NATURGENOPRETNING I ALLING ÅDAL DETAILPROJEKTERING

Transkript

1 Til Naturstyrelsen Kronjylland Dokumenttype Detailprojekteringsrapport Dato Marts 2012 NATURGENOPRETNING I ALLING ÅDAL DETAILPROJEKTERING

2 Revision 04 Dato Udarbejdet af Mads Bøg Grue, Peter Mæhl, Dennis S. Thomsen, Peter Bønløkke Adamsen Kontrolleret af Henrik Mørup-Petersen, Jens Aamand Kristensen Godkendt af Lone Clowes Beskrivelse Detailprojekteringsrapport Ref \LF PEBA 1

3 INDHOLD 1. Resumé Projektområdet Gennemførte undersøgelser Projektbeskrivelse Projektets konsekvenser 6 2. Indledning Baggrund Formål 7 3. Projektområdets historie Projektområdet Geologisk udvikling Historisk udvikling 9 4. Forundersøgelser VMP-II Forundersøgelse VVM-redegørelse Supplerende undersøgelser Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet Nuværende forhold i projektområdet Områdebeskrivelse Topografi Plangrundlag og lovgivning Jordbundsforhold Arealanvendelse Tekniske anlæg, dræn og ledninger Natur Rigkær Øvrige naturtyper Bilag IV-arter Andet dyre- og fugleliv Natura Vandløbskvalitet Hydrologiske forhold Afstrømningsdata og vandføringer Undersøgelser af grundvandsstanden Næringsstofkoncentrationer Hydrologisk model Naturgenopretningsprojektet Projektets hovedtræk Nyt forløb af Alling Å Nyt forløb af Alling Bæk Nyt forløb af Årslevholm Bæk Nyt forløb af Skader Å Jordarbejder Ændring af afvandingsforhold Fremtidig vandløbsvedligeholdelse Faunapassage ved Sjellebro Boring/kilde syd for Årslev 63 2

4 8.11 Signalkrebs Fremtidig naturpleje Offentlig adgang til projektområdet Projektets konsekvenser Konsekvenser for afvandingsforholdene Konsekvenser i forhold til habitatdirektivet Konsekvenser i forhold til øvrig natur Konsekvenser for tilstødende arealer Konsekvenser for tekniske anlæg Omsætning af kvælstof Myndighedstilladelser Planloven Museumsloven Naturbeskyttelsesloven Vandløbsloven Beskrivelse af anlægsarbejderne Generelt om byggeplads og adgangsveje Jordarbejder generelt Forlægninger og genslygning af vandløb Kontrol og dokumentation Ny Alling Å Ny Alling Bæk Ny Årslevholm Bæk Ny Skader Å Ændring af dræn og grøfter Udførelse Kontrol El master Tidsplan for anlægsarbejdet Budget for anlægsarbejdet Referencer 109 3

5 BILAG Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6.1 Bilag 6.2 Bilag 7 Bilag 8.1 Bilag 8.2 Bilag 9.1 Bilag 9.2 Bilag 9.3 Bilag 9.4 Bilag 10 Bilag 11.1 Bilag 11.2 Oversigtskort Oversigtskort med delområder Oversigtskort med 3 natur Højdemodel Tekniske Anlæg (LER søgning) Eksisterende dræn, grøfter og vandløb Vest Eksisterende dræn, grøfter og vandløb Øst Eksisterende afvandingsforhold Sce0 Lodsejer løbe nr. VEST Lodsejer løbe nr. ØST Projektkort - Vest Projektkort Øst Projektkort Alling Å Projektkort Skader Å Længdeprofiler af nye vandløbsstrækninger Jordberegninger Alling Å fra Novapoint Skema jordmængder forslag til jordhåndtering Bilag 12.1 Beregnede sommermiddel vandspejle før og efter - delområde 1 Bilag 12.2 Beregnede sommermiddel vandspejle før og efter delområde 2 Bilag 12.3 Beregnede sommermiddel vandspejle før og efter delområde 3 Bilag 12.4 Beregnede sommermiddel vandspejle før og efter delområde 4 Bilag 13 Bilag 14.1 Bilag 14.2 Bilag 15 Bilag 16.1 Bilag 16.2 Bilag 17 Bilag 18 Beregnede medianmaks sommervandspejle før og efter v. Clausholm - Vasen Fremtidige afvandingsforhold (MIKE 11 + MIKE SHE) Vest Fremtidige afvandingsforhold (MIKE 11 + MIKE SHE) Øst Boreprofiler og oversigtskort Beregning af kvælstoftilførsel til projektområdet Beregning af kvælstofomsætning i projektområdet Notat Vasen Notat vedr. undersøgelse af eventuel okkerudvaskning 4

6 1. RESUMÉ 1.1 Projektområdet Alling Ådal er beliggende syd for Randers Fjord og Alling Å munder ud i Grund Fjord vest for Alling Åbro. Projektområdet omfatter et areal på ca. 525 hektar langs Alling Å beliggende i Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs Kommuner fra tilløbet af Brusgaard Møllebæk i vest til Ny Rævebro ved Vester Alling i øst. Ådalen er skabt ved erosion og aflejringer fra istidens smeltevand. Indtil midten af forrige århundrede bestod ådalen hovedsageligt af våde enge, der omkransede bugtende vandløb. Sidenhen er udnyttelsen af ådalen blevet intensiveret, og store arealer er blevet afvandet via dræn og grøfter samt tre pumpelag. Samtidig er Alling Å blevet kanaliseret og nogle strækninger forlagt. I dag fremstår ådalen som en mosaik af opdyrkede marker og naturarealer. Generelt er den ånære arealanvendelse dog forholdsvis ekstensiv. Projektområdet er vist på Bilag 1. Ådalen indeholder mange værdifulde naturtyper, eksempelvis indeholder ådalen forekomster af naturtypen rigkær. Alling Å munder ud i Grund Fjord som er sammenhængende med Randers Fjord, der er udpeget som Natura 2000 område. Naturstyrelsen overtog projektet fra det gamle Aarhus Amt, som fik udarbejdet en teknisk forundersøgelse i 2003 og har siden 2006 arbejdet med at skabe grundlaget for et naturgenopretningsprojekt i Alling Ådal. Indeværende detailprojekt er udarbejdet på grundlag af Orbicons teknisk-biologisk forundersøgelse fra 2003 og Alectias VVM-redegørelse fra Formålet med projektforslaget er primært at reducere kvælstofudledningen til Grund Fjord og Randers Fjord ved at genskabe en naturlig hydrologi, men desuden skal projektet fremme vandløbsflora og fauna, fastholde og øge biologiske værdier samt forbedre de rekreative muligheder i området. 1.2 Gennemførte undersøgelser I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende projektforslag er der udført modellering af såvel vandløb som grundvandstrømningen i ådalen ved hjælp af beregningsværktøjet MIKE11 og MIKE- SHE. I forbindelse med detailprojektet er beregningerne verificeret gennem opdaterede undersøgelser af områdets hydrologi. Den tidligere udførte hydrologisk MIKE-11 model er erstattet af en ny model i MIKE-11, som tager højde for de justeringer, der er sket med projektet. Det er besluttet at inddrage en forlægning af Alling Å på en delstrækning samt en forlægning af den nedre del af Skader å. Ovennævnte modelarbejde er også benyttet til at redegøre for konsekvenserne af disse tiltag. I forbindelse med detailprojekteringen er der foretaget en opmåling af tekniske anlæg og detaljer af grøfter mv. Der er desuden udført lagfølgeboringer, hvor der skal udgraves til nye vandløb. Områdets habitatnaturtyper er gennemgået på grundlag af tidligere registreringer. Projektets indsatser og konsekvenser for de enkelte naturtyper er gennemgået, så det sikres at projektet giver de optimale forhold for naturtyperne med den begrænsning, som prioriteringen giver, hvor der er konkurrerende ønsker til indsatsen. 1.3 Projektbeskrivelse Ved projektets gennemførelse afskæres en mængde dræn, der tidlige havde udløb i Alling Å, ved projektgrænsen. Drænvandet føres til terræn, hvorefter drænvandet overrisler arealerne. Vandstanden i projektområdet hæves om sommeren ved at ophøre med grødeskæring på store dele af Alling Å og på de genslyngede strækninger af Skader og Alling Å. Projektet medfører en forlægning af Alling Å mellem nuværende St m, hvor vandløbet genslynges og bunden hæves på delstrækninger. Alling Å forlænges med ca. 500 meter og på lige strækninger mellem de nye sving etableres der stryg med gydegrus. 5

