2.2 Orientering om klage over afgørelse om fredningsophævelse af Badstuen 1, Svendborg Kommune

Transkript

1 DET SÆRLIGE BYGNINGSSYN c/o Slots- og Kulturstyrelsen Center for Kulturarv Fejøgade 1, 2. sal 4800 Nykøbing F (Sekretær Mia Kroer Ræbild, tlf ) Den 1. februar 2018 REFERAT af Det Særlige Bygningssyns møde den 1. februar Fra Bygningssynet deltog: Konstitueret formand, kulturarvschef Jens Toftgaard, seniorforsker Ulla Kjær, arkitekt Holger Bisgaard, formand for BYFO Birthe Iuel og arkitekt Peter Hee samt telefonisk arkitekt MAA Dorte Mandrup Poulsen. Afbud fra: Formand, professor, arkitekt MAA Lars Juel Thiis, Arkitekt Jannik Nyrop, medlem af Nyborg Byråd Anja Kongsdal, arkitekt MAA Trine Neble, landskabsarkitekt MDL Annemarie Lund og professor, arkitekt MAA Mogens A. Morgen. Fra Slots- og Kulturstyrelsen deltog: Enhedschef Merete Lind Mikkelsen, kunsthistoriker Nanna Secher Larsen, arkitekt Lisbeth Pepke, kunsthistorier Jeppe Priess Gersbøll, arkæolog Vibe Ødegaard, arkitekt Mikala Kloppenborg, arkitekt Irene Jensen, arkitekt Julie Fallon og arkitekt Mia Kroer Ræbild (referent). Dagsorden 1. Referat af Det Særlige Bygningssyns møde den 7. december 2017 Der var ingen bemærkninger til referatet. 1.1 Habilitet Der var intet at bemærke. 2. Meddelelser 2.1 Afgørelse i om klage over afgørelse om fredningsophævelse af Grønnegade 22, Svendborg Kommune Merete Lind Mikkelsen orienterede om, at Styrelsens afgørelse om at ophæve fredningen af stuehuset med sidehus Grønnegade 22, Troense, Svendborg Kommune er af ejer blevet anket til Kulturministeren. 2.2 Orientering om klage over afgørelse om fredningsophævelse af Badstuen 1, Svendborg Kommune Merete Lind Mikkelsen orienterede om, at Styrelsens afgørelse om at ophæve fredningen af stuehuset med tilbygning, Den tidligere Kro, Badstuen 1, Troense, Svendborg Kommune af Arkitektfirma Hedegaard på ejers vegne er blevet anket til Kulturministeren. 2.3 Orientering om klage over afgørelse om fredningsophævelse af Slotsgaden 30, Møgeltønder, Tønder Kommune Merete Lind Mikkelsen orienterede om, at Styrelsens afgørelse om at ophæve fredningen af stuehuset Slotsgaden 30, Møgeltønder, Tønder Kommune er af ejer blevet anket til Kulturministeren.

2 2.4 Orientering om brugen af byggesagslisterne Merete Lind Mikkelsen orienterede om, at det er vigtigt at synets medlemmer er opmærksomme på byggesagslisterne, og at spørgsmål til listerne er konkrete. Såfremt listerne giver anledning til ønske om at få en sag forelagt, bedes dette præciseret hurtigst muligt Af hensyn til sagsbehandlingstiden er det uheldigt, hvis en sag skal forelægges to gange. 2.5 Orientering om at rejseafregninger fremadrettet er standard ellers ingen refusion Merete Lind Mikkelsen orienterede om, at synets medlemmer fremadrettet skal sende eller maile deres rejseafregninger med tilhørende bilag til Jeanne Wied inden næste Bygningssynsmøde, ellers bortfalder refusionen. Ved kørsel i egen bil er det kilometer antallet angivet i Google Maps, der vil kunne udbetales. 2.6 Orientering om status på Nyborg Slot Merete Lind Mikkelsen orienterede om status på byggeprojektet Nyborg Slot. 3. Liste over byggesager i perioden 11. november 2017 til 31. december Irene Jensen besvarede de indkomne spørgsmål til byggesagslisten. 3.2 Der var ingen spørgsmål til byggesagslisten over egne bygninger. 3.3 Der var ingen spørgsmål til klagesagslisten. 4.1 Vesterbrogade 107 og Enghavevej 4-14 Det Særlige bygningssyn har modtaget en række henvendelser vedrørende bevaring af Slagtergårdene. Det blev aftalt, at Ulla Kjær udarbejder et fælles svarbrev til afsenderne som sekretæren kan sende ud. 5 Ophævelse af fredning 5.1 Sorterup Kirkevej 2 B, Sorterup Kirkelade, Slagelse Kommune (17/08687, forelagt af Jeppe Priess Gersbøll) Det Særlige Bygningssyn finder, at Sorterup Kirkevej 2B i det ydre har en bevaringsværdig fremtoning med traditionelt bindingsværk, stråtækket tag, revledøre og småtopsprossede vinduer, selvom der på sydsiden er isat en stor, nyere port og fundamentet er støbt. I det indre er kun bevaret vinduesdetaljer, dele af tagkonstruktionen, bjælker, loftsbrædder og dele af et lerstampet gulv, og selvom hverken skillevægge, skorstenskerne eller andre bygningshistoriske detaljer er bevaret, vurderer Det Særlige Bygningssyn, at Sorterup Kirkelade har så vigtig en kulturhistorisk fortælling, at bygningen fortsat skal behandles som fredet. Synet indstiller derfor til Slots- og Kulturstyrelsen, at fredningen af Sorterup Kirkevej 2B opretholdes. 