Den 21. marts 2017 REFERAT. af Det Særlige Bygningssyns møde den 16. marts 2017

Transkript

1 DET SÆRLIGE BYGNINGSSYN c/o Slots- og Kulturstyrelsen, BRV H.C. Andersens Boulevard København V (sekretær Jannie Rosenberg Bendsen direkte ) Den 21. marts 2017 REFERAT af Det Særlige Bygningssyns møde den 16. marts 2017 Fra Bygningssynet deltog: Formand, professor, arkitekt MAA Lars Juel Thiis, Arkitekt Holger Bisgaard, formand for BYFO Birthe Iuel, Arkitekt MAA Trine Neble, kulturarvschef Jens Toftgaard, professor, arkitekt MAA Mogens A. Morgen, seniorforsker Ulla Kjær og Arkitekt Peter Hee. Afbud fra: Arkitekt MAA Dorte Mandrup Poulsen, arkitekt Jannik Nyrop og medlem af Nyborg Byråd Anja Kongsdal. Fra Slots- og Kulturstyrelsen deltog: Enhedschef Merete Lind Mikkelsen, Enhedschef Michael Lauenborg, kunsthistoriker Nanna Secher Larsen, kunsthistoriker Jeppe Priess Gersbøll, arkitekt Mia Kroer Ræbild, arkitekt Lene Christfort, konsulent Vibe Ødegaard, Jeanne Wied, arkitekt Birte Skov og Jannie Rosenberg Bendsen(referent). Dagsorden 1. Referat af Det Særlige Bygningssyns møde den 2. februar Der var ingen kommentarer til referatet. 1.2 Habilitet. Mogens A. Morgen og Lars Juel Thiis var ikke til stede under punkt Meddelelser 2.1 Orientering om personalesituation Merete Lind Mikkelsen orienterede om, at Jannie Rosenberg Bendsen stopper d. 31. marts Derudover blev der budt velkommen til Jeanne Wied, der overtager sekretærfunktionen for Det Særlige Bygningssyn, og Birte Skov. 2.2 Orientering om nyt medlem til Det Særlige Bygningssyn Merete Lind Mikkelsen orienterede om, at Steen Høyer har trukket sig som medlem af Det Særlige Bygningssyn. Udpegning af et nyt medlem er igangsat. 3. Liste over byggesager i perioden 9. januar 2017 til 17. februar Lene Christfort besvarede de indkomne spørgsmål til byggesagslisten. 3.2 Der var ingen spørgsmål til byggesagslisten over egne bygninger. 3.3 Der var ingen spørgsmål til klagesagslisten. 4. Bornholms Kunstmuseum Lars Juel Thiis præsenterede Bornholms Kunstmuseum. Det blev besluttet, at overvejelser over evt. fredning blev sat i bero, mens Det Særlige Bygningssyn tager imod Bornholms Regionskommune invitation til dialog om museets fremtid. 5. Præsentation af projektet: Kortlægning af almene boligers bevaringsværdier

2 Jannie Rosenberg Bendsen præsenterede kortlægningen af almene boligers bevaringsværdier, som er udarbejdet i samarbejde med Landsbyggefonden. Kortlægningen udkommer i bogform i november Information om lovændringsproceduren Merete Lind Mikkelsen informerede om baggrunden for lovændringen. Derudover blev den kommende proces skitseret. Det Særlige Bygningssyn er inviteret til møde med kulturministeren onsdag d. 5. april Drøftelse af niveau for ophævelse Nanna Secher Larsen præsenterede eksempler som udgangspunkt for en diskussion af, hvor niveauet for ophævelser skal lægges. 8. Byggesager 8.1 Slotsgade 36-37, Nyborg Slot, Nyborg Kommune (17/01836, forelagt af Tove Ekeberg) Det Særlige Bygningssyn har på dette stadie i forslaget følgende bemærkninger til oplevelsen af det samlede bygningsanlæg, formgivningen af de nye bygninger, tilslutningen mellem de gamle og nye bygningselementer på Slotsholmen, samt landskabsprojektet: Synet ser positivt på, at Nyborg Slot revitaliseres, så helhedsopfattelsen af slotsområdet styrkes og medvirker til en bedre forståelse af et vigtigt kongeligt anlæg fra middelalderen og renæssancen. Synet bifalder endvidere idéen om ringmuren og dennes påbygning mod gårdrummet som en klar idé, der kan bygges videre på. Synet ser endvidere positivt på den beskrevne materialeholdning. Oplevelsen af det samlede bygningsanlæg er dog, at særligt den nye nordfløj på Slotsholmen i sin foreliggende udformning tenderer til visuelt at tage magten fra den fredede fløj, Kongefløjen. Her tænkes særligt på nordfløjens bredde, hvor den møder Kongefløjen og på højden, der med fordel kan sænkes, så Kongefløjen bliver den høje, tunge fløj, som den nye udstillingsfløj og ringmuren i volumen indordner sig under. Ringmurens østlige side savner længde åbninger der svarer til åbningerne i den nordvendte side, mens den sydvendte del på grund af sit højde-bredde forhold endvidere er et noget vanskeligt opfatteligt