Forsøg med nordeuropæiske egeprovenienser. Fussingø Statsskovdistrikt, Viborg Hedeplantage afd Jensen, J.S.; Kromann, H.K.

Transkript

1 university of copenhagen Københavns Universitet Forsøg med nordeuropæiske egeprovenienser. Fussingø Statsskovdistrikt, Viborg Hedeplantage afd Jensen, J.S.; Kromann, H.K. Publication date: 2003 Citation for published version (APA): Jensen, J. S., & Kromann, H. K. (2003). Forsøg med nordeuropæiske egeprovenienser. Fussingø Statsskovdistrikt, Viborg Hedeplantage afd SFF-Anlægsrapport Nr Forsøgsnr Download date: 29. Dec. 2018

2 Skov & Landskab Center for Skov, Landskab og Planlægning

3 Anlægsrapport nr. 616 Forsøg med nordeuropæiske egeprovenienser Forsøg nr Oktober 2003 Fussingø Statsskovdistrikt Viborg Hedeplantage afd a f Jan Sveigaard Jensen og Hans Kristian Kromann

4 Forsøg med egeprovenienser med vægt på stilkeg Baggrund Eg er en vigtig træart i Danmark, og der bliver plantet eg både på god og mager jord samt i skov og i læhegn. Behovet for rigelige og gode frøkilder er stort pga. af mange nye tilplantninger, og fordi der ikke findes nogen tradition for naturlig foryngelse af eg. Der foregår forskellige initiativer, som har relation til de genetiske ressourcer af eg. Der er iværksat et større forædlingsprogram med stilkeg og vintereg, og indenfor landskabssektoren gennemføres et større afprøvningsprogram af forskellige egefrøkilder af dansk og af udenlandsk oprindelse. I forbindelse med den nationale genressourcestrategi for træer og buske til skov og landskab søger man at udpege passende økologiske zoner, hvor de naturligt forekommende egeprovenienser har nogenlunde samme egenskaber. Dette betyder, at der er et stort behov for at kortlægge variationsmønstret for en række egenskaber for at finde ud af, hvad egen kan tåle af forskellige påvirkninger. Det vil i den forbindelse være relevant at sætte dansk egs egenskaber i forhold til egens egenskaber i vores nabolande. Vi importerer desuden megen eg, som kan have en anden klimatisk tilpasning end vores egen. Klimaforandringer betyder ændrede livsbetingelser for vores træarter, men vi ved ikke hvordan disse forandringer vil optræde. Kendskab til træers generelle genetiske variation i vores omgivende lande kan være med til at give en forestilling omkring sammenhængen mellem de klimatiske betingelser og træernes livsytringer og kan anvendes i relation til genbevaring under dynamisk forandring. Formål Formålet er at kortlægge den geografiske variation af en række egenskaber hos stilkeg, der måtte have betydning for planternes trivsel i de første 30 år af plantemes levetid. Disse egenskaber er bl.a. udspring, afinodning, frosttolerance samt kvalitative egenskaber som vækst, stammeform, grenethed, tvegedannelse, vanrisdarmelse mv. Undersøgelseme er planlagt til at vare omkring 30 år. Frøindsamling I efteråret 1995 blev der indsamlet agern fra en række lokaliteter i det nordlige Europa (Tabel 1). En række kollegaer fra udlandet og i Danmark har været meget behjælpelige med indsamlingen, og for alle provenienser findes nøjagtige positionsangivelser af proveniensemes placering. Frøet blev opbevaret på Statskovenes Planteavlsstation og udsået i foråret 1996 og omplantet i Der har ikke været foretaget forsøgsmæssigt design i planteskolerne, og der kan have været varierende vilkår, som kan påvirke forsøgets resultater. Tidlige undersøgelser I perioden blev der gennemført undersøgelser af egeproveniensemes tørkeresistens og frosttålsomhed, og dette er afrapporteret i en selvstændig rapport Undersøgelsen blev støttet af Skov- og Naturstyrelsen, mens de senere udplantninger er finansieret af Landsforeningen De danske plantningsforeninger og FSL og med støtte fra Skov- og Naturstyrelsens skovdistrikter. Undersøgelserne viste, at det er muligt at fastlægge frostresistens hos løvfældende træer og buske ved enkle laboratoriemetoder. Visuelle metoder vil kunne anvendes ved praktiske

