Den 1 0 JUNI Vejledning om sagsanlæg:

Transkript

1 LANDSSKATTERETTEN Den 1 0 JUNI 1998 I/S Guldbæk Vandværk v/ Z J.nr.: Under henvisning til Deres klage over opgørelse af den afgiftspligtige mængde i relation til lov om afgift af ledningsført vand fremsendes vedlagt kopi af Landsskatterettens kendelse. Vejledning om sagsanlæg: Sagen kan indbringes for domstolene senest 3 måneder efter kendelsens afsigelse, jf. skattestyrelseslovens 31, stk. 3. Lovbestemmelser om klagefrister og sagsanlæg vedlægges. Sagen anlægges ved landsretten som 1. instans. Stævning indsendes til den landsret, hvor De har hjemting ved sagens anlæg, jf. skattestyrelseslovens 33. Stævning udtages mod Skatteministeriet, Slotsholmsgade 12, 1216 København K. Henrik Bonde Eriksen Fuldmægtig

2 K E N D E L S E AFSAGT AF L A N D S S K A T T E R E T T E N D en 10. juni I afgørelsen har deltaget: K. Lund-Andersen, Erik B. Smith, Leif Aamand. Klager: I/S Guldbæk Vandværk v/ Z Told- og Skatte- region: Aalborg Told- og Skattestyrelsen Klagen vedrører opgørelse af den afgiftspligtige mængde i relation til lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse nr. 675 af 13. juli 1994 (vandafgiftsloven). Told- og skatteregionen har ved afgørelse af 20. oktober 1997 fundet, at opgørelse af den afgiftspligtige mængde vand skal ske efter reglerne i 7, stk. 1 og 2, i vandafgiftsloven, og at der ikke er mulighed for at reducere den afgiftspligtige mængde med ekstra vandforbrug i forbindelse med udsivning af ledningsført vand. Det fremgår af sagen, at vandværket - I/S Guldbæk Vandværker er et mindre vandværk med 177 tilsluttede brugere. Ledningsnettet er meget vidtstrakt. Vandværket har ved opgørelse af 15. oktober 1997 opgjort et forventet merforbrug af oppumpet vand på baggrund af årets beregnede oppumpede mængde ifølge vandurets udvisende sammenholdt med tidligere års faktisk oppumpede mængde. Merforbruget skyldes et vandspild, som er opstået i forbindelse med 3-4 ledningsbrud i perioden fra den 9. juli 1997 til den 1. oktober 1997.

3 Vandværket har herefter fremsat følgende anmodning til toldog skatteregion Aalborg: "(udhævning) Vandværket kommer efter al sandsynlighed i året 1997 til at "mangle" = m3 at afregne som ledningsført vand. Tallet stemmer meget godt overens med det ovenfor beregnede tab på m3 ledningsført vand. Dersom vandværket ekstraordinært kan godskrives for et tab på m3 oppumpet vand i 1997, vil vor opgørelse til told & Skat ultimo 1997 kunne se således ud: Oppumpet vand ifølge måler m3 Forventet godskrivning m3 "oppumpet til afregning" m3 Ledningsført vand *0, m3 Vandværket har faktureret m3 Forslag: Der formuleres et brev til told & skat med anmodning om, at vandværket som følge af ekstraordinære ledningsbrud i 1997 godskrives for et tab af oppumpet vand på m3". Efterfølgende har I/S Guldbæk Vandværk kunnet opgøre den endelige og tabte vandmængde pr. 31. december 1997 til m3 á 4 kr., eller kr. Told- og Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse af 7. januar 1998 stadfæstet regionens afgørelse. Styrelsen har herved bemærket, at I/S Guldbæk Vandværk ved aflæsning af vanduret i vandværket har konstateret, at der er udpumpet en større mængde vand end normalt i perioden 9. juli - 1. oktober 1997, hvilket skyldes flere brud på vandledningen. Styrelsen har under henvisning til vandafgiftsloven fundet, at den afgiftspligtige mængde i en afgiftsperiode er de leverancer, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger i den pågældende periode, jf. lovens 7, stk. 1, og det følger videre af lovens 7, stk. 2, at den samlede afgiftspligtige mængde altid mindst er 90 % af den udpumpede mængde i et år, uanset et eventuelt vandtab. Sidstnævnte bestemmelse blev indsat i loven med det formål at tilskynde vandværkerne til at mindske udsivning som følge af utætte rør. Det har således ingen betydning for fastlæggelsen af den afgiftspligtige

