Institut for Regnskab, finansiering og logistik Lars Kiertzner. Revisors undersøgelser af videninformation

Transkript

1 Hovedopgave Cand.merc.aud. Forfatter: Torben Rohde Pedersen Institut for Regnskab, finansiering og logistik Vejleder: Lars Kiertzner Revisors undersøgelser af videninformation Handelshøjskolen i Århus 2004

2 Indholdsfortegnelse 1. Problemanalyse Motivation Problemformulering Afgrænsning Årsregnskabsloven og videninformation Oplysningskrav om videninformation i ledelsesberetningen Videninformation i supplerende beretning Revision af videninformation Begrebsramme for videnregnskaber Den teoretiske begrebsramme Videnregnskabets retvisende billede Brugerne og deres informationsbehov Virksomhedsledelsen Investorer og aktieanalytikere Medarbejdere Kunder Samarbejdspartnere Långivere Borgere, politikere, offentlige myndigheder og organisationer Opsamling på regnskabsbrugere Regnskabets kvalitative egenskaber Væsentlighed Relevans Pålidelighed De sekundære kvalitetskrav Opsamling på kvalitetskrav Videnregnskabets elementer Videnressourcer De fire elementer i videnregnskabet Overgangen fra internt regnskab til eksternt regnskab... 29

3 3.5.4 Opsamling på videnregnskabets elementer Indregning og måling Indregning Måling Grundlæggende forudsætninger ved indregning og måling Opsamling på indregning og måling Klassificering Vurdering af Guidelinen Specifikke kriterier Revisors planlægning af undersøgelser af videninformation Krav til erklæringsopgaver Opgaveforløbet ved revision og review af videninformation Væsentlighed og risiko Væsentlighed Risiko Den iboende risiko ved videninformation Kontrolrisikoen ved videninformation Opdagelsesrisikoen ved videninformation Revisionsmål vedrørende videninformation Transaktions- og balancerelaterede revisionsmål ved videnregnskaber Tilstedeværelse/eksistens Fuldstændighed Nøjagtighed Klassifikation Periodisering Overensstemmelse i bogholderiet Nettorealisationsværdi Ejendomsret Præsentation og oplysninger Mål for præsentation og oplysninger Forståelighed Opsamling vedrørende revisionsmål... 56

4 4.5 Revisionsbeviser Tilstrækkelighed og egnethed af beviser Revisionsbeviser ved videninformationer Fysisk eksamination og dokumentation Bekræftelser Observation Forespørgsler Mekanisk akkuratesse Analytiske procedurer Afrunding på beviser Opsamling vedrørende planlægning af revisors undersøgelse Revisors undersøgelser af videninformation Revision af videnregnskaber Systemanalytisk revision Substansrevision Regnskabsanalytisk revision Detailrevision Opsamling på erklæringsopgaven revision Review af videninformation Revisors arbejdshandlinger ved review af videnregnskaber Interaktionsmodellen og Work effort modellen Opsamling vedrørende review Indholdet af en erklæring med sikkerhed på videninformation Aftalte arbejdshandlinger på videninformation Erklæringen ved aftalte arbejdshandlinger Delkonklusion Konklusion English Abstract...96 Litteraturliste

5 1. Problemanalyse 1.1 Motivation Verdenssamfundet er udviklet meget i løbet af de sidste hundrede år, og der er sket ændringer i den måde, samfundet opfattes på. Således er vi gået fra at være et industrisamfund til at være et vidensamfund. Hvor det før var maskiner og andre anlægsaktiver, der var blandt de vigtigste ressourcer for virksomhederne, er der nu mere fokus på de menneskelige ressourcer og den viden, der er oparbejdet internt i virksomhederne. En af grundene til dette er, at konkurrerende virksomheder til dels kan anskaffe de samme anlægsaktiver, men det kan være sværere at kopiere viden, der er oparbejdet over en lang årrække. Der er dog også virksomheder, der selv producerer deres anlægsaktiver. Hermed har de også en viden, der er nedlagt i disse aktiver. Viden er en af de vigtigste faktorer for en virksomheds konkurrencemæssige situation og dermed også for virksomhedens fortsatte overlevelse. Der er opstillet flere modeller og metoder, hvormed en virksomheds ledelse har mulighed for at måle viden og ikke mindst forbedre og effektivisere sin ledelse. Videnregnskabet er et eksempel på dette. Videnregnskabet er et værktøj, ledelsen kan benytte til at styre og lede efter, men det giver også en mulighed for at kommunikere eksternt om virksomhedens viden. Der er flere forskellige grupper, der kan have interesse i denne viden, herunder eventuelle kunder, kommende medarbejdere og investorer. I forhold til investorerne har der lydt en kritik af at deres informationsbehov ikke bliver dækket med det traditionelle regnskab. Virksomheders værdier, læst udfra de traditionelle finansielle regnskaber, svarer sjældent til markedsværdierne. Der bliver argumenteret for, at merværdien mellem regnskabskursen og markedskursen ofte skyldes, at regnskabskursen ikke medtager videnværdi. Et eksternt videnregnskab kan supplere det finansielle regnskab til at give en bedre forståelse af værdien. Erhvervsfremmestyrelsen startede i 1997 et projekt, der skal klarlægge, hvorledes videnregnskaber skal udarbejdes, hvilke informationer regnskabet skal indeholde og lignende. Der er mange holdninger til dette, ligesom der er blevet stillet spørgsmålstegn ved om der overhovedet er et reelt behov for videnregnskabet. 1

