IKKE VVM-PLIGT AF SKOVREJSNING PÅ LILLE MUSSEVEJ 10B, 4880 NYSTED

Transkript

1 Til Entreprenør Skovdyrkerne Øst v/ Skovfoged Rasmus Larsen IKKE VVM-PLIGT AF SKOVREJSNING PÅ LILLE MUSSEVEJ 10B, 4880 NYSTED Guldborgsund Kommune har den 18. september 2017 modtaget materiale vedr. din anmeldelse om rejsning af løvskov på 2,5 ha på vegne af ejer af ejendommen, Kristen Nygaard Lagerbon. Skovrejsningsarealet ligger på matr. nr. 7n St. Musse By, Musse, beliggende på adressen Lille Mussevej 10b, 4880 Nysted, jf. vedlagte kortbilag. Projektet er omfattet af bilag 2, nr. 1d, Nyplantning og rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), (Miljøvurderingsloven), 1. Projektet skal således VVM-screenes, jf. 16. GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR TEKNIK & MILJØ NATUR PARKVEJ NYKØBING F TLF SAGSNR. 17/30125 SAGSBEHANDLER: MAYA-MARIA MADSLUND DIR MOB MAMA@GULDBORGSUND.DK CVR NR TELEFONTIDER MAN ONS KL TORS KL FRE KL Afgørelse ikke VVM-pligt Guldborgsund Kommune har ved VVM-screening afgjort, at der ikke er behov for at udarbejde en miljøkonsekvensrapport for at etablere 2,5 ha skov på den nævnte matrikel ovenfor, da skovrejsningen ikke anses for at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen er meddelt i henhold til 21 i Miljøvurderingsloven. Afgørelsen kan tidligst udnyttes efter klagefristens udløb, med mindre afgørelsen er påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet (se klagevejledning nedenfor). Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt, dvs. 4 uger fra offentliggørelsen. Kommunen vurderer, at det ansøgte, ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 177 herunder habitatområde H156 og fuglebeskyttelsesområde F87 væsentligt. Det vil heller ikke ødelægge eller beskadige plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af Habitatdirektivets2 bilag IV. Udnyttelsen af afgørelsen kan dog først ske, når øvrige afgørelser efter anden lovgivning er meddelt. 1 Jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) LBK 0448 af Bekendtgørelse nr. 926 af om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter

2 SIDE 2/8 Begrundelse for afgørelsen Plangrundlag og arealanvendelse Arealet, hvor der etableres skov, er landbrugsareal i drift. Center for Teknik & Miljø vurderer, at det være positivt for miljøet at rejse skov på arealet, bl.a. da det forudsættes, at anlæggelse og renholdelse af arealet efter tilplantning bliver udført uden brug af pesticider. Skovrejsningsområde - neutralområde Arealet er beliggende inden for et neutralt skovrejsningsområde, dvs. et område, hvor skovrejsning er mulig. Skovrejsningsområder (herunder neutralt område) er udpeget i Kommuneplan Område med særlige drikkevandsinteresser. Området er beliggende inden for område med særlige drikkevandsinteresser. At rejse skov på arealet, vurderer Center for Teknik & Miljø, er positivt for drikkevandsområdet og dermed for grundvandet. Det forudsættes, at anlæggelse og renholdelse af arealet efter tilplantning bliver udført uden brug af pesticider. Nationale beskyttede naturtyper Umiddelbart op til skovrejsningsarealet ligger to søer og en mose, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 33. Derudover ligger der ca. 50 meter mod øst en større sø, der også er beskyttet. Bestemmelsen siger, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af bl.a. moser og lignende, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med beskyttede søer, er større end m 2 i sammenhængende areal. Endvidere må der ikke foretages ændring i tilstanden af søer, hvis areal er på over 100 m 2. Byrådet kan dog i særlige tilfælde meddele dispensation fra bestemmelsen. Det fremgår af anmeldelsen, at skoven etableres syd og øst for søerne og nord for mosen, dvs. uden for de beskyttede naturtyper. Center for Teknik & Miljø går ud fra, at skovtilplantningen følger Miljøstyrelsens Vejledning om tilskud til privat skovrejsning (2017), hvor det bl.a. fremgår, at skoven mindst skal have et 20 meter bredt skovbryn mod nord, hvor en vis procentdel (min. 20 %) udgøres af mindre træer, der ikke forventes at nå samme højde som en almindelig skovbevoksning. Center for Teknik & Miljø vurderer, at selvom den nye skov etableres syd for søerne og således vil medføre mere skygge på søerne efter tilplantningen end før, vil det ikke påvirke søernes tilstand væsentligt bl.a. på grund af skovbrynets generelt mindre højde. Fredet område Skovrejsningsarealet er beliggende ca. 70 m fra nærmeste fredede område, kirkeomgivelsesfredning, Store Musse Kirke. Med denne afstand vurderer Center for Teknik & Miljø, at skovrejsningsarealet ikke påvirker det fredede område. Fortidsminder og fortidsmindebeskyttelseslinje Ifølge GIS kort, forefindes der ingen fortidsminder indenfor skovrejsningsarealet. Ca meter syd for arealet findes to fortidsminder. Derudover findes der ca. 100 meter syd for skovrejsningsarealet mindst tre fortidsminder, hvor én af fortidsminderne er beskyttet af 100 meter fortidsmindebeskyttelseslinje, jf. 18 i naturbeskyttel- 3 LBK nr. 934 af 27. juni 2017, Lov om naturbeskyttelse.