7 Årslevholm Bæk genslynges fra den nuværende St. 355 m til udløbet i Alling Å. Dermed etableres en ny terrænnær vandløbsstrækning af Årslevholm Bæk fra umiddelbart nedstrøms Årslevholm og østover en lavtliggende eng til tilløb i Alling Å med en længde på ca. 490 m. Skader Å genslynges på den nederste del fra den nuværende St m og til et nyt udløb i Alling Å. Det nuværende forløb nedlægges i den eksisterende form og erstattes med et nyt slynget forløb nord for det eksisterende. Det nye forløb skal udgraves over en strækning på ca. 855 m og Skader Å vil blive ca. 125 m kortere end det eksisterende vandløb. Alling Bæk omlægges og deles i to løb, hvor den øverste strækning af Alling Bæk fra regulativmæssig St. 0 m og opstrøms herfor til Robdrup føres til den nye Alling Å. Den resterende strækning af Alling Bæk vil således forløbe umiddelbart opstrøms tilløbet fra Hvalløs, gennem Hvalløs Kær og forbi Clausholm med tilløb som nuværende til Alling Å nedstrøms Rødebro. De gamle åløb vil blive fyldt med jord fra udgravningen af de nye vandløb, hvilket vil medvirke til at reducere bestanden af den invasive signalkrebs, som findes i stort antal i projektområdet. I ådalen ved Årslev findes en tidligere prøveboring til vandforsyningen, som til stadighed fører vand til terræn. Der oprettes et egentligt kildefelt og vandet ledes i et nyt forløb til Alling Å. Der etableres en faunapassage under Sjellebro, som blandt andet vil forbedre odderpassagen i ådalen. 1.4 Projektets konsekvenser Det beskrevne projekt vil medføre en kvælstoffjernelse på ca. 118 kg N/ha/år, i alt ca. 62 tons/år og derved medvirke til at forbedre vandkvaliteten i Grund Fjord og Randers Fjord. Ved projektets gennemførelse og den efterfølgende ekstensivering af driften vil der skabes nye arealer, hvor værdifulde naturtyper kan brede sig og om muligt vokse sammen. Forbedring og den fremtidige kvalitet af tilstanden i projektområdet vil dog afhænge af gennemførelse af rydning af opvækst og af den fremtidige pleje, fortrinsvist ved afgræsning. Der vil blive skabt forbedrede gyde- og opvækstforhold for laksefisk i Alling Å og i tilløbene inden for projektområdet. Lokalt skabes der vådere enge. Det vil skabe bedre forhold for engflora og fauna, specielt for padder. Reduceret grødeskæring i det nye vandløb og i tilløbene vil skabe forbedrede forhold for vandplanterne i vandløbene. Naturlig erosion i slyngningerne på de genslyngede vandløb og tilløb vil skabe redemuligheder for isfugl. Engfuglene vil få fordel af de store sammenhængende afgræssede engarealer. Odderen vil have gavn af de genslyngede strækninger af Alling Å og af tilløbene til åen. Det naturlige vandløb med brinker og gydebanker vil give mulighed for skjul og jagt for odderen. Opfyldning af de gamle åløb vil bidrage til en begrænsning i antallet af signalkrebs. 6

8 2. INDLEDNING 2.1 Baggrund Det tidligere Århus Amt fik i 2003 udført en teknisk-biologisk forundersøgelse på grundlag af udpegningen af et potentielt vådområde på 525 ha i Alling Ådal fra Robdrup til Vester Alling. Udpegningen er sket under VandMiljøPlan II (VMPII). Hovedformålet med projektet var dengang at reducere udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet i Grund Fjord og Randers Fjord. Naturstyrelsen overtog i 2006 projektet i forbindelse med kommunalreformen, og Naturstyrelsen besluttede at prioritere gennemførelsen af projektet og iværksatte derfor en jordfordeling. I forbindelse med at Naturstyrelsen har overtaget opgaven, har projektet ændret karakter fra udelukkende at være et vådområdeprojekt til at være et naturgenopretningsprojekt med fokus på bl.a. forbedring af de rekreative muligheder i ådalen. Projektforslaget har på grund af sin størrelse og antallet af berørte lodsejere været gennem en VVM-sagsbehandling. I denne fase er det foreslået at kombinere VMP-II projektet med en vandløbsrestaurering af Alling Å og den nedre del af Skader Å, hvor denne forløber kanaliseret i Alling Ådal. I perioden frem til sommeren 2011 er der således foretaget en række forundersøgelser, mens der sideløbende er foretaget en stor jordfordeling i flere etaper. De nødvendige aftaler med lodsejerne er nu på plads og nærværende detailprojektering skal således danne grundlag for realisering af naturgenopretning af Alling Ådal. Nærværende rapport for detailprojektering indeholder en opsummering af de tidligere udførte undersøgelser, således at nærværende rapport i princippet kan læses uden forudgående detailkendskab til projektet. Denne opsummering findes under afsnit Formål Projektets oprindelige hovedformål er et vådområdeprojekt, der bidrager til at opfylde de opsatte reduktionsmål under VMPII for tilledningen af kvælstof til de indre danske farvande. Herudover er projektets formål at bidrage til øgede rekreative muligheder i ådalen, herunder forbedrede adgangsmuligheder og formidling af områdets særlige natur og kultur. Naturgenopretningsprojekt Alling Ådal har således til formål, at: reducere kvælstofudledningen til Grund Fjord og Randers Fjord genskabe naturlig hydrologi i projektområdet fremme en naturlig vandløbsflora og -fauna i Alling Å fastholde og øge de biologiske værdier i projektområdet forbedre de rekreative muligheder i området. Detailprojektering, udbud og tilsyn tager udgangspunkt i scenarie 3 i VVM-redegørelsen/ kommuneplantillæg fra 2009, dog med tilføjelser og ændringer beskrevet i Naturstyrelsens udbudsmateriale af 16. juni Formålet med nærværende detailprojekt er, at udarbejde en rapport der beskriver projektets delelementer tilstrækkeligt for, at der på baggrund heraf kan gennemføres myndighedsbehandling, information til lodsejere om projektets konsekvenser samt endeligt at udbyde anlægsarbejdet til entreprenører. 7