6 Med vedtagelsen og indførelsen af den nye årsregnskabslov af 7. juni 2001 med ikrafttrædelse pr. 1. januar 2002, er der kommet yderligere aspekter til diskussionerne vedrørende videnregnskabet. Den nye årsregnskabslov stiller krav om, at den lovpligtige ledelsesberetning for virksomheder, der er klassificeret som mellemstore og opad, fremover også skal omtale virksomhedens viden, hvis den er af betydning. Da det er et krav, at revisor skal revidere ledelsesberetningen og ledelsespåtegningen, betyder det, at revisor også fremover skal revidere ledelsens beretning om viden og ledelsens påtegning om, at et evt. videnregnskab som supplerende beretning giver et retvisende billede. For at revisor kan dette, er der nødt til at være et almindeligt anerkendt kriteriesæt. Det er imidlertid uklart, hvorledes revisor skal bedømme relevansen og pålideligheden af informationerne, hvordan viden som immaterielt aktiv skal indregnes og måles, og hvordan informationerne skal præsenteres overfor regnskabslæseren, så denne forstår og kan tolke informationerne. En anden problemstilling er undersøgelsesdybden af revisors arbejde med videnregnskabet, og kvaliteten samt styrken af de revisionsbeviser, der bliver indsamlet for at skaffe den fornødne overbevisning. 1.2 Problemformulering Målet med denne opgave er at belyse, hvilke undersøgelser årsregnskabsloven kræver af videninformation, hvilke undersøgelser revisor kan underkaste et videnregnskab, og hvilke erklæringsopgaver revisor kan udføre på et videnregnskab. For at belyse dette, vil det blive undersøgt, hvad der kræves af et kriteriesæt, for at det er egnet til erklæringsopgaver. I denne forbindelse vil der være en analyse af om Videnregnskaber den nye guideline kan tjene som anerkendt begrebsramme for udarbejdelse af videnregnskaber. Herudover vil der blive redegjort for Årsregnskabslovens krav til videninformation i årsrapporten. Disse problemstillinger kan samles i følgende hovedspørgsmål: 1. Hvilke krav stiller årsregnskabsloven til medtagelse og revision af videninformation i årsrapporten? 2. Hvilke krav skal opfyldes, for at en begrebsramme kan vurderes som egnet, og kan Videnregnskaber den nye guideline tjene som almindeligt accepteret begrebsramme? 2

7 3. Hvilke undersøgelser kan revisor udføre på videninformation, og har revisor mulighed for at erklære sig med sikkerhed på videninformation? For at besvare hvilke krav årsregnskabsloven stiller til videninformation, vil de relevante lovparagraffer i årsregnskabsloven blive beskrevet. Der vil yderligere være fortolkninger af de relevante bestemmelser, og vurderinger af hvilke betydninger bestemmelserne har for revisors arbejde. Følgende spørgsmål ønskes besvaret: Hvornår skal en virksomhed oplyse om videninformationer, hvor skal de placeres i årsrapporten, og hvilke krav opstiller årsregnskabsloven til medtagelsen af videninformation? Hvilke krav opstiller årsregnskabsloven til frivillig medtagelse af videninformationen i årsrapporten? Hvilken betydning får årsregnskabslovens krav for revisors undersøgelser af årsrapporten? Dernæst følger en beskrivelse af de teoretiske krav, der generelt stilles til en begrebsramme. Det vil blive analyseret, hvorvidt Videnregnskaber den nye guideline opfylder de teoretiske krav der stilles til en begrebsramme, og om Videnregnskaber den nye guideline kan tjene som almindeligt anerkendt kriteriesæt. Der ønskes en besvarelse af følgende spørgsmål: Hvilke krav opstiller den teoretiske begrebsramme? Opstiller Videnregnskaber den nye guideline passende definitioner af målgruppen og deres informationsbehov, kvalitetskrav, elementerne i et videnregnskab, og er der passende kriterier for indregning, måling og klassifikation? Kan Videnregnskaber den nye guideline tjene som almindeligt anerkendt kriteriesæt for videnregnskaber? Analysen af hvilke erklæringsopgaver revisor kan udføre, vil tage udgangspunkt i de forudsætninger, der skal opfyldes, for at der kan være tale om en erklæringsopgave, og for at revisor kan acceptere opgaven. Forudsætningerne vil blive beskrevet, og der vil være vurderinger af, hvorvidt de kan opfyldes. 3

8 Hvilke elementer skal en erklæringsopgave indeholde, og kan de forventes at være tilstede ved erklæringer på videninformation? Hvilke forudsætninger skal opfyldes for at revisor kan acceptere en erklæringsopgave på videninformation, og kan disse forudsætninger opfyldes? Herefter beskrives revisors planlægningsfase. Der vil blive fokuseret på hvad, revisor skal overveje ved planlægning af erklæringsopgaven på videninformation. Selve udførelsesfasen vil blive beskrevet udfra risikofordelingsmodellen. For at kunne bedømme om revisor kan erklære sig med sikkerhed, vil der ligeledes være beskrivelser af de forhold, der får indflydelse på opgaverisikoen, samt vurderinger af de forskellige risici opgaverisikoen består af. Hvilke handlinger skal revisor udføre, og hvilke forhold skal revisor overveje ved planlægning af en erklæringsopgave på videninformation? Hvilke komponenter består risikofordelingsmodellen af, og hvor høj risiko kan revisor forvente ved de forskellige komponenter? Herefter vil der være en analyse af, hvilke revisionsmål der skal søges oplysninger om. Det er muligt, at det ikke er alle revisionsmål der kan overføres i deres direkte form. Der vil derfor være en beskrivelse af de tilpasninger af revisionsmålene, der kan være nødvendige. Revisor søger overbevisning om revisionsmålene gennem indsamling af revisionsbeviser. Der skal være tilstrækkelige og egnede beviser. Det vil derfor blive belyst, hvilke beviser revisor kan forvente der kan indsamles, og hvilken styrke disse mulige beviser har. Hvilke revisionsmål skal der søges overbevisning om ved undersøgelse af videninformation? Hvilke bevistyper eksisterer der, og hvad er forventningerne til bevistypernes styrke og tilstedeværelse ved videninformation? Herefter følger en vurdering af, om revisor kan opnå sikkerhed om revisionsmålenes opfyldelse ved systemanalytisk-, regnskabsanalytisk- eller detailrevision. På baggrund af ovenstående vil der være en bedømmelse af, hvilke erklæringsopgaver revisor kan udføre på 4

9 videninformation. Der vil ligeledes være en beskrivelse af erklæringsindholdet for at belyse, hvilke forhold der kræver særlig opmærksomhed ved erklæringer på videninformation. Kan revisor opnå sikkerhed ved systemanalytisk-, regnskabsanalytisk- eller detailrevision af videninformation? Kan revisor udføre erklæringsopgaverne revision, review eller aftalte arbejdshandlinger og dermed udtale sig med henholdsvis høj, moderat eller ingen grad af sikkerhed på videninformation? Hvilke elementer skal en erklæring på videninformation indeholde? 1.3 Afgrænsning Ved analysen af om der eksisterer et almindeligt anerkendt kriteriesæt til udarbejdelse af videnregnskaber, vil det kun være Videnregnskaber den nye guideline 1 der bliver vurderet. Andre ledelsesmodeller eller forsøg på at opstille videnregnskaber, vil ikke blive inddraget i analysen. Begrundelsen herfor er, at Guidelinen vurderes som det mest gennemarbejdede forslag til hvordan et videnregnskab skal udarbejdes. Der vil ikke blive foretaget en detailgennemgang af de revisionsmæssige problemstillinger for alle de enkelte typer af videnressourcer. Det er for omfattende for denne opgave, som derfor er afgrænset til generelle overvejelser og eksempler på revisionshandlinger. Der forudsættes et kendskab til erklæringsopgaver og arbejdsprocedurer, da det ligeledes vil være for omfattende at beskrive disse til bunds. Fokus vil derfor være på særligt relevante problemstillinger for videninformation. Det vil ikke blive undersøgt, hvordan revisor skal sikre dokumentation af erklæringsopgaven. Der vil blive analyseret udfra generelle syn på mulighederne for at arbejde med videninformation. Når der opstilles mulige eksempler og problemstillinger i opgaven, er det nødvendigvis ikke alle virksomheder de vil gælde for. Konklusionerne i opgaven kan derfor ikke tolkes som endelige svar, men blot som indikationer af hvor der kan være begrænsninger i revisors muligheder. 1 Fremover Guidelinen 5