5.2 Dybensgade 16, Øster Kvarter, Københavns Kommune (16/04577, forelagt af Lisbeth Pepke) Punktet blev udskudt. 5.3 Nikolaigade 17, Østre Kvarter, Københavns Kommune (16/04583, forelagt af Lisbeth Pepke) Punktet blev udskudt. 5.4 Nikolaigade 19, Øster Kvarter, Københavns Kommune (16/04585, forelagt af Lisbeth Pepke) Punktet blev udskudt. 5.5 Ved Stranden 18, Hotel Royal, Øster Kvarter, Københavns Kommune (16/04574, forelagt af Mikala Kloppenborg) Punktet blev udskudt til et senere møde.

3 5.6 Toftestien 25, Sønderho, Fanø Kommune (17/08526, forelagt af Jeppe Priess Gersbøll) Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at stuehuset på 10 fag (1799, udvidet med et fag 1835) på Toftestien 25, Sønderho, Fanø Kommune, har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fortsat fredning. I det ydre fremstår bygningen overordnet set som et traditionelt Sønderho-længehus i rødt murværk med optrukne fuger, hvidtede gesimser og indfatninger samt karakteristiske Fanøstik over vinduer. Taget er stråtækt, og over hoveddøren ses et arkengaf. Dog er bygningens to skorstenspiber udført i træ som falske skorstensimitationer, ligesom vinduerne helt overvejende er nyere og med koblede rammer. Det indre præges af ændringer i planløsning, en omfattende udskiftning af materialer med få ældre bygningsdetaljer, og der er ingen skorstenskerner, ligesom gulve, vægge, lofter samt de to trapper til tagetagen er af nyere dato, og indretningen afspejler ombygninger især fra 1950 erne og frem til vores tid. De opsatte skorstensimitationer, den ændrede planløsning og navnlig den nyere materialeholdning i det indre, som harmonerer dårligt med bygningens alder, type og ydre arkitektoniske udtryk, har svækket fredningsværdierne, der ikke meningsfuldt lader sig oprette. Bygningssynet indstiller derfor til Slots- og Kulturstyrelsen, at fredningen af stuehuset på Toftestien 25 ophæves, og noterer sig samtidig, at ejendommen er omfattet af en lokalplan med bevaringsbestemmelser. 5.7 Nørregade 9, Rasmus Svendsens Skole, Faxe, Faxe Kommune (17/08107, forelagt af Vibe Ødegaard) Det Særlige Bygningssyn har fået forelagt en ansøgning om affredning af bindingsværkshuset (1641 med senere tilføjelser) på Nørregade 9, Rasmus Svendsens Skole, Faxe Kommune, med henblik på nedtagning af bygningen og genopstilling på Frilandsmuseet i Lyngby. Det Særlige Bygningssyn kan ikke tilslutte sig det ansøgte. Det er Bygningssynets opfattelse, at Rasmus Svendsens Skole har endog meget stor kulturhistorisk værdi som landets formentlig ældste landsbyskole oprettet 1633 på initiativ af den lokale sognepræst. Som ved andre historiske bygninger er også denne bygnings betydning knyttet til stedet. Det er samtidig enestående, at der foreligger et så omfattende skriftligt kildemateriale om skolens oprettelse og drift, om undervisningens indhold og tilrettelæggelse og om skolemesterens livsførelse, som det er tilfældet ved Rasmus Svendsens Skole. Bygningen er restaureret i 1970 erne efter grundige undersøgelser, og skolefunktionen er i videst muligt omfang rekonstrueret, således at bygningen kunne fungere som skolemuseum. Det er på ingen måde Det Særlige Bygningssyns opfattelse, at bygningens fredningsværdier skulle være gået tabt, eller at de ikke længere kan opretholdes. Det Særlige Bygningssyn er opmærksomt på, at bygningens omgivelser er stærkt præget af det nærliggende bryggerianlæg, og at skolebygningen ikke længere opleves som en integreret del af et gammelt landsbymiljø. Dette forhold kan dog ikke begrunde en ophævelse af fredningen. Bygningssynet vil anbefale, at der arbejdes med en form for beplantning mod syd og vest, der kan virke afskærmende. Det Særlige Bygningssyn indstiller til Slots- og Kulturstyrelsen, at fredningen af Rasmus Svendsens Skole i Faxe fastholdes.

