Forsøg med nordeuropæiske egeprovenienser. Falster Statsskovdistrikt, Hannenov skov afd. 96. Jensen, J.S.; Kromann, H.K.

Transkript

1 university of copenhagen Københavns Universitet Forsøg med nordeuropæiske egeprovenienser. Falster Statsskovdistrikt, Hannenov skov afd. 96. Jensen, J.S.; Kromann, H.K. Publication date: 2003 Citation for published version (APA): Jensen, J. S., & Kromann, H. K. (2003). Forsøg med nordeuropæiske egeprovenienser. Falster Statsskovdistrikt, Hannenov skov afd. 96. SFF-Anlægsrapport Nr Forsøgsnr Download date: 29. Dec. 2018

2 Skov & Landskab Center for Skov, Landskab og Planlægning

3 Anlægsrapport nr. 614 Forsøg med nordeuropæiske egeprovenienser Forsøg nr Oktober 2003 Falster Statsskovdistrikt Hannenov Skov afd. 96 a f Jan Sveigaard Jensen og Hans Kristian Kromann

4 Forsøg med egeprovenienser med vægt på stilkeg Baggrund Eg er en vigtig træart i Danmark, og der bliver plantet eg både på god og mager jord samt i skov og i læhegn. Behovet for rigehge og gode frøkilder er stort pga. af mange nye tilplantninger, og fordi der ikke findes nogen tradition for naturlig foryngelse af eg. Der foregår forskellige initiativer, som har relation til de genetiske ressourcer af eg. Der er iværksat et større forædlingsprogram med stilkeg og vintereg, og indenfor landskabssektoren gennemføres et større afprøvningsprogram af forskellige egefrøkilder af dansk og af udenlandsk oprindelse. I forbindelse med den nationale genressourcestrategi for træer og buske til skov og landskab søger man at udpege passende økologiske zoner, hvor de naturligt forekommende egeprovenienser har nogenlimde samme egenskaber. Dette betyder, at der er et stort behov for at kortlægge variationsmønstret for en række egenskaber for at finde ud af, hvad egen kan tåle af forskellige påvirkninger. Det vil i den forbindelse være relevant at sætte dansk egs egenskaber i forhold til egens egenskaber i vores nabolande. Vi importerer desuden megen eg, som kan have en anden klimatisk tilpasning end vores egen. Klimaforandringer betyder ændrede hvsbetingelser for vores træarter, men vi ved ikke hvordan disse forandringer vil optræde. Kendskab til træers generelle genetiske variation i vores omgivende lande kan være med til at give en forestilling omkring sammenhængen mellem de klimatiske betingelser og træemes livsytringer og kan anvendes i relation til genbevaring under dynamisk forandring. Formål Formålet er at kortlægge den geografiske variation af en række egenskaber hos stilkeg, der måtte have betydning for plantemes trivsel i de første 30 år af plantemes levetid. Disse egenskaber er bl.a. udspring, afinodning, frosttolerance samt kvalitative egenskaber som vækst, stammeform, grenethed, tvegedannelse, vanrisdannelse mv. Undersøgelserne er planlagt til at vare omkring 30 år. Frøindsamling I efteråret 1995 blev der indsamlet agem fra en række lokaliteter i det nordlige Europa (Tabel 1). En række kollegaer fra udlandet og i Danmark har været meget behjælpehge med indsamlingen, og for alle provenienser fmdes nøjagtige positionsangivelser af proveniensemes placering. Frøet blev opbevaret på Statskovenes Planteavlsstation og udsået i foråret 1996 og omplantet i Der har ikke været foretaget forsøgsmæssigt design i planteskoleme, og der kan have været varierende vilkår, som kan påvirke forsøgets resultater. Tidlige undersøgelser I perioden blev der gennemført undersøgelser af egeproveniensemes tørkeresistens og frosttålsomhed, og dette er afrapporteret i en selvstændig rapport Undersøgelsen blev støttet af Skov- og Naturstyrelsen, mens de senere udplantninger er finansieret af Landsforeningen De danske plantningsforeninger og FSL og med støtte fra Skov- og Naturstyrelsens skovdistrikter. Undersøgelseme viste, at det er muligt at fastlægge frostresistens hos løvfældende fræer og buske ved enkle laboratoriemetoder. Visuelle metoder vil kuime anvendes ved praktiske

