Koncept for FAMILIE- PLADSINSTTUTIONER

Transkript

1 Koncept for FAMILIE- PLADSINSTTUTIONER

2 Indhold Formål med familieplads 3 Målgruppen: Familiepladsbørnene 4 Visitation til familiepladser 6 Principper for visitation 8 Ressourcer til institutioner med familiepladser 9 Kvalitetssikring af familiepladser 10 Tilsyn 11 Pædagogiske kendetegn for familiepladsinstitutioner 12 Udvælgelse og etablering af nye familiepladsinstitutioner 13 Forløb for opstart af ny familiepladsinstitution 14 Fragang af familiepladsinstitution 16 Mere om familiepladsinstitutioner og inklusion 17 2

3 Formål med en familieplads Formålet med en familieplads er, at institutionen i nært samarbejde med forældrene sikrer børn, der udviser tegn på manglende trivsel, mulighed for deltagelse i sociale fællesskaber, for herigennem at fremme børnenes trivsel, udvikling og læring. En familieplads er en særlig plads i en almen daginstitution. Det er et tidligt forebyggende tilbud til børn i alderen 0-5 år, som befinder sig i socialt udsatte positioner, og som i en afgrænset periode har brug for en særlig pædagogisk indsats for at kunne trives og udvikle sig i fællesskabet og vil kunne profitere af denne indsats. Denne ekstra støtte finder sted i institutionen og understøttes af et udvidet, ligeværdigt samarbejde mellem det pædagogiske personale i institutionen og barnets forældre. Familiepladsinstitutioner arbejder målrettet, systematisk og metodisk på at sikre barnets trivsel, læring og deltagelse i børnefællesskaber. En familieplads skal sikre, at barnet både i daginstitutionen og på længere sigt bevarer tilknytningen til almenområdet, så vidt muligt i nærmiljøet. Det vil sige indenfor det område barnet bor. I Københavns Kommune er der på nuværende tidspunkt i alt 10 daginstitutioner med 5 familiepladser i hver. Det vil sige at der i alt er 50 familiepladser fordelt på 10 institutioner. Familiepladsinstitutionerne er dags dato oktober 2012 placeret således: To på Amager, fire på Nørrebro/Bispebjerg, to i området Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave, en i området Indre by/østerbro og en i område Vanløse/Brønshøj/Husum. Det vil sige at der findes familiepladsinstitutioner i alle fem områder

4 Målgruppen: Familiepladsbørnene Målgruppen er børn i socialt udsatte positioner. Der er tale om børn, der hører til inden for almenområdet, men som af forskellige årsager har behov for særlig opmærksomhed og støtte i kortere eller længere tid for fortsat at kunne trives og udvikle sig. Børn der kan tilbydes en familieplads: Børn der ikke er i trivsel og synligt er påvirket af belastende faktorer i deres omgivelser, og som skal støttes i at deltage i institutionens fællesskaber. Barnet kan for eksempel mangle overskud til at indgå i samspil med andre. Det kan vise sig ved, at barnet enten trækker sig fra kontakt med børn og voksne eller udviser en pågående kontaktform Det kan være børn fra kriseramte familier, der reagerer på belastninger udsprunget af en social begivenhed Det kan være børn, som er socialt udsatte som en konsekvens af en række socialt belastende baggrundsfaktorer eller belastende sociale begivenheder Forældrene skal ønske at indgå i et udvidet samarbejde med personalet om barnets trivsel og udvikling Børn der som udgangspunkt ikke visiteres til en familieplads: Børn med egentlige handicap hvor en anden type tilbud vil være mere hensigtsmæssig Børn af forældre med psykiske og/eller misbrugsbelastninger eller andre belastende faktorer, hvor omfanget hos forældrene vurderes at være så tungtvejende, at der ikke er grundlag for et udvidet forældresamarbejde om børnenes trivsel og udvikling Børn der har massive vanskeligheder og som over en lang periode har været udsat for og reageret på en række belastende forhold Børn med store og vedvarende problemer med adfærd, læring og trivsel, som har brug for omfattende hjælp, hvis de skal klare sig godt videre i tilværelsen I disse tilfælde indgår institutionen i et samarbejde med de tværfaglige støttefunktioner i området om at finde det relevante tilbud og eller ekstra støtte til barnet. Familiepladsernes placering i forhold til andre tilbud Almenområdet Specialområdet Støtteordninger f.eks. støttepædagoger Familieplads Basisplads 4

