Frøkilder af stærk oregano

Transkript

1 Origanum vulgare ssp. hirtum dyrket på bede udplantet i for-hullet MyPex. Bedet til højre er lige høstet, og man kan se ukrudtsdugen (Urtefarm på Fyn 2003). Frøkilder af stærk oregano Oregano frøkilder er afprøvet i et projekt om fodring af køer, men resultaterne har også interesse for producenter af oregano til krydderurter og udvinding af æterisk olie. Tekst: Kai Grevsen, kai.grevsen@food.au.dk Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet. Foto: AU Food. I forbindelse med det såkaldte MET-ANO projekt om at fodre økologiske malkekøer med stærk oregano til at nedsætte udledning af metan blev en række frøkilder af oregano/merian afprøvet ved hhv. AU Food Årslev og af Nissen Consult ved Sunny ApS, Odense. Oregano til køer virkede desværre ikke på metan-udledning, men resultaterne af afprøvningen er alligevel interessant for dyrkning som krydderurter og for produktion af æterisk olie. I 2016 blev frø af ni frøkilder (fra forskellige frøfirmaer) af oregano af typen Origanum vulgare ssp. hirtum også kaldet græsk oregano i engelsk og tysk sprog indkøbt fra Danmark, Tyskland og Canada (Tabel 1). Tabel 1. Frøfirmaer og oprindelse af frøkilder til afprøvning. Frøfirma Adresse/Oprindelse Her kaldet Webside Pharmasaat Arten, DE Pharmasaat Bingenheimer Saatgut Echzell, DE Bingenheim Hild Saaten Marbach, DE Hild Jelitto Schwarmstedt, DE Jelitto Rhühlemann Horstedt, DE Rhülemann

2 Richters herbs Goodwood, ON, Richters CA Kerneliv Søndersø, DK Kerneliv Frøbutik Middelfart, DK Frøbutikken Plantefrø Frederiksberg, DK Plantefrø Foto 1. Origanum vulgare ssp. hirtum med hvide blomster, t.v., og Vild merian (Origanum vulgare ssp. vulgare) med kraftigt farvede blomster, t.h. Dyrkning af oregano Origanum-arter har meget små frø (TKV = 0,13 g), og de er efter sigende lysspirende dvs. at de skal sås meget øverligt og holdes fugtige hele tiden indtil fremspiring, som kan tage meget lang tid (4-6 uger). Direkte såning er derfor meget vanskelig og kræver en meget stor mængde frø og passende fugtighed eller vanding. Det sikreste er derfor at lave småplanter til udplantning. Vi lavede småplanter ved at så 5-10 frø øverligt i 4 x 4 cm potter i drivhus ved i starten C og senere efter spiring ca. 18 C (Foto 2). Det varer ca. 10 uger, før planterne er klar til at komme ud på bænkplads til afhærdning. Småplanterne blev udplantet sidst i maj 2016 med maskine i 1,5 m bede med tre rækker (50 cm rækkeafstand) og med fire planter pr meter række, dvs. otte planter pr m 2 i bedet. Mellem bedene af denne flerårige afgrøde blev der lavet en køregang på 1 m (Foto 3), der enten kan renholdes med fræser eller sås til med græs, der holdes kortklippet (Foto 6). Man kan plante afgrøden i for-hullet MyPex eller lignende for at kontrollere ukrudt, og ellers må der luges til afgrøden breder sig over hele bedet. MyPex kan være ret vanskelig at fjerne, når kulturen afsluttes efter 4-6 år.

3 Foto 2. Småplanter af oregano i væksthus, maj Foto 3. Afprøvning af oregano-frøkilder i 2017, 2. år ved AU-Food Årslev. Til venstre er det O.v. ssp. hirtum og il højre er det O. v. ssp. vulgare Vild merian, der er indsendt ved en fejl fra Frøbutikken. Tydeligt ved de meget stærk farvede blomster og tidlig blomstring. I flere af de andre indsendte sorter sås en del indblanding af Vild merian i frøet (længst til højre).

4 Udbytter og olieindhold Markforsøg ved Årslev 2016 og De ni frøkilder i Tabel 1 blev plantet sidst i maj 2016 og høstet ved to høsttider hhv. ved 50 procent åbne blomster og nær 100 procent åbne blomster. Høstperioden var fra starten af august til midt september i Der var to tidligt blomstrende frøkilder hhv. Bingenheim og Frøbutikken, og det var fordi disse firmaer havde leveret frø af Vild merian (O. v. ssp. vulgare) i stedet for O. v. ssp. Hirtum, som fejlagtigt blev kaldt for Græske oregano på butikkens hjemmeside. Dette er også tydeligt at se på olieindholdet (Figur 2), som var meget lavt i forhold til, hvad der var forventet, og hvad det var i de øvrige afprøvede frøkilder, som var O. v. ssp. hirtum. Figur 1. Udbytte af tørstof i 2016 og 2017 ved to høsttider af hele planter (blade, blomster og stilke).

