NATURGENOPRETNING I ALLING ÅDAL DETAILPROJEKTERING

Transkript

1 Til Naturstyrelsen Kronjylland Dokumenttype Detailprojekteringsrapport Dato Marts 2012 NATURGENOPRETNING I ALLING ÅDAL DETAILPROJEKTERING

2 Revision 04 Dato Udarbejdet af Mads Bøg Grue, Peter Mæhl, Dennis S. Thomsen, Peter Bønløkke Adamsen Kontrolleret af Henrik Mørup-Petersen, Jens Aamand Kristensen Godkendt af Lone Clowes Beskrivelse Detailprojekteringsrapport Ref \LF PEBA 1

3 INDHOLD 1. Resumé Projektområdet Gennemførte undersøgelser Projektbeskrivelse Projektets konsekvenser 6 2. Indledning Baggrund Formål 7 3. Projektområdets historie Projektområdet Geologisk udvikling Historisk udvikling 9 4. Forundersøgelser VMP-II Forundersøgelse VVM-redegørelse Supplerende undersøgelser Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet Nuværende forhold i projektområdet Områdebeskrivelse Topografi Plangrundlag og lovgivning Jordbundsforhold Arealanvendelse Tekniske anlæg, dræn og ledninger Natur Rigkær Øvrige naturtyper Bilag IV-arter Andet dyre- og fugleliv Natura Vandløbskvalitet Hydrologiske forhold Afstrømningsdata og vandføringer Undersøgelser af grundvandsstanden Næringsstofkoncentrationer Hydrologisk model Naturgenopretningsprojektet Projektets hovedtræk Nyt forløb af Alling Å Nyt forløb af Alling Bæk Nyt forløb af Årslevholm Bæk Nyt forløb af Skader Å Jordarbejder Ændring af afvandingsforhold Fremtidig vandløbsvedligeholdelse Faunapassage ved Sjellebro Boring/kilde syd for Årslev 63 2

4 8.11 Signalkrebs Fremtidig naturpleje Offentlig adgang til projektområdet Projektets konsekvenser Konsekvenser for afvandingsforholdene Konsekvenser i forhold til habitatdirektivet Konsekvenser i forhold til øvrig natur Konsekvenser for tilstødende arealer Konsekvenser for tekniske anlæg Omsætning af kvælstof Myndighedstilladelser Planloven Museumsloven Naturbeskyttelsesloven Vandløbsloven Beskrivelse af anlægsarbejderne Generelt om byggeplads og adgangsveje Jordarbejder generelt Forlægninger og genslygning af vandløb Kontrol og dokumentation Ny Alling Å Ny Alling Bæk Ny Årslevholm Bæk Ny Skader Å Ændring af dræn og grøfter Udførelse Kontrol El master Tidsplan for anlægsarbejdet Budget for anlægsarbejdet Referencer 109 3

5 BILAG Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6.1 Bilag 6.2 Bilag 7 Bilag 8.1 Bilag 8.2 Bilag 9.1 Bilag 9.2 Bilag 9.3 Bilag 9.4 Bilag 10 Bilag 11.1 Bilag 11.2 Oversigtskort Oversigtskort med delområder Oversigtskort med 3 natur Højdemodel Tekniske Anlæg (LER søgning) Eksisterende dræn, grøfter og vandløb Vest Eksisterende dræn, grøfter og vandløb Øst Eksisterende afvandingsforhold Sce0 Lodsejer løbe nr. VEST Lodsejer løbe nr. ØST Projektkort - Vest Projektkort Øst Projektkort Alling Å Projektkort Skader Å Længdeprofiler af nye vandløbsstrækninger Jordberegninger Alling Å fra Novapoint Skema jordmængder forslag til jordhåndtering Bilag 12.1 Beregnede sommermiddel vandspejle før og efter - delområde 1 Bilag 12.2 Beregnede sommermiddel vandspejle før og efter delområde 2 Bilag 12.3 Beregnede sommermiddel vandspejle før og efter delområde 3 Bilag 12.4 Beregnede sommermiddel vandspejle før og efter delområde 4 Bilag 13 Bilag 14.1 Bilag 14.2 Bilag 15 Bilag 16.1 Bilag 16.2 Bilag 17 Bilag 18 Beregnede medianmaks sommervandspejle før og efter v. Clausholm - Vasen Fremtidige afvandingsforhold (MIKE 11 + MIKE SHE) Vest Fremtidige afvandingsforhold (MIKE 11 + MIKE SHE) Øst Boreprofiler og oversigtskort Beregning af kvælstoftilførsel til projektområdet Beregning af kvælstofomsætning i projektområdet Notat Vasen Notat vedr. undersøgelse af eventuel okkerudvaskning 4

6 1. RESUMÉ 1.1 Projektområdet Alling Ådal er beliggende syd for Randers Fjord og Alling Å munder ud i Grund Fjord vest for Alling Åbro. Projektområdet omfatter et areal på ca. 525 hektar langs Alling Å beliggende i Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs Kommuner fra tilløbet af Brusgaard Møllebæk i vest til Ny Rævebro ved Vester Alling i øst. Ådalen er skabt ved erosion og aflejringer fra istidens smeltevand. Indtil midten af forrige århundrede bestod ådalen hovedsageligt af våde enge, der omkransede bugtende vandløb. Sidenhen er udnyttelsen af ådalen blevet intensiveret, og store arealer er blevet afvandet via dræn og grøfter samt tre pumpelag. Samtidig er Alling Å blevet kanaliseret og nogle strækninger forlagt. I dag fremstår ådalen som en mosaik af opdyrkede marker og naturarealer. Generelt er den ånære arealanvendelse dog forholdsvis ekstensiv. Projektområdet er vist på Bilag 1. Ådalen indeholder mange værdifulde naturtyper, eksempelvis indeholder ådalen forekomster af naturtypen rigkær. Alling Å munder ud i Grund Fjord som er sammenhængende med Randers Fjord, der er udpeget som Natura 2000 område. Naturstyrelsen overtog projektet fra det gamle Aarhus Amt, som fik udarbejdet en teknisk forundersøgelse i 2003 og har siden 2006 arbejdet med at skabe grundlaget for et naturgenopretningsprojekt i Alling Ådal. Indeværende detailprojekt er udarbejdet på grundlag af Orbicons teknisk-biologisk forundersøgelse fra 2003 og Alectias VVM-redegørelse fra Formålet med projektforslaget er primært at reducere kvælstofudledningen til Grund Fjord og Randers Fjord ved at genskabe en naturlig hydrologi, men desuden skal projektet fremme vandløbsflora og fauna, fastholde og øge biologiske værdier samt forbedre de rekreative muligheder i området. 1.2 Gennemførte undersøgelser I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende projektforslag er der udført modellering af såvel vandløb som grundvandstrømningen i ådalen ved hjælp af beregningsværktøjet MIKE11 og MIKE- SHE. I forbindelse med detailprojektet er beregningerne verificeret gennem opdaterede undersøgelser af områdets hydrologi. Den tidligere udførte hydrologisk MIKE-11 model er erstattet af en ny model i MIKE-11, som tager højde for de justeringer, der er sket med projektet. Det er besluttet at inddrage en forlægning af Alling Å på en delstrækning samt en forlægning af den nedre del af Skader å. Ovennævnte modelarbejde er også benyttet til at redegøre for konsekvenserne af disse tiltag. I forbindelse med detailprojekteringen er der foretaget en opmåling af tekniske anlæg og detaljer af grøfter mv. Der er desuden udført lagfølgeboringer, hvor der skal udgraves til nye vandløb. Områdets habitatnaturtyper er gennemgået på grundlag af tidligere registreringer. Projektets indsatser og konsekvenser for de enkelte naturtyper er gennemgået, så det sikres at projektet giver de optimale forhold for naturtyperne med den begrænsning, som prioriteringen giver, hvor der er konkurrerende ønsker til indsatsen. 1.3 Projektbeskrivelse Ved projektets gennemførelse afskæres en mængde dræn, der tidlige havde udløb i Alling Å, ved projektgrænsen. Drænvandet føres til terræn, hvorefter drænvandet overrisler arealerne. Vandstanden i projektområdet hæves om sommeren ved at ophøre med grødeskæring på store dele af Alling Å og på de genslyngede strækninger af Skader og Alling Å. Projektet medfører en forlægning af Alling Å mellem nuværende St m, hvor vandløbet genslynges og bunden hæves på delstrækninger. Alling Å forlænges med ca. 500 meter og på lige strækninger mellem de nye sving etableres der stryg med gydegrus. 5

7 Årslevholm Bæk genslynges fra den nuværende St. 355 m til udløbet i Alling Å. Dermed etableres en ny terrænnær vandløbsstrækning af Årslevholm Bæk fra umiddelbart nedstrøms Årslevholm og østover en lavtliggende eng til tilløb i Alling Å med en længde på ca. 490 m. Skader Å genslynges på den nederste del fra den nuværende St m og til et nyt udløb i Alling Å. Det nuværende forløb nedlægges i den eksisterende form og erstattes med et nyt slynget forløb nord for det eksisterende. Det nye forløb skal udgraves over en strækning på ca. 855 m og Skader Å vil blive ca. 125 m kortere end det eksisterende vandløb. Alling Bæk omlægges og deles i to løb, hvor den øverste strækning af Alling Bæk fra regulativmæssig St. 0 m og opstrøms herfor til Robdrup føres til den nye Alling Å. Den resterende strækning af Alling Bæk vil således forløbe umiddelbart opstrøms tilløbet fra Hvalløs, gennem Hvalløs Kær og forbi Clausholm med tilløb som nuværende til Alling Å nedstrøms Rødebro. De gamle åløb vil blive fyldt med jord fra udgravningen af de nye vandløb, hvilket vil medvirke til at reducere bestanden af den invasive signalkrebs, som findes i stort antal i projektområdet. I ådalen ved Årslev findes en tidligere prøveboring til vandforsyningen, som til stadighed fører vand til terræn. Der oprettes et egentligt kildefelt og vandet ledes i et nyt forløb til Alling Å. Der etableres en faunapassage under Sjellebro, som blandt andet vil forbedre odderpassagen i ådalen. 1.4 Projektets konsekvenser Det beskrevne projekt vil medføre en kvælstoffjernelse på ca. 118 kg N/ha/år, i alt ca. 62 tons/år og derved medvirke til at forbedre vandkvaliteten i Grund Fjord og Randers Fjord. Ved projektets gennemførelse og den efterfølgende ekstensivering af driften vil der skabes nye arealer, hvor værdifulde naturtyper kan brede sig og om muligt vokse sammen. Forbedring og den fremtidige kvalitet af tilstanden i projektområdet vil dog afhænge af gennemførelse af rydning af opvækst og af den fremtidige pleje, fortrinsvist ved afgræsning. Der vil blive skabt forbedrede gyde- og opvækstforhold for laksefisk i Alling Å og i tilløbene inden for projektområdet. Lokalt skabes der vådere enge. Det vil skabe bedre forhold for engflora og fauna, specielt for padder. Reduceret grødeskæring i det nye vandløb og i tilløbene vil skabe forbedrede forhold for vandplanterne i vandløbene. Naturlig erosion i slyngningerne på de genslyngede vandløb og tilløb vil skabe redemuligheder for isfugl. Engfuglene vil få fordel af de store sammenhængende afgræssede engarealer. Odderen vil have gavn af de genslyngede strækninger af Alling Å og af tilløbene til åen. Det naturlige vandløb med brinker og gydebanker vil give mulighed for skjul og jagt for odderen. Opfyldning af de gamle åløb vil bidrage til en begrænsning i antallet af signalkrebs. 6

8 2. INDLEDNING 2.1 Baggrund Det tidligere Århus Amt fik i 2003 udført en teknisk-biologisk forundersøgelse på grundlag af udpegningen af et potentielt vådområde på 525 ha i Alling Ådal fra Robdrup til Vester Alling. Udpegningen er sket under VandMiljøPlan II (VMPII). Hovedformålet med projektet var dengang at reducere udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet i Grund Fjord og Randers Fjord. Naturstyrelsen overtog i 2006 projektet i forbindelse med kommunalreformen, og Naturstyrelsen besluttede at prioritere gennemførelsen af projektet og iværksatte derfor en jordfordeling. I forbindelse med at Naturstyrelsen har overtaget opgaven, har projektet ændret karakter fra udelukkende at være et vådområdeprojekt til at være et naturgenopretningsprojekt med fokus på bl.a. forbedring af de rekreative muligheder i ådalen. Projektforslaget har på grund af sin størrelse og antallet af berørte lodsejere været gennem en VVM-sagsbehandling. I denne fase er det foreslået at kombinere VMP-II projektet med en vandløbsrestaurering af Alling Å og den nedre del af Skader Å, hvor denne forløber kanaliseret i Alling Ådal. I perioden frem til sommeren 2011 er der således foretaget en række forundersøgelser, mens der sideløbende er foretaget en stor jordfordeling i flere etaper. De nødvendige aftaler med lodsejerne er nu på plads og nærværende detailprojektering skal således danne grundlag for realisering af naturgenopretning af Alling Ådal. Nærværende rapport for detailprojektering indeholder en opsummering af de tidligere udførte undersøgelser, således at nærværende rapport i princippet kan læses uden forudgående detailkendskab til projektet. Denne opsummering findes under afsnit Formål Projektets oprindelige hovedformål er et vådområdeprojekt, der bidrager til at opfylde de opsatte reduktionsmål under VMPII for tilledningen af kvælstof til de indre danske farvande. Herudover er projektets formål at bidrage til øgede rekreative muligheder i ådalen, herunder forbedrede adgangsmuligheder og formidling af områdets særlige natur og kultur. Naturgenopretningsprojekt Alling Ådal har således til formål, at: reducere kvælstofudledningen til Grund Fjord og Randers Fjord genskabe naturlig hydrologi i projektområdet fremme en naturlig vandløbsflora og -fauna i Alling Å fastholde og øge de biologiske værdier i projektområdet forbedre de rekreative muligheder i området. Detailprojektering, udbud og tilsyn tager udgangspunkt i scenarie 3 i VVM-redegørelsen/ kommuneplantillæg fra 2009, dog med tilføjelser og ændringer beskrevet i Naturstyrelsens udbudsmateriale af 16. juni Formålet med nærværende detailprojekt er, at udarbejde en rapport der beskriver projektets delelementer tilstrækkeligt for, at der på baggrund heraf kan gennemføres myndighedsbehandling, information til lodsejere om projektets konsekvenser samt endeligt at udbyde anlægsarbejdet til entreprenører. 7

9 3. PROJEKTOMRÅDETS HISTORIE 3.1 Projektområdet Projektområdet er geografisk beliggende syd for Randers Fjord og langs med Alling Å på en strækning fra tilløbet fra Brusgaard Møllebæk til Ny Rævebro ved Vester Alling. Alling Å er ca. 35 km lang og har sit udspring nordøst for Hadsten og løber i østlig/nordøstlig retning med udløb i Grund Fjord vest for Allingåbro. Projektområdet er omkring 10 km langt og forløber på en ca. 13 km lang strækning af Alling Å. Arealmæssigt er projektområdet ca. 525 ha, der er beliggende i fire kommuner Randers Kommune, Favrskov Kommune, Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune. Inden for projektområdet modtager Alling Å tilløb fra Brusgaard Møllebæk, Årslevholm Bæk, Alling Bæk, Skader Å, Skørring Å, Limeafløbet og Syvveje Bæk. 3.2 Geologisk udvikling Prækvartæroverfladen i undersøgelsesområdet består af palæocæne bjergarter, primært Danienkalk. Disse kalkaflejringer er blevet gennemsat af sprækker og forkastninger, som formentlig skyldes oppresning af en 2,5-3 km dybtliggende saltpude fra Øvre Jura / Nedre Kridt. Sprækker og forkastninger menes at have haft afgørende betydning for dannelsen af landskabet, som det kan ses i dag i undersøgelsesområdet, idet dalene senere af istidens gletsjere og smeltevand er blevet eroderet og uddybet og i dag fremstår som bl.a. Alling Ådal, Skader Ådal og Rosenholm Ådal (Clausen 1989). Dette forhold er meget tydeligt, når den digitale terrænmodel for området opstilles. Alling Å er en del af det østjyske morænelandskab, hvor den primære landskabsdannende faktor har været ismassers eroderende og aflejrende hændelser. Den glaciale lagserie for området består af aflejringer fra dels Saale-, dels Weischselistiden. For Weichsel-periodens vedkommende består serien af smeltevandsaflejringer (Tebbestrup formationen) og øverst af moræneler (NØ-till). Under Weichsel fungerede Alling Ådal som tunneldal for smeltevandet under isdækket. Som tunneldal står Alling ådal i forbindelse med det østvestgående dalstrøg, der gennemskærer Djursland fra øst mod vest (herunder Kolindsund). Den sidste is over området i Weichsel kom således fra nordøst og afsatte under fremskridningen de udbredte smeltevandsaflejringer og senere ved afsmeltningen den dækkende till; Fårup moræneler (Larsen et al., 1977, her Clausen, 1989). Et ophold i tilbagetrækningen, hvor israndslinien var beliggende mellem Randers Fjord og Alling Å, skabte et dødispræget landskab med morænegrus bag isranden samt de højeste terrasser umiddelbart foran isranden. Afløbsretningen ved dannelsen af disse terrasser var mod sydvest, eftersom det senere afløb via Alling Å til Randers Fjord var blokeret af isen. Efter afsmeltningen af NØ-isen kom den Baltiske is og lå i længere tid ved den østjyske israndslinie. På dette tidspunkt havde smeltevandet afløb væk fra isranden bl.a. via Rosenholm lavningen. Alling Ådalens hovedterrasse blev dannet på dette stadie af afsmeltningen. Rosenholm lavningen bestod i lang tid som en ferskvandssø, hvor der afsattes ler og gytje. Som følge af ismassernes afsmeltning i slutningen af sidste istid steg havet og trængte ind over store landområder. Omkring år f.kr. havde Littorinahavet, eller stenalderhavet som det også benævnes, dets største udbredelse. Ved Littorinahavets indtrængen oversvømmedes de østlige dele af Alling Ådalen, og der afsattes marint ler. Dog har Littorinahavet ikke på noget tidspunkt nået helt ind til undersøgelsesområdet, idet littorinaaflejringerne stopper få hundrede meter nedstrøms undersøgelsesområdet, dvs. umiddelbart vest for Vester Alling. Aflejringerne i undersøgelsesområdet består i stedet overvejende af ferskvandsdannelser. 8

10 Figur 1 Udsnit af Landskabskort over Danmark. (P. Smed 1981). I historisk tid har Alling Ådal undergået forandringer i form af vandløbsreguleringer og landvindingsprojekter, se nedenstående afsnit. 3.3 Historisk udvikling Alling Å har slynget sig naturligt gennem ådalen i årtusinder. Så sent som i 1800-tallet slyngede åen sig stadig gennem dale omgivet af våde moser og enge. Men siden er Alling Å i flere omgange udrettet og uddybet, og arealerne langs åen blev drænet og afvandet. Vådområderne er dermed forsvundet, og levestederne for en række dyr og planter blev forringet eller forsvandt helt. Denne udviklingshistorie er typisk for mange ådale i Danmark. På generalstabens kort fra (I17 Klavsholm, H17 Hørning) kan det ses, at hele Alling Ådal tidligere var dækket af ferske enge, som var afvandet ved grøfter. Engene er sandsynligvis blevet benyttet til græsning og høslæt om sommeren. Om vinteren har store dele af de enge, der lå nærmest åen, været vanddækket, og i perioder har hele ådalen været oversvømmet. Flere steder er der sket tørvegravning, hvorved der er dannet små søer, som siden hen har udviklet sig til mange af de moser, der ses i området i dag. Senere i 1900 tallet blev en del af engene i ådalen ved Clausholm Slot kunstigt afvandet bl.a. ved etablering af pumpelag på engene ved Årslevholm (1960erne), ved Tustrup (1960 erne) og på engene i Kæreng og Madeeng (1980 erne). Der blev etableret diger ud mod åen (kun ved sidstnævnte pumpelag) og gravet afvandingskanaler, hvorfra vandet fra engene blev pumpet ud i Alling Å. Efter etablering af pumpestationerne kunne områderne dyrkes mere intensivt med korn, og engene forsvandt. 9

11 Figur 2 Alling Å vest. Historisk kort fra sidste halvdel af 1800 tallet. I dag er driften på flere af arealerne igen blevet mere ekstensiv, og en del af arealerne har udviklet sig til moser og enge. Alling Å er ligeledes reguleret på delstrækninger, hvilket fremgår ved sammenligning mellem målebordsblade (M 2114 Klavsholm (målt 1874 og rettet 1904) og M 2115 Hvilsager (målt 1878 og senest rettet i 1902)) og de nyeste 4 cm kort. Reguleringerne ses på 4 cm kortene, idet vandløbet i 1800-tallet har fulgt de viste sognegrænser. Det fremgår heraf, at de mest omfattende reguleringer har fundet sted indenfor området Alling Å Vest og især på strækningen mellem Rødebro og Nybro, hvor en række større slyng er gennemskåret. De omfattende dræninger i ådalen og udretninger/uddybninger af primært Alling Å og Skader Å har haft den konsekvens at store dele af terrænet i området har sat sig betragteligt som følge af omsætning af aflejringer med meget højt organisk indhold, typisk tørv og gytje med høje vandindhold. Sænkningen af grundvandspejlet i området som følge af dræningen og senere pumpningen har afvandet aflejringerne med højt organisk indhold, hvorfor der er sket en "afbrænding" af aflejringerne. I ref. /1/ er der foretaget en vurdering af ovennævnte forhold, og det er vurderet at en sætning af terrænet på op til en 1 m i forhold til 1878 niveauet ikke er usandsynlig. 10

12 Figur 3 Alling Å øst. Historisk kort fra sidste halvdel af 1800 tallet. På en ca m lang strækning syd for landsbyen Årslev følger sognegrænsen positioner beliggende ca. 250 m syd for den eksisterende Alling Å. Her er der imidlertid ikke tale om regulering af selve Alling Å, men en ændring af et tidligere åbent tilløb til Alling Å (M 2114 Klavsholm). På strækningen benævnt Alling Å Øst er vandløbet kun reguleret i mindre omfang, idet ca. 5 større eller mindre slyng er afskåret. Reguleringsprojekterne har således med sikkerhed omfattet udretning af vandløbet. Reguleringerne har sandsynligvis også omfattet uddybninger af vandløbene. 11

13 4. FORUNDERSØGELSER 4.1 VMP-II Forundersøgelse 2003 Hedeselskabet A/S har for det daværende Århus Amt udarbejdet en teknisk og biologisk forundersøgelse for et vådområde langs Alling Å mellem Robdrup og Vester Alling. For en detaljeret beskrivelse henvises der til selve rapporten, ref. /1/, der er dog nedenfor med kursiv gengivet rapportens resumé Resumé Formål Formålet med projektet er, at der indenfor undersøgelsesområdet (765 ha) ved Alling Å etableres et vandmiljøplan II vådområde, hvor projektgennemførelsen tager udgangspunkt i at genskabe den naturlige hydrologi i ådalen med henblik på reduktion af den mængde kvælstof, der transporteres i Alling Å via Grund Fjord til Randers Fjord. Det er ligeledes formålet, at der etableres forbedrede naturvilkår i ådalen. Projektforslag Projektet er foreslået gennemført ved følgende tiltag: Dræntilløb og åbne grøfter afbrydes ved kanten af ådalen, således at vandet fra det laterale opland herfra tvinges til at sive gennem jorden i ådalsbunden. Vedligeholdelsen af Alling Å og Alling Bæk reduceres, så vandspejlet hæves og arealerne oversvømmes i en større del af året. Eksisterende private pumpelag (3) nær ejendommen Clausholm (i alt ca. 120 ha) kan nedlægges. Undersøgelsesområdet er inddelt i 2 delområder Alling Å Vest og Alling Å Øst. Der er opstillet 2 forslag som kan gennemføres uafhængigt for det ene (a) eller det andet (b) delområde eller for hele projektområdet (c), ligesom forslagene kan gennemføres i kombination med eller uden nedlæggelse af de private pumpelag. Forslag 1 (a, b og c) Dette forslag indeholder alene afbrydelse af samtlige dræn og grøfter inden for undersøgelsesområdet. Der er taget udgangspunkt i, at alle dræn og grøfter sløjfes, samt at de 3 private pumpelag nær Clausholm nedlægges. Forslag 2 (a, b og c) Forslag 2 indeholder samme elementer som forslag 1, men anlægsarbejderne suppleres med, at grødeskæring i Alling Å og Alling Bæk ophører. Påvirkede arealer Omfanget af påvirkede arealer varierer meget i de enkelte scenarier. Omfanget af påvirkede arealer for alle scenarier benævnt 1 eller 2 fremgår af nedenstående Tabel 1. Tabel 1 Ved gennemførelse af det mest omfattende scenarie vil ca. 518 ha eller ca. 68 % af undersøgelsesområdet blive påvirket. 12

14 Kvælstoffjernelse Gennemføres det mest omfattende projektforslag (scenarie 2c) vil området fremover kunne fjerne ca. 128 ton kvælstof/år. Det svarer til ca. 24 % af den samlede kvælstoftransport i Alling Å ved Vester Alling. De enkelte scenariers kvælstoffjernelse kan ses i nedenstående tabel. Hvis der i stedet alene gennemføres afbrydelse af dræn og grøfter i de 2 delområder (scenarie 1c) vil området kun kunne fjerne ca. 74 ton kvælstof om året. Tabel 2 Kun såfremt grødeskæringen ophører i Alling Å og Alling Bæk (gennemførelse af scenarie 2b eller 2c) vil den fremtidige årlige kvælstofomsætning være større end 200 kg kvælstof/ha. Ved en lavere kvælstoffjernelse bliver statens tilskud til projektgennemførelsen reduceret, hvilket ligeledes reducerer sandsynligheden for, at projektet kan realiseres. Landskab og natur Området er i dag især i den vestlige del overvejende agerland, men især i den østlige del findes der relativt store naturområder, og ca. 219 ha af det 765 ha store undersøgelsesområde er beskyttet i henhold til 3 i naturbeskyttelseslovens regelsæt om beskyttelse af særlige naturområder. En del af disse områder vil blive påvirket af projektet, således at disse vil blive endnu fugtigere end i dag. Projektgennemførelsen vil ligeledes medføre, at der vil kunne etableres indtil ca. 48 ha (scenarie 1c) eller ca. 77 ha (scenarie 2c) ny natur afhængigt af hvilket forslag, der gennemføres. Området vil fremover fremstå som en langt mere sammenhængende ådal, hvor Alling Å løber i en dal med en mosaik af øer, søer, enge, sumpede områder, rørskov, og tilvoksede partier med krat eller sumpskov. Den fremtidige tilstand vil i stort omfang afhænge af den fremtidige drift af arealerne. Anlægsudgifter De samlede anlægsudgifter for gennemførelse af forslag 2 i begge delområder er beregnet til ca. 2 mio. kr. Hertil skal lægges udgifter til erstatning m.v. for jorden. Anlægsudgifterne er især knyttet afskæring af dræn og grøfter, nedlæggelse af pumpestationer samt etablering af afværgeforanstaltninger. Der er kun i begrænset omfang behov for gennemførelses af afværgeforanstaltninger. 4.2 VVM-redegørelse 2009 Alectia har for Naturstyrelsen i 2009 udarbejdet en VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal. Materialet består af selve redegørelsen, der beskriver 4 scenarier samt i bilagsform genberegning af de hydrauliske konsekvenser for påvirkede arealer. Der blev på baggrund heraf givet en VVM-tilladelse og udarbejdet et kommuneplantillæg baseret på redegørelsens scenarie 3 med følgende hovedelementer: Afbrydelse af dræn og grøfter i ådalen indenfor påvirkningsområdet Nedlæggelse af de nuværende 3 pumpelag Ophør af grødeskæring på strækningen mellem Ølstvadbro og Nybro samt strækningen Sjellebro til Ny Rævebro i Vester Alling. På strækningen mellem Nybro og Sjellebro foretages en tillempet grødeskæring med slåning af en varierende strømrende Omdriftsarealer inden for påvirkningsområdet omlægges til permanent græs Alle projektarealer omfattes af vådområdedeklaration indeholdende forbud mod brug af gødskning og kemiske sprøjtemidler Omlægning af hhv. den nedstrøms del af Skader Å samt en del af Alling Å. 13

15 I nedenstående er der for overskuelighedens skyld medtaget et ikke-teknisk resumé fra selve redegørelsen og en sammenfatning fra genberegningen af de hydrauliske konsekvenser. Begge dele er markeret i kursiv. For en mere detaljeret beskrivelse henvises der til VVM-redegørelse med bilag, ref./2/ Ikke-teknisk resumé Projektområdet er beliggende langs Alling Å på en strækning fra Gl. Ølsvadbro nord for Trustrup til Ny Rævebro ved Vester Alling. Området er omkring 11 km langt, og strækker sig over en 14,4 km lang strækning af Alling Å. Projektet har til formål at genskabe den naturlige hydrologi i området og derigennem mindske næringsstofbelastningen i Grund Fjord og Randers Fjord. Dette gøres ved at sløjfe dræn og grøfter samt stort set at ophøre med grødeskæring i Alling Å inden for projektområdet. Herved vil der forekomme en stigning i vandstanden i området. På baggrund af den opstillede hydrauliske og hydrologiske model forventes en vandspejlsstigning på ca. 40 cm om sommeren, mens der ikke forventes de store ændringer i vandstanden om vinteren. Projektet vil medføre en reduktion af kvælstoftilførslen til Grund Fjord på ca. 19 %, og dermed også mindske belastning af Natura området i Randers Fjord. Fosforreduktionen som følge af det projekterede vådområde vurderes at være på ca. 14 %. Der kan dog gå nogle år, før fosfortilbageholdelsen for alvor er effektiv. Projektet vil medføre store ændringer i landbrugsdriften og dermed arealanvendelsen i projektområdet. Dette skyldes den hævede vandstand, at der ikke må gødskes eller anvendes pesticider i den fremtidige drift, samt at stort set alle tidligere anvendte omdriftsarealer skal udlægges til permanent græs. Husdyrtætheden i projektområdet er generelt lav, og tætheden er endnu lavere på de tilstødende arealer. Tætheden i nærområdet forventes øget med 0,03 DE/ha eller 3 kg kvælstof pr. ha. Projektet forventes på den baggrund ikke at skabe store problemer med jordfordelingen. Vandstanden i Alling Å vil stige som følge af projektet og samtidig vil der forekomme en større grødevækst i åen. På sigt forventes åen at blive indsnævret, og der vil komme en bugtende strømrende omgivet af en varieret vandløbsflora til fordel for fisk og smådyr. Generelt forventes projektet ikke at ændre på artsdiversiteten i åens fiskefauna. Da der ikke indskydes permanente søer i åens forløb, forventes kun en begrænset forøgelse af geddebestanden i området, og derfor kun en lille stigning i ørreddødeligheden som følge af prædation fra gedder. Projektet forventes at få en begrænset negativ effekt på de værdifulde naturområder, der ligger i området. Dette skyldes en kombination af den øgede vandstand og den øgede næringstilførsel, der forekommer på arealerne, når åen løber over sine breder. Generelt forventes projektet dog at medføre mere natur i ådalen, da der opstår en lang række potentielle naturområder som følge af den ekstensiverede drift. Hermed vil projektet være et skridt i retningen af den oprindelige natur i området. Ekstensiveringen i kombination med en generelt øget naturværdi i området, vil skabe bedre rekreative muligheder for besøgende. Særligt hvis der etableres stisystemer, udsigtspunkter samt informationstavler. Dog må det forventes, at lystfiskerne i området får sværere ved at dyrke deres hobby på de strækninger, hvor grødeskæringen ophører. 4.3 Supplerende undersøgelser Alling Å VMPII Påvirkede arealer ved Clausholm. Orbicon har for Naturstyrelsen i 2008 udarbejdet en fornyet konsekvensvurdering af de afvandingsmæssige forhold ved Clausholm ved en gennemførelse af det mest omfattende scenarie 2c i forundersøgelsen fra I notatet er der beregnet de eksisterende afvandingsmæssige forhold ved Clausholm samt en beregning af tilsvarende ved projekt gennemførelse. Nedenfor er gengivet de væsentligste elementer fra notat, som der henvises til for mere detaljeret beskrivelse, ref. /3/. Den eksisterende (til venstre) og den fremtidige (til højre) afvandingsmæssige situation er vist på nedenstående Figur 4. 14

