Undervisningsmiljøvurdering Frejaskolen juni 2014

Transkript

1 Undervisningsmiljøvurdering Frejaskolen juni 2014 Kortlægning af Frejaskolens undervisningsmiljø: Det fysiske undervisningsmiljø: Til at kortlægge det fysiske undervisningsmiljø, har vi valgt at tage afsæt i den interne elevtilskadekomstregistrering, den fysiske rundering for indemiljøet på Frejaskolen, der tager afsæt i samtaler med alt personale på Frejaskolen, Sundhedsplejerskens tilsynsrapport, inspektionsrapport 2014 fra den årlige legepladsinspektion og data fra klasses elevernes besvarelser af Københavnerbarometeret. Frejaskolens udemiljø/skolegård er ikke specielt hensigtmæssig for varieret leg. Den ligger rundt om skolen og er hovedsageligt asfalteret. Der er et lille område med en legeborg med faldunderlag, et område med to gynger med faldunderlag, en lille sandkasse, et lille overdækket område og et skur til mooncars, løbehjul m.m.. Derudover er der en enkelt basketkurv, der er hængt op på væggen. Der er ikke en boldbane/et boldbur på Frejaskolen, derfor låner eleverne (ifølge med voksne) den nærliggende klub Rughaves områder i det store frikvarter. I forhold til det fysiske udemiljø, så bliver der hvert år lavet en legepladsinspektion der gennemgår alle legepladsredskabernes sikkerhed. Skolens tekniske ejendomsleder og dele af ledelsen gennemgår denne og sikrer at der bliver fulgt op på de ting der bliver påpeget og sørger for at skifte sandet i sandkassen m.m. I øjeblikket er dele af legeborgen afspærret, da dele af denne er rådnet. Der er taget skridt til at få dette repareret, således at denne kan bruges igen i august. Sikkerheden på de resterende legeredskaber er i orden, dog påpeger rapporten at dele af legeredskaberne er ved at være gamle og dermed også slidte. Den legepladsansvarlige sørger for at indkøbe legeremedier som eks. løbehjul, gokart, bolde m.m. for at sikre mulighed for fysisk udfoldelse. Disse er alle godkendt efter de sikkerhedsmæssige standarder og den legepladsansvarlige og skolens tekniske ejendomsleder sørger for at vedligeholde disse legeredskaber. Generelt må det konstateres, at udemiljøet på Frejaskolen ikke er så inspirerende, som det kunne ønskes. Det kan være svært for børnene at se, hvor det er hensigtsmæssig at spille eks. stikbold, og hvor der kan køres gokart. Derudover lægger udemiljøet ikke op til mange forskelligartede lege eller undervisningsrelaterede aktiviteter. Generelt har alle elever gode vilkår i forhold til de fysiske forhold indendørs. De har hver en stol der kan hæve-sænkes, eget bord, egen reol og mulighed for egen lampe, hvis det er nødvendigt, for at sikre en god belysning til deres individuelle arbejde. Sundhedsplejerskens tilsynsrapport peger på at alle klasselokaler fremstår lyse og venlige og uden gener af lugte og støj. Derudover fremhæver denne rapport at skolen der blev gennemrenoveret i 2005 har 16 toiletter til de 108 elever, hvilket er langt over det Sundhedsstyrelsen anbefaler. Rapporten peger derudover på, at toiletterne fremstår rene og pæne. Skolens lærere og pædagoger forsøger i deres daglige undervisning og i fritidsaktiviteter at indlægge fysisk aktivitet, for at sikre børnenes fysiske velbefindende og koncentrationsevne. Resultaterne fra Københavnerbarometeret viser, at 76,5 % af eleverne selv oplever, at de i skolen fra middel til meget tit, bliver svedige eller forpustede. Denne indsats ser ud til at give børnene et vigtigt fysisk input, særligt når man ud fra Københavnerbarometeret ser at kun 36,8 % af eleverne nogle gange eller hver dag cykler eller går til skole, og kun 41,2 % af eleverne går til fritidsaktiviteter, der lægger op til fysisk aktivitet. For at sikre overblik over hvor ofte elever på Frejaskolen kommer til skade fysisk eks. ved fald eller ved slag eller lignende af andre elever, har vi et internt registreringssystem. Dette materiale giver 1