10 Ved undersøgelsen af revisors erklæringsmuligheder vil der blive fokuseret på revision, review og aftalte arbejdshandlinger, men ikke assistance med udarbejdelse af videnregnskab. Udarbejdelsesopgaven vurderes ikke som relevant for denne opgave, hvorfor det kun er undersøgelsesopgaver, der bliver belyst. Det forudsættes at de revisionsstandarder, der benyttes i opgavebesvarelsen er egnede til at blive benyttet på videninformation. Der vil ikke være analyser af, hvorvidt standarderne er uegnede eller forslag til tilpasninger og ændringer af standarderne. Det vil være for omfattende, at medbringe sådanne analyser af standarderne og eventuel revisionsmetodik. Der vil løbende i opgaven blive foretaget flere afgrænsninger. 2. Årsregnskabsloven og videninformation Med vedtagelsen og ikrafttrædelsen af den nye årsregnskabslov 2001 (ÅRL) er der kommet en række nye oplysningskrav heriblandt om videninformation. I dette afsnit vil årsregnskabslovens krav vedrørende videnregnskaber og information blive gennemgået. Der vil være en undersøgelse af, hvilke oplysningskrav der eksisterer, hvilke krav der stilles til fremkomsten af videninformation, og hvilken placering videninformation har i årsrapporten, og dermed om informationen er undergivet revisionspligt. 2.1 Oplysningskrav om videninformation i ledelsesberetningen Den nye årsregnskabslov stiller krav om, at mellemstore og store virksomheder (regnskabsklasse C) samt statslige aktieselskaber og børsnoterede selskaber (regnskabsklasse D) skal oplyse om videninformation i ledelsesberetningen. Ifølge ÅRL 99 stk.1 nr.2 skal virksomhedens videnressourcer beskrives, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening. Ifølge lovbemærkningerne skal det ske på et overordnet niveau. 2 Det er nok de færreste virksomheder der vil påstå, at deres videnressourcer ikke er af særlig betydning for den fremtidige indtjening. Dette argumenterer for, at størstedelen af virksomhederne i de to 2 Årsrapporten - Kommentarer til årsregnskabsloven, Olaf Hasselager m.fl., ÅRL 99 note 5 6

11 regnskabsklasser bør informere om videnressourcer i ledelsesberetningen. Af 99 stk.2 3 fremgår det yderligere, at i det omfang det er nødvendigt for at forstå virksomhedens udvikling, resultat og finansielle stilling, skal store virksomheder endvidere supplere redegørelsen i henhold til 77, nr. 4 (udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold), med oplysninger om ikke-finansielle forhold, som er relevante for de specifikke aktiviteter, herunder oplysninger vedrørende personaleforhold. Har videnledelsen eller videnressourcerne haft indflydelse på udviklingen, skal dette altså også omtales i ledelsesberetningen. Hvad sådanne beskrivelser af videnressourcerne skal indeholde angives ikke nærmere i ÅRL 99, og det kan heller ikke findes andre steder i årsregnskabsloven. Da området er i hastig udvikling, og loven tilsigter at følge denne udvikling, er afgræsningen af videnressourcerne ikke mere præcis. 4 Informationen i ledelsesberetningen skal give et retvisende billede af virksomhedens finansielle situation jf. ÅRL 11 stk.1. Kvalitetskravene i ÅRL 12 og de grundlæggende forudsætninger i ÅRL 13 skal ligeledes opfyldes. Ledelsesberetningen bør indeholde eventuelle konkluderende oplysninger fra en supplerende beretning, hvis oplysningerne er nødvendige for det retvisende billede. 5 De ikke-finansielle oplysninger, der medtages i ledelsesberetningen, skal således være væsentlige for det retvisende billede af den økonomiske værdiskabelse. Det betyder, at revisor skal vurdere relevansen herunder væsentligheden samt pålideligheden af videninformationerne. 2.2 Videninformation i supplerende beretning Der er også mulighed for at medtage et videnregnskab som supplerende beretning jf. ÅRL 2 stk.2. De supplerende beretninger er frivillige for virksomheden, men medtages de, opstiller årsregnskabsloven nogle krav, der skal opfyldes. Ifølge ÅRL 14 skal supplerende beretninger give et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. Der er dog tale om et andet retvisende billede, end det der gælder for videninformation i ledelsesberetningen. Mere specifikt er der tale om et ikke- 3 Stk.2 i 99 blev tilføjet i årsregnskabsloven ved lovændring den 3. februar Årsrapporten - Kommentarer til årsregnskabsloven, Olaf Hasselager m.fl., ÅRL 99, note 5 5 Ikke-finansiel regnskabspraksis 2002, Jørgen Valther Hansen, side 28 7