16 Figur 4 T.v. Eksisterende afvandingsdybde. T.h. fremtidig afvandingsdybde ved scenarie 2c. Orbicon. Scenarie 2c (ophør af grødeskæring) medfører en stigning i sommermiddelvandspejl i både Alling Å og Alling Bæk på ca. 30 cm på den pågældende strækning ved Clausholm. Selvom der er tale om en ret begrænset stigning af vandstanden på ca. 30 cm på strækningen langs Clausholm er konsekvensen dog at større arealer vil blive påvirket. Det samlede påvirkede areal stiger således fra 25,66 ha til 33,09 ha, eller en stigning på 7,43 ha. Påvirkningen omfatter naturligvis også de 25,66 ha, der under de fremtidige forhold vil blive mere fugtige end i dag. I den supplerende undersøgelse er der endvidere foretaget en analyse af hyppigheden af oversvømmelser af de vandløbsnære arealer i området ved Clausholm ved både de eksisterende og de fremtidige forhold ved sommermiddel- og vintermiddelafstrømning. Analysen, der er foretaget med udgangspunkt i St m ved Rødebro, viser primært en mindre stigning i procent af antallet af oversvømmelser ved en fremtidig sommersituation, hvilket hænger godt sammen med ophør af grødeskæring. I notatet angives en fortsat grødeskæring i Alling Bæk to gange årligt som et afværgeforslag, såfremt den forøgede påvirkning ikke kan accepteres. Grødeskæring foreslås opretholdt på den ca. 1 km strækning af Alling Bæk inden udløbet i Alling Å. Såfremt der ønskes en sikring af den nuværende afvandingstilstand er der i notatet givet forslag til dette, hvilket er gengivet i kursiv i nedenstående: Uddybning af eksisterende grøfter, sikring af vandspejl i den vestlige ende af området. Den eksisterende grøft anbefales uddybet fra østsiden af mosen på matr. nr.1c. og frem til Clausholmvej. Grøftebunden uddybes til niveau 0 - ca. 30 cm under bund i Alling Bæk, så det er muligt at sænke vanspejlet i grøften tilstrækkeligt. Grøften afsluttes i en pumpebrønd med pumpe, vest for Clausholmvej. Strækningen har en samlet længde på ca. 750 m. Strækningen er skitseret på figur 5. 15

17 Figur 5 Forslag til afværgeforanstaltninger Clausholm. Orbicon Afskærende dræn/faskine langs Clausholmvej Der foreslås eventuelt etableret et ca m langt dræn, alternativt nedgravet faskine på vestsiden af Clausholmvej. Den forbindes med den uddybede grøft fra vest og med pumpebrønden, således at grundvandsniveauet i grøften og drænet er sammenfaldende. Drænet vil afskære påvirkningen fra øst, og vandet kan afledes til Alling Å via pumpebrønden. Forløbet af dræn/faskine er skitseret på Figur 5. Systemet med grøften og drænet er fleksibelt forstået således, at der er mulighed for at variere grundvandspejlet i nærområdet. Dog bør der være opmærksomhed på, at for eksempel moseområdet og søerne i den vestlige del af området ikke påvirkes ved eventuelle ændringer i afvandingsforholdene. Det skal dog bemærkes, at det foreslåede dræn/faskine langs vejen ind til Clausholm kan vise sig overflødigt, idet der ifølge luftfotos og arealinfo.dk findes en åben grøft fra slottet med udløb i Alling Bæk på vestsiden af Clausholmvej, ligesom der findes et syd- nordgående rørlagt vandløb på østsiden af Clausholmvej. Såfremt disse vandløb har tilstrækkelig dybde, vil drænet/faskinen være overflødig Alling Å VMPII Påvirkede arealer på Elisaholt. Orbicon har for Naturstyrelsen i 2008 udarbejdet en fornyet konsekvensvurdering af de afvandingsmæssige forhold ved Elisaholt ved en gennemførelse af det mest omfattende scenarie 2c i ref./1/. I notatet er der beregnet de eksisterende afvandingsmæssige forhold ved Elisaholt samt en beregning af tilsvarende ved projekt gennemførelse. Nedenfor er gengivet de væsentligste elementer fra notat, som der henvises til for mere detaljeret beskrivelse, ref. /4/. Den eksisterende (til venstre) og den fremtidige (til højre) afvandingsmæssige situation er vist på nedenstående figur. Det skal bemærkes, at de fremtidige konsekvenser er beregnet med bag- 16

18 grund i en bevarelse af det eksisterende forløb af Alling Å og ikke med baggrund i den nu planlagte omlægning af Alling Å. Figur 6 T.v. Eksisterende afvandingsdybde. T.h. fremtidig afvandingsdybde ved scenarie 2c. Orbicon. Det projekterede scenarie 2c vil medføre en begrænset stigning i vandstanden i Alling Å på den pågældende strækning, svarende til en forhøjelse på cm ved en sommermiddel situation. Det samlede påvirkede område vil dog blive væsentligt forøget, idet de påvirkede arealer stiger fra ca. 5,52 ha til ca. 14,23 ha. Det samlede påvirkede areal svarer til ca. 12 % af matrikel 5a m.fl. i forhold til de nuværende godt 4 % under eksisterende forhold. Det er i notatet vurderet, at de mest ånære dele af drænsystemerne i dag er påvirket af stuvning fra åen. Ved gennemførelse af scenarie 2c vil stuvningszonen øges, men det er dog vurderet, at det ikke vil medføre en dårligere afvandingstilstand end angivet på ovenstående Figur 6. Endelig arbejdes der i notatet med en eventuel forlægning af Alling Å med henblik på at vurdere, hvorvidt dette kan reducere påvirkningen af arealerne på matrikel 5a m.fl. I nedenstående er i kursiv gengivet de vurderede positive og negative effekter af en eventuel forlægning. Positive effekter af forslaget Gennemførelse af forslaget vil kunne reducere omfanget af påvirkede arealer på matr.nr. 5a. Det er dog vanskeligt nøjagtigt at forudsige omfanget af påvirkede arealer. Omfanget vil ligge mellem det der er vist i figur 6 t.v. og figur 6 t.h. Forslaget vil indebære, at det vil kunne opretholdes en vis kvælstofomsætning, der dog vurderes at være noget mindre, end hvis de omtalte drænsløjfninger omtalt i afsnit 3 bliver gennemført. Alling Å vil på en strækning i den nedstrøms ende langs det omtalte sogne/kommuneskel blive genskabt i et af sine oprindelige forløb. Negative effekter af forslaget Forlægningen af Alling Å mod syd til et lavere vandspejl, i det mindste i den opstrøms ende, vil reducere effekten af den generelle vandspejlshævning i vandløbet således, at arealerne syd for åen alene påvirkes som følge af lukning af dræn og grøfter. Forlægningen mod syd vil resultere i et vandløb med ringere fald end i det eksisterende vandløb, idet en del af vandløbets nuværende fald udnyttes til etablering af startstryget i den opstrøms ende. 17

19 Forslaget vil indebære jævnlig vedligeholdelse af både fordelerkanal og rørgennemføringer/render. Forslaget vil indebære store jordarbejder, idet et relativt stort vandløb skal graves over en mindst 2 km lang strækning, og det nye vandløb skal etableres dybt især på den opstrøms strækning Alling Å VMPII Påvirkede arealer på Robdrup Byvej 15. Orbicon har for Naturstyrelsen i 2008 udarbejdet en fornyet konsekvensvurdering af de afvandingsmæssige forhold ved Robdrup Byvej 15 ved en gennemførelse af det mest omfattende scenarie 2c i ref./1/. I notatet er der beregnet de eksisterende afvandingsmæssige forhold ved Robdrup Byvej 15 samt en beregning af tilsvarende ved projekt gennemførelse. Nedenfor er gengivet de væsentligste elementer fra notat, som der henvises til for mere detaljeret beskrivelse, ref. /5/. Der er ved den tidligere forundersøgelse, ref. /1/, og ved denne supplerende undersøgelse fremkommet oplysninger om en lang række dræn i området. Udover ophør med grødeskæring foreslås der afbrydelse af en række dræn i området, hvor drænene føres ud på terræn til overrisling for dermed at fjerne næringsstofferne inden de når vandløbet. Den eksisterende (til venstre) og den fremtidige (til højre) afvandingsmæssige situation er vist på nedenstående figur. Til højre er konsekvenserne vist med både ophør af grødeskæring og med overrisling fra dræn. Figur 7 T.v. Eksisterende afvandingsdybde. T.h. fremtidig afvandingsdybde ved scenarie 2c. Orbicon. Det projekterede scenarie 2c vil på strækningen af Alling Å medføre en vandstandsstigning på mellem 10 og 30 cm, hvilket sammen med lukning af dræn/overrisling fra åbning af dræn vil medføre, at de påvirkede arealer stiger fra eksisterende ca. 13,29 ha til ca. 20,15 ha. Det samlede påvirkede areal af matrikel 1a Robdrup, Ølst svarer til ca. 44 % i modsætning til ca. 29 % under de eksisterende forhold Vådområdeprojekt i Alling Ådal. Notat vedr. afvandingsforhold ved Elisaholt. Orbicon har for Naturstyrelsen i juni 2011 udarbejdet et forslag til sikring af omdriftsarealer ved Elisaholt nord for Alling Å. I nedenstående er gengivet de væsentligste elementer herfra og der henvises til ref. /6/ for flere detaljer. 18

20 Der er i forbindelse med arbejdet foretaget besigtigelser af arealerne samt supplerende opmåling af terræn, drænledninger og grøfter. Herudover er der i opstillingen af afværgetiltag taget udgangspunkt i den opstillede MIKE11 beregningsmodel fra VVM-redegørelsen, ref. /2/. Nedenfor i Figur 8 er gengivet projekttiltagene. Figur 8 Foreslåede projekttiltag til sikring af afvanding af omdriftsarealer ved Elisaholt. (Orbicon) De foreslåede afværgetiltag kan opdeles under tre elementer, og disse er som følgende: De drænede arealer mod nordvest (ved punkterne 1, 2, 3, 4, 10 og 14) - Med hensyn til en fremtidig fortsat afvanding af de dyrkede arealer mod nordvest foreslås der etableret en afskærende ca. 540 m lang afvandingsgrøft, der afsluttes på terræn ved den øverste del af de nye forløb af Alling Å (fra punkt 1 til punkt 8). Grøften opsamler vand fra det nordvestlige hoveddrænsystem, fra enkeltdræn på strækningen samt fra en stikgrøft ved punkt 3. Lavningen i den sydøstlige del (nord for punkterne 5 og 6) Det er vurderet, at det mindre område er og fortsat efter projektgennemførelse vil være vandlidende i perioder. Der foreslås etableret et nyt stikdræn fra lavningen og ud til en bibeholdt strækning af den eksisterende Alling Å. Drændybden vil dog på grund af terrænforholdene ikke kunne blive mere end ca. 70 cm, hvorfor området fortsat efter gennemførelse af vådområdeprojektet vil være vandlidende i perioder. De drænede markarealer mod øst (ved punkterne 11, 12 og 13) Området er beliggende topografisk noget højere, men alligevel ses der enkelte lokale fugtige områder. Afvandingstilstanden for området foreslås forbedret ved etablering af et nyt større drænsystem med ca. 650 m lang hoveddrænstrækning fra punkt 12 og 13 og ned til punkt 11, hvor eksi- 19

21 sterende Alling Å bevares. Drænsystemet sikres afledning til den nye Alling Å via en ny grøft til punkt 9. Konsekvensen af etablering af en afskærende grøft fra nordvest er opstillet i en tabel, der er medtaget nedenfor (ved punkterne 1, 2, 3, 4, 10 og 14). Tabel 3 Tabel fra undersøgelsesrapporten vedr. Elisaholt Konsekvenserne af etablering af stikdræn nord for punkterne 5 og 6 vurderes at være, at grundvandsstanden vil have samme niveau som i den nuværende tilstand. I tørre somre og i normal år forventes området at kunne dyrkes, og stikdrænene vil sikre en generel stabil afledning af overfladevand fra arealet. Dog vil perioder med høj vandstand i Alling Å ved St. ca m, højere end kote +6,0 m DVR90, bevirke stuvning i drænene. 4.4 Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet Bekæmpelse Naturstyrelsen, Randers Kommune, Favrskov Kommune, Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune har i 2009 iværksat et projekt til bekæmpelse af den invasive signalkrebs i Alling Å- systemet. Bekæmpelsen er udført og koordineret af Danmarks Center for Vildlaks (DCV) i samarbejde med lokale lodsejere og NGO'er, der har udført det praktiske arbejde i perioden august 2009 til november Bekæmpelsen er foretaget ved forskellige metoder rusefiskeri, skjulfælder, netfiskeri, biomanipulation, udsætning af flodkrebs, udtørring og oprensning af søer og endelig ændret grødeskæringspraksis. Resultater af bekæmpelsen er uddybende beskrevet i ref. /7/, hvortil der henvises for detaljer. I nedenstående er medtaget uddrag fra rapportens anbefaling. 20

22 Signalkrebsebekæmpelsen i Alling Å-systemet forløb over 15 måneder, hvor knap større individer blev opfisket og destrueret. I sensommeren 2011 vil en meter lang strækning af Alling Å ved Årslev, samt det nederste af Skader Å, blive genslynget i forbindelse det store VMP II projekt i Alling Ådal, og de gamle signalkrebsinficerede forløb vil blive fyldt op. Den nye vandløbsbund vil efterfølgende ligge i en højere kote, og ådalen bliver mere våd. Det anbefales at fortsætte bekæmpelsen af signalkrebsene i Alling Å som minimum frem til åbningen af de genslyngede strækninger. Bekæmpelsen bør fortsat koncentreres på Alling Å- strækningen fra Skader Å til Brusgaard Møllebæk, nedre Alling Bæk samt dele af Skader Å. Signalkrebsenes invasion af de nygravede vandløbsstrækninger kan derigennem forhåbentlig begrænset og forsinkes, og de hjemmehørende flodkrebs, som blev udsat i området i 2010, får i stedet bedre mulighed for at bide sig fast på de nye strækninger. Der bør anvendes to bekæmpelsesmetoder: Fra marts eller primo april opfiskes kønsmodne signalkrebs med krebseruser på Alling Å-strækningen fra Skader Å til Brusgaard Møllebæk samt nedre Alling Bæk. Såfremt der er ressourcer til det, fiskes der også på de inficerede strækninger af Skader Å: Søerne og Nibækken ved Ebbestrupgaard, strækningen fra Voldumvej til Østrupvej og nederst i Skader Å ved Mygind Skov. Sideløbende udøves systematiseret netfiskeri efter mindre krebs på den stærkt inficerede Alling Å-strækning fra Skader Å og opstrøms. Ud over fast personel, minimum to personer, til det daglige bekæmpelsesfiskeri, bør inddragelsen af NGO er og lodsejere opretholdes og udbygges, således at bekæmpelsen bliver så vidtrækkende og intensiv som muligt. Det aktive krebsefiskeri bør desuden suppleres med udsætning af aborrer, evt. fra opdræt, til at æde krebseyngel og småkrebs. Der bør ligeledes udsættes flodkrebs på de genslyngede vandløbsstrækninger, eksempelvis de flodkrebs som bliver fanget på de gamle vandløbsstrækninger som skal opfyldes efterfølgende Bekæmpelse 2011 Da projektet ikke var klar til realisering i 2011 gav det mulighed for at fortsætte bekæmpelsen af signalkrebs. I 2011 er bekæmpelsen af signalkrebs fortsat under ledelse af Dansk Center for Vildlaks med praktisk hjælp fra 5 frivillige rusefiskere. Bekæmpelsen er sket ved net- og rusefiskeri, og der er i perioden fra 2. maj til 9. september 2011 opfisket og fjernet godt signalkrebs fra Alling Å- systemet, og fanget og genudsat over 600 flodkrebs stammende fra udsætningerne i Nedenfor er gengivet de væsentligste konklusioner og anbefalinger for et videre forløb. Bekæmpelsen af signalkrebsene i Alling Å-systemet har ikke ført til en udryddelse af denne invasive art. Det står klart at der, på trods af en stor bekæmpelsesindsats over tre sæsoner, fortsat er mange signalkrebs i å-systemet, og det vurderes at være usandsynligt at signalkrebsen kan fjernes fra å-systemet med de anvendte bekæmpelsesmetoder. Formålet med bekæmpelsen i 2011 var at decimere bestanden af signalkrebs, så de udsatte flodkrebs kunne få fodfæste på udsætningsstrækningerne. Projektet har haft succes på en række punkter: Signalkrebsefangsterne i ruserne var nedadgående for tredje sæsoner i træk. Signalkrebsene var i 2011 markant mindre i størrelsen gennemsnitligt. Der var i 2011 færre hunner med æg end i de foregående sæsoner. Flodkrebsene var stadig til stede i øvre Alling Å og Ebbestrupgaard-søerne i 2011, og fangsterne i Alling Å var svagt stigende over bekæmpelsessæsonen. I sensommeren 2012 vil en meter lang strækning af Alling Å ved Årslev, samt det nederste af Skader Å, blive genslynget i forbindelse det store VMP II projekt i Alling Ådal, og de gamle signalkrebsinficerede forløb vil blive fyldt op. Den nye vandløbsbund vil efterfølgende ligge i en højere kote, og ådalen bliver mere våd. Der bør udsættes flodkrebs på de genslyngede vandløbsstrækninger når disse åbnes. Dette ville give flodkrebsene en rigtig god mulighed for at etablere sig på strækningen, inden signalkrebsene indfinder sig. 21

23 Den nuværende, kanaliserede vandløbsstrækning vil blive fyldt helt eller delvist op. Det er vigtigt at forhindre, at signalkrebsene kan trække væk fra strækningen ved at følge vandstrømmen nedad, når vandet fra åen føres over i det nye forløb. Det kan evt. forhindres gennem opstilling af et fintmasket ruse- og netsystem til opsamling af krebsene. Evt. flodkrebs fanget i det gamle vandløb, kan i den forbindelse overføres til den genslyngede vandløbsstrækning. Man bør nøje overveje effekten af, at lade dele af vandløbsstrækningen eksistere som vandhuller, idet disse søer vil udgøre fine levesteder for signalkrebsene. En fortsat bekæmpelse af signalkrebsen i Alling Å-systemet vil formentlig være en nødvendighed hvis de udsatte flodkrebs, og de flodkrebs som naturligt findes i nedre Alling Å, skal bevares for fremtiden. Gennem en fortsat bekæmpelse af signalkrebsen, vil man kunne udvide det i forvejen store datasæt fra de foregående tre sæsoner, og følge krebsebestandenes udvikling. Udsætning af ekstra mange 1-årsørreder på stationer i øvre Alling Å kan forhåbentlig også bidrage til at minimere rekrutteringen af signalkrebs, med den selvfølgelighed i mente, at ørrederne jo selvfølgelig også vil prædere på evt. flodkrebs. Det kunne også være interessant at spørge lystfiskerne i Randers Sportsfiskerforening, om de kunne iværksætte en undersøgelse af maveindholdet på de fisk (havørred, bækørred, gedde, aborre, skrubbe, ål) de hjemtager fra Alling Å. Det anbefales, at man giver frivillige rusefiskere muligheden for at fortsætte bekæmpelsen af signalkrebsene i Alling Å ved rusefiskeri, under ordnede forhold og med lodsejeraftaler. Dette kunne evt. gøres gennem dannelsen af en forening, som kunne søge tilladelse hos fiskeridirektoratet. 22

24 5. NUVÆRENDE FORHOLD I PROJEKTOMRÅDET 5.1 Områdebeskrivelse Alling Å er ca. 35 km lang og har sit udspring nordøst for Hadsten og løber i østlig/nordøstlig retning med udløb i Grund Fjord vest for Allingåbro. Projektområdet er geografisk beliggende syd for Randers Fjord og langs med Alling Å på en strækning fra tilløbet fra Brusgaard Møllebæk til Ny Rævebro ved Vester Alling. Nærværende projekt omfatter som nævnt den del af Alling Å, der strækker sig fra opstrøms ende ved tilløbet af Brusgaard Møllebæk fra nordvest og nedstrøms til Vester Alling, en strækning på ca. 10 km, og projektområdet omfatter således et areal på ca. 525 ha som fremgår af nedenstående Figur 9 og af Bilag 1. Ved udløb af Alling Å ved den østlige projektafgrænsning er det samlede vandopland på ca. 238 km 2, og Alling Å modtager tilløb indenfor projektområdet af følgende vandløb med respektive opland som angivet i tabellen til højre. Der er under afsnit 7 hydrologiske forhold givet en mere detaljeret beskrivelse af oplande og afstrømninger fra de respektive vandløb. Vandløb Opland km 2 Brusgård Møllebæk 40,6 Årslevholm Bæk 1,5 Alling Bæk 4,9 Vandløb fra Tustrup 1,7 Skader Å 46,6 Skørring Å 79,7 Nybro Bæk 0,7 Limeafløbet 4,5 Syvveje Bæk 8 Figur 9 Projektområdet Alling Å sydøst for Randers. KMS Der er for overskuelighedens skyld valgt at opdele projektområdet (Alling Å) i fire delstrækninger og disse er som følgende: 23

25 1. Brusgård Møllebæk Rødebro ved Clausholm (rødt Figur 10) 2. Rødebro Nybro (gult) 3. Nybro Sjellebro (grønt) 4. Sjellebro Ny Rævebro ved Vester Alling. (lyserødt) Figur 10 Delområderne og tilløb i vådområdeprojekt Alling Å. Også vist på Bilag 2. COWI luftfoto 2010 Delområderne beskrives kort i det følgende, og der henvises til ref. /1/ og /2/ for supplerende beskrivelse. Delområder er yderligere vist på Bilag Brusgård Møllebæk Rødebro ved Clausholm På denne mest opstrøms liggende delstrækning forløber Alling Å i en relativ bred og markant ådal, der varierer i en bredde mellem ca. 800 og m. Alling Å er i henhold til regulativet stationeret positivt i nedstrøms retning, og projektområdet starter ved tilløbet fra Brusgaard Møllebæk i St m og denne delstrækning afsluttes ved Rødebro i St m. Den øverste del af Alling Å afvikles med et relativt godt fald på ca. 2,5, men det gennemsnitlige fald på hele strækningen ned til Rødebro er omkring 1. Alling Å er på strækningen mellem ca. 2 og 4 m bred og modtager tilløb fra Brusgaard Møllebæk og fra Årslevholm Bæk ca. ved St m. Alling Å har gennemgået en del reguleringer på strækninger, hvorfor Alling Å på hovedparten af delstrækningen er forlagt mod nord i ådalen. På delstrækningen er der primært dyrkede arealer på den nordlige halvdel, mens området mod syd primært består af naturarealer, hvor en lang række områder er 3 beskyttede efter Naturbeskyttelsesloven som henholdsvis eng, mose og sø. På denne delstrækning findes et område, der er registreret som rigkær med et mindre ekstremrigkærsområde. Dette er beliggende umiddelbart vest for Vasen og nord for Alling Å ved Clausholm. Rigkær er en naturtype som er karakteriseret som et artsrigt plantesamfund med en karakteristisk sammensætning af lav flora, der er afhængig af en form for pleje for at sollyset kan nå jordbunden. 24

26 Syd for Alling Å ved Clausholm Slot og ca. ved St m er et større område afvandet ved pumpning fra Årslevholm/Clausholm pumpelag. I det hele taget er store dele af ådalen afvandet ved enten dræning eller ved dræning/pumpning Rødebro Nybro På denne delstrækning forløber Alling Å ligeledes gennem en forholdsvis bred og markant ådal, der varierer mellem ca og m. Strækningen forløber fra Rødebro i St m til nedstrøms ved Nybro i St m. På denne strækning modtager Alling Å tilløb fra: Alling Bæk fra syd ved Rødebro, St m Vandløb fra Tustrup fra nord, St m Skader Å fra syd, St m og Skørring Å fra syd, St m. Skader Å og Skørring Å er de to største tilløb til Alling Å, hvilket tydeligt giver sig til udtryk i at vandføringen stiger markant på strækningen, hvorfor bl.a. bredden af Alling Å fra Rødebro til Nybro forøges fra 3-4 m ved Rødebro til 5-6 m ved Nybro. På hele strækningen mellem Rødebro og Nybro er der et gennemsnitligt begrænset fald på ca. 0,3. Alling Å er generelt gennem hele delstrækningen præget af regulering af vandløbet med tilhørende dræning af de omkringliggende enge. Der er således på strækningen to private pumpelag Clausholm Pumpelag mellem Alling Å og Skader Å, og Pumpelag ved Tustrup Hovedgård beliggende nord for Alling Å. Udover udretningen af Alling Å er der ligeledes foretaget en udretning/flytning af det nederste forløb af Skader Å, der tidligere løb direkte nord til Alling Å, men er i dag lagt relativt dybt i terræn i den sydlige del af projektområdet. Dette har sammen med etableringen af pumpelagene gjort det muligt at dyrke arealerne på den tidligere Kæreng og Madeeng. Grundet dræningen og pumpningen udgøres størstedelen af arealerne på denne delstrækning af omdriftsarealer, mens der primært nord for Alling Å mellem Vasen og Tustrup Hovedgård samt ved Nybro er registrerede eng og moseområder, der er beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven Nybro Sjellebro Mellem Nybro og Sjellebro bliver ådalen for Alling Å smallere, og varierer således i bredden mellem ca. 200 og 800 m (bredest ved Nybro). Strækningen forløber fra St m ved Nybro og ned til St m ved Sjellebro. Alling Å modtager på strækningen tilløb fra: Nybro Bæk fra nord, ca. St m Limeafløbet fra syd, ca. St m Det er på strækningen mindre vandløb, der løber til Alling Å, hvorfor der kun sker en begrænset forøgelse af vandføringen i Alling Å ved Sjellebro. På den første del af strækningen ned til tilløbet af Limeafløbet er der foretaget nogen udretning/regulering af Alling Å. Specielt umiddelbart nedstrøms for Nybro er der afskåret to markante slyngninger både nord og syd for det nuværende forløb. På trods af, at Alling Å er afkortet, er der på strækningen generelt et ringe fald på i gennemsnit 0,2. På denne strækning er hovedparten af området registreret som 3 beskyttet natur efter naturbeskyttelsesloven. Den registrerede natur ligger i ådalen som en mosaik af eng og mose, og det er således også her, at de væsentligste rigkær i hele projektområdet er beliggende. Det drejer som et større sammenhængende område umiddelbart øst for Nybro og både syd og nord for Alling Å. Der er registreret fire rigkærsområder, hvoraf tre er af den meget sjældne mosetype ekstremrigkær Sjellebro Ny Rævebro Alling Å forløber gennem den sidste delstrækning mellem Sjellebro og Ny Rævebro mod øst ligeledes i en relativ smal ådal, der varierer i bredden mellem 150 og 300 m. Strækningen starter ved Alling Å s underløb ved Sjellebro i St m og slutter sammen med hele projektområdet ved Ny Rævebro i St m ved Vester Alling. Alling Å modtager på denne delstrækning kun tilløb fra det mindre tilløb Syvveje Bæk fra syd i ca. St m, hvorfor der ikke sker en væ- 25

27 sentlig forøgelse af vandføringen i Alling Å på strækningen ned til Ny Rævebro. På denne delstrækning er faldet relativt begrænset og i gennemsnit i størrelsesordenen 0,2. I den smalle ådal mellem Sjellebro og Ny Rævebro er langt størstedelen af arealerne registrerede som beskyttet eng og mose i henhold til 3 i naturbeskyttelsesloven. 5.2 Topografi Topografien eller terrænforholdene i projektområdet er præget af den geologiske dannelse af ådalen, hvor istidernes gletsjere og smeltevand har eroderet en tunneldal dybt i terrænet, hvilket kan erkendes i dag ved Alling Ådal, Skader Ådal og Skørring Ådal. I nedenstående Figur 11 er den farvelagte digitale højdemodel en god illustrator af dette. Et udsnit af højdemodellen er desuden vedlagt som Bilag 4. Figur 11 Digital højdemodel for projektområdet Alling Å, der er markeret med sort streg. Topografien er bestemt med baggrund i den digitale højdemodel med en opløsning på 1,6 x 1,6 m. Den digitale terrænmodel er baseret på fly-scanninger, hvor der er registreret koten på jordoverfladen eller koten på et eventuelt frit vandspejl på terræn. Koten på jordoverfladen er endvidere påvirket af, hvorvidt der eksempelvis er lav tæt bevoksning på arealet. Med baggrund heri har Rambøll i forbindelse med opmåling af tekniske anlæg i området foretaget en række kontrolopmålinger af terræn med GPS. Kontrol opmålingen har vist, at terrænet generelt er ca cm højere end hvad den digitale højdemodel angiver. Der er derfor i det efterfølgende arbejde med beregning af projekts konsekvenser for afvandingstilstanden korrigeret herfor. Topografien kan på baggrund af den digitale model og Rambølls opmåling opdeles i tre overordnede niveauer med nogenlunde ens terrænforhold. 1. Den højeste del af området som udgøres den ydre afgrænsning af ådalen de forhold der typisk erkendes ved de rødlige farver på Figur 11. Her ses koter op til mellem +30 og 45 m DVR90. De gule farver udgør de markante og relativt stejle ådalsskråninger. 2. Den mellemste del af området som udgøres af et fladere plateau som overgang til ådalen med Alling Å det fladere plateau erkendes ved de lyseblå farver på ovennævnte Figur 11. Terrænkoterne er i dette område typisk mellem kote +9 og 11 m DVR Den laveste del af området som udgør den primære ådal med Alling Å de forhold kan erkendes ved de blå farver på Figur 11. Terrænkoterne er i dette område typisk mellem kote +3 og +9 m DVR90. 26

