Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland."

Transkript

1 Styringsaftale 2016 Bilag 2 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland.

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Lovgrundlag Elementerne ved beregning af omkostninger, der indgår i taksterne Hovedskitse til en takstberegningsmodel Tilbuddets nettobudget Særlige puljer vedrørende tilbuddenes driftsudgifter/driftsindtægter Kapitalomkostninger Tillæg for tjenestemandspensioner Tillæg for administrative fællesudgifter (indirekte udgifter) Tillæg for administrative fællesudgifter i Regionen Tillæg for administrative fællesudgifter i kommunen Betalingsmodeller Traditionel takstbetaling Særlige problemstillinger omkring forsorgshjem og krisecentre Særlige problemstillinger omkring ambulante ydelser og rådgivningsydelser på kommunikationsområdet, misbrugsområdet og rådgivningsydelser Kommunikations- og hjælpemiddelområdet Specialrådgivning Misbrugsbehandling Prisfastsættelse af tillægsydelser m.v Regulering for over- eller underskud Regler for regulering af over- og underskud Beregningen for over- og underskud Ændring af taksterne i løbet af et regnskabsår Procedure for administrering af opsigelsesvarsel Opsigelsesperiode Betaling Beskrivelse af forskellige opsigelsesprocedurer

3 1. Indledning Kommunerne har myndighedsansvaret og ansvaret for finansieringen på social- og specialundervisningsområdet. Kommunerne har derved ansvaret for, at der er det nødvendige antal tilbud til stede, enten i form af kommunens egne tilbud eller ved køb af pladser i private tilbud, regionale tilbud eller tilbud i andre kommuner. Regionerne har forsyningspligt overfor kommunerne på en række fastlagte områder. Regionsrådets forpligtelse fastlægges i rammeaftalen. Tilbud med regionalt leverandøransvar, som er overtaget af beliggenhedskommunen, indgår i rammeaftalen. De regionale omkostninger på social- og specialundervisningsområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som regionen og VISO har indgået kontrakt om. Styringsaftalen skal indeholde specificerede takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil, samt takster for specialrådgivningsydelser. Denne aftale fastsætter principper for omkostningsberegninger og betalingsmodeller på socialog specialundervisningsområdet, som er omfattet af rammeaftalen. Der er enighed om, at alle udbydere på aftaleområdet anvender det samme regelsæt for omkostningsberegninger og betalingsmodeller. Det er herudover aftalt med kommunerne, at taksterne for en række andre fortrinsvis kommunalt drevne tilbud også kan indgå i den oversigt over takster m.v., der udgør styringsaftalens bilag 1. Det fremgår af bilaget, hvilke tilbud der er omfattet af rammeaftalen og hvilke tilbud, der derudover indgår i bilaget. Kommunerne og Region Midtjylland har besluttet, at specialiserede sociale tilbud hvor mere end 5 % af pladserne anvendes af andre kommuner end driftsherren er en del af rammeaftalen. De enkelte tilbud der er omfattet af rammeaftalen kan ses i bilag 1. Driftsherrerne opfordres til, at lade takstberegningsprincipperne være gældende for alle tilbud. De 5 % er oprindelig opgjort pr 1. maj For at opnå stabilitet i hvilke tilbud der det ene år er med og det andet år ikke er med, skal de 5 % ikke opgøres hvert år, men blot ses som en generel retningslinje. De tilbud der i 2015 er med i rammeaftalen, er som udgangspunkt også med i Ændringer foretages hvis den enkelte driftsherre afgør at der er sket væsentlige ændringer i forhold til 5 % grænsen, både hvad angår tilbud uden for og inden for rammeaftalen. Takster indberettes til sekretariat for rammeaftaler på Ved indberetning og opgørelse af takster samt over/underskud skal Excelmodel stillet til rådighed af sekretariat for rammeaftaler benyttes, se 3

4 2. Lovgrundlag Denne aftale om omkostningsberegninger og betalingsmodeller omfatter de love og tilbud der er nævnt i udviklingsstrategiens tabel Efter serviceloven er udgangspunktet for den kommunale finansiering, takstbetaling for den enkelte plads. Ud over standardtaksten skal der kunne differentieres i forhold til specielle behov. Taksterne beregnes på basis af omkostningsprincippet. Lovgrundlaget for takstberegningerne er: Bekendtgørelse nr af 9. oktober 2014 om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde. Bekendtgørelse nr af 19. december 2013 om Tilbudsportalen. Bekendtgørelse nr. 9 af 12. januar 2015 om beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven. Budget- og regnskabssystem for henholdsvis regioner og kommuner. I bekendtgørelse nr. 9 af 12. januar 2015 om beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven anføres, at driftsherren skal fastsætte takster for ydelser efter en i 1 oplistet række bestemmelser i serviceloven. Taksten for disse ydelser skal beregnes på baggrund af de samlede langsigtede gennemsnitsindtægter og gennemsnitsomkostninger, som der er ved levering af ydelsen eller drift af tilbuddet. Taksten omfatter således de direkte og indirekte driftsomkostninger, herunder bygnings- og lokaleomkostninger, forrentning af kapital og udviklingsomkostninger, akutpladser, tommepladser, almindelig indtægter og beboernes betaling for ydelser, der afregnes med tilbuddet. Udgifter til tilsyn indgår i tilbuddenes direkte driftsomkostninger, enten via betaling til Socialtilsyn Midt / Nord eller i form af driftsherrens egne omkostninger til tilsyn, som medregnes i tilbuddets budget. Herudover er det i Region Midtjylland også aftalt at omkostninger til dokumentation af kvalitet indgår i taksten. KL og Amtsrådsforeningen har i oktober 2005 udsendt en fælles vejledning om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet, se Kommunerne i Region Midtjylland og Region Midtjylland er enige om at denne vejledning danner grundlag for nærværende aftale. 1 Det præciseres desuden at tilbud efter folkeskolelovens 20 stk. 2, ikke er omfattet af rammeaftalen. 4

5 3. Elementerne ved beregning af omkostninger, der indgår i taksterne Taksterne for de sociale tilbud og tilbud om specialundervisning beregnes ud fra det omkostningsbaserede budgetsystem. Udgangspunktet for det omkostningsbaserede budgetsystem er, at der foretages en periodisering af omkostningerne til det forventede forbrugstidspunkt, således at taksterne afspejler de samlede langsigtede gennemsnitsindtægter og gennemsnitsomkostninger, der er forbundet med drift af tilbuddet. Dette betyder blandt andet, at der indregnes afskrivning og forrentning af foretagne investeringer i taksterne. Region Midtjylland og den enkelte kommune i Region Midtjylland vedtager en regnskabspraksis for social- og specialundervisningsområdet. Den vedtagne regnskabspraksis lægges til grund for den enkelte driftsherres takstberegning. I det følgende beskrives elementerne ved beregning af omkostninger, der indgår i taksterne. Det beskrives, hvilke forudsætninger, der er lagt til grund for takstberegningen for 2016, samt hvilke forudsætninger, der skal tilpasses regionens henholdsvis den enkelte kommunes regnskabspraksis. 3.1 Hovedskitse til en takstberegningsmodel Oversigten nedenfor viser de enkelte elementer, der indgår ved beregningen af omkostninger, der indgår i beregningerne for taksterne. Navn på tilbud/institution (afgrænset som en selvstændig budgetenhed) A. Tilbuddets nettobudget Hele driftsbudgettet inklusive huslejeudgifter ved lejemål fordeles på takstgrupper. Herunder også udgifter til tilsyn. B. Tillæg for evt. centrale driftsrammer Alle fælles centrale driftsrammer, der vedrører driften på flere tilbud/institutioner, som udmøntes løbende (f.eks. lønpuljer, puljer til vedligeholdelse). C. Tillæg for kapitalomkostninger Afskrivning og forrentning af grunde, bygninger og inventar, som forventes registreret i balancen ved driftsårets start. D. Tillæg for udgifter til tjenestemandspensionepension, der optjenes i driftsåret. Forventede hensættelser til tjenestemands- E. Tillæg for de administrative fællesudgifter Direkte og indirekte administrative udgifter, der afholdes på Region Midtjyllands hovedkonto 2 og 4 - og for kommunerne hovedkonto 6 (inkl. udviklingsudgifter og udgifter til dokumentation), indregnes som en fast procent af summen af A + B + C + D. Samlet nettoomkostning Summen af ovenstående fordeles på takstgrupper for det enkelte tilbud. Regulering af over- eller underskud i de foregående års takster Eventuelle over- eller underskud i et drifts år på mere end 5 % indregnes i taksterne 2 år efter. I forbindelse med de årlige rammeaftaler indgås aftale om: Fastsættelse af tillægget for punkt E. Tillæg for kapitalomkostninger for den enkelte driftsherre. Det vejledende niveau for afskrivningsperioden fastsættes til 30 år for bygninger, mens der er kortere afskrivnings- 5

