe og lavvandede zoner (principskitsen). Det er et krav, at der er et fast arealforhold mellem hver sekvens af dybe og lavvandede zoner i arealforholdet 1.5:1 og 2:1. Dybe zoner skal etableres med en min-max. dybde på mellem 0,85 og 1,15 meter, så tilgroning med invasive vådbundsplanter undgås. Du bør stræbe efter en dybde på min. 1 meter. Lavvandede vegetationszoner etableres med en min-max. Dybde på 0,25-0,4 meter. Du bør tilstræbe en dybde på 0,3 meter. Efter udgravning af de lavvandede vegetationszoner skal der genudlægges et tyndt lag af tidligere afgravet muldjord (0,10 meter) med det formål at sikre et egnet dyrkningsmedie for vådbundsvegetationen. Skråningsanlæg på ydre diger samt overgange mellem lavvandede og dybe zoner skal overholde de kommunale godkendelser vedr. sikkerhedsregler for åbne bassiner, at bassinerne opbygges anlæg med maks. 30 grader hældning på brinker og bræmmer(diger). Udløb og iltningstrappe Drænudløb skal monteres med neddykket rør eller T-stykke med henblik på at undgå afstrømning af grøde og algebiomasse ud fra nedenstående tabel. Iltningstrappen skal etableres ud fra krav i tilladelser og godkendelser til projektet, og i øvrigt i overensstemmelse med følgende: Drænudløbet skal etableres med justérbar vandstandskontrol, der muliggør lavere vandstand under etablering af vådbundsvegetation eller sænkning af vandspejl i forbindelse med en evt. tømning/rensning af minivådområdet. 5

11 Den samlede diameter på drænudløbet skal være minimum samme størrelse som det samlede indløb til minivådområdet. Der etableres et overløbsrør, der anvendes som nødudløb i tilfælde at opstuvning af vand eller et forsænket overløbsareal i digekanten, der sikret med stenudlæg. Drænudløbet fra minivådområdet skal etableres som fritløbende udløb over en iltningstrappe bestående af stenudlæg. Stenudlægget skal bestå af en blanding af sten i størrelsen mm. Over 50 % af stenene skal være i størrelsen mm. Oversigt over krav til udløbstype Minivådområdets bredde Bredde mindre end 8 meter Bredde mellem 8-30 meter Bredde mere end 30 meter Udløbstype Enkelt neddykket rør. Neddykket T-stykke (5 meter) eller flere udløb. Neddykket T-stykke (5 meter) min. 3 udløb el.flere Eksempler på iltningstrapper Iltningstrappen, kan også etableres som en iltningsbrønd. I dette tilfælde ønskes en iltningsbrønd i forbindelse med brønd ved udløb fra minivådområdet. Minivådområder i terrasser Hele minivådområdet kan etableres med bassiner med samme vandspejlskote. I fladt terræn vil det som regel være det mest enkelte at konstruere. I kuperet terræn vil det være mere hensigtsmæssigt af hensyn til en reduktion i omfanget af jordarbejde at anlægge minivådområdet i terrasser med forsinkelsesbassinet og evt. de enkelte dybvandede zoner med forskellig vandspejlskote. Hvis minivådområdet anlægges med forskellig kote på 6