bygningselement, som kun i begrænset grad er med til at indramme borggården visuelt. Synet finder endvidere, at den foreslåede forhøjelse af tårnbygningen i sin nuværende form dominerer bygningsanlægget uden at tilføre kvaliteter til det. Der bør derfor arbejdes videre med dette. Formgivningen af de nye bygninger En af hovedudfordringerne er, at Kongefløjen består af afsluttede, lukkede former, som de nye bygninger ikke forholder sig til. Med deres uafsluttede sine steder dynamiske udtryk, udfordrer de Kongefløjen i stedet for at blive et stærkt, men respektfuldt, modspil til denne. Der savnes også en begrundelse for nordfløjens tagform, der med sit vandrette udtryk svækker forståelsen af, at der er tale om en påbygning på ringmuren. Synet anbefaler, at den endelige udformning af de nye bygningselementer tager udgangspunkt i en formmæssig analyse af Kongefløjen og dens proportionering. Kongefløjens proportionering er konstruktivt begrundet og udtryk for, hvad der i sin tid kunne bearbejdes med håndkraft, med udgangspunkt i munkestenenes forbandt og mål. En sådan sammenhæng mellem form og materiale bør også findes i de nye bygningselementer. Brugen af de meget store cortenstålsflader bør overvejes nøjere både i omfang og i skala, da de forekommer noget tidstypiske. Tilslutningen mellem de gamle og nye bygningselementer Det Særlige Bygningssyn finder det nødvendigt, at der arbejdes videre med koblingen mellem Kongefløj og ny udstillingsfløj, hvor der i forslaget er arbejdet med en glasløsning, der endnu ikke er overbevisende. Bygningssynet er forbeholdent overfor den nye forbindelse mellem Kongefløjens vægtergang og den nye ringmurs åbne vægtergang, der går igennem taget på Kongefløjen og opløser den skarpe

3 adskillelse mellem de to meget forskellige bygninger. Endvidere bør der arbejdes med den nye ringmurs åbne vægtergang, så den får en funktion i forbindelse med museet. Landskabsprojektet Det Særlige Bygningssyn finder, at landskabsprojektet i sin hovedform i højere grad bør tage udgangspunkt i det historiske anlægs fremtræden. I sin nuværende form synes det primært at afspejle forbindelseslinjer, hvorved det fremtræder fremmed for anlægget. Konklusion Det Særlige Bygningssyn finder, at forslaget er båret af gode og rigtige intentioner. Med de nævnte bemærkninger indarbejdet i projektet, er der ingen tvivl om at forslaget i endnu højere grad vil kunne forløse sit potentiale og formidle samspillet mellem gammelt og nyt i sit helhedsgreb. 9. Ophævelse af fredning 9.1 Østre Havnevej 16, Svendborg Kommune (16/05018, forelagt af Mia Kroer Ræbild) Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at den enetages grundmurede bygning (1830) på Østre Havnevej 16A, Svendborg Kommune, har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en opretholdelse af fredningen. I det ydre har Østre Havnevej 16 i store træk bevaret et traditionelt, sen-klassicistisk ydre, dog er både vinduer og døre nyere, og en stor del er forsynet med termoruder. Hertil kommer, at der i tagfladen er isat mange ovenlysvinduer. De nyere vinduer og døre har i høj grad svækket bygningens arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. I det indre er dele af en ældre planløsning bevaret i stueetagen, men hele tagetagen er udnyttet og der er åbent til kip med en synlig tagkonstruktion, herunder fritlagte hanebånd. Bygningens indre er overalt kendetegnet ved nyere overflader, bygningsdele og -detaljer, der ikke passer til bygningens alder eller ydre arkitektoniske udtryk, hvilket i høj grad har svækket fredningsværdierne. Der er kun bevaret ganske få ældre bygningsdele, herunder en ældre revledør og en ældre fyldingsdør i kælderen, hvilket ikke vurderes at være tilstrækkeligt til en opretholdelse af fredningen. Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at bygningens ydre og indre fredningsværdier meningsfuldt kan oprettes og indstiller derfor til Slots- og Kulturstyrelsen, at fredningen af Østre Havnevej 16A i Svendborg ophæves. 