Afgørelse om at projektændring i etablering af ny jernbane til Aalborg Lufthavn ikke er VVM-pligtig

Transkript

1 Banedanmark Amerikas Plads København Ø Sendt elektronisk til: Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax bts@tbst.dk Afgørelse om at projektændring i etablering af ny jernbane til Aalborg Lufthavn ikke er VVM-pligtig Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har den 7. februar 2018 modtaget en ansøgning fra Banedanmark om tilladelse til ændring af projektet om anlæggelse af ny jernbane til Aalborg Lufthavn. Der ønskes tilladelse til udvidelse af det arbejdsareal, der anvendes i forbindelse anlægsarbejdet, samt ændring af projektets anlægsmetoder ved en tidligere losseplads ved Lindholm å. Anlæggelse af en ny jernbane mellem Lindholm og Aalborg Lufthavn er vedtaget ved lov 1542 af 13/12/2016. Der er udarbejdet en miljøkonsekvensvurdering for projektet i marts Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er myndighed for vurdering af virkning på miljøet i forbindelse ændringer til projektet, jf. 6a i jernbaneloven. Styrelsen skal derfor ved en screening vurdere, hvorvidt der skal udarbejdes en yderligere konsekvensvurdering for ændringen af projektet. Trafik-, Bygge-og Boligstyrelsens afgørelse Styrelsen meddeler hermed, at der kræves ikke administrativ tilladelse til projektet fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, jf. jernbanelovens 38 a, stk. 2. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har således efter en screening af sagen afgjort, at projektet ikke kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM) og dermed ikke er VVM-pligtigt. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har endvidere afgjort, at det ansøgte ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder væsentligt. Styrelsen vurderer således, at projektet ikke kræver en konsekvensvurdering af Natura 2000-områder. Det forudsættes, at alle nødvendige tilladelser indhentes inden anlægsarbejdes påbegyndes. Side 1 (7)

2 Begrundelse For så vidt angår den projektændring, der medfører en større inddragelse af midlertidige arbejdsarealer har styrelsen lagt vægt på, at der i forbindelse med anvendelsen af arealerne, hvorved der oplagres materiale mv. foretages afværgeforanstaltninger. Herudover har styrelsen lagt vægt på, at de beskyttede arealer, der inddrages og påvirkes som følge af projektændringen, reetableres i forholdet 1:1 og 1:2. Det er styrelsens vurdering, at den pågældende ændring af projektet har en påvirkning af det omkringliggende miljø, som ikke er beskrevet i den udarbejdede miljøkonsekvensvurdering. Det er dog styrelsens vurdering, at de pågældende påvirkninger ikke har en så væsentlig karakter, at der skal udarbejdes yderligere undersøgelse af miljøkonsekvenserne. For så vidt angår den del af projektændringen, der indebærer flytning af klargøringsarealer, hvilket medfører en ændret påvirkning af det nærtliggende engareal, har styrelsen lagt vægt på, at det arealmæssige omfang af inddragelsen er uændret, samt at der ikke ses andre fornyede påvirkninger af det omkringliggende miljø med den pågældende ændring. Styrelsen vurderer på denne baggrund, at der ikke er forhold omkring denne ændring, der kan begrunde en yderligere undersøgelse af de miljømæssige konsekvenser. For så vidt angår den projektændring, der angår ændret anlægsmetode ved den tidligere losseplads ved Lindholm Å har styrelsen lagt vægt på at projektændringen medfører en mindre grad af håndtering af forurenet jord, samt at den forurenede jord, der efterlades efter anlæggelse af jernbanen, vil være komprimeret. Det er således styrelsens vurdering, at projektændringen overordnet set reducerer de miljømæssige konsekvenser, der følger af projektet. I forhold til de ændrede støjforhold omkring anlægsprocessen er det styrelsens vurdering, at dette udgør en yderligere påvirkning af miljøet, som ikke er beskrevet i miljøkonsekvensvurderingen. Styrelsen har ved denne vurdering lagt vægt på, at disse i perioder er begrænsede, samt at de pågældende støjende aktiviteter en del den pågældende anlægsmetode og ikke kan begrænses. Styrelsen har endvidere lagt vægt på, at de registrerede bilag IV-arter i området ikke påvirkes i højere grad end vurderet i den miljøkonsekvensvurdering, der er udarbejdet for de samlede projekt. Samlet set er det således styrelsens vurdering, at de miljømæssige fordele ved denne projektændring overstiger de negative konsekvenser, og det er således styrelsens vurdering, at de yderligere miljømæssige konsekvenser som projektændringen medfører, ikke kan begrunde, at der skal udarbejdes yderligere miljøkonsekvensvurderinger. Sagsfremstilling Side 2 (7)