5 screeninger af større plantematerialer. Frosttestmålingeme viste desuden, at provenienseme formentlig er tilpasset de områder de stammer fra, og at man kan skelne mellem atlantiske og kontinentale egetyper. Et early test projelrt viste, at det hurtigt er muligt at udlede meget tydelige genetiske effekter fra planteskoleforsøg for en række vigtige egenskaber for plantemes overlevelse (vækst, udspring og afinodning). Disse egenskaber er vigtige at kortlægge i forbindelse med vurdering af mulige importområder for egefrø eller udpegning af økozoner i forbindelse med genbevaring af de genetiske ressourcer. Forsøgene viste meget store forskelle mellem provenienser fra de enkelte lande. Egeprovenienseme fra vores omgivende lande har ofte en væsenthg anderledes klimatisk tilpasning. Selv indenfor Danmark er der tydehge forskelle mellem typiske proveniensregioner. Forsøgene viser f eks. at enkelte provenienser synes bedre tilpasset tørkesfress, mens andre bedre kan udnytte fiigtige omgivelser (vekselvirkning mellem genotyper og kår). Langsigtede forsøg I foråret 2000 blev egeplanteme udplantet i 4 forsøg: Nr Tisvilde Statsskovdistrikt, Avderød Skov afd Anlægsrapport nr. 613 Nr Falster Statsskovdistrikt, Hannenov Skov afd. 96. Anlægsrapport nr. 614 Nr Silkeborg Statsskovdistrikt, True afd. 924c. Anlægsrapport nr. 615 Nr Fussingø Statsskovdistrikt, Viborg Hedeplantage afd Anlægsrapport nr. 616 Feltforsøgene er meget vigtige, fordi de i større grad repræsenterer udplantninger under virkelige forhold. Feltforsøgene kan give svar på flere ting: 1) Hvilke provenienser egner sig bedst til danske forhold? 2) Hvor fleksible er egeprovenienser, og hvor langt man kan tillade sig at flytte dem? 3) Lokalitetens betydning for vækst og overlevelse og især forekomst af vekselvirkningen mellem provenienser/familier og de 4 testlokahteter. 4) I hvor høj grad man kan anvende early tests i fremavl- og forædlingsarbejde. De fleste planter var 2/2 planter, som var væsentligt større ved udplantningstidspunktet end normal praksis. De to tyske provenienser var meget store 4/0 planter. To polske provenienser (2/0) blev tilføjet undersøgelsen ved udplantningstidspunktet og stammer fra Hedeselskabets planteskole ved Brøndlundgaard. Inden optagningen i foråret 2000 blev planterne af enkeltfræafkommene forsynet med en mærkeseddel med afkommets nummer og pakket nummervis i DSB-containere. Senere blev disse planter fordelt således, at de kom i bundter á 24 planter sammen med andre enkelttræaflcom af samme proveniens, tilfældigt fordelt, men dog således at hvert bundt indeholdt flest mulige enkeltfræafkom fra den samme proveniens. Proveniensaficommene blev taget op og pakket i containere for senere at blive bundtet i bundter á 24 planter, som blev forsynet med to mærkesedler med proveniensens nummer. Endelig blev planterne pakket i containere, således at der blev en container til hver af blokkene i de fire forsøg. Optagningen skete i udmærket samarbejde med Planteavlsstationens folk under ledelse af Knud Stenvang. Hans Kristian Kromann havde ansvaret for den videre sortering, pakning og forsendelse af planterne.

6 Feltforsøgene blev anlagt af Jan Svejgaard Jensen, Hans Kristian Kromann og Lars Westergaard i samarbejde med forsøgsværteme. Tabel 1: Oversigt over plantematerialet a f eg som indgår i Forskningscentrets forsøgsrække med eg indsamlet Nærmere oprindelsesoplysninger. Land Proveniens Afkom 1 b m.o.h Enh. f. 1 &b Bemærkninger 1 Poland Olawa Enkelttræafkom 50,93 17, gra.dec 2 Poland Mlynary Enkelttræafkom 54,05 19,80 70 gra.dec 8 ha. Same as in Polish exp. 3 England 4015 Bell Coppice Proveniens 52,44-2,47 gra.dec 4 Scotland 2002 Roxburgh Proveniens 55,67-1, gra.dec Skotland 5 England 4040 Three Counties Showground, Langdale Wood Malvem 6 England 4026 Whitboume Estate, WiUyHill Coppice,Q.P. Enkelttræafkom 52,05-2,18 gra.min Det er en opvisningspark som bmges til heste- og bilshows. Enkelttræafkom 52,13-2,25 gra.min 7 England 4008 Dean Enkelttræafkom 51,97-1,52 gra.dec 8 England 4011 Boughton Enkelttræafkom 52,45-0,57 gra.dec 9 Germany Lüchow Heide und Altmark Proveniens 53,00 11,10 90 gra.dec herkunftgebiet Germany Duingerwald Rfö Weenzerbruch Westdeutcher Bergland, Proveniens 52,17 9, gra.dec herkunftgebiet Norway Austagder Proveniens 58,10 7,85 20 gra.dec F.l. 12 Norway Bjerkheim Proveniens 58,65 6, gra.dec Røjneland nær Bjerkheim centrunx Evt på begge sider af elven. 13 Norway Vestfold Proveniens 10,50 59,33 20 gra.dec 200 m ø. for Kjær mod Åsgaardsstrand 9 km n. f Tønsberg 14 The Netherlands Elspeet-01 Enkelttræafkom 51,68 5,13 5 gra.dec 15 The Netherlands Drunen Enkelttræafkom 52,30 5,80 5 gra.dec Dmense Drunen 16 Finland Igolfkenta Enkelttræafkom 60,45 22,16 5 gra.dec Park 17 Finland Lenholmen Enkelttræafkom 60,25 22,23 5 gra.dec Park 18 Finland Ruissalo Enkelttræafkom 60,27 22,12 5 gra.min Park 19 Sweden Visingsö Proveniens 58,06 14,40 90 gra.dec Skov, afd. ukendt 20 Sweden Saltkällan Proveniens 59,00 11,68 20 gra.dec Naturforekomst 21 Sweden Vanås Gods Proveniens 56,02 14,15 20 gra.dec Ukendt afd. 22 Danmark Vosnæs Enkelttræafkom 56,28 10,37 10 gra.dec Langs kysten 23 Danmark Skindbjerglund Enkelttræafkom 56,88 9,92 15 gra.dec Naturskov 24 Danmark Eskjær Enkelttræafkom 57,52 10,23 20 gra.dec Naturskov 25 Danmark Hald Ege Proveniens 56,40 9,33 30 gra.dec Naturskov 26 Danmark Hørbylunde Enkelttræafkom 56,14 9,42 50 gra.dec Naturskov 27 Danmark Kærgaard Plantage Proveniens 55,60 8,20 10 gra.dec Naturskov 28 Danmark Nørholm Lillelund Enkelttræafkom 55,60 8,60 10 gra.dec Afd. naturskov 29 Danmark Varde Plantage Enkelttræafkom 55,68 8,53 10 gra.dec Naturforekomst 30 Danmark Tokkekøb Hegn Enkelttræafkom 55,86 12,55 20 gra.dec Naturskov 31 Danmark Charlottenlund Enkelttræafkom 55,75 12,60 10 gra.dec Plantet/oprindelig?

