Den 6. februar 2017 REFERAT. af Det Særlige Bygningssyns møde den 2. februar 2017

Transkript

1 DET SÆRLIGE BYGNINGSSYN c/o Slots- og Kulturstyrelsen, BRV H.C. Andersens Boulevard København V (sekretær Jannie Rosenberg Bendsen direkte ) Den 6. februar 2017 REFERAT af Det Særlige Bygningssyns møde den 2. februar 2017 Fra Bygningssynet deltog: Formand, professor, arkitekt MAA Lars Juel Thiis, Arkitekt Holger Bisgaard, formand for BYFO Birthe Iuel, kulturarvschef Jens Toftgaard, professor, arkitekt MAA Mogens A. Morgen, arkitekt Jannik Nyrop, medlem af Nyborg Byråd Anja Kongsdal og Arkitekt Peter Hee. Afbud fra: Arkitekt MAA Trine Neble, Arkitekt MAA Dorte Mandrup Poulsen og seniorforsker Ulla Kjær. Fra Slots- og Kulturstyrelsen deltog: Enhedschef Merete Lind Mikkelsen, Enhedschef Michael Lauenborg, arkitekt Lisbeth Pepke, konstruktør Julie Fallon, kunsthistoriker Nanna Secher Larsen, kunsthistoriker Jeppe Priess Gersbøll, arkitekt Mia Kroer Ræbild, arkitekt Mia Thomsen, arkitekt Jesper Jensen, arkitekt Lene Christfort, Cathrine Björk Vindheim, Vivi Fithian, Henriette Hoffmann Bertelsen og konsulent Vibe Ødegaard (referent). Dagsorden 1. Referat af Det Særlige Bygningssyns møde den 3. november Der var ingen kommentarer til referatet. 1.2 Habilitet. 2. Meddelelser 2.1 Orientering om personalesituation Merete Lind Mikkelsen oplyste, at arkitekterne Cathrine Björk Vindheim og Birte Skov er ansat i enheden for Bygningsfredning hhv. pr. 1. februar og 1. marts Orientering om skriftlig orientering Merete Lind Mikkelsen oplyste, at styrelsen agter at gå tilbage til den gamle ordning, hvor der kun orienteres mundtligt på selve mødet. Et forsøg på sidste møde med skriftlig orientering forud for mødet viste sig uforholdsmæssigt ressourcekrævende for styrelsen. Bygningssynet tog dette til efterretning. 2.3 Orientering om nyt medlem til Det Særlige Bygningssyn Formanden bød velkommen til Jannik Nyrop, der erstatter Boris Brormand som medlem udpeget af Dansk Byplanlaboratorium. 2.4 Orientering om arbejdsopgaver i Merete Lind Mikkelsen orienterede om den kommende tids arbejdsopgaver. Hovedvægten vil især blive lagt på sager om fredningsophævelse efter den netop afsluttede fredningsgennemgang. Styrelsen lægger op til, at der i de næste to år afholdes 10 møder om året, og at hvert møde forlænges med to timer fra de nuværende fire timer. Derudover vil der blive afholdt et årligt seminar, hvor der alene behandles sager om fredningsophævelse. Det var Bygningssynets ønske, at møderne primært afholdes i København, dog gerne med enkelte afstikkere til Nykøbing Falster og Odense samt evt. andre steder i landet. Der var enighed om at prøve sig frem for at finde en egnet mødestruktur.

