Miljøredegørelse 2016

Transkript

1 Sønderborg Affald A/S Udgivelsesdato : Projekt nr. : 2073 Dokument nr. : 10 Udarbejdet : Behs Kontrolleret : Lbri Version : 1.0

2 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 FORORD 3 2 LEDELSENS REDEGØRELSE 4 3 BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDEN Stamoplysninger 5 4 MILJØSTRATEGI Overordnet vision Miljøpolitik Nye mål Metode til vurdering og prioritering Medarbejderinddragelse 7 5 KORTLÆGNING ORDNINGER OG AFFALDSMÆNGDER Forhold til lovgivning Ordninger og anlæg Opgørelse af affaldsmængder Overblik, affaldsmængder Overblik, behandling Pap og papir Plast Jern og metal Dagrenovation 12 6 KORTLÆGNING ØVRIGE FORHOLD Forhold til lovgivning Drivmidler Elforbrug Vandforbrug 14

3 Side 2 7 MÅLOPFYLDELSE FOR TIDLIGERE MILJØREDEGØRELSE 15 BILAG A AFFALDSMÆNGDER

4 Side 3 1 FORORD Sønderborg Affald A/S har stor erfaring med udarbejdelse af miljøredegørelser, og har også i mange år indsendt miljøredegørelser til GroNet. Denne miljøredegørelse afviger dog markant fra de tidligere udgaver, og skal ses som en ny generation miljøredegørelse fra Sønderborg Affald A/S. Der vil derfor være emner, som ikke er så detaljeret beskrevet som tidligere og hvor der arbejdes med at se virksomhedens miljøpåvirkning i helikopterperspektiv. Det betyder bl.a. at der ikke er en detaljeret gennemgang af de tidligere mål, men at der i stedet er fokus på de fremtidige mål for Sønderborg Affald A/S. Vores fokus er, at vi løbende vil forbedre miljøindsats og løbende vil arbejde med at afdække nye tiltag, der vil betyde mindre miljøpåvirkning. Kortlægning baseres på 2016 og med overblik over perioden Redegørelsen lever op til retningslinjerne for miljøredegørelse i GroNet-regi. Sønderborg Affald A/S har været medlem af GroNet siden 2000, hvor der uddeles diplom for systematisk miljøarbejde hvert 3. år. Miljøredegørelsen er indsendt til GroNet den. Der vil blive udarbejdet en miljøredegørelse hvert år.

5 Side 4 2 LEDELSENS REDEGØRELSE Denne redegørelse er en ny generation af miljøredegørelser, hvor vi vil fokusere på løbende forbedring af affaldsområdets hovedområder, de enkelte ordninger og performance i forhold til at arbejde hen mod Ressourcestrategiens mål. Miljøredegørelsen skal derfor reelt ses som en ny begyndelse men dog med en ganske kort redegørelse for hvor langt man er med de mål, der var i de tidligere miljøredegørelser. Den største miljøpåvirkning i Sønderborg Affald A/S er vores håndtering af de affaldsfraktioner vi modtager, og vi har mulig for at mindske miljøpåvirkningen ved at genanvende/ genbruge og forbrænde affald i stedet for at deponere. Fremtiden på affaldsområdet vil givet rumme udfordringer, ikke mindst fordi de nye EU-direktiver om affald, emballager og deponering er under revidering - samtidigt med, at der er politisk fokus på privatisering af forbrændingsområde og ønsker om ændring af kommuners og forsyningsselskabers mulighed for at have behandlingsaffald til affald. Det er et faktum, at der vil komme nye krav om øget genanvendelse af affald, herunder specielt til papir og emballager og også at der vil være flere krav til sortering af bygge- og anlægsaffald. Netop sorteringen af affald, både ved kilden og via vores affaldsordninger er af afgørende betydning for, at vi står godt rustet til de fremtidige krav, og derfor har en del af vores nye mål også udgangspunkt i at forbedre vores indsamling, både i forhold til driften af selve ordningen og i forhold til drivmidler for indsamlingsbilerne og med biler og typer af beholdere. Denne udfordring tager vi op vi vil have enkle og smarte affaldsløsninger, til gavn for kunderne, miljøet samt vores administration. Affaldsordningerne skal være kunderettede og udformet så de gør det nemt at sortere affald i en kvalitet, hvor vi skal bruge mindst muligt ressourcer på at efterbehandle affaldet yderligere. Vi vil fortsat arbejde for at reducere forbruget af ressourcer til driften af affaldsordninger, herunder brugen af drivmidler, energi og vand m.v. Direktør Lars Blædel Riemann