7 32 Danmark Stenderup Midtskov Enkelttræafkom 55,45 9,60 20 gra.dec Plantet/oprindelig 33 Danmark Bornholm Enkelttræafkom 55,25 15,00 50 gra.dec Naturskov 34 Danmark Strødam Proveniens 56,95 55,40 20 gra.dec Naturskov 35 Daimiark Olstrup Skov Enkelttræafkom 55,29 12,14 20 gra.dec Naturskov 36 Danmark Petersgård Enkelttræafkom 55,00 12,00 20 gra.dec Plantet/oprindelig 37 Danmark Bregentved Proveniens 55,29 12,14 20 gra.dec Plantet/oprindelig 38 Danmark Bregentved Proveniens 55,29 12,14 20 gra.dec Plantet/oprindehg 39 Danmark Tåstrup F.148. Proveniens 55,50 11,90 50 gra.dec F.148, Taastrup, Ods. Di. 40 Danmark Silkeborg, Ferskvandscentret Proveniens 56,20 9,53 30 gra.dec Naturskov 41 Polen Kryz Proveniens 52, , gra.nun Plantet/oprindelig 42 Polen Smolarz Proveniens 52, , gra.nun Plantet/oprindelig 43 Holland Ede De-Klomp Proveniens 52,08 5, gra.dec Plantet - næppe oprindelig 44 Danmark Hald Ege Proveniens 56,40 9,33 25 gra.dec Naturskov Polen Smolarz: leveret som (2/0), Kryz: leveret som (2/0). Skovdistrikterne Smolarz og Kryz er besøgt af JSJ, samt andre deltagere fra Kåringsudvalget og Frøkildeudvalget i Frøet leveret af frøhandler formentlig i direkte kontakt med skovdistrikterne. Frøet stammer formentlig fra 2 store egekomplekser i begge skove, hvor indsamling med stor sandsynlighed forekommer. Lille indblanding af stilkeg. Mlynary and Olawa leveret af Henryk Fober, Institute of Dendrology, Komik, Poland. Mlynary, Sub-dis. Markowo, Kisielewo, comp. 165 b, alder 140 år. 8 ha. stor bevoksning. Olawa, skovpart Olawa, Bysfrzyca, afd. 174d, 121 år areal 15,08 ha. Formenthg indgår begge provenienser i lokale aj^røvninger (jf H. Fober). England Frø leveret via Bill Brown, Research branch. Forestry Commission. 2 provenienser af 4x provenienser bestående af enkelttræprøver (enkeltfræemes eksakte posistion kendes ikke). Tyskland Planter udviklet til 4/0. Planter leveret gennem planteskole. Kontakt via Armin König, Grosshansdorf Leverandør: Forstsaatgutberatungsstelle Oerrel. Duingerwald findes km sv for Hildesheim. Lüchow ( km) sv for Hamburg ø. f Uelzen. Finland Frø samlet af Pekka Vakkari og Anu Mattila fra Metla, Finnish Forestry Research Institute. Indsamlet på enkelfræer afrnærket på kort. Sverige Saltkällan naturreservat. Forekomst af eg. I nærheden af Uddevalla, Kystiiær. Visingsö (kontinental-svensk), bevoksningen er ukendt, oprindelsen af Visingöprovenienseme kan være flere forskellige svenske steder. Især samlet i Götaland. hidsamlinger på Vanås Gods tæt ved Kristianstad - Østersøkysten.

8 Norge Bjerkheim (ved Egersund). Tæt på kysten. Vestfold er stilkeg fra et område n. for Tønsberg. Aust Agder er udefineret - oftest frø fra Grimstad, Dømmesmoen og Arendal. Holland Ede-01 (40-70) er den absolut største hollandske frøkilde med ca alléfræer, ligesom Hald er den største danske. Ede-01 er aldrig a^røvet og både den og Hald er organiseret via Knud Stenvang, Planteavlsstationen. Provenienseme Elspeet og Drunen er modtaget via De Dorschkamp (senere under Alterra). Danmark Hald ege: kommerciel indsamling pga. dårlig spiring i vores eget forsøg. Leveret som cm store planter via. Peter Schjotts Planteskole. Bomhohn: fra Hallegård skov og Skovgård 3 km v. for Bodils Kirke. Bondeskov med gamle stilkege. Kontakt via Bomhohns skovdyrkerforening. Agem er samlet af JSJ ved Eskjær hovedgård i nordligt skovbryn umiddelbart syd for hovedgården. Træeme er gamle - formentlig oprindelige. Skindbjerglund er et egekrat og der er samlet i krattet. Nørlund: der er samlet i egekrattet syd for godset - også under fræer ud mod engen. Stenderup: der er samlet under en række gamle fræer i Midtskoven. Petersgaard: træer der indgår i forædlingsprogrammet for stilkeg samt fræer med tilbøjelighed til at daime vanris. Varde søndre plantage, ved skovfogedstedet. Blåbjerg (afd. 372, 373, ) og Kærgaard (afd ) klitplantage - enkelttræer. Figur 1: Eksempel: De medvirkende egeprovenienser (på nær to polske). Relativt udspringstidspunkt for egeprovenienser i tørke-frost stress forsøg. Den mørke (blå) tone angiver sent udspring.