2 mulighed for at se, om det særligt er nogle børn eller grupper, der er ramt af fysiske skader, eller om det fordeler sig ud over alle skolens elever. Materialet viser, at det kun er i indskolingen og på mellemtrinnet, der er registreret elevtilskadekomst. I 8 ud af 10 grupper ligger elevtilskadekomsterne jævnt fordelt, mens 2 grupper, har haft markant flere elevtilskadekomster, grundet enkelte elever der har haft en udadreagerende adfærd. Når disse mønstre ses sættes pædagogiske vejledningsforløb ind, som har minimeret elevtilskadekomsterne i disse 2 grupper. Frejaskolen har ansat 2 kokke, der sørger for børnenes frokost i 4 af ugens dage. 1 dag har børnene selv madpakke med. De 2 kokke sikrer, at de 10 kostråd følges og tilstræber at maden så vidt muligt er økologisk, som Københavns kommunes mad politik foreskriver. I øjeblikket er 72 % af maden økologisk, hvilket er det niveau, det er muligt at nå inden for budgettet. Hvis råvarerne både skal have en ordentlig kvalitet, og samtidig sikre, at de kan servere noget mad, som børnene har lyst til at spise. I menu planlægningen inddrager de 2 kokke den viden, som de har fået på deres 3 ugers kursus i økologi afholdt af Københavns kommune. Frejaskolen har ikke en egentlig sukkerpolitik, men køkkenet og alle medarbejderne, der er omkring børnene, har fokus på, at der ikke skal være for meget sukker i hverdagen. For at minimere børnenes sygdom, har Frejaskolen en bevidst holdning til håndvask. På alle toiletter er der visuelle anvisninger på hvordan man grundigt vasker hænder, og alle børn bliver undervist i håndvask. Det psykiske undervisningsmiljø: Til at kortlægge det psykiske undervisningsmiljø, har vi brugt den interne magtanvendelsesregistrering, arbejdsulykkeregistrering og data fra klasses elevernes besvarelser af Københavnerbarometeret. Resultaterne fra Københavnerbarometeret viser at hovedparten af børnene på Frejaskolen er glade for at gå i skole, er tilfredse med undervisningen, føler sig trygge og oplever at de har en god ven. Der er dog en lille gruppe på 8,6 % af elever der samlet set er utilfredse eller meget utilfredse med deres skole, og 15,3 % af elever der ligger i spændrummet mellem lidt utryg til meget utryg, når de er i skole. 12 elever giver udtryk for, at de er blevet mobbet inden for de sidste 2 måneder. I det næste spørgsmål, hvor de skal præcisere, hvor tit dette sker, er det kun 6 børn, der kan præcisere dette. Her svarer 2, at det er hver dag, 1 at det er en gang om ugen, og 3 at det er et par gange om måneden. I materialet er der 3 elever, der vedkender sig, at de har været med til at mobbe nogle inden for de sidste 2 måneder. Resultaterne fra Københavnerbarometeret peger på, at en stor del af eleverne ikke føler, at de har nok indflydelse på undervisningen og viden om, hvordan de igennem eks. elevrådet kan få indflydelse. Dette ses ved, at 48,6 % af eleverne ikke synes, de er nok med til at bestemme, hvad der skal ske i undervisningen, og 44,3 % af eleverne ikke mener elevrådet er nok med til at bestemme, 40 % ved ikke om elevrådet bestemmer nok, og kun 15,7 % mener at elevrådet er nok med til at bestemme. Generelt giver eleverne udtryk for, at der er ro i timerne, og de kan koncentrere sig og hovedparten oplever at undervisningen hverken er for svær eller for let. Frejaskolen er forpligtet til eksternt af registrere, når de voksne kommer til skade på arbejdet, enten ved eks. et fald på en trappe eller hvis børn eks. slår eller sparker dem. Derudover registrerer 2

3 Frejaskolen, når de voksne er nødt til at lave magtanvendelser (fastholdelser) på børnene, for at sikre både børn og voksnes undervisningsmiljø. Magtanvendelse dækker over handlinger som den voksne er nødt til at gøre mod barnets vilje, for at sikre barnets egen sikkerhed, for at sikre andre børn og voksne eller sikrer inventar. Det kan sprede sig fra de mindre magtanvendelser som eks. kan være at stoppe et barn fra at slå et andet barn, ved at holde en arm tilbage, tage et barn ned fra en vindueskarm, eller stille sig imellem barnet og en ting som barnet ønsker at rive i stykker, til de mere voldsomme magtanvendelser, hvor et barn er helt i affekt og slår og sparker sig selv, andre børn eller voksne, og derfor må holdes helt fast