12 finansielt retvisende billede. 6 Ifølge ÅRL 9, stk.2 skal ledelsen i ledelsespåtegningen erklære hvorvidt, den supplerende beretning giver et retvisende billede indenfor de pågældende rammer. Herudover skal den supplerende beretning gennem ÅRL 14 opfylde kvalitetskravene i 12, stk.3 (relevans og pålidelighed), og med de lempelser der følger af forholdets natur de grundlæggende forudsætninger i 13, stk.1 og 2. Lovteksten kræver ikke, at alle forudsætninger skal opfyldes. Af ÅRL 14 stk.2 fremgår det, at metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet, skal beskrives. Årsregnskabsloven indeholder ingen regler om, hvilke videnressourcer der skal indregnes, og hvordan de skal måles. Dette er ikke overraskende, da lovgiver ikke har haft til hensigt at regulere mere. 7 De supplerende beretninger, der knyttes til årsrapporten, skal i kraft af ÅRL 17 stk.3 placeres særskilt i årsrapporten efter de lovpligtige bestanddele. 2.3 Revision af videninformation Da ledelsesberetningen er et lovpligtig krav i årsrapporten jf. ÅRL 2 stk.1 litra 2, er videninformationen der omtales i ledelsesberetningen også underkastet revision af revisor. Dette fremgår af ÅRL 135 stk.1, hvoraf man også kan læse, at den supplerende beretning ikke er underkastet revision. Den supplerende beretning er ikke underkastet revision, idet man skønner, at de nødvendige standarder ikke er tilstrækkeligt udviklet. 8 Da videninformationen omtalt i ledelsesberetningen skal revideres, er revisor alligevel nødt til at revidere oplysningskilden, altså et eventuelt videnregnskab. Lovgiver er i dette tilfælde inkonsistent. I det ene tilfælde siger lovgiver, at man skal revidere videninformation, hvorimod at man i det andet tilfælde siger, at man ikke kan revidere videninformation. For regnskabsbrugeren kan dette paradoks virke noget forvirrende, da det kan være svært at skelne mellem, hvad der er revideret, og hvad der ikke er. I kommentarerne til årsregnskabslovens 135 fremgår det af punkt 2.a, at revisionen skal ses i forhold til oplysningernes iboende karakteristika. Her tænkes bl.a. på videnoplysningerne. 9 6 Årsrapporten - Kommentarer til årsregnskabsloven, Olaf Hasselager m.fl., ÅRL 14 note 1.a 7 Årsrapporten - Kommentarer til årsregnskabsloven, Olaf Hasselager m.fl., ÅRL 14 note 1.b 8 Årsrapporten - kommentarer til årsregnskabsloven, Olaf Hasselager m.fl., 135 note 7 9 Årsrapporten - kommentarer til årsregnskabsloven, Olaf Hasselager m.fl., 135 note 2.a 8

13 ÅRL 9 stk.2 indeholder ligeledes et paradoks. Denne bestemmelse siger, at ledelsen skal påtegne, at en supplerende beretning indføjet i årsrapporten giver et retvisende billede indenfor rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. Ledelsens påtegning gælder således hele årsrapporten inkl. de supplerende beretninger. Revisors påtegning derimod gælder kun de lovpligtige dele og dermed ikke de supplerende beretninger. Lovgiver mener, at revisor ikke kan udtale sig om et retvisende billede for de supplerende beretninger, eftersom der ikke eksisterer egnede standarder eller retningslinjer. På trods af det, er ledelsen åbenbart i stand til at udtale sig om det retvisende billede. Yderligere skal revisor revidere ledelsespåtegningen, hvorfor han alligevel bliver nødt til at tage stilling til de forhold, der rejser sig i ledelsespåtegningen, herunder det retvisende billede. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte krav om revision af supplerende beretninger som indgår i årsrapporten. Det fremgår af 135 stk.3. Muligheden er tænkt udnyttet, når de nødvendige standarder for supplerende beretninger samt revisionsmetodik er tilstrækkeligt udviklet. 10 I kommentarerne til ÅRL ( 135, nr.4) omtales, at revisionen er en gennemgang af oplysningerne og ikke en egentlig revision. Det fremgår yderligere af RS585 Revision af ledelsesberetningen afsnit 10, at for en række ikke-finansielle oplysninger, mangler der begrebsrammer samt registrerings- og kontrolsystemer. Man kan forvente, at det gør sig gældende ved videninformation. Det påvirker virksomhedens muligheder for entydig og konsistent rapportering og dermed revidérbarhed samt styrken af tilgængelige revisionsbeviser. Lovgiver tolererer disse mangler, og prioriterer medtagelsen af de relevante oplysninger højere, end dokumentationen og verificerbarheden af oplysningerne. Det skal revisor også tage højde for i sin revision, og han skal acceptere svagere beviser for denne type oplysninger. Pålidelighedskravet bliver ændret til et sandsynlighedskrav. 11 Det medfører en forskel på undersøgelserne og dermed den sikkerhed, revisor udtaler sig med. For regnskabslæseren kommer dette dog ikke til at fremstå af påtegning eller lignende, og det kan derfor medføre en forvirrende og uhensigtsmæssig forskel. Man kan derfor argumentere for, at revisor skal gennemføre en klassisk revision, hvis der er videnoplysninger i ledelsesberetningen. 10 Årsrapporten - kommentarer til årsregnskabsloven, Olaf Hasselager m.fl., 135 note 7 11 RS585 Revision af ledelsesberetningen, afsnit 12 9

14 Revisor skal ligeledes overveje indholdet af supplerende beretninger, når der afgives en revisionspåtegning på regnskabet. 12 Finder revisor en væsentlig uoverensstemmelse i den supplerende beretning, skal han undersøge om det reviderede regnskab eller ledelsesberetningen skal rettes. Det samme gør sig gældende med væsentlige faktuelle fejl Begrebsramme for videnregnskaber I kapitel 2 blev det belyst, at der mangler en begrebsramme og et egnet kriteriesæt for videnregnskaber, for at revisor kan gennemføre en revision. Kriterier kan enten være generelt anerkendte eller specifikke. 14 Et bud på en generel anerkendt begrebsramme kan være Videnregnskaber den nye guideline, der er udarbejdet efter årsregnskabslovens vedtagelse. Formålet med dette kapitel er at give en bedømmelse af, om Guidelinen for videnregnskaber kan tjene som begrebsramme og kriteriesæt for udarbejdelsen af videnregnskaber. For at kunne tjene som begrebsramme er der en række krav, Guidelinen skal leve op til. Disse teoretiske krav vil blive beskrevet i kapitel 3.1. I de derpå følgende kapitler vil der blive analyseret, om Guidelinen opfylder de teoretiske krav. Analysen vil ende med en konklusion om, hvorvidt Guidelinen kan tjene som begrebsramme for udarbejdelse af videnregnskaber. Sidst i kapitlet undersøges, hvad der kræves af kriterier for at være egnede. 3.1 Den teoretiske begrebsramme Grundideen med en teoretisk begrebsramme er at give generelle retningslinjer for, hvordan eksterne rapporter bør udformes. På den måde opnår man størst mulig nytteværdi for brugerne. FASB har gennem et forskningsprojekt udviklet en begrebsramme, og da denne begrebsramme har dannet grundlag for årsregnskabsloven, og anses for at være den mest udbyggede, vil Guidelinen blive bedømt op imod denne. 15 Begrebsrammen består af fem niveauer som vist i figur RS720 Andre oplysninger i dokumenter der indeholder reviderede regnskaber, afsnit 6 13 RS720 Andre oplysninger i dokumenter der indeholder reviderede regnskaber, afsnit 11 og ISAE3000 Assurance engagements other than audits or reviews of historical financial information afsnit Årsrapporten teori og regulering, Jens O. Elling, side