12 bassinerne, skal der imellem bassinerne etableres et stabilt dige, hvor vandet føres via drønrør imellem bassinerne. Dette sikrer, at digerne ikke eroderes. Koteforskelle imellem bassiner Bassiner forventes at blive placeret i samme kote. Generelle krav til minivådområder i terrasser Diget skal placeres, så vandet ledes fra et højt beliggende dybvandsbassin og udover den lavere beliggende vegetationszone. Diget skal have en min. bredde på 1,5 m i top af diget, medmindre andet er angivet i skitseprojektet og skrå anlæg til siderne. Kronekanten på diget imellem bassinerne skal have en kote på min 20 cm over vandspejlskoterne i bassinet med den højeste vandspejlskote. Vandet skal ledes imellem bassinerne i ét eller flere rør efter samme principper som indløb fra sedimentationsbassin til minivådområde. Jordarbejde Koter af dræn er foretaget af entreprenører ved forbesigtigelse Der er beregnet bud på jordmængder, der skal flyttes i forbindelse med jordarbejdet. Koten for vandoverfladen er fastlagt ud fra entreprenørernes opmålinger på stedet. Beregninger er foretaget ved at fastlægge vandspejlkoten i kote 1,25. Se bilag 2.6 De anslåede jordmængder til udgravning, digeopbygning og fordeling/bortskaffelse (bilag 2.6) er foretaget med den anslåede, nuværende kote for hoveddrænet, således at der opnås frit indløb fra hoveddræn ind i sedimentationsbassinet. Hvis hoveddrænet ligger dybere end anslået, kan der være behov for håndtering af større jordmængder end angivet i skitseprojektet. Disse ekstra jordmængder skal være indeholdt i tilbuddet. Hvis entreprenøren vurderer, at det nuværende fald på hoveddrænet, giver grundlag for en drænomlægning, hvorved faldet reduceres, kan hoveddrænet eventuelt bringes op imod terræn ved indløb i sedimentationsbassinet. Hermed kan behovet for udgravning af jord til bassiner reduceres i forhold til de angivne jordmængder. Terrænfald ved hoveddrænets placering kan vurderes ud fra bilag 2.2. Rydning af areal Terrænet ryddes for evt. beplantning / træer i det område, minivådområdet med tilhørende vej/sti anlæg skal etableres i. Det aftales med bygherre, hvilke evt. beplantning / træer der skal forblive. Der kan være krav i tilladelsen, i forhold til eksisterende 3 områder i forhold til rydningsarbejderne. Muldafrømning 7

13 Muldafrømning bør ske, så skaderne på mulden minimeres mest muligt. Der skal tages hensyn til vejrliget, samt at afrømningen koncentreres i området for minivådområdet og evt. udlægsareal for overskudsjord, og der tages skærpet hensyn til åløb og evt. 3 områder. Afrømmet muld lægges i miledepot for genanvendelse og udlægning efter etableringsarbejde. Princippet ved depot skal altid overholdes med princippet muld på muld og råjord på råjord. Mulden må ikke udsættes for forhold, der medfører vedvarende dårlig muldkvalitet, herunder ødelagt struktur og anaerobe forhold. Mulddepot bør højest være 3 meter høje, der må ikke køres med maskiner i depotet, top og sider skal jævnes, så regn løber af. Udgravning råjord Udgravningen udføres efter det angivne skitseprojekt for minivådområde med tilhørende brønde og dræn, samt evt. vejkasse for grusvej og stier. Råjord indbygges til diger / bræmmer, i princippet for opbygning af diger og skråningsanlæg, samt brug af råjord med lerindhold over 12% til indbygning af lermembran ved sandlinser. Se afsnit herfor. Bunden afgraves så jævnt som muligt, evt. med fald mod bundafløb, hvis dette etableres. Bundkote udføres efter den angivne plan med udgangspunkt indenfor intervallet 1,15 til 1,40 m under færdig dige / bræmme (0,85 og 1,15 m under vandspejl), medmindre andet er angivet i skitseprojektet. Lavvandede vegetationszoner udføres med en bundkote indenfor intervallet 0,45 til 0,6 m under færdig dige (0,25 og 0,4 m under vandspejl). Hvis råjord ligges i depot, gøres dette i mile med princippet råjord på råjord. Dige/Bræmmer/brinker Skråningsanlæg på ydre diger samt overgange mellem lavvandede og dybe zoner skal overholde de kommunale godkendelser vedr. sikkerhedsregler for åbne bassiner. Disse regler indbefatter, at bassinerne opbygges med maks. 30 grader hældning på skråningsanlæg. Digebredden skal fastlægges til at give en stabil konstruktion, der kan modstå påvirkninger fra erosion. I overensstemmelse med gældende normer og tilladelser fra myndigheden. Digeopbygning foretages ved udlægning af råjord i lag på maks. 30 cm af gangen som komprimeres til 95 % SP. Dige / Bræmmer skal have en min. bredde på 1,5 m i top af dige / bræmme og skrå anlæg til siderne, hvis ikke andet oplyses af bygherrer. Udvendigt planeres digernes sider ud til det pågældende terræn. Med maks. 30 grader skråningsanlæg. Udlægning af muld Muld udlægges på det nye dige / bræmme og ned ad skråningsanlægget i bassinet for at fremme plantevæksten. Muld lagtykkelsen tilpasses fremtidig anvendelse. Min. 0,15m til 0,25m afhængig af beplantningen. 8