for ikke at gøre væsentlig skade på sig selv eller andre. Hovedparten af magtanvendelser der registreres på Frejaskolen ligger i den mindre ende, enkelte af de registrerede magtanvendelser har en mere voldsom karakter. Via vores registrering og statistik omkring magtanvendelser og arbejdsulykkesanmeldelser ses det over de sidste 3 år, at der generelt er flere magtanvendelser og arbejdsulykkeanmeldelser i tiden fra august til januar end i tidsrummet februar til juni. Denne statistik viser, at det igennem året gerne er elever der er involveret i dette, og kun omkring 5 elever tilskrives for hovedparten af magtanvendelserne og de indberettede arbejdsulykkeanmeldelser. Denne viden bliver brugt målrettet til at lave pædagogiske indsatser i de grupper hvor disse børn går. Her bliver der koblet en intern vejleder og evt. psykolog på til sparring med personalet, så de pædagogisk kan finde nye strategier til at skabe øget trivsel hos barnet, og den resterende gruppe børn, der også påvirkes af barnets udadreagerende adfærd. Derudover overvejes det, om det er det rigtige personale, der er på opgaven. Igennem denne statistik ses det, at dette arbejde har en stor effekt. Det æstetiske undervisningsmiljø: Frejaskolen sætter struktur, orden og et visuelt rolig og æstetisk miljø højt, for at sikre eleverne de optimale muligheder for at kunne koncentrere sig, og viden om hvor de skal rette opmærksomheden hen. Derfor er der stort fokus i medarbejder- og ledelsesgruppen på at rydde op, reparere ting, der er gået i stykker og nøje overveje hvad der hænges op på væggene. I grupperummene er det ofte undervisningsrelevante materialer, der hænges op på væggene kombineret med få af elevernes egne kompositioner. I gangene på skolen står billedkunstlærerne for skiftende udstillinger af børnenes kreationer. Hvis der er ting, der går i stykker indendørs eller udendørs repareres det hurtigst muligt af skolens tekniske ejendomsleder. I slutningen af skoleåret bliver det vurderet hvilke grupperum der trænger til at blive malet og skolens tekniske ejendomsleder sørger for at få malet i det omfang det er muligt. Beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer/handleplan Udemiljøet på Frejaskolen er ikke så inspirerende. Pædagoger og lærere forsøger at kompensere for dette ved at sætte lege i gang rundt omkring i skolegården, og har indført et mobilt reb der lægges ud i skolegården for at vise banen, når der eks skal spilles stikbold. Skoleledelsen har undersøgt hvad der i forvaltningen er af midler til at opgradere skolegården. Da der ikke umiddelbart er nogle muligheder her, er bestyrelsen gået ind arbejdet og søger nu midler igennem fonde, til at lave varierede lege og undervisningsområder i skolegården. Legepladsredskaberne skal hele tiden vedligeholdes og det legepladsredskab der er gået i stykker skal repareres. Idet børnene på Frejaskolen ofte bliver kørt til skolen i taxa, da de kommer fra hele byen og ikke går til så mange fritidsaktiviteter, der sætter gang i fysikken, er bevægelsesindsatsen helt central for elevernes fysiske velbefindende. Derfor vil medarbejderne fortsætte med at have fokus på bevægelse, både i frikvartererne, fritidsaktiviteterne i KKFOen og i undervisningen. Alle medarbejdere har ansvar for at sætte dette i fokus, men skolens bevægelsesvejleder har et særligt 3

4 ansvar for at støtte op om, at disse aktiviteter finder sted og give nye ideer til lærer og pædagoger i forhold til denne indsats. Skolens fysioterapeut tænkes inddraget i dette arbejde, både i forhold til at støtte de elever, der har et særligt behov, men også i forhold til mere generelle lege og øvelser der kunne bidrage til bevægelse for alle børn. Det at 12 elever på Frejaskolen giver udtryk for, at de føler, at de inden for de sidste 2 måneder er blevet mobbet, fordrer at vi som fagpersoner sætter det på dagsordenen. Vi bliver nødt til, at finde ud af hvad eleverne tænker om mobning, hvad der kan føles som mobning, hvordan vi alle har et ansvar i forhold til at stoppe det, og hvordan vi kan arbejde med det. Dette