5 Familiepladserne adskiller sig fra støtteressourcer ved at der i institutionen arbejdes målrettet og systematisk med barnets trivsel og udvikling i et tæt og ligeværdigt samarbejde med forældrene, samtidig med at det pædagogiske miljø udvikles, så de udsatte børn inkluderes i fællesskabet. Det pædagogiske personale uddannes løbende og deltager i netværk. Familiepladsinstitutionerne har fem pladser som der visiteres børn til. Børn der har en familieplads kan ikke samtidig modtage en støtteforanstaltning, men et andet barn i institutionen eller institutionen som helhed kan godt modtage støtteressourcer. Hvor børn der visiteres til basispladser ofte har mere vidtgående vanskeligheder hører børn der visiteres til familiepladser til almenområdet. De har blot i kortere eller længere tid brug for særlig opmærksomhed og støtte, hvorefter de indgår i børnegruppen på en almindelig plads. Familiepladsinstitutioner adskiller sig fra familiebehandlingstilbud (i regi af socialforvaltningen) ved at støtten til barnet gives i daginstitutionen i et tæt og ligeværdigt samarbejde med forældrene. Det vil sige at forældrene skal indgå en kontrakt med institutionen om at deltage aktivt i at støtte barnet. Det sker ved forældresamtaler hver femte uge, hvor der laves handleplaner og indgås aftaler som både forældre og pædagoger følger. Omdrejningspunktet er barnet og de professionelle er pædagoger. I Familiebehandlingstilbud er fokus på familien og andre faggrupper er inddraget

6 Visitation til familiepladser Proces Den centrale pladsanvisning visiterer børn til familiepladser på et ugentligt møde i dispensationsudvalget. Dispensationsudvalget består af jurist, pædagogisk konsulent og pladsanvisere, der repræsenterer alle områder i Københavns Kommune. Ved visitation til familieplads inddrages et tidsperspektiv. Der ansøges om familieplads for maximalt et år. Herefter udløber pladsen automatisk. Hvis barnet efter forløbet vurderes stadig at have behov for en familieplads, ansøges på ny om familieplads, som dispensationsudvalget behandler. Når der er truffet beslutning i sagen, anviser pladsanviseren barnet i samarbejde med lederen i enheden/institutionslederen. Hvem kan indstille / ansøge om familieplads Enheden/institutionen, som barnet er indskrevet i, kan indstille barnet til familieplads, det kan ske i samarbejde med den familiepladsansvarlige pædagogiske konsulent, i klynger sker dette altid med inddragelse af klyngelederen. Den familiepladsansvarlige pædagogiske konsulent er den pædagogiske konsulent som fører tilsyn med klyngen/enheden/institutionen. Sundhedsplejersken kan også indstille i samarbejde med barnets forældre. Sundhedsplejersken har en særlig vigtig rolle i den tidlige forebyggende indsats, i det de tidligt får en tæt kontakt med familien. Endvidere kan den centrale pladsanvisning på baggrund af f.eks. dispensationssager indstille børn til familiepladser. Det sker i tæt samarbejde med den familie der søger og familiepladsinstitutionen. Endelig kan forældre selv ansøge dispensationsudvalget om familieplads. På hvilket grundlag? Følgende skal beskrives hvis det er barnets institution der i samarbejde med forældrene ansøger om en familieplads. I andre tilfælde udfyldes det der er muligt. Begrundelse for at dette barn og familie skal have en familieplads. Observationer/iagttagelser kan vedlægges ansøgningen som bilag. Kort beskrivelse af barnet: Hvordan ses barnets ressourcer og potentialer. Hvordan manifesterer barnets manglende trivsel sig i hjemmet/institutionen Kort beskrivelse af barnets relationsdannelse til: Andre børn (i institutionen), personalet i institutionen, forældrene og evt. søskende. Hvad har institutionen indtil nu gjort for at støtte barnet til bedre trivsel? Hvilken effekt forventes familiepladsen at afstedkomme? På hvilken måde har samarbejdet mellem familie og institutionen eller sundhedsplejersken udviklet sig indtil dags dato Indstillingsskemaet skal udfyldes med forældrenes underskrift og vedlægges relevante bilag. Indstilling om familieplads sendes til den centrale pladsanvisning. 6