9 3. PROJEKTOMRÅDETS HISTORIE 3.1 Projektområdet Projektområdet er geografisk beliggende syd for Randers Fjord og langs med Alling Å på en strækning fra tilløbet fra Brusgaard Møllebæk til Ny Rævebro ved Vester Alling. Alling Å er ca. 35 km lang og har sit udspring nordøst for Hadsten og løber i østlig/nordøstlig retning med udløb i Grund Fjord vest for Allingåbro. Projektområdet er omkring 10 km langt og forløber på en ca. 13 km lang strækning af Alling Å. Arealmæssigt er projektområdet ca. 525 ha, der er beliggende i fire kommuner Randers Kommune, Favrskov Kommune, Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune. Inden for projektområdet modtager Alling Å tilløb fra Brusgaard Møllebæk, Årslevholm Bæk, Alling Bæk, Skader Å, Skørring Å, Limeafløbet og Syvveje Bæk. 3.2 Geologisk udvikling Prækvartæroverfladen i undersøgelsesområdet består af palæocæne bjergarter, primært Danienkalk. Disse kalkaflejringer er blevet gennemsat af sprækker og forkastninger, som formentlig skyldes oppresning af en 2,5-3 km dybtliggende saltpude fra Øvre Jura / Nedre Kridt. Sprækker og forkastninger menes at have haft afgørende betydning for dannelsen af landskabet, som det kan ses i dag i undersøgelsesområdet, idet dalene senere af istidens gletsjere og smeltevand er blevet eroderet og uddybet og i dag fremstår som bl.a. Alling Ådal, Skader Ådal og Rosenholm Ådal (Clausen 1989). Dette forhold er meget tydeligt, når den digitale terrænmodel for området opstilles. Alling Å er en del af det østjyske morænelandskab, hvor den primære landskabsdannende faktor har været ismassers eroderende og aflejrende hændelser. Den glaciale lagserie for området består af aflejringer fra dels Saale-, dels Weischselistiden. For Weichsel-periodens vedkommende består serien af smeltevandsaflejringer (Tebbestrup formationen) og øverst af moræneler (NØ-till). Under Weichsel fungerede Alling Ådal som tunneldal for smeltevandet under isdækket. Som tunneldal står Alling ådal i forbindelse med det østvestgående dalstrøg, der gennemskærer Djursland fra øst mod vest (herunder Kolindsund). Den sidste is over området i Weichsel kom således fra nordøst og afsatte under fremskridningen de udbredte smeltevandsaflejringer og senere ved afsmeltningen den dækkende till; Fårup moræneler (Larsen et al., 1977, her Clausen, 1989). Et ophold i tilbagetrækningen, hvor israndslinien var beliggende mellem Randers Fjord og Alling Å, skabte et dødispræget landskab med morænegrus bag isranden samt de højeste terrasser umiddelbart foran isranden. Afløbsretningen ved dannelsen af disse terrasser var mod sydvest, eftersom det senere afløb via Alling Å til Randers Fjord var blokeret af isen. Efter afsmeltningen af NØ-isen kom den Baltiske is og lå i længere tid ved den østjyske israndslinie. På dette tidspunkt havde smeltevandet afløb væk fra isranden bl.a. via Rosenholm lavningen. Alling Ådalens hovedterrasse blev dannet på dette stadie af afsmeltningen. Rosenholm lavningen bestod i lang tid som en ferskvandssø, hvor der afsattes ler og gytje. Som følge af ismassernes afsmeltning i slutningen af sidste istid steg havet og trængte ind over store landområder. Omkring år f.kr. havde Littorinahavet, eller stenalderhavet som det også benævnes, dets største udbredelse. Ved Littorinahavets indtrængen oversvømmedes de østlige dele af Alling Ådalen, og der afsattes marint ler. Dog har Littorinahavet ikke på noget tidspunkt nået helt ind til undersøgelsesområdet, idet littorinaaflejringerne stopper få hundrede meter nedstrøms undersøgelsesområdet, dvs. umiddelbart vest for Vester Alling. Aflejringerne i undersøgelsesområdet består i stedet overvejende af ferskvandsdannelser. 8

10 Figur 1 Udsnit af Landskabskort over Danmark. (P. Smed 1981). I historisk tid har Alling Ådal undergået forandringer i form af vandløbsreguleringer og landvindingsprojekter, se nedenstående afsnit. 3.3 Historisk udvikling Alling Å har slynget sig naturligt gennem ådalen i årtusinder. Så sent som i 1800-tallet slyngede åen sig stadig gennem dale omgivet af våde moser og enge. Men siden er Alling Å i flere omgange udrettet og uddybet, og arealerne langs åen blev drænet og afvandet. Vådområderne er dermed forsvundet, og levestederne for en række dyr og planter blev forringet eller forsvandt helt. Denne udviklingshistorie er typisk for mange ådale i Danmark. På generalstabens kort fra (I17 Klavsholm, H17 Hørning) kan det ses, at hele Alling Ådal tidligere var dækket af ferske enge, som var afvandet ved grøfter. Engene er sandsynligvis blevet benyttet til græsning og høslæt om sommeren. Om vinteren har store dele af de enge, der lå nærmest åen, været vanddækket, og i perioder har hele ådalen været oversvømmet. Flere steder er der sket tørvegravning, hvorved der er dannet små søer, som siden hen har udviklet sig til mange af de moser, der ses i området i dag. Senere i 1900 tallet blev en del af engene i ådalen ved Clausholm Slot kunstigt afvandet bl.a. ved etablering af pumpelag på engene ved Årslevholm (1960erne), ved Tustrup (1960 erne) og på engene i Kæreng og Madeeng (1980 erne). Der blev etableret diger ud mod åen (kun ved sidstnævnte pumpelag) og gravet afvandingskanaler, hvorfra vandet fra engene blev pumpet ud i Alling Å. Efter etablering af pumpestationerne kunne områderne dyrkes mere intensivt med korn, og engene forsvandt. 9