15 Figur 1: Den teoretiske begrebsramme Målsætning Niveau 1. Brugernes informationsbehov Niveau 2. Kvalitetskrav Målesystemer Niveau 3. Definitioner af elementer Niveau 4. Indregning og måling Niveau 5. Klassifikation Kilde: Årsrapporten teori og regulering, Jens O. Elling, side 161 De to første niveauer skal tilsammen danne målsætningen for virksomhedens regnskab og dermed uddybe indholdet af generalklausulen et retvisende billede. De tre sidste niveauer angiver de generelle kriterier og krav, som skal stilles til målesystemerne for at kunne implementere målsætningen i praksis. 16 På niveau 1 skal regnskabsbrugerne identificeres, og det skal klarlægges, hvilke informationsbehov de har til deres beslutningsproces. Det vil være udfra brugerne og informationsbehovet, at resten af begrebsrammen skal udfyldes. Typisk knyttes informationsbehovene til tre beslutningsopgaver: ressourceallokering, forvaltningskontrol og fordeling. Kvalitetskravene på niveau 2 skal præcisere, hvad der kræves af informationerne for at være til nytte for brugerne i relation til informationsbehovene på niveau 1. Der skal kun medtages information der er væsentlig i forhold til brugernes behov. Dette krav sorterer al uvæsentlig information fra. De primære kvaliteter er relevans og pålidelighed. Relevans består af tre komponenter: aktualitet, feedback-værdi eller værdi for én af de tre ovennævnte beslutningsopgaver. Pålidelighed består ligeledes af tre komponenter: Verificerbarhed, validitet og neutralitet. Herudover er de sekundære egenskaber: Sammenlignelighed, konsistens og forståelighed. Ved definitionen af elementerne på niveau 3 klarlægges det, hvor de forskellige poster skal indplaceres. Definitionerne får dermed betydning for regnskabets opbygning og nytteværdi for brugerne. 16 Årsrapporten teori og regulering, Jens O. Elling, side

16 Niveau 4 omhandler kriterier for indregning og måling. For at kunne indregnes skal en post kunne placeres i et af elementerne på niveau 3. Herudover skal der opstilles nogle indregningskriterier for at posten kan medtages, og der skal opstilles kriterier for måling. Det sidste niveau omhandler retningslinjer for, hvordan informationen klassificeres og præsenteres i regnskabet. Ud fra ovenstående korte teoretiske gennemgang af begrebsrammen, vil Guidelinen blive analyseret niveau for niveau. Formålet er at kunne bedømme, om Guidelinen kan tjene som begrebsramme og indeholder kriterier for udarbejdelse af videnregnskaber. Da målsætningen med de to første niveauer er et retvisende billede, vil Guidelinens stillingtagen til videnregnskabets retvisende billede blive behandlet først. 3.2 Videnregnskabets retvisende billede ÅRL 14 siger, at de supplerende beretninger skal give et retvisende billede indenfor det pågældende område, her videnregnskaber. Med andre ord siger årsregnskabsloven, at der eksisterer flere retvisende billeder. Et retvisende billede for årsrapporten specificeret i ÅRL 11 og retvisende billeder for de supplerende beretninger. For årsrapporten er der tale om et finansielt retvisende billede. 17 Mange af de forhold der rapporteres i videnregnskabet er imidlertid ikke-finansielle oplysninger, hvorfor årsregnskabslovens retvisende billede ikke kan overføres direkte på videnregnskaber. Guidelinen kræver, at regnskabet skal give et retvisende billede, men det retvisende billede bliver ikke defineret klart. Det nærmeste Guidelinen kommer på problemstillingen er ved omtalen af indikatorerne, der skal give et retvisende billede af virksomhedens arbejde med videnledelse. 18 Guidelinen siger ligeledes, at det eksterne videnregnskab skal afspejle virksomhedens virkelighed. 19 Skal man udfra dette tolke, at det retvisende billede kun skal komme til udtryk i indikatorerne? Det er klart, at indikatorerne bestemmes udfra bagvedliggende faktorer såsom strategi, ledelsesudfordringer og indsatser. For at bevare troværdigheden af indikatorerne må det forudsættes, at disse bagvedliggende faktorer også skal give et retvisende billede i det 17 Årsrapporten - kommentarer til årsregnskabslovens bestemmelser, Olaf Hasselager, ÅRL Videnregnskaber den nye guideline, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og udvikling, side Videnregnskaber den nye guideline, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og udvikling, side 55 12

17 eksterne videnregnskab. Med kravet om at videnregnskabet skal afspejle virksomhedens virkelighed, falder alle forhold naturligvis ind under her, men man savner en klar definering af, hvilket retvisende billede der skal opfyldes. Eksempelvis at videnregnskabet skal give et retvisende billede af virksomhedens strategi, udfordringer, indsatser samt indikatorer for virksomhedens videnressourcer. Uden en fastlæggelse og beskrivelse af det retvisende billede er det ikke muligt for virksomhedens ledelse at udtale sig om videnregnskabets retvisende billede. Niveau 1 og 2 i begrebsrammen skal udfylde målsætningen et retvisende billede. De to niveauer gennemgås efterfølgende. 3.3 Brugerne og deres informationsbehov Motiverne bag udarbejdelse af et videnregnskab har intern såvel som ekstern karakter. Det vil typisk være på baggrund af det interne videnregnskabs data, at det eksterne videnregnskab bliver udarbejdet. Der vil derfor være en kort omtale af ledelsens formål med at udarbejde videnregnskabet i afsnit Guidelinen omtaler videnregnskabet som et kommunikationsværktøj, der viser investorer, medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere, hvordan virksomheden skaber værdi for dem. 20 Disse brugere kan betragtes som de primære. De sekundære brugere kan være borgere og politikere. Andre mulige brugere kan være aktieanalytikere, långivere, leverandører, branche- og interesseorganisationer og ikke mindst myndigheder. 21 Disse brugere svarer stort set også til de regnskabsbrugere årsregnskabsloven fremsætter i 12 stk.2. Konkurrenter nævnes også som brugere, de vil dog ikke blive behandlet her. 22 Informationsbehovet og -typen varierer naturligt nok fra bruger til bruger. De forskellige regnskabsbrugere bliver omtalt i afsnittene Gennemgangen skal ikke tolkes som en definitiv liste over brugerne og deres behov men hjælpe til en forståelse af de vidt forskellige formål, et videnregnskab kan tjene til. Da Guidelinen ikke omtaler samtlige 20 Videnregnskaber den nye guideline, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og udvikling, side Videnregnskabers struktur og indhold, Per Nikolaj D. Bukh m.fl. 22 Konkurrenterne vil have stor interesse i at se virksomhedens videnledelse og ressourcer. Men når virksomheden skal tilpasse sit videnregnskab efter brugernes behov, vil det nok være i sjældne tilfælde, at konkurrenternes behov får indflydelse. Virksomheden må jo også undlade at rapportere om særligt strategiske punkter. Derudover placerer konkurrenterne heller ikke ressourcer i virksomheden, og har dermed heller ikke et informationsbehov til prognose, kontrol eller fordelingsopgaver. Konkurrenterne betragtes derfor ikke som en del af virksomhedens målgruppe. 13