4 5.8 Nørregade 24A, Ulfeldts Gård, Køge, Køge Kommune (18/00085, forelagt af Nanna Secher Larsen) Det Særlige Bygningssyn finder, at Ulfeldts Gård, Nørregade 24a, Køge Kommune i det ydre i store træk fremtræder som et fornemt beboelseshus fra 1700-tallet. Dog er samtlige vinduer udskiftet med moderne termovinduer med en traditionel inddeling, bygningen fremstår uden skorstenspiber og hele underetagen er udført med store, moderne butiksruder og dertil hørende indgangsdøre. Endelig synes bygningens overfladebehandling ikke at være udført med traditionelle materialer og håndværksmetoder. I det indre er bygningen gennemgående præget af en moderne planløsning og nyere overflader på alle etager. Hertil kommer hovedtrappen, der ligeledes er af nyere dato og stammer fra opbygningen efter branden i Manglen på en ældre rumstruktur, overflader og bygningsdele gør, at fredningsværdierne er fraværende i det indre og ikke harmonerer med bygningens alder eller overordnede ydre arkitektoniske udtryk. Ud over det overordnede, traditionelle udtryk i det ydre som en fornem beboelses bygning fra 1700-tallet og den indmurede hammer fra Vallø Slot er der ikke bevaret ældre bygningsdele, hverken i det ydre eller i det indre og Det Særlige Bygningssyn vurderer derfor ikke, at Ulfeldts Gård, Nørregade 24a, Køge Kommune har tilstrækkelige værdier til at fredningen kan opretholdes. Samtidig skal Bygningssynet dog anbefale, at bygningens traditionelle udtryk bør opretholdes og bevares, således at Ulfeldts Gård fortsat vil indgå i det samlede, historiske bymiljø, der præger Køges ældste bykerne. 5.9 Prinsessegade 12-14, Fredericia, Fredericia Kommune (17/08957, forelagt af Lisbeth Pepke) Det Særlige Bygningssyn finder, at Prinsessegade i Fredericia i det ydre i store træk har en bevaringsværdig fremtoning, da forhuset er med til at opretholde den traditionelle bygningsstruktur og det traditionelle arkitektoniske udtryk i byens historiske midte. Mod gaden har forhuset traditionelle elementer i form af bindingsværket i nr. 12 og en ubrudt tagflade i nr. 14. Forhusets store ombygninger har været med til at udviske den fredede bygnings klare arkitektoniske udtryk, ligesom den nyere materialeholdning, de manglende skorstenspiber samt kviste, tagrender og udluftningshætter er med til at gøre bygningen kulturhistorisk svært aflæselig. I det indre er planløsningen præget af nyere elementer med murgennembrydning til en spisestue mod gaden, tagetage udnyttet til bolig og badeværelser mod gaden. Hertil kommer den hævede loftshøjde og de overalt fornyede materialer og bygningsdetaljer, herunder gulve, lofter, døre, gerichter, indbygget spotbelysning og trappen. Forhusets oprindelige struktur er derfor meget udvisket. Det Særlige Bygningssyn vurderer, at forhuset har så få historiske bygningsdetaljer tilbage, at bygningen ikke længere meningsfuldt kan behandles som fredet og indstiller derfor til Slots- og Kulturstyrelsen, at fredningen af Prinsessegade i Fredericia ophæves Vendersgade 30B, Fredericia, Fredericia Kommune (16/01035, forelagt af Mikala Kloppenborg) Det Særlige Bygningssyn finder, at Vendersgade 30 i Fredericia, Fredericia Kommune i det ydre i store træk har en bevaringsværdig fremtoning, da hjørnehuset er med til at opretholde den traditionelle bygningsstruktur og det traditionelle arkitektoniske udtryk omkring kirke- og rådhuspladsen i byens historiske midte. Mod gaden har hjørnehuset et traditionelt udtryk, da den enetages bygning har fyldingsdøre, korspostvinduer og ubrudte tagflader, dog kun med en skorstenspibe. De nyere tilføjelser med ændrede adgangsforhold, toiletter i sydlængens gavl og de to nyere længer mod nord og vest har dog været med til at udviske den fredede bygnings klare arkitektoniske udtryk, ligesom den manglende

