KTM 214, Bakkegårds Allé Boligvej 1+2 syd, Langeskov Øst

Transkript

1 Bygherrerapport KTM 214, Bakkegårds Allé Boligvej 1+2 syd, Langeskov Øst Åsum herred, gl. Odense amt, Rønninge sogn.

2 Kort 2

3 Indholdsfortegnelse Udgravningens aktører... 4 Udgravningens resultater og kulturhistorisk redegørelse... 4 Undersøgelsens perspektiver... 4 Baggrund og begrundelse for udgravningen... 5 Terræn, topografi og undergrund... 5 Kulturlandskabet i området... 6 Udgravningens data, øvrige oplysninger... 8 Udgravnings metode... 8 Dataliste, journalnumre, korrespondance etc Tidstavle

4 Udgravningens aktører Den arkæologiske undersøgelse KTM 214 af området ved Bakkegårds Allé, Boligvej 1+2 Syd, Langeskov Øst, fandt sted i perioden juni 2009 efter ønske af bygherren, Kerteminde Kommune. Undersøgelsen blev udført af Landskab og Arkæologi ved Østfyns Museer og godkendt af Kulturarvsstyrelsen. Udgravningens resultater og kulturhistorisk redegørelse samt undersøgelsens perspektiver De erkendte jordfaste fortidsminder kan dateres til førromersk jernalder og sandsynligvis dennes yngre del. Denne periode af oldtiden kan opfattes som en transformationsperiode, hvor bronzealderens vægt på kvæghold langsomt skiftede til fordel for en øget vægt på produktionen af afgrøder. Hvor vidt, og hvor voldsomt, samfundsstrukturen ændres er vanskeligt at afgøre, men i bronzealderen synes både bebyggelsesmønsteret og gravformerne at pege på en form for mindre høvdingedømmer der i løbet af jernalderen afløses af større stammedannelser med egentlige stormænd i den samfundsmæssige elite. Denne udvikling sker dog langsomt, men førromersk jernalder synes at være en form for overgangsperiode imellem de to. Undersøgelsen KTM 214 gav især fund af gruber, herunder kogegruber, hvorimod bygninger og andre strukturer ikke kunne erkendes. Undersøgelsen knytter sig imidlertid til flere tidligere undersøgelser i området bl.a. kampagnerne i Samlet set har Østfyns Museer oparbejdet et forholdsvis stort materiale fra området ved Langeskov, der på sigt kan danne grundlag for egentlige forskningsprojekter med relevans ikke bare for lokalområdet, men også regionalt eller nationalt. KTM 214 s videnskabelige potentiale ligger i, at materialet kan belyse de aktiviteter der er foregået omkring gruberne og belyse grubernes formering. Der blev ved udgravningen fundet et stort keramikmateriale fra forrådskar, to fragmenterede ildbukke samt knoglemateriale. Det forventes, at der kan udledes væsentlig ny viden om grubernes funktion og tilblivelsesproces ved at analysere, hvilke oldsagstyper der kombinerer sig såvel indenfor typer, som med typer af gruber samt deres rumlige udbredelse. En næsten komplet rand af et stort forrådskar. Karrene har haft hanke, men disse er desværre ofte knækket af, da karrene, trods deres store størrelse og kompakt-hed, ikke har haft de optimale bevaringsforhold. Dog anes resterne af hanke på de to skår hhv. øverst og til venstre i billedet. 4