14 Muld udlægges ved rette beskaffenhed, samt vejrlig. Der bør tages særlig hensyn til udlægning af muld med højt vand, siltindhold(>15%) og ler indhold, da strukturen nemt ødelægges. Muld komprimeres let afhængig af, hvilken planter der plantes eller udsås. Ved udlægningen af mulden skal kørsel minimeres og forholdsvis ske på den udlagte muld, der lettere løsnes efter udlægning end den underlæggende råjord. Fordeling af overskudsjord Placering af overskudjord er angivet på bilag 2.4. Der må ikke terrænreguleres mere en 50 cm uden tilladelse. Det vil fremgå af projektet, hvis der er tilladelse til udlægning af overskuds jord ved terrænregulering på mere end 50 cm. Muldudlægning fortages i princippet muld på muld. Ved udlægning af råjord, skal muldlaget først afrømmes fra den udpegede placering. Princippet råjord på råjord hvorefter der afsluttes med min. 20 cm muldjord. Muld og råjord udlægges når jorden er tjenlig. Der skal tages særligt hensyn til udlægning af muld med højt vand og ler indhold, da strukturen nemt ødelægges. Bortkørsel og deponering af overskudsjord Hvis det er nødvendigt at bortkøre overskudsjord, skal der fortrinsvis bortkøres råjord til deponi. Muldjord skal i muligt omfang anvendes til reetablering af diger mv. Ved bortkørsel skal der sikres imod køreskader i mark, overkørsler, samt private og offentlige veje. Lermembran Der er ikke foretaget en geoteknisk undersøgelse til at afdække jordbundsforholdene indenfor projektområdet. Ud fra den nationale kortlægning vurderes underjorden af bestå af lerjord med min 12 % ler. Kortlægningen er dog med en betydelig usikkerhed. Der vil kunne forekomme enkelte områder med sand (sandlinser) eller hele underjorden kan bestå af sand i koten for minivådområdets bassinbund. Forekomst af områder med sand i op til 10 % af minivådområdets bund skal entreprenøren bortgrave og udlægge lerjord bortgravet fra bassinerne uden at der betales for tillægsydelsen etablering af lermembran. Oftest vil råjord fra opgravede bassiner have et indhold af ler på over 12 % og være egnet til etablering af lermembran. Hvis der er forekomst af sand med behov for etablering af en lermembran af på en større andel af bassinbunden end 10 %, kan entreprenøren ved dokumentation til og godkendes af bygherre og eventuel byggerådgiver etablere en lermembram med tilkørt ler med betaling for tillægsydelsen i overensstemmelse med tilbuddet. Der betales Principsnit forholdsmæssigt lermembran i henhold til tilbuddet for den del af bassinbunden, hvor der skal etableres lermembran ud fra nedenstående eksempler. 9