5 screeninger af større plantematerialer. Frosttestmålingeme viste desuden, at provenienseme formentlig er tilpasset de områder de stammer fra, og at man kan skelne mellem atlantiske og kontinentale egetyper. Et early test projekt viste, at det hurtigt er muligt at udlede meget tydelige genetiske effekter fra planteskoleforsøg for en række vigtige egenskaber for planternes overlevelse (vækst, udspring og afinodning). Disse egenskaber er vigtige at kortlægge i forbindelse med vurdering af mulige importområder for egefrø eller udpegning af økozoner i forbindelse med genbevaring af de genetiske ressourcer. Forsøgene viste meget store forskelle mellem provenienser fra de enkelte lande. Egeprovenienseme fra vores omgivende lande har ofte en væsentlig anderledes klimatisk tilpasning. Selv indenfor Danmark er der tydehge forskelle mellem typiske proveniensregioner. Forsøgene viser f.eks. at enkelte provenienser synes bedre tilpasset tørkestress, mens andre bedre kan udnytte fugtige omgivelser (vekselvirkmng mellem genotyper og kår). Langsigtede forsøg I foråret 2000 blev egeplanteme udplantet i 4 forsøg: Nr Tisvilde Statsskovdistrikt, Avderød Skov afd Anlægsrapport nr. 613 Nr Falster Statsskovdistrikt, Hannenov Skov afd. 96. Anlægsrapport nr. 614 Nr Silkeborg Statsskovdistrikt, True afd. 924c. Anlægsrapport nr. 615 Nr Fussingø Statsskovdistrikt, Viborg Hedeplantage afd Anlægsrapport nr. 616 Feltforsøgene er meget vigtige, fordi de i større grad repræsenterer udplantninger under virkelige forhold. Feltforsøgene kan give svar på flere ting; 1) Hvilke provenienser egner sig bedst til danske forhold? 2) Hvor fleksible er egeprovenienser, og hvor langt man kan tillade sig at flytte dem? 3) Lokalitetens betydning for vækst og overlevelse og især forekomst af vekselvirkningen mellem provenienser/familier og de 4 testlokaliteter. 4) I hvor høj grad man kan anvende early tests i fremavl- og forædlingsarbejde. De fleste planter var 2/2 planter, som var væsentligt større ved udplantningstidspunktet end normal praksis. De to tyske provenienser var meget store 4/0 planter. To polske provenienser (2/0) blev tilføjet undersøgelsen ved udplantningstidspunktet og stammer fra Hedeselskabets planteskole ved Brøndlundgaard. Inden optagningen i foråret 2000 blev planterne af enkelttræafkommene forsynet med en mærkeseddel med afkommets nummer og pakket nummervis i DSB-containere. Senere blev disse planter fordelt således, at de kom i bundter å 24 planter sammen med andre enkelttræafkom af samme proveniens, tilfældigt fordelt, men dog således at hvert bundt indeholdt flest mulige enkelttræafkom fra den samme proveniens. Proveniensafkommene blev taget op og pakket i containere for senere at blive bundtet i bimdter å 24 planter, som blev forsynet med to mærkesedler med proveniensens nummer. Endelig blev planterne pakket i containere, således at der blev en container til hver af blokkene i de fire forsøg. Optagningen skete i udmærket samarbejde med Planteavlsstationens folk under ledelse af Knud Stenvang. Hans Kristian Kromann havde ansvaret for den videre sortering, pakning og forsendelse af planterne.