7 Venteliste Alle børn der visiteres til en familieplads skrives på en venteliste i dispensationsudvalget og tilbydes plads efter tur. I særlige tilfælde kan der dispenseres for ventelisten. Eksempelvis kan udvalget dispensere fra venteliste, såfremt et barn på ventelisten går i den institution, hvor der er en ledig familieplads. Da der dags dato, oktober 2012, er familiepladsinstitutioner i alle områder i Københavns Kommune, har alle børn mulighed for at få en familieplads. Varigheden af tilbuddet Der ansøges om familieplads for maximalt et år, hvorefter pladsen automatisk udløber og barnet fortsætter i en almindelig plads i institutionen. Hvis barnet efter forløbet vurderes stadig at have behov for en familieplads ansøges på ny. For at sikre fremskridt for børnene anvender familiepladsinstitutionerne et Mål- og statuspapir til alle børn i familiepladser. Det er et fælles arbejdsredskab for forældre og pædagoger. Der sættes mål for barnets trivsel, læring og udvikling og der følges op på indsatsen. Mål- og statuspapir bruges som forberedelse til forældresamtalerne, der holdes hver femte uge. Ved afslutning af familiepladsforløbet sendes kopi af det udfyldte punkt 8 Afslutning på familieplads, til den familiepladsansvarlige pædagogiske konsulent i området og den familiepladsansvarlige konsulent i forvaltningen: ellafr@buf.kk.dk Mål- og Statuspapiret støtter parterne i deres fælles indsats for barnet, og sikrer at barnet ikke bliver i familiepladsen længere end nødvendigt. Tremåneders samtale Når barnet er visiteret til familieplads, aftaler pædagogen i familiepladsinstitutionen og forældrene en dato for et tremåneders statusmøde. Statusmødet indgår som et af de møder der afholdes hver femte uge og bruges til en intern vurdering, familien og institutionen imellem, af hvorvidt tilbuddet opleves relevant og om det gensidige samarbejde fungerer tilfredsstillende. Såfremt den ene eller begge parter oplever at samarbejdet er mangelfuldt eller utilfredsstillende, foretages en yderligere præcisering af samarbejdets indhold og omfang. Dette evalueres internt tre måneder efter. Såfremt samarbejdet forsat ikke opleves tilfredsstillende, kontaktes den pædagogiske konsulent i området, og der arrangeres evt. et afklarende møde. Revisitation Hvis personalet, efter barnets start i Familiepladsinstitutionen, opdager at barnet falder udenfor målgruppen til familiepladser, og har behov for et andet tilbud, drøftes dette med forældrene som i samarbejde med personalet tager kontakt til den tværfaglige støttefunktion i området. 7