9 Forsøg med egeprovenienser med vægt på stilkeg Baggrund Eg er en vigtig træart i Danmark, og der bliver plantet eg både på god og mager jord samt i skov og i læhegn. Behovet for rigelige og gode frøkilder er stort pga. af mange nye tilplantninger, og fordi der ikke findes nogen fradition for naturhg foryngelse af eg. Der foregår forskellige initiativer, som har relation til de genetiske ressourcer af eg. Der er iværksat et større forædlingsprogram med stilkeg og vintereg, og indenfor landskabssektoren geimemføres et større afprøvningsprogram af forskellige egefrøkilder af dansk og af udenlandsk oprindelse. I forbindelse med den nationale genressourcestrategi for fræer og buske til skov og landskab søger man at udpege passende økologiske zoner, hvor de naturligt forekommende egeprovenienser har nogenlunde samme egenskaber. Dette betyder, at der er et stort behov for at kortlægge variationsmønsfret for en række egenskaber for at finde ud af, hvad egen kan tåle af forskellige påvirkninger. Det vil i den forbindelse være relevant at sætte dansk egs egenskaber i forhold til egens egenskaber i vores nabolande. Vi importerer desuden megen eg, som kan have en anden klimatisk tilpasning end vores egen. Klimaforandringer betyder ændrede livsbetingelser for vores fræarter, men vi ved ikke hvordan disse forandringer vil opfræde. Kendskab til fræers generelle genetiske variation i vores omgivende lande kan være med til at give en forestilling omkring sammenhængen mellem de klimatiske betingelser og træemes livsytringer og kan anvendes i relation til genbevaring imder dynamisk forandring. Formål Formålet er at kortlægge den geografiske variation af en række egenskaber hos stilkeg, der måtte have betydning for plantemes trivsel i de første 30 år af plantemes levetid. Disse egenskaber er bl.a. udspring, afinodning, frosttolerance samt kvalitative egenskaber som vækst, stammeform, grenethed, tvegedaimelse, vanrisdarmelse mv. Undersøgelseme er planlagt til at vare omkring 30 år. Frøindsamling I efteråret 1995 blev der indsamlet agem fra en række lokaliteter i det nordhge Europa (Tabel 1). En række kollegaer fra udlandet og i Danmark har været meget behjælpelige med indsamlingen, og for alle provenienser findes nøjagtige positionsangivelser af proveniensemes placering. Frøet blev opbevaret på Statskovenes Planteavlsstation og udsået i foråret 1996 og omplantet i Der har ikke været foretaget forsøgsmæssigt design i planteskoleme, og der kan have været varierende vilkår, som kan påvirke forsøgets resultater. Tidlige undersøgelser I perioden blev der gennemført undersøgelser af egeproveniensemes tørkeresistens og frosttålsomhed, og dette er afrapporteret i en selvstændig rapport Undersøgelsen blev støttet af Skov- og Naturstyrelsen, mens de senere udplantninger er finansieret af Landsforeningen De danske plantningsforeninger og FSL og med støtte fra Skov- og Naturstyrelsens skovdistrikter. Undersøgelseme viste, at det er muligt at fastlægge frostresistens hos løvfældende træer og buske ved enkle laboratoriemetoder. Visuelle metoder vil kurme anvendes ved praktiske

10 screeninger af større plantematerialer. Frosttestmålingeme viste desuden, at provenienseme formentlig er tilpasset de områder de stammer fra, og at man kan skelne mellem atlantiske og kontinentale egetyper. Et early test projekt viste, at det hurtigt er muligt at udlede meget tydelige genetiske effekter fra planteskoleforsøg for en række vigtige egenskaber for plantemes overlevelse (vækst, udspring og afinodning). Disse egenskaber er vigtige at kortlægge i forbindelse med vurdering af mulige importområder for egefrø eller udpegning af økozoner i forbindelse med genbevaring af de genetiske ressourcer. Forsøgene viste meget store forskelle mellem provenienser fra de enkelte lande. Egeprovenienseme fra vores omgivende lande har ofte en væsentlig anderledes klimatisk tilpasning. Selv indenfor Danmark er der tydelige forskelle mellem typiske proveniensregioner. Forsøgene viser f eks. at enkelte provenienser synes bedre tilpasset tørkestress, mens andre bedre kan udnytte fiigtige omgivelser (vekselvirkning mellem genotyper og kår). Langsigtede forsøg I foråret 2000 blev egeplanteme udplantet i 4 forsøg: Nr Tisvilde Statsskovdistrikt, Avderød Skov afd Anlægsrapport nr. 613 Nr Falster Statsskovdistrikt, Hannenov Skov afd. 96. Anlægsrapport nr. 614 Nr Silkeborg Statsskovdistrikt, Tme afd. 924c. Anlægsrapport nr. 615 Nr Fussingø Statsskovdistrikt, Viborg Hedeplantage afd Anlægsrapport nr. 616 Feltforsøgene er meget vigtige, fordi de i større grad repræsenterer udplantninger under virkelige forhold. Feltforsøgene kan give svar på flere ting: 1) Hvilke provenienser egner sig bedst til danske forhold? 2) Hvor fleksible er egeprovenienser, og hvor langt man kan tillade sig at flytte dem? 3) Lokalitetens betydning for vækst og overlevelse og især forekomst af vekselvirkningen mellem provenienser/famiuer og de 4 testlokaliteter. 4) I hvor høj grad man kan anvende early tests i fremavl- og forædlingsarbejde. De fleste planter var 2/2 planter, som var væsentligt større ved udplantningstidspunktet end normal praksis. De to tyske provenienser var meget store 4/0 planter. To polske provenienser (2/0) blev tilføjet undersøgelsen ved udplantningstidspunktet og stammer fra Hedeselskabets planteskole ved Brøndlundgaard. Inden optagningen i foråret 2000 blev plánteme af enkeltfræaficommene forsynet med en mærkeseddel med aflcommets nummer og pakket nummervis i DSB-containere. Senere blev disse planter fordelt således, at de kom i bundter á 24 planter sammen med andre enkelttræaflcom af samme proveniens, tilfældigt fordelt, men dog således at hvert bundt indeholdt flest mulige enkeltfræafkom fra den samme proveniens. Proveniensafkommene blev taget op og pakket i containere for senere at blive bundtet i bundter á 24 planter, som blev forsynet med to mærkesedler med proveniensens nummer. Endelig blev planterne pakket i containere, således at der blev en container til hver af blokkene i de fire forsøg. Optagningen skete i udmærket samarbejde med Planteavlsstationens folk under ledelse af Knud Stenvang. Hans Kristian Kromarm havde ansvaret for den videre sortering, pakning og forsendelse af plánteme.