6 perioder for driftsmidler og inventar. Forrentningen er fastsat til diskontoen % - point. Hensættelsen til tjenestemandspension er fastsat til 30 %. De ovenstående procentsatser findes i styringsaftalens kapitel 4.3. I det følgende beskrives de enkelte elementer i modellen. 3.2 Tilbuddets nettobudget Direkte henførbare udgifter og indtægter defineres som de udgifter og indtægter, der er budgetteret på det enkelte tilbud. I budgettet indgår følgende omkostningstyper: Lønudgifter: bruttoløn med fradrag for refusion vedr. sygdom, barsel og lignende (inklusive udgifter til vikarbureau eller lignende). Udvikling: uddannelse af personale, køb af eksterne serviceydelser. Udgifter til anskaffelser, varekøb, almindelig vedligehold, kontorhold mv. Husleje, hvis der er tale om lejemål samt udgifter til el, vand og vedligeholdelse. Indtægter: beboerbetaling for servicepakker og salg af ydelser, der vedrører beboeraktiviteter. (Vedrørende tab på egenbetaling se nedenfor) Visse udgifter til befordring. (Se nedenfor) Udgifter til tilsyn efter lov om Socialtilsyn. I det omfang et tilbuds omkostninger er fælles med andre adskilte tilbud foretages en konkret fordeling. Den skønnede fordeling skal være tilgængelig. Der kan f.eks. være tale om flere tilbud, der har fælles ledelse. Her foretages en skønsmæssig fordeling mellem tilbuddene. Tillægsydelser indgår ikke i tilbuddets budget, idet der er tale om tillægsydelser, der aftales konkret med de kommuner, der bestiller det samlede tilbud. Tillægsydelser kan f.eks. være ledsagerordning, ekstra pædagogisk støtte, rådgivningsydelser, jf. afsnit Prisfastsættelse af tillægsydelser m.v. Egenbetaling for ophold efter Servicelovens 107, 108, 109 og 110. Opkrævningen af beboerens egenbetaling for kost og logi på forsorgstilbud ( 110), kvindekrisecentre ( 109) og midlertidige boformer ( 107) forudsætter i henhold til lovgivningen, at den kommune, der har myndighedsansvaret i forhold til serviceloven, træffer afgørelse om, hvorvidt borgeren har mulighed for - og pligt til - at betale for den fulde udgift. For længerevarende botilbud ( 108) er der faste kriterier for fastsættelse af den del af borgerens egenbetaling, som vedrører boligen (logi). Følgende er aftalt i den midtjyske region: 1. Driftsherren fastsætter den betaling, der er gældende for ophold i botilbuddet. Betalingen gælder kost og logi, herunder el og varme samt evt. andre ydelser som f.eks. vask. Betalingen kan fastsættes som et samlet beløb pr. døgn, eller under hensyn til de ydelser, der modtages, så borgeren evt. kan fravælge måltider eller andre ydelser. 2. Når en borger optages på et forsorgstilbud eller et kvindekrisecenter, retter botilbuddet henvendelse til den kommune, der har myndighedsansvar i forhold til Serviceloven. Myndighedskommunen vurderer borgerens mulighed for at betale den fastsatte opholdsbetaling. Ved optagelse i midlertidige boformer efter 107 foretager myndighedskommunen denne vurdering i forbindelse med visitationen til tilbuddet. I vurderingen indgår dels 2 Der anvendes diskontoen gældende 1. maj i året forud for budgettet. 6

7 om borgeren har et indtægtsgrundlag, der er tilstrækkeligt til at borgeren har et rimeligt rådighedsbeløb, samt om borgeren evt. bevarer egen bolig under opholdet. Myndighedskommunen træffer på baggrund af denne vurdering afgørelse om egenbetalingens størrelse for den pågældende borger. For længerevarende ophold efter 108 fastsættes boligbetalingen efter beregningsmetoden i BEK nr af 12/12/2006, Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108. Det vil sige, at beregningen foretages udgangspunkt i boligens omkostninger og borgerens indkomst. Der forudsættes den fornødne dialog med myndighedskommunen, blandt andet i forhold til borgerens indkomstoplysninger til brug i forbindelse med beregning af boligbetalingen samt udstedelse af boligdokument vedr. 108-tilbud jævnfør BEK nr. 715 af 19/06/2013 Bekendtgørelse om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven (lejerrettighedsbekendtgørelsen). Ifølge lejerrettighedsbekendtgørelsen skal boligdokumentet vedr. 108-tilbud udstedes af kommunen. I praksis foretages dette i samarbejde med botilbuddet. 3. Herefter er det botilbuddet, der opkræver egenbetalingen hos borgeren. 4. For botilbuddet kan der opstå manglende indtægter fra beboernes egenbetalinger, hvis det viser sig, at en eller flere beboere får nedsat egenbetalingen jævnfør ovenfor. Der indgås i disse tilfælde aftale mellem botilbuddet og myndighedskommunen, om at kommunen betaler differencen til botilbuddet. 5. Hvis borgeren ikke betaler den fastlagte egenbetaling, søger botilbuddet i første omgang at få en aftale med beboeren om betaling af det skyldige beløb. Hvis dette ikke lykkes, eller borgeren misligholder aftalen, kan botilbuddet rette henvendelse til den kommune, der har myndighedsansvaret i forhold til Serviceloven. Myndighedskommunen betaler på borgerens vegne, og opkræver herefter beløbet hos borgeren. Dermed bliver opkrævningen i sidste ende myndighedens ansvar, idet det er myndighedskommunen, der har de fornødne retsmidler til at foretage indkrævning evt. ved at modregne i kontanthjælp eller pension. Arbejdsgangen vedrørende egenbetaling er skitseret i nedenstående figur. Disse regler gælder kun for obligatoriske ydelser. Tab på valgfrie ydelser, herunder ydelser leveret af tredje part dækkes ikke af betalingskommunen. 7

8 Vedrørende befordring Takstgruppen har forespurgt Velfærdsministeriet, om en række befordringsudgifter kan indregnes som en del af taksten for tilbuddet. Ministeriet tilkendegiver, at der ikke er fastsat detaljerede regler for, hvorvidt befordring kan indregnes som en del af takstgrundlaget i et socialt tilbud, men vurderer at befordringen ved dagtilbud ikke kan indgå som en del af taksterne. Desuden er det Velfærdsministeriets vurdering, at befordring ikke kan betragtes som en integreret del af tilbud efter servicelovens 103 og 104, idet befordring er rettet mod den enkelte visiterede borger. Befordring til børn, unge og voksne i dagtilbud skal ikke indregnes som en del af taksten. Befordring for specialbørnehaver under Serviceloven 32, er undtaget herfra, da befordringen her kan være en del af taksten. 8

9 Omkostninger til tilsyn Udgifter vedr. Socialtilsyn Midt skal konteres på tilbuddet eller en central pulje, som indgår i budgettet og dermed i taksterne. For Silkeborg Kommunes vedkommende og for visse af Region Midtjyllands tilbud er det udgifter til Socialtilsyn Nord. For tilbud, hvor driftsherren selv fører tilsyn, skal omkostningerne ved tilsynet også indregnes i taksterne. Beregningerne baseres på en opgørelse over personaleforbrug ved løsning af opgaven, tillagt omkostninger ved kørsel, kurser og lignende. Herudover beregnes en standard for omkostninger til husleje, IT mv. 3.3 Særlige puljer vedrørende tilbuddenes driftsudgifter/driftsindtægter Det kan være hensigtsmæssigt, at visse direkte henførbare udgifter og indtægter styres i fælles puljer, som i budgetåret kan udmøntes til de enkelte tilbud. Der kan f.eks. være tale om: Pulje til vikarbudget i forbindelse med sygdom, barsel mv. Pulje til kurser, kompetenceudvikling og lignende. Puljer til vedligehold. Indtægter fra satspuljer. Opbygning af puljer til fælles formål kan give en mere hensigtsmæssig ressourceudnyttelse enten på grund af størrelsen af det enkelte tilbud eller på grund af et ujævnt udgiftsbehov fra år til år. Fælles puljer fordeles mellem tilbuddene efter bruttobudgetandele. Regionen må i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og regnskabsvejledning ikke overføre over- eller underskud fra en overordnet målgruppe til en anden målgruppe. Derfor skal puljer til direkte henførbare udgifter og indtægter styres inden for de enkelte opgaveområder. I denne aftale sondres mellem følgende 7 overordnede målgrupper: Specialundervisning/kommunikation, Sociale tilbud til børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt sikrede institutioner, Sociale tilbud til voksne med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt personer med særlige sociale problemer. Sociale tilbud til personer med sindslidelse. Forsorgshjem Kvindekrisecentre Misbrugere 3.4 Kapitalomkostninger Hvis driftsherren ejer bygninger og grund indgår de årlige omkostninger ikke i nettobudgettet. Der er tale om afskrivning og forrentning af kapitalapparatet (aktiverne). Afskrivning og forrentning af aktiverne indregnes altid fuldt ud, og uafhængig af finansieringsformen, som kan være internt kasselån, intern opsparing eller optagelse af almindelig lån. For kommunerne kan aktiverne endvidere være finansieret via skattebetaling. Aktiverne udgør typisk værdien af grunde og bygninger, samt visse driftsmidler og inventar. Inventar og driftsmidler forudsættes enten afholdt indenfor driftsbudgettets ramme eller af særligt afsatte puljebeløb til inventar og driftsmidler. Afskrivningen foretages lineært over afskrivningsperioden. Der foretages ikke afskrivning på grunde, der således i beregningsteknisk henseende er at betragte som afdragsfrie lån. Det er den enkelte kommunalbestyrelse og regionsrådet, der skal fastsætte principperne for anvendt regnskabspraksis med hensyn til: 9

10 Fastsættelse af afskrivningsperioder for aktiverne, Fastsættelse af restlevetid for modtagne aktiver, Retningslinjer for værdiansættelsen ved større om- og tilbygninger, renoveringsarbejder mv., herunder muligheden for at revurdere kapitalværdien. Forrentning af aktiverne beregnes ud fra markedsrenten, defineret som diskontoen plus 1 % pr. 1. maj i året forud for takståret. Den gældende procentsats for driftsåret findes i styringsaftalens kapitel 4.3. Forrentningen indregnes med forrentningsprocenten af anlæggets bogførte værdi ved årets begyndelse. Ved takstberegningen vil foregående års regnskabsmæssige værdi i praksis blive lagt til grund (1. januar 2015 for takstberegningen for 2016). Forrentningen indregnes direkte i takstberegningen for det tilbud, forrentningen vedrører. Forrentningen tilgår den myndighed (Region eller kommune) der står som ejer af de anlæg, der indgår i forrentningen uanset om forrentningen modsvares af betalte renteudgifter. Region Midtjyllands omkostninger til forrentning af anlæg under udførelse medtages i takstberegningen. 3.5 Tillæg for tjenestemandspensioner Der benyttes en hensættelsesprocent til tjenestemandspension på 30,0 %, som er gældende for alle driftsherrer. Omkostninger til dækning af tjenestemandspensioner skal finansieres via takstopkrævninger på de enkelte tilbud. Dog skal tjenestemænd, der tidligere har haft ansættelse i Staten (reglementsansatte), ikke indgå i takstberegningen, idet pensionen til disse udredes af Staten. Der foretages ingen efterregulering for til- og afgang af tjenestemænd i løbet af året. 3.6 Tillæg for administrative fællesudgifter (indirekte udgifter) De administrative udgifter og indtægter defineres som udgifter, der er budgetteret på konto 6 for det kommunale budget og regnskab og fælles administrative konti på konto 2 og konto 4 for regionerne. Der er tale om udgifter og indtægter, som typisk ikke henføres og bogføres direkte på det enkelte tilbud. Der er dog ikke nogen fast defineret grænse mellem udgifter og indtægter, der afholdes på administrative konti og driftskonti. I de særlige tilfælde, hvor et tilbud har udgifter til opgaver, der sædvanligvis er henført til administration foretages en forholdsmæssig korrektion af procentsatsen. Der kan f.eks. være tale om tilbud, der har egen lønadministration, bogholderi eller lignende. Derimod skal øvrige direkte og indirekte administrative omkostninger indregnes i taksten. Det kan f.eks. være udgifter til administrativ ledelse, planlægning og budgetlægning, økonomistyring, regnskabsudarbejdelse, løn- og personaleadministration, IT-administration og fælles IT systemer (f.eks. økonomisystem, lønsystem mv.), politiske organer mv. Tillæg for administrative nettoudgifter indregnes som en fast procent af summen af tilbuddets nettodriftsbudget, andel af centrale fælles puljer vedrørende flere tilbuds drift, kapitalomkostninger og udgifter til opsparet tjenestemandspension. 10