6 Side 5 3 BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDEN Sønderborg Affald A/S blev etableret den 1. januar 2009, med udgangspunkt i det fælleskommunale selskab Alssund Affald (ASA), som blev etableret 1. januar Stamoplysninger Der er følgende stamoplysninger: Selskab og adresse: Sønderborg Affald A/S Ellegårdvej Sønderborg CVR: Hjemmeside: Adm. direktør Regnskabsår: Branchekode- og betegnelse: Antal ansatte: Tilsynsmyndighed: Kontaktperson vedr. miljøredegørelse info@sonfor.dk Lars Blædel Riemann 1. januar 31. december Behandling og bortskaffelse af ikke-farligt affald 57 medarbejdere inkl. afløsere og medarbejdere i aktivering m.v. Sønderborg Kommune ordninger Betina Hylleberg Skjøth, behs@sonfor.dk.

7 Side 6 4 MILJØSTRATEGI Sønderborg Forsynings holdning til klima- og miljøansvar bygger på et grundlæggende mål om at sikre nuværende og kommende generationer rent og bæredygtigt miljø. Vi arbejder med en overordnet vision, miljøpolitik og miljømål. 4.1 Overordnet vision Vores vision er at Sønderborg Forsyning vil være det mest velfungerende forsyningsselskab indenfor vand, varme, spildevand og affald. Vi vil være kendt for at sætte dagsordenen på forsyningsområderne og derigennem påvirke samfundet positivt. Vores indsats skal medvirke til at sikre nuværende og kommende generationer rent og bæredygtigt miljø. Sønderborg Forsynings handlinger skal være styret af vores værdier og løbende understøtte visionen for Sønderborg Kommune. Sønderborg Forsyning værdier er, at vi er: Ansvarlige, Serviceorienterede, Dynamiske med Fælles mål og Fællesskab og Kreative og engagerede medarbejdere. 4.2 Miljøpolitik 2017 Miljøpolitikken gennemgås hvert år, og revideres i det omfang det er hensigtsmæssigt. Miljøpolitikken for Sønderborg Forsyning som helhed er følgende: Vore værdier siger, at vi er ansvarlige, serviceorienterede og dynamiske samt, at vi har fælles mål, fællesskab samt kvalificerede og kreative medarbejdere, som et bærende element i virksomheden. Sønderborg Affald A/S vil gennem information og vejledning inspirere og motivere borgere og erhverv til bedre affaldshåndtering. Borgerne i Sønderborg Kommune og kunderne skal mødes med god vejledning, personlig betjening samt et højt informationsniveau. Sønderborg Affald A/S vil bidrage med aktiviteter til udvikling af genanvendelsesmuligheder for flere affaldstyper under forudsætning af, at det er miljømæssigt og økonomisk forsvarligt herunder: sikre at genanvendelsesmaterialerne afsættes på hensigtsmæssig vis sikre at affaldsforbrændingsanlægget ikke tilføres genanvendelsesegnet affald eller deponiaffald sikre at der ikke kommer genanvendelsesegnet eller forbrændingsegnet materiale på deponiet Sønderborg Affald A/S vil, som minimum, leve op til gældende miljølovgivning. Det skal være naturligt for Sønderborg Affald A/S ledelse og medarbejdere at tænke og handle miljørigtigt både i det daglige arbejde og i forbindelse med strategiske beslutninger.

