Klinisk sexologi Specialeuddannelsen for Almen Medicin den

Transkript

1 Klinisk sexologi Specialeuddannelsen for Almen Medicin den Klinik for Sexologisk Rådgivning og Samtaleterapi Ved Jesper Bay-Hansen Specialist i klinisk sexologi ESSM certified specialist in clinical sexology and couples therapist Fellow of the European Committee of Sexual Medicine CIPP-certificeret i positiv psykologi Ordrupvej 74A, 2920 Charlottenlund tlf

2 JESPER BAY-HANSEN Speciallæge i almen medicin Specialist i klinisk sexologi Fellow of the European Committee of Sexual Medicine (FECSM) CIPP-certificeret i positiv psykologi

3 Øvelse to og to: De mange spørgsmål Hvorfor i det hele taget tale med patienten om seksualitet, herunder problemer i sex- og samlivet?

4 Balancen mellem tænkning i sygdom og sundhed, også når det gælder sex- og samlivet Tænkning i sygdom (patogenese) Tænkning i seksuel sundhed og trivsel (salutogenese) World Association for Sexual Health. Sexual Health for the Millennium. A Declaration and Technical Document. Minneapolis, MN, USA: World Association for Sexual Health, Graugaard C, Pedersen BK, Frisch M. Seksualitet og sundhed. Rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, Bay-Hansen, J. Aspekter af mandens seksuelle lyst et casestudie. In press.

5 Seksualitet - forskellige begreber Seksualitet Seksuel trivsel Seksuel sundhed Seksuelle problemer Seksuelle dysfunktioner

6 Tager patienten ansvar for sin sygdom, behandling, trivsel og seksualitet? Livskunstens arena MOD VÆREN ANSVAR Kan patienten se meningen med at gå til lægen, herunder følge rutine besøg og årskontroller? Viden? ENGAGEMENT KÆRLIGHED INTIMITET GLÆDE OVERSKUD UDHOLDENHED LYST INTERESSER MENING RESSOURCER Har patienten en tro og et håb om at leve et godt liv i trivsel? Husk: Håb er handling TRO HANDLINGER HÅB MÅL Ref.: Bay-Hansen, J. Bogen Livskunst i praksis Har patienten de samme mål som dig? For at score må man have et mål

7 Fysiologisk komponent Basiskomponent Kognitiv komponent Seksuel sundhed Relationel komponent Personlig komponent Ref.: Bay-Hansen, J. Boghæftet Seksualitet terapeutiske tilgange (2015)

8 INTIMITET Autonomi Nærhed Sygdom

9 Seksuelle dysfunktioner Seksuelle problemer

10 Orgasme Plateau Ophidselse Afslapning Seksuel lyst Kaplan s model af det seksuelle respons Tid

11 Seksuelle dysfunktioner et overblik Seksuelt respons Mænd Kvinder Lyst Nedsat lyst Nedsat lyst Ophidselse Rejsningsbesvær Tørhed af skeden Orgasme Smerter Tidlig eller sen sædafgang, ændret orgasmekvalitet Smerter før, under eller efter sex Orgasmeproblemer Smerter før, under eller efter sex, vaginisme Hyperseksualitet, pornoafhængighed Hyperseksualitet

12 Mandens midtlivsfase andropause? En tilstand, hvor manden i a rs alderen kan have problemer af eksistentiel karakter og/eller fysiske, mentale og seksuelle problemer pa grund af faldende testosteron. Testosteronmangel kan kun diagnosticeres ved hjælp af blodprøver, men en blodprøve kan ikke sta alene, hvis man ønsker at afdække, om en mand har seksuelle problemer midt i livet. Bay-Hansen J., Henning, AM: Hvad alle bør vide om mænd. Udgivet L&R 2018

13 Hvordan påvirkes seksualiteten ved en kronisk sygdom som DM? Seksualfunktionen Kønsidentiteten Sex- og samlivet Bay-Hansen J., Henning, AM: Hvad alle bør vide om mænd. Udgivet L&R 2018

14 Et selvtjek: Samtalen om seksualitet må afdække forhold omkring seksualfunktionen, kønsidentiteten og sociale relationer Seksualfunktionen Kønsidentiteten Sociale relationer, sex- og samlivet

15 Subjektiv ophidselse Spontan lyst Genitalt respons Seksuel lyst Receptiv lyst Bay-Hansen, J Receptive lystfænomener hos mænd. Et casestudie. Responsive sexual desire in men does it exist? A case study.