2 2.6 Orientering om Halsted Kloster, Lolland Kommune Michael Lauenborg oplyste, at styrelsen er i dialog med Vejdirektoratet om trafikforholdene i bebyggelsesmiljøet Halsted Kloster på Vestlolland. Vejdirektoratet er indstillet på at undersøge og indføre hastighedsbegrænsende foranstaltninger. 2.7 Orientering om klager over ikke fredning af Ringbo, Gladsaxe Kommune Merete Lind Mikkelsen oplyste, at der er indkommet tre klager over styrelsens beslutning om ikke at frede institutionsbebyggelsen Ringbo i Gladsaxe. Klagerne behandles for øjeblikket i Kulturministeriet. 2.8 Orientering om Vikingeskibshallen, Roskilde Kommune Merete Lind Mikkelsen orienterede om den dialog, der er i gang mellem Vikingeskibsmuseet, Det Særlige Bygningssyn og Slots- og Kulturstyrelsen på baggrund af Bygningssynets udtalelse fra mødet den 3. november Hun oplyste endvidere, at kulturministeren den 1. februar var i samråd i Folketingets Kulturudvalg om samme emne. 2.9 Orientering om Hellerup Strandpark, Gentofte Kommune Michael Lauenborg orienterede om de møder, styrelsen har holdt med Gentofte Kommune om fredning af Hellerup Strandpark, og om overvejelserne i den forbindelse. 3. Liste over byggesager i perioden 6. oktober 2016 til 8. januar Lene Christfort besvarede de indkomne spørgsmål til byggesagslisten. 3.2 Lene Christfort besvarede de indkomne spørgsmål til byggesagslisten over egne bygninger. 3.3 Der var ingen spørgsmål til klagesagslisten. 3.4 Jesper Jensen orienterede om Søkvæsthuset, Københavns Kommune 4. Opsamling på Fredningsgennemgangen Merete Lind Mikkelsen gjorde status for fredningsgennemgangen, herunder antallet af sager om fredningsophævelse. 5. Byggesager 5.1 Alléen 2-26, Kastrup Værk, Tårnby Kommune (17/00623, forelagt af Julie Fallon) Det Særlige Bygningssyn er generelt positive overfor den fremtidige funktion af Kastrup Værk som en blanding af bolig og erhvervslejemål, hvor en del af sidstnævnte henvender sig til offentligheden i form af cafe, restaurant osv. Derudover finder synet det positivt at nyindretning af stue- og 1. etager i høj grad tager udgangspunkt i eksisterende eller ældre planløsninger. Samtidig med at alle overflader restaureres nænsomt med traditionelle materialer. Dette er især vigtigt i bygning 1 slottet, hvor synet også vil henstille til at der udarbejdes en farvearkæologisk undersøgelse, der kan danne grundlag for en farvesætning. Synet finder derimod at indgreb i tagetagerne er omfattende og har brug for yderligere materiale til grundlag for endnu en diskussion og stillingtagen. 5.2 Birk Centerpark 3, Angligården, Herning Kommune (16/08054, forelagt af Mia Thomsen & Liv Outrup) Det Særlige Bygningssyn har vurderet, at en reducering af skulpturrummene fra 36 til 24 vil være et radikalt indgreb i anlæggets hovedide og en ændring af anlæggets geometri. Mellem skulpturrummene opstår seks større rumligheder. Opmærksomheden flyttes derved til de større rumligheder frem for den eksisterende taktfaste og entydige rytme. Dermed svækkes anlæggets arkitektoniske fremtræden og de fredningsværdier, der knytter sig til anlægget. Desuden sløres den parallel, der kan drages mellem bygning og park, via de radiale inddelinger.

3 Videre vil en forbedring af adgangsforholdene til græsfladen via en etablering af ramper samt trapper indenfor cirkelslaget, bryde med den ellers stramme komposition og ændre oplevelsen af både cirkelslaget og den ubrudte flade. Endvidere har Det Særlige Bygningssyn vurderet, at svellerne med deres relief, taktile overflade og visuelle blødhed er en væsentlig del af anlæggets fredningsværdier, hvorfor en udskiftning af sveller til cortenstål, vil være for afvigende et materiale fra stedets originale materialeholdning En eventuel udskiftning af sveller vil kunne accepteres, hvis svellerne udskiftes til et materiale, der er i overensstemmelse med C. Th. Sørensens oprindelige ide. Endelig har Det Særlige Bygningssyn vurderet, at de radierende hække som udgangspunkt er tænkt til at have samme højde, hvorved der skabes et ensartet og roligt udtryk. Ved etablering af to forskellige hæk højder, vil der opstå et mere varieret udtryk. Synet har vurderet, at denne variation er et stort indgreb i C. Th. Sørensens oprindelige ide, hvor hækkene i samspil med den bagved liggende skov danner en rolig baggrund, bag de udstillede værker. Det Særlige Bygningssyn finder, samlet set indgrebene i de eksisterende bevaringsværdier for omfattende og kan ikke anbefale projektet til udførelse. 5.3 Gothersgade 8A & 8L, Boltens Gård, Københavns Kommune (16/04246, forelagt af Julie Fallon) Det Særlige Bygningssyn finder, at der er tale om en unik bygning, da der er meget få Købmandsgårde med for-, side- og baghus tilbage i det indre København. På trods af de mange indvendige ombygninger, der har fundet sted i Baron Boltens gård, er en stor del af planløsningen bevaret, samt mange ældre bygningsdele som døre, paneler, stuk osv. Synet kunne på baggrund af det indsendte materiale ikke blive enige om hvorvidt en opdeling i mindre lejligheder ville være i overensstemmelse med bygningens bærende værdi, som et sjældent eksempel på en købmandsgård i København. For at kunne vurdere dette, er det vigtigt med et mere indgående kendskab til hvordan Baron Boltens Gård har været anvendt/indrettet ved opførelsestidspunktet. Har der fx været en bolig pr. etage? Eller har der været lager eller produktion i dele af side- og baghus? Derfor henstiller Synet til at der udarbejdes en bygningshistorisk undersøgelse. På bagrund af denne vil Synet igen diskutere og vurdere om en opdeling i mindre lejligheder kan accepteres. 6. Ophævelse af fredning 6.1 Nyhavn 22, Københavns Kommune (16/04598, forelagt af Lisbeth Pepke) Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at forhuset Nyhavn 22 i Københavns Kommune har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en opretholdelse af fredningen. I det ydre har bygningen i store træk bevaret et traditionelt udtryk som et klassicistisk forhus fra slutningen af 1700-tallet. Dog har de nye adgange ændret facaden, ligesom apteringen af det nye portrum ikke harmonerer med bygningens alder eller oprindelige arkitektur. I det indre har flytningen af portrummet haft store konsekvenser, ligesom fjernelsen af den øverste del af hovedtrappen og gennembrydningerne ind til nabobygningens trapperum og det nye sidehus. Disse store ombygninger har gjort, at den oprindelige struktur i ejendommen er ødelagt, og der er ikke længere en naturlig rundgang i bygningen. Hertil kommer, at hovedparten af etagerne har meget få eller slet ingen ældre bygningsdetaljer med undtagelse af første sal, hvor tre stuer har et bevaret interiør. Det