28 Inden for selve projektområdet er der et overordnet vest øst gående terrænfald, hvor terrænet ved tilløb af Brusgård Møllebæk til Alling Å er beliggende omkring kote +12 m DVR90 og faldende jævnt til en terrænkote omkring +3 m DVR90 ved Vester Alling. 5.3 Plangrundlag og lovgivning I dette afsnit beskrives de relevante nationale og internationale plan- og beskyttelsesforhold indenfor og i umiddelbar tilknytning til projektområdet. For en supplerende beskrivelse henvises der til ref./2/. I afsnit 10 er der en oversigt over hvilke godkendelser og dispensationer projekterne kræver Planlægning Alling Å udgør på store dele af sit forløb kommunegrænserne mellem Randers Kommune mod nord og Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner mod syd. Plangrundlaget i projektområdet er derfor i høj baseret på udpegningerne i kommunernes kommuneplaner samt statens vandplaner. I kommuneplanen for Favrskov Kommune (2009) er et område omkring Clausholm Slot, Mygind Skov og langs et bælte mod vest langs med Alling Å til syd for Fløjstrup udlagt til rekreative formål og jordbrugsformål. De eksisterende markante landskabstræk og bevoksninger, moser, bække, vandhuller, vejtræer og levende hegn skal søges bevaret, og der må kun opføres bygninger eller anlæg som er nødvendige for skovbrug. I kommuneplanen for Randers Kommune er der ønske om at udbygge det eksisterende system af grønne stier fra boligområder ud i naturområder. Der er i oktober 2009 udarbejdet et kommuneplantillæg for naturprojekt ved Alling Å for områder i: Randers kommune: Sønderhald Kommuneplan /Randers Kommuneplan 2009 Norddjurs kommune: Sønderhald Kommuneplan /Norddjurs Kommuneplan 2009 Syddjurs kommune: Rosenholm Kommuneplan /Syddjurs Kommuneplan 2009 Favrskov kommune: Kommuneplan 2009 Projektområdet beliggende i et område med almindelige drikkevandsinteresser. Selve Årslev og et område omkring byen er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde og er beliggende umiddelbart nord for projektområdet. Den vestlige del af projektområdet er klassificeret i okkerklasse 4 (ingen risiko for okkerudledning) og den østlige del af projektområdet er klassificeret i okkerklasse 1 (stor risiko for okkerudledning). Herudover er projektområdet udpeget som opland til fosforfølsomme overfladevandsområder Naturbeskyttelsesloven I henhold til naturbeskyttelseslovens 3 er der i kommunens vejledende registrering af beskyttet natur en række forskellige naturtyper indenfor projektområdet såsom eng, mose, sø eller vandløb. I projektområdet er en del af arealerne registreret og beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Størstedelen af disse 3-arealer er moser og enge samt søer. Størstedelen af disse mose- og engarealer B-målsatte, hvilket er karakteriseret som naturområder, med gode muligheder for at udvikle sig til værdifulde og karakteristiske naturtyper. Der er desuden registreret A-målsatte naturområder inden for projektområdet, hvor af det største er et moseområde beliggende langs Alling Å, umiddelbart øst for Nybro. A-målsatte naturområder er karakteriseret som særligt typiske naturlokaliteter med forekomster af sjældne dyr og planter, og som følge deraf tillades kun indgreb, der medvirker til at sikre lokalitetens tilstand. Inden for projektområdet er Alling Å og Skader Å omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Arealerne omkring Alling Å samt Skørring Å er omfattet af en åbeskyttelseslinje på 150 meter i henhold til naturbeskyttelseslovens 16. Åbeskyttelseslinjen har til formål at sikre åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Der er indenfor beskyttelseslinien tale om et generelt forbud mod at placere bebyggelse samt foretage terrænændringer. 27

29 Der er mindre arealer inden for projektområdet, der er omfattet af skovbyggelinjen i henhold til naturbeskyttelseslovens 17. Der er indenfor disse områder et generelt forbud mod at etablere bebyggelse. Der er udpeget en kirkebyggelinje omkring kirken i Vester Alling i den østlige del af projektområdet, jf. Naturbeskyttelseslovens 19. Her er forbud mod at opføre bebyggelse over 8,5 meter, der virker skæmmende. Desuden er i henhold til naturbeskyttelseslovens 18 en beskyttelseszone omkring fortidsmindet Sjellebrostenen på 100 meter. Inden for denne zone gælder det, at der ikke må etableres hegn, bebygges placeres campingvogne eller lignede. Denne bestemmelse har til hensigt at sikre fortidsminderne som værdifulde landskabselementer. Figur 12 Bygge- og beskyttelseslinier omkring projektområdet samt beskyttede jord- og stendiger Kulturminder og fredninger I henhold til Museumslovens 29 a er der i og i tilknytning til projektområdet udpeget en række sten- og jorddiger, hvor tilstanden ikke må ændres. Der forekommer enkelte diger indenfor projektområdet. De ligger dog typisk ikke nede på de ånære lavbundsarealer. Omkring Clausholm og Mygind Skov syd for Alling Å, er der i henhold til kommuneplanen for Favrskov Kommune (2009) udpeget særlige bevaringsværdige kulturmiljøer. Clausholm er udpeget på baggrund af dets herregårdsmiljø og Mygind skov som følge af områdets mange forhistoriske træk og kulturhistoriske spor. Digerne langs Alling Å på opstrøms og nedstrøms side af Clausholmvej er udpeget som kulturmiljø i kommuneplanen for Randers Kommune. Digerne vil blive fjernet ved projektets gennemførelse. Der er to fredede fortidsminder inden for projektområdet, der er beskyttet i henhold til Museumsloven ( 29). Ved Sjellebroen er et karakteristisk beskyttet fortidsminde, Sjellebrostenen og slottet Clausholm er ligeledes fredet som fortidsminde. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af de fredede fortidsminder. Kommuneplanernes retningslinjer for bevaringsværdige kulturmiljøer angiver, at inden for de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer skal de kulturhistoriske værdier i videst muligt omfang beskyttes. Der må derfor normalt ikke opføres byggeri eller etableres anlæg, som ødelægger eller i væsentlig grad forstyrrer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier. Byggeri, an- 28

30 lægsarbejder og andre indgreb i de udpegede kulturmiljøer skal ske med respekt for de kulturhistoriske værdier Natura 2000 Beskyttede områder i henhold til EU's habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv samt Ramsarområder betegnes under ét som Natura 2000-områder. I Danmark er ovennævnte direktiver implementeret ved bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj Habitatdirektivet beskriver bl.a. der skal ydes en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uagtet om de forekommer indenfor eller udenfor de udpegede habitatområder. Selve projektområdet langs Alling Å ligger ikke i et Natura 2000-område, men Alling Å har udløb til Grund Fjord, der er sammenhængende med Randers Fjord. Randers Fjord er udpeget som Natura 2000-område som habitatområde nr. 14 "Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord". Randers Fjord er desuden udpeget som internationalt fuglebeskyttelsesområde nr. 15 "Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del" Vandløbsmålsætninger og Vandplan Danmark er i lighed med de øvrige EU medlemslande forpligtet til at implementere Vandrammedirektivet fra EU. I Danmark er der udarbejdet vandplaner for de hovedvandoplande, som Danmark er opdelt i. De endelige vandplaner er vedtaget i december Ved implementeringen af vandrammedirektivet og de dertilhørende vandplaner er vandløbsmålsætninger ændret således, at vandløb inddeles i 5 kvalitetsklasser: høj, god, moderat, ringe og dårlig. Til hver af disse klasser knyttes krav. Generelt skal vandløbene som minimum have en god økologisk tilstand. I indeværende vandplanperiode, som løber frem til 2015, baseres tilstanden på smådyrssammensætningen. Som udgangspunkt er kravet for god økologisk tilstand en faunaklasse 5. I Vandplanen for Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord fremgår det, at Alling Å og tilløbene inden for projektområdet har miljømål om god økologisk tilstand. Dele af Skader Å og Skørring Å skal opnå høj økologisk tilstand. Den nuværende tilstand af Alling Å gennem projektområdet er fordelt mellem moderat og god økologisk tilstand. Målsætningerne kan ses på Figur 18. I vandplanen er der forudsat, at der skal ske en række indsatser med henblik at opfylde de opstillede miljømål. Der er ikke stillet krav om ændret vedligeholdelse eller vandløbsrestaurering i Alling Å. Vandplanen angiver, at der skal ske restaurering af en del af Brusgaard Møllebæk og den nederste del af Alling Bæk. Der er krav om ændret vedligeholdelse på strækninger af Skørring Å og Revens Møllebæk (tilløb til Skader Å). Indsatserne kan ses på Figur Vandløbsregulativer Alle vandløb i Danmark er omfattet af vandløbsloven, hvis formål er sikre vandløbets evne til at aflede vand og sikre vandløbets miljøforhold. Der er derfor for mange vandløb udarbejdet regulativer, der beskriver hvorledes vandløbet ser ud/skal se ud, og endelig hvordan vandløbet skal vedligeholdes. Inden for projektområdet er der udarbejdet regulativer for Alling Å, Alling Bæk, Skader Å og Skørring Å (sidstnævnte beskrives dog ikke nedenfor) Alling Å Alling Å er et tidligere amtsvandløb, hvorfor det gældende regulativ er udarbejdet af det tidligere Århus Amt i 1997 og opdateret i Alling Å er stationeret positivt i nedstrøms retning, hvor St. 0 m er beliggende ved Gl. Ølstvadbro i opstrøms ende og St m ved udløb i Grund Fjord. Vandløbet vedligeholdes i overensstemmelse med de fastsatte strømrendebredder i afsnit 3, der er gengivet i nedenstående tabel. 29

31 Tabel 4. Fastsatte strømrendebredder Regulativ Alling Å Vedligeholdelsen af Alling Å sker med baggrund i bestemmelser om bl.a. at: 1. Vedligeholdelsen udføres således, at der opnås størst mulig variation i vandløbet. 2. Vedligeholdelsen foretages i strømrenden, hvor grøde, grene og andet, der måtte hindre vandets frie løb væsentligt, fjernes. 3. Grødeskæring skal udføres skånsomt og så vidt muligt med le. Hvor de fysiske forhold gør det påkrævet, kan grødeskæring foretages med maskine. Vedligeholdelsen af Alling Å udføres forskelligt på de enkelte delstrækninger af vandløbet, og der er under bilag 3 til regulativet vedlagt en oversigt over vedligeholdelsen på strækninger som uddraget nedenfor. 30

32 Tabel 5 Vedligeholdelse i Alling Å fra regulativets Bilag Alling Bæk Regulativet er udarbejdet af den tidligere Hadsten Kommune, nu Favrskov Kommune. Regulativet starter ved St. 0 m i opstrøms ende umiddelbart nordøst for Robdrup og afsluttes i St m ved udløb i Alling Å ved Rødebro. Vandløbet er således stationeret positivt i nedstrøms retning. I nedenstående Figur 13 er vandløbets placering og stationering angivet. Figur 13 Alling Bæk med stationering. Favrskov Kommune Vandløbet med bygværker m.v. skal vedligeholdes således, at vandløbets skikkelse og vandførings- evne overholdes, jf. afsnit 5.1 i regulativet. Vandløbet vedligeholdes efter bestemmelserne i afsnit 8 i regulativet, hvor det bl.a. er anført, at: 31

33 Grødeskæring iværksættes 2 gange om året, normalt inden 1. juni og 1. september. Hadsten Kommune kan derudover ekstraordinært iværksætte grødeskæring for at sikre vandløbets vandføringsevne. Med baggrund i de opmålte tværprofiler skal strømrenden skæres i den bredde som er angivet i afsnit 3 - vandløbets skikkelse. Grøde skæring foretages normalt med le. Hadsten Kommune kan beslutte, at grødeskæring i særlige tilfælde skal ske med maskine. Vandløbets skikkelse er angivet i nedenstående tabel fra regulativet. Tabel 6 Vandløbets skikkelse gengivet fra regulativet. Station Vandløbets bundkote (meter) Strømrende (meter) Fald 0 / 00 Anlæg Anmærkning 0 4,86 Kommunegrænse 246 4,69 Kant- og bundpæl I 446 4,48 Kant- og bundpæl II 570 4,82 Kant- og bundpæl III 810 4,47 Markvej 826 4,55 Kant- og bundpæl IV ,58 Kant- og bundpæl V 0,6 0,33 1: ,77 Markoverkørsel ,48 Kant- og bundpæl VI ,36 Kant- og bundpæl VII ,51 Kant- og bundpæl VIII ,45 Grusvej til Clausholm ,25 Clausholmvej ,20 Kant- og bundpæl IX ,07 Udløb i Alling å *De anførte dimensioner for strømrenden gælder kun for den grødefri periode Skader Å Regulativet er i 1993 udarbejdet af den tidligere Hadsten Kommune, nu Favrskov Kommune. Regulativet starter ved St. 0 m i opstrøms ende umiddelbart syd for Skader og afsluttes i St m ved udløb i Alling Å nord for Mygind Skov. Vandløbet er således stationeret positivt i nedstrøms retning. I nedenstående Figur 14 er vandløbets placering og stationering angivet. 32

34 Figur 14 Skader Å med stationering. Favrskov Kommune Vandløbet med bygværker m.v. skal vedligeholdes således, at vandløbets skikkelse og vandførings- evne overholdes, jf. afsnit 5.1 i regulativet. Vandløbet vedligeholdes efter bestemmelserne i afsnit 8 i regulativet, hvor det bl.a. er anført, at: Grødeskæring kan iværksættes 2 gange om året, normalt inden 15. juni og 15. september. Hadsten Kommune kan derudover ekstraordinært iværksætte grødeskæring for at sikre vandløbets vandføringsevne. Med baggrund i de opmålte tværprofiler skal strømrenden skæres i den bredde som er angivet i afsnit 3 - vandløbets skikkelse. Grøde skæring foretages normalt med le. Hadsten Kommune kan beslutte, at grødeskæring i særlige tilfælde skal ske med maskine. 5.4 Jordbundsforhold Regionalt Alling Ådal er ligesom Randers Fjord dannet under og efter seneste istid. Der er tale om markante tunneldale i området (Alling Ådal, Skader Ådal og Skørring Ådal), som er skabt ved at smeltevandsstrømmene mod isranden vest for projektområdet har eroderet terrænet under iskappen. Alling Ådal er en del af det østjyske morænelandskab med sine karakteristiske tunneldale. Projektområdet består i de øverste jordlag typisk af postglaciale ferskvandsaflejringer. I nedenstående figur er der vist den overfladenære jordbund. 33

35 Figur 15 Jordartskort for projektområdet. Alectia Indenfor projektområdet er det som sagt ferskvandsaflejringer, der er dominerende. Aflejringerne er typisk postglacialt tørv, gytje og ler Lokalt I forbindelse med nærværende detailprojektering er der foretaget en række kortere lagfølgeboringer i områderne, hvor der skal foretages gravearbejde, dvs. de to øverste delstrækninger (arbejder for ny Alling Å og ny Skader Å). Boringerne er udført som håndboringer og er benævnt med HB1 HB10. HB1 HB6 er udført i tracéet for den nye Alling Å, mens boringerne HB7 HB10 er udført i den nye Skader Å. Placeringen af boringerne fremgår af Bilag 15. Håndboringerne er udført ned til ca. 2 m u.t., hvor dette var muligt. I alle boringerne er der truffet postglaciale aflejringer af ler, sand og tørv. I enkelte boringer ses der indslag af silt og gytje. Under borearbejdet er der registreret et grundvandspejl varierende mellem ca. 0,1 1 m u.t. Vandspejlet er truffet mest terrænnært ved boring HB6 ved Clausholm. Boreprofilerne er vist i Bilag Okkerundersøgelse I forbindelse med etablering af projektet vil der skulle udgraves nye forløb af bl.a. Alling Å og Skader Å, hvorfor der vil være risiko for, at der kan ske en udvaskning af okker. Med baggrund heri udføres i forbindelse med ansøgningen om projektets realisering en undersøgelse af risikoen for udvaskning af okker og der opstilles en plan for håndtering af en eventuel risiko. Udgangspunktet for undersøgelsen er, at Alling Å opstrøms Rødebro er beliggende i okkerklasse 1 (stor risiko for okkerudledning), og at Alling Å og Skader Å nedstrøms Rødebro er beliggende i okkkerklasse 4 (ingen risiko for okkerudledning). I undersøgelsen er der etableret 3 prøvefelter i området for ny Alling Å og 2 prøvefelter ved ny Skader Å. Hvert felt består af 5 lagfølgeboringer, der føres til i udgangspunkt 2 m u.t. svarende til en maksimal udgravningsdybde. Undersøgelsen er udført i uge 3, 2012 og er afrapporteret særskilt i et notat, der ligeledes beskriver de eventuelle afværgetiltag. Notatet indgår derefter i udbudsmaterialet, som entreprenører giver tilbud på anlægsarbejdet efter. Notatet er vedlagt som Bilag Jordforurening Jorden i projektområdet er ikke områdeklassificeret og der er ingen V1 eller V2 områder. Jorden betragtes derfor som ikke forurenet. 34

36 5.5 Arealanvendelse I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen i 2009 har Alectia indhentet oplysninger om arealanvendelsen i undersøgelsesområdet fra dels Areal Informations Systemet (AIS) og fra dels markblokkortet. Dette er de mest opdaterede data over arealanvendelsen i det oprindelige undersøgelsesområde på ca. 765 ha ref. /1/. Arealtyperne er inddelt i følgende kategorier: Tabel 7 Arealanvendelse i undersøgelsesområdet. Arealanvendelse i undersøgelsesområdet Antal ha Dyrket areal 509,04 Våd natur (mose og eng) 217,79 Skov 17,57 Sø og vandløb 7,22 By/industri 7,04 Vej/transport 3,72 Tør natur (hede og overdrev) 1,78 Uklassificeret 0,54 Rekreative arealer 0,27 I alt 764,98 Med det forbehold at ovenstående Tabel 7 tager udgangspunkt i det oprindelige undersøgelsesområdet, og derfor er lidt større end det nuværende projektområdet på 525 ha, så er en forholdsvis lille andel, der anvendes til andet end dyrkning eller naturområder. Langt størstedelen af det nuværende projektområde henligger som en mosaik af dyrkede arealer og natur. I Tabel 14 ses en tabel over den nuværende arealanvendelse i projektområdet. 5.6 Tekniske anlæg, dræn og ledninger I Bilag 5 vises oversigtskort med de tekniske anlæg i området. Kortet er baseret på en kombination af data fra forundersøgelsen /1/, VVM-redegørelsen /2/ og registreringer i felten. I forbindelse med detailprojekteringen er der desuden indhentet opdaterede oplysninger hos LedningsEjer- Registret (LER), hvor nye oplysninger også er medtaget på Bilag 5. Alectia har i forbindelse med VVM-redegørelse udarbejdet et bilag 2 (til VVM), der bl.a. med baggrund i den tekniske forundersøgelse /1/ opsummerer de tekniske anlæg inden for projektområdet. Opsummeringen fra bilag 2, ref. /2/ er gengivet nedenfor og suppleret med oplysninger fra opmåling foretaget af Rambøll i forbindelse med nærværende detailprojektering. Projektområdet er siden VVM-redegørelsen blevet reduceret, hvorfor nogle oplysninger omkring tekniske anlæg ikke længere er relevant, og derfor ikke medtaget i nedenstående afsnit Veje og broer Mellem Mygind og Clausholm forløber Mygindvej, som over en strækning på ca. 700 m umiddelbart øst for Clausholm er sammenfaldende med undersøgelsesområdets grænse. Langs nordsiden af Mygind Skov findes desuden en privat skovvej/markvej, der sandsynligvis fungerer som adgangsvej til en ejendom (benævnt skovfogedbolig på 4-cm kort) beliggende i den nordøstlige del af Mygind Skov tæt på Rosenholm Å. Projektområdet afgrænses mod øst af den nordvest til sydøst gående vej, Brugsbakken, mellem Vester Alling og Fløjstrup. Brugsbakken forløber langs undersøgelsesområdets grænse over en ca. 200 m lang strækning. Den digitale højdemodel viser, at vejen Brugsbakken er beliggende ikke lavere end kote +4,0 m. Brugsbakken krydser Alling Å via Ny Rævebro. Gennem Vester Alling går Limevej først mod sydvest og derefter mod syd udenfor Vester Alling. Over to korte strækninger i Vester Alling forløber Limevej langs grænsen af projektområdet. Tilsvarende forløber Fløjstrupvej gennem Fløjstrup langs nordsiden af den østlige del af undersøgelsesområdet. 35

37 Tværs gennem den østlige del af projektområdet går Randersvejen (Landevej 21 mellem Assentoft og Rønde). Vejen krydser undersøgelsesområdet over en strækning på ca. 200 m. Krydsningen af Alling Å sker via Sjellebro, der er beliggende relativt højt over Alling Å med et laveste punkt for vejen omkring kote +6,5 m. Fra Randersvejen syd for undersøgelsesområdet forløber Gammel Oustrupvej mod vest til sydvest til Mygind. Ved ejendommen Gammel Oustrup forløber undersøgelsesområdets afgrænsning i nærheden af Gammel Oustrupvej. Mellem Hørning og Mygind findes en vej, der krydser Alling Å via Nybro. Vejen hedder Lykkeskovvej nord for broen, mens den syd for hedder Stensvej. Nybro og Lykkeskovvej/Stensvej er relativt lavt liggende i terræn i forhold til vandspejlet i Alling Å. De laveste punkter for vejen er beliggende omkring kote +5,0 m. Fra Clausholm går Clausholmvej mod nord gennem undersøgelsesområdet. Ved Rødebro krydser Clausholmvej Alling Å. Vejen gennemskærer undersøgelsesområdet over en strækning på ca. 450 m. De laveste punkter for Clausholmvejs krydsning af Alling Å via Rødebro er beliggende omkring kote +6,6 m. Udover de ca. 450 m, hvor Clausholmvej krydser undersøgelsesområdet, er der tale om ca m, hvor Clausholmvej løber langs undersøgelsesområdets grænse, både på sydsiden og på nordsiden Bygninger Der er tale om følgende bygninger og ejendomme i projektområdet: Ejendommene Birkehus og Kallehave på Kallehavevej, hvor Kallehave er beliggende umiddelbart op ad Alling Å s nordside. Ejendommene er ikke beliggende indenfor projektområdet, men i tilknytning hertil. Mens terrænet ved Birkehus er beliggende i kote 12,75-13,25 m, er ejendommen Kallehave beliggende i kote 11,25-12,25 m. Ejendommen Kallehave har kælder. Bebyggelsen Robdrup syd for Kallehave er ikke beliggende indenfor projektområdet. Terrænkoter for de nærmeste bebyggelser er beliggende mellem kote +12 og 13 m. Endvidere findes en ejendom ca. 1 kilometer øst til sydøst for Robdrup. Denne er beliggende i kote 8,50-9,50 m. Byen Årslev og ejendommen Årslevholm nord for Alling Å er beliggende umiddelbart udenfor projektområdet. De lavest beliggende huse i Årslev ligger omkring kote 16,00-16,50 m, mens Årslevholm er beliggende ned til omkring kote 7,00 m. Ved Rambølls opmåling er sokkelkoten på de nærmeste bygninger til projektområdet indmålt til +9,2 m. Terræn ved ejendommens gylletanke er beliggende mellem kote +7,25 og 8,5 m. I bebyggelsen Vasen ca m nord for Rødebro på Clausholmvej findes 6 huse. Det lavest beliggende terræn ved disse huse ligger i kote 5,50-6,00 m. Sammenholdes dette med Alling Å s længdeprofil med beregnede vandspejl for de nuværende forhold, fremgår det, at afvandingsforholdene ved nogle af disse huse allerede i dag er påvirket af vandspejlet i Alling Å ved normale afstrømningshændelser. Ved Rambølls opmåling er der foretaget en indmåling af sokkelkoter. Ved havehuset, der er beliggende i det nordøstligste hjørne af Vasen, er sokkelkoten +6,0 m, mens sokkelkoten ved beboelse i det sydøstlige hjørne af Vasen er indmålt til +6,5 m. Der er endvidere foretaget en indmåling af terræn ved havehuset, hvilket viser +5,01 m. Der er i forbindelse med nærværende projekt ikke foretaget en terrænopmåling omkring bygningerne ved Clausholm. I henhold til den digitale terrænmodel vurderes det dog, at Clausholms bygninger som minimum er beliggende omkring kote 8,00 m. Endelig er der Tustrup Hovedgård ca. 1 km vest til nordvest for Nybro på nordsiden af Alling Å. Denne ejendoms terræn er i henhold til den digitale terrænmodel beliggende omkring kote 7,50 m. Rambøll har foretaget en opmåling af terrænpunkter, sokkelkote og spildevandsafløb fra ejendommen. Sokkelkote er indmålt omkring +8,15 m. Terræn omkring bygninger er 36

38 indmålt omkring kote +8 m. Mod Alling Å er terrænet på ejendommens sydlige afgrænsning relativt lavt beliggende, og der er her således indmålt koter mellem +4,5 og 5 m. Der findes ingen bygninger indenfor den østligste del af projektområdet. Derimod findes en række bygninger beliggende umiddelbart udenfor området. Det drejer sig fortrinsvist om landsbyerne Fløjstrup og Vester Alling. De lavest beliggende huse i disse landsbyer ligger ned til kote 5,00 m. Endvidere findes 2 ejendomme langs sydvestsiden af Randersvej, én umiddelbart nord for Alling Å samt én syd for. De 3 ejendomme, der er beliggende på Gammel Oustrupvej syd for delområdet er alle beliggende i minimum kote 6,00 m, mens skovfogedboligen på Schildensejevej (langs nordøstsiden af Mygind Skov) ligger i kote 6,00-6,50 m Ledninger Der er i forbindelse med forundersøgelsen /1/ og nærværende detailprojektering indhentet ledningsoplysninger hos relevante ledningsejere. Følgende ledningsejere har ledninger i undersøgelsesområdet: Trige-Moselund (Midtjyske Net) har en 150 kv ledning, der forløber tværs gennem den vestlige del af projektområdet i syd-nord gående retning. Ledningen er etableret med stålmaster på betonfundamenter. I selve projektområdet er der 1 stålmast, hvor terræn omkring denne er beliggende i ca. +6,9 m. ELRO Net A/S har desuden en 60 kv højspændingsledning Allingåbro - Ølst, der gennemskærer den sydlige del af projektområdet omkring midt på strækningen. Ledningen er etableret med træmaster (H-master). Ledningen strækker sig gennem projektområdet fra vest ved Robdrup til øst ved Tustrup. ELRO Net A/S har oplyst til Naturstyrelsen, at ledningerne på træmaster skal saneres, men ikke inden for nær fremtid. Masterne skal derfor i fornødent omfang sikres ligesom adgangen hertil skal sikres i forhold til hævet vandspejl i ådalen. De terrænmæssige laveste beliggende master i forhold til en fremtidig vandspejlshævning er i området mellem Vasen og Tustrup Hovedgård. Desuden gennemskæres undersøgelsesområdet af en ca. nord til syd gående luftledning (10 kv) umiddelbart øst for Rødebro ved Clausholm. Luftledning er placeret på nedgravede træmaster. ELRO Net A/S har desuden oplyst, at et sydvest til nordøst gående højspændingskabel krydser Alling Å ca. 300 m øst for Sjellebro ved Randersvej. TDC har oplyst, at man indenfor det vestlige del af projektområdet har telekabler beliggende langs Brusgårdsvej, Robdrupvej, Kallehavevej, Clausholmvej, Randersvej og Mygindvej. Disse veje gennemskærer delvist projektområdet. For Kallehavevej gælder dog, at der går 2 stikledninger mod syd, dvs. ind i projektområdet, dels til to ejendomme (Kallehavevej nr. 2 og nr. 4), dels til Robdrup syd for Alling Å. Alling Å krydses af dette telekabel. For Clausholmvej gælder ligeledes, at telekablet krydser undersøgelsesområdet, langs vestsiden af Rødebro. Telekablet ved Randersvej er beliggende langs vestsiden af vejen i en afstand på ca. 25 m fra vejmidten. Derudover findes nogle telekabler umiddelbart udenfor det østlige delområde, f.eks. langs Gammel Oustrupvej syd for delområdet og langs Fløjstrupvej og Brugsbakken i Vester Velling. POL-Divisionen har oplyst, at den militære olieledning POL-ledningen er beliggende i den østlige del af projektområdet. Ledningen krydser undersøgelsesområdet (og dermed Alling Å) i nord til syd gående retning ca m øst for Randersvej. Alling Å har på en strækning nedstrøms Randersvej en nord-syd gående orientering over ca. 350 m. Det er parallelt med denne strækning og ca. 80 m øst for denne, hvor POL-ledningen ligger nedgravet. Favrskov Kommune har oplyst, at der fra Hvalløs, der er fælleskloakeret, ca. halvanden km vest for Clausholm løber en fællesledning først mod vest, dernæst mod nord til Robdrupvej. Efter Robdrupvej løber spildevandet ud i en åben grøft, der fungerer som fortyndingszone. Grøften løber ud i Vandløb fra Hvalløs, som igen har udløb i Alling Bæk. Nuværende udledning fra Hvalløs Trixtank afskæres inden Dette vil ske i sammenhæng med, at det offentlige spildevandsanlæg i Voldum nedlægges. Favrskov Kommune vil søge afskæringen af spildevandet fremmet under hensyn til nærværende projekt. I Favrskov Kommune er der umiddelbart kun 2 små husstande, der muligvis har direkte udledning til det påvirkede areal. Husene ligger lige uden for det påvirkede område og har ukendte spildevandsforhold. Begge huse hører ind under andre hovedejendomme. 37

39 Syddjurs Kommune har meddelt, at ejendommen på Randersvej 195 (beliggende langs nordsiden af undersøgelsesområdet) har et privat renseanlæg med udløb til Alling Å. Der er en række ejendomme med private spildevandsanlæg beliggende tæt på projektområdets afgrænsning Dræn og pumpestationer Opstrøms og nedstrøms for Rødebro er der tre tidligere pumpelag, der tilsammen afvander en relativ stor del af projektarealet et pumpet areal der udgør ca. 120 ha. De tre pumpelag er: Årslevholm/Clausholm pumpelag. Pumpelaget er beliggende på begge sider af Alling Å omkring dennes St m i et fladt terræn, der hovedsageligt ligger mellem kote 5,5 m og kote 6,0 m. Clausholm Pumpelag. Pumpelaget er beliggende på Alling Å s sydside mellem Rødebro og Skader Å s udløb. Hovedparten af området har terræn beliggende mellem kote 4.5 og 5,0 m, mens mindre dele er beliggende mellem kote 5,0 og kote 6,0 m eller højere. Der er etableret diger mod Alling Å. Pumpelag ved Tustrup Hovedgård. Dette pumpelag er beliggende på nordsiden af Alling Å mellem St. ca m og St. ca m. Størstedelen af terrænet ligger mellem kote 4,5 og 5,0 m. Der er i nogen grad diger langs Alling Å Spildevand Nedenstående figur viser spildevandsforhold for ejendomme der omkranser projektområdet. Figur 16 Spildevandsforhold ved projektområdet De røde punkter markerer ejendomme med afløb til offentlig kloak, de gule punkter ejendomme med nedsivningsanlæg og de lilla punkter ejendomme afløb til vandløb. 38