8 Side Nye mål Der er fastlagt følgende miljømål for Emne Mål Aktivitet Indsamlingsordninger Genbrugsøer Genbrugspladser Bygge- og anlægsaffald Indkøb af beholdere med min. 20 % genbrugsplast til supplement og indkøb af beholdere til nye affaldsordninger i 2019 Undersøgelse af hvilke reelle alternativer, der er til miljørigtige drivmidler på biler i affaldsordningerne i forhold til rene dieselbiler. Evt. hybrid med el, gas, brint m.v. Indkøb af biler med miljø-optimale drivmidler Optimere affaldsindsamlingen og øge affaldsmængderne ved genbrugsøerne, herunder vurdering af rentabilitet og miljøprofil ved indsamling af samlede fraktioner og særskilte fraktioner. Gennemgå struktur for genbrugspladser med henblik på optimering af afleveringsmuligheder. Indføre bedre sortering af bygge- og anlægsaffald på genbrugspladser Indarbejde miljøhensyn i udbud vedr. anlægs- og byggematerialer, specielt i forhold til bygge- og anlægsaffald Metode til vurdering og prioritering Til vurdering og prioritering af de væsentligste miljøpåvirkninger er der taget udgangspunkt i data om de enkelte kilder og sammenholdt med oplysninger om beregning af CO 2 forbrug via nøgletal. De væsentligste bidrag vil være fra transport i indsamlingsordningerne samt mængde af el fra drift af bygningerne og dertil kommer den CO 2 besparelse der vil være ved genanvendelse af affaldsfraktioner. Det er derfor også mest væsentligt for den samlede miljøpåvirkning, at vi har fokus på tiltag, der dels mindsker påvirkningen fra transport og øger bedre udsortering af genanvendelige materialer. 4.5 Medarbejderinddragelse Miljøredegørelsen er udarbejdet af miljøstyregruppen på affaldsområdet.

9 Side 8 5 KORTLÆGNING ORDNINGER OG AFFALDSMÆNGDER Kortlægningen indeholder dels en kortlægning af de eksisterende ordninger og data ved. affaldsmængder Nogle affaldsfraktioner er belyst yderligere, specielt de genanvendelige materialer, deponi og forbrænding, da det er disse der har mest betydning for vores samlede miljøpåvirkning. 5.1 Forhold til lovgivning Der er ikke konstateret overtrædelser af miljøgodkendelser eller lovgivning i øvrigt i 2016, hverken på genbrugspladserne eller de øvrige anlæg. Evt. uoverensstemmelser konstateret ved tilsyn afklares og driften tilpasses de evt. nye krav. Der er i 2016 ansøgt om ændring af miljøgodkendelsen for Glansager Genbrugsplads til etablering af døgnåben funkton. Denne er godkendt i 2017 og etablering forventes i 1. halvår Ordninger og anlæg I Sønderborg Kommune er der flere forskellige affaldsordninger, der indsamler affald fra private husstande og erhverv. Der er følgende ordninger: Dagrenovationsordning -Indsamling af dagrenovation i beholder Genbrugsordning - Indsamling af genanvendelige materialer i 2-delt beholder Genbrugspladser, i alt 8 stk. Genbrugsøer Indsamling af farligt affald både via genbrugsordning, genbrugspladser og særskilt ved boligforeninger På 4 genbrugspladser er der også genbrugsbutikker, hvor der kan købes mindre effekter, tøj m.v. Desuden er der følgende anlæg: Skodsbøl Deponi Glansager Komposteringsplads Skodsbøl Komposteringsplads Vesterlund Komposteringsanlæg Nørrekobbel Sorteringsanlæg 5.3 Opgørelse af affaldsmængder Hvert år opgøres de samlede affaldsmængder som Sønderborg Affald A/S håndterer via ordning og ved direkte leverance fra erhvervsvirksomheder på de store anlæg. Opgørelse over affaldsmængder for fremgår af Bilag A.