4 mængde, om der kun er tilsluttet få forbrugere til vandværket, eller om værkets ledningsnet er særligt vidtstrakt. Styrelsen har hertil bemærket, at vandværket har mulighed for at fakturere afgiften af vandtabet til forbrugerne, og der er herved henvist til Vejledning om afgift af ledningsført vand, side 17. I relation til den af vandværket påberåbte afgørelse vedrørende Klarup Vandværk, har Styrelsen anført, at Momsnævnet i den sag lagde vægt på de ekstraordinære og uforudsete omstændigheder', hvor Klarup Vandværk som følge af udefra kommende begivenhed blev påført et betydeligt mervandforbrug til skyldning af ledningsnettet. Samtidig havde dette vandværk ikke selv nogen indflydelse på, hvor længe skyldningen skulle vare ved, og værket kunne dermed ikke styre vandforbrugets størrelse. Endelig har Styrelsen fundet, at der ikke i nærværende klagesag foreligger omstændigheder, der kan begrunde en eftergivelse af vandafgiften af den spildte mængde vand, jf. vandafgiftslovens 25. I/S Guldbæk Vandværk har over for Landsskatteretten principalt nedlagt påstand om, at vandværket ved opgørelsen af vandafgiften skal godskrives et beløb, der kan henføres til ekstraordinært udslip af vand. Til støtte herfor er det bl.a. gjort gældende, at ledningsafgiften skal betales af forbrugt vand, jf. lovens ordlyd. I nærværende sag er der imidlertid ikke tale om et sædvanligt forbrug, idet vandet grundet lækage siver ud fra rørsystemet. I tilknytning hertil bemærkes, at der ikke har været tale om brud på de private vandledninger fra stophane til forbruger. Der er henvist til Styrelsens journalnr. 99/ med oplysninger om en konkret sag for Strøby Egede Vandværk, hvor vandafgift blev eftergivet et vandværk under forudsætning af, at der ikke blev opkrævet vandafgift hos 2 forbrugere, samt Momsnævnets afgørelse af 7. oktober 1997 vedrørende I/S Klarup og Omegns Vandværk, TfS , hvor nævnet fandt, at der på baggrund af ekstraordinære og uforudsete omstændigheder ikke skulle betales afgift af det omhandlede forbrug

5 i det omfang, hvor vandmængden ikke kunne rummes inden for den afgiftsfri del af det udpumpede vand. Subsidiært er nedlagt påstand om eftergivelse af afgift vedrørende det ekstraordinære tab i Til støtte herfor er det bl.a. anført, at I/S Guldbæk Vandværk ikke som et privat firma skal tjene penge, hvorfor såvel bestytelse som formand arbejder ulønnet. Afgiften kan da heller ikke blot overvæltes på forbrugerne, men disse Iltå naturligvis i. sidste ende kollektivt betale, såfremt beløbet ikke eftergives. Landsskatteretten skal udtale: I henhold til vandafgiftsloven kan Landsskatteretten alene påkende klage over told- og skattemyndighedernes afgørelse vedrørende de i 22 a, stk. 1, nr. 1-5, opregnede spørgsmål, herunder bl.a. spørgsmål om afgiftspligt og om opgørelse af den afgiftspligtige mængde. Landsskatteretten har således ikke kompetence til at påkende afgørelser om eftergivelse af afgift efter lovens 25. Vedrørende spørgsmålet om afgiftspligt og opgørelse af den afgiftspligtige mængde skal Landsskatteretten herefter bemærke, at det af vandafgiftslovens 1 fremgår, at afgift betales til statskassen af ledningsført vand, der forbruges her i landet. Loven blev indført ved L 492 af 30. juni 1993, og af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. Folketingstidende 1992/93 Tillæg A, spalte 9805 ff, fremgår, at afgiftspligtigt forbrug omfatter: "Det foreslås at vandindvinderne/leverandørerne, dvs. vandværkerne m.v. der leverer vand til forbrug, skal svare afgift af den leverede vandmængde. (Udhævning)...