40 6. NATUR Der findes en lang række lokaliteter indenfor projektområdet, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Indenfor projektområdet er der, foruden de 3-beskyttede søer og vandløb, registreret naturtyperne eng og mose. På Figur 17 ses de 3-beskyttede arealer. De A-målsatte områder i projektområdet er udpeget med en rød prik. De øvrige 3- arealer er B-målsatte. Som det fremgår, er der tre adskilte områder med A-målsat natur. Det drejer sig om et engareal lige vest for Clausholm, et mindre moseareal nord for Clausholm samt et større moseområde umiddelbart øst for Nybro. Figur 17 Projektområdets naturtyper. Eng- og Mosearealer inden for projektområdet beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3 og A-målsatte naturområder er vist. De A-målsatte naturområders betegnelse i Naturdatabasen ( er vist. 6.1 Rigkær Indenfor de registrerede 3-beskyttede arealer er der flere rigkær. Rigkær er artsrige plantesamfund med en karakteristisk sammensætning af lav flora, der er afhængig af en form for pleje, således at sollyset kan nå ned til bunden. Rigkær er en forholdsvis sjælden naturtype i Danmark. Rigkærene i projektområdet ligger i to geografisk adskilte områder. Der ligger et ekstremrigkær 1 ved Vasen dvs. for foden af skrænterne på nordsiden af ådalen umiddelbart nord for Clausholm Slot. Der er tale om et fugtigt eng- og mose område (Naturdatabase-id l59401-en), der visse steder er så vådt, at dyrene kun delvist kan afgræsse det. På arealet er der bl.a. registreret maj-gøgeurt, kødfarvet gøgeurt, masseforekomst af butblomstret siv (skilleart for ekstremrigkær), gifttyde, vand-brandbæger, trindstænglet- og nikkende star og vinget perikon (Figur 17). 1 Ekstremrigkær er betegnelsen for et område hvor meget kalkrigt grundvand findes i eller lige under jordoverfladen. Kalkindholdet bevirker, at ph-værdien er høj. Mindst én af følgende skillearter forekommer: Sump-Hullæbe, Butblomstret Siv, Langakset Trådspore, Pukkellæbe, Mygblomst, Melet Kodriver, Rust-Skæne og Sort Skæne. 39

41 De øvrige rigkær ligger samlet på et større, fugtigt område umiddelbart øst for Nybro (Figur 17). Der er registreret fire forekomster af rigkær i dette områder, og alle består af den meget sjælden rigkærstype ekstremrigkær (skilleart butblomstret siv). Rigkærene ligger på begge sider af Alling Å i en mosaik af blandet natur. De ligger dog ikke helt ned til åen. Der ligger et rigkær syd for åen og tre nord for, og som det fremgår af Figur 17, omfattes fire forskellige 3-arealer. Det drejer sig om en A-målsat eng (l en) samt tre mosearealer(l mo, l mo, l mo). Der er tale om et stort sammenhængende område, hvilket yderligere er med til at forøge områdets værdi. Der er i området registreret et stort antal arter samt en høj diversitet af de arter, der er karakteristiske for rigkær f.eks. butblomstret siv, vibefedt, leverurt, engblomme, maj- og kødfarvet gøgeurt. Engblomme og leverurt er rødlistede (ikke truet), mens de nævnte orkidéarter er fredede. Vest for Clausholm Gods ligger en vældpræget eng, Hvalløs Kær (l en), ligeledes med høj naturværdi. 6.2 Øvrige naturtyper Ud over de nævnte naturtyper forekommer en række 3 eng- og moseområder langs åen og i nogen afstand fra denne. Alle registrerede 3 natur typer er vist på Bilag 3. Disse er B-målsatte, dvs. med en lavere naturkvalitet. På ådalens skrænter findes enkelte 3 beskyttede overdrev. 6.3 Bilag IV-arter I EU's habitatdirektivets Bilag IV er opført en række dyre- og plantearter, som skal ydes streng beskyttelse overalt i deres naturlige udbredelsesområde, også uden for de udpegede habitatområder. Det indebærer for dyrearternes vedkommende blandt andet, at yngle- og rasteområde ikke må beskadiges eller ødelægges, og for planternes vedkommende blandt andet, at arterne ikke må indsamles, plukkes eller ødelægges. I det følgende omtales de arter, der kan forventes at forekomme i området Flagermus. Der findes i Danmark 14 arter af flagermus på Habitatdirektivets bilag IV. Det er sandsynligt, at flere af disse arter forekommer i projektområdet. Eksempelvis er det forventeligt, at vandflagermus, langøret flagermus, brunflagermus og sydflagermus fouragerer i området. Odder findes langs Alling Å og er opført på den danske rødliste samt på Habitatdirektivets bilag II og IV. Fra at være gået voldsomt tilbage op gennem forrige århundrede og frem til 1980'erne, har odderen været i fremgang siden, og forekommer nu over det meste af Jylland samt enkelte steder på Sjælland. Spidssnudet frø er vidt udbredt i Danmark, og vil potentielt forekomme i projektområdets vandhuller. Stor vandsalamander er udbredt i det meste af landet, dog fåtalligt eller manglende i dele af Nord- og Vestjylland. Den findes i vandhuller, ofte mindre end 100 m 2, som helst skal være åbne og solbeskinnede. Omgivelserne skal helst være med mulighed for skjul, f.eks. kvasbunker, væltede træer o.l. Det vurderes, at stor vandsalamander potentielt kan forekomme i området. 6.4 Andet dyre- og fugleliv En række pattedyr, ud over de i foregående afsnit nævnte, findes i Alling Ådal og derfor også potentielt indenfor projektområdet. Det gælder f.eks. ræv, ilder, hare, rådyr samt flere arter af mus. Af padder vurderes skrubtudse, butsnudet frø og lille vandsalamander at forekomme. Alle padder er fredede. Herudover vil snog, alm. Firben og stålorm sandsynligvis forekomme. 40

42 Fuglelivet omfatter arter knyttet til vandløb og vådområder, jf. oplysninger fra DOF-basen, men er ikke systematisk undersøgt. Observerede arter er blandt andet isfugl, bjergvipstjert, dobbeltbekkasin, pibe- og sangsvane, svaleklire, engsnarre og fiskehejre. 6.5 Natura 2000 Projektområdet ligger ikke i et Natura 2000 område, men Alling Å systemet afvander til Natura 2000 området N14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Natura 2000 området omfatter Habitatområde H14 og Fuglebeskyttelsesområde F2 og F15. Der er en lang række naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for de nævnte områder. De naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget, der er relevante for projektet, vil være: 1) Marine naturtyper (1110 Sandbanke, 1130 Flodmunding, 1140 Vadeflade, 1150 Lagune, 1160 Bugt på grund af påvirkning med næringsstoffer) 2) 1095 Havlampret, 1099 Flodlampret og 1103 Stavsild, der lever i marine områder, men trækker op i vandløb for at gyde 3) 1355 Odder, der lever langs vandløb 4) En række andefugle, der er afhængige af de marine områders planteliv og bundfauna, jf. pkt. 1. En af de største trusler mod opnåelse af gunstig bevaringsstatus for de marine naturtyper er for stor belastning med næringsstoffer. 6.6 Vandløbskvalitet Vandplanen for Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord angiver målsætningerne for tilstanden i vandløbene. Figur 18 Mål for den økologiske tilstand i vandløbene i forbindelse med Alling Å. I vandplan for Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord (december 2011) fremgår det, at vandløbene i overvejende grad er målsat med en god økologisk tilstand (Figur 18), en del af Skader Å er målsat til at have en høj økologisk tilstand. Alling Bæk er målsat med godt økologisk potentiale. Det fremgår af vandplanen, at der er behov for en indsats for at målene kan opfyldes, idet den nuværende økologiske tilstand og faunaklasse på delstrækninger ikke svarer til den målsatte. Indsatskravene ifølge vandplanen vil bestå i ændret vandløbsvedligeholdelse og restaurering, jf. Figur 19 41

43 Figur 19 Indsatskrav til Alling Å ifølge vandplan for Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord. 42

44 7. HYDROLOGISKE FORHOLD 7.1 Afstrømningsdata og vandføringer I nedstrøms ende af projektområdet ligger vandløbsstation 21.52, hvor der er målt daglig vandstand og vandføring siden De målte vandføringer er vist i Figur 20. Figur 20 Vandføring målt i vandløbsstation beliggende nedstrøms projektområde Det samlede opland til station er 238 km 2. Karakteristiske arealafstrømningsværdier baseret på data fra station fra perioden til , er vist i Tabel 8. Tabel 8 Afstrømningsværdier Vandføring fra vandløbsstation Arealafstrømning (l/s/km 2 ) (l/s) Sommermiddel Årsmiddel Median maksimum års maksimum En årsmiddel afstrømning på 7,5 l/s/km 2 svarer til en gennemsnitlig årsnedbør på 236 mm. De enkelte deloplande og afstrømningsværdier inden for projektområdet baseret på arealafstrømningen fra station er vist i nedenstående Tabel 9. 43

45 Tabel 9 Deloplande og afstrømning indenfor projektområdet Lokalitet Stationering (km) Tilløb opland Akkum. opland Sommermiddel Median maks. 10-års maks. Eksisterende Ny (km 2 ) (km 2 ) (m 3 /s) (m 3 /s) (m 3 /s) Indløb projektområde ,5 30, Brusgård Møllebæk ,6 71, Diffus tilstrømning 5,7 76, Årslevholm Bæk ,5 78, Diffus tilstrømning 0, Alling Bæk ,9 83, Diffus tilstrømning 1,7 85, Vl. fra Tustrup ,7 87, Diffus tilstrømning 0,2 87, Skader Å ,6 134, Diffus tilstrømning 0,38 134, Skøring Å ,7 214, Diffus tilstrømning 0,9 215, Nybro Bæk ,7 215, Diffus tilstrømning 2,5 218, Limeafløbet ,5 222, Diffus tilstrømning 4,0 226, Syvejebæk ,0 234, Diffus tilstrømning 1,8 236, Udløb projektområde , Undersøgelser af grundvandsstanden Til beskrivelse af grundvandsstanden og projektets konsekvenser på grundvandsstanden, er der udført en række modelkørsler med eksisterende forhold og fremtidige forhold, med en integreret hydrologisk model, der både beskriver grundvands- og vandløbsstrømning. Modellen og resultaterne er beskrevet nedenfor. 7.3 Næringsstofkoncentrationer Hedeselskabet har i forundersøgelsen fra 2003 vurderet belastningen af næringsstofferne kvælstof og fosfor i undersøgelsesområdet langs Alling Å mellem Robdrup og Vester Alling. 44

46 7.3.1 Kvælstof Hedeselskabet har vurderet kvælstofbelastningen af undersøgelsesområdet med baggrund i DMU s tekniske anvisninger og ud fra et kendskab til lokale stoftransportdata for undersøgelsesområdet (ref./1/). Hedeselskabet har vurderet det samlede kvælstoftab fra de laterale oplande, som udgør 9 % af oplandet til undersøgelsesområdet til at være ca. 73 tons N/år, hvoraf de ca. 4 tons stammer fra de laterale oplande til pumpelagene. Kvælstoftabet fra oplandet svarer til en arealspecifik kvælstofudvaskning på ca. 30 kg N/ha/år. Denne udvaskning er højere end den arealspecifikke kvælstofudvaskning på ca. 24 kg N/ha/år beregnet på baggrund af stoftransportdata fra målestation (40204) ved Vester Alling. Årsagen til denne difference kan skyldes, at der i modellen ikke tages højde for en eventuel omsætning af kvælstof undervejs fra oplandet til undersøgelsesområdet, og at datagrundlaget for modellen er baseret på kvælstofudvaskninger fra rodzonen fra en række landovervågningsoplande fordelt rundt i landet. Hedeselskabet har opgjort kvælstoftransporten via åbne tilløb på baggrund af stoftransport data fra station (040204), der er beliggende i Alling Å ved Vester Alling, hvilket vil sige nedstrøms undersøgelsesområdet. Den gennemsnitlige transport af total-n for hele perioden er 476 tons N/år, hvoraf 410 tons er nitrit/nitrat-n og 10,6tons er ammonium-n. Udelades året 1977 er de tilsvarende transporter 492, 423 og 10,6 tonsn/år. Nitrat-N udgør ca. 86 % af den totale kvælstoftransport. Omregnes kvælstoftransporten til en kvælstofkoncentration fås en gennemsnitlig koncentration af total-n for perioden på 7,7 mg N/l, mens koncentrationen af NOx-N og NHx-N er henholdsvis 6,6 og 0,2 mg N/l Fosfor Hedeselskabet har til beregning af fosforbelastningen ligeledes benyttet stoftransportdata fra målestation (040204) Vester Alling i nedstrøms ende af undersøgelsesområdet. Stofttransportdata er arealkorrigeret, så der er angivet en arealspecifik fosfortransport. Gennemsnitskoncentrationen over året for total-p er ca. 229 μg P/l og for ortho-p 137 μg P/l. Ortho-P udgør således ca. 60% af total-p. Da ortho-p generelt kan betragtes som opløst fosfor, kan den partikulært bundne fosfor angives som andelen af total-p fratrukket andelen af ortho-p. Andelen af partikulært bundet fosfor vil således udgøre 40% af total-p, svarende til 2,4 tons P/år eller 0,10 kg P/ha/år. 7.4 Hydrologisk model I forbindelse med VVM-redegørelsen, ref /2/, blev der opstillet en integreret hydrologisk model til beregning af grundvandsstand og vandstande i vandløbet indenfor projektområdet. Modellen indeholder en beskrivelse af nedbør og fordampning, overfladisk afstrømning, strømning i umættet zone, grundvandsstrømning og strømning i vandløb. Modellen er sat op i MIKE SHE og MIKE 11, hvor MIKE 11 beregner strømning og vandstand i vandløbene, mens MIKE SHE beregner de øvrige hydrologiske processer. Modellen er beskrevet detaljeret i bilag 1 i ref /2/. Til detailprojekteringen er der lavet en revideret MIKE 11 opsætning, hvor den fysiske udformning af de nye vandløb er implementeret. Den reviderede model er sat op med Manningtal svarende til den eksisterende grødeskæringspraksis og med Manningtal svarende til den foreslåede fremtidige grødeskæringspraksis, for at kunne analysere effekten af den ændrede grødeskæring Den reviderede MIKE 11 model er efterfølgende implementeret i to forskellige integrerede modelopsætninger: 1. Integreret grundvands- og vandløbsmodel i MIKE SHE og MIKE 11 til beregning af grundvandsstand og vandstand i vandløb, byggende på den oprindelige model, hvor alle hydrologiske processer er medtaget 45

47 2. Overfladevandsmodel i MIKE SHE og MIKE 11 til beregning af vandstande og oversvømmede områder, hvor MIKE SHE delen kun beregner overfladestrømning i ådalen i forbindelse med høje vandføringer i åen Integreret grundvands- og vandløbsmodel Den oprindelige model er sat op som en dynamisk model til beregning af alle de hydrologiske processer i modelområdet i perioden Som input til modellen er dels daglig nedbør og tidsafhængige parametre til beregning af fordampning og dels vandløbsafstrømning fra oplande uden for modelområdet. Modellen beregner fordampning, nedsivning til grundvandet, overfladeafstrømning og drænafstrømning til vandløb indenfor modelområdet samt derudover grundvands- og vandløbsstrømning. En del af afstrømningen til vandløbene fra det direkte opland beregnes direkte med modellen på baggrund af nedbør, fordampning, nedsivning mv., og der er i bilag 1 i ref /2/ beskrevet en kalibrering af vandføringen i modellen, for at få den samlede vandføring til at stemme overens med den målte vandføring fra vandløbsstation Grundvandsdelen består af 2 lag, hvor det øverste repræsenterer de øverste 5 meter af geologien og det nederste de næste 10 meter. Vandspejlet i det øverste af de to lag, anvendes til beregning af dybden til det øverste grundvandsspejl. På baggrund af beregningsresultater af daglige værdier for dybden til grundvandsspejlet beregnes sommermiddeldybden ved at tage gennemsnittet fra perioden 1. maj til 30. september i hele beregningsperioden fra Overfladevandsmodel Som supplement til den kombinerede grundvands- og vandløbsmodel, er der opstillet en ren vandløbs-/overfladevandsmodel, hvor vandløbsafstrømningen bestemmes direkte på baggrund af den målte afstrømning fra vandløbsstation Dette gøres primært for at kunne bestemme vandstand og drændybde i de helt ånære arealer på baggrund af nogle veldefinerede afstrømningshændelser for både middel- og ekstremtilfælde. Overfladevandsmodellen er sat op således, at MIKE 11 beregner strømning i selve vandløbet, mens overfladevandsmodulet i MIKE SHE beregner 2D-strømning i ådalen ud fra terrænforholdene defineret i den digitale terrænmodel. MIKE 11 og MIKE SHE modellerne er koblet sådan, at vand vil strømme fra MIKE 11 ud på terræn i det tilfælde at vandspejlet i vandløbet ligger over terrænkoten i terrænmodellen, mens det modsatte er tilfældet, hvis vandspejlet på terræn i MIKE SHE modellen er højere end vandspejlet i vandløbet. Tilstrømningen til vandløbene i modellen er lagt ind ud fra oplandsarealer på baggrund af den specifikke afstrømning fra vandløbsstation 21.52, som vist i Tabel 9. Modellen er sat op dels med daglige vandføringer fra 2007 og dels med konstante karakteristiske vandføringer: sommermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum. De årstidsvarierende Manningtal er lagt ind i modellen på baggrund af den nuværende og den fremtidige grødeskæring. Ved de karakteristiske vandføringer er Manningtallene i modellen dog lagt ind som hhv. middel sommer og middel vinter Manningtal. I nedenstående tabel ses de anvendte Manningtal. Tabel 10 Manningtal M anvendt ved modelkørsler med karakteristiske vandføringer Periode M med nuværende grødeskæring M med ændret fremtidig grødeskæring Sommer 12 6 Vinter Vandstanden i oversvømmede områder i situationer med stor vandføring beregnes direkte af MI- KE SHE. 46

48 Afvandingsdybder er på baggrund af modelresultaterne beregnet ved at sammenholde terrænkoten med vandstanden i nærmeste punkt i vandløbet. 47

49 8. NATURGENOPRETNINGSPROJEKTET 8.1 Projektets hovedtræk Projektet er opstartet under det tidligere Århus Amt som et vådområdeprojekt under VMPII, hvorfor den oprindelige målsætning var at omsætte næringsstoffer på våde enge inden udledning til Alling Å og dermed slutrecipienten Randers Fjord. Naturstyrelsen har i forbindelse med kommunalreformen overtaget ansvaret for realisering af projektet, og projektets målsætning er herefter blevet ændret til også at omfatte bevarelse og forbedring af de biologiske værdier i projektområdet samt forbedre mulighederne for den rekreative udfoldelse i Alling Ådal. Med henblik på at opfylde ovenstående arbejdes der i projektet med tre primære virkemidler til opfyldelse af dels krav til omsætning af næringsstoffer og dels forbedrede biologiske værdier, og disse er: Ophør med grødeskæring på delstrækninger Genslyngning af vandløbsstrækninger og Overrisling af drænvand. Ophør af grødeskæring sker i udgangspunkt gennem hele projektstrækningen, dog med den væsentligste undtagelse, at den nuværende vedligeholdelsespraksis opretholdes i den øverste del af projektområdet ved Kallehave og Elisaholt samt på strækningen mellem Nybro og Sjellebro. Årsagen hertil er dels hensynet til afvandingsmæssige interesser ved Elisaholt og til dels for at undgå en ændring af grundvandsstanden lokalt ved værdifulde rigkær ved Nybro. Genslyngning af vandløb sker på de øverste beliggende 2 delstrækninger (opstrøms Nybro), hvor der sker fysiske ændringer af Alling Å, Alling Bæk, Årslevholm Bæk og Skader Å. Der foretages overrisling med drænvand fra oplandet og afbrydelse af drængrøfter på alle delstrækninger med undtagelse af en delstrækning umiddelbart nedstrøms Nybro i det direkte opland til rigkærene beskrevet under pkt Denne undtagelse sker for at undgå overrisling med drænvand gennem rigkærene, der kunne give anledning til en uønsket næringsstoftilførsel til det sårbare plantesamfund. 8.2 Nyt forløb af Alling Å Beskrivelse af tracé og profil Det nuværende forløb af Alling Å mellem St m og m nedlægges i den eksisterende form og erstattes med et nyt mæandrerende forløb syd for det eksisterende. Det nye forløb følger i store træk det oprindelige løb (og nuværende kommunegrænse) af Alling Å før den primære afvanding og dræning af ådalen begyndte. 48

50 Figur 21 Nyt forløb af Alling Å centralt gennem ådalen. COWI luftfoto 2010 Det nye forløb startes således i St m og afsluttes nedstrøms i en ny St m, hvor vandløbet igen tilsluttes den eksisterende Alling Å. Alling Å forlænges således med ca. 500 m. Bundkote ved St m er +5,50 m og der afsluttes i en bundkote i +4,20 m ved St m. Det betyder, at der over en ca m lang strækning udlignes et vandspejlsfald på ca. 1,15 m ved en sommermiddel vandføring, svarende til en gennemsnitlig bundhældning på ca. 0,54. Dybden af vandløbsbunden i forhold til eksisterende terræn vil variere mellem ca. 0,7 m og 1,36 m, hvor afstanden mellem bunden og terræn er størst langs de øverste ca. 500 m. Strækningen opbygges med et dobbeltprofil med en vandret afsats 0,7 m over bunden. Bundbredden i det indre profil anlægges 2 m bred, og der vil med et indre anlæg på 1:2 være en samlet afsatsbredde på 6 m, hvilket svarer til bundbredden i det ydre profil. Det ydre profil anlægges med et anlæg på 1:4 ind til terræn. Bunden opbygges i udgangspunkt af råjordsaflejringerne, og det kan forventes, at der på strækninger blotlægges den gamle bund sandsynligvis beståede af sten og grus. Da et af projektets målsætninger er at forbedre de biologiske forhold, forsynes delstrækninger af den nye Alling Å med grus og sten for at skabe gyde- og opvækstområder for havørreden. Grus og sten vil ligeledes blive gode levesteder for smådyrsfaunaen. Det gennemsnitlige fald af bunden for den nye strækning vil blive fordelt således, at der i udgangspunktet ikke afvikles fald gennem svingene, men fordelt med et større fald mellem svingene. Hermed kan der skabes såkaldte "riffle-pool" sekvenser. Den øverste strækning fra St m til St m afvikles med jævnt fordelt fald på ca. 0,54. Fra St m og nedstrøms til St m etableres "stryg" mellem svingene fordelt over et samlet strækning på ca. 320 m. Over strygene afvikles der et fald på ca. 2, hvilket betyder, at der på den øvrige strækning primært i svingene afvikles et resulterende fald på ca. 0,2. Bunden af strygene opbygges primært af gydegrus (Ø16-80 mm) i et ca. 30 cm tykt lag. I anbefalinger fra DTU Aqua ( er følgende forhold for gydegrusets sammensætning anført: "Godt gydegrus består primært af nøddesten blandet med lidt større sten, kaldet singels. En af fordelene ved at anvende singels er at den spæde yngel kan skjule sig ved de større sten. Dette kan øge den samlede overlevelse, især hos ørredynglen, som kun er 2-3 centimeter lange, når de 49

51 kommer op fra gydegruset. I vandløb bredere end 1 meter vil man kunne anvende følgende blanding - 75 % sten på mm (nøddesten) og 25 % sten på mm (singels + håndsten)." Den nye strækning af Alling Å anlægges i udgangspunktet med "bløde" sving for at minimere risikoen for kraftig erosion af brinkerne. Risikoen er selvsagt størst i den første periode efter anlæggelse ind til vegetationen har fået rodfæste. Det vil dog ikke være hensigtsmæssigt at "fastlåse" det nye forløb med stensikringer, da dette vil forhindre vandløbet i at skabe et naturligt dynamisk forløb. De ydre anlægssider tilsås med en græsblanding, så siderne relativt hurtigt efter etablering bliver stabile. Den eksisterende del af Alling Å fra St m og igen fra St m skal tilfyldes til et niveau svarende til det omgivende terræn. Der bevares ca. 290 m af den eksisterende Alling Å (St m), som fortsat vil fungere som afvandingsgrøft for den sydøstlige del af Elisaholts arealer og som tilsluttes det nye forløb af Alling Å med en ny grøft Forhold ved Elisaholt og Kallehave Projektområdet omfatter ikke arealer på den nordlige side af eksisterende Alling Å mellem nuværende St m og ca. St m, hvorfor der i projektets design, profil af ny Alling Å og fortsat vedligeholdelse, er taget hensyn til at skabe uændrede afvandingsmæssige forhold. Med henblik på, som minimum, at sikre de nuværende afvandingsmæssige forhold skal der i fremtiden fortsat skæres grøde i henhold til gældende regulativ for Alling Å. Det vil sige, at der vedligeholdes 1 gang årligt på strækningen fra nuværende St m og nedstrøms til nuværende St m. Herfra og nedstrøms til en ny St m foretages vedligeholdelsen fortsat 2 gange årligt. Endelig foretages en række ændringer af eksisterende drænudløb til Alling Å, hvilket er nærmere beskrevet under afsnit Nyt forløb af Alling Bæk Beskrivelse af tracé og profil Da Alling Å forlægges til sit oprindelige forløb vil denne passere dele af Alling Bæk i relativ kort afstand, hvorfor det er valgt at opdele Alling Bæk i to forløb. Den øverste strækning af Alling Bæk fra regulativmæssig St. 0 m og opstrøms herfor til Robdrup føres ved St. 158 m til den nye Alling Å ved dennes St m. Strækningen mellem nuværende St. 158 m i Alling Bæk og nuværende St. 358 m tilfyldes med opgravet jord fra ny delstrækning af Alling Bæk. Den resterende strækning af Alling Bæk vil således forløbe umiddelbart opstrøms tilløbet fra Hvalløs, gennem Hvalløs Kær og forbi Clausholm med tilløb som nuværende til Alling Å nedstrøms Rødebro med uændret tværsnit og en mindre vandføring. Den nye strækning på ca. 90 m af Alling Bæk anlægges med et enkelt trapezformet profil med en bundbredde på 0,6 m med et anlæg på sider på 1:2 til krydsning med terræn. Bundkoten ved start af det nye forløb er +5,20 m og afsluttes med tilløb i ny Alling Å i bundkote +5,10 m. 8.4 Nyt forløb af Årslevholm Bæk Beskrivelse af tracé og profil Alling Å forlægges til sit oprindelige forløb på strækningen af det eksisterende forløb, hvor Årslevholm Bæk tilløber Alling Å umiddelbart syd for ejendommen Årslevholm. Bekæmpelsen af signalkrebs har gennem de seneste to år vist, at strækningen ved bl.a. Årslevholm Bæks tilløb til Alling Å indeholder den relativt største bestand af signalkrebs, hvorfor der i projektet sløjfes de væsentligste vandløbsstrækninger i delområde 1 fra Brusgård Møllebæk til Rødebro. Endvidere har konsekvensberegninger for afvandingstilstanden vist, at der kan være en risiko for oversvømmelse af eksisterende sø og rigkær umiddelbart øst herfor. En oversvømmelse med åvand gennem længere perioder er ikke ønskeligt dels af hensyn til risikoen for smolttab i søen og dels risikoen for næringsrigt vand gennem rigkæret. Der etableres en ny vandløbsstrækning af Årslevholm Bæk fra umiddelbart nedstrøms Årslevholm og østover en lavtliggende eng til tilløb i Alling Å ved dennes nuværende ca. St m svaren- 50

52 de til fremtidig ca. St m. Det nye forløb af Årslevholm Bæk starter ved den nuværende St. 355 m og længden af bækken vil blive ca. 490 m terrænnært henover engen. Strækningen mellem nuværende St. 355 m i Årslevholm Bæk og ned til udløbet i Alling Å vil blive opfyldt med opgravet materiale, således signalkrebsen nuværende levesteder tildækkes. For at minimere risikoen for oversvømmelser med åvand af søen vil der blive etableret en mindre terrænhævning i området mellem ny Årslevholm Bæk og søen. Dette foretages ved pålægning af overjord i en bredde på ca. 15 m over en strækning af ca. 200 m. Selve højden af terrænhævningen vil ikke umiddelbart blive synligt, da der skal oplægges mellem 0,2 m og 0,5 m i forhold til eksisterende terræn. Det nye tracé af Årslevholm Bæk udgraves med et simpelt trapezformet profil med en bundbredde på 0,7 m og et anlæg til terræn på 1:2. Vandløbsbunden placeres indenfor 0,5 m af terræn henover engen, og med et gennemsnitligt bundlinie fald på 0,4. Bundkoten ved starten ved St. 355 m vil være +5,00 m og blive afsluttet i +4,80 m. 8.5 Nyt forløb af Skader Å Beskrivelse af tracé og profil Det nuværende nederste forløb af Skader Å mellem St m og udløbet i Alling Å ved dennes nuværende St m nedlægges i den eksisterende form og erstattes med et nyt mæandrerende forløb nord for det eksisterende. Det nye forløb skal udgraves over en strækning på ca. 855 m og Skader Å vil således blive ca. 125 m kortere. Figur 22 Nyt forløb af Skader Å gennem den laveste del af Kæreng. De gule nuancer angiver højere terræn end de blågrønne nuancer. Det oprindelige forløb af den nederste del af Skader Å før afvandingen/dræningen har været mere direkte syd-nord fra St m til Alling Å St m. Terrænet i det oprindelige tracé er dog i henhold til den digitale terrænmodel (se Figur 11) højere beliggende end de øvrige engarealer, specielt Kæreng og Madeeng. Dette skyldes sandsynligvis, at der er sket en væsentlig "afbrænding" af de postglaciale aflejringer i Kæreng og Madeeng, mens der på arealet langs den oprindelige Skader Å er aflejret ler og/eller sand, der ikke i samme grad har givet anledning til sætninger. 51