11 Feltforsøgene blev anlagt af Jan Svejgaard Jensen, Hans Kristian Kromann og Lars Westergaard i samarbejde med forsøgsværteme. Tabel 1: Oversigt over plantematerialet a f eg som indgår i Forskningscentrets forsøgsrække med eg indsamlet Nærmere oprindelsesoplysninger. Land Proveniens Afkom 1 b m.o.h Enh. f 1 & b Bemærkninger 1 Poland Olawa Enkelttræafkom 50,93 17, gra.dec 2 Poland Mlynary Enkelttræafkom 54,05 19,80 70 gra.dec 8 ha. Same as in Pohsh exp. 3 England 4015 Bell Coppice Proveniens 52,44-2,47 gra.dec 4 Scotland 2002 Roxburgh Proveniens 55,67-1, gra.dec Skotland 5 England 4040 Three Counties Showground, Langdale Wood Malvem 6 England 4026 Whitboume Estate, Willy Hill Coppice,Q.P. Enkelttræafkom 52,05-2,18 gra.min Det er en opvisningspark som brages til heste- og bilshows. Enkelttræafkom 52,13-2,25 gra.min 7 England 4008 Dean Enkelttræafkom 51,97-1,52 gra.dec 8 England 4011 Boughton Enkelttræafkom 52,45-0,57 gra.dec 9 Gennany Lüchow Heide und Altmark Proveniens 53,00 11,10 90 gra.dec herkunftgebiet Germany Duingerwald Rio Weenzerbrach Westdeutcher Bergland, Proveniens 52,17 9, gra.dec herkunftgebiet Norway Austagder Proveniens 58,10 7,85 20 gra.dec F.l. 12 Norway Bjerkheim Proveniens 58,65 6, gra.dec Røjneland nær Bjerkheim centrum. Evt på begge sider af elven. 13 Norway Vestfold Proveniens 10,50 59,33 20 gra.dec 200 m 0. for Kjær mod Åsgaardsstrand 9 kmn. f Tønsberg 14 The Netherlands Elspeet-01 Enkelttræafkom 51,68 5,13 5 gra.dec 15 The Netherlands Drunen Enkelttræafkom 52,30 5,80 5 gra.dec Draense Drunen 16 Finland Igolfkenta Enkelttræafkom 60,45 22,16 5 gra.dec Park 17 Finland Lenhohnen Enkelttræafkom 60,25 22,23 5 gra.dec Park 18 Finland Ruissalo Enkelttræafkom 60,27 22,12 5 gra.min Park 19 Sweden Visingsö Proveniens 58,06 14,40 90 gra.dec Skov, afd. ukendt 20 Sweden SaltkäUan Proveniens 59,00 11,68 20 gra.dec Naturforekomst 21 Sweden Vanås Gods Proveniens 56,02 14,15 20 gra.dec Ukendt afd. 22 Danmark Vosnæs Enkelttræafkom 56,28 10,37 10 gra.dec Langs kysten 23 Danmark Skindbjerglund Enkelttræafkom 56,88 9,92 15 gra.dec Naturskov 24 Danmark Eskjær Enkelttræafkom 57,52 10,23 20 gra.dec Naturskov 25 Danmark Hald Ege Proveniens 56,40 9,33 30 gra.dec Naturskov 26 Danmark Hørbylunde Enkelttræafkom 56,14 9,42 50 gra.dec Naturskov 27 Danmark Kærgaard Plantage Proveniens 55,60 8,20 10 gra.dec Naturskov 28 Danmark Nørholm Lillelund Enkelttræafkom 55,60 8,60 10 gra.dec Afd. naturskov 29 Danmark Varde Plantage Enkelttræafkom 55,68 8,53 10 gra.dec Naturforekomst 30 Danmark Tokkekøb Hegn Enkelttræafkom 55,86 12,55 20 gra.dec Naturskov 31 Danmark Charlottenlund Enkelttræafkom 55,75 12,60 10 gra.dec Plantet/oprindelig?