9.2 Københavnsvej 66 A & F, Roskilde Hvile, Roskilde Kommune (17/00968, forelagt af Jannie Rosenberg Bendsen) Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at hovedbygningen mod landevejen og den toetages sidebygning mod vest på Københavnsvej 66 A & F, Roskilde Kommune, har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fortsat fredning. Bygningerne har i det ydre i store træk bevaret et traditionelt udtryk, dog mangler alle skorstenspiberne og alle vinduer og døre er nyere, hvor især dørene fremstår fremmede i forhold til bygningernes alder og arkitektoniske udtryk, hvilket har svækket de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. I det indre er begge bygninger kendetegnet ved nyere planløsninger og overflader, som i høj grad har svækket fredningsværdierne. Hertil kommer, at der er bevaret meget få ældre bygningsdele og -detaljer. Det Særlige Bygningssyn vurderer ikke, at bygningernes indre fredningsværdier meningsfuldt kan oprettes, og indstiller derfor til Slots- og Kulturstyrelsen, at fredningen af Roskilde Hvile ophæves.

4 9.3 Skolegade 11, Wilhelm Topps Minde, Roskilde Kommune (16/10540, forelagt af Jeppe Priess Gersbøll) Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at forhuset (1975), Skolegade 11, Wilhelm Topps Minde, 4000 Roskilde længere har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en opretholdelse af fredningen. Bygningen, der er genopført i 1975, udgør en nyfortolket rekonstruktion af det oprindelige forhus, hvorfor fredningsværdierne i vid udstrækning er gået tabt, ude som inde. Bygningssynet finder dog, at forhuset overordnet set følger stilen i de typiske mindre, klassicistiske byhuse fra 1800-tallet i Roskilde bymidte og at bygningen, i kraft af sin ydmyge skala, er med til at fremhæve den nærliggende Roskilde Domkirkes næsten overjordiske skala og understøtte købstadsmiljøet omkring verdensarvsstedet. Bygningssynet indstiller derfor til Slots- og Kulturstyrelsen, at forhuset i Skolegade 11, Wilhelm Topps Minde, Roskilde Kommune, udpeges som bevaringsværdig bygning. 9.4 Torvet 2, Gråsten, Sønderborg Kommune (17/01960, forelagt af Nanna Secher Larsen) Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at forhuset på Hotel Gråsten, Sønderborg Kommune, har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en opretholdelse af fredningen. Hotel Gråsten har i det ydre bevaret et traditionelt udtryk, der harmonerer med bygningens opførelse i 1851 og senere ombygning i I det indre er planløsningerne på alle etager væsentligt ændret, og bygningen fremstår overalt med nyere overflader og bygningsdele, der er fremmed for dens alder og arkitektur. Det Særlige Bygningssyn finder, at Hotel Gråstens fredningsværdier særligt i det indre er gået tabt og ikke meningsfuldt kan genskabes. Det Særlige Bygningssyn finder imidlertid, at bygningen har stor miljømæssig værdi i kraft af sin størrelse og placering ud til torvet i Gråsten, hvor bygningens senklassicistiske stiludtryk bør opretholdes og bevares, således at den fortsat vil indgå i det samlede, historiske bymiljø. Det Særlige Bygningssyn indstiller derfor til Slots- og Kulturstyrelsen, at forhuset, Hotel Gråsten, Sønderborg Kommune, udpeges som bevaringsværdig bygning. 9.5 Christian II s Gade 10, Sønderborg Kommune (17/01939, forelagt af Jeppe Priess Gersbøll) Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at forhuset (1900, facade ca. 1830) i Christian D. II s Gade 10, Sønderborg Kommune, længere har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en opretholdelse af fredningen. Bygningen vurderes tillige at være så ombygget, at fredningsværdierne ikke meningsfuldt lader sig genoprette. I det ydre mod gaden har forhuset bevaret et traditionelt udseende som et typisk enetages beboelseshus med gavlkvist og indgangsparti placeret midt i den symmetriske facade. Dog er alle torammede vinduer udskiftet med termovinduer omkring 1980, ligesom forhusets haveside er forandret på en måde, der markant afviger fra udtrykket i facaden. Således er forhuset her forbundet med et udhus via en bræddebeklædt mellembygning, havedøren er fra samme tid som vinduerne og tagfladen er forsynet med en dominerende kvist med tofløjet dør og altan i tagfoden samt et nyere vippevindue. Kun indgangspartiet mod gaden med trappe, det traditionelt udførte gelænder fra 1994 og den ældre tofløjede hoveddør med overvindue udgør bevarede eller traditionelle elementer. I det indre er bygningen kendetegnet af en nyere planløsning og en nyere materialeholdning, der i det store hele må stamme fra ombygningen omkring 1980 eller senere. Der er parket- og flisegulve, glatte vægge, nye vinduesindfatninger og karme, interne vinduer i staldformat, ubemalede antagelig nyere