5 Gruberne er som arkæologisk objekt forholdsvis dårligt undersøgte når man tager i betragtning, hvor hyppigt forekommende og indbyrdes forskellige gruberne er. Arkæologi og Landskab ved Østfyns Museer er derfor i samarbejde med Arkæologiafdelingen ved Svendborg Museum i gang med at udvikle et projekt med en fælles undersøgelsesstrategi for grubematerialet. Projektet vil søge at rekruttere gruber fra forskellige typer af lokaliteter såvel dateringsmæssigt, topografisk, funktionelt samt, hvilke parametre arbejdsgruppen i øvrigt må udpege. Projektet udspringer dels af et gammelt ønske om at trække større viden ud af grubematerialet end den i dag gældende norm dels som en direkte udløber af colloquiumet om gruber afholdt på Sydvestjyske Museer den 25. februar Gruberne på KTM 214 blev undersøgt med flere forskellige metoder jf. punktet metoder nedenfor med henblik på at kunne belyse forskellige problemstillinger. Resultaterne vil således indgå i det nævnte grubeprojekt. Baggrund og begrundelse for udgravningen Baggrunden for udgravningen er den fortsatte udbygning af Langeskov i mod øst. Udgravningen på Bakkegårds Allé er den 4. udgravningskampagne siden år Forud for den egentlige arkæologiske undersøgelse blev der gennemført en forundersøgelse (foretaget januar 2009), hvor der i lighed med tidligere undersøgelser blev gjort fund af jordfaste fortidsminder med et potentiale, der medførte indstilling til udgravning. Terræn, topografi og undergrund Arealet er en del af Langeskov Hedeslette, og de lave, fugtige områder nordvest for byggemodningsområdet står i forbindelse med Gammellung Mose, og dermed med Bytofteområdet. Fladen har lave furer, og i dem løber flere åer, bl.a. Geels Å. Åsystemet er de sidste rester af smeltevandsstrømmene, der i istiden eroderede sig ned i sandsletten mellem de frugtbare, lerede moræne-flader. Lokaliteten ligger på den sydvendte kant af et fladt plateau med det større vådbundsområde Gammellung løbende fra syd for lokaliteten, vest om denne, til nord for lokaliteten. Umiddelbart øst for KTM 214 ligger ligeledes et mindre vådbundsområde og i direkte tilknytning til denne et lille fossilt vandhul. Situationen fremgår klart af bilag 1. Her kan det ligeledes iagttages, at lokaliteten ligger umiddelbart ved en ældre overgang af Gammellung. Denne overgang kan være betydeligt yngre end lokaliteten, men mosen har næppe været helt så tilgroet kort før Kristi fødsel, som i anden halvdel af 1800 tallet da kortet blev tegnet. Placeringen har dels givet gode subsistensøkonomiske muligheder for at udnytte vådbundsområderne til græsningsarealer, adgang til brændsel, evt. svining af trækul etc. På det flade plateau har samtidig været muligheder for planteavl. På original-1 kortet er 1844 boniteringen 15, hvilket er en pæn værdi for ejerlavet. Det kan afspejle den intensive jernalderbebyggelse i området, men kan dog også have anden oprindelse. Plateauet er på original-1 kortet navngivet Leergrav Agre og syd derfor Leer grav frakkerne, hvilket indikerer, at undergrunden på stedet har egnet sig, som råstof til lerklining og lertøj. 5

6 Kulturlandskabet i området I området er kendt et forholdsvist stort antal arkæologiske lokaliteter: Området er rigt på fortidsminder og der er gennemført flere arkæologiske undersøgelser. Kilde: Lokaliteterne på kortet er: Nr. 85 markerer de tidligere undersøgelser af Bakkegårds Allé. Den aktuelle udgravning fandt sted på området nord for den lille sø mellem Nr. 85 og Klarkærgård. Derudover er der fra Odense gl. amt, Åsum herred, Rønninge sogn (Stednr ) registreret SB numrene: Nr. 4 Nr. 7A Nr. 16 Nr. 17 Guldring, muligvis fra gravfund. Langhøj, yngre stenalder. Boplads, stenalder. Flintplet, dvs. koncentration af flintredskaber fra stenalderen. 6

7 Nr. 19 Nr. 20 Nr. 21 Nr. 31 Nr. 33 Nr Nr. 35 Nr. 39 Nr. 47 Nr. 48 Nr. 54 Nr. 57 Nr. 58 Nr. 60 Nr. 63 Nr. 81 Nr. 83 Fund større guldring. Stammebåd, yngre stenalder. Udaterede kogegruber og bearbejdet flint. Udateret koncentration af flint. Depotfund af flintøkse. Bebyggelse med fund af hustomter fra bronzealder, romersk jernalder, vikingetid og middelalder. Identisk med Bytoften, hvor museet har rekonstrueret et hus fra vikingetiden. Kogegruber fra bronzealderen Bopladser, ældre stenalder. Genstande fra sen stenalder fundet på jordoverfladen, bl.a. skæftet fra en flintdolk. Desuden er der rester af en boplads fra ældre jernalder. Oppløjede kogegruber. Udateret. Rønninge landsby. Flere arkæologiske undersøgelser har givet materiale fra vikingetid, middelalder og efterreformatorisk tid. Flint, keramikskår og slagger fundet på jordoverfladen. Oppløjet boplads fra jernalderen Gruber fra ældre førromersk jernalder. Udateret flintplet Fund af keramik, middelalder. Fund af flint fra yngre stenalder. Som det fremgår af ovenstående er den kendte bebyggelse fra oldtiden i området massiv. Det efter fynske forhold store moseområde i Gammellung og engdragene ved Røjrup Sø har givetvis tiltrukket bebyggelse både i jægerstenalderen og i de senere agrare perioder. I sidstnævnte har det relativt rolige landskab med rimelig jord sandsynligvis været atraktiv for opdyrkning især fordi der ved kombination af ressourcerne fra såvel det dyrkede, som det udyrkede, landskab var flere subsitensøkonomiske muligheder. 7