53 Konsekvensberegninger har vist, at der primært vil opstå de vådeste områder i Kæreng med mindre vanddækkede arealer, dog med ringe dybde. I forhold til at minimere risikoen for eventuelt tab af ørredsmolt under deres nedstrøms migration mod havet, så er forløbet af Skader Å lagt gennem disse laveste områder. Hermed er der hele tiden sikret defineret afløb fra de oversvømmede arealer. Det nye forløb startes således i St m og afsluttes nedstrøms i en ny St m, hvor Skader Å løber til Alling Å. Bundkote ved St m er +4,15 m og der afsluttes i en bundkote på +3,50 m ved udløbet i Alling Å. Det betyder, at der over en ca. 855 m lang strækning udlignes et vandspejlsfald på 0,55 m ved en sommermiddel vandføring, med en gennemsnitlig bundhældning på ca. 0,8. Den nye Skader Å udgraves som et simpelt trapezformet profil, og dybden til vandløbsbunden i forhold til eksisterende terræn vil variere mellem ca. 0,7 m og 1,0 m, hvor afstanden mellem bunden og terræn er størst langs de øverste ca. 100 m. Bundbredden anlægges 2 m bred og med et anlæg på 1:2. Skader Å er Alling Å-systemets vigtigste gyde- og opvækstområde for havørreden. Bunden i den nye del af Skader Å opbygges i udgangspunkt af råjordsaflejringerne, og det kan forventes, at der på de øverste strækninger blotlægges den gamle bund sandsynligvis beståede af sten og grus. På strækningen nedstrøms til Alling Å må det forventes at bunden består tørve- og gytjeaflejringer, da forløbet er gennem Kæreng og Madeeng. Da et af projektets målsætninger er at forbedre de biologiske forhold, forsynes den øverste del af den nye strækning af Skader Å med grus og sten for at skabe gyde- og opvækstområder for havørreden. Grus og sten vil ligeledes blive gode levesteder for smådyrsfaunaen. Det gennemsnitlige fald af bunden for den nye strækning vil blive fordelt således, at der i udgangspunktet ikke afvikles fald gennem svingene, men fordelt med et større fald mellem svingene. Hermed kan der skabes såkaldte "riffle-pool" sekvenser. Den nederste del af den nye strækning af Skader Å vil til tider være stuvningspåvirket af Alling Å, hvorfor det anbefales, at der skabes et "bedre" fald på den øverste strækning fra St m og ca. 200 m nedstrøms. Over disse ca. 200 m afvikles der et fald på ca. 2, hvilket betyder at der på den øvrige strækning afvikles et mindre resulterende fald på ca. 0,4. Bunden af strygene opbygges primært af gydegrus (Ø16-80 mm) i et ca. 30 cm tykt lag. I anbefalinger fra DTU Aqua ( er følgende forhold for gydegrusets sammensætning anført: "Godt gydegrus består primært af nøddesten blandet med lidt større sten, kaldet singels. En af fordelene ved at anvende singels er at den spæde yngel kan skjule sig ved de større sten. Dette kan øge den samlede overlevelse, især hos ørredynglen, som kun er 2-3 centimeter lange, når de kommer op fra gydegruset. I vandløb bredere end 1 meter vil man kunne anvende følgende blanding - 75 % sten på mm (nøddesten) og 25 % sten på mm (singels + håndsten)." Den nye strækning af Skader Å anlægges i udgangspunktet med "bløde" sving for at minimere risikoen for kraftig erosion af brinkerne. Risikoen er selvsagt størst i den første periode efter anlæggelse ind til vegetationen har fået rodfæste. Det vil dog ikke være hensigtsmæssigt at "fastlåse" det nye forløb med stensikringer, da dette vil forhindre vandløbet i at skabe et naturligt dynamisk forløb. De ydre anlægssider tilsås med en græsblanding, så siderne relativt hurtigt efter etablering bliver stabile. 8.6 Jordarbejder Jordbalance Der er udført en jordberegning for det samlede projekt i Alling ådal. Beregningerne er vist som rå beregninger fra Novapoint Bilag 11.1, hvoraf enkelte beregninger af bl.a. lavninger og grøfter ikke er medtaget. I Bilag 11.2 er der opstillet en beregning af jordbalancen og et forslag til håndtering. Beregningerne viser samlet et overskud af jord på m 3. Det forventes dog ikke, at der skal transporteres jord mellem delområde 1 og delområde 2. Derfor er tale om et jordoverskud 52

54 på m 3 i delområde 1, hvor det nye forløb af Alling Å bl.a. skal graves. Jordoverskuddet vil blive brugt til mindre terrænreguleringer i delområdet. Disse aftales løbende mellem entreprenøren, tilsynet og bygherren. I delområde 2 forventes et jordoverskud inden terrænregulering omkring masterne på m 3. Det store jordoverskud skabes primært pga. de høje diger langs med Skader Å, som stort set kan fylde åen uden yderligere tilførsel. Digerne fremgår af Figur 23, hvor terrænet nord og syd for vandløbet efter anlægsarbejdet og tilfyldningen af åen skal fremstå med et entydigt fald mod ny Skader Å. Figur 23: Tværsnit over Skader å. Udsnit fra højdemodel, som viser digerne på begge sider af vandløbet. Terrænet i selve vandløbet viser vandspejlet på det tidspunkt laserscanningen blev udført Jordhåndtering Den mængde jord, som skal håndteres i projektet er opgjort på Bilag Et forslag til jordhåndteringsplan er vist i de to næste afsnit. Jordhåndteringsplanen er ikke fast og vil bl.a. blive tilrettet så den passer til entreprenørens arbejdsplan Delområde 1 - Jord fra søen ved Robdrup håndteres lokalt og kan, hvis kvaliteten er til det køres til sikring af elmaster og adgangsvej umiddelbart vest for Alling Bæk start. - Jorden fra udgravningen af ny Alling Å skal bruges til tilfyldning af den eksisterende Alling Å samt den del af Årslevholm Bæk, som skal tilfyldes. - Jorden fra den nye forlægning af Alling Bæk skal anvendes til tilfylde Alling Bæk på strækningen umiddelbart syd for. - Jorden til terrænhævning af ca m 2 nord for projektområdet skal transporteres fra udgravningen af ny Alling Å. Terrænet mellem søen og Årslevholm Bæk skal hæves dels med 185 m 3 fra udgravningen ny Årslevholm Bæk og derudover suppleres med ca. 65 m 3, som afrømmes øst for terrænhævningen Delområde 2 - Den jord som fremkommer ved afrømning af diger langs med Alling Å, skal anvendes til sikring af master samt til opfyldning af grøft og pumpekanal. 53

55 - Jorden fra udgravningen af ny Skader Å skal anvendes til grøfter, sikring af master samt som supplement ved tilfyldningen af den eksisterende del af Skader Å. - Den eksisterende del af Skader Å skal tilfyldes ved bl.a. at afrømme terrænet, som er vist på Figur Arbejdsplan jordarbejder Entreprenøren skal udarbejde en plan over principiel fremgangsmåde og transportvej for udførelse og kontrol af jordarbejder. Planen skal forelægges tilsynet til gennemsyn og entreprenøren skal acceptere eventuelle ændringer eller tilføjelser fra tilsynet. I forbindelse med planlægningen skal entreprenøren acceptere, at bygherren afholder et indvielsesarrangement. Dette arrangement er endnu ikke planlagt, men entreprenøren skal kunne lede vand ind i et udvalgt slyng på et tidspunkt midt i anlægsperioden. Entreprenøren skal acceptere, at bygherren får indflydelse på hvornår og hvordan der skal arbejdes på det aktuelle tidspunkt. Entreprenørens plan skal som minimum redegøre for følgende: De tidsmæssige forhold. Specifikationer for planlagt materiel. Beskrivelse af hvordan det sikres, at der hele tiden er frit løb i enten eksisterende åløb eller nye åløb eller en kombination af disse. Hvordan og hvornår vandet ledes ind i de nye vandløbsstrækninger. Forholdsregler i tilfælde af arbejdets planlagte eller uforudsete afbrydelse. Retablering af terrænet efter arbejder og transport Arbejds- og kontrol-/inspektionsprocedure for råjordsarbejder. Oplysningerne vedrørende de tidsmæssige forhold skal omfatte beskrivelse af relationer til de øvrige arbejder. Oplysninger om arbejdsgange, placering af transportveje m.m., så det sikres, at færdsel i rigkær eller andre følsomme naturtyper undgås, og at i de øvrige områder, der ikke direkte er berørt af anlægsarbejderne, ikke påvirkes unødigt. Bygherren forbeholder sig ret til at afvise transport gennem områder, der ikke ellers er berørt af anlægsarbejderne. Oplysninger om nævnte forholdsregler skal omfatte en beskrivelse af foranstaltninger til beskyttelse mod vejrlig under længerevarende stop, samt procedurer for arbejdets genoptagelse. 8.7 Ændring af afvandingsforhold Samtidig med at der graves nye vandløb, der vil forårsage hyppigere oversvømmelser ved store afstrømninger, så skal det vand, som tilføres projektområdet via dræn og grøftetilløb omlægges til overrisling inden for projektområdet for at øge kvælstofomsætningen. Den interne afvanding i form af pumpelag, drænsystemer og grøftesystemer skal også afbrydes. Der gælder følgende generelle regler og antagelser i forbindelse med omlægning og afbrydelsen af dræn og grøfter: Nye rør lægges som tætte rør indenfor projektområdet og som drænrør udenfor projektområdet. Nye rør lægges med min. 2 fald og med en vandføringsevne svarende til eller større end det rør, som det erstatter. Ved omlægning af drænsystemer må der ikke opstå bagfald på ledningerne. Om nødvendigt må det eksisterende rør omlægges fra højere terræn. Der opstilles en ny brønd, hvis den gamle vurderes i for dårlig stand til at udføre anlægsarbejde omkring. De eksisterende brønde i projektgrænserne bevares så vidt muligt til spulebrønde. Hvor der ikke er en eksisterende brønd, forventes det at placere en spulebrønd, hvilket besluttes i samarbejde med tilsynet og bygherren. Der sikres enten minimum 1 m drændybde eller uændrede forhold udenfor projektområdet. 54

56 Rørindløb i opstigningsbrønde etableres mindst 0,5 m under terræn. Jord til punktvis tilfyldning af grøfter afrømmes på kanterne i samme grøft. Der kan foreligge individuelle aftaler om at tage jorden ved skrab i terrænoverfladen, og dermed skabe mindre bekkasinskrab. De enkelte tiltag er vist på vedlagte tegninger og er delvis gengivet i nedenstående figurer. Omlægning af drænsystemer til overrisling indenfor projektområdet er vist med røde cirkler, afbrydelser af interne dræn i projektområdet er vist med lilla stjerner, og endeligt er afbrydelser af grøfter markeret med gule cirkler. Det er væsentligt at understrege, at den fremtidige almindelige vedligeholdelse af dræn og udløbsbygværker - i lighed med eksisterende forhold - påhviler den enkelte lodsejer Overrisling Der anvendes i projektet to forskellige metoder til at skabe overrisling. Der kan etableres overrisling direkte ud på terrænet, hvor drænet lægges om med et mindre fald fra projekt grænsen og føres frem til udløb over terræn. Dette er illustreret på Figur 24. Figur 24 Principskitse af omlægning af dræn til direkte udløb på terræn Løsningen, som er skitseret på Figur 24 anvendes, hvis terrænet udenfor projektområdet er stejlt og drænet er lagt således, at det over en kort afstand kan føres til terræn. Ulempen ved denne løsning er, at jorddækket over røret falder jo tættere på faskinen man er. Man skal således være forsigtig med traktorkørsel og lignende ovenfor faskinen. Alternativt kan drænet åbnes til en åben grøft med udløb til terræn. Som alternativ til udløbet direkte over terræn kan der etableres en opstigningsbrønd, der placeres med udløb (kuppelrist) over terræn i en kote svarende til 1 meter under den laveste terrænkote som drænsystemet afvander udenfor projektområdet. Dermed opretholdes 1 m drændybde. 55

57 Figur 25 Til venstre: Principsnit af opstigningsbrønd. Til højre: Foto af en opstigningsbrønd. Hvis der på drænsystemet erfaringsmæssigt transporteres meget sand eller lignende, så bør der opstilles en spulebrønd til rensning af det nye ledningssystem frem til opstigningsbrønden. En detaljeret beskrivelse af de enkelte drænarbejder findes i kapitel Delstrækning Brusgård Møllebæk Rødebro ved Clausholm Figur 26 Delstrækning fra Brusgård Møllebæk til Rødebro ved Clausholm. Temaet på figuren er også vist på Bilag 9.1 med signaturforklaring KMS Dræn og grøfter På denne strækning skal der i alt foretages 9 egentlige overrislinger med omlægning af dræn og etablering af opstigningsbrønde. To af dem forventes at blive etableret med udløb direkte ud over terræn mens de øvrige etableres med opstigningsbrønd. På sydsiden af Alling Bæk er der en 56

58 række grøfter, som tilfyldes punktvis, for at fordele vandet i projektområdet og samtidig fjerne grøfternes afvandingsfunktion. På matrikel nr. 5a syd for gården Elisaholt skal to drænsystemer omlægges for at skabe en tilfredsstillende afvanding af denne matrikel (Figur 27). I lavningen umiddelbart nordvest for Alling Å's 90 grader knæk mod øst lægges der et nyt dræn, som skaber en forbedret afvanding af selve lavningen. Pga. det lave terræn kan der ikke opnås en drændybde større end ca. 75 cm. Nordøst for denne lavning skal der lægges i alt ca. 530 m nye dræn, som skal afvande de to lavninger syd for Elisaholt på matr. nr. 5a. Her vil drændybden kunne holdes over 1 meter og udløbet til Alling Å vil fortsat ske i kote 6,3 m. Figur 27 Drænomlægning ved Elisaholt. COWI luftfoto Afbrydelse af pumpestation Centralt i delområdet skal den eksisterende pumpestation (Clausholm/Årslevholm), som har afvandet arealerne mellem Alling Bæk og Alling Å, afbrydes og fjernes. Pumpen inkl. installationer m.m. nedtages og bortkøres. Selve pumpehuset nedrives og bortskaffes. Skråningsanlægget omkring pumpesumpen reguleres til minimum anlæg 1:5. Det afgravede materiale bruges til at fylde arealet op omkring den gamle og nu fjernede pumpestation, således arealet fremstår planeret og ikke bærer præg af den tidligere pumpestation Ny sø ved Robdrup I den nordvestligste del af projektområdet ændres drænet til en åben grøft fra brønden i projektgrænsen og i et nyt forløb frem til Alling Å. Grøften etableres med en bundbredde på 2 m og skråningsanlæg 1:2 op til terræn. Bundkoten i grøften skal være under det dræn som løber til brønden, hvilket er ca. 1 m under terræn frem til udløb i Alling Å. 57

59 Figur 28 Ny sø og afskærende dræn ved Robdrup. COWI luftfoto 2010 Der skal etableres et nyt afskærende dræn fra en lavning på marken øst for søen. Det eksisterende dræn fra syd kobles på det nye dræn. På strækningen opsamles yderligere to dræn fra syd som kobles på det nye rør og afbrydes nord for. Det nye dræn lægges med min. 2 fald og med udløb i den nye sø over kote +7,75 m. Udløbet i søen stensikres. Den nye sø er skitseret med en størrelse på m 2 og placeres ovenpå 2 brønde, som i forbindelse med udgravningen af søen fjernes. De tre tilløb fra nord afproppes og afbrydes om nødvendigt nord for søen, således disse dræn ikke længere afvander projektområdet nord for. Den endelige udformning af søen aftales mellem bygherren og lodsejeren, dog skal Randers Kommune godkende denne. Det foreslås at etablere søen med en dybde på 1,0-1,5 m og skråningsanlæg ikke stejlere end 1:4. Den overskydende jord skal dels anvendes til terrænregulering omkring adgangsvejen til elmasten længere mod øst og dels dozes ud i et maks. 25 cm tykt lagt omkring den nye sø, dog ikke på den 3 beskyttede eng øst for søen. Søen etableres med et overfladeafløb mod øst i form af en lille grøft, hvis stensikrede udløb definerer udløbskoten fra den nye sø. Afløbet fra søen vil således skabe overrisling af engene mod øst sammen med de øvrige tiltag ned til nuværende Alling Bæk. 58

60 8.7.3 Delstrækning Rødebro Nybro Figur 29 Delstrækning fra Rødebro - Nybro. Temaet på figuren er også vist på Bilag 9.2 med signaturforklaring KMS Dræn og grøfter På denne strækning skal der ikke foretages egentlige overrislinger fra det direkte opland med omlægning af dræn og etablering af opstigningsbrønde. Der skal i projektområdet afbrydes en lang række grøfter og afbrydes dræn. Ved Tustrup skal der tages hensyn til Kærlighedsstien, som går fra nord mod syd langs den gamle pumpekanal. Fra Tustrup Hovedgård er der spildevandsafløb i kote 4,6 m. Derfor må ingen grøfter i området syd for afproppes over denne kote Afbrydelse af pumpestation Centralt i delområdet skal to eksisterende pumpestationer, som har afvandet arealerne hhv. nord og syd for Alling Å afbrydes og fjernes. Pumper inkl. installationer m.m. nedtages og bortkøres. Selve pumpehusene nedrives og bortskaffes. Pumpekanalen/pumpesumpen omkring de to tidligere pumpestationer tilfyldes til et niveau svarende til det omgivende terræn, således at områderne fremstår planeret og ikke bærer synlige præg af de tidligere pumpestationer. 59

61 8.7.4 Delstrækning Nybro Sjellebro Figur 30 Delstrækning fra Nybro Sjellebro. Temaet på figuren er også vist på Bilag 9.1 KMS Dræn og grøfter På denne strækning skal der foretages 2 egentlige overrislinger med omlægning af dræn og etablering af opstigningsbrønde. Begge omlægninger skal etableres med opstigningsbrønd og placeret syd for Alling Å. I den vestlige ende af delområdet er der registreret værdifulde rigkær, og afvandingsforholdene skal være uændret omkring disse. Delområdet er hovedsageligt grøfteafvandet og grøfterne skal afbrydes som vist med gule punkter på Figur 30. Der vil dog ikke ske afbrydelse af grøfter lokalt ved rigkærene. Der skal endvidere i delområdet afbrydes en række interne dræn. Der er i dette delområde individuelle aftaler om bevarelse af enkelte grøfter og dræn bl.a. omkring Limeafløbet, og grøfterne er vist som uændrede. Desuden er der aftaler om en begrænset hævning af enkelte grøfters udløb i Alling Å eksempelvis den vestligste op mod rigkærene. Disse grøfter fremgår af projektkortene som afpropninger. Entreprenøren vil under anlægsarbejdet blive orienteret om evt. særaftaler. 60

62 8.7.5 Delstrækning Sjellebro Ny Rævebro ved Vester Alling Figur 31 Delstrækning fra Sjellebro Ny Rævebro ved Vester Alling. Temaerne på figuren er også vist på Bilag 9.2 med signaturforklaring KMS Dræn og grøfter På denne strækning skal der foretages 4 egentlige overrislinger med omlægning af dræn og etablering af opstigningsbrønde. 2 af disse vil blive etableret med opstigningsbrønde omkring Syveje Bæk. En enkelt overrisling vil ske ved direkte udløb ud over terræn i projektområdet, mens det sidste drænsystem åbnes i en grøft med udløb direkte ud over terræn. Delområdet er hovedsageligt grøfteafvandet og disse skal afbrydes som vist med gule punkter på Figur 31. Der skal i delområdet også afbrydes en række interne dræn i projektområdet. I den nordlige ende af projektområde syd for Vestervang skal de eksisterende drænudløb i grøfterne hæves mest muligt og grøfterne afproppes, som vist på Bilag 9.2. I dette område skal der også graves 300 m ny grøft, som skal virke som fordelerrende mellem det dyrkede areal og det fremtidige projektområde. 8.8 Fremtidig vandløbsvedligeholdelse Generelt om vandløbsvedligeholdelse Ved projektets gennemførelse ophøres der med grødeskæring på store dele af Alling Å for at hæve vandstanden i projektområdet og skabe bedre fysiske forhold i Alling Å. Vedligeholdelsen ophører på en mindre delstrækning af Alling Bæk. Derudover ændres vedligeholdelsen ved ikke at foretage grødeskæring på de genslyngede dele af Årslevholm Bæk og Skader Å for at tilgodese de fysiske forhold i vandløbene. En oversigt over den nuværende praksis er givet i afsnit 5. 61

63 8.8.2 Delstrækning Brusgård Møllebæk Rødebro ved Clausholm Fra nuværende St m slås der grøde en gang om året først i juli. Grøden slås i en strømrendebredde på 0,5 meter. Dette er som eksisterende praksis. Fra nuværende St m og nedstrøms til en ny St m foretages der fremover i lighed med eksisterende praksis vedligeholdelse 2 gange om året. Grøden slås i en strømrendebredde på 1,5 meter. På den nye strækning mellem ny St og St foretages grødeskæringen udelukkende i det indre profil. Fra ny St m og til Rødebro ophører grødeskæringen Delstrækning Rødebro Nybro Ingen grødeskæring Delstrækning Nybro Sjellebro På strækningen mellem Nybro og Sjellebro (St m) opretholdes den nuværende grødeskæring, hvor der slås 2 gange årligt, sidst i juni og sidst i august i en strømrendebredde på 5,0 5,5 m Delstrækning Sjellebro Ny Rævebro ved Vester Alling Ophør med grødeskæring Delstrækning Skader Å Der slås fremover ikke grøde på den genslyngede del fra St m og til udløbet i Alling Å Delstrækning Årslevholm Bæk Der slås fremover ikke grøde på den genslyngede strækning fra den nuværende St. 355 m til udløbet i Alling Ås nye St. ca m Alling Bæk Grødeskæringen ophører på den øvre del af Alling Bæk fra regulativmæssig St. 0 til ny St. 248 m, som afskæres til det nye forløb af Alling Å. Grødeskæringen i nedre Alling Bæk på strækningen opstrøms Clausholm anbefales at ophøre, når der ikke længere tilledes spildevand til vandløbet. Grødeskæringen i Alling Bæk ved Clausholm Slot skal opretholdes Særlige omstændigheder Ved projektets gennemførelse ophører grødeskæringen i store dele af Alling Å og på de nedre strækninger af Årslevholm Bæk og Skader Å. Det er som udgangspunkt vanskeligt at forudsige den præcise udvikling i grødesamfundene, som sandsynligvis vil ændre sig, da arter som er følsomme overfor vedligeholdelse vil få bedre vilkår. Det vurderes, at der vil opstå grødesamfund af vandplanter, som er gunstige for både de fysiske forhold og faunaen og som ofte er mindre problematiske i forhold til afvanding end for eksempel en monokultur af pindsvineknop. På grund af den relative usikkerhed anbefales det dog, at udviklingen i vandløbenes grødesammensætning og den deraf følgende afvanding - og i særdeleshed Alling Å - følges tæt. I tilfælde af, at der indfinder sig en grødevækst, der ændrer på de projekterede vandstande kan det være nødvendigt at vandløbsregulativerne beskriver en mulighed i regulativet for ekstraordinær grødeskæring i projektområdet, f.eks. hvis der sker opvækst af tagrør på strækninger med et lille fald. 62

64 Det kan i en periode efter projektets gennemførelse være nødvendigt at udføre grødeskæring i et vist omfang, især hvis der ikke naturligt etableres en strømrende af et vist omfang i et givent vandløb. En målrettet grødeskæring vil kunne medvirke til at etablere en strømrende som sikrer den rette afvanding og samtidigt sikrer, at vandløbene kan transportere sediment videre nedstrøms. 8.9 Faunapassage ved Sjellebro Af hensyn til pattedyr i projektområdet og i særdeleshed odderen etableres der gangbroer under Sjellebro i Alling Ås eksisterende St m. Figur 32. Eksempel på tør faunapassage ved Ganer Å. Gangbroerne består af træplanker som boltes fast i den nuværende bros sider af beton. Ved indløb og udløb etableres flade anlæg ned til vandspejlet, således odderen uhindret kan vandre op på gangbroerne. For at sikre en kontinuerlig passage etableres gangbroerne i mindst kote 3,5 m, således de ikke oversvømmes ved en afstrømning svarende til medianmaksimum om vinteren. Der vil således være passage ca. 50 cm over sommermiddel vandspejlet Boring/kilde syd for Årslev På matrikel nr. 43f, Årslev By, Årslev findes der en tidligere indvindingsboring, som er afsluttet med brøndringe og dæksel. Boringen er blevet undersøgt af Naturstyrelsen og Randers Kommune under detailprojekteringen. Kilden bestod af et ca. 80 cm brønddæksel under terræn og en 60 cm brøndring under denne. 63

65 Figur 33 Kilde syd for Årslev markeret med brøndsignatur og afløb mod øst. Drænomlægninger ses øverst i figuren mens det nye forløb ses nederst på figuren. Midt i figuren er den eksisterende Alling Å, som skal tilfyldes. COWI luftfoto 2010 Boringen afvander i den nuværende situation til Alling Å. I forbindelse med den fremtidige tilfyldning af Alling Å skal der etableres et kildefelt i et areal på ca. 10 x 20 m mod øst i det nuværende å forløb. I dette kildefelt opfyldes det eksisterende vandløb til en kote ca. 0,5-0,75 cm under kildens nuværende udløb. Ca. 260 m mod øst opfyldes, så der efterlades en mindre grøft i terrænet med et entydigt fald mod det naturlige hegn syd for Alling Å. Grøften føres ca m mod syd på vestsiden af hegnet, hvor grøften gøres gradvist mindre. Kilden vil således kunne inddrages som et rekreativt element ved planlægningen af stisystemer. Endvidere søges overrislingen af terræn med drænvand fra oplandet ledt uden om kildefeltet, der således kan medvirke til udvikling af eksempelvis rigkær lokalt Signalkrebs Som det er beskrevet i nærværende rapports afsnit 4.4 er der foretaget en større indsats mod den invasive signalkrebs i Alling Å systemet. Signalkrebsen udgør dog stadig en trussel, men det er sandsynligt, at projektet kan medvirke til at nedbringe antallet af signalkrebs i systemet. Der er således i projektet lagt vægt på, at der tilfyldes så mange strækninger af eksisterende Alling Å og Skader Å som det er muligt. Samtidig anbefales der i den første periode efter etablering af de nye vandløbsstrækninger opsættes krebsefælder ved indløb og udløb af de nye vandløbsstrækninger Udformning af nye vandløb Signalkrebsen er til stede i et stort antal i Alling på strækningen fra Brusgaard Mølle Bæk til Sjellebro. Alling Å er her reguleret, ligger relativt dybt i terrænet og har stejle brinker. Det betyder, at der er et relativt stort tilgængeligt og egnet areal, hvor signalkrebsen kan etablere sine huler. De nye genslyngede strækninger af Alling Å og Skader Å anlægges med dobbeltprofil, hvor det indre anlæg er 1:2 og det ydre 1:4. Strækningerne anlægges samtidigt terrænnært, 64

66 Den nye strækning af Alling Bæk og den genslyngede del af Årslevholm Bæk anlægges med flade anlæg (1:2) på brinkerne og hæves samtidigt i terrænet. De nye vandløbsstrækninger vil være mindre sårbare overfor erosion som følge af signalkrebsens huler, og der vil derfor ske en mindre tilførsel af sediment til vandløbssystemet. Dette vil overordnet være positivt og i særlig grad for ørredens gydebanker, som er særdeles følsomme overfor indlejret materiale der kvæler æg og yngel Tilfyldning af eksisterende vandløb og grøfter De nuværende strækninger af Alling Å (St m), Alling Bæk (St m), Årslevholm Bæk (ca. St m) og Skader Å (St m) fyldes op og nedlægges. Herved fjernes der strækninger, som har været meget velegnet som habitat for signalkrebsen på en del af Alling Å, der har den højeste tæthed af signalkrebs. En enkelt strækning af Alling Å mellem fra ca. St m bevares som afvandingsgrøft. I denne vil der blive sat krebseruser for at undgå spredning af de krebs, som måtte befinde sig på denne strækning. Tilfyldningen skal foretages så spredningen af signalkrebs og yngel reduceres mest muligt til andre dele af vandløbssystemet Forslag til fremtidig bekæmpelse Der er i gennemført en systematisk bekæmpelse af signalkrebsen i Alling Å systemet. Ved nærværende projekts gennemførelse mindskes habitatet for signalkrebsen, hvorfor der med udgangspunkt i rapport fra Danmarks Center for Vildlaks (ref./7/) bør foretages fremtidig bekæmpelse for at nedbringe antallet yderligere. Følgende tiltag er nævnt i ovenstående rapport: Udsætning af flodkrebs i den genslyngede vandløbsstrækning at det ved gennemførelse af vådområdeprojektet i Alling Ådal forhindres, at signalkrebsene kan trække væk fra strækningen ved at følge vandstrømmen nedad, når vandet fra åen føres over i det nye forløb, udsætning af ekstra mange 1-års ørreder i Øvre Alling Å, og at frivillige rusefiskere stadigvæk får mulighed for at bekæmpe signalkrebsen under ordnede forhold og med lodsejeraftaler, evt. i form af et laug. Derudover bør der til stadighed opsamles grøde på de strækninger hvor der fortsat sker grødeskæring således, at signalkrebsen ikke spreder sig længere ned i systemet. Under anlægsarbejdet forsøges det sikret, at signalkrebsene ikke spreder sig fra de gamle forløb ved, at de nye forløb af vandløbene udgraves først, hvorefter de gamle forløb lukkes til. Efter at de gamle forløb er tømt for eventuelle indespærrede fisk og flodkrebs fyldes de til Fremtidig naturpleje Indenfor projektområdet i Alling ådal findes en række lysåbne naturtyper der kræver en kontinuerlig pleje både for at bestå og udvikles. Ved projektets gennemførelse bliver der mulighed for at udvide og sikre en mere sammenhængende natur i Alling Ådal. Gennem jordfordelingen er det tilstræbt at skabe større ejermæssig sammenhæng i ådalen, hvilket gør græsning og/eller slæt driftmæssig mere rentabel. Enge og kær bør plejes ved kreaturgræsning og/eller høslæt, hvor de lavt voksende, artsrige plantesamfund, og deres tilhørende dyreliv bevares. Græsning skaber stor variation og dermed mange forskellige levesteder. 65

67 Manglende pleje vil medføre, at der etableres en høj vegetation af græsser og buske. I de våde og tørre enge vil der i første omgang etableres højstaudeeng, men på længere sigt vil der dannes birke- og/eller pilekrat, og de højst liggende dele af de tørre enge vil formodentligt på sigt springe i skov. I de meget lavvandede søer kan rørsumpen få stor udbredelse, og det kan blive nødvendigt med plejeforanstaltninger der holder rørskovsvegetationen på et lavt niveau. En direkte forbindelse mellem bredzonen med lav græsbevoksning og det åbne vand i søen er af stor betydning for fugle, padder og andet dyreliv. Dette kan sikres ved afgræsning, hvor dyrene kan gå ud i de lavvandede søer. Græsning kan bidrage til at indskrænke rørsumpens udbredelse og skabe mere lysåbne vandområder. Tilgroning af eng- og moseområderne vil være en trussel mod engenes store værdi for flora og fauna, idet tilgroning oftest er den største trussel mod engene. Da projektet medfører en generel hævning af grundvandsspejlet, må det forventes, at varigheden af den periode, hvor det er muligt at afgræsse arealerne, vil blive kortere end i dag. De sumpede områder er meget fugtige, og afgræsning kan sandsynligvis først foretages sent på sommeren. Fælles folde med både mere tørre enge og overdrev til forårsgræsning og våde enge til afgræsning, når græsvæksten på de højere liggende arealer tørrer ud kan sikre en fornuftig pleje af arealerne Offentlig adgang til projektområdet Nyt sammenhængende stisystem I forbindelse med projektet planlægger Naturstyrelsen at etablere et nyt sammenhængende stisystem hvor offentligheden får adgang til dele af projektområdet. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal beskrive de mulige fremtidige rekreative tiltag i ådalen med blandt andet udnyttelsen af Naturstyrelsens areal i projektområdets nordvestlige hjørne syd for Årslev. Der arbejdes med et stisystem, der blandt andet forløber langs med strækninger af den nye Alling Å se desuden Bilag , hvor de foreløbige forslag til stiforløb er angivet. 66