12 32 Danmark Stenderup Midtskov Enkelttræafkom 55,45 9,60 20 gra.dec Plantet/oprindelig 33 Danmark Bomholm Enkelttræafkom 55, gra.dec Naturskov 34 Danmark Strødam Proveniens 56,95 55,40 20 gra.dec Naturskov 35 Danmark Olstrup Skov Enkelttræafkom 55,29 12,14 20 gra.dec Naturskov 36 Danmark Petersgård Enkelttræafkom 55,00 12,00 20 gra.dec Plantet/oprindelig 37 Danmark Bregentved Proveniens 55,29 12,14 20 gra.dec Plantet/oprindelig 38 Danmark Bregentved Proveniens 55,29 12,14 20 gra.dec Plantet/oprindelig 39 Danmark Tåstrup F.148. Proveniens 55,50 11,90 50 gra.dec F.148, Taastrup, Ods. Di. 40 Danmark Silkeborg, Proveniens 56,20 9,53 30 gra.dec Naturskov Ferskvandscentret 41 Polen Kryz Proveniens 52, , gra.mm Plantet/oprindelig 42 Polen Smolarz Proveniens 52, , gra.nun Plantet/oprindelig 43 Holland Ede De-Klonq) Proveniens 52,08 5, gra.dec Plantet - næppe oprindelig 44 Darmiark Hald Ege Proveniens 56,40 9,33 25 gra.dec Naturskov Polen Smolarz: leveret som (2/0), Kryz: leveret som (2/0). Skovdistrikterne Smolarz og Kryz er besøgt af JSJ, samt andre deltagere fra Kåringsudvalget og Frøkildeudvalget i Frøet leveret af frøhandler formentlig i direkte kontakt med skovdistrikteme. Frøet stammer formentlig fra 2 store egekomplekser i begge skove, hvor indsamling med stor sandsynlighed forekommer. Lille indblanding af stilkeg. Mlynary and Olawa leveret af Henryk Fober, Institute of Dendrology, Komik, Poland. Mlynary, Sub-dis. Markowo, Kisielewo, comp. 165 b, alder 140 år. 8 ha. stor bevoksning. Olawa, skovpart Olawa, Bystrzyca, afd. 174d, 121 år areal 15,08 ha. Formentlig indgår begge provenienser i lokale aj^^^i^vninger (jf H. Fober). England Frø leveret via Bill Brown, Research branch. Forestry Commission. 2 provenienser af 4x provenienser bestående af enkelttræprøver (enkelttræemes eksakte posistion kendes ikke). Tyskland Planter udviklet til 4/0. Planter leveret gennem planteskole. Kontakt via Armin König, Grosshansdorf Leverandør: Forstsaatgutberatungsstelle Oerrel. Duingerwald findes km SV for Hildesheim. Lüchow ( km) sv for Hamburg ø. f Uelzen. Finland Frø samlet af Pekka Vakkari og Anu Mattila fra Metla, Finnish Forestry Research Institute. Indsamlet på enkeltræer afinærket på kort. Sverige Saltkällan naturreservat. Forekomst af eg. I nærheden af Uddevalla, Kystnær. Visingsö (kontinental-svensk), bevoksningen er ukendt, oprindelsen af Visingöprovenienseme kan være flere forskellige svenske steder. Især samlet i Götaland. Indsamlinger på Vanås Gods tæt ved Kristianstad - Østersøkysten.

13 Norge Bjerkheim (ved Egersund). Tæt på kysten. Vestfold er stilkeg fra et område n. for Tønsberg. Aust Agder er udefineret - oftest frø fra Grimstad, Dømmesmoen og Arendal. Holland Ede-01 (40-70) er den absolut største hollandske frøkilde med ca alléfræer, hgesom Hald er den største danske. Ede-01 er aldrig a^røvet og både den og Hald er organiseret via Knud Stenvang, Planteavlsstationen. Provenienseme Elspeet og Dmnen er modtaget via De Dorschkamp (senere under Alterra). Danmark Hald ege: kommerciel indsamling pga. dårlig spiring i vores eget forsøg. Leveret som cm store planter via. Peter Schjotts Planteskole. Bomholm; fra Hallegård skov og Skovgård 3 km v. for Bodils Kirke. Bondeskov med gamle stilkege. Kontakt via Bornholms skovdyrkerforening. Agem er samlet af JSJ ved Eskjær hovedgård i nordligt skovbryn umiddelbart syd for hovedgården. Træeme er gamle - formentlig oprindehge. Skindbjerglund er et egekrat og der er samlet i krattet. Nørlund: der er samlet i egekrattet syd for godset - også under fræer ud mod engen. Stendemp: der er samlet imder en række gamle træer i Midtskoven. Petersgaard: fræer der indgår i forædlingsprogrammet for stilkeg samt fræer med tilbøjelighed til at daime vanris. Varde søndre plantage, ved skovfogedstedet. Blåbjerg (afd. 372, 373, ) og Kærgaard (afd ) klitplantage - enkeltfræer. Figur 1: Eksempel: De medvirkende egeprovenienser (på nær to polske). Relativt udspringstidspunkt for egeprovenienser i tørke-frost stress forsøg. Den mørke (blå) tone angiver sent udspring.