3 SIDE 3/8 sesloven. Ifølge 18 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af arealet herunder skovtilplantning inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen uden kommunens dispensation. Center for Teknik & Miljø gør opmærksom på, at skovtilplantningen skal foregå uden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Ellers skal der ansøges om dispensation til tilplantningen. Center for Teknik & Miljø vurderer, at skovrejsningen ellers umiddelbart ikke vil påvirke fortidsminderne væsentligt. Center for Teknik & Miljø anbefaler, at der eventuelt tages kontakt med Museum Lolland-Falster inden skovrejsningen påbegyndes, jf. også afsnittet Vær opmærksom på nedenfor. Kirkeomgivelser fjernvirkning Skovrejsningsarealet ligger syd for Store Musse Kirke og indenfor fjernvirkningsområdet omkring Store Musse Kirke. Ifølge kommuneplan fremgår følgende af retningslinje: Ved planlægning for byggeri, tekniske anlæg, skovrejsning mv. inden for kirkeomgivelser skal det så vidt muligt sikres, at oplevelsen af kirkens samspil med landskabet eller landsbymiljøet visuelt ikke væsentligt sløres eller forringes. Center for Teknik & Miljø vurderer, at skovrejsningen måske nok i nogen grad kan forringe oplevelsen af kirkens samspil med landskabet fra syd. Da vejen syd for arealet er en blind vej med to ejendomme, vurderer Center for Teknik & Miljø, at skoven generelt ikke væsentlig til sløre eller forringe oplevelsen af kirkens samspil med landskabet fra de større veje mod øst og vest. Kulturmiljø Skovrejsningsarealet er beliggende inden for Kulturmiljø nr Store Musse. Det fremgår af rapporten Kulturmiljøer Østlolland (2013), at området er sårbart over for sløring af grusgravningens historie fx ved skovrejsning. Center for Teknik & Miljø vurderer, at rejsning af skoven således kan risikere at sløre grusgravens historie, men ikke i sådan en grad, at det vil kræve, at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport. Økologiske forbindelser Skovrejsningsarealet ligger inden for en økologisk forbindelse, der er udpeget i kommuneplan Økologiske forbindelser er korridorer i landskabet, hvor planter og dyr har særligt gode muligheder for at sprede sig. Kvaliteten af økologiske forbindelser søges forbedret gennem at genoprette natur herunder fx skov. Center for Teknik & Miljø vurderer, at en omlægning af et areal fra landbrugsdrift til løvskov kan øge spredningsmulighederne for dyr og planter. Natura 2000-områder og bilag IV-arter Skovrejsningsarealet ligger ca. 4 km fra nærmeste Natura 2000-område nr. 177 Maribosøerne samt habitatområde H156 og fuglebeskyttelsesområde F87. På baggrund af disse afstande mellem det ansøgte og Natura 2000-området samt karakteren (skovrejsning) af det ansøgte vurderer Center for Teknik & Miljø, at det ansøgte ikke vil påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området væsentligt. Center for Teknik & Miljø foretog søgning i Danmarks Miljøportals Naturdatabase den 11. oktober 2017 og konstaterede, at der i to af søerne er registreret springfrø og grønbroget tudse. Center for Teknik & Miljø vurderer, at der kan forekomme flyvende flagermus inden for skovrejsningsarealet samt vandrende og rastende padder på grund af mosen og de nærliggende søer. Center for Teknik & Miljø vurderer, at rejsning af skov på area-