68 9. PROJEKTETS KONSEKVENSER 9.1 Konsekvenser for afvandingsforholdene Beregnede vandspejle I projektet er der foretaget vandspejlsberegninger på den karakteristiske afstrømningsværdi sommermiddel. Ved sommermiddel er der på de fleste strækninger ikke direkte oversvømmelser fra vandløbet. Vandet løber således udelukkende i vandløbsprofilet, hvilket betyder, at vandspejlet er afhængig af den ruheden i selve vandløbet. Ved ophør med grødeskæring vil manningtallet, som beskriver ruheden i vandløbet, blive ændret fra en sommermiddel værdi på 12 til en sommermiddel værdi på 6. Denne øgede ruhed kommer til udtryk i et forhøjet vandspejl i vandløbet på de strækninger, hvor der projekteres ophør af grødeskæring. Figur 34 Oversigtskort over vandløbsvedligeholdelsen efter projektets gennemførelse. Strækninger hvor grødeskæring ophører (Manningtal 6), er markeret med grønt og strækninger hvor grødeskæring opretholdes (Manningtal 12) er markeret med blåt. Om vinteren er Manningtallet 23 for alle strækninger. Forudsætningen for detailprojekteringen af de nye vandløb har været at bevare de eksisterende forhold (vandspejl) i Alling Å på strækningen opstrøms det nye forløb syd for Elisaholt. På denne baggrund er det projekteret, at der først ophøres med grødeskæring ca. 300 m nedstrøms (ca. St m) i det nye forløb af Alling Å. Da længden af den nye strækning bliver længere end den eksisterende strækning, har det ligeledes været nødvendigt at øge tværsnittet i forhold til det eksisterende for at kompensere for det lavere bundfald (0,5 ) på strækningen. I delområde 3 (Nybro Sjellebro) er der registreret en række biologisk værdifulde rigkær. Rigkærene må ikke tilføres det kvælstofholdige åvand, og det har således også været nødvendigt at tilstræbe uændrede forhold langs disse. Der skal derfor i fornødent omfang af hensyn til rigkærene foretages grødeskæring på strækningen mellem Nybro og Sjellebro. Projektets konsekvenser i form af de beregnede fremtidige vandspejle vil først optræder når grødevæksten i vandløbene har opnået en ruhed svarende til det anvendte sommermiddel manningtal på 6. I det nygravede vandløb vil der gå en sæson eller to før grødevæksten tager til. Man kan evt. vælge at udplante vandplanter (eksempelvis vandstjerne eller vandranunkel), for at 67

69 hjælpe væksten på vej. I de eksisterende vandløb er det foreslået langsomt at nedtrappe med grødeskæringen for at selektere i arterne, og dermed fremme de ønskede vandløbsplanter. Effekten af ophøret med grødeskæringen, vil først mærkes, når man har nået en tilstand, hvor grødeskæringen kan undværes og vandløbet således passer sig selv. På Bilag er der præsenteret de beregnede sommermiddelvandspejle, som også beskrives nedenfor Delområde 1 Figur 35 Delområde 1: Sommermiddel vandspejl før og efter projektet. Røde tal er det fremtidige vandspejl mens blå er det eksisterende. COWI luftfoto 2010 Det fremgår af Figur 35 at vandspejlet syd for Elisaholt er uændret ved en sommermiddel afstrømning. Modellen beregner her vandspejle på 5-10 cm under det eksisterende vandspejl. Denne forskel vurderes at være marginal og samtidig at være indenfor normal modelusikkerhed. Der er opstillet en målestation ved Elisaholt til monitering af de fremtidige forhold. Når grødevæksten kommer i gang i den nye vandløbsstrækning bør denne moniteres for at finde den præcise station, hvor grødeskæringen skal ophøre. Det er muligt at denne kan flyttes meter opstrøms. Det fremgår ligeledes af Figur 35, at vandspejlet generelt vil stige cm fra udløbet af Årslevholm Bæk og videre ind i Delområde 2. Langs med Clausholm er der beregnet en stigning på cm i Alling Bæk. Den største ændring i vandspejl i dette delområde findes i den øvre del af Alling Bæk, som afskæres til Alling Å ca m længere opstrøms end nu. Dette medfører en stigning på op til 70 cm i den øvre del af Alling Bæk, som i fremtiden får et nyt afløb til det nye forløb af Alling Å. 68

70 Delområde 2 Figur 36 Delområde 2: Sommermiddel vandspejl før og efter projektet. Røde tal er det fremtidige vandspejl mens blå er det eksisterende. Er ligeledes vedlagt som Bilag. COWI luftfoto 2010 Det fremgår af Figur 36 at vandspejlene på strækningen fra Rødebro og frem til Skader Å's gamle udløb stiger ca. 30 cm. Grødeskæringen opretholdes fra Nybro og nedstrøms til Sjellebro, og derfor aftager forskellen i vandspejlet fra Skader Å's gamle udløb og frem til Nybro, hvor der er uændrede forhold. 69

71 Delområde 3 Figur 37 Delområde 3: Sommermiddel vandspejle før og efter projektet. Røde tal er fremtidige vandspejle mens blå er eksisterende. COWI luftfoto 2010 Det fremgår af Figur 37 at vandspejlene langs med de registrerede rigkær umiddelbart nedstrøms Nybro er uændrede ved en sommermiddel afstrømning. Grødeskæringen ophører igen nedstrøms Sjellebro i den nedstrøms ende af delområde 3. Effekten af den øgede grødevækst nedstrøms Sjellebro ses i de beregnede vandspejle omkring udløbet af Limeafløbet, hvor der er beregnet en vandspejlstigning på ca. 10 cm. Forskellen i eksisterende vandspejl og projekteret vandspejl stiger til en forskel på ca. 30 cm ved Sjellebro. 70

72 Delområde 4 Figur 38 Delområde 4: Sommermiddel vandspejl før og efter projektet. De røde tal er fremtidige vandspejl mens blå er de eksisterende. COWI luftfoto 2010 Det fremgår af Figur 38 at vandspejlet vil stige ca. 30 cm nedstrøms Sjellebro. Forskellen på 30 cm fortsætter ned til midt i delområdet og er derefter aftagende frem til uændrede forhold ved Ny Rævebro i projektområdet nedstrøms ende. Ved udløbet af Syvejebæk ses en stigning i vandspejlet på 25 cm. 71

73 9.1.2 Afvandingsforhold Til beskrivelse af de fremtidige afvandingsforhold er afstanden fra terræn til grundvandet beregnet for en sommermiddel situation. Grundvandspejlet er beregnet i den kombinerede MIKE 11/MIKE SHE grundvandsmodel. Tabel 11 Arealopgørelse for eksisterende og projekterede arealer indenfor projektområdet med mindre end 1 meter til grundvandet. Sommer middel Sommer middel Ændring Dybde til grundvand og arealtilstand Eksisterende (ha) Projekt (ha) (ha) Fugtig eng, 0,50 m < d < 0,75 m Våd eng, 0,25 m <d <0,50 m Sump, 0,0 m < d < 0,25 m Vandflade, D < 0,0 m 117,0 101,3-15,7 105,7 154,2 48,5 66,9 154,7* 87,8 15,5** 30,0** 14,5 *Overrislingsområder medregnet som Sump ** Heraf 6,7 ha 3 registrerede søer Ændringerne i afstanden til grundvandet afspejler den generelle vandspejlstigning på 25 cm. Det ses af Tabel 11 at omfanget af Fugtig eng falder, men at der til gengæld sker en forskydning i arealerne således at omfanget af Våd Eng og Sump stiger. Detailprojekteringen viser at, det er tiltagene med omlægning af dræn, lukning af grøfter og det nye vandløbsforløb af Alling Å, som bidrager til den vådere tilstand. Beregningerne i den kombinerede vandløbs- og grundvands model viser, at de områder, som er påvirket af opadstigende grundvand fra ådalsskrænten vil være uændrede. Det er således primært de vandløbsnære arealer, som ændrer karakteristik i forhold til grupperingen, der er præsenteret i Tabel 11. Figur 39 Fremtidige afvandingsforhold. Præsenteret som afstand til grundvand. Figuren er også vist på Bilag 14, de eksisterende afvandingsforhold er vist på Bilag Oversvømmelser Der er i projektet lavet en vurdering på hvad en større afstrømning end sommermiddel vil betyde for vandspejlene i projektområdet i de perioder, hvor der en øget grødevækst i vandløbet. De seneste år har der været kraftige regnskyl om sommeren, som har medført oversvømmelser af vandløb og vandløbsnære arealer over det meste af landet. Der har tidligere været store oversvømmelser langs med Alling Å bl.a. i 2002 (Figur 40) samt i sommeren

74 Når der løber så meget vand i vandløbet, at dette løber over sine breder, vil vandet strømme ud på det omgivende terræn. Det tværsnit som vandløbsmodellen regner på udvides altså betragteligt og vil ved en stor oversvømmelse omfatte hele ådalen. Vandløbsmodellen er opstillet til at anvende manningtal 10 på terrænet (MIKE SHE). Grødeeffekten i selve vandløbet vil have en mindre effekt på forskellen i vandspejlene, når vandfladen er fordelt i hele ådalen sammenlignet Figur 40 Oversvømmelse af Alling Å i 2002 (Århus Stiftstidende) med eksempelvis en sommermiddel, som er præsenteret i de foregående afsnit. Forskellen i vandspejlet ved en ekstrem sommerhændelser beregnet ved års medianmaksimum (hvilket svarer til ca. en 20 års sommermax) er vist på Figur 41 og Bilag 13. Vandspejlet vil i den fremtidige ekstrem sommer situation være op til 20 cm højere end i de eksisterende forhold. Figur 41 Øverst eksisterende sommeroversvømmelse (års medianmaks - 20 års sommermax). Nederst fremtidig sommeroversvømmelser (års medianmaks - 20 års sommermax). COWI luftfoto 2010 Ved de eksisterende forhold vil ca. 380 ha være påvirket ved en afstrømning svarende til årsmedianmaksimum, hvor vådområdeprojektet vil medføre at ca. 401 ha vil påvirkes. Det vil således ikke være de væsentlige ændringer mellem nuværende og fremtidige oversvømmelsessituationer. Beregningerne for vinter situationer er blevet udført med samme ruhed i vandløbet for den eksisterende og fremtidige situation. De viser således ikke nogen ændringer i vandspejlet. 73

75 9.2 Konsekvenser i forhold til habitatdirektivet Påvirkning af EF-habitatområde nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Som nævnt i afsnit 6.5 er de naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget, der er relevante for projektet: 1) Marine naturtyper (1110 Sandbanke, 1130 Flodmunding, 1140 Vadeflade, 1150 Lagune, 1160 Bugt på grund af påvirkning med næringsstoffer 2) 1095 Havlampret, 1099 Flodlampret og 1103 Stavsild, der lever i marine områder, men trækker op i vandløb for at gyde 3) 1355 Odder, der lever langs vandløb 4) En række andefugle, der er afhængige af de marine områders planteliv og bundfauna, jf. pkt. 1. Projektet vil jf. afsnit 9.6 resultere i en formindsket udvaskning af kvælstof til Randers fjord og dermed Ålborg Bugt, på ca. 62 tons N/år. Den formindskede belastning med næringsstoffer vil gavne bevaringsstatus for de marine naturtyper samt fuglelivet knyttet til vandplanter og bundfauna i marine områder. Restaureringstiltagene i vandløbene vil forbedre gydemulighederne for havlampret og flodlampret i vandløbene, ligesom ændring i praksis for grødeslåning vil påvirke plante- og dyreliv i positiv retning, idet en mere udbredt plantevækst vil resultere i flere levesteder for smådyr og dermed bedre fødesøgningsmuligheder for fiskearterne Påvirkning af bilag IV-arter Flagermus. Som beskrevet i afsnit 6.3 vurderes det, at flere arter flagermus anvender projektområdet til fouragering. Fourageringsmulighederne vil ikke blive ændret væsentligt som følge af en gennemførelse af projektet, idet der ikke ændres ved landskabets åbne præg, og der skabes større variation mellem våde og tørre naturtyper. Arterne af flagermus vil derfor ikke påvirkes negativt af projektets gennemførelse. Odder findes som nævnt i afsnit 6.3 langs Alling Å. Det vurderes, at odderen vil få gavn af projektet gennem et mere varieret forløb af vandløbet og dets omgivelser, hvilket vil resultere i bedre fødemuligheder og muligheder for skjul. Spidssnudet frø forekommer potentielt i projektområdets vandhuller. En gennemførelse af projektet vil resultere i en større variation i landskabet mellem våde og tørre områder, og vil herigennem skabe forbedrede levemuligheder (fouragering) for spidssnudet frø. Dannelse af lavvandede søer kan skabe nye ynglemuligheder for arten. Stor vandsalamander er udbredt i det meste af landet, dog fåtalligt eller manglende i dele af Nord- og Vestjylland. Den er i afsnit 6.3 vurderet til potentielt at forekomme i området. Det vurderes, at projektet vil skabe uændrede eller bedre levevilkår for stor vandsalamander. 9.3 Konsekvenser i forhold til øvrig natur Inden for projektområdet ligger som beskrevet i kapitel 6 en række 3 eng- og moseområder. Påvirkningen af områderne er vurderet separat for anlæg af nyt åløb og ophør med grødeslåning Konsekvenser af anlæg af nye åforløb Det ny åforløb gennemskærer følgende 3 områder: Engområde (StedID l en) ca. 1 km vest for Clausholm. Området er artsfattigt og kulturpåvirket jf. besigtigelse udført af Århus Amt Føres vandløbet igennem området, vil der opstå mulighed for varierende grader af fugtighed i jordbunden, afhængigt af afstanden til vandløbet, og dermed for et mere varieret plante- og dyreliv. Eng- og moseområde (StedID l mo) ca. 400 m nord for Mygind skov. Moseområdet angives at være vældpåvirket. Føres vandløbet igennem området, vil der opstå mulighed for varierende grader af fugtighed i jordbunden, afhængigt af afstanden til vandløbet, og dermed for et mere varieret plante- og dyreliv. 74

76 9.3.2 Konsekvenser af ophør med grødeskæring Den del af projektet, der omfatter ophør af grødeskæring på udvalgte strækninger, vurderes at påvirke en stor del af 3 eng- og moseområderne. På Figur 42 er projektområdet inddelt i delstrækninger, hvor konsekvenserne for naturområderne beskrives. Strækning A-B og C-D. Området vil generelt blive fugtigere, og de nuværende partier med eng vil skifte karakter til sump, med vandspejl i 0-0,25 meters dybde. Scenariet beskriver de "værst tænkelige" forhold, dvs. med en maksimal mængde grøde i vandløbet. Det vurderes, at der vil udvikles et mere varieret plantesamfund end på de nuværende tørre, kulturprægede enge. Mulighederne for afgræsning kan være begrænsede, så det bør overvejes at give mulighed for begrænset grødeskæring, således at områderne kan afgræsses i et vist omfang i sommerperioden. Strækning B-E. Området består af tør til fugtig eng, som bliver til fugtig/våd eng med to mindre sumpområder. Desuden er der et moseområde. Det vurderes, at der vil kunne udvikles mere varierede og fugtige engområder med eng- og sumpplanter. Det vurderes ligeledes, at moseområdet vil have gavn af en forhøjet grundvandsstand. Med grundvandsspejlet beliggende i 0,25-0,75 meters dybde eller dybere, vurderes det at området kan afgræsses. Strækning E-F. De vandløbsnære eng- og mosearealer bliver vådere med grundvandsstand nær terræn. Der vil være mulighed for udvikling af et mere varieret planteliv, idet der vil være områder med varierende fugtighed. Af hensyn til opstrøms beliggende rigkær opretholdes grødeskæringen på denne strækning. Vandspejlet på strækningen vil være lettere påvirket af ophøret med grødeskæring nedstrøms Sjellebro. Figur 42 Kort over projektområdet med angivelse af delstrækninger. KMS 75

77 Strækning F-G. På denne strækning findes flere ekstremrigkær, beskrevet i afsnit 6.1, hvor udgangspunktet vil være, at grundvandsstanden ikke må ændres. Dette vil heller ikke blive tilfældet, jf. konsekvenskortet over afvandingsforholdene i Bilag 14.2 samt de viste sommermiddel vandspejle på Bilag Strækning G-H. Området vil blive væsentligt vådere end det er i dag med sump- og sødannelser. Det eksisterende mindre rigkær ved foden af skrænten ved Clausholmvej vil blive marginalt vådere end i dag. Oversvømmelser med åvand vil blive reduceret til et minimum, da der udføres en mindre terrænhævning vest for søen ved Årslevholm. De udpegede 3 eng- og moseområder bliver til våde eng- og sumpområder med småsøer. For moseområderne vil hævning af grundvandsstanden gavne udviklingen af mosevegetation. Afgræsning vil formentlig kun kunne finde sted i en kort periode. Områdets vandstand bør overvåges de første par år med henblik på at vurdere behovet for evt. grødeskæring og der bør gives mulighed for en begrænset grødeskæring, således at områderne også efterfølgende kan afgræsses i et vist omfang i sommerperioden. Strækning H-I. På denne strækning ligger engområder, hvor de vandløbsnære dele vil blive omdannet til sump og lavvandede søer. De vandløbsnære dele vil være for våde til at kunne afgræsses. Såfremt området skal kunne afgræsses, kan det blive nødvendigt med en grødeslagning efter behov. De varierende fugtighedsforhold vurderes alt andet lige at være grundlag for et mere varieret plante- og dyreliv i de berørte engområder. Strækning I-J. 3 områderne på denne strækning ligger i den vestlige udkant af projektområdet og vil ikke blive påvirket væsentligt ved gennemførelse af projektet. For vandløbene vil ændring i praksis for grødeslåning påvirke plante- og dyreliv i positiv retning, idet en mere udbredt grødevækst vil resultere i flere levesteder for smådyr og dermed forbedre faunaindekset for vandløbet. 9.4 Konsekvenser for tilstødende arealer Elisaholt Det har været en forudsætning for projektet at skabe uændrede forhold på strækningen opstrøms det nye forløb af Alling Å. Der vil således være uændrede afvandingsforhold for de arealer ved Elisaholt, som afvander til denne strækning. De beregnede konsekvenser for afvandingstilstanden nord for nuværende Alling Å fremgår af Bilag 14.1 og de beregnede vandspejle i Alling Å før og efter projektets gennemførelse fremgår af Bilag Der bevares en ca. 300 m lang strækning af den eksisterende Alling Å, til sikring af de dræn, som har tilløb til den eksisterende Alling Å på strækningen nedstrøms det nye forløb. For at forbedre afvandingen lægges der to nye drænsystemer nord for den bevarede gl. Alling Å. Der er således ingen konsekvenser for disse naboarealer udover anlægsarbejder i forbindelse med de nye drænsystemer Robdrup Ved Robdrup lægges et nyt afskærende dræn, som fortsat opretholder 1 m drændybde. Det nye dræn får direkte udløb over vandspejlet i den nye sø. Drænsystemet mod nord får nyt afløb fra en nygravet afvandingsgrøft. Grøften etableres med bund under det nuværende drænudløb i brønden. Vandspejlet i Alling Å nord for Robdrup er uændret. Der er således ingen konsekvenser for disse naboarealer udover anlægsarbejder i forbindelse med de nye drænsystemer. I forbindelse med etablering af sø ændres afløbet mod øst fra en drænledning til en åben grøft i en eng beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 (l en). Engen er i dag drænet, så der vil ikke ske en ændring af de hydrologiske forhold i engen, hvorfor tilstanden ikke ændres bortset fra selve arealet der udgraves til grøft Clausholm Ved Clausholm vil det nye vandspejl i Alling Bæk, som er ca cm højere ved sommermiddel umiddelbart ikke påvirke parkanlægget. Brønden på sydsiden af Alling Bæk, som ifølge drænkortene har været tilsluttet pumpestationen mod nord ved Alling Å, har ikke haft en funktion siden 76

78 pumpestationen har været i drift. Nedrivningen og fjernelsen af pumpestationen vil således ikke påvirke dette system i forhold til den aktuelle tilstand. Med hensyn til vurdering af det fremtidige vandspejls eventuelle negative effekt på veje og allé træer i Clausholm slotspark er der foretaget en analyse i den digitale højdemodel. I nedenstående Figur 43 er der med gul streg angivet forløbet af veje fra Clausholmvej og ind i parken ved Clausholm Slot. Figur 43 Forløb af veje ved Clausholm Slot Samtidig er der angivet en række punkter, der refererer til længdeprofil i Figur 44, hvor de beregnede vandspejl ved forskellige afstrømningssituationer er indtegnet i forhold til terrænkoter. 77

79 Figur 44 Vejkoter for Clausholmvej og vej i parkanlæg ved Clausholm Slot med angivelser af vandspejl Af ovenstående figurer kan det ses, at der ikke vil være nogen risiko for en forringelse af de interne vejes bæredygtighed eller risiko for at træer i alléen drukner. De resulterende vandspejle som følge af etablering af vådområdet ved Clausholm vil ikke være nærmere terræn i parken end cm i sommermiddel situationen og med stort set uændrede forhold i en ekstrem sommer situation, hvor vandspejlet vil være tæt på terrænet i kote 5,5 m. Adgangsvejen er ca. 1,4 m over vandspejlet i ekstrem situationen. Øvrige stier og veje, som ikke er vist på ovenstående figurer vil fortsat have en afvandingsdybde på 75 cm eller mere, og der vil således ved en sommermiddel vandføring ikke være problemer med færdsel på disse. Det fremtidige sommermiddelvandspejl i Alling Bæk vil være cm højere end det eksisterende. Det vurderes ikke at påvirke områdets nuværende anvendelse som primært er skov og græsningsarealer. Det kan dog af hensyn til eventuelle fremtidige drøftelser af vådområdets konsekvens for parken anbefales, at der ved Clausholm udføres en række moniteringsboringer, hvor grundvandstanden kan blive overvåget både før og efter projektet Vasen Ved Vasen vil den forhøjede vandstand i Alling Å om sommeren, kunne medføre en opstuvning i afvandingsgrøften, som forløber fra Vasen og 700 m ned til Alling Å. Størstedelen af året vil forholdene ved Vasen være uændrede, men ved en hændelse med høj grødevækst og samtidig en afstrømning større end sommermiddel, vil vandet stuve op til afløbet fra søen og haveanlægget nord for denne. Ejendommene har deres spildevandsudløb til søen. Der arbejdes sideløbende med denne detailprojekteringsrapport med en løsning i dialog med ejeren af haveanlægget, som bliver påvirket. Der henvises til særskilt notat under bilag Tustrup Hovedgård Tustrup Hovedgård har et spildevandsudløb på sydvestsiden af gården. Udløbet er indmålt til kote 4,6 m. Dette afløb sikres ved at sørge for at ingen afpropninger af grøften vil stuve vandet til 78

80 op over denne kote. Samtidig bevares farbarheden på "Kærlighedsstien" ved at undlade at afproppe grøften parallelt med og nedstrøms for stien. 9.5 Konsekvenser for tekniske anlæg Eksisterende vejbroer Der findes følgende vejbroer i projektområdet: Rødebro Nybro Sjellebro Ny Rævebro Projektet medfører en række ændringer i vandstanden i Alling Å i sommerperioden, hvilket ses i nedenstående tabel. I udgangspunkt sker der med projektets gennemførelse ingen ændringer af vandstanden ved Ny Rævebro, da grødeskæringspraksis opretholdes nedstrøms herfor i Alling Å. Forholdende ved denne bro er derfor ikke omtalt i nedenstående afsnit. Tabel 12 Broer i projektområdet. Bro Brodæk fra højdemodel (kote, m DVR90 ) Eksisterende medianmaksimum sommer (kote, m DVR90) Projekteret medianmaksimum sommer (kote, m DVR90) Rødebro 6,6 5,3 5,39 Nybro (opstrøms) 5,2 4,36 4,42 Nybro (nedstrøms) 5,2 4,29 4,30 Sjellebro 6,5 3,6 3,8 Ny Rævebro 4,5 2,75 2, Rødebro Figur 45 Foto Rødebro - bemærk banketten under broen der tillader faunapassage. 79

81 Der sker en forøgelse af vandstanden på 9 cm - i forhold til eksisterende forhold - ved en afstrømning svarende til medianmaksimum for Alling Å om sommeren ved Rødebro. I forhold til brodækket som har en kote på 6,6 meter har projektet ingen negative konsekvenser for broen. Det kan dog ikke udelukkes, at der er en forøget risiko for en lokal opstuvning ved ekstreme vandføringer dette forhold er ligeledes gældende i dag Nybro Figur 46 Foto Nybro. Der sker en forøgelse af vandstanden på 6 cm - i forhold til eksisterende forhold - ved en afstrømning svarende til medianmaksimum for Alling Å om sommeren ved Nybro. Projektet medfører derfor ingen forøget risiko for broen eller oversvømmelse af denne. Det bemærkes, at Nybro generelt er i en meget dårlig stand og at Syddjurs Kommune selv nævner at den trænger til en udskiftning. I den forbindelse kan det anbefales, at der ske en mindre hævning af koten for brodækket, således frihøjden under broen kan øges. 80

82 9.5.4 Sjellebro Figur 47 Foto Sjellebro Der sker en forøgelse af vandstanden på 20 cm - i forhold til eksisterende forhold - ved en afstrømning svarende til medianmaksimum for Alling Å om sommeren ved Sjellebro. Brodækket ligger dog så højt, at der ikke er nogen risiko for broen eller oversvømmelse af denne. Der etableres i forbindelse med projektet en faunapassage under Sjellebro (afsnit 8.9) Veje I afsnit findes en nærmere beskrivelse af veje i projektområdet. Vandspejlsberegningerne viser, at projektet ikke påvirker nogen af de større veje i eller uden for projektområdet. Entreprenøren vil under anlægsarbejdet være forpligtiget til at etablere de nødvendige interimsveje mm., der er nødvendige for entreprisens gennemførelse. I planlægningen skal entreprenøren samtidig tage hensyn til de beskyttede naturarealer og de aktuelle jordbundsforhold. 81

83 Figur 48 Forslag til adgangsveje entreprenøren skal indgå aftaler med lodsejere for adgangsveje og transportveje. KMS For de forslag til adgangsveje, som er vist på Figur 48 samt evt. andre adgangsveje og transportveje skal entreprenøren selv sørge for at indgå nødvendige aftaler med lodsejere Ledningsanlæg Ledninger i og omkring projektområdet er beskrevet i afsnit De projekterede vandstande (afsnit 9.1) bevirker, at langt størstedelen af ledningerne i og omkring projektområdet ikke påvirkes Højspænding - master og ledning ELRO Net A/S har en 60 kv højspændingsledning Allingbro Ølst, der gennemskærer den sydlige del af projektområdet midt på strækningen. Ledningerne der er opsat på træmaster - skal på et senere tidspunkt saneres og masterne skal derfor sikres. Der skal ligeledes sikres adgang til masterne i forhold til, at vandspejlet hæves i området. De terrænmæssigt lavest beliggende master er i området mellem Vasen og Tustrup Hovedgård. Projektet bevirker, at sommermiddelvandstanden hæves så meget, at ca. 10 ud af de 22 master bliver påvirket i en grad der gør, at der skal foretages afhjælpende foranstaltninger. De berørte master er de ti 60 kv master, der er beliggende længst mod øst i projektområdet og inden for delområde 2 og som endvidere fremgår af Figur 49 og Bilag 5. 82

84 Figur 49 Fremtidige afvandingsforhold (Bilag 14.1) samt 60 kv master langs med Alling Å her med nr. fra 1-10 fra vest mod øst. COWI luftfoto 2010 Masterne nr. 1, 2, 3, 6 og 10 sikres ved at foretage lokale terrænhævninger omkring dem. Terrænet hæves til ca. 25 cm over sommermiddelvandstanden på 4,10-4,50, som fremgår af Bilag Terrænet omkring masterne 4,5, 7 og 8 bevares uændret. De to østligste master 9 og 10 kommer til at stå i et permanent vanddækket område, hvilket vanskeliggør adgangen til dem. Der er dog ikke nogen egentlig adgangsvej ved de nuværende forhold, hvor adgang må ske over engen. Terrænet omkring mast nr. 9 skal hæves lokalt i forbindelse med dels tilfyldningen af grøften samt dels retableringen af arealet efter nedrivningen af pumpestationen. Terrænreguleringen skal foretages så der stadig tages hensyn til "Kærlighedsstien" og et fortsat afløb fra grøften langs denne. Terrænet ved mast nr. 10 skal hæves på den vestlige side op mod det højere terræn som kommer til udtryk ved tørrere arealer på Figur 49. På grund af terrænets form og opvækst af skov vurderes det at være vanskeligt at etablere en hævet adgangsvej, der muliggør en adgang til masterne uden at ændre på projektets udformning lokalt. I pumpelaget øst for Clausholm er der ifølge ledningsoplysninger placeret et elkabel fra ELRO i jorden. Det ses med et tracé nord-syd og krydsende mast nr. 2 på Figur 49. Kablet er et højspændingskabel, som skal påvises inden der udføres afrømning af diget langs med Alling Å samt drænafbrydelser omkring kablet. Syd for det nye forløb af Alling Å i delområde 1 er det fortsatte tracé af ovenstående 60 kv ledning (Figur 50). De 12 master i dette delområde skal bevares uændret. Der er dog jordoverskud i delområdet, så der er mulighed for at hæve terrænet rundt om udvalgte master evt. i samarbejde med ledningsejeren ELRO. 83

85 Figur kv master og ledning i delområde 1 (Brusgård Møllebæk Rødebro). COWI luftfoto Øvrige ledninger 700 m nedstrøms Sjellebro krydser et højspændingskabel Alling Å. Yderligere 250 m længere nedstrøms krydser militærets olieledning Alling Å. Ca. 70 m vest for olieledningens oplyste forløb skal der graves en ny grøft til overrisling nr. 12 (se afsnit ). Under 20 m fra elkablet skal en grøft afproppes 3 steder. I forbindelse med afpropningen skal der udføres jordarbejde i grøften. De to ledninger er vist på Figur 51. Figur 51 Elkabel og olieledning nedstrøms Sjellebro. COWI luftfoto

86 Ved Robdrup er der modtaget oplysninger om et lavspændingskabel fra ELRO og en teleledning fra TDC, som begge krydser projektområdet i et nord-syd gående tracé. Ledningerne er vist på Figur 52. På samme figur ses en 150 kv luftledning, som krydser projektområdet. Elkablet ved søen skal påvises. Det forventes, at ledningen kan bevares uændret, hvilket forudsætter, at den ikke er placeret længere mod vest end det oplyste og således ikke falder sammen med udgravningen af søen. Afløbet fra søen, etableres så terrænnært, at det vil løbe over elkablet. Telekablet beliggende umiddelbart øst for Robdrup med et forløb tværs over ådalen skal påvises. Afhængig af dybden på kablet og det nye rør til opstigningsbrønden, må der forventes afværgetiltag på kablet, som ejes af TDC. Figur 52 Elkabel og tele kabel ved Robdrup. Til venstre på figuren ses den 150 kv luftledning, som krydser projektområdet. COWI luftfoto 2010 Udover de viste ledninger forventes det, at der er ført elkabler til de 3 pumpestationer. Der er ikke modtaget oplysninger om disse i forbindelse med en søgning i LedningsEjerRegisteret. Såfremt kablerne ikke er døde kan pumperne eventuelt anvendes i anlægsperioden. Disse tracéer påvises og der skal tages hensyn til ledningerne i forbindelse med jordarbejde, drænafbrydelse mm. Ovenstående oplysninger skal betragtes som vejledende og fritager ikke entreprenøren fra på egen hånd at foretage en søgning i LedningsEjerRegisteret og på baggrund deraf foretage nødvendige påvisninger. 9.6 Omsætning af kvælstof Oprindelig beregning og forudsætninger Hedeselskabets kvælstofberegning i 2003 viste, at der ved et påvirket areal på 517 ha blev omsat 124,8 tons/år eller 241 kg/ha/år, senere reduceret til ca. 200 kg N/ha/år, ref. /1/. 85