11 Figur 2 Alling Å vest. Historisk kort fra sidste halvdel af 1800 tallet. I dag er driften på flere af arealerne igen blevet mere ekstensiv, og en del af arealerne har udviklet sig til moser og enge. Alling Å er ligeledes reguleret på delstrækninger, hvilket fremgår ved sammenligning mellem målebordsblade (M 2114 Klavsholm (målt 1874 og rettet 1904) og M 2115 Hvilsager (målt 1878 og senest rettet i 1902)) og de nyeste 4 cm kort. Reguleringerne ses på 4 cm kortene, idet vandløbet i 1800-tallet har fulgt de viste sognegrænser. Det fremgår heraf, at de mest omfattende reguleringer har fundet sted indenfor området Alling Å Vest og især på strækningen mellem Rødebro og Nybro, hvor en række større slyng er gennemskåret. De omfattende dræninger i ådalen og udretninger/uddybninger af primært Alling Å og Skader Å har haft den konsekvens at store dele af terrænet i området har sat sig betragteligt som følge af omsætning af aflejringer med meget højt organisk indhold, typisk tørv og gytje med høje vandindhold. Sænkningen af grundvandspejlet i området som følge af dræningen og senere pumpningen har afvandet aflejringerne med højt organisk indhold, hvorfor der er sket en "afbrænding" af aflejringerne. I ref. /1/ er der foretaget en vurdering af ovennævnte forhold, og det er vurderet at en sætning af terrænet på op til en 1 m i forhold til 1878 niveauet ikke er usandsynlig. 10

12 Figur 3 Alling Å øst. Historisk kort fra sidste halvdel af 1800 tallet. På en ca m lang strækning syd for landsbyen Årslev følger sognegrænsen positioner beliggende ca. 250 m syd for den eksisterende Alling Å. Her er der imidlertid ikke tale om regulering af selve Alling Å, men en ændring af et tidligere åbent tilløb til Alling Å (M 2114 Klavsholm). På strækningen benævnt Alling Å Øst er vandløbet kun reguleret i mindre omfang, idet ca. 5 større eller mindre slyng er afskåret. Reguleringsprojekterne har således med sikkerhed omfattet udretning af vandløbet. Reguleringerne har sandsynligvis også omfattet uddybninger af vandløbene. 11

13 4. FORUNDERSØGELSER 4.1 VMP-II Forundersøgelse 2003 Hedeselskabet A/S har for det daværende Århus Amt udarbejdet en teknisk og biologisk forundersøgelse for et vådområde langs Alling Å mellem Robdrup og Vester Alling. For en detaljeret beskrivelse henvises der til selve rapporten, ref. /1/, der er dog nedenfor med kursiv gengivet rapportens resumé Resumé Formål Formålet med projektet er, at der indenfor undersøgelsesområdet (765 ha) ved Alling Å etableres et vandmiljøplan II vådområde, hvor projektgennemførelsen tager udgangspunkt i at genskabe den naturlige hydrologi i ådalen med henblik på reduktion af den mængde kvælstof, der transporteres i Alling Å via Grund Fjord til Randers Fjord. Det er ligeledes formålet, at der etableres forbedrede naturvilkår i ådalen. Projektforslag Projektet er foreslået gennemført ved følgende tiltag: Dræntilløb og åbne grøfter afbrydes ved kanten af ådalen, således at vandet fra det laterale opland herfra tvinges til at sive gennem jorden i ådalsbunden. Vedligeholdelsen af Alling Å og Alling Bæk reduceres, så vandspejlet hæves og arealerne oversvømmes i en større del af året. Eksisterende private pumpelag (3) nær ejendommen Clausholm (i alt ca. 120 ha) kan nedlægges. Undersøgelsesområdet er inddelt i 2 delområder Alling Å Vest og Alling Å Øst. Der er opstillet 2 forslag som kan gennemføres uafhængigt for det ene (a) eller det andet (b) delområde eller for hele projektområdet (c), ligesom forslagene kan gennemføres i kombination med eller uden nedlæggelse af de private pumpelag. Forslag 1 (a, b og c) Dette forslag indeholder alene afbrydelse af samtlige dræn og grøfter inden for undersøgelsesområdet. Der er taget udgangspunkt i, at alle dræn og grøfter sløjfes, samt at de 3 private pumpelag nær Clausholm nedlægges. Forslag 2 (a, b og c) Forslag 2 indeholder samme elementer som forslag 1, men anlægsarbejderne suppleres med, at grødeskæring i Alling Å og Alling Bæk ophører. Påvirkede arealer Omfanget af påvirkede arealer varierer meget i de enkelte scenarier. Omfanget af påvirkede arealer for alle scenarier benævnt 1 eller 2 fremgår af nedenstående Tabel 1. Tabel 1 Ved gennemførelse af det mest omfattende scenarie vil ca. 518 ha eller ca. 68 % af undersøgelsesområdet blive påvirket. 12

14 Kvælstoffjernelse Gennemføres det mest omfattende projektforslag (scenarie 2c) vil området fremover kunne fjerne ca. 128 ton kvælstof/år. Det svarer til ca. 24 % af den samlede kvælstoftransport i Alling Å ved Vester Alling. De enkelte scenariers kvælstoffjernelse kan ses i nedenstående tabel. Hvis der i stedet alene gennemføres afbrydelse af dræn og grøfter i de 2 delområder (scenarie 1c) vil området kun kunne fjerne ca. 74 ton kvælstof om året. Tabel 2 Kun såfremt grødeskæringen ophører i Alling Å og Alling Bæk (gennemførelse af scenarie 2b eller 2c) vil den fremtidige årlige kvælstofomsætning være større end 200 kg kvælstof/ha. Ved en lavere kvælstoffjernelse bliver statens tilskud til projektgennemførelsen reduceret, hvilket ligeledes reducerer sandsynligheden for, at projektet kan realiseres. Landskab og natur Området er i dag især i den vestlige del overvejende agerland, men især i den østlige del findes der relativt store naturområder, og ca. 219 ha af det 765 ha store undersøgelsesområde er beskyttet i henhold til 3 i naturbeskyttelseslovens regelsæt om beskyttelse af særlige naturområder. En del af disse områder vil blive påvirket af projektet, således at disse vil blive endnu fugtigere end i dag. Projektgennemførelsen vil ligeledes medføre, at der vil kunne etableres indtil ca. 48 ha (scenarie 1c) eller ca. 77 ha (scenarie 2c) ny natur afhængigt af hvilket forslag, der gennemføres. Området vil fremover fremstå som en langt mere sammenhængende ådal, hvor Alling Å løber i en dal med en mosaik af øer, søer, enge, sumpede områder, rørskov, og tilvoksede partier med krat eller sumpskov. Den fremtidige tilstand vil i stort omfang afhænge af den fremtidige drift af arealerne. Anlægsudgifter De samlede anlægsudgifter for gennemførelse af forslag 2 i begge delområder er beregnet til ca. 2 mio. kr. Hertil skal lægges udgifter til erstatning m.v. for jorden. Anlægsudgifterne er især knyttet afskæring af dræn og grøfter, nedlæggelse af pumpestationer samt etablering af afværgeforanstaltninger. Der er kun i begrænset omfang behov for gennemførelses af afværgeforanstaltninger. 4.2 VVM-redegørelse 2009 Alectia har for Naturstyrelsen i 2009 udarbejdet en VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal. Materialet består af selve redegørelsen, der beskriver 4 scenarier samt i bilagsform genberegning af de hydrauliske konsekvenser for påvirkede arealer. Der blev på baggrund heraf givet en VVM-tilladelse og udarbejdet et kommuneplantillæg baseret på redegørelsens scenarie 3 med følgende hovedelementer: Afbrydelse af dræn og grøfter i ådalen indenfor påvirkningsområdet Nedlæggelse af de nuværende 3 pumpelag Ophør af grødeskæring på strækningen mellem Ølstvadbro og Nybro samt strækningen Sjellebro til Ny Rævebro i Vester Alling. På strækningen mellem Nybro og Sjellebro foretages en tillempet grødeskæring med slåning af en varierende strømrende Omdriftsarealer inden for påvirkningsområdet omlægges til permanent græs Alle projektarealer omfattes af vådområdedeklaration indeholdende forbud mod brug af gødskning og kemiske sprøjtemidler Omlægning af hhv. den nedstrøms del af Skader Å samt en del af Alling Å. 13