14 Forsøg nr Falster Statsskovdistrikt Hannenov Skov afd. 96 Anlæg: Arealet er stillet til rådighed af Falster Statsskovdistrikt og besigtiget af Jan Svejgaard Jensen sammen med skovfoged Niels Chr. Jørgensen. Forsøget blev sat afd. 24. og 25 februar 2000 af Hans Kristian Kromann Optegnelser vedr. forsøget føres i målebog nr Areal: Forsøget ligger på et areal, som var bevokset med 59-årig rødgran, indtil det blev afdrevet i løbet af sommeren løbet af sommeren 1998 og sommeren 1999 blev kvaset skubbet sammen og brændt. I efteråret 1999 blev der sprøjtet med Round-Up. Der blev ikke foretaget jordbearbejdning. Forsøgsarealet er nogenlunde plant og vandret og gennemskåret af en del grøfter, som blev renset op inden plantningen. Jordbunden består af et 8 cm morlag, blegsand til 45 cm's dybde og derunder udfældningslag fra cm's dybde. Efter 90 cm's dybde er der geologisk udgangsmateriale. ( Henrik Granat pers. medd.) Der blev hegnet. Omgivelser: Omkring forsøget er plantet to rækker eg med samme række og planteafstand som i forsøget til isolering. Udover disse rækker er omgivelserne: Mod nord er der nykultur med eg. Mod øst er der ca. 75 m til en 25 m høj bøgebevoksning. Mod syd er der efter ca. 15 m mod øst en 18 m høj bøgebevoksning, mod vest en ca. 16 m høj bevoksning af gran med lidt bøg og birk. Mod vest er der 15 m til en 12 m høj rødgranbevoksning iblandet enkelte 15 m høje birk. Inddeling og afmærkning: Forsøget består af 7 randomiserede blokke med fra 33 til 20 parceller i alt 194 parceller. Hver parcel indeholder 6 øst-vest gående rækker med 4 planter i hver. Rækkeafstand er 1,25 m og planteafstand 1,75 m. Forsøget blev afsat som en række små felter på 7 x 7,5 m. Derefter blev de felter, som var berørt af grøfter, bålpladser og andre ting, som kurme influere på plantemes vækst, skudt ud af forsøget og senere udfyldt med eg. Der blev indlagt øst-vest gående spor, som blev tilplantet med 2 rækker isoleringsegeplanter på hver side. I blokkenes hovedhjømer er ibanket imprægnerede nåletræpæle. Plantningen: Plánteme blev kørt fra Statsskovenes Planteavlsstation, Egekrogen d. 26. april 2000 og anbragt i skygge ved forsøget. Plantningen gik i gang d. 27 april og sluttede d. 5. maj. Der blev plantet en

15 blok ad gangen, idet planterne, som blev opbevaret i de plastforede containere, blev hentede efterhånden som plantningen skred frem. Mens plantningen stod på og i perioden derefter var vejret usædvanligt varmt og sokigt med et gennemsnit på ca. 14 grader, dvs. tæt på rekord for maj. D. 16. maj kom temperaturen op på grader de fleste steder i landet. Sidste del af måneden blev derimod våd og kølig. Hans Kristian Kromann havde tilsyn med plantningen. Hurtigst muligt efter plantningen blev det registreret, hvor såvel proveniensafkommene som enkelttræafkommene indenfor provenienseme blev plantet sammen med en starthøjde for planteme.

16 AFTALE Mellem Falster Statsskovdistrikt og Forskningscentret for Skov& Landskab, om et forsøg med egeprovenienser til udplantning forår 2000 og efterår Forsøget udplantes i Hannenov skov afd. 96. Distriktet sørger for at arealet er ryddet og klar til plantning og giver derefter besked hertil. Forsøgets parceller afsættes af en mand fra FSL, som også vil være til stede ved tilplantningen og der sørge for plantemes fordeling til parcelleme m.v. Der vil blive fremsendt et antal pæle til skovfogeden, som bedes opbevare disse, indtil forsøget skal sættes af. FSL sørger for levering af planteme, som betales af distriktet til normal planteskolepris. Planteme leveres i tre-lags papirsække, som bedes opbevaret et koldt og skyggefuldt sted. Planteme skal blive i sækkene indtil de skal plantes ud på forsøgsarealet. Planteafstand, rækkeafstand, sporindlæggelse og randbeplantning aftales med skovfogeden. Det regelmæssige tilsyn med forsøget påhviler FSL. Distriktet har indvilliget i at gøre FSL opmærksom på eventuelle uregelmæssigheder, stormfald, vildtbid, insekt- og svampeangreb, frost- og tørkeskader m. v., som måtte blive iagttaget ved forsøget. Distriktet er indforstået med, at FSL underrettes før iværksættelsen af nye skovdyrkningsmæssige foranstaltninger på forsøgsarealet, og at disse gennemføret ensartet over hele arealet. Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes aftale med FSL om indgrebets art. Arealet hegnes. Eventuel efterbedring skal foretages med en fra forsøgsplanteme afvigende træart. Hugstindgreb må kun foretages efter forudgående aftale med FSL. FSL står alene for opgørelse og publicering af resultatet fra forsøget. Alle sædvanlige skovdyrkningsmæssige opgaver så som jordbearbejdning, plantning, hegning, bekæmpelse af skadedyr og ukrudt, efterbedring, udrensning, oprensning, tyndinger m. v. foretages af distriktet for dettes regning. Skovningsindtægterne tilfalder distriktet. Distriktet er indforstået med at foretage de for opgørelser nødvendige foranstaltninger, hemnder oprisning og eventuel fældning af prøvetræer efter anmodning fra FSL. Værtsdistriktet får løbende resultater af målingeme til intemt brug. Dato,.sted^ign.