6 Feltforsøgene blev anlagt af Jan Svejgaard Jensen, Hans Kristian Kromann og Lars Westergaard i samarbejde med forsøgsværteme. Tabel 1: Oversigt over plantematerialet a f eg som indgår i Forskningscentrets forsøgsrække med eg indsamlet Nærmere oprindelsesoplysninger. I..and I roveniens ^.fkom 1 b rn.o.h Enh. f 1 Bemærkninger & b , ^oland (D h w a 1Enkelttræafkom gra.dec , ^oland vllynary!enkelttræafkom gra.dec 8 ha. Same as in Polish exp. 3 England 1015 Bell Coppice froveniens ,47 gra.dec 4 Scotland 2002 Roxburgh Proveniens , gra.dec Skotland 5 England W40 Three Counties Enkelttræafkom ,18 gra.min ] Det er en opvis- Showgroimd, ] ningspark som ;.angdale Wood Malvem iruges til heste- og bilshows. 6 England 4026 Whitboume Enkelttræafkom ,25 gra.min Estate, WiUyHill Coppice,Q.P. 7 England 4008 Dean Enkelttræafkom ,52 gra.dec 8 England 4011 Boughton Enkelttræafkom ,57 gra.dec 9 Germany Lüchow Heide und Altmark 10 Germany Duingerwald Rfö Weenzerbrach Westdeutcher Bergland, Proveniens ,10 90 gra.dec herkunftgebiet Proveniens , gra.dec herkunftgebiet Norway Austagder Proveniens ,85 20 gra.dec F.L 12 Norway Bjerkheim Proveniens , gra.dec Røjneland nær Bjerkheim centrum. Evt på begge sider af elven. 13 Norway Vestfold Proveniens ,33 20 gra.dec 200 m 0. for Kjær mod Åsgaardsstrand 9 kmn. f. Tønsberg 14 The Netherlands Elspeet-01 Enkelttræafkom ,13 5 gra.dec 15 The Netherlands Dmnen Enkelttræafkom 52, gra.dec Druense Dranen 16 Finland Igolfkenta Enkelttræafkom 60, gra.dec Park 17 Finland Lenholmen Enkelttræafkom 60, gra.dec Park 18 Finland Ruissalo Enkelttræafkom 60,27 22,12 5 gra.min Park 19 Sweden Visingsö Proveniens 58,06 14,40 90 gra.dec Skov, afd. ukendt 20 Sweden Saltkällan Proveniens 59,00 11,68 20 gra.dec Naturforekomst 21 Sweden Vanås Gods Proveniens 56,02 14,15 20 gra.dec LFkendt afd. 22 Danmark Vosnæs Enkelttræafkom 56,28 10,37 10 gra.dec Langs kysten 23 Danmark Skindbjerglund Enkelttræafkom 56,88 9,92 15 gra.dec Naturskov 24 Danmark Eskjær Enkelttræafkom 57, gra.dec Naturskov 25 Darmiark Hald Ege Proveniens 56, gra.dec Naturskov 26 Darmiark Hørbylunde Enkelttræafkom 56,14 9,42 50 gra.dec Naturskov 27 Danmark Kærgaard Plantage Proveniens 55, gra.dec Naturskov 28 Danmark Nørholm Lillelund Enkelttræafkom 55, gra.dec Afd. naturskov 29 Danmark Varde Plantage Enkelttræafkom 55, gra.dec Naturforekomst 30 Danmark Tokkekøb Hegn Enkelttræafkom 55,86 12,55 20 gra.dec Naturskov 31 Danmark Charlottenlund Enkelttræafkom 55,75 12,60 10 gra.dec Plantet/oprindelig?