18 brugere, og i øvrigt ikke er særlig dybdegående, vil beskrivelsen hovedsagligt blive foretaget på baggrund af anden litteratur Virksomhedsledelsen Videnregnskabet bruges internt som en del af virksomhedens videnledelse. Det er et værktøj, der hjælper til at identificere virksomhedens strategi for mål, indsatser og resultater med hensyn til at sammensætte, anvende og udvikle sine videnressourcer. Dermed får ledelsen mulighed for at følge udviklingen af videnressourcerne og sikre sig, at udviklingen går i den rigtige retning. Blandt de formål, der bliver nævnt for et internt videnregnskab, er at 1) understøtte strategi, 2) sikre videnopdatering, 3) sikre systematisk videndeling, 4) implementere systematisk videnledelse, 5) identificere styringsindikatorer, kompetencestyring/-registrering og 6) at skabe innovation. 23 I denne sammenhæng bliver videnregnskabet altså et redskab, en ledelsesmodel, som sikrer en systematisk ledelse. 24 Der er flere der betragter brugen af videnregnskabet som ledelsesinstrument som det vigtigste formål bag udarbejdelsen af videnregnskaber. 25 Det eksterne videnregnskab kan opfylde et andet vigtigt formål for virksomheden. Det kan bruges til at kommunikere videninformationerne til de eksterne interessenter og dermed opfylde deres informationsbehov. Ledelsen får mulighed for at kommunikere dens mål, indsatser og resultater. På den måde kan videnregnskabet bruges til at tiltrække medarbejdere, at vise virksomheden eksempelvis er fleksibel og innovativ, at skabe forståelse for virksomhedens produkter/serviceydelser og strategi, at positionere sig i forhold til konkurrenter, at tiltrække og fastholde kunder og lignende. Dermed bliver der skabt bro mellem nogle af de interne motiver og de eksterne brugeres informationsbehov. Dette bliver belyst yderligere i nedenstående afsnit. 23 Videnregnskaber den nye guideline, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og udvikling, side 5 24 Da denne opgaves fokus er rettet mod det eksterne videnregnskab, vil det interne videnregnskab som ledelsesværktøj ikke blive omtalt yderligere. 25 Se bl.a. Videnkapital og videnregnskaber en undersøgelse i udvalgte danske virksomheder, Lis Thomsen og Anne Marie Aebeloe, side

19 3.3.2 Investorer og aktieanalytikere Investorernes informationsbehov opstår ved, at det er dem, der indskyder kapital i virksomheden, hvorfor de også bør få al nødvendig information til at støtte deres beslutninger. Det gælder såvel for en nuværende som en potentiel investor. Investor kan i videnregnskabet finde information om nogle bløde værdier/immaterielle aktiver, som ikke fremgår af det finansielle regnskab. Disse værdier kan have stor betydning for virksomhedens fremtid og indtjening, hvormed de også hjælper til investors prognose. Et karakteristika ved videnregnskabet er, at det typisk giver fremadrettet information, hvor det finansielle er mere bagudrettet. Nogle forfattere mener, at i virksomheder hvor den immaterielle værdi er højere end den bogførte, vil et videnregnskab ofte være et bedre redskab til at beskrive virksomhedens fremtidige indtjeningspotentiale. 26 Det vil dog naturligvis afhænge af, hvor implementeret og gennemarbejdet videnregnskabet er. Investor søger informationer om virksomhedens strategi og kompetencer, deres evne til at tiltrække og fastholde medarbejdere, kundernes tilfredshed, ledelsens kvalitet, erfaring, ekspertise osv. 27 Det fremadrettede perspektiv kommer til udtryk gennem strategier, indsatser og målene med ovennævnte faktorer. Mange af disse informationer kan ligeledes bruges til at vurdere, hvor innovativ virksomheden er, og om den vil kunne klare sig i konkurrencen fremover. Gennem videnregnskabet får investor ligeledes mulighed for at følge op på ledelsens gennemførte indsatser, og vurdere om ledelsens forventninger er blevet indfriet. Alle de informationer investorerne får, kan benyttes til at vurdere risiko og afkast samt positionere virksomheden i forhold til konkurrenter eller andre potentielle investeringer. Videnregnskabet skal dog ikke stå alene men supplere det finansielle regnskab. Umiddelbart kan man forvente, at aktieanalytikere søger mere eller mindre de samme typer informationer som investor. De skal ligeledes forsøge at vurdere risiko og afkast. Videnregnskabet vil hovedsageligt bringe informationer, som investorer og aktieanalytikere vil kunne bruge til deres beslutninger vedrørende prognose og kontrol. 26 Videnregnskaber, Jakob Bonnesen m.fl., side Børsprospekters indhold af information om videnressourcer, Per Nikolaj D. Bukh 15