4 SIDE 4/8 let kan forøge yngle- og rastemulighederne for flagermus og rastemulighederne for padder. Alt i alt vurderer Center for Teknik & Miljø, at det ansøgte ikke kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets Bilag IV eller ødelægge plantearter optaget på Bilag IV. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området fremgår af vedlagte bilag. Samlet vurdering Center for Teknik & Miljø vurderer, at rejsning af 2,5 ha skov på det pågældende areal alt i alt ikke vil påvirke miljøet væsentligt. Sagens indhold Guldborgsund Kommune modtog høringsmateriale vedr. nærværende skovrejsning den 18. september 2017 fra Miljøstyrelsen. I brevet anmodes kommunen om at vurdere skovrejsningsprojektet i forhold til en række naturforhold, til at foretage en screening af projektet i forhold til VVM-reglerne, at videresende anmeldelsen til Landbrugsstyrelsen samt at vurdere projektet i forhold til de kommunale klimatilpasningsplaner. Nærværende afgørelse indeholder besvarelse på vurdering af naturforhold og VVMscreening. Afgørelsen sendes også fremsendt til Landbrugsstyrelsen. Center for Teknik & Miljø vurderer, at skovrejsningen kan bidrage til at opfylde kommunens Klimatilpasningsplan Vær opmærksom på Hvis man skal foretage jordarbejder, kan der være en risiko for, at fortidsminder ødelægges. Jf. museumslovens 25 kan man forud for igangsættelsen af arbejdet anmode Museum Lolland-Falster om at foretage en vurdering af risikoen for, at arbejdet vil true fortidsminder, og om det er en god ide at få foretaget en arkæologisk forundersøgelse. Hvis man under arbejdet støder på et fortidsminde (f.eks. pletter eller områder med mørkt jord, stensamlinger, oldsager, knogler o.l.) skal man straks stoppe arbejdet, i det omfang det berører fortidsmindet (jf. museumslovens 27). Fortidsmindet skal herefter anmeldes til Museum Lolland-Falster. Efterfølgende beslutter Kulturstyrelsen, om arbejdet kan forsætte, eller om det skal indstilles, indtil der er foretaget en arkæologisk undersøgelse. Henvendelser og anmeldelser skal foretages til Museum Lolland-Falster, Frisegade 40, 4800 Nykøbing F , post@museumlollandfalster.dk Man kan læse mere i Vejledning om gennemførelse af arkæologiske undersøgelser på Kulturstyrelsens hjemmeside;