7 Danmark Stendemp Midtskov Enkelttræaikom 55,45 9,60 20 gra.dec Plantet/oprindelig Danmark Bornholm Enkelttræafkom 55,25 15,00 50 gra.dec Naturskov 34 Danmark Strødam Proveniens 56,95 55,40 20 gra.dec Naturskov 35 Danmark Olstrup Skov Enkelttræafkom 55,29 12,14 20 gra.dec Naturskov 36 Danmark Petersgård Enkelttræafkom 55,00 12,00 20 gra.dec Plantet/oprindelig 37 Danmark Bregentved Proveniens 55,29 12,14 20 gra.dec Plantet/oprindelig 38 Danmark Bregentved Proveniens 55,29 12,14 20 gra.dec Plantet/oprindelig 39 Danmark Tåstrup F.148. Proveniens 55,50 11,90 50 gra.dec F.148, Taastrup, Ods. Di. 40 Danmark Silkeborg, F erskvandscentret Proveniens 56,20 9,53 30 gra.dec Naturskov 41 Polen Kryz Proveniens 52, , gra.min Plantet/oprindelig 42 Polen Smolarz Proveniens 52, , gra.min Plantet/oprindelig 43 Holland Ede De-Klomp Proveniens 52,08 5, gra.dec Plantet - næppe oprindelig 44 Danmark Hald Ege Proveniens 56,40 9,33 25 gra.dec Naturskov Polen Smolarz: leveret som (2/0), Kryz: leveret som (2/0). Skovdistrikterne Smolarz og Kryz er besøgt af JSJ, samt andre deltagere fra Kåringsudvalget og Frøkildeudvalget i Frøet leveret af frøhandler formentlig i direkte kontakt med skovdistrikteme. Frøet stammer formentlig fra 2 store egekomplekser i begge skove, hvor indsamling med stor sandsynlighed forekommer. Lille indblanding af stilkeg. Mlynary and Olawa leveret af Henryk Fober, Institute of Dendrology, Komik, Poland. Mlynary, Sub-dis. Markowo, Kisielevi^o, comp. 165 b, alder 140 år. 8 ha. stor bevoksning. Olawa, skovpart Olawa, Bystrzyca, afd. 174d, 121 år areal 15,08 ha. Formentlig indgår begge provenienser i lokale afprøvninger (jf H. Fober). England Frø leveret via Bill Brown, Research branch. Forestry Commission. 2 provenienser af 4x provenienser bestående af enkelttræprøver (enkelttræemes eksakte posistion kendes ikke). Tyskland Planter udviklet til 4/0. Planter leveret gennem planteskole. Kontakt via Armin König, Grosshansdorf Leverandør: Forstsaatgutberatungsstelle Oerrel. Duingerwald findes km SV for Hildesheim. Lüchow ( km) sv for Hamburg ø. f Uelzen. Finland Frø samlet af Pekka Vakkari og Anu Mattila fra Metla, Finnish Forestry Research Institute. Indsamlet på enkeltræer afinærket på kort. Sverige Saltkållan naturreservat. Forekomst af eg. I nærheden af Uddevalla, Kystnær. Visingso (kontinental-svensk), bevoksningen er ukendt, oprindelsen af Visingoprovenienseme kan være flere forskellige svenske steder. Især samlet i Gotaland. Indsamlinger på Vanås Gods tæt ved Kxistianstad - Østersøkysten.