5 fyldingsdøre, lofter med gipsplader og nyere bjælkelag. Dertil kommer den opsadlede jerntrappe til tagetagen samt gennembruddet fra køkkenet, der giver forbindelse til udhuset i haven. 9.6 Vestergade 33, Københavns Kommune (16/10717), forelagt af Jeppe Priess Gersbøll) Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at forhuset ( ) i tilstrækkelig grad har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en opretholdelse af den eksisterende fredning. Det tidligere B-fredede forhus har siden opførelsen både før og efter fredningen i 1959 undergået væsentlige ombygninger både i det ydre og det indre, dels i 1886, 1892 og 1906, og dels i det indre i midten af 1970 erne. Forhuset har således for en stor del mistet de oprindelige interiører fra slutningen af 1700-tallet samt den tidligere opdeling i beboelseshus og pakhus, hvortil kommer den vidtrækkende ombygning af især anden sal. Man har nedtaget hovedskillevægge, flyttet og opsat lette skillevægge, lagt parketgulve, udskiftet mange af dørene og store dele af det øvrige snedkerinventar samt opsat ny stuk. Endelig er det problematisk, at det fredede forhus i 2008 fik nedrevet det ene af sine to sidehuse, hvorved anlæggets oprindelige bebyggelsesstruktur blev kompromitteret. Facadens bevarede elementer, de ældre vinduer og døre samt den kun delvist bevarede grundplan vurderes ikke at være tilstrækkelige til, at fredningen kan opretholdes Endvidere vil en retablering af ejendommens oprindelige udseende kræve en så stor andel af rekonstruktion og materialeudskiftning, at Det Særlige Bygningssyn ikke finder, at dette vil være meningsfuldt og indstiller derfor til, at den eksisterende bygningsfredning ophæves. Samtidig skal Det Særlige Bygningssyn dog anbefale Københavns Kommune gennem en lokalplan at bevare forhusets senklassicistike facade og herudover sikre bygningen i forhold til den nærgående og omfattende opgravning af gårdrummet. 10. Forslag om fredning og fredningsudvidelse 10.1 Tromnæs Alléen 2 og 2C-F, Corselitze, Guldborgsund Kommune (17/01642, forelagt af Mia Kroer Ræbild) Det Særlige Bygningssyn finder, at iskælderen og den lille retirade-bygning i parken på herregården Corselitze, Tromnæs Alléen 2, Guldborgsund Kommune, har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en udvidelse af Corselitzes nuværende fredning hermed. Iskælderen og den lille retiradebygning er sekundære bygninger, der udgør vigtige elementer i forståelsen af det samlede herregårdsmiljø. Iskælderen er med sin placering og karakteristiske form en væsentlig del af havens helhed, hvor den særegne, runde bygning med stråtag på en græsklædt høj er et vigtigt element i Corselitzes landskabshave i engelsk romantisk stil. I 1700-tallet var idealet at iscenesætte herregårdens hovedbygning ved alléer og stramme akser, men også den romantiske have, der stod i kontrast hertil, var nøje iscenesat, hvor mindre bygningsværker og monumenter i samspil med beplantningen og vandløb skulle danne forskellige maleriske scenerier. Men iskælderen er også en vigtig repræsentant for en historisk nyttefunktion i det førindustrielle samfund. Især og 1800-tallets slotte og herregårde havde fritliggende iskælderbygninger til opbevaring af ferske madvarer. Iskælderen er således et vidnesbyrd om den forbedring af husholdningen og derved lettere arbejdsgang for køkkenpersonalet, der fulgte med industrialiseringen i form af køleskabe og frysere. Det Særlige Bygningssyn finder, at de bærende fredningsværdier knytter sig til iskælderens særegne udformning og tillukkede karakter med en græsklædt høj med granittrin mod nord, cirkulær kampestensmur, stråtækt tag, indgangsparti i gul, blank mur med alle detaljer, herunder spidsbuet åbning med slutsten i sandsten samt ældre, tofløjet revledør med ældre beslag. Dertil kommer iskælderens traditionelle materialeholdning ude og inde samt planløsningen med en spidsbuet kuldesluse og selve den cirkulære grube af kampesten med afløb i bunden samt ribbehvælv og indmurede jernkroge.