87 9.6.2 Beregning i forhold nye afvandingsmæssige konsekvenser Der er i forhold til ovenstående foretaget en ny beregning af kvælstofomsætningen hvor der indgår en ny analyse af arealanvendelsen i projektområdet og nye vandstandsberegninger, herunder omfang af oversvømmede områder og varigheden af disse. Rambøll har på baggrund af opdaterede hydrologiske beregninger foretaget en ny kvælstofberegning for vådområdeprojektet ved Alling Ådal. Beregningen er udført ved at anvende Naturstyrelsens skema for kvælstofberegninger for vådområdeprojekter af marts Skemaet er vedlagt som bilag Tilførsel vandløbsoplandet Hedeselskabet har beregnet et tab af kvælstof fra vandløbsoplandet på 30,1 kg/ha/år. Hedeselskabet har anvendt en nettoafstrømning på 280 mm uden faktor 0,7, som ikke blev anvendt i Arealet med sandjord er sat til 25 %. I Rambølls beregning er vandbalancen sat til 236 mm ud fra den beregnede karakteristiske årsmiddelafstrømning baseret på målestationen i Alling Å nedstrøms projektområdet (afsnit 7.1). Da de 236 mm er baseret på den faktiske afstrømning er der ikke ganget med 0,7 som foreskrevet i Naturstyrelsens vejledning. Der er ud fra oplysningerne på Danmarks Arealinformation foretaget en GIS analyse af andelen af sandjord og den er sat til 28 %. Arealet der dyrkes i vandløbsoplandet er sat til 90 % ud fra en vurdering af nyere luftfoto af området. Rambøll har på baggrund af ovenstående beregnet kvælstoftabet til 28,1 kg/ha/år, hvilket ligger relativt tæt på Hedeselskabet beregnede tab. Kvælstoftilførslen fra vandløbsoplandet betyder ikke noget i beregningen, da omsætningen bestemmes af oversvømmelsesarealet og antal dage med oversvømmelse Tilførsel fra det direkte opland Hedeselskabet har opgjort tabet af kvælstof fra det direkte opland til 30,1 kg/ha/år, mens Rambøll har beregnet det til 24,8 kg/ha/år. De forskellige forudsætninger er opstillet i nedenstående tabel. Tabel 13 Sammenligning af kvælstof tab fra det direkte opland ved Alling Å. Hedeselskabet Rambøll Vandbalance for nedsivningsområdet (mm) Andelen af sandjord i oplandet (%) Andel af dyrket areal i oplandet (%) Oplandets størrelse (ha) Gennemsnitligt årligt N-tab 30,1 24,8 pr. ha opland (kg N/ha) N-tab fra oplandet kg N Som det ses i ovenstående tabel har Hedeselskabet beregnet et signifikant større tab af kvælstof fra det direkte opland. 86

88 Den anvendte vandbalance som Rambøll anvender, er baseret på en konkret beregning af afstrømningen foretaget ud fra data fra målestationen i Alling Å nedstrøms projektområdet. Hedeselskabet har sat andelen af sandjord i oplandet på 25 %, mens Rambøll har foretaget en GIS analyse ud fra oplysningerne på Danmarks Arealinformation specifikt på det direkte opland. Andelen af sandjord er opgjort til 70 % hvilket sammenholdt med forskellen i vandbalancen bevirker en relativ stor forskel i kvælstoftilførslen Omsætning ved oversvømmelse med vand fra vandløbsoplandet Hedeselskabet har beregnet omsætningen af kvælstof ved oversvømmelse med vandløbsvand til kg N/år, mens Rambølls beregning viser en omsætning på kg N/år. I den nye beregning, hvor Rambøll har anvendt Naturstyrelsens vejledning (ref. /9/) og beregningsskema indgår et oversvømmet areal på 102 ha (hyppighed max. 100 dage) og en kvælstoffjernelse på 75 % ved overrisling. Tilsvarende er der i 2003 af Hedeselskabet forudsat et oversvømmet areal på ca. 193 ha (hyppighed 150 dage), hvori de eksisterende våde arealer ligeledes er medtaget. Rambøll har i nærværende beregninger ikke medtaget allerede våde arealer i omsætningsberegningen. Ligeledes er der i Hedeselskabets beregning antaget en kvælstoffjernelse på 90 % ved overrisling fra drænvand fra det direkte opland. Naturstyrelsen angiver i deres vejledning fra november 2011, at der i udgangspunktet kun kan regnes med 50 % N-omsætning ved overrisling med mindre der er særlige forhold, der taler for en højere omsætningsrate. Kvælstoffjernelsen på 75 % ved overrisling er sat til dette på grund af den store afstand mellem overrislingsbrøndene og vandløbet. Tabel 14 Arealanvendelse Arealanvendelse ha Agerjord 68 Ager, brak 174 Vedvarende græs 95 Natur 188 Den samlede reduktion af kvælstof fra projektområdet er opgjort til ca. 62 tons/år eller 118 kg/ha/år. I rapport om overvågning af VMPII vådområder (ref. /8/) har Danmarks Miljøundersøgelser dokumenteret, at flere vådområdeprojekter har haft en kvælstoffjernelse, der lå væsentligt under de beregnede værdier. Ved et projekt i Gammelby Bæk var den beregnede kvælstoffjernelse 365 kg N/ha/år, mens den dokumenterede målte omsætning efterfølgende lå på 121 N/ha/år. Ved Engebjerg Enge var den beregnede kvælstoffjernelse 200 N/ha/år, mens den reelle kvælstoffjernelse er målt til 52,9 N/ha/år. Samme scenarier er vist for projekter ved Ulleruplund, Nagbøl Å og Hjarup Bæk. Rapporten fra Danmarks Miljøundersøgelser henviser dog også til projekter, hvor den målte kvælstoffjernelse har været større end den projekterede. Naturstyrelsen har i processen med VMPII projekter ændret forudsætningerne for kvælstofberegningerne, blandt andet er den maksimale længde af oversvømmelser med vandløbsvand sat til 100 dage, hvorfor der må forventes at der vil beregnes lavere kvælstoffjernelse end ved de tidligere projekter. De forventede lavere kvælstoffjernelser synes dog at være realistiske. Dette skal ses i lyset af erfaringer fra Danmarks Miljøundersøgelsers rapport (ref. /8/) og det forhold at betragtelige direkte oplande, eksempelvis ved Elisaholt/Kallehave og syd for Alling Å opstrøms mod Ølstvadbro er udtaget af projektet. 87

89 For projektet ved Alling Å kan der i de første år, hvor grødevæksten ikke er etableret på de nye strækninger af vandløbene, være en risiko for at der vil kunne måles en lavere kvælstoffjernelse end de 118 N/ha/år, men i takt med at grøden etablerer sig vil der opnås de forventede oversvømmelser og kvælstoffjernelsen vil øges. 88

90 10. MYNDIGHEDSTILLADELSER 10.1 Planloven Projektets forhold til planloven Ifølge planlovens 35 om ændret anvendelse i det åbne land, må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. Søen ved Robdrup Byvej 15 og terrænændringen i forbindelse med genslygningen af Årslevholm Bæk kræver en landzonetilladelse Museumsloven Projektets forhold til museumsloven I projektområdet findes sten- og jorddiger, hvis tilstand i henhold til museumslovens 29 a ikke må ændres. Der er udpeget to fredede fortidsminder inden for projektområdet, der er beskyttet i henhold til museumsloven ( 29). Ved Sjellebroen er et karakteristisk beskyttet fortidsminde, Sjellebrostenen og slottet Clausholm er ligeledes udpeget som fortidsminde Fælles for fredede fortidsminder og beskyttede diger er, at der ikke må foretages ændringer i deres tilstande. Det vurderes ikke at projektet vil kræve behandling efter museumslovens Naturbeskyttelsesloven Projektets forhold til naturbeskyttelsesloven I projektområdet er en del af arealerne registreret og beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Ændring i tilstanden, jf. afsnit 9.3 vil kræve dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Det vil endvidere kræve dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 at genslynge Alling Å og Skader Å samt ændre Alling Ås profil ved at fjerne digerne på strækningen nedstrøms Rødebro. Ved etablering af en sø på Robdrup Byvej 15 planlægges det nuværende dræn ændret til en åben grøft i en eng beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 (l en) hvilket kan betinge en dispensation. Arealerne omkring Alling Å samt Skørring Å er i henhold til naturbeskyttelseslovens 16 omfattet af åbeskyttelseslinjer (jf. afsnit 5.3.2). Anlæggelse af en svag vold vest for Vasen vil kræve behandling efter naturbeskyttelseslovens 16. Der er mindre arealer inden for projektområdet, der er omfattet af skovbyggelinjen i henhold til naturbeskyttelseslovens 17. Der er indenfor disse områder et generelt forbud mod at etablere bebyggelse. Det vurderes, at der ikke bliver behov for dispensation efter naturbeskyttelseslovens 17. Der er jf. naturbeskyttelseslovens 19 udpeget en kirkebyggelinje omkring kirken i Vester Alling i den østlige del af projektområder (Figur 12, afsnit 5.3.2). Desuden er der i henhold til naturbeskyttelseslovens 18 en beskyttelseszone omkring fortidsmindet Sjellebrostenen på 100 meter. Det vurderes, at projektet ikke vil påvirke de to nævnte lokaliteter Vandløbsloven Projektets forhold til vandløbsloven Projektet skal godkendes i henhold til vandløbslovens 16 samt kap. 2 i Bekendtgørelse om vandløbsregulering- og restaurering og den ændrede praksis for vedligeholdelsen skal implementeres ved udarbejdelse af nyt regulativ eller tillæg til det eksisterende i henhold til 12. Etablering af faunapassage under Sjellebro kræver en tilladelse efter vandløbslovens 47. Nedlæggelsen af de tre pumpelag ved Alling Å kræver tilladelse efter vandløbslovens

91 Projektets forhold til okkerloven Projektet medfører lokale ændringer af vandspejlsforhold, opgravning af jord, genindbygning af opgravet jord i gamle åstrækninger der kan derfor være en risiko for udvaskning af okker i en kortere periode, hvorfor en der skal foretages en ansøgning i henhold til okkerloven. Det laves sammen med ansøgning efter vandløbsloven og med baggrund i de supplerende undersøgelser i uge 3, Undersøgelsen er vedlagt som Bilag

92 11. BESKRIVELSE AF ANLÆGSARBEJDERNE Nedenstående er udformet som SAB Særlige Arbejds Betingelser, som er en del af udbudsmateriale til de bydende entreprenører Generelt om byggeplads og adgangsveje Byggeplads Entreprenøren skal etablere byggeplads inden for projektområdet. Skurbyen skal etableres på den anviste plads ved ny Alling Å i området syd for Elisaholt og ved ny Skader Å nord for Mygind Skov. Andre pladser til skure og oplagring af materialer kan etableres i projektområdet efter godkendelse af byggeledelsen. Entreprenøren skal sørge for at indgå aftaler med de relevante lodsejere for andre arbejdspladser. Eventuelle gener eller lignende i den forbindelse er bygherren uvedkommende. Entreprenøren skal i den faste pris indregne alle omkostninger til de nødvendige ydelser for etablering, drift og afrigning af byggepladsen. Inden aflevering kan finde sted, skal byggepladsen være ryddet, og de berørte arealer retablerede. Entreprenøren skal foretage en fotoregistrering af de arealer der berøres af arbejdet, således at det efterfølgende kan dokumenteres at adgangsveje m.m. efterlades i samme stand som de foreligger ved entreprisens start. Entreprenøren skal selv sørge for forsyning af vand, el, telefon, samt afledning af spildevand og øvrige forhold, der er nødvendige for at gennemføre entreprisen. Det forudsættes, at entreprenøren anvender autoriserede firmaer til tilslutning og afrigning af de midlertidige byggepladsinstallationer. Alle midlertidige installationer skal være fjernet, og de berørte arealer retablerede inden aflevering kan finde sted Adgangsveje og beskyttelse af naturarealer Projektområdet indeholder store arealer af beskyttet natur, herunder rigkær, som er en særligt beskyttet naturtype. De projekterede anlægsarbejder er derfor placeret så der tages størst mulige hensyn til de beskyttede naturtyper. Adgangsveje til selve projektområdet er vist på Figur 48. Entreprenøren er forpligtiget til at etablere de nødvendige interimsveje mm., der er nødvendige for entreprisens gennemførelse og i et omfang, som sikrer, at der ikke opstår forsinkelser som følge af utilstrækkelig kvalitet og omfang. I planlægningen skal entreprenøren tage hensyn til de beskyttede naturarealer og de aktuelle jordbundsforhold. Eventuelle forstærkninger for at kunne færdes til anlægsarbejderne skal være indeholdt i prisen. Entreprenøren skal selv sørge for at indgå nødvendige aftaler med lodsejere for adgangsveje og transportveje uden for det anviste. Arbejdsarealerne og transportveje skal ved afleveringen fremstå plane og jævne. Sporkøring i terrænet over 0,1 m høje / dybe på græsarealer skal udjævnes inden afleveringen. Der sås græs efter retableringen af arbejdsveje. Anvendte adgangsveje, herunder offentlige veje og private fællesveje, retableres så de fremstår i samme stand som ved overdragelsen. Hvis entreprenøren vil påberåbe sig skader på vejen ved arbejdets overdragelse, skal dette kunne dokumenteres ved fotodokumentation til byggeledelsen inden vejen tages i brug. Nødvendig vedligeholdelse og renholdelse af veje under arbejdets udførelse påhviler entreprenøren. 91

93 Krav til maskiner Naturstyrelsen kræver at maskiner og transportmateriel opfylder betingelserne i Miljøkrav til skovmaskiner på Naturstyrelsens arealer, Afsætning og opmåling Bygherren udleverer afsætningsplaner med koordinater og koter til centerlinie til nyt åløb, samt elektronisk tegninger, hvor af entreprenøren kan hente nødvendige data til afsætning eller udførelse med GPS-styrede maskiner. Al afsætning i terrænet påhviler entreprenøren. Alle kontrolarbejder og opmålinger for afregning (jvf. TAG) skal relateres til afsætningsplanerne. Sikring af fikspunkter, afsætningspunkter, skelpunkter m.v. påhviler entreprenøren Jordbundsforhold Områdets geologi består overvejende af postglaciale aflejringer i form af tørv, gytje og sand. Tykkelsen af det postglaciale lag varierer. Geologien i områderne med anlæg af nye vandløbsstrækninger fremgår af vedlagte boreprofiler (Bilag 15) og placeringen af boringer fremgår af oversigtskortet Bilag 15. Entreprenørens valg af maskiner og transportudstyr skal tage hensyn til disse jordbundsforhold Eksisterende ledninger Placering af kendte eksisterende ledninger i området fremgår af Bilag 5. Før arbejdet påbegyndes har entreprenøren pligt til at sørge for at få lokaliseret ledningerne i projektområdet, samt at indhente opdaterede ledningsoplysninger i LER og andre relevante steder. El- kablerne til de tre pumpestationer, som forventes at være i området, er der ikke modtaget oplysninger om. Disse forløb skal påvises. Påvisning af ledninger og frigravning kan være nødvendig ved arbejder nær ledninger Myndigheder og arkæologi Bygherren har inden anlægsopstart indhentet de nødvendige godkendelser af projektet i henhold til gældende lovgivning. Entreprenøren skal sikre, at alle nødvendige godkendelser eller tilladelser er indhentet til arbejdets udførelse, før nogen del af arbejdet påbegyndes. Entreprenøren skal forud for arbejdernes påbegyndelse underrette de relevante myndigheder og følge deres bestemmelser og forskrifter. Sidstnævnte vedrører især entreprenørens arbejdsmetoder, materiel, skure og interimsinstallationer på byggepladsen. Entreprenøren skal anmelde byggepladsen til arbejdstilsynet. Entreprenøren skal kontakte Museum Østjylland, tlf , så snart/hvis der stødes på oldsager i form af knogler, keramik, metal eller andet materiale. Ligeledes gøres opmærksom på, at de fugtige arealer anlægsarbejdet foregår i, har en særlig god bevaringseffekt på især træsager, hvorfor entreprenøren skal være meget opmærksom på sådanne. Museet skal derfor underrettes, hvis der i graveprocessen fremkommer tømmer i samlede konstruktioner/samlinger såvel som enkeltgenstande af bearbejdet træ. Entreprenøren skal tåle eventuelle flytning til andre arbejder i projektområdet eller stop som følge af arkæologiske undersøgelser Vejrligsforanstaltninger Almene forhold er beskrevet i SB. 92

94 Forurenede materialer Såfremt der træffes tegn på forurenet jord skal tilsynet omgående orienteres. Entreprenøren skal sikre sig, at eventuelt vand, som er forurenet af olie eller anden forureningskilde, ikke pumpes, eller på anden måde bortskaffes i vandløb, søer, dræn, afløb eller drænkanal med mindre forureningsfaktoren er udskilt, eller der er tilladelse til aktuel bortskaffelse Jordarbejder generelt Entreprenøren skal udarbejde en plan over principielle fremgangsmåder og transportveje for udførelse og kontrol af jordarbejder. Planen skal forelægges tilsynet til gennemsyn og entreprenøren skal acceptere eventuelle ændringer eller tilføjelser fra tilsynet. I forbindelse med planlægningen skal entreprenøren acceptere, at bygherren afholder et indvielsesarrangement. Dette arrangement er endnu ikke planlagt, men entreprenøren skal kunne lede vand ind i et udvalgt slyng på et tidspunkt midt i anlægsperioden. Entreprenøren skal acceptere, at bygherren får indflydelse på hvornår og hvordan der skal arbejdes på det aktuelle tidspunkt. Entreprenørens plan skal som minimum redegøre for følgende: De tidsmæssige forhold. Specifikationer for planlagt materiel. Beskrivelse af hvordan det sikres, at der hele tiden er frit løb i enten det eksisterende åløb, de nye åløb eller en kombination af disse Hvordan og hvornår vandet ledes ind i de nye vandløbsstrækninger. Forholdsregler i tilfælde af arbejdets planlagte eller uforudsete afbrydelse. Retablering af terrænet efter arbejder og transport Arbejds- og kontrol-/inspektionsprocedure for råjordsarbejder. Oplysningerne vedrørende de tidsmæssige forhold skal omfatte beskrivelse af relationer til de øvrige arbejder. Oplysninger om arbejdsgange, placering af transportveje m.m., så det sikres, at færdsel i rigkær undgås, og at i de øvrige områder, der ikke direkte er berørt af anlægsarbejderne, ikke påvirkes unødigt. Bygherren forbeholder sig ret til at afvise transport gennem 3-områder, der ikke ellers er berørt af anlægsarbejderne. Oplysninger om nævnte forholdsregler skal omfatte en beskrivelse af foranstaltninger til beskyttelse mod vejrlig under længerevarende stop, samt procedurer for arbejdets genoptagelse Forlægninger og genslygning af vandløb Generelt om udgravning af nye vandløb Arbejdet omfatter forlægning og genslygning af stækninger i Alling Å, Alling Bæk, Årslevholm Bæk og Skader Å. Jordarbejdet omfatter: Afgravning af nyt åløb, som vist på tegninger Transport, deponering og indbygning af opgravede materialer i eksisterende Alling Å Nødvendig sortering af jord Tørholdelse Kontrol af råstofarbejder Kvalitetssikring. Udgravningerne skal foretages, så der kan ske en sortering af jorden, således at der ved efterfølgende terrænreguleringer / tilfyldninger sluttes af med et minimum 20 cm tykt lag af overjord (muld). Træffes store sten (d > 300 mm) skal de sorteres fra og efterfølgende udlægges i det nye åløb som strømsten. 93

95 Arbejdet skal tilrettelægges, så der kan opnås nødvendig udtørring af den opgravede jord, der senere skal anvendes til genindbygning. Udgravning af nye åløb skal, så vidt det er muligt, ske tørt. Træffes under arbejdet vandførende lag eller kilder (ud over det oplyste) i udgravningerne, skal dette straks meddeles tilsynet Afledning af vand under arbejdet skal gennemføres på en sådan måde, at den ikke medfører oversvømmelse eller uacceptable gener for omgivelserne, specielt skal det tilsikres, at vandløbene ikke tilslemmes. Bunden af åen må ikke afvige mere end +50/-50 mm fra de projekterede koter. Afvigelserne må ikke være ensidige. Anlægget på skråningen må ikke afvige mere end 10 % fra det angivne. Vandløbets bund skal være fri for løse materialer inden der ledes vand ind i åen. Der skal ikke udlægges muld på vandløbsskråninger, med mindre det er specificeret efterfølgende Generelt om indbygning af jord i eksisterende vandløb Jord opgravet fra de nye åløb skal anvendes til indbygning i de strækninger af de eksisterende åløb der nedlægges. Der skal tilfyldes til niveau med en overhøjde på 10 cm over det eksisterende terræn ved siden af balkerne langs åen. Balkerne skubbes ind over tilfyldningen som det sidste fyld. Jorden skal indbygges i ensartede lag, hvis tykkelse fastsættes under arbejdets gang i relation til det anvendte komprimeringsmateriel på en sådan måde, at den krævede komprimeringsgrad opnås i hele lagets tykkelse. Skal der indbygges sandet/gruset og leret jord lægges dette nederst, mens den gytje og tørvholdige jord lægges højere og der skal afsluttes med minimum 20 cm muld eller jord fra balkerne. I de øverste 0,5 m skal jorden komprimeres med kørsel med bæltekøretøjer svarende til 94 % Standard Proctor i gennemsnit og 92 % Standard Proctor som minimum. Jorden skal være farbar for en traditionel 4-hjuls trukket personbil. Da jorden i stor udstrækning er tørve- og gytjeholdig er der i jordberegningerne taget højde for, at jordens volumen ved indbygning reduceres med ca. 20 % i forhold til fastmål ved afgravningen Kontrol og dokumentation Kontrollen med og dokumentationen af såvel materialer som udførte arbejder påhviler entreprenøren. Tilsynet skal dog have adgang til når som helst at udføre stikprøvevise kontroller såvel som supplerende geotekniske undersøgelser og inspektioner. Entreprenøren skal inden for de angivne tidsfrister acceptere rimelige afbrydelser i sine arbejder, der er betinget af sådan kontrol, undersøgelser og inspektioner. Entreprenørens kontroller skal dokumenteres ved hjælp af fuldstændigt udfyldte journaler, rapporter, påtegnede planer m.v. Alle i nærværende SAB nævnte opmålinger tjener til kontrol af arbejdets udførelse og til kontrol af anlæggets geometri. Generelt gælder at alle på tegninger anførte koter og mål skal indmåles og dokumenteres. Alle indmålinger skal afleveres digitalt i UTM32 EUREF89 og DVR90. Indmålingerne skal udleveres til tilsynet løbende, således at de kan kontrolleres ved byggemøder. Ved alle leverancer skal det dokumenteres at der er leveret det foreskrevne materiale, dette kan være følgesedler, sigtekurver, deklarationer m.m. 94

96 Såfremt der anvendes GPS skal entreprenøren indlede sit arbejde med at verificere at nøjagtigheden er tilfredsstillende Ny Alling Å Generelt Den eksisterende strækning på meter af Alling Å mellem St m og genslynges gennem engene syd for åen. Den nye meter strækning fra St m tilsluttes den eksisterende Alling Å i en ny St m. Det nye forløb har en bundkote ved St m på +5,50 m og der afsluttes i en bundkote i +4,20 m ved St m. Den øverste strækning fra St m til St m etableres med jævnt fordelt fald på ca. 0,54. Fra St m og nedstrøms til St m etableres "stryg" mellem svingene fordelt over et samlet strækning på ca. 640 m. Over strygene afvikles der et fald på ca. 1, hvilket betyder at der på den øvrige strækning primært i svingene afvikles et resulterende fald på ca. 0,2. Bunden af strygene opbygges primært af gydegrus (Ø16-80 mm) i et ca. 30 cm tykt lag. Den nye vandløbsstrækning fra St m opbygges med et dobbeltprofil med en vandret afsats 0,7 m over bunden. Bundbredden i det indre profil anlægges 2 m bred, og der vil med et indre anlæg på 1:2 være en samlet afsatsbredde på 6 m, hvilket svarer til bundbredden i det ydre profil. Det ydre profil anlægges med et anlæg på 1:4 ind til terræn træffes. Den opgravede jord køres til det eksisterende vandløb Særlige omstændigheder Det nye forløb for Alling Å udgraves først og jorden placeres hensigtsmæssigt for udtørring og efterfølgende indbygning i det gamle løb. Efterfølgende åbnes det nye løb og det gamle løb lukkes af i øverste ende og længst nedstrøms. Herefter tømmes det endnu vandfyldte løb for fisk ved elektrofiskeri og indfanges signal- og flodkrebs. Eventuelle flodkrebs udsættes på i Alling Å, mens signalkrebs destrueres Græssåning De ydre anlægssider tilsås med en græsblanding bestående af følgende græsser i et blandingsforhold, der ligger inden for de angivne grænser: Rødsvingel (Festuca rubra) % Engrapgræs (Poa pratensis) % Der skal normalt udsås 1-1,5 kg pr. 100 m² Materialer Gydegruset (Ø16-80 mm) sammensættes af en blanding med følgende: 75 % nøddesten (Ø16-32) og 25 % singles (Ø32-80 mm). Ovennævnte stenmaterialer skal være uden skarpe sten, kalk eller flint. Inden udlægning skal der tilkøres et referencelæs som tilsynet skal godkende Ny Alling Bæk Generelt Alling Bæk opdeles i to forløb. 95

97 Den øverste strækning af Alling Bæk fra regulativmæssig St. 0 m og opstrøms herfor til Robdrup føres ved St. 158 m til den nye Alling Å ved dennes St m. Den nye strækning på ca. 90 m af Alling Bæk anlægges med et enkelt trapezformet profil med en bundbredde på 0,6 m med et anlæg på sider på 1:2 til krydsning med terræn. Bundkoten ved start af det nye forløb er +5,2 m og afsluttes med tilløb i ny Alling Å i bundkote +5,10 m. Strækningen mellem nuværende St. 158 m i Alling Bæk og nuværende St. 358 m tilfyldes med opgravet jord fra ny delstrækning af Alling Bæk. Den resterende strækning af Alling Bæk vil således forløbe umiddelbart opstrøms tilløbet fra Hvalløs Ny Årslevholm Bæk Generelt Der etableres en ny vandløbsstrækning af Årslevholm Bæk fra umiddelbart nedstrøms Årslevholm og østover en lavtliggende eng til tilløb i Alling Å ved dennes nuværende ca. St m svarende til fremtidig ca. St m. Det nye forløb af Årslevholm Bæk starter ved den nuværende St. 355 m og længden af bækken vil blive ca. 490 m. Det nye tracé af Årslevholm Bæk udgraves med et simpelt trapezformet profil med en bundbredde på 0,7 m og et anlæg til terræn på 1:2. Vandløbsbunden placeres indenfor 0,5 m af terræn henover engen, og med et gennemsnitligt bundlinie fald på 0,4. Bundkoten ved starten ved St. 355 m vil være +5,00 m og blive afsluttet i +4,80 m. Det opgravede materiale fyldes i den gamle strækning mellem nuværende St. 355 m i Årslevholm Bæk og ned til udløbet i Alling Å. Der etableres en mindre terrænhævning i området mellem ny Årslevholm Bæk og søen over en strækning på ca. 200 m ved at pålægge overjord i en bredde på ca. 15 m i en højde på mellem 0,2 m og 0,5 m i forhold til eksisterende terræn Særlige omstændigheder Det nye forløb af Årslevholm Bæk udgraves først og jorden placeres hensigtsmæssigt for udtørring og efterfølgende indbygning i det gamle forløb. Herefter lukkes det gamle forløb af i øverste ende og ved udløbet i Alling Å. Der foretages elektrofiskeri for at indfange indespærrede fisk og der indfanges flod- og signalkrebs. Flodkrebsene udsættes i det nye forløb og signalkrebs destrueres Ny Skader Å Generelt Det eksisterende forløb af Skader Å mellem St m og udløbet i Alling Å ved dennes nuværende St m nedlægges og erstattes med et nyt mæandrerende forløb nord for det eksisterende. Det nye forløb udgraves over en strækning på ca. 855 m. Det nye forløb starter i St m og afsluttes nedstrøms i en ny St m, hvor Skader Å løber til Alling Å. Bundkoten ved St m er +4,15 m og der afsluttes i en bundkote i +3,50 m ved udløbet i Alling Å. Over den ca. 855 m lange strækning udlignes et vandspejlsfald på ca. 0,55 m ved en sommermiddel vandføring, med en gennemsnitlig bundhældning på ca. 0,8. På den øverste strækning fra St m og ca. 200 m nedstrøms afvikles der et fald på ca. 2, hvilket betyder at der på den øvrige strækning afvikles et mindre resulterende fald på ca. 0,4. Der udlægges gydegrus (Ø16-80 mm) i et ca. 30 cm tykt lag på de øverste 200 meter. 96

98 Strækningen opbygges med et dobbeltprofil med en vandret afsats 0,7 m over bunden. Bundbredden i det indre profil anlægges 2 m bred, og der vil med et indre anlæg på 1:2 være en samlet afsatsbredde på 6 m, hvilket svarer til bundbredden i det ydre profil. Det ydre profil anlægges med et anlæg på 1:4 ind til terræn træffes. Den nye strækning af Skader Å anlægges med "bløde" sving for at minimere risikoen for kraftig erosion af brinkerne Særlige omstændigheder Det nye forløb af Skader Å udgraves først og jorden placeres hensigtsmæssigt for udtørring og efterfølgende indbygning i det gamle forløb. Herefter lukkes det gamle forløb af i øverste ende og ved udløbet i Alling Å. Der foretages elektrofiskeri for at indfange indespærrede fisk og der indfanges flod- og signalkrebs. Flodkrebsene udsættes i det nye forløb og signalkrebs destrueres Græssåning De ydre anlægssider tilsås med en græsblanding bestående af følgende græsser i et blandingsforhold, der ligger inden for de angivne grænser: Rødsvingel (Festuca rubra) % Engrapgræs (Poa pratensis) % Der skal normalt udsås 1-1,5 kg pr. 100 m² Materialer Gydegruset (Ø16-80 mm) sammensættes af en blanding med følgende: 75 % nøddesten (Ø16-32) og 25 % singles (Ø32-80 mm). Dette svarer til anbefalingen fra DTU Aqua. Ovennævnte stenmaterialer skal være uden skarpe sten, kalk eller flint. Inden udlægning skal der tilkøres et referencelæs som tilsynet skal godkende Ændring af dræn og grøfter Generelt Der gælder følgende generelle regler og antagelser i forbindelse med omlægning og afbrydelsen af dræn og grøfter: - Nye rør lægges som tætte rør indenfor projektområdet og som drænrør udenfor projektområdet - Nye rør lægges med min. 2 fald og med en vandføringsevne svarende til eller større end det rør, som det erstatter. - Ved omlægning af drænsystemer må der ikke opstå bagfald på ledningerne. Om nødvendigt må det eksisterende rør omlægges fra højere terræn. - Der opstilles en ny brønd, hvis den gamle vurderes i for dårlig stand til at udføre anlægsarbejde omkring. De eksisterende brønde i projektgrænserne bevares så vidt muligt til spulebrønde. Hvor der ikke er en eksisterende brønd, forventes det at placere en spulebrønd, hvilket besluttes i samarbejde med tilsynet og bygherren. - Der sikres enten minimum 1 m drændybde eller uændrede forhold udenfor projektområdet. - Rørindløb i opstigningsbrønde etableres mindst 0,5 m under terræn. - Jord til tilfyldning af grøfter afrømmes i skråningsanlægget i samme grøft. Der kan foreligge individuelle aftaler om at tage jorden ved skrab i terrænoverfladen, og dermed skabe mindre bekkasinskrab. 97