8 Norge Bjerkheim (ved Egersund). Tæt på kysten. Vestfold er stilkeg fra et område n. for Tønsberg. Aust Agder er udefineret - oftest frø fra Grimstad, Dømniesmoen og Arendal. Holland Ede-01 (40-70) er den absolut største hollandske frøkilde med ca alléfræer, ligesom Hald er den største danske. Ede-01 er aldrig afprøvet og både den og Hald er organiseret via Knud Stenvang, Planteavlsstationen. Provenienseme Elspeet og Drunen er modtaget via De Dorschkamp (senere under Alterra). Danmark Hald ege; kommerciel indsamling pga. dårlig spiring i vores eget forsøg. Leveret som cm store planter via. Peter Schjotts Planteskole. Bornholm: fra Hallegård skov og Skovgård 3 km v. for Bodils Kirke. Bondeskov med gamle stilkege. Kontakt via Bornholms skovdyrkerforening. Agern er samlet af JSJ ved Eskjær hovedgård i nordligt skovbryn umiddelbart syd for hovedgården. Træerne er gamle - formentlig oprindelige. Skindbjerglund er et egekrat og der er samlet i krattet. Nørlund: der er samlet i egekrattet syd for godset - også under fræer ud mod engen. Stenderup; der er samlet under en række gamle træer i Midtskoven. Petersgaard; træer der indgår i forædungsprogrammet for stilkeg samt fræer med tilbøjelighed til at danne vanris. Varde søndre plantage, ved skovfogedstedet. Blåbjerg (afd. 372, 373, ) og Kærgaard (afd ) klitplantage - enkelttræer. Figur 1: Eksempel: De medvirkende egeprovenienser (på nær to polske). Relativt udspringstidspunkt for egeprovenienser i tørke-frost stress forsøg. Den mørke (blå) tone angiver sent udspring.

9 Forsøg nr Fussingø Statsskovdistrikt Viborg Hedeplantage afd Anlæg: Arealet er stillet til rådighed af Fussingø Statsskovdistrikt og besigtiget af Jan Svejgaard Jensen sammen med skovfoged Steen Borme Rasmussen. Jan Svejgaard Jensen satte forsøget af. Optegnelser vedr. forsøget fiares i målebog nr Areal:.. Forsøget ligger på et areal, som var bevokset med 55 årig rødgran, som blev afdrevet i vmteren 1999/2000. Der blev dybdepløjet i furer. Jordbunden er mager diluvialsand. Der blev hegnet. Omgivelser: Omkring forsøget er plantet to rækker eg med samme række og planteafstand som i forsøget til isolering. Udover disse rækker er omgivelserne: Mod øst: Rødgran/ nordmarmsgran m højt. Mod nord: Rødgran/ ædelgran ca. 20 m højt. Mod vest: Kultur af douglasgran/rødgran plantet i Mod syd: 18 m høj rødgran. Inddeling og afmærkning: Forsøget består af 6 randomiserede blokke med fra 31 til 21 parceller i alt 166 parceller. Hver parcel indeholder 4 nord-syd gående rækker med 8 planter i hver, idet dog den ^erde række er tilplantet med skovfyr. Række- og planteafstand 1,7 x 1,25 m. I blokkenes hovedhjømer er ibanket imprægnerede nåletræpæle. Plantningen: Planterne blev kørt fra Statsskovenes Planteavlsstation, Egekrogen d. 25. april 2000, og sfraks derefter gik plantningen i gang. Der blev plantet en blok ad gangen, idet planterne, som blev opbevaret i de plastforede containere, blev hentede efterhånden som plantningen skred frem. I de par uger, som plantningen varede var vejret usædvanligt varmt og solrigt med et gennemsnit på ca. 14 grader, dvs. tæt på rekord for maj. D. 16. maj kom temperaturen op på grader de fleste steder i landet. Sidste del af måneden blev derimod våd og køhg. Jan Svejgaard Jensen havde tilsyn med plantningen. Hurtigst muligt efter plantningen blev det registreret, hvor såvel proveniensafkommene som enkeltfræafkommene indenfor provenienseme blev plantet sammen med en starthøjde for planterne.