11 I de administrative fælles udgifter indgår også udviklingsomkostninger og tillæg for dokumentation. Tillæg for udviklingsomkostninger defineres som udviklingsomkostninger, der ikke er direkte henført til det enkelte tilbud og tillæg for dokumentation defineres som udgifter til dokumentation af kvalitet m.m. herunder bruger- og pårørendeundersøgelser Tillæg for administrative fællesudgifter i Regionen I henhold til lov om regionernes finansiering og Økonomi- og indenrigsministeriets bekendtgørelser skal regionen fordele de administrative udgifter og indtægter på regionens tre opgaveområder: Sundhedsområdet, social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling. Der udarbejdes fordelingsnøgler for generelle og indirekte administrative fællesudgifter for regionen. Den udarbejdede fordelingsnøgle godkendes i Regionsrådet og er genstand for løbende revision. I forbindelse med udarbejdelse af regnskabet for regionerne skal de faktiske administrative omkostninger fordeles efter den aftalte fordelingsnøgle på opgaveområder Tillæg for administrative fællesudgifter i kommunen Kommunerne fordeler sædvanligvis ikke administrative (hovedkonto 6) fællesudgifter ved kommunens ledelse, ejendomsomkostninger IT m.v. til driftsområderne. De samlede fællesudgifter kan derfor ikke umiddelbart udledes af kommunernes bogføring på samme måde som i Regionen. Den enkelte kommune kan vælge at anvende den aftalte overhead jf. styringsaftalen kapitel 4.3, eller en der er mindre end denne. Kommunerne modtager bloktilskud til dækning af særlige administrative opgaver. Opgaverne omfatter blandt andet: Bearbejdning af kommunernes årlige redegørelser, udarbejdelse af forslag til rammeaftaler samt opfølgning herpå, Koordinerende opgaver i forhold til de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, Udgifterne til disse særlige administrative opgaver skal ikke medtages i beregningen af takster. 11

12 4. Betalingsmodeller Betalingsmodeller angiver de konkrete måder, hvor der afregnes for konkrete ydelser på et tilbud. Der opereres med følgende betalingsmodeller: Traditionel takstbetaling. Afregning for tillægsydelser. Abonnements- eller kontraktbetaling. Det er en forudsætning for betalinger mellem to myndigheder (eller fra myndighed til Region Midtjylland), at der indgås en skriftlig betalingsaftale, som indeholder en stillingstagen til standardtakster og tillægsydelser. 4.1 Traditionel takstbetaling Den traditionelle takstbetaling udgør en standardtakst for et tilbud opgjort enten som en døgntakst eller dagstakst. Belægningsprocenter bør fastsættes ud fra ønsket om, at driftsherren skal have kraftig incitament til at tilpasse kapaciteten ved faldende efterspørgsel. Det er imidlertid også vigtigt, at også efterspørgeren indgår i dialog med driftsherren, hvis der planlægges en større omlægning af efterspørgslen. Belægningsprocenten aftales årligt ved udarbejdelse af rammeaftalerne. Der kan således aftales forskellige belægningsprocenter for de enkelte områder. De aftalte belægningsprocenter for driftsåret fremgår af styringsaftalens kapitel 4.3. Belægningsprocenterne omfatter ikke forsorgshjem og krisecentre, jf. nedenstående afsnit 4.2. Abonnementsbetaling: Tilbud/ydelser hvor der kræves en fast kapacitet, men hvor efterspørgslen i sagens natur kan svinge en del, kan der aftales en abonnementsbetaling, jf. afsnit 4.3. Standardtaksten beregnes som: Tilbuddets samlede nettoomkostninger/(den forudsatte belægningsprocent for tilbuddet * normerede pladser)/366. Eksempel: tilbuddet har samlede nettoomkostninger på 95 mio. kr., 100 normerede døgnpladser og en forudsat belægningsprocent på 98. Taksten kan beregnes til 95 mio. kr. /(0,98*100) / 366 = kr. pr. døgn. Hvis en borger ikke udnytter et tilbud fuldt ud, eller har behov for ekstra støtte, kan der aftales en procentvis indskrivning. Hvis en borger f.eks. udnytter et dagtilbud 3 ud af 5 åbningsdage, kan indskrivningen aftales til 60 % af den fulde takst. Differentieret indskrivningsprocent bør dog kun anvendes i helt særlige tilfælde. 4.2 Særlige problemstillinger omkring forsorgshjem og krisecentre Forsorgshjem og krisecentre har boformer, der skal kunne modtage brugerne akut. I henhold til serviceloven har forstanderen ret til at optage personer i boformerne, og brugerne har ret til at henvende sig af egen drift. Der skal reelt være pladser til rådighed, når brugere henvender sig akut. 12

13 Herudover er der tekniske problemer omkring fastsættelse af belægningsprocenten, idet det ikke er alle brugere der har et cpr-nummer eller ønsker at oplyse dette. Endvidere er det ikke alle brugere, der har en handlekommune (f.eks. udlændinge). Derfor fastsættes belægningsprocenten som gennemsnittet af belægningsprocenten for det enkelte tilbud to og tre år forud for beregningsåret. Ved takstberegningen for 2016 er det således gennemsnittet for belægningsprocenten for 2013 og Det er dog aftalt, at denne ikke kan overstige 100 %. Erfaringsmæssigt er det meget få brugere, der ikke ønsker at oplyse cpr-nummer til brug for administrationen og afregningen med betalingskommunen. Hvis en bruger ønsker at forblive anonym, kan der fremsendes en anonym regning til betalingskommunen under forudsætning af, at revisionen påtegner regnskabet. 4.3 Særlige problemstillinger omkring ambulante ydelser og rådgivningsydelser på kommunikationsområdet, misbrugsområdet og rådgivningsydelser Der er mulighed for at køber og sælger kan indgå abonnementsaftaler på en række særlige områder. Formålet er at sikre en rationel økonomisk drift og samtidig fastholde et ønske om at fastholde en bestemt kapacitet og fagligt beredskab af hensyn til den enkelte kommunes forsyningssikkerhed. For specialrådgivning, kommunikationsområdet, hjælpemidler samt ambulant behandling af misbrugere er der ikke samme mulighed for at opgøre budget og forbrug i antal pladser og fastsatte takster. Der er typisk tale om mange forskellige typer af ydelser, og hvor omfanget af indsatsen varierer betydeligt fra sag til sag. Betalingen kan her tilrettelægges hensigtsmæssigt i abonnementsordninger. 11 i bekendtgørelsen om beregning af takster mm. giver lovhjemmel til at oprette en abonnementsordning. Med rammeaftalen er det derfor aftalt, at ydelserne på nogle områder afregnes, som abonnementsordninger, hvor timeprisen typisk er lavere end hvis den samme ydelse leveres som enkeltydelser. Formålet er, at fastholde en rimelig kapacitet, der skal være med til at sikre et højt fagligt niveau og en rationel drift under hensyntagen til den enkelte kommunes forsyningssikkerhed og økonomi. Abonnementsaftaler indgås skriftligt mellem udbyder (Region Midtjylland eller en kommune) og den enkelte kommune. Abonnementsaftalerne indgås normalt for et år af gangen. Der kan evt. indgås aftaler om en kortere periode under forudsætning af, at den indgåede aftale ikke påvirker pris og tilbud for øvrige kommuner. Indgåelse af abonnementsaftaler følger tidsplanen for rammeaftalen. Det betyder, at abonnementsaftaler for det kommende år indgås inden medio oktober. Aftaler for 2016, hvor der ikke er ændringer i timerammerne i forhold til den indgåede aftale for 2015 kan forlænges inden udgangen af Hvis kommunerne ønsker at indgå aftaler udenfor den tidsplan, der er fastlagt for rammeaftalen indgås den konkrete abonnementsaftale, så den er udgiftsneutral for øvrige kommuner. I tilfælde af, at kommunerne under et i 2016 køber væsentligt mindre i abonnement end i 2015 kan det efterfølgende blive nødvendigt at foretage en justering af timepriserne. Afslutningsvis bemærkes, at jf i Bekendtgørelsen om beregning af takster m.m. fremgår, at der ikke kan indgås aftaler om abonnementsordninger med tilbud efter 109 og 110 i lov om social service. 13

14 4.3.1 Kommunikations- og hjælpemiddelområdet Herning Kommune Herning Kommune driver Center for Kommunikation, som er en specialundervisnings- og rådgivningsinstitution på kommunikationsområdet med fem fag afdelinger og et sekretariat. Fagafdelingerne er: Taleafdelingen, Høreafdelingen, Synsafdelingen, Handicapteknologiafdelingen og Hjerneskaderådgivningen. Ud over undervisningsopgaver varetages udrednings- og vejledningsopgaver i forhold til både kommunikationsundervisning og -hjælpemidler. Center for Kommunikation i Herning tilbyder abonnementsordning, hvor der købes en vis kapacitet, der efterfølgende er trækningsret på i løbet af aftaleperioden. Herudover sælger Center for Kommunikation i Herning enkeltydelser efter enten et ydelseskatalog med over 200 faste ydelser (jf. bilag 1), eller efter timeafregning, hvor opgaven defineres i samarbejde med bestilleren. Tilknyttet Center for Kommunikation er endvidere en projektmedarbejder, som arbejder med kognitive hjælpemidler. Herning Kommune tilbyder desuden specialrådgivning til andre kommuner på blandt andet bil, hjælpemiddel og boligområdet. Århus Kommune Århus Kommune driver Center for Syn og Hjælpemidler i Århus, som er en specialundervisnings- og rådgivningsinstitution indenfor syn, hjælpemidler, kommunikation, boligindretning og mobilitet. Center for Syn og Hjælpemidler, Århus (CSH), tilbyder abonnementsaftaler til alle interesserede kommuner. Den enkelte abonnementskommune kan efter aftale med CSH frit vælge mellem ydelserne og hvis kommunen har et mindre forbrug i abonnementet, vil CSH være behjælpelig med at afsætte timer til de kommuner, der kunne have interesse heri. Center for Syn og Hjælpemidler er VISO-leverandør indenfor syn-, hjælpemidler og mobilitet. Region Midtjylland Region Midtjylland driver Institut for Kommunikation og Handicap. Ydelserne i disse tilbud afregnes i form af abonnement. Udover de ydelser der indgår i det årlige abonnement, kan kommunen altid tilkøbe supplerende ydelser, hvis det viser sig, at kommunens behov er større end det antal timer abonnementet indeholder, eller hvis kommunen ønsker at købe andre ydelser end dem, som er indeholdt i abonnementet. Tilkøb af ydelser udover abonnement eller udelukkende som enkeltydelser sker til en højere timepris. Indgåelse af abonnement for det kommende år foregår i en dialog med kommunerne om, hvilket niveau abonnementet skal indgås på, og hvad abonnementet konkret skal indeholde. Indgår kommunen en aftale, der svarer til det forbrugsniveau, der har været i det indeværende år tilpasset til en evt. ændring i befolkningssammensætningen, vil evt. ydelser, der bliver behov for at købe udover abonnementet blive afregnet til abonnementspris. 14