10 Side Overblik, affaldsmængder De samlede affaldsmængder Sønderborg Affald A/S håndterer, har ikke ændret sig markant de senere år, men ligger i området tons pr. år. Figur 1 Affaldsmængder Affaldsmængder (ton) Overblik, behandling De samlede affaldsmængder er opdelt på hovedgrupperinger i forhold til behandlingsform genanvendelse, forbrænding, deponi og specielbehandling. Se Figur 2 herunder, hvor værdierne for er vist. Figur 2 Behandling af affald Affaldsmængder (ton) Specialbehandling Deponi Forbrænding Genanvendeligt Mængden af genanvendeligt affald er steget med 6 % fra 2015 til 2016, mens mængden af forbrændingsegnet og deponeringsegnet affald er faldet. Mængden af affald til deponi er faldet med næsten 26 % fra 2015 til Overordnet er udviklingen i behandlingsformer for affald en forbedring af miljøpåvirkninger, primært fordi der er mere genanvendeligt affald og mindre deponeringsegnet affald.

11 Side Pap og papir Én af de væsentlige genanvendelige materialer er pap og papirmaterialer (inkl. aviser og reklamer), som dels indsamles via genbrugspladserne og den 2-delte genbrugsbeholder ved de enkelte husstande. Se udvikling i Figur 3. Figur 3 Pap og papir Papirmaterialer - ordninger (ton) Genbrugspladser Genbrugsordning Langt den største enkelte papirtype er aviser og reklamer, og her ses det af Figur 4 at mængden er faldet. Dette skyldes at antallet af omdelte forsendelser, reklamer m.v. er faldende, fordi der i stedet ansendes elektroniske medier. Dette er i overensstemmelse med Figur 3, hvor det også kan ses, at mængden der indsamles via genbrugsordningen er faldet i 2016 i forhold til Figur 4 Pap og papir, fordeling Papirmaterialer (ton) Papir, fortrolige Papir/aviser/reklamer Pap Bøger Udviklingen med faldende mængder papir, reklamer og aviser forventes også at være en tendens de kommende år. Denne tendens får direkte indflydelse på den genanvendelsesprocent på 50 % af husholdningsaffaldet, som vi skal opnå i 2020 samt de nyeste skærpede krav på min 70 % genanvendelse i Denne % -beregning tager udgangspunkt i den samlede mængde af husholdningsaffald og sammenholder med de materialer de genanvendes og når mængden af genanvendeligt affald falder, vil procent falde tilsvarende.

12 Side 11 Der er på den ene side tale om en god udvikling at der i stedet for trykte medier anvendes elektroniske medier men på den anden side får det vores genbrugsprocent til at falde og dermed giver det øget pres for at genanvende andre affaldsfraktioner. 5.7 Plast Plast er en affaldsfraktioner der er af nyere dato, og hvor der findes mange forskellige plasttyper. Hver plasttype skal genanvendes for sig, og dermed er der behov for at udsortere hver plasttype, enten via vores affaldsordninger eller ved efterfølgende behandling på et modtageanlæg. Der findes både blød plast, som ofte er forskellige typer af plastfolie og hård plast, som er alle former for plastdunke, f.eks. til skyllemiddel, shampoo m.v. Plastaffald er et stigende problem i verdenshavene, hvor plastemnerne langsomt nedbrydes til mikroplast og dermed forurener ikke bare havene, men også de dyr og planter, der findes i havene. Endeligt ender det så i de fødevarer vi spiser og i de produkter vi bruger. Plast er derfor generelt et område, som vi er opmærksomme på at få indsamlet. Mængden af plast har været stigende i i forhold til , hvilket er et udtryk for den opmærksomhed vi har haft plast generelt. Mængden af plastdunke, der er indsamlet via genbrugsordningen har været faldende, hvilket er et udtryk for at en del af de plastdunke der indsamles har været med indhold af madvarer og dermed er endt som forbrændingsegnet affald. Se udvikling i Figur 5. Figur 5 - Plast Plast, fordeling (tons) Plast, PE og PET Plast, PVC Plastdunke Plast, PS Plast, stort Plastfolie Plast er et emne, hvor vi har haft en større kommunikationsindsats i forhold til information om rigtig sortering, men også i forhold til at udsortere mere på genbrugspladserne. Der vil i de kommende år stadig være fokus på sorteringen af både hård og blød plast.