6 Retiradebygningen fremstår som et lille, men væsentligt integreret element i det velbevarede historiske herregårdsmiljø mellem de fredede 1700-tals bygninger. Retiradebygningen er et vidnesbyrd om datidens simple aftrædelsesmuligheder og om den forbedring af hygiejnen, som fulgte med industrialiseringen i form af kloakering og vandklosetter. Dertil kommer, at den fritliggende retiradebygning er blandt ganske få af sin art, som er bevaret i de danske herregårdsmiljøer. Det særlige Bygningssyn finder, at de bærende fredningsværdier knytter sig til Retiradebygningens beskedne volumen, det taktfaste bindingsværk, det helvalmede tegltag samt traditionelt udførte dør og vindue og endelig den traditionelle materialeholdning. Bygningssynet skal anbefale, at iskælderen og retiradebygningen snarest istandsættes Visborggård Allé 39, Visborggård, Mariagerfjord Kommune (17/00426, forelagt af Jannie Rosenberg Bendsen) Det Særlige Bygningssyn finder, at muren med portpiller, sandstens-skulpturer og magasinbygninger ved Visborggård, Visborggård Allé 39, Mariagerfjord Kommune, har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en udvidelse af den nuværende fredning. De bærende fredningsværdier knytter sig til den gennemgående mur i rød, blank mur med afdækket murkrone, portpiller i rød, blank mur og sandstensskulpturer samt portåbning. Herudover er de bærende fredningsværdier knyttet til de to magasinbygninger i rød, blank mur med teglhængt, valmet heltag med skorstenspiber i rygningen på den østligste bygning samt de stort set ubrudte tagflader. Herudover kommer de ældre og bevarede bygningsdele og -detaljer i bygningens ydre, herunder hovedgesimser, spor efter ombygninger, de traditionelt udførte vinduer og døre samt den traditionelle materialeholdning Nørrekær 22 & Nykær 26, Vestbad, Rødovre og Brøndby Kommuner (17/01977, forelagt af Jannie Rosenberg Bendsen) Det Særlige Bygningssyn finder, at friluftsanlægget Vestbad i Rødovre og Brøndby Kommuner fra tegnet af Arkitektkontoret i Rødovre Kommune ved stadsarkitekt Børge T. Lorentzen, beliggende Nørrekær 22, 2610 Rødovre og Nykær 26, 2605 Brøndby, har de har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Formål Formålet med fredningen er at sikre et fremragende eksempel på et anlæg til fritidsaktiviteter opført i anden halvdel af det 20. århundrede. Den miljømæssige værdi Den miljømæssige værdi ved Vestbad er knyttet til det samlede anlæg med grønne omgivelser i form af græsplæner, solgryder, græstribuner og beplantninger, der sammen med svømmebassinerne, tribune, kioskbygning og omklædningsfaciliteter danner en fin og helstøbt helhed. I den store skala fungerer anlægget som en oase skærmet fra de travle og støjende omgivelser ved hjælp af en jordvold mod Roskildevej og nabobygningernes næsten rektangulære rammer for anlægget. Anlægget fungerer således som et selvstændigt åndehul med plads til leg, solbadning, afslapning og ikke mindst svømning under åben himmel både sommer og vinter. I den lille skala fungerer opdelingen i forskellige rum med bassiner i forskellige størrelser som små oaser, der understreges af solgrydernes halvprivate rum. Den kulturhistoriske værdi Den kulturhistoriske værdi ved Vestbad er relateret til det samlede anlæg med svømmebassiner, omklædningsfaciliteter, den tidligere kioskbygning og parken som et fremragende eksempel på et anlæg til fritidsaktiviteter opført i anden halvdel af det 20. århundrede. Vestbad kan således ses som et udtryk for den stigende bevidsthed om, at det var nødvendigt at skabe fysiske faciliteter, som danskerne kunne nyde godt af i deres fritid.