15 I nedenstående er der for overskuelighedens skyld medtaget et ikke-teknisk resumé fra selve redegørelsen og en sammenfatning fra genberegningen af de hydrauliske konsekvenser. Begge dele er markeret i kursiv. For en mere detaljeret beskrivelse henvises der til VVM-redegørelse med bilag, ref./2/ Ikke-teknisk resumé Projektområdet er beliggende langs Alling Å på en strækning fra Gl. Ølsvadbro nord for Trustrup til Ny Rævebro ved Vester Alling. Området er omkring 11 km langt, og strækker sig over en 14,4 km lang strækning af Alling Å. Projektet har til formål at genskabe den naturlige hydrologi i området og derigennem mindske næringsstofbelastningen i Grund Fjord og Randers Fjord. Dette gøres ved at sløjfe dræn og grøfter samt stort set at ophøre med grødeskæring i Alling Å inden for projektområdet. Herved vil der forekomme en stigning i vandstanden i området. På baggrund af den opstillede hydrauliske og hydrologiske model forventes en vandspejlsstigning på ca. 40 cm om sommeren, mens der ikke forventes de store ændringer i vandstanden om vinteren. Projektet vil medføre en reduktion af kvælstoftilførslen til Grund Fjord på ca. 19 %, og dermed også mindske belastning af Natura området i Randers Fjord. Fosforreduktionen som følge af det projekterede vådområde vurderes at være på ca. 14 %. Der kan dog gå nogle år, før fosfortilbageholdelsen for alvor er effektiv. Projektet vil medføre store ændringer i landbrugsdriften og dermed arealanvendelsen i projektområdet. Dette skyldes den hævede vandstand, at der ikke må gødskes eller anvendes pesticider i den fremtidige drift, samt at stort set alle tidligere anvendte omdriftsarealer skal udlægges til permanent græs. Husdyrtætheden i projektområdet er generelt lav, og tætheden er endnu lavere på de tilstødende arealer. Tætheden i nærområdet forventes øget med 0,03 DE/ha eller 3 kg kvælstof pr. ha. Projektet forventes på den baggrund ikke at skabe store problemer med jordfordelingen. Vandstanden i Alling Å vil stige som følge af projektet og samtidig vil der forekomme en større grødevækst i åen. På sigt forventes åen at blive indsnævret, og der vil komme en bugtende strømrende omgivet af en varieret vandløbsflora til fordel for fisk og smådyr. Generelt forventes projektet ikke at ændre på artsdiversiteten i åens fiskefauna. Da der ikke indskydes permanente søer i åens forløb, forventes kun en begrænset forøgelse af geddebestanden i området, og derfor kun en lille stigning i ørreddødeligheden som følge af prædation fra gedder. Projektet forventes at få en begrænset negativ effekt på de værdifulde naturområder, der ligger i området. Dette skyldes en kombination af den øgede vandstand og den øgede næringstilførsel, der forekommer på arealerne, når åen løber over sine breder. Generelt forventes projektet dog at medføre mere natur i ådalen, da der opstår en lang række potentielle naturområder som følge af den ekstensiverede drift. Hermed vil projektet være et skridt i retningen af den oprindelige natur i området. Ekstensiveringen i kombination med en generelt øget naturværdi i området, vil skabe bedre rekreative muligheder for besøgende. Særligt hvis der etableres stisystemer, udsigtspunkter samt informationstavler. Dog må det forventes, at lystfiskerne i området får sværere ved at dyrke deres hobby på de strækninger, hvor grødeskæringen ophører. 4.3 Supplerende undersøgelser Alling Å VMPII Påvirkede arealer ved Clausholm. Orbicon har for Naturstyrelsen i 2008 udarbejdet en fornyet konsekvensvurdering af de afvandingsmæssige forhold ved Clausholm ved en gennemførelse af det mest omfattende scenarie 2c i forundersøgelsen fra I notatet er der beregnet de eksisterende afvandingsmæssige forhold ved Clausholm samt en beregning af tilsvarende ved projekt gennemførelse. Nedenfor er gengivet de væsentligste elementer fra notat, som der henvises til for mere detaljeret beskrivelse, ref. /3/. Den eksisterende (til venstre) og den fremtidige (til højre) afvandingsmæssige situation er vist på nedenstående Figur 4. 14

16 Figur 4 T.v. Eksisterende afvandingsdybde. T.h. fremtidig afvandingsdybde ved scenarie 2c. Orbicon. Scenarie 2c (ophør af grødeskæring) medfører en stigning i sommermiddelvandspejl i både Alling Å og Alling Bæk på ca. 30 cm på den pågældende strækning ved Clausholm. Selvom der er tale om en ret begrænset stigning af vandstanden på ca. 30 cm på strækningen langs Clausholm er konsekvensen dog at større arealer vil blive påvirket. Det samlede påvirkede areal stiger således fra 25,66 ha til 33,09 ha, eller en stigning på 7,43 ha. Påvirkningen omfatter naturligvis også de 25,66 ha, der under de fremtidige forhold vil blive mere fugtige end i dag. I den supplerende undersøgelse er der endvidere foretaget en analyse af hyppigheden af oversvømmelser af de vandløbsnære arealer i området ved Clausholm ved både de eksisterende og de fremtidige forhold ved sommermiddel- og vintermiddelafstrømning. Analysen, der er foretaget med udgangspunkt i St m ved Rødebro, viser primært en mindre stigning i procent af antallet af oversvømmelser ved en fremtidig sommersituation, hvilket hænger godt sammen med ophør af grødeskæring. I notatet angives en fortsat grødeskæring i Alling Bæk to gange årligt som et afværgeforslag, såfremt den forøgede påvirkning ikke kan accepteres. Grødeskæring foreslås opretholdt på den ca. 1 km strækning af Alling Bæk inden udløbet i Alling Å. Såfremt der ønskes en sikring af den nuværende afvandingstilstand er der i notatet givet forslag til dette, hvilket er gengivet i kursiv i nedenstående: Uddybning af eksisterende grøfter, sikring af vandspejl i den vestlige ende af området. Den eksisterende grøft anbefales uddybet fra østsiden af mosen på matr. nr.1c. og frem til Clausholmvej. Grøftebunden uddybes til niveau 0 - ca. 30 cm under bund i Alling Bæk, så det er muligt at sænke vanspejlet i grøften tilstrækkeligt. Grøften afsluttes i en pumpebrønd med pumpe, vest for Clausholmvej. Strækningen har en samlet længde på ca. 750 m. Strækningen er skitseret på figur 5. 15