15 I forbindelse med en evt. aftale mellem kommunerne og Region Midtjylland om levering af tilbud på kommunikationsområdet er det aftalt med kommunerne hvilke ydelser, der kræver visitation hos kommunen, og hvilke der ikke kræver visitation. Såfremt der ikke kræves visitation, betyder det, at borgeren selv frit kan henvende sig til en institution og modtage ydelsen Specialrådgivning Region Midtjylland og kommuner udbyder i overensstemmelse med rammeaftalen specialiserede rådgivningsydelser til kommunerne. Målgruppen for specialrådgivningen er børn og unge med betydelig og varig nedsat funktionsevne. I forhold til denne målgruppe tilbydes undersøgelse, rådgivning og behandling. En anden målgruppe for specialrådgivningen er børn og unge med svære psykiske problemer/psykologiske lidelser herunder børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb, børn og unge med angst og tvang, børn og unge i svære udviklingskriser og børn og unge med personlighedsforstyrrelser. Ydelserne i ovennævnte tilbud afregnes som abonnement. Hver kommune kan indenfor abonnementet aftale med leverandøren, hvilke ydelser de ønsker at modtage. Kommunerne kan frit vælge mellem ydelserne indenfor ydelseskataloget. Udover de ydelser der indgår i det årlige abonnement, kan kommunen altid tilkøbe supplerende ydelser, hvis det viser sig at kommunens behov er større end det antal timer abonnementet indeholder, eller hvis kommunen ønsker at købe andre ydelser end dem, som er indeholdt i abonnementet. Tilkøb af ydelser udover abonnement eller udelukkende som enkeltydelser sker til en højere timepris. Indgåelse af abonnement for det kommende år foregår i en dialog med kommunerne om, hvilket niveau abonnementet skal indgås på, og hvad abonnementet konkret skal indeholde. Indgår kommunen en aftale, der svarer til det forbrugsniveau, der har været i det indeværende år tilpasset til en evt. ændring i befolkningssammensætningen, vil evt. ydelser, der bliver behov for at købe udover abonnementet blive afregnet til abonnementspris Misbrugsbehandling Ydelserne til behandling af stofmisbrugere består typisk af ambulant behandling, dagbehandling eller døgnbehandling. Afregning af dag- og døgnbehandling er typisk tilrettelagt, som et antal dage eller døgn, hvor brugeren behandles, som afregnes til en fast takst. Det volder ikke større problemer at fastholde denne afregningsform. Derimod er der visse vanskeligheder med tilrettelæggelsen af afregningen for ambulante ydelser. Ressourceforbruget for den enkelte ydelse kan variere betydeligt. Der er forskellig praksis for beregningen af takster og afregningen heraf. I nogle tilbud er der fastsat en takst pr. ambulant behandling, mens der i andre tilbud er mange forskellige takster. Førstnævnte metode er enkel og lettere at sammenligne, men sikrer ikke sammenhængen mellem ressourceforbruget og betalingen. Den anden metode virker modsat. De to metoder kan have hver sin fordel, men det vanskeliggør sammenligneligheden mellem tilbud, og det gør det vanskeligt for betalingskommuner, at skønne over forbruget. 4.4 Prisfastsættelse af tillægsydelser m.v. 15

16 Taksterne beregnes normalt som et gennemsnit for den ydelsespakke, der gælder for takstgruppen. Denne standardtakst kan imidlertid i helt særlige tilfælde erstattes af individuelt beregnede takster. Dette kan ske i form af tillægstakser, procentregulering af standardtaksten eller som helt individuelt beregnede projekttakster. Takstgruppen følger udviklingen i anvendelse af tillægsydelser. Tillægstakster: Tilbuddenes basisydelser vil typisk dække brugerens behov, men der kan være brug for at tilrettelægge en mere individuel og differentieret indsats. Hvis der således er tale om ledsagerordning, ekstra pædagogisk støtte, ekstra fysioterapi eller ergoterapi eller eventuelt særlige rådgivningsydelser, som ikke er en del af ydelsespakken i takstgruppen, kan der opkræves en tillægstakst. Opkrævning af tillægstakst forudsætter, at udgifterne til den pågældende ledsagerordning, ekstra pædagogisk støtte, ekstra fysioterapi eller ergoterapi ikke er indeholdt i tilbuddenes almindelige budget, men kun kan leveres ved anskaffelse af ekstra personale mv. Der beregnes faste timetakster for disse tillægsydelser, som baseres på de direkte omkostninger samt andele af de indirekte omkostninger. Endvidere fastsættes timetaksten ud fra forudsætninger om Bruger Tids Procent (BTP-tiden). Omfanget af indsatsen aftales individuelt mellem driftsherren og handlekommunen. Rådgivningsydelser vil i mindre omfang indgå i den almindelige takst i forbindelse med ind- og udskrivning. Der foretages særskilt omkostningsberegning for rådgivningsydelser af mere generel karakter. Rådgivningsydelser kan afregnes efter timetakster. Imidlertid kan det være hensigtsmæssig, at omkostningerne til rådgivningsydelser afregnes som en kontraktsum eller abonnementsydelse. Der kan f.eks. være tale om kontraktydelser til VISO eller abonnementsydelser som småbørnsrådgivningen. Der anvendes tilsvarende beregningsmodel for fastsættelse af takster i kommunale bofællesskaber, der ikke er omfattet af rammeaftalen. Det er aftalt, at der skal udvises tilbageholdenhed med tillægsydelser. Der er udarbejdet et notat - Vejledende priser på tillægsydelser indeholdt i Rammeaftale med vejledende priser for tillægsydelser. Notatet kan findes på Sekretariat for rammeaftalers hjemmeside under takster 2016; I den årlige opgørelse af om der er over- eller underskud på taksterne skal indtægterne fra tillægstakster oplyses særskilt. Procentvis regulering af standardtaksten: I stedet for at afregne de aftalte ekstraydelser som tillægstakst, kan det aftales at der anvendes en procentvis regulering af standardtaksten. Det skal imidlertid understreges, at der alene er tale om en anden afregningsform. Ligesom for tillægsydelser er det en forudsætning, at den ekstra betaling udover standardtaksten dækker nogle konkrete aftalte ekstraydelser, som ikke er en del af ydelsespakken i takstgruppen. I beregningen af, hvilken procentregulering, der anvendes skal man være opmærksom på, at driftsherrens omkostninger til bygningsdrift, administration, udvikling osv. allerede er dækket af standardtaksten. Derfor er hele taktindtægten udover de 100 % til dækning af de direkte driftsomkostninger i tillægsydelserne. I den årlige opgørelse af om der er over- eller underskud på taksterne, skal det oplyses særskilt i hvor stort omfang, der er anvendt procentvis regulering af taksten. 16

17 Projekttakster: I enkelte tilfælde sammensættes helt individuelle tilbud, som er skræddersyet efter den enkelte borgers særlige behov. I nogle tilfælde kan det være tilbud, der oprettes uden særlig tilknytning til et eksisterende tilbud (sommerhusløsninger), mens det i andre tilfælde kan være projektpladser indenfor de fysiske rammer af et eksisterende tilbud. En projekttakst beregnes ud fra de direkte udgifter i den aftalte ydelsespakke. I takstberegningen indregnes der ikke bidrag til udvikling, administration, tilsyn mv., idet disse omkostninger må forudsættes allerede at være dækket af takstbidrag på de øvrige takster. Derimod kan der i visse tilfælde være brug for at medtage bidrag til tjenestemandspension og til afskrivning og forrentning af bygninger, hvis disse ikke allerede er finansieret af de øvrige takstindtægter. Den årlige opgørelse af om der er over- eller underskud på taksterne skal også indeholde oplysninger om takstindtægter og omkostninger fra projekttakster. 17