8 Principper for visitation Vægtning af nærhedsprincippet Visitation til familieplads skal ske ud fra overvejelser over, hvad der er bedst for barnet, med hensyn til mindst mulig indgriben i barnets hverdag og trygge rammer. Derfor arbejder Københavns Kommune målrettet på at familiepladsinstitutionerne fordeles på kommunens fem områder, således at barnet kan få en familieplads i sit eget område. Familiepladsinstitutioner ligger i boligområder med forholdsvis mange sårbare og udsatte familier, derfor vil mange af de børn der visiteres til familiepladser naturligt blive rekrutteret fra institutionens egen børnegruppe. Overflyttede børn tilbydes plads i institutionen efter endt familiepladsforløb. Graden af barnets vanskeligheder Børn med fysiske eller psykiske handicaps visiteres som udgangspunkt ikke til en familieplads hvis en anden type tilbud vil være mere hensigtsmæssig. Hvis et barn med familieplads sidenhen bliver udredt og får en konkret diagnose, skal der foretages en revisitation for at sikre, at familiepladstilbuddet forsat er et tilstrækkeligt tilbud til at styrke barnets trivsel. Med mindre særlige forhold taler for det, kan barnet ikke have en støtteforanstaltning samtidig med en familieplads. Evaluering af visitation Der afholdes et årligt evalueringsmøde mellem pladsanvisningen og netværksgruppen (pædagogiske ledere/institutionsledere og tovholdere fra familiepladsinstitutionerne) om visitationen. Visitationsskemaet evalueres. 8

9 Ressourcer til institutioner med familiepladser Familiepladsinstitutionerne tildeles årligt kr. i 2012 priser pr. familieplads. De tildelte midler er øremærket til aflønning af ekstra pædagogisk personale, da forskning har dokumenteret, at bedre normering er en forudsætning for optimal gennemførelse af særlige indsatser. Familiepladsinstitutionerne får derudover udmeldt kr. pr. institution til ekstern konsulentbistand og kompetenceudvikling af det pædagogiske personale. Forvaltningen sikre derudover at der planlægges og afholdes temadage, netværksmøder og uddannelsesdage for personalet i familiepladsinstitutionerne. I klynger skal klyngelederen planlægge anvendelsen af de tildelte midler til familiepladser sammen med den pædagogiske leder. Derved sikres det, at midlerne alene anvendes i familiepladsinstitutionen

10 Kvalitetssikring af familiepladser Følgende aktiviteter og forhold sikrer kvaliteten i familiepladserne: Videreudvikling af personalets kompetencer gennem årlige uddannelses- og temadage for hele personalet Institutionens personale skal deltage i de planlagde kompetenceudviklingsforløb Klyngeleder og pædagogisk leder/institutionsleder er garant for at familiepladsinstitutionen lever op til kravene Over halvdelen af det pædagogiske personale har en pædagoguddannelse Klyngelederen og den pædagogiske leder/institutionslederen arbejder tæt sammen med de pædagogiske konsulenter om at støtte op om familiepladsarbejdet Den pædagogiske leder/institutionslederen organiserer arbejdet, så der skabes rum for- og tid til refleksion f.eks. ved månedlige refleksionsmøder og et udvidet forældresamarbejde, samt tager ansvar for institutionens udviklingsprocesser Den pædagogiske leder/institutionslederen udnævner en uddannet pædagog til at være tovholder. Tovholderen har sammen med den pædagogiske leder/institutionslederen et særligt ansvar for at kvaliteten i familiepladsarbejdet fastholdes og udvikles Den pædagogiske leder og tovholderen deltager i seks årlige netværksmøder. Et af disse møder udgør et evalueringsmøde med pladsanvisningen At institutionen åbner sig for eksterne medblik, lader sig udfordre og derved styrker udviklingen, dette gælder også familiepladsinstitutionerne imellem, ved bl.a. ekstern konsulent og mentorordning med anden familiepladsinstitution At institutionen samarbejder med forvaltningen v/pædagogisk Faglighed, hvor familiepladserne er forankret samt med de faglige støttefunktioner i området At institutionen samarbejder med den afgivende og modtagende institution ved barnets start, og når det skal videre til anden institution/skole. For børn der har haft familieplads, skal der ske vidensoverdragelse ved overgangen til skole/fritidsinstitution. Forældrene og den relevante pædagog udfylder i samarbejde vidensoverdragelsesskemaet og der afholdes evt. en vidensoverdragelsessamtale med deltagelse af den nye institution/skole forældrene og pædagogen fra familiepladsinstitutionen At institutionen anvender skriftlig Mål- og statuspapir som fælles arbejdsredskab for forældre og pædagoger som grundlag samarbejdet, samt dokumentation med henblik på evaluering At institutionen årligt udfylder et evalueringsskema som dokumenterer at institutionen lever op til kravene 10