4 Særlige Bygningssyn vurderer, at der findes mere velbevarede og finere interiører i andre fredede bygninger. Den ændrede planløsning, ombygningerne og de nyere overflader harmonerer dårligt med bygningens alder og ydre arkitektoniske udtryk, og de har i høj grad svækket fredningsværdierne. Det Særlige Bygningssyn vurderer ikke, at bygningens indre fredningsværdier meningsfuldt kan oprettes, og indstiller derfor til Slots- og Kulturstyrelsen, at fredningen af Nyhavn 22 i København ophæves. For at bevare bygningens traditionelle fremtræden og for at sikre bygningens bidrag til det velbevarede kulturmiljø omkring Nyhavn, indstiller Det Særlige Bygningssyn, at forhuset udpeges som bevaringsværdig. 6.2 Rosensgade 64, Odder Kommune (16/01010, forelagt af Vibe Ødegaard) Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at forhusbygningen (1800-tallet) på Rosensgade 64, Odder Kommune, det tidl. Hotel Phønix, har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fortsat fredning. Det tidligere hotel fremstår med et i hovedtrækkene traditionelt klassicistisk udtryk, og bygningen udgør uden diskussion et markant indslag i gadebilledet. Bygningens ydre kvaliteter er dog svækket af det store antal tagkviste, de nyere indgangsdøre og termovinduerne i kælderen, der virker fremmede for bygningens i øvrigt traditionelle udseende. I det indre er der kun bevaret en meget beskeden andel af oprindelige bygningsdele, først og fremmest hoved- og bagtrappe, skorstenskerner og visse skillevægge. Ellers fremstår etagerne med moderne lejlighedsindretning og nye materialer overalt, uden vidnesbyrd om den oprindelige funktion som hotel og restaurant. Bygningen blev i sin tid fredet som en karakteristisk repræsentant for hotelbyggeri fra sidste halvdel af 1800-tallet. Efter 1980 ernes ombygning til ungdomsboliger og den senere indretning til større lejligheder kan dette ikke længere siges at have gyldighed. Det Særlige Bygningssyn finder, at fredningsværdierne i det tidligere Hotel Phønix er gået tabt og ikke meningsfuldt kan genoprettes. Bygningssynet indstiller derfor til Slots- og Kulturstyrelsen, at fredningen ophæves. 6.3 Laksegade 28, Københavns Kommune (16/08161, forelagt af Nanna Secher Larsen) Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at forhuset på Laksegade 28, Københavns Kommune, har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en opretholdelse af fredningen. Laksegade 28 har i det ydre overvejende bevaret et traditionelt udtryk, der harmonerer med bygningens opførelse i årene efter Københavns brand i Tagfladerne er dog gennembrudt af kviste, ligesom den kraftige blå farve på facaden er utraditionel for bygningens alder og stilistiske udtryk. I det indre er planløsningerne på alle etager væsentligt ombygget, og bygningen fremstår, på nær den oprindelige trappe, overalt med nyere overflader og bygningsdele, der er fremmede for dens alder og arkitektur. Det Særlige Bygningssyn finder, at forhusets fredningsværdier i overvejende grad er gået tabt og ikke meningsfuldt kan genskabes. Bygningens overordnede klassicistiske stiludtryk bør dog opretholdes og bevares, således at bygningen fortsat vil indgå i det samlede, historiske gadeforløb. 6.4 Provstegade 4, Randers Kommune (16/01804, forelagt af Lisbeth Pepke)