3 Ansøger har til sagen oplyst, at ansøger for det første ønsker, at inddrage et større arbejdsareal i forbindelse med anlægsarbejdet end oprindelig planlagt, samt at et enkelt areal, et såkaldt klargøringsareal, ønskes flyttet. Derudover ønsker ansøger at ændre arbejdsmetode ved anlægsarbejdet ved den tidligere losseplads på strækningen. For så vidt angår udvidelsen af arbejdsarealer har ansøger til sagen oplyst, at der ved detailprojekteringen af projektet har vist sig behov for at anvende et større areal end tidligere antaget. Størstedelen af det nye areal forventes anvendt midlertidigt, men dele af dette vil være permanet. En mindre ændring af det permanente arealbehov indebærer inddragelse af et lille engareal i forbindelse med klargøringsanlægget. Der er dog et tilsvarende engareal, som i miljøredegørelsen var fortsat anvendt, som derved ikke påvirkes, hvorved arealregnskabet er uændret ift. permanente arealer i miljøredegørelsen. Der etableres erstatningsnatur for permanent berørt natur i forholdet 1:2. Midlertidigt berørt natur retableres, og der udlægges erstatningsnatur i forholdet 1:1. For så vidt angår de midlertidige arealer vil disse blive anvendt til oplagsplads, arbejdsplads, arbejdsveje mv. Der er med ansøgningsmaterialet fremsendt kortbilag, der præcist viser arealernes placering. Arealerne anvendes i anlægsfasen, hvor underlaget vil blive beskyttet enten ved at afrømme muld og udlægge stabilgrus på fiberdug eller ved, at der anvendes køreplader. Hvis der anvendes fiberdug og grus, fjernes dette efter anlægsarbejdet og muldlaget lægges tilbage. Det areal, der ønskes anvendt, indeholder såvel beskyttet natur som fredskov. Det er til sagen oplyst, at denne ændring af projektet medfører, at ca m2 beskyttet natur påvirkes midlertidigt. I henhold til miljøkonsekvensvurderingen vil ca m 2 påvirkes midlertidigt. Således er der ikke tale om en stor arealmæssig ændring af projektets påvirkning på engarealerne. Da projektet er beliggende i beskyttet natur på strækningen fra Thistedvej til Lufthavnsvej er det ikke muligt at placere arbejdsarealer uden for beskyttede områder. I ansøgningsmaterialet er det opgjort, at ændringen vil påvirke eng-, mose og søområder, samt den præcise størrelsesorden af dette. Som en del af denne ændring af ønskes den klargøringsplads, der fremgår af og er behandlet i miljøkonsekvensvurderingen for projektet, flyttet. Denne ændring medfører en permanent påvirkning af den omkringliggende natur. Der er tale om en flytning af arealet 200 meter mod nord, hvorfor en del af arealet er uændret. Vedrørende klargøringsanlæggets nye placering har ansøger oplyst, at det pågældende område er omfattet af to lokalplaner; for lufthavnen, der udlægger det pågældende område til jernbane mm. og , der udlægger et område til erhvervsområde. I området omfattet af lokalplan ligger klargøringsanlægget i udkanten af området og Side 3 (7)