10 l-orskningscentiet tor skov & Landskab 1 7 m s AFTALE Journal nr.; Mellem Fussingø Statsskovdistrikt og Forskningscentret for Skov & Landskab, om forsøg med egeprovenienser anlagt foråret Forsøgene er udplantet i Viborg plantage afd Det regelmæssige tilsyn med forsøget påhviler FSL. Distriktet indvilliger i at gøre FSL opmærksom på eventuelle uregeknæssigheder, stormfald, vildtbid, insekt- og svampeangreb, frost- og tørkeskader m. v., som måtte blive iagttaget ved forsøget. Distriktet er indforstået med, at FSL underrettes før iværksættelsen af nye skovdyrkningsmæssige foranstaltninger på forsøgsarealet og at disse germemføres e n s re t over hele arealet. Eventuel efterbedring skal foretages med en fra forsøgsplanteme afvigende træart. Hugstindgreb, vanris- og grenkapning må kun foretages efter forudgående aftale med FSL. Alle sædvanlige skovdyrkningsmæssige opgaver så som bekæmpelse af skadedyr og ukrudt, efterbedring, oprisning, udrensning, tyndinger m. v. foretages af distriktet for dettes regning evt. efter anmodning fra FSL. Skovningsindtægteme tilfalder distriktet. FSL står alene for opgørelse og publicering af resultatet fra forsøget som forventes at vare ca. 30 år. Værtsdistriktet får løbende resultater af målingeme til intemt brug. Dato, sted, sign. for værtsdistriktet Dato, sted, sign. for FSL , Hørshohn,

11 Liseborgvej Mika-marked ^ v

12 .ru i\ N Forsøg nr ' J t ) J 3,-vs

13 Forsøg nr Fussingø Statsskovdistrikt Viborg Hedeplantage afd Skitse over parcellernes beliggenhed Nord ;:p:: III Plantenumre; 81 7' ei 1 A i :S 2! 1 c ) IC) \ 13i V \ 1i) ie li-t 2:} 2:> 211 2C) 155 1f5 1 / r

14 VIBORG PLANTAGE BLOK 1 X3 X4 X5 X6 X7 X8 X9 XIO XII X12 X13 XU X15 X16 XW X35 X36 X37 X38 X39 XM X49 X50 XSl X52 X53 X54 X55 X "240 "240 l4 0 " " I W 200""2 o r iietl o z 365 *377"359' 357 I s T ^ ' J io J ii VIBORG PLANTAGE BLOK I

15 VIBORG PLANTAGE BLOK 2 - i >

16 VIBORG PLANTAGE BLOK 3 X73 X74 " " X75 X76 X77 X7B X79 X80 XBl 17^ "279 2 S T S X «X83 Xe* XM X86 X87 X «X39 X90 X iOL " 3 0 T " 308^" l X92 X93 X94 X95 X96 X » T » ^ X98 X99 XO XlOl X102 X103 X IBS T b7 187^ i 9 T I W 216 " 2 T T "381" 378 ""384" VIBORG PLANTAGE blok 3

17 X2 X3 X4 X5 X6 X7 X8 X l a l ast * Joi J48 J J l i " S Z»l a i ^ p o r " n T T it " "" 2 it " H T " 21^ / 2'i S ~Tl " T « b T I VIBORG PLANTAGE BLOK IV

18 VIBORG PLANTAGE BLOK 5 VI X33 XM X35 X36 X37 X38 X39 X40 X49 X50 X55 X56 X41 X43 X45 X46 X47 X T " w T "2 4 T " 2 4 r " " 'SoT ' 4 OX "2 5 0 " 2^ " 2 5 ^ "25T " / i Ji TtT Tl U9 ^ « S T B X58 X59 X62 X63 X64 X B * ^ jts X Z il U U 2»» X7«X ~ » « VIBORG PUNTAGE BLOKS

19 VIBORG PLANTAGE BLOK 6

20 Skov & Landskab C enter fo r Skov, Landskab og Planlæ gning Forskningscentret for Skov & Landskab Hørsholm Kongevej 11 DK-2970 Horsholm Tel Fax wvwy.fsl.dk fsl@fsl.dk Skov & Landskab er et center fo r forskning, undervisning, form idling og rådgivning vedr Skov, Landskab og Planlægning. Centret e r e t forpligtende sam arbejde m ellem tre selvstændige institutioner: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), sam t Forskningscentret fo r Skov & Landskab (FSL) og Skovskolen under M iljøog Energiministeriet.