5 SIDE 5/8 Vi gør opmærksom på, at man i henhold til Artsfredningsbekendtgørelsen4 10 og 14 ikke forsætligt må indfange eller slå visse vildtlevende dyr ihjel, ødelægge dem eller indsamle deres æg samt ikke forsætligt må plukke, opgrave eller ødelægge mv. visse vildtvoksende planter. Af dyr gælder det for alle padder og flagermus I øvrigt gør vi opmærksom på, at en afgørelse efter Miljøvurderingslovens 21 bortfalder, hvis afgørelsen ikke er udnyttet, inden 3 år efter at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år. Afgørelsen offentliggøres Afgørelsen bliver offentliggjort på den 12. oktober Klagevejledning Du kan klage over afgørelsen, for så vidt angår retlige spørgsmål, til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter offentliggørelsen af screeningsafgørelsen. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-iD. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 900 for almindelige borgere og kr for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Du kan finde yderligere vejledning om gebyrordningen på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Følgende kan også klage: miljø- og fødevareministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer Du får besked fra os, hvis andre klager. 4 Bekendtgørelse nr. 867 af om fredning af visse dyre- og plantearter mv. indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt

6 SIDE 6/8 Hvis der bliver klaget, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemme, at en afgørelse ikke må udnyttes. Ønsker I at få afgjort sagen ved domstolene, skal I starte retssagen inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort. Spørgsmål Eventuelle spørgsmål kan rettes til Maya-Maria Madslund, tlf eller mama@guldborgsund.dk. Med venlig hilsen Karen-Marie Vinther-Larsen Biolog Maya-Maria Madslund Miljøplanlægger Kopi til: Kristen Nygaard Lagerbon, Lille Mussevej 10b, 4880 Nysted Miljøstyrelsen, Storstrøm, att. Annelise Nielsen, sto@mst.dk Miljøstyrelsen, mst@mst.dk Landbrugsstyrelsen, planter@lfst.dk Danmarks Naturfredningsforening, dnguldborgsund-sager@dn.dk Friluftsrådet, v/terkel Jakobsen, terkeljmaribo@gmail.com Dansk Ornitologisk Forening, København, natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, Guldborgsund, guldborgsund@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Lokalt vandistrikt, v/christian Skotte, cskot-te@acsi.info VKST, info@vkst.dk Museum Lolland-Falster, post@museumlollandfalster.dk Greenpeace, hoering.dk@greenpeace.org

7 SIDE 7/8 Kortbilag Beplantningsplan for matriklen fremsendt af Skovfoged Rasmus Larsen. Oversigtskort skovrejsningsarealet er angivet med grøn cirkel (ikke målfast).

8 SIDE 8/8 BILAG UDPEGNINGSGRUNDLAG FOR NATURA 2000-OMRÅDER Natura 2000-område nr. 177 Maribosøerne (H156, F87) Natura 2000-området udgør Danmarks største naturligt næringsrige søer, hvor mange arter af vandplanter er udbredt, bl.a. kransnålalger. Søerne er rene, lavvandede og med rig undervegetation (jf. basisanalyser for Natura 2000-området). Danmarks største bestand af vandplanten Stor Najade findes her, og planten er udbredt i alle tre søer sammen med fisken Pigsmerling. Søerne omgives af et kuperet bakkelandskab. Naturtyper: Arter: Udpegningsgrundlag for habitatområde H156 Maribosøerne Ret næringsfattige søer og vandhuller med små * Avneknippemose (7210) amfibiske planter ved bredden (3130) Rigkær (7230) Kransnålalgesø (3140) Bøg på mor (9110) Næringsrig sø (3150) Bøg på muld (9130) Brunvandet sø (3160) Bøg på kalk (9150) Kalkoverdrev (6210) Ege-blandskov (9160) Tidvis våd eng (6410) * Skovbevokset tørvemose (91D0) Urtebræmme (6430) * Elle- og askeskove (91E0) Hængesæk (7140) * angiver prioriteret naturtype eller art Sumpvindelsnegl Stor Vandsalamander Pigsmerling Bredøret Flagermus Arter: Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde F87 Maribosøerne Rørdrum (ynglende) Grågås (rastende) Skeand (rastende) Taffeland (rastende) Troldand (rastende) Lille Skallesluger (rastende) Blishøne (rastende) Hvepsevåge (ynglende) Havørn (ynglende og rastende) Rørhøg (ynglende) Trane (ynglende) Fjordterne (ynglende) Knarand (rastende)