arbejde vil blive sat i fokus i både lærer og pædagoggruppen, og der vil blive arbejdet med det på de enkelte trin. Resultaterne fra Københavnerbarometeret tyder på, at eleverne med fordel kunne inddrages i langt højere grad i undervisningens formål og planlægning, og i planlægningen af de aktiviteter der sker på skolen blandt andet via elevrådet. Dette skulle gerne bidrage til et større ejerskab hos den enkelte elev og en ny viden til det professionelle personale omkring hvad eleverne finder meningsfuldt. Skolen vil via et indsatsområde omkring elevinddragelse i forhold til undervisning, læringsmål, evaluering af læring og viden om det sociale sikre eleverne en større oplevelse af, at de har medbestemmelse på skolen i forhold til undervisningen, og hvad der ellers sker på skolen. En nyoprettet arbejdsgruppe omkring elevinddragelse med deltagelse af flere medarbejdergrupper og ledelse har ansvar for at denne indsats sættes i gang i hele personalegruppen i løbet af skoleåret 2014/15. Statistisk ser det ud til, at vi ikke helt kan undgå at nogle børn har en adfærd, der kan føre til elevtilskadekomst og ulykkeskadesanmeldelser i forhold til de voksne, hvor det er påkrævet, at de voksne skrider ind og laver en magtanvendelse. Hvilket, vi kan have en hypotese om, påvirker barnets og de andre børns psykiske undervisningsmiljø. Fremadrettet vil vi derfor fortsætte indsatsen med at registrere og lave statistik over dette, således at vi hurtigt og effektivt kan sætte en pædagogisk indsats i gang, der kan nedbringe antallet. Arbejdsmiljøgruppen og ledelsen har ansvar for denne indsats. Handlingsplan Nedenstående er de indsatser vi ønsker at sætte fokus på i skoleåret 2014/2015. Indsats Tidsramme Ansvarlig Reparation af legepladsredskab August 2014 Den tekniske ejendomsleder Vedligeholdelse af legepladsredskaber Løbende i skoleår 2014/2015 Den tekniske ejendomsleder Udskiftning af sand i sandkasse August 2014 Den tekniske ejendomsleder Forsøg på at indsamle penge Igennem skoleåret 2014/2015 Skolebestyrelsen via fonde til opgradering af udemiljøet Udvikling og vedligeholdelse af bevægelsesindsatsen i undervisning og fritidstilbud Igennem hele skoleåret 2014/2015 Bevægelsesvejlederen har ansvar for at inspirere og vedligeholde fokus på dette emne hos medarbejderne. Alle medarbejdere skal bidrage Der sættes fokus på mobning på skolen, med afsæt i elevernes besvarelser af Københavnerbarometeret. Gennemgang af Københavner Barometeret i august/september 2015 ved PR møde. til denne indsats. Arbejdsmiljøgruppen fremlægger Københavner Barometeret. Koordinatorerne i de enkelte 4

5 Denne indsats skal alle medarbejdere arbejde med dagligt i deres grupper. Elevinddragelse. Der er nedsat en arbejdsgruppe der skal sætte en proces i gang om dette tema på skolen. Vedligeholdelse af den pædagogiske indsats for at minimere elevtilskadekomst og magtanvendelser. Grupperne arbejder med temaet i løbet af skoleåret. Debat i elevrådet til møde i starten af skoleåret 2014/2015, i forhold til hvordan eleverne synes, der skal arbejdes med denne indsats. Skoleåret 2014/2015 og 2015/2016 Skoleåret 2014/2015 teams tager temaet op i de enkelte teams Den elevrådsansvarlige lærer tager temaet op i elevrådet. Alle medarbejdere skal bidrage til denne indsats. Arbejdsgruppen om elevinddragelse og ledelsen har ansvar for at sætte processen i gang på skolen og opsamle viden undervejs. Alle medarbejdere har ansvar for at deltage og bidrage til denne indsats. Arbejdsmiljøgruppen har ansvar for at føre statistik og sætte fokus på, hvor der skal laves en pædagogisk indsats. Ledelsen i samarbejde med de interne vejledere har ansvar for at sætte de pædagogiske indsatser i værk. Forslag til retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen I arbejdsmiljøgruppen vil vi med 1-2 måneders mellemrum gøre status på, hvordan det går med indsatserne i handlingsplanen, og vurdere om nye tiltag skal sættes i værk. Dette arbejde vil vi i fremtiden bestræbe os på, skal foregå i tæt samarbejde med elevrådet, således vi løbende inddrager børnene. 5