5 skorstenspibe og særligt den nyere materialeholdning er med til at gøre bygningen kulturhistorisk sværere at aflæse. I det indre er planløsningen præget af nyere elementer med ændrede adgangsforhold, en overdimensioneret forstue, kontorindretning mod pladsen og murgennembrydning til den nye nordlænge. Dertil kommer de overalt fornyede materialer og bygningsdetaljer, herunder gulve, lofter, døre og gerichter. Hjørnehusets oprindelige struktur og karakter er derfor helt udvisket. Det Særlige Bygningssyn vurderer, at hjørnehuset har så få historiske bygningsdetaljer tilbage, at bygningen ikke længere meningsfuldt kan behandles som fredet og indstiller derfor til Slots- og Kulturstyrelsen, at fredningen af Vendersgade 30 i Fredericia ophæves Vestergade 11, Mønsteds Gård, Aarhus Kommune (17/09634, forelagt af Nanna Secher Larsen) Det Særlige Bygningssyn finder, at Vestergade 11 i Aarhus, Aarhus Kommune, i det ydre har en bevaringsværdig fremtoning, da forhuset er med til at fastholde forankringen til en traditionel bygningsstruktur og et traditionelt arkitektonisk udtryk omkring kirkepladsen i den historiske bymidte. Mod gaden har forhuset overordnet set et traditionelt udtryk, da den toetages bygning har fyldingsdøre, kors-postvinduer og stejle, ubrudte tagflader. Tilbygningerne har dog med deres fremmede hovedform, proportionering og materialeholdning i høj grad været med til at udviske den fredede bygnings klare arkitektoniske udtryk og historiske forankring, ligesom de manglende skorstenspiber og nedløbsrørene på facaden er med til at gøre bygningen kulturhistorisk sværere at aflæse. Det indre er præget af en nyere, åben planløsning med store, sammenhængende rum mod gaden, hovedtrappe i sidehuset og murgennembrydning til sidehuset. Dertil kommer de overalt fornyede materialer og bygningsdetaljer, herunder gulve, lofter, døre, gerichter og skillevægge i glas. Forhusets oprindelige struktur og karakter er derfor helt udvisket. Det Særlige Bygningssyn vurderer, at forhuset har så få historiske bygningsdetaljer tilbage, at bygningen ikke længere meningsfuldt kan behandles som fredet og indstiller derfor til Slots- og Kulturstyrelsen, at fredningen af Vestergade 11 i Aarhus ophæves Nedergade 31, Ebeltoft, Syddjurs Kommune (17/09728, forelagt af Mia Kroer Ræbild) Det Særlige Bygningssyn finder, at de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier i det otte fag lange stuehus (før 1728) beliggende Nedergade 31 i Ebeltoft, Syddjurs Kommune, er gået tabt og ikke meningsfuldt kan genoprettes. Bygningssynet er opmærksomt på, at forhuset mod gaden fremtræder som et traditionelt bindingsværkshus med portfag og dermed repræsenterer byggeskikken i Ebeltoft i 1700-tallet, samt at forhuset er et vigtigt element i husrækken og gadeforløbet. Imidlertid har ombygninger igennem tiden på gårdsiden og i særdeleshed i det indre fjernet de karakteristika, som kendetegner et beskedent bindingsværkshus. Bygningssynet hæfter sig især ved den ændrede planløsning og de overalt nyere bygningsdetaljer og -materialer, der ikke harmonerer med bygningens alder og arkitektur, og som derfor har svækket fredningsværdierne. Der ses kun enkelte ældre bygningsdele, som kunne begrunde en fortsat fredning. Det Særlige Bygningssyn indstiller derfor til Slots- og Kulturstyrelsen, at fredningen af forhuset på Nedergade 31 ophæves, og noterer sig samtidig, at ejendommen er omfattet af en lokalplan med bevaringsbestemmelser.