6 Da det er forbruget af vand, der foreslås afgiftsbelagt, forudsætter afgiften, i princippet vandmålere hos forbrugerne. Opsætning af vandmålere hos de forbrugere, der ikke i forvejen har en sådan monteret, vil i nogle tilfælde være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger. Med henblik på at undgå, at vandafgiften påfører forbrugerne m.v. uønskede omkostninger til opsætning af vandmålere, foreslås det, at den afgiftspligtige vandmængde er den vandmængde, der udskrives regninger på. " Af forarbejderne fremgår særligt følgende: " For at sikre incitamentet til at minimere vandudsivning som følge af utætte og dårligt vedligeholdte vandledninger foreslås det dog, at vandleverandøren altid skal betale afgift af mindst 90 pct. af den indvundne mængde vand. Dette svarer til et skønnet gennemsnitligt vandtab som følge af udsivning på 10 pct. Vandværker mv., der har større udsivning, vil således skulle betale vandafgift af den del af udsivningen, der overstiger 10 pct." I overensstemmelse med forarbejderne har lovens 7, stk. 1 og 2 følgende ordlyd: Stk. 1. For virksomheder registreret efter 4, stk. 1, er den afgiftspligtige mængde i en afgiftsperiode de leverancer, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode med fradrag efter 8. Stk. 2 Den samlede afgiftspligtige mængde for et år udgør dog mindst 90 pct. af den fremstillede mængde tillagt den modtagne mængde, der er faktureret til virksomheden fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, og fratrukket den mængde, der er faktureret til andre registrerede virksomheder og til udlandet. Som følge af lovens ordlyd i 7, stk. 2, samt hensigten med bestemmelsen, bemærker Landsskatteretten, at vandafgiftsloven indeholder et særligt miljømæssigt incitament til, at de afgiftspligtige generelt vedligeholder vandledninger, således at risiko for udsivning minimeres, ligeledes indeholder loven et konkrete incitament til det enkelte vandværks begrænsning af vandtab ved utætte vandledninger. I/S Guldbæk Vandværk er derfor p l i g t i g t il som et minimum at

7 skulle betale afgift af 90 pct. af den udpumpede mængde vand for den afgiftspligtige periode. Landsskatteretten kan endelig henvise til Momsnævnets afgørelse af 7. oktober 1997, offentliggjort i Tidsskrift for skatteret 1998, nr Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor. H e r e f t e r b e s t e m m e s: Vandafgift I/S Guldbæk Vandværk skal som vandleverandør betale afgift af mindst 90 pct. af den indvundne mængde vand, jf. vandafgiftslovens 7. stk. 2. I loven er indregnet et standardmæssigt skønnet vandtab som følge af udsivning på 10 pct., og I/S Guldbæk Vandværk er ved større udsivning ifølge loven pligtig at betale vandafgift af den del af udsivningen, der overstiger 10 pct. Fremsendes i kopi til: I/S Guldbæk Vandværk v/ Z (SE-nr ). Told- og Skatteregion Aalborg J. n r. 97/ Told- og Skattestyrelsen. J.nr. 99/ Told- og Skattestyrelsens afgørelse 7. januar 1998 Stadfæstes.

8 Vejledning om klagefrister og sagsanlæg. I henhold til Landsskatterettens forretningsorden 19, stk. 4, skal klageren, samtidig med kendelsens fremsendelse, underrettes om fristerne for at indbringe rettens afgørelse for de almindelige domstole. For sager, der anlægges fra og med den 1. april 1998, gælder ifølge skattestyrelsesloven følgende frister og bestemmelser om sagsanlæg: Dornstolsprøvelse 31. Medmindre andet er bestemt efter anden lovgivning, kan en afgørelse truffet af en skatte-, afgifts- eller toldmyndighed først indbringes for domstolene, når der foreligger en endelig administrativ afgørelse eller den endelige administrative instans har afvist at behandle sagen. Dette er dog ikke til hinder for, at der inden for de rammer, der efter retsplejeloven gælder for anke af borgerlige retssager, kan fremsætte nye påstande og anbringender under retssagen. Stk. 2. Er der forløbet mere end 6 måneder efter sagens indbringelse for den endelige administrative instans, kan sagen dog indbringes for domstolene, selv om der endnu ikke er truffet en afgørelse. Stk. 3. En endelig administrativ afgørelse kan ikke indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet. Har den endelige administrative instans afvist at behandle sagen, kan sagen ikke indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at afvisningen er sket. 32. Sager om spørgsmål, som er påkendt af Landsskatteretten, kan skatteministeren inclbringe for domstolene senest 3 måneder efter kendelsens afsigelse. 33. En sag, der indbringes for domstolene efter 31 eller 32, anlægges ved landsret som 1. instans. Stk. 2. Sagen anlægges ved den landsret, i hvis kreds den skattepligtige eller forespørge-ren har hjemting ved sagens anlæg. Sager, der vedrører dødsboer, anlægges i den kreds, hvori den skifteret ligger, som boet henhører under, og sager, der vedrører gaveafgift, hvor den regionale told- og skatteforvaltning ligger, hvortil gaveanmeldelse skal indgives. Retsplejelovens 241 og 245, stk. 1, anvendes dog tilsvarende. Stk. 3. Har den skattepligtige eller forespørgeren ikke hjemting her i landet, anlægges sagen ved Østre Landsret, jf. dog retsplejelovens 241 og 245, stk. 1.