20 3.3.3 Medarbejdere Medarbejdere kan opdeles i to grupper, nemlig nuværende og potentielt kommende medarbejdere. Begge grupper har en betydelig interesse i at vide, hvordan organisationen opfatter de menneskelige ressourcer, og hvordan de indgår i organisationens strategi. Derudover information om hvilke initiativer der planlægges til udvikling af menneskelige ressourcer og kompetencer. 28 Medarbejdere kan desuden få et indtryk af virksomhedens image og identitet via et videnregnskab. 29 Overfor potentielle medarbejdere kan videnregnskabet yderligere give et indtryk af, hvordan det er at være ansat i virksomheden, og om nuværende medarbejdere er tilfredse. Med andre ord vil de potentielle medarbejderne kunne bedømme, om det er en interessant arbejdsplads. For medarbejdere er der typisk tale om beslutninger der ikke vedrører økonomiske forhold. Videnregnskabet skal mere hjælpe medarbejderne til at beslutte, om de vil lægge deres arbejdsressourcer i virksomheden eller ej Kunder Kunderne kan via videnregnskabet få en forståelse af, hvad virksomhedens produkt er, og om virksomheden forstår kundernes ønsker og behov. Kunderne vil ligeledes være interesseret i, hvad virksomheden gør for at forbedre produktet, og den service kunden modtager. Med fremtidsperspektivet kan kunden også vurdere, om virksomheden vil være i stand til at levere fremover. De potentielt kommende kunder kan gennem videnregnskabet få et indblik i, hvordan det er at være kunde i virksomheden, og om nuværende kunder er tilfredse. Videnregnskabet vil ligeledes kunne give et indtryk af, om virksomheden har den rigtige ressourcesammensætning til at løse kundens opgaver. 30 Der er tale om en form for prognose- og kontrolbeslutninger, men de vedrører ikke direkte økonomiske forhold. 28 Videnregnskaber, Jakob Bonnesen m.fl., side Videnregnskabers struktur og indhold, Per Nikolaj D. Bukh m.fl. 30 Videnregnskabers struktur og indhold, Per Nikolaj D. Bukh m.fl. 16

21 3.3.5 Samarbejdspartnere Samarbejdspartnere kan bruge videnregnskabet til at se, hvordan det er at samarbejde med virksomheden, og hvordan den skaber værdi for samarbejdspartneren. Som med kunderne kan samarbejdspartnerne være interesseret i, at få en klar forståelse af virksomhedens produkt og udviklingsplaner. Medarbejder- og teknologiinformationerne er ligeledes af interesse for samarbejdspartnerne. Samarbejdspartnere kan være særligt interesseret i at kende vigtigheden af medarbejderne/teknologien og deres kompetencer/ressourcer og om virksomheden har de nødvendige kompetencer/ressourcer. Denne gruppe er naturligvis også fremtidsorienteret og derfor interesseret i at kunne bedømme virksomhedens overlevelse og dermed det fremtidige samarbejde. Som med kundegruppen er der tale om prognose- og kontrolbeslutninger, der ikke direkte vedrører økonomiske forhold Långivere Långivere kan anvende videnregnskabet ved vurderingen af virksomhedens kreditværdighed. De skal sikre sig, at virksomheden vil overleve, og at den dermed kan indfri sine langsigtede forpligtelser. Långivere kan eventuelt bedømme ledernes troværdighed og viljen til at indfri forpligtelserne. Som investorerne og aktieanalytikerne så bruger långiverne også videnregnskabet til en form for risikovurdering. Det er derfor nærliggende, at det er mange af de samme typer oplysninger, de har behov for, og samme type beslutninger de træffer Borgere, politikere, offentlige myndigheder og organisationer Disse interessenter vil efterspørge overordnet information, der ikke direkte omhandler information til risiko/afkastanalyser eller hvordan der skabes værdi. Det vil typisk være informationer om socialt ansvar, etik og hvordan virksomheden drives, der er interessante. Virksomhedens fremtid vil naturligvis også være i denne gruppes interesse, da virksomheden kan have stor betydning for samfundet den befinder sig i. Overfor branche- og interesseorganisationer vil videnregnskabet vise, hvad der kræves i branchen, om der er nye tendenser og lignende informationer. 17

22 3.3.8 Opsamling på regnskabsbrugere Som det fremgår af ovenstående, er det vidt forskellige behov et videnregnskab kan dække. Det afhænger naturligt nok af regnskabsbrugeren. I årsregnskabslovens 12, stk.3 fremgår det, at der skal oplyses om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne. Guidelinen definerer ikke klart, hvem brugerne er. Den lægger i stedet op til, at virksomheden selv skal vælge målgruppen. 31 Det fremgår heller ikke klart af Guidelinen, hvilken slags beslutninger videnregnskabet skal hjælpe til, eller sagt på en anden måde, hvad formålet med videnregnskabet er. Som beskrevet kan formålet med videnregnskabet også variere meget. Dette understøttes andre steder i litteraturen. Her bliver det blandt andet sagt, at det ikke er muligt at opstille generelle retningslinjer for, hvilke interessenter der skal inddrages, og hvilke der ikke skal. Det afhænger af den enkelte virksomheds position og intention. 32 Erfaringerne med brugen af videnregnskaber er begrænset, og der eksisterer ingen undersøgelser af deres effekter. Derfor kan man kun, ligesom det gøres i ovenstående gennemgang, komme med antydninger af, hvordan videnregnskabet bliver anvendt af brugerne. Hvor der er stor praksis bag brugen af finansielle regnskaber, der skal støtte regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger, er der mere eller mindre ingen praksis på videnområdet. Det er måske en af årsagerne til, at der ikke er en klar identifikation af målgruppen og deres behov. Derfor er det måske også logisk, at det er op til virksomheden at bestemme målgruppen. Virksomheden har det bedste grundlag for at bestemme de mest hensigtsmæssige målgrupper. Det får dog konsekvenser for begrebsrammen ved andre forhold, da indholdet og præsentationsformen skal tilpasses målgruppen. Herudover skal kvalitetskravene stilles på baggrund af informationsbehovene. Med manglende identifikation af behovene, kan der være svært at præcisere kvalitetskravene. ÅRL 12, stk.2 siger, at årsrapporten skal støtte regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger vedrørende prognose-, kontrol- og fordelingsbeslutninger. Som det fremgår af ovenstående gennemgang, træffer brugeren af et videnregnskab ikke altid økonomiske beslutninger. Men beslutningerne vedrører ofte en form af de tre beslutningstyper. Derfor kan man i princippet også overføre de nævnte brugere og beslutningstyper i 12, stk.2 til et videnregnskab. 31 Videnregnskaber den nye guideline, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og udvikling, side Videnregnskaber, Jakob Bonnesen m.fl., side 25 18