5 Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at pakhuset, Provstegade 4, 8900 Randers, Randers Kommune, har hverken de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fortsat fredning. I det ydre har Provstegade 4 i hovedformen opretholdt sit traditionelle udseende som pakhus fra første halvdel af 1800-tallet, skønt vinduerne i facaden og kvistene i mansarden i nogen grad svækker helhedsindtrykket, ligesom det skarpkantede pudslag og den tætte facademaling forstyrrer oplevelsen af bygningens alder og oprindelige udtryk. Hertil kommer de nye påbygninger, der i begge gavle slører pakhusets hovedform og angriber dets integritet. Hertil kommer, at portrummet er inddraget i stueetagens opvarmede areal med glasvægge i stålrammer. Endelig er adgangsforholdene stærkt ændrede overalt i huset. I det indre er den oprindelige hovedkonstruktion bevaret med stolper, skråstivere, dragere og bjælkelag, men alle øvrige overflader er nyere. Huset domineres overalt af en nyere materialeholdning i form at nyere gulve med tæpper, efterisolerede vægge med væv, gipsplader mellem bjælkerne, installationsbakker langs væggene under de nyere vinduer, opdeling i cellekontorer med gips- og glasvægge med nyere døre. De ændrede adgangsforhold, de nyere påbygninger, der trænger sig ind på pakhuset samt den nyere materialeholdning harmonerer dr-ligt med bygningens alder og ydre arkitektoniske udtryk og kulturhistoriske fortælling, hvilket i høj grad har svækket fredningsværdierne. Det Særlige Bygningssyn vurderer ikke, at bygningens indre fredningsværdier meningsfuldt kan oprettes, og indstiller derfor til Slots- og Kulturstyrelsen, at fredningen af Provstegade 4 i Randers ophæves. 6.5 Domkirkestræde 8, Roskilde Kommune (16/10541, forelagt af Jeppe Priess Gersbøll) Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at forhuset (1845), Domkirkestræde 8, Roskilde Kommune, længere har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en opretholdelse af fredningen. Bygningen vurderes tillige at være så ombygget, at fredningsværdierne ikke meningsfuldt lader sig genoprette. Således fremstår bygningens trappe som en åben trappe, loftetagen er et stort rum, som går helt til kip, og alle overflader er nye. Videre er bygningens eneste skorstenspibe ikke længere placeret i kip, men er rykket ned i tagfladen. Det Særlige Bygningssyn finder imidlertid, at bygningen har stor miljømæssig værdi i kraft af sin placering i Domkirke-kvarteret som en af de typiske, klassicistiske bygninger fra 1800-tallets midte i Roskilde bymidte og som en bygning, der med sin ydmyge skala, er med til at fremhæve Roskilde Domkirkes næsten overjordiske skala. Det Særlige Bygningssyn indstiller derfor til slots- og Kulturstyrelsen, at forhuset, Domkirkestræde 8, Roskilde Kommune, udpeges som bevaringsværdig bygning. 6.6 Østre Havnevej 16, Svendborg Kommune (16/05018, forelagt af Mia Kroer Ræbild) Sagen blev udsat til næste møde. 7. Forslag om fredningsudvidelse 7.1 Ringstedgade 76 A-78 & Møllehusene 5, Roskilde Kommune (16/00852, forelagt af Vibe Ødegaard) Det Særlige Bygningssyn finder, at whiskyfabrikkens vinkelbygning mod vest på De Danske Spritfabrikkers anlæg i Roskilde, Møllehusene 5-19, Roskilde Kommune, har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en udvidelse af den nugældende fredning hermed. Whiskyfabrikken er opført som et samlet anlæg i 1881, tegnet af De Danske Spritfabrikkers arkitekt Martin Borch. Vinkelbygningen, der har rummet malteri og maltkølle, udgør en fuldt integreret del af fabriksanlægget og bør som sådan være omfattet af fredningen.

6 De Danske Spritfabrikker A/S blev grundlagt i 1881 med udgangspunkt i Roskilde. Spritfabrikken, der efter 2. verdenskrig blev hjemsted for dansk whiskyproduktion, var på opførelsestidspunktet et af landets mest moderne industrianlæg. De Danske Spritfabrikkers anlæg i Roskilde og den 50 år yngre fabrik i Aalborg er tilsammen vigtige vidnesbyrd om en virksomhed og en produktion af national betydning. Whiskyfabrikken er i dag indrettet til boliger, men dens karakter af industrianlæg kan fortsat erkendes såvel udvendigt som indvendigt. De bærende fredningsværdier for vinkelbygningen knytter sig i lighed med fredningsværdierne for den allerede fredede del til bygningskroppen i blank mur og mønstermurværk, det tagpapbelagte tag, de originale jernvinduer og i det indre til de oprindelige konstruktioner, herunder støbejernssøjler og monierhvælv, og til den synlige adskillelse mellem malteri og maltkølle. Det Særlige Bygningssyn anbefaler, at termovinduerne på længere sigt udskiftes med jernvinduer, der harmonerer bedre med bygningens industrielle historie. 8. Eventuelt