13 Side Jern og metal Jern og metal er nogle af de affaldsfraktioner, hvor der er størst CO 2 -besparelse ved at genanvende i stedet for producere nye metaller. Se udvikling i Figur 6. I 2016 har vi fået en stor stigning af de registrerede mængder af jern og metaller, primært fordi vi har fået en ny affaldsfraktion. Tidligere har vi sendt fælge med dæk til et behandlingsanlæg, hvor mængden af metal indgik i dæk-mængden, men i 2016 har vi selv skilt dæk og fælge ad, og dermed bliver den store mængde af fælge synlig i statistikken. Der er tale om forholdsvis små mængder. Figur 6 Jern og metal Metaller (ton) Fælge Småt metal/dåser Jern og metal Dagrenovation Mængden af dagrenovation er meget konstant i perioden , i 2016 er der tale om ca. 238 kg dagrenovation pr. indbygger. Mængden af dagrenovation pr. borger er generelt let faldende. Figur 7 - Dagrenovation Dagrenovation (ton)

14 Side 13 6 KORTLÆGNING ØVRIGE FORHOLD Der er også andre parametre, der får betydning for vores samlede performance på miljøområdet end affald. Der er både drivmidler til indsamlingsbilerne, og desuden el-, varme og vandforbrug. Der har tidligere været anvendt gas til opvarmning på Glansager Genbrugsplads, men dette blev erstattet af solceller og varmepumpe i Forhold til lovgivning Der er ikke konstateret overtrædelser af miljøgodkendelser eller lovgivning i øvrigt i 2016, hverken på genbrugspladserne eller de øvrige anlæg. Evt. uoverensstemmelser konstateret ved tilsyn afklares og driften tilpasses de evt. nye krav. Der er i 2016 ansøgt om ændring af miljøgodkendelsen for Glansager Genbrugsplads til etablering af døgnåben funkton. Denne er godkendt i 2017 og etablering forventes i 1. halvår Drivmidler Der anvendes i dag dieseldrevne biler til indsamlingsordninger og med batteridrevet lift/komprimering og på genbrugsordningen anvendes en hybrid-bil med dieseldreven motor og el-lift. Det er alene mængden af drivmidler til indsamlingsordningerne, dvs. indsamling af dagrenovation og genanvendelige materialer, der indgår i opgørelse. Mængderne af drivmidler for den interne transport er under 3 % af den samlede mængde drivmidler og er dermed vurderet at være marginal. Se udvikling i Figur 8. Figur 8 Dieselforbrug Dieselforbrug (liter) Mængden af liter diesel har været konstant i , men ellers meget varierende i perioden Der er løbende dialog med transportørerne omkring optimal kørselsdrift og minimering af dieselforbrug m.v. Mængderne i 2014 er relativt større end de øvrige, men det har ikke været muligt at finde en forklaring. Transportøren har vært inddraget og mængderne er efterfølgende faldet til et stabilt niveau. Intern kørsel Til den interne transport fra administration og til genbrugspladser m.v. er der indkøbt elbiler, som anvendes i stedet for transport i egne biler.