5 Figur 2. Koncentration af olie i tørstof i % i 2016 og 2017 ved to høsttider. Figur 1 viser tørstofudbyttet i to år og ved to høsttider. Hele planten blev høstet 10 cm over jorden med en græsparcelhøster (Haldrup) og derefter tørret i ventileret tørrerum ved 30 C. Prøver af de tørrede planter blev formalet til pulver, før der blev målt olieindhold og tørstof. Det høje tørstofudbytte af Bingenheim og Frøbutikken er desværre fordi, det var Vild merian i stedet for O. v. ssp. Hirtum, hvilket også er tydeligt, når man ser på olieindholdet (Figur 2) og på (teoretisk beregnet) olieudbyttet (Figur 3). Det sene høsttidspunkt i 2016 ved fuld blomstring gav generelt en hel del mere udbytte af olie (Figur 3). Når man ser bort fra de to fejlsorter, var udbyttet i gennemsnit 40 procent højere ved anden høst. Ud fra tallene kunne det se ud til, at frøkilde Bingenheim er en krydsning mellem Vild merian og O. v. ssp. hirtum. I 2016 var der ikke sikker forskel på Hild, Jelitto, Richters, Rhülemann og Plantefrø mht. olieudbytte. Kun Pharmasaat og Kerneliv viser lidt mindre udbytte end de andre i 2016 (Figur 3). Olieindhold og beregnet olieudbytte (tørstofudbytte x olie %) er ikke æterisk olie, men ekstraheret olie. Æterisk olie må man kun kalde det når det er udvundet ved vanddampdestillation, her bør det kaldes Flygtige organiske forbindelser.

6 Figur 3. Udbytte af olie i kg/ha 2016 og 2017 ved to høsttider. I 2017 dvs. andet års høst af den flerårige afgrøde var tørstofudbyttet meget højere og næsten ens ved de to høsttider og også næsten ens for alle frøkilder (Figur 1). Frøbutikken lå højere og Rühlemann lidt lavere end gennemsnittet. Indholdet af olier var også meget højere i 2017, fra 2,3 % i sorten fra Richters til hele 3,1 % i sorten fra Plantefrø (Figur 2). Figur 3 viser olieudbyttet i kg/ha og i 2017 var der næsten ikke forskel på udbyttet ved de to høsttider. Første høst i 2017 var lidt tidligere mht. dato (ca. 13. juli) men senere mht. udviklingstrin (75 % blomstring) end i 2016, og det er nok grunden til den mindre forskel på høsttider i I 2017 skiller Plantefrø og Kerneliv sig ud ved at vise de højeste udbytter, mens der ikke var forskel på Pharmasaat, Jelitto, Hild, Rhühlemann og Richters. De to sorter Bingenheim og Frøbutikken var igen meget lavere i olie, men det er ikke underligt, idet det som sagt er Vild merian mere end O. v. ssp. hirtum. I figur 4 kan man se fordelingen af de enkelte komponenter (terpener mm) i olien som procent af totalt olieindhold. Her ses tydeligt, at frøkilden Pharmasaat er en ren O.v. ssp. hirtum med 87 % carvacrol i olien, og at det er en carvacrol kemo-type. Der findes også thymol kemo-typer, hvor thymol domminerer. Carvacrol og thymol er såkaldte isomere stoffer og adskiller sig blot ved placeringen af en enkelt OH forbindelse på fenolringen (Figur 5). Figur 4 viser også, at Bingenheim sandsynligvis er en krydsning mellem O. v. ssp. hirtum og O. v. ssp. vulgare pga. fordelingen af oliekomponenter. Frøbutikken ligner derimod en rigtig vild merian O. v. ssp. vulgare med den oliekomposition. Fordelingen af komponenter i olien er helt afgørende for, hvordan krydderurten dufter og smager. Den lille forskel mellem thymol og carvacrol kan afgøre, om det dufter mere af timian end af merian.

7 Figur 4. Fordeling af komponenter (flygtige organiske forbindelser) i % af totalt olieindhold. Figur 5. Carvacrol og thymol strukturformler Dyrkning i potter inde i væksthus og ude på containerplads I 2016 blev de ni frøkilder også afprøvet ved dyrkning i potter i hhv. væksthus (Inde) og ude på containerplads med vanding (Ude). Forsøget blev udført hos Gartneriet Sunny ApS og af konsulent Dorte Nissen fra Nissen Consult. Gartneriet og Dorte Nissen var med i MET-ANO projektet for at selektere og forædle oreganosorter med højt olieindhold. Planterne blev høstet lige før blomstring. Resultaterne kan bruges til at vurdere frøkilderne ved dyrkning i potter til krydderurter i væksthus og i potter ude i det fri. Figur 6 viser tørstofindholdet i de forskellige frøkilder ved dyrkning Inde og Ude. Der var ikke forskel på tørstofprocent afhængig af dyrkningsmåde og heller ikke mellem frøkilder. Tørstofindholdet var i gennemsnit 21,4 % ved dyrkning Inde og 22,1 procent ved dyrkning Ude. Figur 7 viser koncentrationen af olie i planterne, og det stemmer generelt meget godt overens med dyrkning i marken (Figur 2), blot er olieprocenten lidt lavere end i marken. Der er ikke