4 den ny jernbane længere inde på arealet. Placeringen af jernbanen er fastlagt i anlægsloven, hvorved reglerne om lokalplanlægning ikke er gældende. På den baggrund har det ikke betydning for lokalplanen, at klargøringsanlægget flyttes, da dette areal i forvejen inddrages. Det engareal, der inddrages ved den nye placering, er på ca. 600 m2 og er i størrelsen lig det engareal, hvor klargøringsanlægget var fortsat at ligge i miljøredegørelsen, som derved ikke påvirkes, hvorved arealregnskabet er uændret ift. permanente arealer i miljøredegørelsen. Ændringer af projektet medfører, at ca. 600 m2 beskyttet natur påvirkes permanent ud over det areal, der er nævnt i miljøredegørelsen, hvor ca m2 påvirkes permanent. Ansøger har endvidere til sagen oplyst, at påvirkning af de pågældende engarealer vurderes at være samme grad som beskrevet i den udarbejdede miljøkonsekvensvurdering. Som en del af denne ændring, ønskes desuden afsat et nyt arbejdsareal ved Lindholm. Kørslen hertil vil ske via Voerbjergvej og forventes i høj grad at komme nord fra. Der vil primært være tale om kørsel af grus og sandleverancer. Arealet ved Lindholm forventes at blive brugt i større eller mindre omfang i hele anlægsperioden. Der vil primært blive opbevaret sand, grus og lignende, men senere i projektet også materialer i form af sporrammer, betonsveller og lignende præfabrikerede tekniske materialer. Ansøger har sammenfattende vedrørende denne ændring af projektet vurderet, at påvirkning af engarealer samlet set er større end ved det oprindelige planlagte projekt, at den ekstra påvirkning af de pågældende engområder i høj grad vil være i udkanten af områderne, men at påvirkningen vil være væsentlig. Den ekstra påvirkning af moseområderne vil være af mindre betydning, mens ekstra påvirkning af fredskov og bilag IV-arter ikke vurderes at have betydning. Den permanente påvirkning af engområder vurderes være uændret i forhold til det, der fremgår af miljøkonsekvensvurderingen. Ansøger ønsker herudover at ændre anlægsmetoden ved en gammel fyldplads. Banen skal efter planen løbe over en gammel fyldplads efter krydsning af Lindholm Å, hvorefter den løber i terræn det sidste stykke til lufthavnen. Banen over fyldpladsen bliver således anlagt i forlængelse af broen over Lindholm Å og vil blive udført med sporoverside tæt på niveau med eksisterende terræn. I det oprindelige projekt anvendes der pæledæk ved anlægget. Ansøger ønsker imidlertid i stedet at anvende direkte fundering og dybdekomprimering, således at bortgravning og bortkørsel af det forurenede fyld minimeres. Side 4 (7)

5 Herudover er denne anlægsmetode økonomisk fordelagtig. Geotekniske undersøgelser har vist at jordbunden, der hvor banen skal anlægges, er kraftigt forurenet. Anlæggelsen af banen over fyldpladsen planlægges placeret enten på en ca. 6,6 m bred og ca. 0,4 m tyk armeret betonplade eller ved udlægning af ballastering i form af grus og skærver direkte på det komprimerede sandfyld. Ved begge løsninger funderes direkte på eksisterende sandfyld, som dog komprimeres inden etablering af sporet. Det planlægges at udføre komprimeringen af det eksisterende sand ved anvendelse af faldlodskomprimering. Dette udføres ved, at et faldlod på tons droppes i frit fald fra mellem 10 og 20 meters højde. Komprimeringen udføres i et på forhånd fastlagt mønster, og der udføres typisk 3 5 fald pr. punkt. Efter komprimering af hele området gennemføres fladenivellement og jordoverfladen afrettes og proceduren gentages indtil, der er opnået den ønskede komprimering. Selve anlægsarbejde udføres en række faser, hvorefter der foretages nye geotekniske undersøgelser. Afslutningsvis anlægges jernbanen ved udlægning af bundsikringsgrus, samt støbning og armering af den betonplade, der skal udgøre fundamentet for jernbanen. Ved udførelse af faldlodskomprimering af den eksisterende fyldplads forventes det, at det vil være muligt at komprimere fyldet i hele dybden. Samtidig forventes det, at faldlodskomprimeringen vil resultere i en sammentrykning / sætning af fyldet af en sådan størrelsesorden, at det bliver minimale mængder af forurenede materialer, der skal graves op og bortkøres. Dog må det forventes, at de terrænnære organiske aflejringer, gytje og tørv, fundet primært i boringerne 1390 og 1470 skal bortgraves og bortkøres, da dette ikke kan komprimeres med faldlod eller genindbygges. Ansøger har endvidere til sagen oplyst, at anlæggelse af jord langs banen, samt afvanding af banen til Lindholm Å afhænger af hvorvidt, der kan gives tilladelse til at anvende forurenet jord langs banen. Hvis det således tillades, at forurenet overjord/muld/gytje genindbygges på den eksisterende fyldplads, vurderes det, at det kan udlægges på ca. 10 m på hver side af banestrækningen. Herved vil der skulle udlægges et lag på ca. 0,25 m. Hvis det ikke tillades, at eksisterende terræn hæves, vil området kunne komprimeres som almindelig råjord med anvendelse af vibrationstromle. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan området med faldlodskomprimering udvides til også at inkludere dette. Hvis der ikke tillades afrømning og genindbygning på den eksisterende fyldplads vurderes det, at der skal bortkøres og bortskaffes op til ca m3 forurenet overjord/muld/gytje. Afvanding af jernbanen gennem fyldpladsen vil ske i form af, at diffus regnvand udledes til Lindholm Å, som beskrevet i miljøredegørelsen. Side 5 (7)