6 5.13 Jernbanegade 20-22, Ebeltoft, Syddjurs Kommune (17/09635, forelagt af Mia Kroer Ræbild) Det Særlige Bygningssyn finder, at Jernbanegade i Ebeltoft, Syddjurs Kommune i det ydre i store træk har en bevaringsværdig fremtoning, da bindingsværkshuset er med til at opretholde den traditionelle bygningsstruktur og det traditionelle arkitektoniske udtryk i den ældre bymidte. Det enetages hus har et traditionelt udtryk med gulmalede tavl, sortmalet bindingsværk, sorttjæret kampestenssokkel og et rødt, teglhængt heltag. De nyere tilføjelser med karnap med kobbertag og kviste i tagfladen, særligt den dobbelte kvist, har dog været med til at udviske den fredede bygnings klare arkitektoniske udtryk, ligesom det imiterede bindingsværk, de nyere hoveddøre i begge langsider, de nyere vinduer med termoruder og de manglende skorstenspiber er med til at gøre bygningen kulturhistorisk sværere at aflæse. I det indre er planløsningen præget af hårdhændede ombygninger og inddelingen i to boliger med nyere, åbne planløsninger, herunder hovedindgang fra begge langsider og badeværelseskernerne som eneste rumdeling. Dertil kommer de nyere, åbne kvartsvingstrapper samt de overalt fornyede materialer og bygningsdetaljer, herunder gulve, lofter, døre og gerichter. Bindingsværkshusets oprindelige struktur og karakter er derfor helt udvisket. Det Særlige Bygningssyn vurderer, at bindingsværkshuset har så få historiske bygningsdetaljer tilbage, at bygningen ikke længere meningsfuldt kan behandles som fredet og indstiller derfor til Slots- og Kulturstyrelsen, at fredningen af Jernbanegade i Ebeltoft ophæves Torvet 2, Ebeltoft, Syddjurs Kommune (18/00066, forelagt af Jeppe Priess Gersbøll) Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at Torvet 2, Ebeltoft, Syddjurs Kommune, længere har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en opretholdelse af fredningen. Helheden i det ydre af forhus, side- og baghus, beliggenheden ved Torvet samt forhusets facade har vigtig miljømæssig værdi, men de ensartede og nyere vinduer i alle tre bygninger gør side- og baghusets oprindelse som sekundære funktionsbygninger svær at aflæse. Bygningsændringerne i det indre såvel forandringerne i etage- og planløsning som de i overvejende grad nyere bygningsdele og nyere materialeholdning fra især 1980 erne er ikke er udført i forståelse for bygningernes høje alder eller arkitektur, hvilket i høj grad har svækket fredningsværdierne. Bygningssynet vurderer ikke, at de enkelte bygningers få bevarede ældre bygningsdele, herunder de bevarede dele af bindingsværket i forhuset og pigstensbelægningen i kælderen, er tilstrækkeligt til at fredningen kan opretholdes Badstuestræde 2, Horsens Horsens Kommune (16/01291, forelagt af Mia Kroer Ræbild) Det Særlige Bygningssyn finder, at de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier i forhuset (1700-tallet) beliggende Badstuestræde 12 i Horsens, Horsens Kommune, er gået tabt og ikke meningsfuldt kan genoprettes. Bygningssynet er opmærksomt på, at forhuset mod gaden fremtræder som et traditionelt gavlhus i bindingsværk og dermed repræsenterer byggeskikken i Horsens i 1700-tallet. Imidlertid har ombygninger igennem tiden på gårdsiden og i særdeleshed i det indre fjernet de karakteristika, som kendetegner et beskedent bindingsværkshus. Bygningssynet hæfter sig især ved de ændrede planløsninger, hvor størstedelen af skillevæggene er fjernet samt de overalt nyere bygningsdetaljer, som ikke harmonerer med