8 sikker forskel på olieindholdet ved dyrkning ude i forhold til inde (Figur 5), som man ellers godt kunne have formodet. Figur 6. Tørstofindhold i planten ved dyrkning af frøkilder i potter hhv. inde i væksthus og ude på containerplads. Figur 7. Koncentration af olie ved dyrkning af frøkilder i potter hhv. inde i væksthus og ude på containerplads.

9 Forsøg med direkte såning, såmængder og kvælstofgødskning. I 2016 blev der etableret et forsøg med tre såmængder (1, 2 og 4 kg frø/ha), og det blev i 2017 brugt til forsøg med tre N gødskningsmængder tilført i april 2017 (0, 100 og 200 kg N/ ha). Foto 4. Fin fremspiring ved direkte såning. Frøkilden var Pharmasaat, og der blev sået helt oven på jorden og kun med trykrulle til at dække minimalt. Stykket blev holdt fugtigt og viste en meget fin fremspiring (Foto 4). Kvælstofgødningen var i form af hønsegødning. Figur 8 viser resultatet, hvor gødskning med 100 kg N/ha pr år var nok til at give et højt udbytte af biomasse, og direkte såning med 1 kg frø/ha sået meget øverligt gav den bedste afgrøde med højt udbytte. Koncentrationen af olie i planten var ikke påvirket af N-gødning eller så-mængde men var meget højt med 3-4 procent i tørstof i forhold til de plantede (Figur 2), sandsynligvis fordi der er mere blade i forhold til stilke i de såede.

10 Konklusionen De syv af de afprøvede ni frøkilder var næsten ens og havde et meget højt udbytte og en høj koncentration af olie i planten. To frøkilder var ikke O. v. ssp. hirtum typen men snarere vild merian med lavt olieindhold. De syv frøkilder Pharmasaat, Hild, Jelitto, Rhülemann, Richters, Kerneliv og Plantefrø var alle velegnet til dyrkning af stærk oregano både på friland og i potter i væksthus og på containerplads. De syv frøkilder vil også være velegnet til dyrkning for at udvinde æteriske olier. Frøkilderne Bingeheimer og Frøbutikken er til gengæld meget dekorative med flotte farvede blomster. Gødskning med 100 kg N/ha pr år var tilstrækkeligt, og ved direkte såning gav 1 kg frø/ha sået meget øverligt den bedste afgrøde med højt udbytte. Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP), under Miljø- og Fødevareministeriet

11 Figur 8. Forsøg med forskellige såmængder (1, 2 og 4 kg frø/ha) og med forskellige mængder tilført kvælstof (0, 100 og 200 kg N/ha). Afgrøden blev sået i 2016 og høstet i 2017 hvor også gødningen blev tilført.

12 Foto 5. Origanum vulgare ssp. hirtum med hvide blomster. Begyndende blomstring omkring 1. august.

13 Foto 6. Origanum vulgare ssp. Vulgare. Vild merian med mangefarvede blomster. Blomstring omkring 15. juli. Origanum vulgare ssp. hirtum stammer fra middelhavsområdet, især omkring Grækenland. Går også under synonymet Origanum heracleoticum. På engelsk og tysk hedder den hhv. Greek oregano og Griechischer Oregano altså græsk oregano, men det er ikke det officielle danske navn. For at gøre det hele mere forvirrende hedder den almindelige hervoksende oregano Origanum vulgare ssp. vulgare, på dansk Vild merian. Origanum vulgare ssp. hirtum har ikke noget officielt dansk navn, men kaldes nogle gange Vinter merian eller merian af hirtum typen. Have-merian er til gengæld den ægte merian Origanum majorana eller Majorana hortensis som kun er enårig her nordpå. Det er ikke altid de forskellige frøfirmaer har helt styr på navngivningen, og det er heller ikke let netop med Origanum-arter af læbeblomst familien. O. v. ssp. hirtum er hvidblomstret (Foto 1 tv), er flerårig og har et meget højt indhold af de stærk duftende æteriske olier, især mono-terpener som cavacrol eller thymol. Der kan være helt op til 4-5 % olie i de tørrede blade og heraf ofte op mod 90 % carvacrol. Vild merian O. v. ssp. vulgare har modsat oftest meget farvede blomster fra lyserød helt over i mørk lilla (Foto 1 th) og kun op til 1 % olie i de tørrede blade.