17 Figur 5 Forslag til afværgeforanstaltninger Clausholm. Orbicon Afskærende dræn/faskine langs Clausholmvej Der foreslås eventuelt etableret et ca m langt dræn, alternativt nedgravet faskine på vestsiden af Clausholmvej. Den forbindes med den uddybede grøft fra vest og med pumpebrønden, således at grundvandsniveauet i grøften og drænet er sammenfaldende. Drænet vil afskære påvirkningen fra øst, og vandet kan afledes til Alling Å via pumpebrønden. Forløbet af dræn/faskine er skitseret på Figur 5. Systemet med grøften og drænet er fleksibelt forstået således, at der er mulighed for at variere grundvandspejlet i nærområdet. Dog bør der være opmærksomhed på, at for eksempel moseområdet og søerne i den vestlige del af området ikke påvirkes ved eventuelle ændringer i afvandingsforholdene. Det skal dog bemærkes, at det foreslåede dræn/faskine langs vejen ind til Clausholm kan vise sig overflødigt, idet der ifølge luftfotos og arealinfo.dk findes en åben grøft fra slottet med udløb i Alling Bæk på vestsiden af Clausholmvej, ligesom der findes et syd- nordgående rørlagt vandløb på østsiden af Clausholmvej. Såfremt disse vandløb har tilstrækkelig dybde, vil drænet/faskinen være overflødig Alling Å VMPII Påvirkede arealer på Elisaholt. Orbicon har for Naturstyrelsen i 2008 udarbejdet en fornyet konsekvensvurdering af de afvandingsmæssige forhold ved Elisaholt ved en gennemførelse af det mest omfattende scenarie 2c i ref./1/. I notatet er der beregnet de eksisterende afvandingsmæssige forhold ved Elisaholt samt en beregning af tilsvarende ved projekt gennemførelse. Nedenfor er gengivet de væsentligste elementer fra notat, som der henvises til for mere detaljeret beskrivelse, ref. /4/. Den eksisterende (til venstre) og den fremtidige (til højre) afvandingsmæssige situation er vist på nedenstående figur. Det skal bemærkes, at de fremtidige konsekvenser er beregnet med bag- 16

18 grund i en bevarelse af det eksisterende forløb af Alling Å og ikke med baggrund i den nu planlagte omlægning af Alling Å. Figur 6 T.v. Eksisterende afvandingsdybde. T.h. fremtidig afvandingsdybde ved scenarie 2c. Orbicon. Det projekterede scenarie 2c vil medføre en begrænset stigning i vandstanden i Alling Å på den pågældende strækning, svarende til en forhøjelse på cm ved en sommermiddel situation. Det samlede påvirkede område vil dog blive væsentligt forøget, idet de påvirkede arealer stiger fra ca. 5,52 ha til ca. 14,23 ha. Det samlede påvirkede areal svarer til ca. 12 % af matrikel 5a m.fl. i forhold til de nuværende godt 4 % under eksisterende forhold. Det er i notatet vurderet, at de mest ånære dele af drænsystemerne i dag er påvirket af stuvning fra åen. Ved gennemførelse af scenarie 2c vil stuvningszonen øges, men det er dog vurderet, at det ikke vil medføre en dårligere afvandingstilstand end angivet på ovenstående Figur 6. Endelig arbejdes der i notatet med en eventuel forlægning af Alling Å med henblik på at vurdere, hvorvidt dette kan reducere påvirkningen af arealerne på matrikel 5a m.fl. I nedenstående er i kursiv gengivet de vurderede positive og negative effekter af en eventuel forlægning. Positive effekter af forslaget Gennemførelse af forslaget vil kunne reducere omfanget af påvirkede arealer på matr.nr. 5a. Det er dog vanskeligt nøjagtigt at forudsige omfanget af påvirkede arealer. Omfanget vil ligge mellem det der er vist i figur 6 t.v. og figur 6 t.h. Forslaget vil indebære, at det vil kunne opretholdes en vis kvælstofomsætning, der dog vurderes at være noget mindre, end hvis de omtalte drænsløjfninger omtalt i afsnit 3 bliver gennemført. Alling Å vil på en strækning i den nedstrøms ende langs det omtalte sogne/kommuneskel blive genskabt i et af sine oprindelige forløb. Negative effekter af forslaget Forlægningen af Alling Å mod syd til et lavere vandspejl, i det mindste i den opstrøms ende, vil reducere effekten af den generelle vandspejlshævning i vandløbet således, at arealerne syd for åen alene påvirkes som følge af lukning af dræn og grøfter. Forlægningen mod syd vil resultere i et vandløb med ringere fald end i det eksisterende vandløb, idet en del af vandløbets nuværende fald udnyttes til etablering af startstryget i den opstrøms ende. 17

19 Forslaget vil indebære jævnlig vedligeholdelse af både fordelerkanal og rørgennemføringer/render. Forslaget vil indebære store jordarbejder, idet et relativt stort vandløb skal graves over en mindst 2 km lang strækning, og det nye vandløb skal etableres dybt især på den opstrøms strækning Alling Å VMPII Påvirkede arealer på Robdrup Byvej 15. Orbicon har for Naturstyrelsen i 2008 udarbejdet en fornyet konsekvensvurdering af de afvandingsmæssige forhold ved Robdrup Byvej 15 ved en gennemførelse af det mest omfattende scenarie 2c i ref./1/. I notatet er der beregnet de eksisterende afvandingsmæssige forhold ved Robdrup Byvej 15 samt en beregning af tilsvarende ved projekt gennemførelse. Nedenfor er gengivet de væsentligste elementer fra notat, som der henvises til for mere detaljeret beskrivelse, ref. /5/. Der er ved den tidligere forundersøgelse, ref. /1/, og ved denne supplerende undersøgelse fremkommet oplysninger om en lang række dræn i området. Udover ophør med grødeskæring foreslås der afbrydelse af en række dræn i området, hvor drænene føres ud på terræn til overrisling for dermed at fjerne næringsstofferne inden de når vandløbet. Den eksisterende (til venstre) og den fremtidige (til højre) afvandingsmæssige situation er vist på nedenstående figur. Til højre er konsekvenserne vist med både ophør af grødeskæring og med overrisling fra dræn. Figur 7 T.v. Eksisterende afvandingsdybde. T.h. fremtidig afvandingsdybde ved scenarie 2c. Orbicon. Det projekterede scenarie 2c vil på strækningen af Alling Å medføre en vandstandsstigning på mellem 10 og 30 cm, hvilket sammen med lukning af dræn/overrisling fra åbning af dræn vil medføre, at de påvirkede arealer stiger fra eksisterende ca. 13,29 ha til ca. 20,15 ha. Det samlede påvirkede areal af matrikel 1a Robdrup, Ølst svarer til ca. 44 % i modsætning til ca. 29 % under de eksisterende forhold Vådområdeprojekt i Alling Ådal. Notat vedr. afvandingsforhold ved Elisaholt. Orbicon har for Naturstyrelsen i juni 2011 udarbejdet et forslag til sikring af omdriftsarealer ved Elisaholt nord for Alling Å. I nedenstående er gengivet de væsentligste elementer herfra og der henvises til ref. /6/ for flere detaljer. 18