18 5. Regulering for over- eller underskud 5.1 Regler for regulering af over- og underskud Reglerne der er beskrevet her følger den nye bekendtgørelse (BEK nr. 9 af 12. januar 2015), og er gældende for over- og underskud der er oparbejdet i 2015 og fremadrettet. For opgørelse af over- og underskud for 2014 henvises til Styringsaftalen for Efter bekendtgørelse nr. 9 af 12. januar 2015, skal kommunale og regionale driftsherrer, indregne den del af et over- eller underskud der overstiger +/- 5 % i taksterne senest 2 år efter. Den del af overskuddet- eller underskuddet, som forfalder til indregning i taksterne, udlignes på tværs af ydelserne inden for tilbuddet, hvor tilbuddet defineres således: Når et tilbud består af flere afdelinger, er det afgørende for vurderingen af, om der er tale om ét tilbud, at tilbuddet og dets afdelinger har karakter af at være en organisatorisk og økonomisk enhed. Det er dog en forudsætning for, at der kan være tale om ét tilbud med flere afdelinger, at der er et vist samarbejde afdelingerne imellem om at levere samme form for ydelser til forskellige målgrupper eller forskellige ydelser til samme målgruppe samt, at afdelingerne har fælles ledelse, fælles økonomi og evt. fælles personale. Er der tale om små tilbud må der dog gerne udlignes på tværs af tilbud der levere samme ydelse. 3 Tilbud der er omfattet af rammeaftalen må aldrig udlignes med tilbud der er uden for rammeaftalen. Det er takståret, som er afgørende for om et tilbud er udenfor eller inden for rammeaftalen. Eksempelvis, hvis et tilbud i 2014 var uden for rammeaftalen og i 2016 inden for rammeaftalen, så skal det udlignes med tilbud der i 2016 er inden for rammeaftalen, når over/underskuddet for 2014 opgøres. Over- og underskud der er udlignet skal håndteres som over- og underskud der er under 5% jf. nedenstående. Det vil sige at der ikke sker en overførsel til næste års resultatopgørelse, og således vil over- og underskud opgøres på baggrund af årets takstindtægter, sammenholdt med årets nettodriftsomkostninger for drift af tilbuddet. I tilfælde hvor det ikke er muligt, at udligne overskud og underskud, som ligger ud over 5 %, skal der foretages en efterregulering af taksterne 2 år efter. Efterreguleringen slår således igennem for de personer, som måtte være indskrevet i tilbuddet 2 år efter forekomsten af selve over- eller underskuddet. Et overskud på op til 5 % må hensættes til brug indenfor 5 år. Hensættelser kan bruges til at dække underskud, effektivisere, kvalitetsudvikle eller lignende indenfor driftsherrens samlede drift af ydelser og tilbud omfattet af rammeaftalen. Et underskud på op til 5 % kan ikke indregnes i taksten, men skal f.eks. dækkes via effektivisering eller tidligere henlagt overskud indenfor driftsherrens samlede drift af ydelser og tilbud omfattet af rammeaftalen. 3 Små tilbud defineres jf. DASSOS møde den 18. august

19 Der er desuden aftalt en undtagelsesbestemmelse til disse regler vedrørende regulering af over- og underskud, således en driftsherre kan beslutte at et tilbud må lettes for nogle konkrete udgifter, hvor et tilbud er kommet i en uholdbar situation med stærkt vigende belægning og risiko for en nedadgående spiral. Disse konkrete udgifter kan eksempelvis være dækning af omkostninger til omstilling af tilbuddet, tomgang herved, udgifter til medarbejder i opsigelsesperioden osv., hvorved tilbuddet undgår en økonomisk ubalance til indregning i taksten. Dette kan finansieres via hensatte overskud (under 5 %). Anvendelse af undtagelsesbestemmelsen kræver godkendelse i Forretningsudvalget. Disse regler vedrørende over- og underskud gælder ikke for pladser der er objektivt finansierede. 5.2 Beregningen for over- og underskud Beregningen af over- og underskud skal foretages i takstfilen for hvert afsluttet regnskabsår. Med henblik på at sikre, at en eventuel efterregulering foretages, efter de samme principper for alle driftsherrer i den midtjyske region, er der fastsat nedenstående regler for beregningen af efterreguleringen. Følgende indtægts- og omkostningstyper indgår i beregningen af efterreguleringen: Indtægter fra regnskab Omkostninger fra regnskab Takstindtægter (takst x belægning). Løn. Indtægter fra salg af tillægsydelser. Øvrige udgifter. Indtægter på det enkelte tilbud fra Udgifter til tilsyn. centrale puljer. Husleje. Beboerbetaling, m.v. Afskrivninger og beregnet forrentning Salg af produkter. af aktiver. Udgifter fra det enkelte tilbud til centrale puljer. Beregnet tjenestemandspension. Maksimalt 6,1 % i overhead af ovenstående. Tilbuddets indtægter og udgifter til centrale puljer, vil i løbet af året udligne hinanden, da puljerne finansieres over taksten og således fordeles på tilbuddene. Derfor er det i over- og underskudsberegningen, ikke nødvendigt at specificere, hvor meget hvert tilbud har fået i indtægter fra puljerne, men driftsherren kan vælge at gøre det. 19

20 6. Ændring af taksterne i løbet af et regnskabsår For at sikre budgetsikkerhed må taksterne som hovedregel ikke ændres i løbet af regnskabsåret. Taksterne kan undtagelsesvist ændres i indeværende regnskabsår, i følgende situationer: 1. Lovændringer 2. Ændringer for at overholde Rammeaftalen 3. Påtegnelse i forbindelse med revisionsgodkendelse af takster 4. Afgørelser fra Ministeriet eller Ankestyrelsen 5. Ny-oprettelse eller omlægning af tilbud 6. Overdragelse af tilbud til anden driftsherre 7. Ændringer på grund af regnefejl eller forglemmelser på mere end 50% 8. Ændringer godkendt af DASSOS Ovenstående oplistning over hvornår driftsherren kan ændre taksterne i indeværende regnskabsår er udtømmende. Dette betyder f.eks. at der ikke kan ske takstændringer ved ændring i personalefordelingen mellem tjenestemænd og overenskomstansatte, tillægsbevillinger, tilbuddets pladsnormering, budgetomplaceringer eller tilsvarende forandringer, medmindre ændringen er godkendt af DASSOS, jf. pkt. 8. I tilfælde hvor taksten ikke kan ændres vil det i stedet komme til udtryk i over-/underskuddet for tilbuddet, jf. styringsaftalens afsnit 4.3. Driftsherren opfordres altid til at orientere DASSOS så tidligt som muligt, om væsentlige ændringer af takster. De enkelte punkter er uddybet nedenfor. Ad 1. Lovændringer Driftsherren kan ændre taksten i indeværende regnskabsår, såfremt der er lovændringer, der medfører ændringer i det forventede udgiftsniveau for tilbuddet. Dette kan f.eks. være et tilbud der overgår fra SEL 108 til SEL 85 i ABL 105, eller folkeskolereformen, der medfører udgiftsændringer på specialskole/sfo området. Dette gælder også lovændringer vedtaget før årets begyndelse. Ad 2. Ændringer for at overholde Rammeaftalen Driftsherren kan ændre taksten, såfremt det er nødvendigt for, at kunne overholde Rammeaftalen. Dette kan f.eks. være for at overholde den vedtagne takstudvikling. Ad 3. Påtegnelse i forbindelse med revisionsgodkendelse af takster I tilfælde hvor revisionen skal påtegne regnskabet, og hvor revisionen ikke kan godkende taksterne som er udmeldt ved årets start, kan driftsherren ændre taksterne. Ad 4. Afgørelser fra Ministeriet eller Ankestyrelsen I tilfælde hvor Ministeriet eller Ankestyrelsen, træffer afgørelse i en konkret sag, som nødvendiggør en korrektion af taksten, eller en korrektion af forudsætningerne for takstberegningen, foretager driftsherren den nødvendige korrektion. Ad 5. Ny-oprettelse eller omlægning af tilbud Ved oprettelsen af nye tilbud, eller omlægning af tilbud til en anden brugertype/målgruppe, meddeler driftsherren snarest muligt taksten. Ad 6. Overdragelse af tilbud til anden driftsherre Ved overdragelse af et tilbud til en anden driftsherre, meddeler den nye driftsherre snarest muligt de nye takster. F.eks. kan ændringer i afskrivninger udløse sådanne takstændringer. 20

21 Ad 7. Ændringer på grund af regnefejl eller forglemmelser på mere end 50% Takstændringer på grund af fejl, kan kun ske hvis ændringen (i stigende eller faldende retning) udgør mindst 50% af den oprindelige takst, og hvis ændringen samtidig er på minimum 200 kr. F.eks. kan en indberettet takst på kr. kun ændres, hvis den korrekte takst skulle have været under 500 kr. eller over kr. Ad 8. Ændringer godkendt af DASSOS DASSOS har bemyndigelsen til at godkende de takstændringer, som DASSOS finder hensigtsmæssige. Dette kan f.eks. være ændringer i pris- og lønskøn fra KL, ændringer i tilbuddets pladsnormering og ændringer i tilbuddets budget. 21

22 7. Procedure for administrering af opsigelsesvarsel Baggrund I forbindelse med vedtagelse af rammeaftalen for 2010 blev det besluttet at ændre i forudsætningerne for beregningen af taksterne på det sociale område. Taksterne skal fra 2010 og fremadrettet beregnes ud fra en belægningsprocent for børn og unge området på 98 % (tidligere 95 %) og for voksen området på 100% (tidligere 98%). Forudsætningerne gælder alle dag- og døgntakster. Som konsekvens af denne ændring blev det besluttet, at der i stedet opereres med et opsigelsesvarsel på løbende måned plus en måned, såfremt pladsen ikke besættes til anden side. For at sikre, at alle kommunale og regionale tilbud i Region Midtjylland på det sociale område administrerer opsigelsesvarslet ens, udarbejdes der en fælles vejledning for administrering af opsigelses varslet. Dette notat er derfor ikke udtømmende. Det er en forudsætning for at opkræve betaling for den tomme plads, at pladsen ikke er solgt til anden side. Der er en fælles forståelse imellem kommunerne og regionen om at være tilbageholdende med opkrævning af betaling i opsigelses perioden, hvis der er tvivl om, hvorvidt der kan blive tale om dobbelt finansiering af pladsen. Reglerne om opkrævning for løbende måned plus en måned gælder for døgntilbud, hvor det er uproblematisk at konstatere at der er ledig plads. Reglerne gælder også for dagtilbud, selvom der her kan være vanskeligt at afgøre hvilken plads, der er ledig. Overordnet er udgangspunktet, at der ikke opkræves i opsigelses perioden, hvis der ikke fortsat er en udgift. 7.1 Opsigelsesperiode Der er en række situationer, hvor der kan være tvivl, og hvor der derfor ikke bør opkræves betaling. Akutte indskrivninger På afdelinger med akutte indskrivninger er der allerede i beregningen af taksten taget højde for en uregelmæssig belægning. Der er dermed allerede i taksten indregnet en finansiering af visse ledige perioder. Derfor kan der ikke opkræves betaling for løbende måned plus en måned, men derimod kan der fortsat udskrives med dags varsel. Forsorgstilbud og kvindekrisecentre I forsorgstilbud og kvindekrisecentre er taksten beregnet ud fra den belægning, som har været realiseret i de to forgående år. Der er således allerede taget højde for, at belægningen kan variere. Der er dermed allerede i taksten indregnet en finansiering af visse ledige perioder. Derfor kan der ikke opkræves betaling for opsigelsesperioden. Sikrede institutioner Der er ingen opsigelsesperiode på de sikrede institutioner, hvis pågældende er indskrevet på en objektiv plads. Det samme bil gælde, hvis pågældende også modtager et skoletilbud i forbindelse med indskrivningen på den objektive plads. Hvis pågældende er indskrevet på en af de åbne afdelinger eller på en social plads på de sikrede afdelinger, vil der være en opsigelses periode på løbende måned + en måned på både døgnpladsen og et evt. skole- eller beskæftigelsestilbud. Rettidig opsigelse Ved rettidig opsigelse forstås, at kommunen har opsagt en plads til fraflytning inden for opsigelsesperioden, som er løbende måned plus en måned. Dette gælder også for projektpladser. 22

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland.