11 Tilsyn Tilsynet med familiepladsinstitutionerne følger normal procedure for tilsyn med dagtilbud. Familiepladsarbejdet indgår i det løbende tilsyn og i det årlige tilsynsbesøg, hvor disse institutioners særlige fokus tages op. Familiepladsansvarlig pædagogisk konsulent Den pædagogiske konsulent i området, der fører tilsyn med familiepladsinstitutionen, har et særligt ansvar for at føre tilsyn med at enheden/institutionen lever op til familiepladskonceptets rammer og er samtidig kontaktperson for den fagansvarlige konsulent i Pædagogisk Faglighed. De øvrige pædagogiske konsulenter i området kender familiepladskonceptet og kan indgå i arbejdet. En gang om året indkalder den fagansvarlige konsulent i Pædagogisk Faglighed de familiepladsansvarlige pædagogiske konsulenter til et møde sammen med klyngeledere, pædagogiske ledere/institutionsledere. Her gøres status på familiepladsarbejdet og der drøftes nye initiativer der kan fastholde og udvikle kvaliteten i familiepladserne. Klyngelederen i kommunale institutioner har et særligt ansvar for at familiepladsinstitutionen arbejder indenfor konceptets rammer og samarbejder med den familiepladsansvarlige pædagogiske konsulent og den fagansvarlige konsulent i Pædagogisk Faglighed om dette

12 Pædagogiske kendetegn for familiepladsinstitutioner Metodisk refleksion Det pædagogiske personale arbejder metodisk med refleksion over egen og andres praksis. Det sker på månedlige refleksionsmøder i personalegruppen. Den viden om børn og pædagogisk praksis som her erhverves, anvendes direkte i det pædagogiske arbejde og i samarbejdet med forældrene. Udvidet forældresamarbejde Familiepladsarbejdet bygger på et ligeværdigt og forpligtende samarbejde mellem forældrene og pædagogerne i familiepladsinstitutionen. Forældrene skal have lyst til og mulighed for at samarbejde tæt med personalet, hvilket er en betingelse for at få en familieplads. Det sker blandt andet i form af at bruge ekstra tid til møder, hvor man fortæller hinanden om barnets trivsel i institutionen og hjemme, og hvor man i fællesskab lægger planer for, hvordan man kan hjælpe barnet. Disse møder afholdes ca. hver femte uge. Samarbejdet er ligeværdigt Samarbejdet foregår med udgangspunkt i barnet. Samarbejdet giver forældre og personalet en god indsigt i barnets hele liv både hjemme og i institutionen. Inklusion Pædagogerne har fokus på inklusion og er bevidste om marginaliseringsprocesserne som især for den målgruppe, som familiepladsinstitutionerne har, kan være særligt udtalte. Pædagogerne tager ansvar for, at børnene deltager i fællesskabet, idet især børnene i den målgruppe, som familiepladsinstitutionerne har, kan være særligt udfordret på dette område. Det vil sige, at de lærer at lege med de andre børn og skaber mulighed for at børnene lærer at indgå i forpligtende venskaber. Pædagogerne er ressourceorienterede, fokuserer på det positive barnet gør, og viser barnet anerkendelse i relationen. Der satses på at skabe miljøer, relationer, normer og rutiner, som til sammen etablerer inkluderende strukturer omkring børnene. 12