99 Afbrydelse af eksisterende dræn i projektområdet Der er projekteret i alt 173 drænafbrydelser i hele projektområdet. Der udleveres ved anlægsopstart en liste med nr. samt X og y koordinater på de dræn, som skal afbrydes Afbrydelse af eksisterende grøfter i projektområdet. Der er projekteret i alt 156 punktvise tilfyldninger af grøfter i projektområdet. Placering af grøfter og de projekterede afpropninger, herunder særskilte aftaler om afpropningen omfang vil blive udleveret til entreprenøren ved anlægsopstart Overrisling med udløbsfaskine eller opstigningsbrønd. Overrislingerne er nummeret nedstrøms igennem projektområdet med nr. 1 længst mod vest. Nummereringen fremgår af Figur 53. Figur 53 Placering og nummerering af overrislingerne. Her vist med projektområdet og luftfoto som baggrund ( COWI 2010) Delstrækning 1 Brusgård Møllebæk Rødebro ved Clausholm Overrisling 1 løbe nr. 4 Terrænet i projektgrænsen er i ca. kote +8,50 m. Der opstilles en opstigningsbrønd med overløb på terræn i kote 7,50 m ca. 90 m fra projektgrænsen. Det eksisterende rør bevares da der er groet skov ovenpå og en udskiftning til tæt rør ikke kan udføres. Brønden opstilles på- og tilsluttes den eksisterende drænledning, som afbrydes på den nedstrøms side. De eksisterende brønde bevares, så der er mulighed for at spule frem til opstigningsbrønden. Sø ved Robdrup Løbe nr. 4 I den nordvestligste del af projektområdet ændres drænet til en åben grøft fra brønden i projektgrænsen og i et nyt forløb frem til Alling Å. Grøften etableres med en bundbredde på 2m og skråningsanlæg 1:2 op til terræn. Bundkoten skal være under det dræn som løber til brønden. Bundkoten er tidligere indmålt til ca. 1 m under terræn (Orbicon: kote 7,65 m). Grøften graves et fald på min. 1 frem til Alling Å. Det nye afskærende dræn startes i kote 8,5-9,0 m, hvor det forventes at finde det eksisterende dræn. Det eksisterende dræn fra syd kobles på det nye dræn og dette ledes mod øst. På strækningen opsamles yderligere to dræn fra syd som kobles på det nye rør og afbrydes nord for. Det nye dræn lægges med min. 2 fald og med udløb i en ny sø over kote +7,75 m. Udløbet i søen stensikres. Den nye sø er skitseret med en størrelse på m 2 og placeres ovenpå 2 brønde, som i forbindelse med udgravningen af søen fjernes. De tre tilløb fra nord afproppes og afbrydes om nødvendigt nord for søen således disse dræn ikke længere afvander projektområdet nord for. Den endelige udformning af søen aftales mellem bygherren og lodsejeren, men skal endeligt godkendes af Randers Kommune. Det foreslås at etablere en ny sø med en dybde på 1,0-1,5 m og skråningsanlæg ikke stejlere end 1:4. Den overskydende jord skal dels anvendes til terrænregulering omkring adgangsvejen til elmasten længere 98

100 mod øst og dels uddozes i et maks. 25 cm tykt lagt omkring den nye sø, dog ikke på engen øst for. Søen etableres med et overflade afløb mod vest i form af en lille grøft med bund i kote +7,75 m. Afløbet fra søen vil skabe overrisling af engene mod vest sammen med de øvrige tiltag på løbe nr. 4. Overrisling 2 løbe nr. 4 Terrænet i projektgrænsen er i ca. kote +9,25 m. De to dræn fra syd lokaliseres og tilkobles en ny tæt ledning som føres ca. 50 m ind i projektområdet mod nordøst. Det nye rør lægges med minimum 2 fald. Der opstilles en opstigningsbrønd med indløb fra den nye ledning. Denne føres til terræn med en kuppelrist i kote +7,80 m. Den nordgående grøft afbrydes to steder. Af hensyn til skoven og den videre fordeling af vandet er overrislingen ført mod øst. Dræn ved Elisaholt matr. nr. 5a og løbe nr. 139 På matrikel 5a nord og nordvest for løbe nr. 139 skal der etableres to nye drænsystemer til forbedring af den eksisterende afvanding. I knækket af den eksisterende Alling Å etableres et nyt stikdræn (Ø80 mm), som skal afvande den lille lavning umiddelbart nordvest for vandløbet. Der skal i alt lægges 130 m nyt dræn. Den eksisterende terrænkote er +6,75 m i lavningen og den eksisterende drændybde er ca. 75 cm. Denne drændybde opretholdes og det nye udløb i den bevarede del af Alling Å etableres i kote 5,75-6,00 m. På matriklen nord for Alling Å, lige nedstrøms 90 grader knækket, skal der etableres i alt ca. 534 m nyt dræn. Heraf 250 m Ø80 mm, 120 m Ø 145 mm samt 170 m Ø200 mm. De nye dræn lægges med minimum 2 fald, med undtagelse af Ø80 mm drænet fra nordvest som på de nederste 50 m lægges med et fald så det kan lægges sammen med Ø145 mm drænet fra nordøst. De to dræn samles i et Ø200 mm dræn med udløb i den bevarede del af Alling Å i kote 6,3 m. Til de nye dræn tilsluttes krydsende eksisterende dræn, hvis muligt. For at sikre afvandingen af matr. nr. 5a. bevares en strækning af Alling Å på 300 m og herfra etableres der en ny 50 m lang grøft frem til det nye forløb af Alling Å. 99

101 Figur 54 Længdeprofiler med bundkote for drænene samt terrænkote for den østlig omlægning er vist på Figur 55,Figur 56 og Figur Nyt dræn Ø80 mm (nordvest) Eksisterende terræn over dræn Dræn Ø80 mm kote m DVR meter Figur

102 10 9 Nyt dræn Ø145mm (nordøst) Eksisterende terræn over dræn Dræn Ø145 mm kote m DVR meter Figur Nyt dræn Ø200 mm (centralt) Eksisterende terræn over dræn Dræn Ø200 mm kote m DVR meter Figur 57 Overrisling 3 løbe nr. 139 Terrænet i projektgrænsen er i ca. kote +8,65 m. Drænet fra nord omlægges til et nyt tæt rør, som forlænges over den tilfyldte Alling Å til udløb direkte i en stenfaskine i kote +6,65 m. Der skal regnes med ca. 35 m nyt rør. Der er opmålt et eksisterende rørudløb i Alling Å i kote +6,45 m, så der er tale om en begrænset hævning af røret. 101

103 Overrisling 4 løbe nr. 19 Terrænet i projektgrænsen er i ca. kote +7,90 m. Drænet fra nord ligger ifølge drænplanen ca. 1,2 m under terræn. Brønden nord for projektgrænsen er ikke lokaliseret, hvilket vil ske i forbindelse med anlægsopstarten. Fra den eksisterende brønd nord for projektgrænsen med terræn i kote +7,90 m lægges et nyt tæt rør med fald på minimum 2 30 m mod syd til indløb i en opstigningsbrønd. Afhængig af dybden på det eksisterende dræn ved projektgrænsen vil det nye rør få indløb i opstigningsbrønden ca. 0,5 m under terræn. Hvis de faktiske forhold medfører et rørindløb i brønden, som ligger mindre end 0,50 m fra terræn skal det nye rør lægges dybere, så indløb til brønden sker mindst 0,50 m under terræn. Dette er af hensyn til færdsel med traktor samt kreaturer omkring opstigningsbrønden. Denne korrektion sker under anlægsfasen i samarbejde mellem lodsejer og tilsynet. Overrisling 5 løbe nr. 19 Terrænet i projektgrænsen er i ca. kote +7,90 m. Drænet fra nord vurderes, at ligge ca. 1,2 m under terræn. Rørets placering og kote lige nord for projektgrænsen er ikke indmålt, hvilket vil ske i forbindelse med en frigravning under anlægsopstarten. Fra det eksisterende rør nord for projektgrænsen med terræn i kote +7,90 m, sættes en ny spulebrønd. Derfra og 33 m mod syd lægges et nyt tæt rør med fald på minimum 2 mod syd til indløb i en opstigningsbrønd. Afhængig af dybden på det eksisterende dræn ved projektgrænsen vil det nye rør få indløb i opstigningsbrønden ca. 0,5m under terræn. Hvis de faktiske forhold medfører et rørindløb i brønden, som ligger mindre end 0,50 m fra terræn skal det nye rør lægges dybere, så indløb til brønden sker mindst 0,50 m under terræn. Dette er af hensyn til færdsel med traktor samt kreaturer omkring opstigningsbrønden. Denne korrektion sker under anlægsfasen i samarbejde mellem lodsejer og tilsynet. Overrisling 6 løbe nr. 19 Terrænet i projektgrænsen er i ca. kote +7,90m. Der er lavere terræn mod nord, hvor det laveste terræn er i kote +7,30 m. For at opnå 1 m drændybde udenfor projektområdet skal der udlægges jord op til kote +7,8 m i et område på i alt m 2, som ifølge højdemodellen har en gennemsnitskote på +7,56 m. Der skal altså i alt udlægges 500 m 3 jord. Fra lavningen lægges et nyt dræn med start i kote 6,60 m. Det skal sikres at den nordlige afvanding opretholdes og at dette dræn derfor opsamles på strækningen. Om nødvendigt lægges et nyt dræn nord på for at fange det eksisterende og dermed skabe et entydigt fald på ledningen. Drænet lægges med minimum 2 fald ca. 50 m frem til projektgrænsen, hvorfra det lægges som et tæt rør yderligere ca. 50 m frem til en opstigningsbrønd med kuppelrist/overløb i kote +6,80 m. Det nye rør vil have indløb i brønden ca. 0,50 cm under terræn. Hvis de faktiske forhold medfører et rørindløb i brønden, som ligger mindre end 0,50 m fra terræn skal det nye rør lægges dybere, så indløb til brønden sker mindst 0,50 m under terræn. Dette er af hensyn til færdsel med traktor samt kreaturer omkring opstigningsbrønden. Denne korrektion sker under anlægsfasen i samarbejde mellem lodsejer og tilsynet. Den eksisterende drændybde i lavningen skal findes anlægsfasen ved frigravning af drænet udvalgte steder. Er der kun eksempelvis 75 cm ned til drænene kan man nøjes med at hæve terrænet til 7,55 m på et mindre areal og dermed skabe uændrede forhold ved en opstigningsbrønd i kote 6,8 m. Inden der udlægges jord i lavningen dozes det eksisterende muldlag til siden således dette efter udlægning af tilkørt jord kan dozes tilbage. Overrisling 7 løbe nr. 19 Terrænet i projektgrænsen er i ca. kote +8,10 m. Drænet afvander lavt terræn i kote +7,90 m nordvest for brønden. Ifølge drænplanen lægger drænet 1,34 m under terræn i projektgrænsen. Der lægges et nyt tæt rør ca. 87 m mod syd til en ny opstigningsbrønd med overløb over terræn i kote +6,85 m Drænene frigraves og indmåles udvalgte steder i forbindelse med anlægsopstart og viser drænene sig at lægge dybere i projektgrænsen lægges nye dræn på drænsystemet udenfor projektområdet. Dette for at få et entydigt fald på drænsystemet. 102

104 Hvis de faktiske forhold medfører et rørindløb i brønden, som ligger mindre end 0,50 m fra terræn skal det nye rør lægges dybere, så indløb til brønden sker mindst 0,50 m under terræn. Dette er af hensyn til færdsel med traktor samt kreaturer omkring opstigningsbrønden. Denne korrektion sker under anlægsfasen i samarbejde mellem lodsejer og tilsynet. Overrisling 8 løbe nr. 19 Terrænet i projektgrænsen er i ca. kote +7,30 m. Drænet afvander lavt terræn i kote +7,10 m nordvest for brønden. Ifølge drænplanen lægger drænet 1,60 m under terræn i projektgrænsen. Drænet omlægges fra brønden i projektgrænsen og til et tæt rør 62 m sydpå med et fald på minimum 2 ned til en opstigningsbrønd med overløb i kote 6,10 m. Brønden er ikke påvist, hvilket vil ske i forbindelse med anlægsopstarten. Stemmer drænplanens oplysninger vil det nye rør få indløb i opstigningsbrønden i kote 5,55 m. Er drænene placeret dybere i forhold til terræn end angivet kan det være nødvendigt at omlægge en del af drænsystemet udenfor projektområdet. Hvis de faktiske forhold medfører et rørindløb i brønden, som ligger mindre end 0,50 m fra terræn skal det nye rør lægges dybere, så indløb til brønden sker mindst 0,50 m under terræn. Dette er af hensyn til færdsel med traktor samt kreaturer omkring opstigningsbrønden. Denne korrektion sker under anlægsfasen i samarbejde mellem lodsejer og tilsynet. Overrisling 9 løbe nr. 15. Terrænet i projektgrænsen er i kote +7,44 m. Brønden er indmålt med en bundkote i kote +6,1 m. og et rørindløb fra brønden/røret fra nord i kote +6,5 m. Udløbet fra brønden sker i kote +6,4 m. Udløbet fra brønden i projektgrænsen omlægges til et nyt træt rør med minimum 2 fald ind i projektområdet. Der etableres et udløb over terræn i en stenfaskine i kote +6,3 m. Hvis de faktiske forhold medfører et rørindløb i brønden, som ligger mindre end 0,50 m fra terræn skal det nye rør lægges dybere, så indløb til brønden sker mindst 0,50 m under terræn. Dette er af hensyn til færdsel med traktor samt kreaturer omkring opstigningsbrønden. Denne korrektion sker under anlægsfasen i samarbejde mellem lodsejer og tilsynet Delstrækning 2 Rødebro Nybro På denne strækning foretages der udelukkende dræn- og grøfteafbrydelser. Der skal ikke etableres nye dræn eller opstigningsbrønde Delstrækning 3 Nybro Sjellebro Overrisling 10 løbe nr. 37 Terrænet i projektgrænsen er i kote +5,5 m. Fra projektgrænsen og 60 m mod nordøst lægges et nyt minimum 2 rør som kobles på det drænsystem som forventes at løbe i hegnet mod syd. Det nye rør lægges fra kote +4,20 m (dog korrigeret for faktiske forhold) til indløb i en ny opstigningsbrønd i kote 4,00 m. Opstigningsbrønden er placeret så der er overløb fra denne i terræn i kote +4,5 m. Hvis de faktiske forhold medfører et rørindløb i brønden, som ligger mindre end 0,50 m fra terræn skal det nye rør lægges dybere, så indløb til brønden sker mindst 0,50 m under terræn. Dette er af hensyn til færdsel med traktor samt kreaturer omkring opstigningsbrønden. Denne korrektion sker under anlægsfasen i samarbejde mellem lodsejer og tilsynet. Overrisling 11 løbe nr. 69 Terrænet i projektgrænsen er i kote +5,6 m. Drænet afvander en lavning mod sydvest med terræn i kote 5,4 m. Der sættes en ny spulebrønd i projektgrænsen og derfra etableres en ny tæt ledning 65 m frem til en ny opstigningsbrønd med overløb i kote 4,40 m. Det kan være nødvendigt at omlægge en ledning uden for projektgrænsen hvis drænet lægger for dybt i selve projektgrænsen. Hvis de faktiske forhold medfører et rørindløb i brønden, som ligger mindre end 0,50 m fra terræn skal det nye rør lægges dybere, så indløb til brønden sker mindst 0,50 m under terræn. Dette er af hensyn til færdsel med traktor samt kreaturer omkring opstigningsbrønden. Denne korrektion sker under anlægsfasen i samarbejde mellem lodsejer og tilsynet. 103

105 Delstrækning 4 Sjellebro Ny Rævebro ved Vester Alling Overrisling 12 løbe nr. 75. Der etableres en ny åben grøft på ca. 25 m med en faldende dybde, så den forsvinder i terrænet i kote 3,85 m. Grøften graves fra det eksisterende rørudløb i projektgrænse. Rørudløbet er indmålt til kote +4,38 m. Grøften vil få en dybde på maks. 50 cm i forhold til det omgivende terræn. Den eksisterende grøft ud til Alling Å afproppes. Overrisling løbe nr. 71, 97, 98, 50 og 100. Fælles for alle disse overrislinger er at der løber dræn til grøften fra meget højt terræn. Grøften forlænges op mod projektgrænsen, hvor terrænet stiger 2-4 m. Her fanges drænet for at få synligt udløb i grøften. Mellem overrisling 14 og 15 etableres en ny 300 m lang skelgrøft op mod projektgrænsen. Grøften er en del af en lodsejeraftale og skal virke som fordelerrende mod syd. Selve grøften i projektområdet afproppes på en række steder for at fordele drænvandet. Overrisling 17 løbe nr. 46. Terrænet i projektgrænsen er i kote +7,0 m. Drænet lokaliseres i projektgrænsen og omlægges til udløb over terræn i en stenfaskine i ca. kote. +5,25 m. Grøften, som modtager det eksisterende dræntilløb afproppes en række steder inden udløbet til Alling Å. Overrisling 18 - løbe nr. 73 Terrænet i projektgrænsen er i kote +5,2 m. Drænet omlægges fra projektgrænsen til et tæt rør med minimum 2 fald ca. 35 m nord på til en opstigningsbrønd som placeres med overløb over terræn i kote +4,2 m. Hvis de faktiske forhold medfører et rørindløb i brønden, som ligger mindre end 0,50 m fra terræn skal det nye rør lægges dybere, så indløb til brønden sker mindst 0,50 m under terræn. Dette er af hensyn til færdsel med traktor samt kreaturer omkring opstigningsbrønden. Denne korrektion sker under anlægsfasen i samarbejde mellem lodsejer og tilsynet. Overrisling 19 løbe nr. 73 Terrænet i projektgrænsen er i kote +5,1 m. Drænet omlægges fra projektgrænsen til et tæt rør med minimum 2 fald ca. 50 m nord på til en opstigningsbrønd som placeres med overløb over terræn i kote +4,2 m. Hvis de faktiske forhold medfører et rørindløb i brønden, som ligger mindre end 0,50 m fra terræn skal det nye rør lægges dybere, så indløb til brønden sker mindst 0,50 m under terræn. Dette er af hensyn til færdsel med traktor samt kreaturer omkring opstigningsbrønden. Denne korrektion sker under anlægsfasen i samarbejde mellem lodsejer og tilsynet Arbejdsgrundlag Alt ledningsanlæg skal udføres i overensstemmelse med følgende normer: DS 430, 2. udgave, april Lægning af fleksible ledninger af plast i jord. DS udgave marts 1986 Lægning af stive ledninger af beton m.v. i jord DS 455, 1. udgave, januar Tæthed af afløbssystemer i jord. DS 475, 1. udgave med tilhørende Anneks A, april Norm for etablering af ledningsanlæg i jord. Nærværende beskrivelse skal betragtes som et supplement til ovenstående normer. Vejledninger i normerne skal betragtes som krav, der kun må fraviges efter aftale med tilsynet. De i normerne nævnte tilknyttede standarder er ligeledes gældende grundlag for arbejdet. 104

106 Stive ledninger Alle stive ledninger leveres og anlægges som 1. klasses betonrør, CE-mærkede og jf. DS/EN 1916 samt DS 2420 inkl. tillæg i nyeste udgave og med gummipakning isat fra fabrik. Rørene skal leveres fra fabrik tilsluttet godkendt kontrolordning. Betonrør skal have en hærdetid på mindst 7 døgn ved leveringstidspunktet. Hvor der anvendes betonrør med dimension >400 mm, skal disse opfylde kravene til høj samlingsklasse i henhold til DS 421, pkt Bygherren forbeholder sig ret til at kassere rør, der ikke lever op til den her nævnte kvalitet Fleksible ledninger Der henvises generelt til Danva s vejledning nr. 54 vedr. brug af plastrør til vand- og afløbssystemer, seneste udgave. Rør skal være DS-mærkede. For gravitationsledninger i ledningsdimensioner mindre end Ø600 mm anvendes PVC SN8- rør/ultra-sn8-rør med mindre andet er angivet på tegninger. For dimensioner mindre end eller lig med Ø160 mm dog glatte PVC-kloakrør. Alle plastrør skal være SN8-rør. Rørene skal være rødbrune. Drænledninger skal være korrugerede PVC-rør fremstillet efter DS Brønde Der skal anvendes præfabrikerede betonbrønde med glideringssamlinger, hvor intet andet er angivet på tilbudslisten eller på tegningerne. Brøndbunde leveres som fabriksfremstillede og skal opfylde kravene i DS/EN 1917 samt DS , nyeste udgaver. Ved tilslutning til brønde, herunder eksisterende brønde, anvendes Forsheda påboringstætninger. Ø 600 mm gennemløbsbrønde skal være præfabrikerede PP/PE-brønde komplet med fast bund og banketter samt aktuelle vinkeldrejninger efter udbudsmaterialet. Sidetilløbene skal være i medløb. Overrislingsbrønde Overrislingsbrøndene er Ø1250 mm BT brønd med sandfang. Brøndene lukkes med et betondæksel med en Ø600 mm kuppelrist placeret i midten af dækslet. Overrislingsbrønde etableres uden fast bund jf. principskitse som ses på Figur 58. Figur 58 Principskitse opstigningsbrønd 105

107 Dæksler m.m. Karm og dæksel til brønde i belægninger skal være fremstillet af SG-jern. Dæksler i kørebaneareal skal være beregnet til 40 tons belastning, mens dæksler i øvrige arealer skal være beregnet til 15 tons belastning Udløbssikring/Indløbssikring Ledninger der føres til terræn, samt ind- og udløb fra bassiner skal sikres ved udløbet med pigsten ( mm) sat cementbaseret tørmørtel til udendørs brug Udførelse Generelt Entreprenøren skal råde over og anvende det fornødne materiel for arbejdets rette og konditionsmæssige udførelse, dette gælder både udgravning, afstivning, tilfyldning og komprimering jf. afsnit 2.0. Såfremt der graves for dybt, skal der opfyldes til rigtig højde med grusfyld eller singels, der komprimeres omhyggeligt. Der gøres opmærksom på, at dækselkoter til brønde på tegninger kun er vejledende. Hvis der under arbejdet viser sig andre dimensioner eller koter på ledninger og brønde end der er oplyst på tegningerne, kontaktes tilsynet straks, hvorefter der tages en beslutning om tiltag. Hvis der under drænarbejdet identificeres yderligere dræn eller sidedræn kontaktes tilsynet, hvorefter der tages beslutning om hvilke tiltag der skal fortages Ledningsarbejde Der regnes med normal understøtning af rørene. Rørene lægges på min. 10 cm udjævningslag. Omkringfyldning foretages til 10 cm over top af rør med grus med maksimal kornstørrelse 16 mm ved PVC-ledninger og 32 mm ved betonrør. Omkringfyldning skal ske under omhyggelig stampning. Ved plastledninger der funderes på sten, skal der udlægges fiberdug imellem sten og grus, så grusset ikke vaskes væk. Ledningsgrave i bed- og græsarealer tilfyldes med opgravet råjord. Øverste 30 cm skal være muld. Komprimeringskrav iht. AAB. Nedlæggelse af dræn sker ved en frigravning af ledningen. For at lokalisere ledningen graves en op til 20 m lang rende vinkelret på drænet. Hvorefter røret overgraves og optages i en to meter længde. Røret afproppes og der fyldes til igen. Nedlæggelser ved udløb til vandløb skal ske mindst 5 m fra det nye vandløbstrace, således at opgravningen ikke påvirker vandløbet Brønde Opgravning og tilfyldning udføres som anført under ledningsarbejder. Alle brønde skal være vandtætte. I belægningsarealer afsluttes med flydende karm og dæksel. I øvrige arealer afsluttes med fast karm og dæksel. 106

108 Dækselkoter er vejledende. Dæksler skal indreguleres i forhold til eksisterende terræn. Nedlæggelser i eksisterende drænbrønde sker ved en opgravning af brønden og derefter afpropning af rørene og tilfyldning. Overrislingsbrønde Overrislingsbrønde etableres jf. Figur Udløbssikring/Indløbssikring Ledninger der føres til terræn skal sikres ved udløbet. Pigsten bygges rundt om udløbet ved hjælp af tørmørtel op til et punkt hvor der er en jorddækning over ledningen på 30 cm. Lige foran rørudløbet etableres der en faskine 30x30x30 cm. Samtidigt etableres der i en halvcirkel af pigsten sat i tørmørtel, med en radius på 0,8 m ud fra rørudløbet rundt om faskinen. Udløbet holdes frit. Tilløbet til bassiner skal sikres. Pigsten ( mm) bygges rundt om udløbet ved hjælp af beton op til et punkt hvor der er en jorddækning over ledningen på 30 cm. Evt. rende etableres ligeledes med pigsten. Fra udløbet og en meter ud sættes stenene i beton. Udløbet fra bassiner skal også sikres. Pigsten ( mm) bygges rundt om udløbet den første 1 m ved hjælp af beton Kontrol Generelt Entreprenøren skal føre og dokumentere kontrol som anført i gældende normer, og kontrolniveauet fastsættes til normal kontrol. Entreprenøren skal stille medhjælp til rådighed for tilsynets kontrolarbejde til bl.a. opmåling Komprimering Kontrol af komprimeringsarbejdet skal ske ved bestemmelse af komprimeringsgrader i kontrolafsnit pr 100 m tilfyldt åløb. Komprimeringsgraden bestemmes ved isotopmålinger i forhold til standard proctorforsøg udført på repræsentativt materiale fra samme kontrolafsnit. Dokumentation for udført komprimeringskontrol skal forelægges tilsynet til gennemsyn Omkring- og tilfyldning Der foretages den i normerne foreskrevne kontrol efter normalt Kravet til komprimeringsgraden i et kontrolafsnit anses for opfyldt, hvis gennemsnitsværdi og mindsteværdi for 3 på hinanden følgende komprimeringsgrader er større end eller lig med de anførte værdier i AAB Registrering og indmåling Entreprenøren skal som en del af kontrollen efternivellere og aflevere en komplet koteliste for alle bund- og dækselkoter for brønde, bygværker, ledninger og tilslutninger. Endvidere skal ledningers og brøndes placeringer indmåles, og oplysningerne overgives til bygherren. Der udføres målsat skitse af evt. krydsende dræn. Der skal benyttes grundkort til stikskitserne. Grundkort udleveres af tilsynet ved opstart af arbejdet. Brønde, knækpunkter med mere opmåles ved af entreprenøren med X, Y og Z-koordinater og leveres elektronisk. 107

109 Koter er i DVR El master Generelt Masterne nr. 1, 2, 3, 6 og 10 (Figur 49), som er en del af ELRO Net A/S 60 kv højspændingsledning Allingbro Ølst, skal sikres mod hævningen af sommermiddelvandstanden i projektområdet. De terrænmæssigt lavest beliggende master er i området mellem Vasen og Tustrup Hovedgård. Terrænet omkring masterne 4,5, 7 og 8 bevares uændret Sikring af adgangsveje De to østligste master 9 og 10 kommer til at stå i et permanent vanddækket område, hvilket vanskeliggør adgangen til dem. Der er dog ikke nogen egentlig adgangsvej ved de nuværende forhold, hvor adgang må ske over engen. Terrænet omkring mast nr. 9 skal hæves lokalt i forbindelse med dels tilfyldningen af grøften samt dels retableringen af arealet efter nedrivningen af pumpestationen. Terrænreguleringen skal foretages så der stadig tages hensyn til "Kærlighedsstien" og et fortsat afløb fra grøften langs denne. Terrænet ved mast nr. 10 skal hæves på den vestlige side op mod det højere terræn som kommer til udtryk ved tørrere arealer på Figur Materialer Jorden der skal anvendes til terrænhævninger ved ovennævnte elmaster kommer fra det generede jordoverskud ved udgravningen af ny Skader Å og terrænreguleringer af dige ved Alling Å Udførelse Elmasterne sikres ved at foretage lokale terrænhævninger omkring dem. Terrænet hæves med resulterende ca. 25 cm over sommermiddelvandstanden på 4,10-4,50, som fremgår af Bilag Det betyder, at der må forventes at der skal udlægges i størrelsesordenen cm råjord, der efterfølgende overkøres med dozer eller gravemaskine, der anvendes til udplaneringen. Hævningen af terrænet omkring masterne skal i udgangspunkt ske i et 10 * 10 m felt med masterne centreret Kontrol og dokumentation Entreprenøren skal efter minimum 2 overkørsler af terrænhævningen foretage den nødvendige dokumentation i form af opmåling af 4 terrænpunkter, der angives med x,y,z koordinater. Punkterne sammenholdes med de eksisterende terrænkoter Tidsplan for anlægsarbejdet Udbudsmaterialet, der udarbejdes med baggrund i nærværende detailprojektering, vil indeholde en foreløbig tidsplan. Rambøll foreslår følgende overordnede tidsplan: Uge 9-22: Uge 21: Uge 22: Uge 26: Uge 26: Uge 32-45: Myndighedsbehandling gennemført Udbudsmateriale færdiggjort Udbud Klagefrist udløb Licitation Anlægsarbejder Inden udarbejdelsen af udbudsmaterialet fastlægges udbudsformen i samarbejde med Naturstyrelsen og der udarbejdes detaljeret tidsplan for udbuds- og anlægsarbejdet Budget for anlægsarbejdet I forbindelse med udsendelse af udbudsmaterialet til de bydende entreprenører udarbejder Rambøll et budget for anlægsarbejderne baseret på en udfyldt tilbudsliste. 108

110 12. REFERENCER /1/ Alling Å, VMPII. Robdrup Vester Alling. Teknisk og biologisk forundersøgelse, Hedeselskabet /2/ VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Alling Ådal. Alectia /3/ Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland. Alling Å VMPII Påvirkede arealer ved Clausholm. Orbicon /4/ Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland. Alling Å VMPII Påvirkede arealer ved Elisaholt. Orbicon /5/ Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland. Alling Å VMPII Påvirkede arealer på Robdrup Byvej 15. Orbicon /6/ Vådområdeprojekt i Alling Ådal. Notat vedr. afvandingsforhold ved Elisaholt. Orbicon /7/ Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet. Danmarks Center for Vildlaks /8/ Overvågning af Vandmiljøplan II, Vådområder Faglig rapport fra DMU, nr /9/ Naturstyrelsens vejledning til kvælstofberegninger. Naturstyrelsen