16 Receptiv lyst de kliniske aspekter Normalisering af receptiv lyst, der fungerer godt for manden/kvinden/parret Eksplorerende tilgang ved receptiv lyst, der ikke fungerer godt for patienten/parret I tilfælde af lidelsespræg: Hvori består genen og den følelsesmæssige smerte for manden og/eller hans partner? Optræder den receptive lyst alene? Har mandens partner en seksuel dysfunktion? Eller har manden selv et trivselsproblem eller seksuelt problem? Bay-Hansen J., Henning, AM: Hvad alle bør vide om mænd. Udgivet L&R 2018

17 Seksualiteten hos mænd med DM Mænd med DM Mænd uden DM Alder / år Ref.: Kindsey AC et al. Sexual Behavior in the Human Male. Saunders, Philadelphia. McCulloch DK et al. The prevalence of diabetic impotence. Diabetologia Apr;18(4):

18 Danske diabetespatienter oplever også hyppigt rejsningsbesvær 20 % 23 % 56 % Hver gang jeg har sex Jævnligt, men ikke hver gang jeg har sex En gang imellem Materiale: 701 danske diabetikere med rejsningsbesvær og over 30 år. Deltagerne er rekrutteret fra Diabetesforeningens register. Undersøgelsen er sponsoreret af Eli Lilly.

19

20 Startkit til samtalen om seksualitet, seksuel sundhed og trivsel: PLISSIT(Jack Annon, 1976) P: Permission tilladelse LI: Limited Information begrænset information SS: Specific Suggestions specifikke forslag IT: Intensive Therapy intensiv terapi Selvtjek: Hvor ser du dig selv i denne model? Dine grænser? Husk, at langt de fleste seksuelle problemer kan klares ved at give patienten tilladelse og begrænset information Bay-Hansen, J. Samtalen om seksualitet. Sygeplejersken 2014;(9): Artiklen kan læses i boghæftet Seksualitet terapeutiske tilgange, Forlaget Ella, 2015.

21 Faciliteret permission Eksempelvis: Mange mænd med sukkersyge har seksuelle problemer - gælder det også dig? Når jeg spørger, er det fordi, jeg bedst kan hjælpe dig, hvis jeg ved, om du har seksuelle problemer, og hvis du har problemer, hvad de betyder for dig. Bay-Hansen J. Erektil dysfunktion - sådan kan du tale om det i almen praksis. BestPractice, Sygeplejersken, nr. 3, marts 2013.

22 Anamnesen kan med fordel afdække: Forhold omkring debuten af det seksuelle problem (livslangt vs. tilkommet problem) Forhold omkring lysten til sex hvordan beskriver patienten sin lyst? Hvornår optræder den seksuelle dysfunktion, f.eks. ED? I alle seksuelle situationer? I bestemte situationer? Selvtilfredsstillelse/onani? Nokturne rejsninger og morgenrejsning?

23 Hvordan defineres erektil dysfunktion? Når en mand i mindst 3 måneder har oplevet manglende evne til at få eller bevare rejsning i forbindelse med ønsket seksuel aktivitet, lider han af erektil dysfunktion

24 Hvad skyldes erektil dysfunktion? Åreforkalkning: 65-70% Psykisk lidelse: Præstationsangst, angst, depression, stress- og belasningsreaktioner, eksistentielle krisereaktioner alkoholoverforbrug, andet misbrug? Operationsfølge: Operationer på prostata, blære, tyk- og endetarm Neurologisk sygdom: Neuropati, ses især ved DM og alkoholisme, sequelae efter apopleksi eller strålebehandling mod bækkenet, DS, parkinsonisme