13 Udvælgelse og etablering af nye familiepladsinstitutioner Nye familiepladsinstitutioner oprettes og arbejder indenfor konceptets rammer. Nye institutioner etableres og godkendes i et samarbejde mellem Pædagogisk Faglighed og Kapacitetsstyring med inddragelse af området. Familiepladser er et tidligt forebyggende tilbud til børn i alderen 0-5 år. I familiepladsinstitutioner med en fritidshjemsdel kan der ikke etableres familiepladser i fritidshjemmet. Hvis barnet har familieplads når det skal starte i fritidshjem/skole, udarbejder pædagoger og forældre i samarbejde vidensoverdragelsesskema og støtter barnet i overgangen. Følgende forhold er gældende ved udvælgelse af ny familiepladsinstitution: Daginstitutionen ligger i områder med høj grad af arbejdsløshed (f.eks. over 40%) og en lav gennemsnitlig indkomst præget af overførselsindkomster Daginstitutionerne skal have særlig fokus på inklusion og udvidet forældresamarbejde I kommunale institutioner skal klyngelederen give accept og indvillige i at støtte enheden i arbejdet I selvejende bestyrelser skal bestyrelsen give accept og indvillige i at støtte institutionen i arbejdet Der fokuseres på nedenstående forhold, når nye familiepladsinstitutioner skal oprettes. De skal ses som en samlet helhed. Ledelsesmæssig og personalemæssig motivation for opgaven Institutionens størrelse (min. 40 børn) Pædagogernes faglige kvalifikationer (andel af uddannet personale) Pædagogernes viden og erfaringer med inklusion Integreret institution 0-5 år, sekundært børnehave Fysiske rammer i orden det anbefales at der er et rum til forældresamtaler Det aftales med området, at området gennem klyngeleder og familiepladsansvarlig pædagogisk konsulent følger op på, om familiepladsinstitutionen lever op til de krav der er beskrevet i konceptet. Hvis området har en formodning om at dette ikke sker, kontaktes den fagansvarlige konsulent i Pædagogisk Faglighed og der arrangeres et møde i institutionen med deltagelse af klyngeleder, pædagogisk leder/institutionsleder, pædagogisk konsulent og en repræsentant for Pædagogisk Faglighed. 13

14 Forløb for opstart af ny familiepladsinstitution Godkendelse af familiepladsinstitution Områdets pædagogiske konsulent undersøger i samarbejde med afdeling v/pædagogisk Faglighed om institutionen lever op til kravene i koncept for familiepladsinstitutioner. Hvis der er en positiv formodning herom afholdes et møde i institutionen, med deltagelse af klyngeleder, pædagogisk leder/institutionsleder, pædagogisk konsulent og den fagansvarlige konsulent fra Pædagogisk Faglighed. Her informeres om familiepladskonceptet og gensidige forventninger afklares. Afdelingen for Pædagogisk Faglighed foretager, i samarbejde med områdets pædagogiske konsulent, en endelig vurdering af om institutionen skal tilbydes status som familiepladsinstitution. Beslutningen formidles til institutionen. Klyngelederen og den pædagogiske leder tager stilling til om de vil tage i mod tilbuddet. I selvejende institutioner orienteres lederen som sammen med bestyrelsen tager stilling. Implementering af ny familiepladsinstitution Der aftales en handleplan for institutionens overgang til familiepladsinstitution med aktiviteter over ca. et halvt år. Institutionen regnes for fuldt implementeret efter et år. I løbet af ca. et halvt år visiteres fem børn til en familieplads i enheden/institutionen. Børnene indgår i den samlede normering. Handleplanen omfatter: Den pædagogiske leder/institutionslederen udnævner en familiepladsansvarlig pædagog (tovholder) og organiserer arbejdet således, at der skabes plads til personalets interne refleksionsmøder og møder med forældrene til de fem familiepladsbørn ca. hver femte uge. Tovholderens arbejde kan organiseres på forskellig måde. F.eks. som ekstra ressource for børnene, planlægning af arbejdet og konsulentfunktion for det øvrige personale Pædagogisk leder/institutionslederen og den familiepladsansvarlige pædagog besøger pladsanvisningen Områdets pædagogiske konsulent laver i samarbejde med klyngeleder og pædagogisk leder/institutionsleder en uddannelsesplan for personalegruppen, som omfatter temaerne: identifikation af målgruppen og visitation, udvidet forældresamarbejde, inklusion, metoder (børneportrætter, praksisfortællinger og refleksion). Der arbejdes med praksisnære arbejdsformer og hele personalegruppen inddrages i undervisningen. Pædagogisk Faglighed bidrager med erfaringer Områdets pædagogiske konsulent eller forvaltningen v/pædagogisk Faglighed hjælper den pædagogiske leder/institutionslederen med at finde den rigtige eksterne konsulent til praksisnær læring og refleksion over egen praksis. Inklusionskoordinator støttepædagoger og andre kan tænkes ind i dette arbejde 14