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland. Styringsaftale 2014 Bilag 2 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland.

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland. Styringsaftale 2015 Bilag 2 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland.

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland. Styringsaftale 2013 Bilag 2 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland. Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Rammeaftale 2012 Bilag 3. Anvendelse af abonnementsordninger som betalingsmodel mellem myndigheder på social- og specialundervisningsområdet

Rammeaftale 2012 Bilag 3. Anvendelse af abonnementsordninger som betalingsmodel mellem myndigheder på social- og specialundervisningsområdet Rammeaftale 2012 Bilag 3 Anvendelse af abonnementsordninger som betalingsmodel mellem myndigheder på social- og specialundervisningsområdet 1. Indledning På en række opgaveområder som specialrådgivning,

Læs mere

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland.

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland. Rammeaftale 2012 Bilag 2 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland. Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland.

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland. Styringsaftale 2015 Bilag 2 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland.

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland. Styringsaftale 2017 Bilag 2 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Bilag 2 Rammeaftale 2011

Bilag 2 Rammeaftale 2011 Bilag 2 Rammeaftale 2011 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i region Midtjylland og Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Bilag 2 Rammeaftale 2010

Bilag 2 Rammeaftale 2010 Bilag 2 Rammeaftale 2010 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i region Midtjylland og Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Udkast til Styringsaftale 2015

Udkast til Styringsaftale 2015 Til kommunerne i den midtjyske region og Region Midtjylland Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 www.socialportalen.viborg.dk Udkast til Styringsaftale 2015 Dato: 4. juli 2014 Sagsbehandler:

Læs mere

Bilag 2 Rammeaftale 2011

Bilag 2 Rammeaftale 2011 Bilag 2 Rammeaftale 2011 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i region Midtjylland og Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Bilag til Styringsaftalen

Bilag til Styringsaftalen Bilag til Styringsaftalen 2019-2020 Indhold Kapitel 1. Indledning... 3 Kapitel 2. Lovgrundlag... 4 Kapitel 3. Kommunale overtagelser af regionale tilbud... 5 3.1 Procedure for kommunale overtagelser...

Læs mere

Bilag til Styringsaftalen 2018

Bilag til Styringsaftalen 2018 Bilag til Styringsaftalen 2018 Indhold Kapitel 1. Indledning... 3 Kapitel 2. Lovgrundlag... 4 Kapitel 3. Kommunale overtagelser af regionale tilbud... 6 3.1 Procedure for kommunale overtagelser... 6 Kapitel

Læs mere

2) Omkostninger ved ophold for udenlandske statsborgere, hvis der ikke kan findes en dansk hjemkommune.

2) Omkostninger ved ophold for udenlandske statsborgere, hvis der ikke kan findes en dansk hjemkommune. BEK nr 1674 af 16/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2017 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Børne- og Socialmin., j.nr. 2016-6182 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Aftale om omkostningsberegning. og betalingsmodeller. på social- og specialundervisningsområdet. mellem. kommunerne i Region Sjælland

Aftale om omkostningsberegning. og betalingsmodeller. på social- og specialundervisningsområdet. mellem. kommunerne i Region Sjælland Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland 2010 Gældende for takstberegningen i budget 2011 - 2

Læs mere

Aftale om omkostningsberegning. og betalingsmodeller. på social- og specialundervisningsområdet. mellem. kommunerne i region midtjylland

Aftale om omkostningsberegning. og betalingsmodeller. på social- og specialundervisningsområdet. mellem. kommunerne i region midtjylland Kommunerne i Region Midtjylland Region Midtjylland Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i region midtjylland og Region Midtjylland

Læs mere

Aftale om omkostningsberegning. og betalingsmodeller. på social- og specialundervisningsområdet. mellem. kommunerne i Region Sjælland

Aftale om omkostningsberegning. og betalingsmodeller. på social- og specialundervisningsområdet. mellem. kommunerne i Region Sjælland Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland 2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Overordnede

Læs mere

BEK nr 1017 af 19/08/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2017 Senere ændringer til forskriften 1. 2.

BEK nr 1017 af 19/08/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2017 Senere ændringer til forskriften 1. 2. BEK nr 1017 af 19/08/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2017 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Børne- og Socialmin., j.nr. 2017-3623 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Bilag 9: Takstberegning

Bilag 9: Takstberegning Bilag 9: Takstberegning Taksterne for 2012 skal være indberettet senest 1. november 2011. Indberetningen skal foretages i en database, som stilles til rådighed af det fælleskommunale socialsekretariat.

Læs mere

Takstberegning RAMMEAFTALE MSB Aarhus Kommune

Takstberegning RAMMEAFTALE MSB Aarhus Kommune Takstberegning RAMMEAFTALE 2014 Sammenhæng 2010 2011 2012 2013 Takst Takst Resultat Takst Resultat Takst Resultat Resultat Hvad siger loven? Bek. 683, 2. Taksten skal fastsættes for det enkelte tilbud

Læs mere

Takstmodel i hovedstadsregionen for social- og specialundervisningsområdet September 2010

Takstmodel i hovedstadsregionen for social- og specialundervisningsområdet September 2010 Takstmodel i hovedstadsregionen for social- og specialundervisningsområdet September 2010 Indledning KKR Hovedstaden har besluttet at anvende fælles principper for takstberegningen i hovedstadsregionen

Læs mere

Resultatopgørelse +/- 5 % RAMMEAFTALE 2008

Resultatopgørelse +/- 5 % RAMMEAFTALE 2008 Resultatopgørelse +/- 5 % RAMMEAFTALE 2008 Hvad er meningen? Beregning af over-/underskud på taksten Eventuelle over-/underskud skal indregnes i taksten 2 år efter (dvs. i 2010-taksten) I rammeaftalen

Læs mere

Takstberegning RAMMEAFTALE MSB Aarhus Kommune

Takstberegning RAMMEAFTALE MSB Aarhus Kommune Takstberegning RAMMEAFTALE 2013 Sammenhæng 2010 2011 2012 2013 Takst Takst Resultat Takst Resultat Takst Resultat Resultat Hvad siger loven? Bek. 683, 2. Taksten skal fastsættes for det enkelte tilbud

Læs mere

Bilag 1: Forslag til rammeaftaletekst om udviklingsområder samt styring og økonomi 2-8

Bilag 1: Forslag til rammeaftaletekst om udviklingsområder samt styring og økonomi 2-8 Forretningsudvalget 4.4.18 Bilagsmateriale Sekretariat for Rammeaftaler Midtjylland Prinsens Allé 5 8800 Viborg www.rammeaftaler.viborg.dk Side Bilag 1: Forslag til rammeaftaletekst om udviklingsområder

Læs mere

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Skabelon Indhold Forord 3 Vision for Rammeaftale 2018 4

Læs mere

Rammeaftale 2014. Styringsaftale. Styringsaftale. De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland

Rammeaftale 2014. Styringsaftale. Styringsaftale. De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland Rammeaftale 2014 Styringsaftale Styringsaftale De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland Rammeaftale 2014 Styringsaftale 2014 De 19 kommuner i den midtjyske region og Region Midtjylland Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde I medfør af 6, stk. 4, og 108, stk. 5 og 6, i lov nr. 573 af 24. juni 2005 om social service og 185 b, stk. 5,

Læs mere

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX Socialtilsyn de økonomiske ramme r Version 1.0 Udgivet den XXX Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Regulering af kommunernes bloktilskud... 3 Kun nye, forpligtende opgaver kompenseres... 4 Fordeling af

Læs mere

Aftale om omkostningsberegning. og betalingsmodeller. på social- og kommunikationsområdet. (Takstaftale) mellem. kommunerne i Region Sjælland

Aftale om omkostningsberegning. og betalingsmodeller. på social- og kommunikationsområdet. (Takstaftale) mellem. kommunerne i Region Sjælland 0 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet (Takstaftale) mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland 2013 Gældende for takstberegningen i budget

Læs mere

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet (Takstaftale) mellem kommunerne i Region Sjælland

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet (Takstaftale) mellem kommunerne i Region Sjælland Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet (Takstaftale) mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland 2016 Gældende for takstberegningen i budget

Læs mere

Takstmodel i hovedstadsregionen for social- og specialundervisningsområdet Oktober 2008

Takstmodel i hovedstadsregionen for social- og specialundervisningsområdet Oktober 2008 Takstmodel i hovedstadsregionen for social- og specialundervisningsområdet Oktober 2008 Indledning Den 13. juli 2008 besluttede KKR Hovedstaden en del nye principper for takstberegning i hovedstadsregionen

Læs mere

Regionernes aktiviteter på socialog specialundervisningsområdet i 2009

Regionernes aktiviteter på socialog specialundervisningsområdet i 2009 Regionernes aktiviteter på socialog specialundervisningsområdet i December Indholdsfortegnelse Indledning. 3 Kapitel 1. De samlede aktiviteter.. 4 1.1 Kapaciteten.. 4 1.2 Driftsomkostninger.. 4 1.3 Anlægsomkostninger..

Læs mere

Håndtering af borgernes egenbetaling på botilbud efter SEL 107 og 108 samt ABL 105. Informationsmøde den 11. oktober 2017

Håndtering af borgernes egenbetaling på botilbud efter SEL 107 og 108 samt ABL 105. Informationsmøde den 11. oktober 2017 Håndtering af borgernes egenbetaling på botilbud efter SEL 107 og 108 samt ABL 105 Informationsmøde den 11. oktober 2017 DAGSORDEN 1. Baggrund 2. Egenbetaling og fastsættelse heraf 3. To modeller til opkrævning

Læs mere

Styringsaftale 2012 for kommunerne i region Hovedstaden

Styringsaftale 2012 for kommunerne i region Hovedstaden Styringsaftale 2012 for kommunerne i region Hovedstaden Rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningen Udkast til godkendelse i kommunalbestyrelserne, september 2011 Anbefalet

Læs mere

Styringsaftale KKR. 1. januar

Styringsaftale KKR. 1. januar KKR NORDJYLLAND 1. januar Styringsaftale 2015 Styringsaftalen er en del af den samlede rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Rammeaftalen omfatter de nordjyske kommuner

Læs mere

Bilag 1. Vejledning til regneark til takstberegning

Bilag 1. Vejledning til regneark til takstberegning Bilag 1. Vejledning til regneark til takstberegning 11. maj 2007 Dette bilag fortæller, hvordan regnearkene er opbygget og hvilke forhold, der skal tages hensyn til. Der er 2 regneark til takstberegning.