15 Side Elforbrug Elforbruget er angivet for de store enheder, dvs. genbrugspladser, Skodsbøl Deponi og Sonfor kemi. Det største bidrag kommer fra driften af genbrugspladsen, som står for ca. 67 % af det samlede elforbrug. Driften af genbrugspladserne indeholder for nogle genbrugspladsers vedkommende også sorteringsanlæg. Elforbruget i perioden har generelt værende stigende, i alt ca. 27,5 % fra 2012 til Det er både elforbruget på genbrugspladserne og Skodsbøl Deponi, der har været stigende i perioden. Der har endnu ikke kunnet konstateres en påvirkning fra montering af solceller på Nørrekobbel Behandlingsanlæg m.v. Figur 9 Elforbrug Elforbrug (kwh) Sonfor Kemi Skodsbøl Deponi Genbrugspladser Vandforbrug Vandforbruget er rimeligt konstant i peiroden, uden de store udsving. Der anvendes desuden vand på komposteringsanlæggene til overrisling af miler, hvor der anvendes vand fra de regnvandsbassiner der er etableret på anlæggene. Se udvikling i Figur 10. Figur 10 - Vand Vandforbrug (m 3 )

16 Side 15 7 MÅLOPFYLDELSE FOR TIDLIGERE MILJØREDEGØRELSE Baggrunden for vurderingen er miljøredegørelse , hvor nogle mål er langsigtede og nogle mere kortsigtede. Der er fastsat overordnede mål for perioden , og der er så løbende fulgt op på fremdrift og status på målene de enkelte år. Da der med denne miljøredegørelse lægges op til en anden detaljeringsgrad end tidligere, er der ikke lagt vægt på afrapportering af hvert enkelt mål men i stedet fokuseret på vurdering af målopfyldelse af de 5 hovedområder. Forklaringsnøgle for målopfyldelse Udført Delvist udført Ikke udført Hovedområde Energi Vand Transport Arbejdsmiljø Øvrigt Status Der har været en rimelig god målopfyldelse vedr. energiforbrug. Der er dels gennemført en del vurdering af mulighed for udskiftning til LED-belysning og også konstateret faldende elforbrug på en del af de planlagt tiltag. Herunder etablering af solceller på Glansager Genbrugsplads i maj 2014 og Nørrekobbel behandlingsanlæg i december Der er dog også tiltag, hvor elforbruget har været stigende pga. øget aktivitet. Der har været en meget god målopfyldelse vedr. vandforbrug. Vandforbruget er faldet med 3 % fra 2014 til 2016 og der er toiletter med vandsparefunktion på genbrugspladserne men der er til gengæld ikke monteret alarm for vandspild på genbrugspladserne. Der har ikke været en god målopfyldelse vedr. transport. Fokus har været på registrering af brændstofforbrug for kørsel til genbrugspladser samt intern transport for medarbejder, som ikke har været faldende som planlagt. Til gengæld vil der i alle nye udbud være fokus på at transportøren giver oplysninger om kørte km og liter drivmiddel årligt. Der har været en god målopfyldelse vedr. arbejdsmiljø. Der arbejdes løbende på forbedring af arbejdsmiljøet for medarbejderne ved fejlsortering på Nørrekobbel Behandlingsanlæg, og dermed også med den nødvendige sortering ved boligforeninger. Den lave fraværsprocent er fastholdt i samme niveau i Der har været en god målopfyldelse for øvrige relaterede tiltag. Der er dels etableret et energiråd, og der er etableret processer der sikrer tidlig inddragelse af miljøparametre i bygge- og anlægsprojekter. Der arbejdes også med at reducere mængden af genbrugeligt affald i småt brændbart på genbrugspladserne.

17 Side 16 Samlet vurdering: Målopfyldelsen for tidligere mål er på et acceptabelt niveau. Der har været mange og meget detaljerede mål, som ofte har strakt sig over en årrække og hvor målene er eksakte og ikke angivet som nøgletal. Dette har betydet, at det har været svært at nå de enkelte mål. I nogle tilfælde er der tale om, at årsagen til den manglende målopfyldelse ligger i forhold vi ikke er herre over f.eks. ændring af affaldsmængder fra kunderne, nye lovgivning osv.

18 Side 17 BILAG A AFFALDSMÆNGDER