7 bygningens alder og arkitektur, og der ses kun ganske få ældre bygningsdele, som kunne begrunde en fortsat fredning. Det Særlige Bygningssyn finder, at gavlhusets fredningsværdier, særligt i det indre, er gået tabt og ikke meningsfuldt kan genskabes, hvorfor synet indstiller at fredningen af Badstuestræde 12 ophæves. Det Særlige bygningssyn finder imidlertid, at gavlhuset har stor miljømæssig værdi i kraft af sin bygningstype og placering ud til det lille stræde, hvor gavlhusets stiludtryk i bindingsværk bør opretholdes og bevares, således at det fortsat vil indgå i det samlede historiske bymiljø. Det Særlige Bygningssyn indstiller derfor til Slots- og Kulturstyrelsen, at forhuset, Badstuestræde 12, Horsens Kommune, udpeges som en bevaringsværdig bygning Graven 2, Horsens Horsens Kommune (16/01054, forelagt af Nanna Secher Larsen) Det Særlige Bygningssyn finder, at Graven 2, Horsens Kommune i det ydre i store træk fremtræder som et byhus med butik og tilhørende beboelse fra slutningen af 1800-tallet. Dog er underetagens butiksruder udført med kraftige profiler og alulister, ligesom indgangsdøren er blevet udskiftet med en ny indgangsdør. På gårdsiden er opsat en stålbrandtrappe og ventilationsanlæg, der i betydelig grad skæmmer bygningen. I det indre er planløsningen særlig i stueetagen og første sal åbnet i store rum, dette har sammen med at den nederste del af trappen er blevet sløjfet i høj grad sløret bygningens indre fortælling om et byhus med butiksindretning med adgang til beboelse på de øvre etager. Hertil kommer de nyere overflader, det afdækkede murværk og de nye bygningsdele, herunder glatte døre, der ikke harmonerer med bygningens alder eller overordnede ydre arkitektoniske udtryk. Ud over det overordnede, traditionelle udtryk mod gaden som et byhus med butik og beboelse fra tallets slutning, den delvis bevarede planløsning på de øvre etager, fyldingsdørene og den tilbageblevne del af trappen, er huset så ombygget, at Det Særlige Bygningssyn vurderer, at Graven 2, Horsens Kommune ikke længere har tilstrækkelige værdier til at fredningen kan opretholdes. Samtidig skal Bygningssynet dog anbefale, at bygningens traditionelle udtryk bør opretholdes og bevares, således at Graven 2 fortsat vil indgå i det samlede, historiske bymiljø, der præger Horsens ældste bykerne Søndergade 43, Horsens, Horsens Kommune (16/4559, forelagt af Mikala Kloppenborg) Søndergade 43 er ved sin overordnede ydre fremtræden et vigtigt element i Søndergades forløb og i den samlede karréstruktur. Bygningen indgår således på integreret vis som en del af det historiske bymiljø i Horsens. Dog er stueetagen mod gaden aldeles ombygget og alle vinduer til gård- og gadeside er nyere. Til gadesiden brydes tagfladen af en række små men nyere kviste, og gårdsiden er ligeledes aldeles ombygget med blandt andet en stor tagterrasse. I det indre er der butikslokaler i stueetagen samt på førstesalen og erhverv i tagetagen. Den oprindelige planløsning er fuldstændig opløst. Den har måttet vige for store, sammenhængende rumligheder. Desuden er bygningsdetaljer og overflader er nyere. De få ældre bygningsdele, der er bevaret, begrænser sig til porten mod Søndergade, der dog ikke er oprindelig. Det Særlige Bygningssyn finder således ikke, at de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier ved Søndergade 43 er tilstrækkelige, til at fredningen meningsfuldt kan opretholdes. Synet indstiller derfor til Slots- og Kulturstyrelsen, at fredningen Søndergade 43, Horsens Kommune, ophæves.