8 Udgravningens data, øvrige oplysninger Udgravningen er udført af Fil.kand. Rikke Bachmann Trabjerg-Madsen som daglig leder, Cand. mag. Søren Davidsen og museumsinspektør Lars Ewald Jensen som ansvarlig leder, alle henhørende under afdelingen Landskab og Arkæologi, Vikingemuseet Ladby, Kerteminde Museer. Maskinarbejdet blev udført af Keld fra Nissen og Co., Kerteminde. Udgravningsfelter og anlæg er målt ind med GPS af Villy Nielsen, Svendborg Museum, som ligeledes gennemgik området med metaldetektor. Til afveksling fra de store forrådskar, hvoraf der er fundet store mængder skår i området, ses her et eksemplar af det såkaldte søndagskeramik. Krukken, som er meget finere i både magring, karvæggens tykkelse samt i bearbejdning, lå i udkanten af den grube. Desværre var lerkarret i meget dårlig bevaringstilstand og krakelerede da det kom fri af jorden. Udgravnings metode I områdets sydvestlige del blev der ved forundersøgelsen afdækket knap 160 anlæg og det blev udgravningens første mål at finde ud af om disse kunne udgøre huskonstruktioner eller hegnsforløb. Et større område m 2 blev rømmet for muld og der dukkede yderligere en del stolpehuller op, men desværre kunne der ikke udskilles regelmæssige forløb. Rækkerne var hverken lange nok eller afstandsmæssigt præcise nok i forhold til hinanden til at kunne være rester af huse eller (længere) hegn. Undergrunden er 8

9 meget heterogen i de fleste områder på udgravningsarealet og det kan være vanskeligt at skelne stolpehuller fra undergrund, og da terrænet samtidig er meget ujævnt netop dér, er det muligt at nogle stolpehuller kan være forsvundet under afdækningen. Ligeledes forsvandt nogle rækker under Boligvej 2 samt under et område, der ikke skulle afdækkes hvorfor de ikke kunne forfølges yderligere. Eftersom denne søgen efter bygningskonstruktioner ikke bar frugt blev fokus lagt på undersøgelse af nogle af de mange gruber på lokaliteten. Det blev valgt at undersøge nogle få anlæg horisontalt, hvor der blev gravet ti cm lag af ad gangen eller, hvor fylden skifter, hvorefter fladen og evt. fund opmåles og tegnes. Dette blev valgt fremfor et snit tværs igennem anlægget således at en lodret profil skabes, der opmåles, tegnes og evt. dokumenteres på anden vis. Forventningen er, at ved at vælge en kvalitativ bedre beskrivelse af få gruber frem for en kvantitativ tilgang, hvor mange gruber snittes og beskrives med høj hastighed kan der hentes informationer om grubernes formering, der ellers går tabt. Derved håbes, at der på sigt kan udledes ny viden om grubernes funktion på lokaliteterne. Dataliste, journalnumre, korrespondance etc. Udgravningen har Kulturarvsstyrelsens j. nr.: /KTM-0002 og Østfyns Museers j. nr.: KTM 214. Bygherre er Kerteminde Kommune, Hans Schacksvej 4, 5300 Kerteminde. Kulturarvsstyrelsen residerer på H. C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V. Gravende enhed er Østfyns Museer, Landskab og Arkæologi, Vikingevej 123, 5300 Kerteminde. I sagen indgår følgende korrespondance: Museet orienteres om forestående anlæg af boligvej 1 og 2 syd ved Bakkegårds Allé ved af 6. november 2008, sign. Lars Bertelsen, ingeniør. Budget på ,13 kr. inklusive moms blev sendt til Kulturarvsstyrelsen den 23. marts 2009, sign. Bodil Holm Sørensen, museumsinspektør. Kulturarvsstyrelsens godkendelse af budgettet blev fremsendt den 1. maj 2099, sign. Susanne Klingenberg, konsulent. Denne blev sammen med budgettet fremsendt til Kerteminde Kommune den 11. maj

10 Tidstavle Periode Middelalder Jernalder Bronzealder Bondestenalder Underperiode Nyere tid Senmiddelalder Højmiddelalder Tidlig middelalder Vikingetid Germansk jernalder Romersk jernalder Kalenderår f./e. Kr Kr.fødsel Førromersk jernalder 500 KTM 214 Yngre bronzealder 1100 Ældre bronzealder 1700 Sen-neolitisk tid 2400 Enkeltgravstid 2800 Mellem-neolitisk tid 3200 Tidlig-neolitisk tid 3900 Bemærkninger Jægersamlerstenalder Ertebøllekultur Kongemosekultur Ældste stenalder/ Palæolitikum Maglemosekultur Ahrensburgkultur Brommekultur Federmesserkultur Hamburgkultur