23 På baggrund af opsamlingen anses det derfor ikke som en afgørende kritisk faktor for Guidelinen som begrebsramme, at brugerne, deres beslutningsformål og informationsbehov ikke er direkte og klart defineret. Med tilpasninger kan de brugere og de beslutningsformål der udpeges i årsregnskabsloven overføres til videnregnskaber. Dette medfører, at den manglende omtale i Guidelinen ikke er afgørende for Guidelinens brugbarhed som begrebsramme, men niveauet er ikke opfyldt. 3.4 Regnskabets kvalitative egenskaber Som det fremgår af niveau 2 i begrebsrammen, se figur 1 side 11, skal Guidelinen præcisere nogle kvalitative egenskaber, videnregnskabet skal leve op til for at have værdi overfor regnskabsbrugeren. Som med andre regnskaber bliver videnregnskabets troværdighed øget når det opfylder en række kvalitetskrav for informationerne, og ikke mindst ved at revisor verificerer det. I ÅRL 14 er der en henvisning til 12, stk.3, hvormed supplerende beretninger skal indeholde relevante og pålidelige forhold. Dette er også medtaget i Guidelinen, der siger, at videnregnskabet skal give et retvisende billede, og at informationerne skal være relevante, pålidelige og i overensstemmelse med lovens (ÅRL) grundlæggende forudsætninger. 33 Grundet de særlige oplysningstyper, der fremkommer i et videnregnskab, kan kravene om relevans og pålidelighed være modstridende. Det er derfor vigtigt, at Guidelinen slår fast, hvad der vægter højest. Af ÅRL 14 fremgår det yderligere, at de supplerende beretninger skal opfylde de grundlæggende forudsætninger i 13 stk.1 og 2. Dog med de lempelser der følger af forholdets natur. Det er derfor ikke sikkert, at videnregnskabet skal opfylde alle grundlæggende forudsætninger. De grundlæggende forudsætninger der behandles i dette kapitel er væsentlighed, sammenlignelighed, konsistens og forståelighed. Væsentlighed er en tærskelværdi og de tre andre forudsætninger sekundære kvalitetsegenskaber. Resten af de grundlæggende forudsætninger vil blive behandlet under indregning og måling afsnit 3.6, såfremt de har relevans for videnregnskabet. 33 Videnregnskaber den nye guideline, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og udvikling, side 48 19

24 Da væsentlighed betragtes som en tærskelværdi, belyses Guidelinens stillingstagen til denne forudsætning først. Herefter beskrives relevans og pålidelighed med de forudsætninger, der knytter sig hertil, efterfulgt af de sekundære kvalitetskrav. Kapitlet afsluttes med en opsamling Væsentlighed ÅRL 13, stk.1 litra 3 siger, at alle relevante forhold skal indgå i regnskabet, medmindre de er ubetydelige. Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå. Som udgangspunkt er det også det der gælder for videninformation, medmindre Guidelinen siger andet. Guidelinen tager dog stort set ikke stilling til væsentlighed, udover det generelle krav om opfyldelse af årsregnskabslovens grundlæggende forudsætninger. Den opfordrer dog regnskabsudarbejderne til at vælge nogle hovedbudskaber set i forhold til målgrupperne. 34 Dette er dog ikke helt lig væsentlighed, da eventuelle ubetydelige informationer ikke bliver sorteret fra ved denne definition. Man kan ikke udfra den manglende omtale tolke, at væsentlighed ikke er en vigtig egenskab for videnregnskaber, og dermed en af de grundlæggende forudsætninger der på grund af forholdets natur ikke skal opfyldes. Eksempelvis skriver Bukh m.fl., at alle forhold bør indgå, medmindre de er ubetydelige, og at tal og målinger, der ud fra videnfortællingen og ledelsesudfordringen har betydning for virksomheden skal medtages. 35 Det kan derfor undre, at væsentlighed ikke er nærmere præciseret i Guidelinen Relevans ÅRL 12, stk.3 foreskriver, at der skal oplyses om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne. Relevans består af tre komponenter, nemlig aktualitet, feedback-værdi eller værdi for beslutningsopgaverne. Da beslutningsopgaverne ikke er klart defineret i Guidelinen jf. afsnit 3.3, kan det være svært at sætte relevans i forhold til dem. Virksomheden bør i sammenhæng med valget af målgruppen, selv kunne bedømme informationernes relevans, og det er også det Guidelinen lægger op til. Det generelle 34 Videnregnskaber den nye guideline, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og udvikling, side Videnregnskaber, Per Nikolaj Bukh m.fl., side

25 budskab er, at oplysningerne skal hjælpe regnskabsbrugeren til at forudsige eller bekræfte resultater af hændelser. Der er hermed tale om beslutninger vedrørende placering af ressourcer og kontrol. Dette var også de to overvejende behov hovedparten af brugerne havde jf. afsnit 3.3. Der er altså tale om feedbackværdi og værdi i forhold til beslutninger, eksempelvis placering af ressourcer. Aktualitet bliver ikke omtalt meget i Guidelinen, men der kan ikke være tvivl om, at videninformationen skal være aktuel. Eksempelvis nævner Guidelinen, at en relevant indsats er et svar på et aktuelt eller potentielt problem. 36 Man kan også sige, at en relevant oplysning ændrer læserens forståelse. Det er et af de punkter, som Guidelinen omtaler. Et af de generelle mål med et eksternt videnregnskab er, at give regnskabsbrugeren en forståelse af virksomhedens usynlige aktiver, videnressourcerne. 37 Videnressourcerne skaber ligeledes forståelse for virksomhedens styrke og fremtidsmuligheder. 38 Da det ikke er oplysninger, der er givet i forbindelse med andre regnskaber, må regnskabsbrugerens forståelse af virksomhedens aktiver, alt andet lige blive ændret. Guidelinen forsøger ligeledes at sikre relevansen af indikatorerne. 39 Indikatorerne skal være relevante, forstået på den måde at der skal være en logisk sammenhæng mellem indikatorerne på den ene side og indsatserne, og dermed også videnfortællingen og ledelsesudfordringerne, på den anden side. Det er dog ikke relevans i forhold til regnskabsbrugerne, der sikres her, men snarere, at der er sammenhæng mellem informationerne. Relevans bliver altså behandlet i Guidelinen, men den direkte relevans i forhold til regnskabsbrugerne er sparsomt behandlet og spredt i hele Guidelinen. Det kunne være hensigtsmæssigt at samle omtalen ét sted. Guidelinen bærer ligeledes præg af at anbefale relevans i stedet for et direkte krav om relevans. Da målgruppen ikke bliver endeligt fastsat i Guidelinen, er det heller ikke muligt at præcisere relevans. 36 Videnregnskaber den nye guideline, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og udvikling, side Videnregnskaber den nye guideline, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og udvikling, side 6 38 Videnregnskaber den nye guideline, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og udvikling, side Videnregnskaber den nye guideline, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og udvikling, side 43 21