20 Der er i forbindelse med arbejdet foretaget besigtigelser af arealerne samt supplerende opmåling af terræn, drænledninger og grøfter. Herudover er der i opstillingen af afværgetiltag taget udgangspunkt i den opstillede MIKE11 beregningsmodel fra VVM-redegørelsen, ref. /2/. Nedenfor i Figur 8 er gengivet projekttiltagene. Figur 8 Foreslåede projekttiltag til sikring af afvanding af omdriftsarealer ved Elisaholt. (Orbicon) De foreslåede afværgetiltag kan opdeles under tre elementer, og disse er som følgende: De drænede arealer mod nordvest (ved punkterne 1, 2, 3, 4, 10 og 14) - Med hensyn til en fremtidig fortsat afvanding af de dyrkede arealer mod nordvest foreslås der etableret en afskærende ca. 540 m lang afvandingsgrøft, der afsluttes på terræn ved den øverste del af de nye forløb af Alling Å (fra punkt 1 til punkt 8). Grøften opsamler vand fra det nordvestlige hoveddrænsystem, fra enkeltdræn på strækningen samt fra en stikgrøft ved punkt 3. Lavningen i den sydøstlige del (nord for punkterne 5 og 6) Det er vurderet, at det mindre område er og fortsat efter projektgennemførelse vil være vandlidende i perioder. Der foreslås etableret et nyt stikdræn fra lavningen og ud til en bibeholdt strækning af den eksisterende Alling Å. Drændybden vil dog på grund af terrænforholdene ikke kunne blive mere end ca. 70 cm, hvorfor området fortsat efter gennemførelse af vådområdeprojektet vil være vandlidende i perioder. De drænede markarealer mod øst (ved punkterne 11, 12 og 13) Området er beliggende topografisk noget højere, men alligevel ses der enkelte lokale fugtige områder. Afvandingstilstanden for området foreslås forbedret ved etablering af et nyt større drænsystem med ca. 650 m lang hoveddrænstrækning fra punkt 12 og 13 og ned til punkt 11, hvor eksi- 19

21 sterende Alling Å bevares. Drænsystemet sikres afledning til den nye Alling Å via en ny grøft til punkt 9. Konsekvensen af etablering af en afskærende grøft fra nordvest er opstillet i en tabel, der er medtaget nedenfor (ved punkterne 1, 2, 3, 4, 10 og 14). Tabel 3 Tabel fra undersøgelsesrapporten vedr. Elisaholt Konsekvenserne af etablering af stikdræn nord for punkterne 5 og 6 vurderes at være, at grundvandsstanden vil have samme niveau som i den nuværende tilstand. I tørre somre og i normal år forventes området at kunne dyrkes, og stikdrænene vil sikre en generel stabil afledning af overfladevand fra arealet. Dog vil perioder med høj vandstand i Alling Å ved St. ca m, højere end kote +6,0 m DVR90, bevirke stuvning i drænene. 4.4 Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet Bekæmpelse Naturstyrelsen, Randers Kommune, Favrskov Kommune, Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune har i 2009 iværksat et projekt til bekæmpelse af den invasive signalkrebs i Alling Å- systemet. Bekæmpelsen er udført og koordineret af Danmarks Center for Vildlaks (DCV) i samarbejde med lokale lodsejere og NGO'er, der har udført det praktiske arbejde i perioden august 2009 til november Bekæmpelsen er foretaget ved forskellige metoder rusefiskeri, skjulfælder, netfiskeri, biomanipulation, udsætning af flodkrebs, udtørring og oprensning af søer og endelig ændret grødeskæringspraksis. Resultater af bekæmpelsen er uddybende beskrevet i ref. /7/, hvortil der henvises for detaljer. I nedenstående er medtaget uddrag fra rapportens anbefaling. 20

22 Signalkrebsebekæmpelsen i Alling Å-systemet forløb over 15 måneder, hvor knap større individer blev opfisket og destrueret. I sensommeren 2011 vil en meter lang strækning af Alling Å ved Årslev, samt det nederste af Skader Å, blive genslynget i forbindelse det store VMP II projekt i Alling Ådal, og de gamle signalkrebsinficerede forløb vil blive fyldt op. Den nye vandløbsbund vil efterfølgende ligge i en højere kote, og ådalen bliver mere våd. Det anbefales at fortsætte bekæmpelsen af signalkrebsene i Alling Å som minimum frem til åbningen af de genslyngede strækninger. Bekæmpelsen bør fortsat koncentreres på Alling Å- strækningen fra Skader Å til Brusgaard Møllebæk, nedre Alling Bæk samt dele af Skader Å. Signalkrebsenes invasion af de nygravede vandløbsstrækninger kan derigennem forhåbentlig begrænset og forsinkes, og de hjemmehørende flodkrebs, som blev udsat i området i 2010, får i stedet bedre mulighed for at bide sig fast på de nye strækninger. Der bør anvendes to bekæmpelsesmetoder: Fra marts eller primo april opfiskes kønsmodne signalkrebs med krebseruser på Alling Å-strækningen fra Skader Å til Brusgaard Møllebæk samt nedre Alling Bæk. Såfremt der er ressourcer til det, fiskes der også på de inficerede strækninger af Skader Å: Søerne og Nibækken ved Ebbestrupgaard, strækningen fra Voldumvej til Østrupvej og nederst i Skader Å ved Mygind Skov. Sideløbende udøves systematiseret netfiskeri efter mindre krebs på den stærkt inficerede Alling Å-strækning fra Skader Å og opstrøms. Ud over fast personel, minimum to personer, til det daglige bekæmpelsesfiskeri, bør inddragelsen af NGO er og lodsejere opretholdes og udbygges, således at bekæmpelsen bliver så vidtrækkende og intensiv som muligt. Det aktive krebsefiskeri bør desuden suppleres med udsætning af aborrer, evt. fra opdræt, til at æde krebseyngel og småkrebs. Der bør ligeledes udsættes flodkrebs på de genslyngede vandløbsstrækninger, eksempelvis de flodkrebs som bliver fanget på de gamle vandløbsstrækninger som skal opfyldes efterfølgende Bekæmpelse 2011 Da projektet ikke var klar til realisering i 2011 gav det mulighed for at fortsætte bekæmpelsen af signalkrebs. I 2011 er bekæmpelsen af signalkrebs fortsat under ledelse af Dansk Center for Vildlaks med praktisk hjælp fra 5 frivillige rusefiskere. Bekæmpelsen er sket ved net- og rusefiskeri, og der er i perioden fra 2. maj til 9. september 2011 opfisket og fjernet godt signalkrebs fra Alling Å- systemet, og fanget og genudsat over 600 flodkrebs stammende fra udsætningerne i Nedenfor er gengivet de væsentligste konklusioner og anbefalinger for et videre forløb. Bekæmpelsen af signalkrebsene i Alling Å-systemet har ikke ført til en udryddelse af denne invasive art. Det står klart at der, på trods af en stor bekæmpelsesindsats over tre sæsoner, fortsat er mange signalkrebs i å-systemet, og det vurderes at være usandsynligt at signalkrebsen kan fjernes fra å-systemet med de anvendte bekæmpelsesmetoder. Formålet med bekæmpelsen i 2011 var at decimere bestanden af signalkrebs, så de udsatte flodkrebs kunne få fodfæste på udsætningsstrækningerne. Projektet har haft succes på en række punkter: Signalkrebsefangsterne i ruserne var nedadgående for tredje sæsoner i træk. Signalkrebsene var i 2011 markant mindre i størrelsen gennemsnitligt. Der var i 2011 færre hunner med æg end i de foregående sæsoner. Flodkrebsene var stadig til stede i øvre Alling Å og Ebbestrupgaard-søerne i 2011, og fangsterne i Alling Å var svagt stigende over bekæmpelsessæsonen. I sensommeren 2012 vil en meter lang strækning af Alling Å ved Årslev, samt det nederste af Skader Å, blive genslynget i forbindelse det store VMP II projekt i Alling Ådal, og de gamle signalkrebsinficerede forløb vil blive fyldt op. Den nye vandløbsbund vil efterfølgende ligge i en højere kote, og ådalen bliver mere våd. Der bør udsættes flodkrebs på de genslyngede vandløbsstrækninger når disse åbnes. Dette ville give flodkrebsene en rigtig god mulighed for at etablere sig på strækningen, inden signalkrebsene indfinder sig. 21