15 Udgifterne til undervisning i implementeringsfasen dækkes dels af institutionens puljeudmelding til ekstern konsulentbistand og suppleres af familiepladskonceptets budget til kompetenceudvikling. Institutionen afholder selv udgiften til vikardækning gennem puljeudmelding til aflønning af ekstra personale Der aftales mentorordning med en anden familiepladsinstitution. Mentorordningen indeholder som minimum et besøg af ledelse og personale i mentorfamiliepladsinstitutionen, at mentorfamiliepladsinstitutionen deltager i et personalemøde i den nye familiepladsinstitution, og at der etableres sparringsmøder for ledelserne i de to familiepladsinstitutioner Efter et år gøres der status på om enheden/institutionen kan betragtes som en fuldt implementeret familiepladsinstitution. Der afholdes et møde i enheden/institutionen med deltagelse af klyngeleder, pædagogisk leder/institutionsleder og områdets pædagogiske konsulent samt evt. repræsentant fra Pædagogisk Faglighed. Hvor implementeringsforløbet evalueres og der indgås eventuelle aftaler for fremtidige tiltag

16 Fragang af familiepladsinstitution Hvad kan være årsag til at en institution stopper som familiepladsinstitution At institutionen selv ønsker at stoppe At institutionen ikke lever op til kravene At der træffes beslutning om en anden placering af familiepladsinstitutionerne At der træffes beslutning om at familiepladsinstitutionen skal udfylde en anden funktion At der ikke er børn til familiepladserne Hvis områdets pædagogiske konsulent eller den fagansvarlige i Pædagogisk Faglighed registrerer svigtende engagement og at kravene til familiepladsarbejdet ikke bliver opfyldt, kontakter parterne hinanden og drøfter bekymringen. Derefter sættes følgende i værk: Aktivitet Familiepladsinstitutionen kontaktes og der arrangeres et møde, hvor bekymringen drøftes. Der lægges handleplan for initiativer der kan få institutionen på niveau eller handleplan for afvikling af familiepladserne, hvis dette ikke lader sig gøre. Deltagere Klyngeleder, pædagogisk leder/institutionsleder, den familiepladsansvarlige pædagogiske konsulent og den fagansvarlige konsulent i Pædagogisk Faglighed Hvis det besluttes at afvikle enheden/institutionen som familiepladsinstitution sættes følgende i værk: Afholdelse af møde i familiepladsinstitution med det mål at gennemgå familiepladsbørnene og udarbejde handleplan for det enkelte barn (afviklingen vil kunne foregå på ca. et halvt år). Klyngeleder, pædagogisk leder/institutionsleder, den familiepladsansvarlige pædagogiske konsulent og den fagansvarlige konsulent i Pædagogisk Faglighed Afholdelse af møde i familiepladsinstitution hvor afvikling af økonomi aftales. Klyngeleder, pædagogisk leder/institutionsleder, den familiepladsansvarlige pædagogiske konsulent og den fagansvarlige konsulent i Pædagogisk Faglighed 16

17 Mere om familiepladsinstitutioner og inklusion Mere information om familiepladser på og Alle familiepladsinstitutioner henvises til at bruge og lade sig inspirere af Portalen for Pædagogik og Udvikling som er udviklet i forbindelse med Familie- og Basis-pladsprojektet, find den på For mere inspiration til arbejdet med inklusion henvises til Specialreformens Inklusionsguide på