8 Bygningssynet noterer sig samtidig at ejendommen er omfattet af en lokalplan med bestemmelser for bevaring af bevaringsværdige bygninger, herunder Søndergade Hauser Plads 10, Rosenborg Kvarter, Københavns Kommune (18/00421, forelagt af Nanna Secher Larsen) Punktet blev udskudt. 6 Byggesager 6.1 Quedens Gaard, Sortebrødregade 1-3 og Overdammen 10, Ribe, Esbjerg Kommune ( / ), forelagt af Irene Jensen) Det Særlige Bygningssyn finder, at det foreslåede projekt er tydeligt og fint dokumenteret. I sin helhed virker projektet dog voldsomt, og ville betyde en for stor forandring af de eksisterende bygninger. De bygningsmæssige tiltag skal derfor begrænses til det absolut nødvendige. Synet er positivt indstillet overfor forslagets rumdisponering i projektets etape 1. Udnyttelsen af tagetagerne til opvarmede rum kan tillades, såfremt tagrummene ikke har selvstændige fredningsmæssige værdier, og udføres på den viste måde, hvor oplevelsen af tagkonstruktionerne bevares. Projektet skal ændres med hensyn til materialevalg og nye detaljers udtryk. Materialer som f.eks. bruneret messing og eg virker for fornemme både i forhold til udstillingens indhold og til de meget enkle og traditionelt udførte bygninger. Der blev udtrykt bekymring for, at gulve i deres helhed vil fremstå for fine, når alle gulve bliver udskiftet, for at kunne etablere gulvvarme. Nye døre, trapper m.m. skal derfor være så enkle som muligt og nye gulve skal lægges i enkle robuste materialer, der igen vil patinere smukt over tid. Døråbningen fra trapperummet til gården (tidligere toiletdør) og støbejernsvinduer skal bevares som eksisterende. Her kan etableres niveaufri adgang som supplement til den eksisterende adgangsdør fra portrummet. Det blev bemærket at loftshøjden ikke er tilstrækkelig over øverste gulvniveau til en egentlig elevator, men at der må anvendes et liftsystem. For at kunne vurdere projektet og dets konsekvenser for de fredede bygninger, er det nødvendigt at kende behovet for evt. forstærkninger af bjælkelag m.m. og hvordan de udføres. Der skal derfor indsendes statiske beregninger. Der skal ligeledes indsendes projekt for ventilation, opvarmning samt evt. konstruktive ændringer som følge af brandkrav. Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at der i etape 2 kan etableres elevator og ny trappe i forhuset, uden at de bærende fredningsværdier påvirkes. 6.2 Skolen ved Sundet, Samosvej 50, Københavns Kommune (17/06936), forelagt af Julie Fallon) Synet er positivt indstillet overfor forslaget, da det set i lyset af de eksisterende forhold med stærkt svækkede fredningsværdier, er en forbedring. Her tænkes bl.a. på at: - Den fremtidige plan har forholdt sig til den oprindelige og en del af nyere tilkomne vægge fjernes. Samtidig illustreres rummenes tidligere udstrækning, ved at etablere glaspartier i den øvre del af ikke oprindelige vægge, så lofterne kan opleves i hele deres udstrækning. - Delvis retablering af plan i østfløj.

9 - Retablering af glasvæg mod sidekorridor i bevægelses og musikrum rum Der skal være særligt fokus på at profileringerne i de nye indvendige partier forholder sig til det oprindelige modernistiske udtryk. - Etablering af akustikpudslofter der følger taghældning som lofter gjorde oprindeligt, i stedet for de eksisterende nedsænkede akustiklofter. - Retablering af pendler. Synet anbefaler følgende yderligere forbedringer i forhold til at styrke fredningsværdierne: - Princip med gennemgående lofter skal også anvendes ved de tidligere håndvaskerum. - Loft i tidligere bespisningslokale etableres med brædder som det oprindeligt har været ifølge foto. Loftet kan godt være akustikpudset i de tidligere håndvaskerum samt lysbad. - Det anbefales at glasvæg retableres i hele gangens længde omkring gården ved drikkefontænen og dermed også i rum Den øvrige væg mod korridor opbygges i materiale som den oprindelige brystning, bare ført til underkant af overvindue. Dermed undgås gips. Det ville være ønskeligt at kunne fjerne vinduerne mod nord tilkommet i 80 erne, og genskabe glasvæggen mod sidekorridoren fuldstændig for at genskabe fredningsværdierne i denne fløj. Men da disse arbejder har fundet sted inden fredningstidspunktet, samt at en retablering ville være til gene for brugerne, vurderer synet at dette krav ikke kan stilles på nuværende tidspunkt. Såfremt friluftskolen på et tidspunkt skifter funktion og ikke er en specialskole for børn med et væsentligt motorisk handicap og indlæringsvanskeligheder, er det synets holdning at vinduerne bør fjernes mod nord og glasvæg retableres mod sidekorridor. 7. Eventuelt