Læs mere

Bemærkninger til budget 2017 politikområde Handicappede - 09

Bemærkninger til budget 2017 politikområde Handicappede - 09 Bemærkninger til budget 2017 politikområde Handicappede - 09 Politikområdet dækker over tilbud til borger med fysiske og psykisk handicaps, socialt udsatte og stofmisbrugere. Området dækker over borgere

Læs mere

Rammeaftale 2018 KKR. Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale 2018 KKR. Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2018 Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Udviklingsstrategi 2018 Styringsaftale 2018 Indhold

Læs mere

Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer 2014...

Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer 2014... Styringsaftale 2014 Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer 2014... 3 Håndtering af lukning af tilbud eller selvstændige

Læs mere

Rammeaftale 2017 KKR. Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale 2017 KKR. Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2017 Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Styringsaftale 2017 Udviklingsstrategi 2017 Indhold

Læs mere

Indstilling. Rammeaftale 2009 for det sociale område. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen

Indstilling. Rammeaftale 2009 for det sociale område. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 17. september 2008 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling, Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1. Resume Med kommunalreformen,

Læs mere

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Januar 2018

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Januar 2018 Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i 2018 Januar 2018 Indledning Danske Regioner har frem til 2014 hvert år udgivet en opgørelse over regionernes aktiviteter på social- og

Læs mere

Indberetning af de kommunale redegørelser til Rammeaftale 2010 på det sociale område og på specialundervisningsområdet

Indberetning af de kommunale redegørelser til Rammeaftale 2010 på det sociale område og på specialundervisningsområdet 1 Indberetning af de kommunale redegørelser til Rammeaftale 2010 på det sociale område og på specialundervisningsområdet Indhold Oversigt over de oplysninger, som skal foreligge inden 1. maj 2009 1. Nye

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Rammeaftale 2013. Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale 2013. Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Rammeaftale 2013 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2013 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

Læs mere

Kontraktskabelon vedrørende kommuners køb og salg af pladser på tilbud indenfor rammeaftalen

Kontraktskabelon vedrørende kommuners køb og salg af pladser på tilbud indenfor rammeaftalen 8. februar 2008 Kontraktskabelon vedrørende kommuners køb og salg af pladser på tilbud indenfor rammeaftalen Baggrunden for udarbejdelsen af denne kontraktskabelon er, at de regionale rammeaftaler 1 og

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution Solgaven, Skovbakken 126, 3520 Farum. Solgaven

Læs mere

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Marts 2013

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Marts 2013 0 4 0 0 0 0 00 00 8 0000 490 0 00 0 3 0 Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i 2013 Marts 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. De samlede aktiviteter på socialområdet...

Læs mere

Aftale om omkostningsberegning. og betalingsmodeller. på social- og kommunikationsområdet. (Takstaftale) mellem. kommunerne i Region Sjælland

Aftale om omkostningsberegning. og betalingsmodeller. på social- og kommunikationsområdet. (Takstaftale) mellem. kommunerne i Region Sjælland Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet (Takstaftale) mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland 2015 Gældende for takstberegningen i budget

Læs mere

Hovedkonto 2 Social og specialundervisning

Hovedkonto 2 Social og specialundervisning Budget- og regnskabssystem for regioner 4.2 - side 1 Dato: Juli 2009 Ikrafttrædelsesår: Budget 2009 Hovedkonto 2 Social og specialundervisning Denne hovedkonto omfatter omkostninger og indtægter i forbindelse

Læs mere

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel April 2017 Indhold Resumé... 3 1. Indledning... 5 2. Samlet kapacitet og belægning

Læs mere

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Styringsaftalen anviser de almindelige principper for beregning af takster for hovedydelser. I nedenstående beskrives de aftalte principperne for takstfastsættelse

Læs mere

Analyse af prisudviklingen for tilbud og ydelser i rammeaftalen for 2014

Analyse af prisudviklingen for tilbud og ydelser i rammeaftalen for 2014 Analyse af prisudviklingen for tilbud og ydelser i rammeaftalen for 1. Baggrund De nordjyske kommuner og Region Nordjylland indgår hvert år en økonomisk styringsaftale som del af rammeaftalen for det specialiserede

Læs mere

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i April 2014

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i April 2014 0 4 0 0 8 4 0 0 0 49 3 00 02 0 Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i 2014 April 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kapitel 1. De samlede aktiviteter på socialområdet...

Læs mere

Rammeaftale Styringsaftale De 19 kommuner i den midtjyske region og Region Midtjylland

Rammeaftale Styringsaftale De 19 kommuner i den midtjyske region og Region Midtjylland Rammeaftale 2013 Styringsaftale 2013 De 19 kommuner i den midtjyske region og Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kapitel 1. Indledning... 3 Kapitel 2. Tilbud omfattet af styringsaftalen...

Læs mere

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Januar 2019

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Januar 2019 Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i 2019 Januar 2019 Indledning Danske Regioner udgiver hvert år en opgørelse over regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet.

Læs mere

Notat vedrørende principper for takstberegning. for Socialtilsynet

Notat vedrørende principper for takstberegning. for Socialtilsynet Side 1 Notat vedrørende principper for takstberegning for Socialtilsynet Indhold Notat vedrørende principper for takstberegning for Socialtilsynet... 1 Indhold... 1 1. Indledning og formål... 2 2. Baggrund

Læs mere

Administrationen Specialsektoren. Jurist Susanne Kortegård Direkte: februar 2014.

Administrationen Specialsektoren. Jurist Susanne Kortegård Direkte: februar 2014. Svar vedrørende høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning Indledning Det fremsendte

Læs mere

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.4 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 RÅDGIVNING (35) 5.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner På denne funktion registreres udgifter

Læs mere

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Maj 2017

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Maj 2017 Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i 2017 Maj 2017 Indledning Danske Regioner har frem til 2014 hvert år udgivet en opgørelse over regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet.

Læs mere

Budgetoplæg 2007. 1. Behandling Forberedelsesudvalget. Social- og specialundervisning

Budgetoplæg 2007. 1. Behandling Forberedelsesudvalget. Social- og specialundervisning Budgetoplæg 2007 1. Behandling Forberedelsesudvalget Social- og specialundervisning 4. august 2006 Social- og specialundervisningsområdet består af institutioner med lands- og landelsdækkende funktioner,

Læs mere

Bilag til takstprincipper 2014. Vejledning til regneark til takstberegning

Bilag til takstprincipper 2014. Vejledning til regneark til takstberegning Bilag til takstprincipper 2014 Vejledning til regneark til takstberegning Juni 2013 1 Indledning Indberetningen af takster og andre ydelsesoplysninger til Styringsaftale 2014 foregår direkte via det elektroniske

Læs mere

Indstilling. Århus Kommune. Rammeaftale 2007 for det sociale område. Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen

Indstilling. Århus Kommune. Rammeaftale 2007 for det sociale område. Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 27. september 2006 Århus Kommune 1. Resume Med kommunalreformen tegnes en ny offentlig sektor med nye aktører og en

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 110

Kvalitetsstandard Botilbud 110 Kvalitetsstandard Botilbud 110 Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 110: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller

Læs mere

Favrskov kommune. Underskud. Overskud Udlignet Mellem +/- 5% Udligning for Driftsherre. Udligning for Driftsherre. Udligning iht.

Favrskov kommune. Underskud. Overskud Udlignet Mellem +/- 5% Udligning for Driftsherre. Udligning for Driftsherre. Udligning iht. Bilag 1 3 Favrskov kommune 25 2 15 1 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 Hedensted kommune Herning Kommune 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 4 35 3 25 2 15 1 5 Holstebro kommune 16 14 12 1 8 6 4 2 Horsens kommune 3 Ikast-Brande

Læs mere

Bemærkninger til budget 2019 Politikområde Handicappede - 09

Bemærkninger til budget 2019 Politikområde Handicappede - 09 Bemærkninger til budget 2019 Politikområde Handicappede - 09 Politikområdet dækker over tilbud til borger med fysiske og psykisk handicaps, socialt udsatte og stofmisbrugere. Området dækker over borgere

Læs mere

Oversigt over styringsaftaler for social- og specialundervisningsområdet 2015 Temaer: Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

Oversigt over styringsaftaler for social- og specialundervisningsområdet 2015 Temaer: Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Oversigt over styringsaftaler for social- og specialundervisningsområdet 2015 Temaer: Tilbud omfattet af styringsaftalen Aftale om udvikling i takster I styringsaftalen indgår alle de tilbud, som kommunerne

Læs mere

Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde m.v.

Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde m.v. Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet og rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen på specialundervisningsområdet I medfør af 47, stk. 6,

Læs mere

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Udkast Indhold Forord 3 Vision for Rammeaftale 2018 4 Sammenfatning

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Betalingskommune - Kontaktperson: [navn] [telefon] [e-mail] [Funktion] 4 Handlekommune Handlekommune er den samme som betalingskommune

Betalingskommune - Kontaktperson: [navn] [telefon] [e-mail] [Funktion] 4 Handlekommune Handlekommune er den samme som betalingskommune STANDARDKONTRAKT FOR KØB AF YDELSER PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BILAG TIL 2014 STYRINGSAFTALEN FOR REGION SJÆLAND OBS: Der gøres opmærksom på at der kan være uoverensstemmelse mellem boliglovgivningen,

Læs mere

3 Handlekommune Handlekommune er den samme som betalingskommune. Handlekommune (Myndighed): Kommunenavn: Forvaltning: Adresse: Postnr.: By: EAN-nr.