25 Hvordan behandles erektil dysfunktion? Behandling af oplagt årsag i anamnesen Medicin: PDE-5 hæmmere er 1. valget Anden medicinsk behandling: Muse, Caverject Seksuelle hjælpemidler: vaccum-pumpe (penisring og pumpe) Eksperimentielle behandlinger: Trykbølgebehandling (ESWT), beh. med blodplade beriget plasma (PRP) Operation: Penisproteser Samtaleterapi: Individuel, parterapi, samlivsterapi Husk: Også at inddrage kvinden, specielt yngre kvinder har en tendens til selvbebrejdelser Bay-Hansen J., Henning, AM: Hvad alle bør vide om mænd. Udgivet L&R 2018

26 Hvad kan en potenspille? Give en hurtigere og ha rdere rejsning, hvis manden har lyst og stimuleres. Muligvis udskyde udløsningen en smule. Afkorte refraktærperioden efter en udløsning. Have positive psykologiske effekter, herunder større sextillid og mindre præstationsangst. Reducere vandladningsgenerne ved godartet forstørrelse af blærehalskirtlen (ved fast daglig dosering). Bay-Hansen J., Henning, AM: Hvad alle bør vide om mænd. Udgivet L&R 2018

27 Hvad kan en potenspille ikke? Garantere en rejsning. Give mere lyst. Gøre patienten til en Casanova i sengen. Kompensere fuldt ud for usund livsstil. Være en universalløsning til samlivsproblemer. Bay-Hansen J., Henning, AM: Hvad alle bør vide om mænd. Udgivet L&R 2018

28 ED og behandling med PDE-5 hæmmere Fremkalder en længerevarende relaksation af den glatte muskulatur i svulmelegemerne Succesraten varierer, 50-80% 4-8 doser af PDE bør afprøves, før behandlingseffekten evalueres Manglende effekt af en PDE-5 hæmmer udelukker ikke effekt af en anden PDE-5 hæmmer Placeboeffekten er stor, særlig i begyndelsen af beh. Kontraindikationer: Nitroglycerin, Imdur og Cardopax Risiko for bivirkninger, undertiden også seksuelle bivirkninger

29 Når PDE-5 hæmmeren ikke virker... Tilbage til anamnesen. Overset årsag? Mangler manden mål eller mission i sit liv? Har manden i virkeligheden lyst? Forsøg evt. anden PDE-5 hæmmer Kan mandens ED være sekundært til anden sygdom? Tegn på testosteronmangel? OBS Det fulde terapeutiske potentiale af en PDE-5 hæmmer vil kun være til stede, hvis manden er eugonadal

30 Sexual Complaints Screener for Men Porst H, Reisman Y. The ESSM Syllabus of Sexual Medicine, pp Medix Publishers, Amsterdam T.F. Lue, R. Basson, R. Rosen, F. Giuliano, S. Khoury, F. Montorsi: Sexual Dysfunctions in Men and Women; Health Publications, Paris 2004/2010.

31 Den non-farmakologiske behandling er også vigtig Rygestop Motion / fysisk træning En livvidde under 102 cm Undgå alkoholoverforbrug Sund kost Bækkenbundsøvelser

32 Bækkenbundstræning Det hjælper at træne kraften/styrken for mænd med tidlig sædafgang, ED og efterdryp. Men også placeboeffekt af træning Budskabet må være: Rigtige mænd træner deres bækkenbund Dorey G et al. Pelvic floor exercises for erectile dysfunction. BJU Int Sep;96(4):595-7.

33

34 Henvisningsmuligheder Sexologisk Enhed, Aarhus Universitetshospital, Risskov (Psykiatrien Region Midtjylland) Sexologisk ambulatorium, Sygehus Sønderjylland (Aabenraa) Sexologisk Center, Aalborg Universitetshospital (Region Nordjylland) Sexologisk klinik, Odense Universitetshospital, Urinvejskirurgisk Afdeling (Region Syddanmark) Sexologisk Regionsklinik Roskilde (Psykiatrien Region Sjælland) Sexologisk klinik, Rigshospitalet (Psykiatrien, Region Hovedstaden) Private kliniske sexologer for patientens egen regning