23 Den nuværende, kanaliserede vandløbsstrækning vil blive fyldt helt eller delvist op. Det er vigtigt at forhindre, at signalkrebsene kan trække væk fra strækningen ved at følge vandstrømmen nedad, når vandet fra åen føres over i det nye forløb. Det kan evt. forhindres gennem opstilling af et fintmasket ruse- og netsystem til opsamling af krebsene. Evt. flodkrebs fanget i det gamle vandløb, kan i den forbindelse overføres til den genslyngede vandløbsstrækning. Man bør nøje overveje effekten af, at lade dele af vandløbsstrækningen eksistere som vandhuller, idet disse søer vil udgøre fine levesteder for signalkrebsene. En fortsat bekæmpelse af signalkrebsen i Alling Å-systemet vil formentlig være en nødvendighed hvis de udsatte flodkrebs, og de flodkrebs som naturligt findes i nedre Alling Å, skal bevares for fremtiden. Gennem en fortsat bekæmpelse af signalkrebsen, vil man kunne udvide det i forvejen store datasæt fra de foregående tre sæsoner, og følge krebsebestandenes udvikling. Udsætning af ekstra mange 1-årsørreder på stationer i øvre Alling Å kan forhåbentlig også bidrage til at minimere rekrutteringen af signalkrebs, med den selvfølgelighed i mente, at ørrederne jo selvfølgelig også vil prædere på evt. flodkrebs. Det kunne også være interessant at spørge lystfiskerne i Randers Sportsfiskerforening, om de kunne iværksætte en undersøgelse af maveindholdet på de fisk (havørred, bækørred, gedde, aborre, skrubbe, ål) de hjemtager fra Alling Å. Det anbefales, at man giver frivillige rusefiskere muligheden for at fortsætte bekæmpelsen af signalkrebsene i Alling Å ved rusefiskeri, under ordnede forhold og med lodsejeraftaler. Dette kunne evt. gøres gennem dannelsen af en forening, som kunne søge tilladelse hos fiskeridirektoratet. 22

24 5. NUVÆRENDE FORHOLD I PROJEKTOMRÅDET 5.1 Områdebeskrivelse Alling Å er ca. 35 km lang og har sit udspring nordøst for Hadsten og løber i østlig/nordøstlig retning med udløb i Grund Fjord vest for Allingåbro. Projektområdet er geografisk beliggende syd for Randers Fjord og langs med Alling Å på en strækning fra tilløbet fra Brusgaard Møllebæk til Ny Rævebro ved Vester Alling. Nærværende projekt omfatter som nævnt den del af Alling Å, der strækker sig fra opstrøms ende ved tilløbet af Brusgaard Møllebæk fra nordvest og nedstrøms til Vester Alling, en strækning på ca. 10 km, og projektområdet omfatter således et areal på ca. 525 ha som fremgår af nedenstående Figur 9 og af Bilag 1. Ved udløb af Alling Å ved den østlige projektafgrænsning er det samlede vandopland på ca. 238 km 2, og Alling Å modtager tilløb indenfor projektområdet af følgende vandløb med respektive opland som angivet i tabellen til højre. Der er under afsnit 7 hydrologiske forhold givet en mere detaljeret beskrivelse af oplande og afstrømninger fra de respektive vandløb. Vandløb Opland km 2 Brusgård Møllebæk 40,6 Årslevholm Bæk 1,5 Alling Bæk 4,9 Vandløb fra Tustrup 1,7 Skader Å 46,6 Skørring Å 79,7 Nybro Bæk 0,7 Limeafløbet 4,5 Syvveje Bæk 8 Figur 9 Projektområdet Alling Å sydøst for Randers. KMS Der er for overskuelighedens skyld valgt at opdele projektområdet (Alling Å) i fire delstrækninger og disse er som følgende: 23

25 1. Brusgård Møllebæk Rødebro ved Clausholm (rødt Figur 10) 2. Rødebro Nybro (gult) 3. Nybro Sjellebro (grønt) 4. Sjellebro Ny Rævebro ved Vester Alling. (lyserødt) Figur 10 Delområderne og tilløb i vådområdeprojekt Alling Å. Også vist på Bilag 2. COWI luftfoto 2010 Delområderne beskrives kort i det følgende, og der henvises til ref. /1/ og /2/ for supplerende beskrivelse. Delområder er yderligere vist på Bilag Brusgård Møllebæk Rødebro ved Clausholm På denne mest opstrøms liggende delstrækning forløber Alling Å i en relativ bred og markant ådal, der varierer i en bredde mellem ca. 800 og m. Alling Å er i henhold til regulativet stationeret positivt i nedstrøms retning, og projektområdet starter ved tilløbet fra Brusgaard Møllebæk i St m og denne delstrækning afsluttes ved Rødebro i St m. Den øverste del af Alling Å afvikles med et relativt godt fald på ca. 2,5, men det gennemsnitlige fald på hele strækningen ned til Rødebro er omkring 1. Alling Å er på strækningen mellem ca. 2 og 4 m bred og modtager tilløb fra Brusgaard Møllebæk og fra Årslevholm Bæk ca. ved St m. Alling Å har gennemgået en del reguleringer på strækninger, hvorfor Alling Å på hovedparten af delstrækningen er forlagt mod nord i ådalen. På delstrækningen er der primært dyrkede arealer på den nordlige halvdel, mens området mod syd primært består af naturarealer, hvor en lang række områder er 3 beskyttede efter Naturbeskyttelsesloven som henholdsvis eng, mose og sø. På denne delstrækning findes et område, der er registreret som rigkær med et mindre ekstremrigkærsområde. Dette er beliggende umiddelbart vest for Vasen og nord for Alling Å ved Clausholm. Rigkær er en naturtype som er karakteriseret som et artsrigt plantesamfund med en karakteristisk sammensætning af lav flora, der er afhængig af en form for pleje for at sollyset kan nå jordbunden. 24