15 Areal med sand med behov for lermembran Andel af tillægsydelse til udbetaling 0 % sand 0 % 9 % sand 0 % 10 % sand 10 % 100 % sand 100 % Ved lerindhold over 12 procent vil der ikke være behov for at udlægge lermembran, og en komprimering af bassinbunden og indvendige skråningsanlæg komprimeres med tromle til min. 95 % SP Ved lerindhold under 12 procent skal der etableres en lermembran. Er der enkelte sandlinser i bunden og de indvendige skråningsanlæg bør disse tildækkes med lerjord, således at minivådområdet er sikret vandtæt. I de fleste tilfælde vil rå-ler, der fjernes ved udgravningen af minivådområdet, kunne udlægges og stampes over områder med sand. Underlaget, hvorpå ler membranen skal opbygges, skal bestå af faste, intakte (uorganiske) aflejringer eller egnede fyldmateriale komprimeret til mindst 95 % SP. Lermembranen der skal have en samlet tykkelse på min. 0,30 m som udlægges i lag af 0,1 0,2 m som homogeniseres ved fræsning og efterfølgende komprimeres med tromle til min. 95 % SP. Anvendes der sand- og grusfrit ler (fx ret fedt, fedt og meget fedt ler) undlades fræsning dog. Det etableret omfangsdræn placeres så der ikke kommer grundvandstryk i bassinbunden, for at undgå op skydning af ler-membranen. Dræn, omfangsdræn, rør og brønde De dræn, der skal tilgå minivådområdet skal omlægges som beskrevet nedenfor i bilag 2.5. Det er vurderet at drænene kan lægges om, tilpasses, så der kan være frit indløb i sedimentationsbassinet i den givne vandspejlkote (1,25 m). Der vil være brug for enkelte omfangsdræn som forlængelse af eksisterende dræn 2 (se bilag 2.5), og langs den nordøstlige side. Det vil være et dræn på en længde af ca. 100 m Eksisterende drænledninger i minivådområdet skal fjernes og/eller samles med et omfangsdræn. Omfangsdræn skal ledes til sedimentationsbassin, hvis det er muligt med hensyn til terrænfald. Alle samlinger skal være tætte og udfyldte. Drænrør, brønde og dæksler skal være godkendte materialer mærket med DS (Dansk Standard), SS (svensk standard) eller DIN (Deutsches Institut für Normung). Ved lægning af rør skal der tages hensyn til følgende anbefalinger: Normalt kræver rør til og med 80 mm i diameter, der benyttes til sidedræn, ikke særlige foranstaltninger. For rør mellem 90 og 113 mm, der hovedsageligt benyttes til hoveddræn ved vandafledning fra samme mark. Anvendes gældende normer og vejledninger. På stive, knoldede lerjorder kan det dog være aktuelt at foreskrive muldstikning af rørene eller pakning med grus eller andet friktionsmateriale. 10

16 Ved anvendelse af rør med Ø mm på lerjord. Anvendes gældende normer og vejledninger. I øvrigt skal der foreligge en brugervejledning fra rørproducenten, der bl.a. skal omfatte lægning. Alternativt skal vælges betonrør i stedet for plastikrør. Se henvisning. Støttepakninger af drænledninger kan være aktuel ved: Lægning af de fleste rørtyper i større dybder Dræning i ringe dybde på arealer med intensiv tung trafik Anvendelse af plastikrør som hovedledninger på svær lerjord Der henvises til: DS 437. Dansk Ingeniørforenings norm for lægning af stive ledninger af beton m.v. i jord DS 430. Dansk Ingeniørforenings norm for lægning af fleksible ledninger af plast i jord Stier og kørefaste arealer Der er kke brug for yderligere stier og anlæg af kørefaste arealer, da projektområde ligger i umiddelbar tilknytning til kørefast markvej. Placering af eventuelle kørefaste arealer og stier fremgår af bilag 2.3 Beplantning på minivådområdets vegetationszoner De lavvandede områder skal ikke beplantes. Beplantning forventes at indfinde sig forholdsvist hurtigt. Tilkørselsforhold og byggeplads Tilkørsel til området kan ske via markvej øst om ejendommen. Kvalitetssikring Inden aflevering af opgaven skal der udarbejdes kvalitetssikring, der dokumenterer størrelse og udformning af minivådområde. Kvalitetssikringen skal indeholde følgende: Indmåling af minivådområdets omkreds med et antal punkter, der er tilstrækkeligt til at dokumentere minivådområdets størrelse Opmåling af koten for drænindløb i sedimentationsbassinet. Opmåling af koten for drænudløb fra minivådområdet. Opmåling af alle vandspejlskoter, hvis minivådområdet er anlagt i terrasser. Opmåling af bundkoter af de lavvandede vegetationszoner og de dybe bassiner i et omfang, der er tilstrækkeligt til at dokumentere bassinernes dybde. Der skal foretages opmålinger i alle bassiner og vegetationszoner. Drift til aflevering Entreprenøren står for drift og vedligeholdelse af minivådområdet frem til aflevering. 11

17 Entreprenøren skal sikre, at drænene fungere både i samlingerne og med den nye hovedledning, samt sikre at der er frit udløb fra minivådområdet og ud til den eksisterende grøft. Afsætning af projektet Entreprenøren foretager al afsætning af projektet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen. Hvis der herved opstår en situation, der giver betydelige ændringer i forhold til projektbeskrivelsen, skal dette aftales med bygherrer og oplandskonsulent. Entreprenøren kan forvente tilsyn løbende. 12