6 Ansøger har endvidere oplyst, at det kan blive nødvendigt at nedramme præfabrikerede betonpæle, såfremt det viser sig, at undergrunden består af ler. De undersøgelser af undergrunden, der er foretaget indtil videre, tyder dog ikke på dette. Ansøger har oplyst, at det vurderes, at den ønskede ændrede anlægsmetode har den miljømæssige fordel, at den mængde af forurenet jord, der skal opgraves og køres væk, reduceres. Der vil efterlade en del forurenet jord på stedet, hvilket imidlertid også er tilfældet ved den oprindelige anlægsmetode, men ved denne metode vil det efterladte forurenede materiale være komprimeret. Ansøger oplyser videre, at der ved den ændrede anlægsmetode vil være en større støjudbredelse. Støjudbredelse vil være størst ved den først del af dybdekomprimeringen, idet støjen forårsages når loddet rammer jorden, hvorfor en mere dybdegående ramning støjer mindre. Det støjende anlægsarbejde vil løbende flytte sig. Såfremt det viser sig nødvendigt at nedramme præfabrikerede betonrør, vil nedramning af disse ligeledes forårsage støj. Påvirkningen af grundvandet vil være uændret. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i forbindelse med sagens behandling forelagt ansøgningen for Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Geodatastyrelsen, Energistyrelsen, Slotsog Kulturstyrelsen, Aalborg Kommune, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Grundejernes Landsorganisation og Fritidshusejernes Landsforening og Moesgaard Museum. Styrelsen har ikke modtaget høringssvar i forbindelse med høringen. Offentliggørelse Afgørelsen vil blive offentliggjort på Trafik-, Bygge-og Boligstyrelsens hjemmeside i henhold til 8 i Bekendtgørelse nr. 451 af 8. maj 2017 om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) af statslige vej- og jernbaneprojekter. Lovgrundlag Afgørelsen er truffet efter Kapitel 6 a, 38 d i lov nr af 27. december 2014 om offentlige veje mv. jernbaneloven (Implementering af VVM direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter), som ændret ved lov nr. 658 af 8. juni 2016, samt den tilhørende Bekendtgørelse nr. 451 af 8. maj Klagevejledning Side 6 (7)

7 Afgørelser truffet i henhold til Bekendtgørelse nr. 451 af 8. maj 2017 om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) af statslige vej- og jernbaneprojekter, kan ikke påklages til transport-, bygnings- og boligministeren eller anden administrativ myndighed, jævnfør 11. Med venlig hilsen Birgitte Tøttrup Maddock Fuldmægtig Side 7 (7)