7 Herudover er Vestbad et udtryk for, at politikerne i anden halvdel af det 20. århundrede for alvor fik mulighed for at realisere visioner og tanker fra mellemkrigstiden om, at det både var sundt og nødvendigt at bevæge sig. Herudover er der kulturhistorisk værdi knyttet til Vestbads beliggenhed i to københavnske forstadskommuner, der vidner om udviklingen af de københavnske forstæder i 1950 erne med især boligområder og fritidsanlæg af høj arkitektonisk kvalitet. Vestbad kan dermed ses som et udtryk for udviklingen af efterkrigstidens velfærdssamfund. Den arkitektoniske værdi Den arkitektoniske værdi ved Vestbad er overordnet knyttet til det samlede anlæg, hvor bassiner og landskab fremstår som en samlet arkitektonisk helhed. Det kuperede landskab med græsklædte skråninger og bakker i bløde og velformede kurver omslutter på organisk vis de to regulære svømmebassiner samt trafik- og vandlegepladsen. Der er endvidere arkitektonisk værdi relateret til udnyttelsen af højdeforskellen, der kommer til udtryk i anlæggelsen af de to svømmebassiner i hvert sit niveau. Derudover er der arkitektonisk værdi knyttet til selve formgivningen af alle tre svømmebassiner med små detaljer. Den arkitektoniske værdi er på bygningsmæssigt niveau knyttet til disponeringen af omklædningsfaciliteterne under det høje bassin, til formgivningen af den svævende tribune og udspringstårnet. Anlægget har generelt en høj detaljeringsgrad som bliver understreget af materialevalget og farvesætningen. Alle farverne er tillige med til at understrege funktionen. Endelig er den arkitektoniske værdi knyttet til formgivningen af landskabet, hvor især den sydvestvendte skråning med de halvmåne-formede rum til solbadning og mere privat ophold står frem som noget særligt. Hertil kommer, at udformningen af den sydvendte skråning og anlægget af tilskuerpladser til brug for publikum ved svømmekonkurrencer tillige har en kunstnerisk fin bearbejdning af de givne forhold og udnyttelse af stedets egenskaber. De bærende fredningsværdier De bærende fredningsværdier ved Vestbad er overordnet knyttet til det samlede anlæg med to svømmebassiner, vandlegepladsen, den tidligere kioskbygning og parken. De bærende fredningsværdier er for svømmebassinerne knyttet til placeringen, udformningen og størrelsen på bassinerne samt om-klædnings- og toiletfaciliteter. Herudover er de bærende fredningsværdier knyttet til alle bygningsdele og -detaljer, herunder vippetår-net, siddetribune, værn, fodskyllebassiner, skvulperander, fliser, ældre vinduer og døre. Hertil kommer den traditionelle farve- og materialeholdning. I vandlegepladsen er de bærende fredningsværdier knyttet til den overordnede spiralform og til udformningen af de enkelte bassiner med broer, skilte og den centrale hane. Hertil kommer den traditionelle farve- og materialeholdning. I den tidligere kioskbygning er de bærende fredningsværdier relateret til den lave træbygning med halvtag ved den tidligere indgang samt til de ældre vinduer og døre samt gitterport med det karakteristiske mønster. For parken er de bærende fredningsværdier knyttet til den overordnede struktur med beskyttende jordvolde med græs, beplantninger og siddetribune med trædesten, de halvmåneformede rum samt friholdte græsplæner med stier.

8 Anbefalinger: Det Særlige Bygningssyn anbefaler, at den oprindelige farvepallette genskabes ved en restaurering. Det Særlige Bygningssyn anbefaler, at den oprindelige flisebelægning omkring svømmebassinerne genskabes ved en omlægning. Det Særlige Bygningssyn anbefaler, at landskabet genoprettes efter C. Th. Sørensens planer. 11. Eventuelt