3 Handlekommune Handlekommune er den samme som betalingskommune. Handlekommune (Myndighed): Kommunenavn: Forvaltning: Adresse: Postnr.: By: EAN-nr. STANDARDKONTRAKT FOR KØB AF YDELSER PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE Kontrakten er først gældende, når begge parter har underskrevet. 1 Borgeren Cpr.nr: 2 Værgemål Værgemålets art: Adresse: Postnr.:

Læs mere

Styringsaftale. 1. januar

Styringsaftale. 1. januar 1. januar Styringsaftale 2014 Styringsaftalen for 2014 er udarbejdet af de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland. Styringsaftalen har til formål at lægge rammerne for kapacitets- og prisudvikling

Læs mere

Voksenhandicap Gentænkt - økonomistyring

Voksenhandicap Gentænkt - økonomistyring Bilag 2: Voksenhandicap Gentænkt - økonomistyring 21. november 2016 Resume I forbindelse med Voksenhandicap Gentænkt ønskes der også tilpasninger af principperne for økonomistyring på området. Det sker

Læs mere

Politikområde Handicappede - 09

Politikområde Handicappede - 09 Bemærkninger til budget 2018 Politikområde Handicappede - 09 Politikområdet dækker over tilbud til borger med fysiske og psykisk handicaps, socialt udsatte og stofmisbrugere. Området dækker over borgere

Læs mere

Vejledning til standardkontrakter vedr. sociale tilbud på det specialiserede børne- og ungeområde og voksenområde

Vejledning til standardkontrakter vedr. sociale tilbud på det specialiserede børne- og ungeområde og voksenområde Vejledning til standardkontrakter vedr. sociale tilbud på det specialiserede børne- og ungeområde og voksenområde Standardkontrakternes formål I styringsaftalen for 2014, indgået mellem kommunerne i region

Læs mere

Socialtilsyn de økonomiske ramme r

Socialtilsyn de økonomiske ramme r Socialtilsyn de økonomiske ramme r Version 1.0 Udgivet den 15. april 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Regulering af kommunernes bloktilskud... 3 Kun nye, forpligtende opgaver kompenseres... 4 Fordeling

Læs mere

1. Indledning. Efter servicelovens 186 kan en kommunalbestyrelse vælge at overtage regionale tilbud, der er beliggende I kommunen.

1. Indledning. Efter servicelovens 186 kan en kommunalbestyrelse vælge at overtage regionale tilbud, der er beliggende I kommunen. ! "#$ $ %&% (((% 1. Indledning Efter servicelovens 186 kan en kommunalbestyrelse vælge at overtage regionale tilbud, der er beliggende I kommunen. Dette notat beskriver overordnede principper for regulering

Læs mere

STANDARDKONTRAKT FOR KØB AF YDELSER PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BILAG TIL 2014 STYRINGSAFTALEN FOR REGION SJÆLAND

STANDARDKONTRAKT FOR KØB AF YDELSER PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BILAG TIL 2014 STYRINGSAFTALEN FOR REGION SJÆLAND STANDARDKONTRAKT FOR KØB AF YDELSER PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE OBS: Der gøres opmærksom på at der kan være uoverensstemmelse mellem boliglovgivningen, serviceloven og evt. gældende rammeaftale

Læs mere

Indholdsfortegnelse...2. Forord...4. Kapitel 1. En sammenfatning af rammeaftalen...5

Indholdsfortegnelse...2. Forord...4. Kapitel 1. En sammenfatning af rammeaftalen...5 Rammeaftale 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...4 Kapitel 1. En sammenfatning af rammeaftalen...5 Kapitel 2. Baggrund for rammeaftalen...7 2.1 Samarbejdet om Rammeaftale 2009...8

Læs mere

Samlet lønbudget 2009, netto før ændring. Beregningsgrundlag udarbejde i samarbejde med Sten Dokkedahl den :

Samlet lønbudget 2009, netto før ændring. Beregningsgrundlag udarbejde i samarbejde med Sten Dokkedahl den : Samlet lønbudget 29, netto 22.6. før ændring Beregningsgrundlag udarbejde i samarbejde med Sten Dokkedahl den 23.2.9: PR.1.5.9: Fælles lønudgifter, incl. Øvrig ledelse Ledelse ud over forstander: Erik

Læs mere

Model for indregning af overskud eller underskud i taksterne

Model for indregning af overskud eller underskud i taksterne Bilag 4: Vejledende fortolkningsbidrag vedrørende regulering af takster Model for indregning af overskud eller underskud i taksterne Udgangspunktet for modellen er det samlede faktiske provenu i regnskabsåret,

Læs mere

Rammeaftale

Rammeaftale Rammeaftale 2019-2020 Rammeaftalen for det specialiserede socialområde ogspecialundervisningsområdet for de 22 syddanske kommuner og Region Syddanmark Syddanmark Indledning Kommunerne bærer ansvaret for

Læs mere

BILAG SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET TAKSTER I 2018

BILAG SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET TAKSTER I 2018 TAKSTER I Plejehjem obligatoriske ydelser Hjemmel: Lov om Social Service 192, BEK nr. 1324 af 16/12 2014 Huslejen fastsættes efter de budgetterede driftsudgifter tillagt 10% af den seneste ejendomsvurdering.

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Mavebælte til Aftale om drift af tilbud om fysio- og ergoterapeutisk bistand til børn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Mavebælte til Aftale om drift af tilbud om fysio- og ergoterapeutisk bistand til børn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Mavebælte til Aftale om drift af tilbud om fysio- og ergoterapeutisk bistand til børn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Udover de generelle punkter omtalt i baggrundsnotatet,

Læs mere

Notat vedrørende indberetning til Indenrigs- og Socialministeriet og Sundhedsministeriet på det specialiserede socialområde, 4.

Notat vedrørende indberetning til Indenrigs- og Socialministeriet og Sundhedsministeriet på det specialiserede socialområde, 4. Regnskab Notat Til: Udvalget for Voksne og Sundhed Sagsnr.: 2010/04167 Dato: 5. februar 2013 Sag: Sagsbehandler: Notat vedrørende indberetning til Indenrigs- og Socialministeriet og Sundhedsministeriet

Læs mere

Regnskab Regnskab 2016

Regnskab Regnskab 2016 Bemærkninger til regnskab Politikområde Handicappede Politikområdet dækker over tilbud til borger med fysiske og psykisk handicaps, socialt udsatte og stofmisbrugere. Området dækker over borgere i aldersgruppen

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. etablering og drift af MultifunC institution

Partnerskabsaftale vedr. etablering og drift af MultifunC institution BILAG 2 Partnerskabsaftale vedr. etablering og drift af MultifunC institution Psykiatri og Social, Region Midtjylland Dato: 16-01-2012 Sagsbehandler: Charlotte Jensen Tel. +45 7847 8045 Mail: Charlotte.Jensen2@ps.rm.dk

Læs mere

Halvårsregnskab 2012

Halvårsregnskab 2012 Halvårsregnskab 2012 August 2012 Indhold INDHOLD... 1 REGNSKABSFORKLARING 1. HALVÅR 2012... 1 INDLEDNING... 1 BAGGRUND FOR HALVÅRSREGNSKABET... 1 HALVÅRSREGNSKABET I HALSNÆS... 1 CENTRALE REGNSKABSBEGREBER...

Læs mere

1. Indledning... 1 2. Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 3. Fælles ambitioner og initiativer... 3 3.1 Ambitioner og initiativer 2015... 3 4.

1. Indledning... 1 2. Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 3. Fælles ambitioner og initiativer... 3 3.1 Ambitioner og initiativer 2015... 3 4. STYRINGSAFTALE 2015 1. Indledning... 1 2. Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 3. Fælles ambitioner og initiativer... 3 3.1 Ambitioner og initiativer 2015... 3 4. Håndtering af lukning af tilbud eller

Læs mere

Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte

Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte Udgifterne til kommunernes sociale indsatser til socialt udsatte efter serviceloven har de seneste år ligget på omkring ca. 6,8

Læs mere

Aftale mellem Region Sjælland /Ny Holbæk kommune og kommuner om ydelse af højt specialiseret rådgivning på hjælpemiddelområdet.

Aftale mellem Region Sjælland /Ny Holbæk kommune og kommuner om ydelse af højt specialiseret rådgivning på hjælpemiddelområdet. Aftale mellem Region Sjælland /Ny Holbæk kommune og kommuner om ydelse af højt specialiseret rådgivning på hjælpemiddelområdet. 1. Formål Ifølge Servicelovens 5 stk 2 skal Regionsrådet efter aftale med

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Rudersdal kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Rudersdal kommune Rudersdal kommune Side 1 af 13 sider. Rudersdal kommune Kontaktperson Tlf. nr. Mail.: Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens udarbejdelse af redegørelsen pr. 1. maj, jfr. Vejledningen om

Læs mere

Jeg noterer med tilfredshed, at beretningen konkluderer, at regionerne formår at holde området i økonomisk balance set over tid.

Jeg noterer med tilfredshed, at beretningen konkluderer, at regionerne formår at holde området i økonomisk balance set over tid. Statsrevisorernes sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 33 92 93 00 Fax. 33 93 25 18 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Dato: 31. marts 2014 Redegørelse

Læs mere

Bilag 3. Takstprincipper. i forbindelse med Rammeaftale 2009

Bilag 3. Takstprincipper. i forbindelse med Rammeaftale 2009 26. august 2008 Bilag 3 Takstprincipper i forbindelse med Rammeaftale 2009 på det sociale- og socialpsykiatriske område i Syddanmark Takstprincipperne er behandlet i kontaktudvalget den 28. april samt

Læs mere

Regnskab Regnskab 2017

Regnskab Regnskab 2017 Politikområdet dækker over tilbud til borgere med psykiske handicaps og sindslidelser. Da forskellige målgrupper har brug for forskellige tilbud, grupperer indsatsområderne sig forskellig. Gruppen til

Læs mere

Hjemmel: Lov om Social Service 192, BEK nr af 16/

Hjemmel: Lov om Social Service 192, BEK nr af 16/ Plejehjem obligatoriske ydelser Hjemmel: Lov om Social Service 192, BEK nr. 1324 af 16/12 2014 Huslejen fastsættes efter de budgetterede driftsudgifter tillagt 10% af den seneste ejendomsvurdering. Betalingen

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Godkendelse af Rammeaftale 2008 på social- og specialundervisningsområdet. til Regionsrådets møde den 26.

Bilag. Region Midtjylland. Godkendelse af Rammeaftale 2008 på social- og specialundervisningsområdet. til Regionsrådets møde den 26. Region Midtjylland Godkendelse af Rammeaftale 2008 på social- og specialundervisningsområdet Bilag til Regionsrådets møde den 26. september 2007 Punkt nr. 2 Rammeaftale 2008 De 19 kommuner i regionen og

Læs mere