17

18 Forsøa nr Falster Statsskovdistrikt Nord Hannenov skov afd. 96 VII Skitse over parcellernes beliggenhed i -^ 5 n r r ;V:' sten te- vej III Plantenumre;

19 FALSTER: HANNENOV: BLOK XI X3 X4 X5 X6 X7 X8 X9 XIO X ll X12 X X14 X15 X16 X17 XIB X19 X20 X21 X22 X23 X / \ FALSTER BLOK 1

20 FALSTER: HANNENOV: BLOK 2 6 X21 X22 X24 X25 X q FALSTER BLOK V,. X,. X29 X30 X31 X32_^X.. X.4 X35 X 36_,X37 ^ X38^ I ob" ?R X50 XSl X52 XS3 X54 X55 X56^^ X40 X41 X42 X43 X44 X45 X46----X47 X4B X é r IsT ~ i N 180

21 j'oj ç L y 9)iÿÿ:S]iSÈD? ^^si;«69e>j;^ÿ^99èrf?9eÿ. sie;m:?éjj3îv!egte^ei, 99ÄsÄteTuesf?«& S t i i p Ü B Sí :4 te-î^r.siâi'5 Ü S S S H i l S I #íi;-'''*.rv»s»s;%;-sfeí'i9kfc 6ÔZÏÿS99Z5ÂeZ^Î ZZ,Jt 9/e*9 é;^íp»^:tbea st-ésbwiÿirsé' çse? ^ éÿ^:29a«ig8/ï SSE'Pevtîiifest'.^est:.:'' 9re.sî9rè;ii2»^'i- if9s >ô E Ï2iÎÏ«â9t ^# 9»é&'es^àsip»seâ: 6!& É^B9?5^9ZSÍ 69 áfci?ig'm?iói Ó.^ t m s m í m S i i i  S ; ^ØX 08X 6 X 0 X X 9 X 9ZX VDC ZDC ZQ es V t6 Z6 >6 S X 9X 99X S9X >9X E9X Z9X t9x 09X 6SX BSX SX 9 e '^ o ia :a o n 3 n n v h :y 3 is n v d

22 Ul Ul ^ w w r U) OJ U> Cü U> OJ i S S S ê è ï O) Ck) Cü CJ U> ü) ^ en ü» tn tn tn (JÜ Ca^ U) Ü1 O <A) U) Cü U) U) bü ü) OI Ä m ÜÏ Ô U> IS> <MS» <^ ^ UJ U) U) U) OJ J 00 co 00 S 5 > o 00 b1) O) O) U) U> Lü j >J '»J Cü > ro fo L U) O) (D u> U C0 CD 00 co >!» > ts> >>1 OJ ^ ( A) OJ O) U) U> 10 U) ÜJ U) ^ ' sj >4 Nj 09 "Sí «Sj üí Ü1 ü» A 1 Cü >J ' g i» *sj OI o tjl Cü ^ ^ A o : ÜJ < S S ê ê ê ê ê ê A ÜJ V I U) Cü o tü s O) è ê S i â ê ê <J1 OI 00 U> >J O u> c*> ^ I s s s s g i\> ro ro fo ro ro sj >sj *>í >»1 **4 '«J (0 '»J CO 00 1^ ro» o -t) o P fo ro N) ro ro ro 00 OO >J»«J 00 ÇD (a) U) io 00 o o fo ro ro ro ro ro ^ vj OI ro co s ü» ro ro ro lo ro *J Vj -Nj «sj 00 sj 00 'Sj 00 O <D o» 8 S S S O OÍ U) kc ro rv> ro ro ro ro OI OI Ul O ) O ) OI O œ O U) *nj o (jü U> Cü ÜJ U ) U to O to (0 ^0 V > o o o o o c ül ÍN} *sl 01 W o t o 10 <0 U) 00»> ro fo ro to to TV) ï ï ï ï a s ï ï ï «U> U> CaJ <-0 OJ u ^ 10 ^ ^ Q k 3 o o o o C ío m o 03 fs> ^ «k o ro ro to to to S S Ï Ï S a j lo lo to to to ro 8 8 S S 2 Í í g s s g. A A ^ «^ S n j ^ uí oo 00 a cr»0 >J 0» U1 '«J <J1 è ^ í t i S OD S 5 S S vb ^ 9 10 en r0 O) >J ^ ^ ê S Ê Â Ê i 10 ro <sj o O)» ä ^ jfc ^ J S s s s s s 3 00 VO (O lo 00 ^ ^ oí? O 1o lo to ro lo o

23 FALSTER: HANNENOV: BLOK 5 6 X25 X X X30 X31 X32 X33 X 3 ^ X35 X36 X37 X38 X39 X X X42 X43 X44 X45 X46 X47 X inj

24 FALSTER: HANNENOV; BLOK 6 6 XI X2 ISO X3 X4 X5 X6 X7 X8 X ^ 2, ' " ' XIO X ll X12 X13 X14 X15 X16 X17 X18 X19 X20 X21 X22 X23 X24 X25 X26 X27 X ^414" 415 ^ JL S J «4; 380, ^ , ' " t J20 >10, >) : ii % » H , 3 6 i, ^ , " ^ , ifib 31.S ' , ^ ', ^ / ' ' > ^ " " , r280 i ' ^ ^304 : llh II FALSTER BLOK VI

25 FALSTER: HANNENOV: BLOK 7 6 X X69 X70 X71 X72 X73 X74 X75 X76 X77 X78 X79 X 8^ X81^^ X82 X83 J< FALSTER BLOK

26 Skov & Landskab C enter fo r Skov, Landskab og Planlæ gning Forskningscentret for Skov & Landskab Hørsholm Kongevej 77 DK-2970 Hørsholm Tel Fax fsl@fsl.dk Skov & Landskab er et cerner fo r forskning, undervisning, form idling og rådgivning vedr Skov, Landskab og Planlægning. C entret er e t forpligtende samarbejde m ellem tre selvstæ ndige Institutioner: Den Kgl. Vetennær- og Landbohøjskole (KVL), sam t Forskningscentret fo r Skov & Landskab (FSL) og Skovskolen under M iljøag Energiministeriet