18 Bilag 2: Skitse over projektet 13

19 Grundskitse over minivådområde Krav: Minivådområdet skal samlet have mindst 1,18 ha vandoverflade, når bassinerne er fyldt op. Sedimentationsbassin, SKAL være mellem m 2. (beregning går ud fra ca. 863 m 2 ) Størrelsesforhold mellem enkeltbassiner dybt/lavt skal være mellem 1,5:1 og 2:1 dvs. at de enkelte bassiner skal have størrelser imellem: Dybe bassiner: m 2 (samlet areal af dybe bassiner: m 2 ). Lave bassiner: m 2 (samlet areal af lave bassiner: m 2 ). 14

20 Bilag 2.1 Drænopland til minivådområdet Det drænopland, der skal drænes via minivådområdet. Det drænopland, der skal drænes via minivådområdet. 15

21 16

22 Bilag 2.2 Terrænfald Entreprenøropmålte koter på terræn og dræn. 17

23 Terrænfald på projektområdet (ud fra tilgængelig højdemodel) Terrænfald på linje for sidedræn, der skal flyttes 18

24 Bilag 2.3 Udformning af minivådområdet med stier og kørefaste arealer Nøgletal for minivådområdet Minivådområdets areal Dybde af dybvandede bassiner Dybde af lavvandede vegetationszoner 1,20 ha vandspejl 1-1,15 m 0,25-0,4 m Bredde på udvendige diger Da projektet lægges i eller under terræn, vil der ikke være reelle diger, men være en jævn overgang til det omkringliggende terræn. Hældning på indvendige skråningsanlæg Maks 30 % Hældning på udvendige skråningsanlæg Maks. 20 % 19

25 Bilag 2.4 Placering af overskudsjord Overskudsjord placeres på arealerne rundt om minivådområdet og ellers flyttes til at udjævne lavninger på nabomarker til projektet. Al jord kan placeres inden for 400 m af projektet, med hovedparten inden for 200 m. 20

26 Bilag 2.5 Kendte drænoplysninger for området 21

27 Eksisterende hoveddræn herudover er området for selve minivådområdet gennemdrænet. Drænarbejde: Alle dræn inden for minivådområdet skal sløjfes. Dræn 1 skal føres til sedimentationsbassinet (ifølge drænkort drejer det sig om et 5 tommerrør). Dræn 2 skal fastholdes men i nederste del lægges om, så det kan fungere som afløb for minivådområdet (Skal dimensioneres, så de vandmængder, der skal løbe gennem minivådområdet kan føres væk i drænet) Dræn 3 og 4 skal føres til sedimentationsbassinet. (Dræn 4 er 30 cm i øverste del og 35 cm neden for samføringen med dræn 4. - Dræn 3 er i nederste del anlagt som åben grøft). 22

28 Indløb til sedimentationsbassin,skal ske i den sydlige ende af sedimentationsbassin, og udløb skal ske i den nordlige ende. Indløb til selve minivådområdet skal ske ved et neddykket T-stykke eller ved flere neddykkede rørføringer. Tilsvarende skal udløb indrettes på samme måde for at sikre længst mulig opholdstid i anlægget. 23

29 Bilag 2.6 Estimeret behov for jordflytning Ved vandspejlkote 1,25 Beregning ved vandspejlkote: 1,25 m Ovenstående beregning er ud fra den viste højdemodel (højdekoter), opmålinger på stedet viser at terrænet er 5-30 cm under disse koter. De opmålte koter er alle steder under terrænkoterne. Dette giver, at jordmængderne vil være mindre end beregningen viser, (et eller andet sted mellem 3,5 og 20 %). 24

30 Bilag 2.7 LER-oplysninger 25

31 26

32 Bilag 2.8 Fortidsminder og arkæologiske forundersøgelser Figur 1 fortidsminder Museet har udbedt sig mulighed for at lave forundersøgelser på stedet inden gennemførelse af projektet. I tilfælde af, at museet gør arkæologisk værdifulde fund, kan projektet blive udsat eller evt. betyde, at projektet opgives. 27