Bygherrerapport. Søgegrøfter på genbrugsplads-arealet set fra sydvest. Foto: Søren Jensen.

Transkript

1 Bygherrerapport SOM 263 Ny Genbrug Svendborg sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr KUAS jr.nr /SOM-0012, ejerlav Sørup, Svendborg Jorder, matr.nr. 11a Forfatter: Søren Jensen Søgegrøfter på genbrugsplads-arealet set fra sydvest. Foto: Søren Jensen. Svendborg Museum Bygherrerapport nr

2 SOM 263 Ny Genbrug Svendborg sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt, sted.nr , KUAS jr.nr /SOM-0012, ejerlav Sørup, Svendborg Jorder, matr.nr. 11a Bygherrerapport for forundersøgelse af bebyggelse fra bondestenalderen, brandgrav fra oldtid samt vej fra middelalder/nyere tid Udført af Søren Jensen I perioden marts 2009 For Svendborg Museum Indhold: Resumé... 3 Undersøgelsens resultater... 3 Konklusion og perspektivering... 6 Undersøgelsens baggrund... 7 Topografi, terræn og undergrund... 7 Andre fortidsminder i området... 7 Administrative data... 8 Udgravningsmetode... 9 Dataliste Litteraturliste Tidstavle... 12

3 Fig. 1: Oversigt over de undersøgte områder på genbrugsplads-arealet (th) og adgangsvejens areal (tv). Levende hegn er markeret med grønt. Resumé I marts 2009 blev der grundet anlæggelse af genbrugsplads og tilhørende adgangsvej foretaget en forundersøgelse på et område ved Rødskebølle nord for Svendborg. Herved registreredes fortidige anlæg i form af stolpehuller, gruber, grøfter, kulturlag, agerrener, en mulig brandgrav samt en vej. Blandt stolpehullerne kunne udskilles et lille toskibet hus. Der observeredes koncentrationer af bearbejdet flint i muldlaget flere steder; heriblandt omkring det toskibede hus. Fire felter på i alt kvadratmeter er indstillet til udgravning. FAKTA Undersøgelsens resultater Søgegrøfterne dækker et areal på i alt kvadratmeter. Der registreredes i alt 203 anlæg; det drejer sig om 85 stolpehuller, 44 grøfter, 39 gruber, 7 agerrener, 15 naturfænomener, 4 kulturlag, 4 målepunkter, 2 hjulspor, en vej, en mulig brandgrav samt et ikke tolkbart anlæg (Fig. 1). Bopladsspor fra bondestenalderen På den nordøstlige del af det undersøgte areal fandtes spor af et muligt hus (se faktaboks om toskibede langhuse). Der er kun bevaret spor af husets tagbærende stolper, der udgør en række af fire stolper (Fig. 2). Huset er orienteret i retningen NØ-SV og er 5,5 meter langt. De tagbærende stolper står med 1,2-2,3 meters afstand. Der er blevet gravet et tværsnit igennem to af Toskibede langhuse Man har bygget langhuse i Danmark siden begyndelsen af bondestenalderen. Igennem hele bondestenalderen og lidt ind i ældre bronzealder ( f.kr.) bygger man toskibede langhuse; det vil sige huse med en enkelt række af stolper inden i bygningen. Denne stolperække har båret husets tagkonstruktion og kaldes derfor for tagbærende stolper. I mange tilfælde er det kun sporene af netop de tagbærende stolper, der er bevaret, da disse stolper har været de dybest nedgravede. Fig. 2: Grundplan af hus fra bondestenalderen ( f.kr.) på den nordøstlige del af genbrugsplads-arealet. 3

4 Fig. 3: Oversigt over de undersøgte områder på genbrugspladsarealet og adgangsvejens areal. Fund af bearbejdet flint i muldlaget er markeret med stjerner. Flinten koncentrerer sig blandt andet omkring huset fra bondestenalderen på den nordøstlige del af området. de tagbærende stolper; deres fyld var uens, men de var begge temmelig lave. Ved denne forundersøgelse har vi gjort en ekstra indsats for at lede efter bearbejdet flint i muldlaget (se Udgravningsmetode). Herved viste det sig, at de bearbejdede flintstykker koncentrerede sig indenfor nogle bestemte områder (Fig. 3). Et af de områder, hvor der fandtes mest bearbejdet flint i mulden, var netop omkring det mulige toskibede hus, hvilket taler for, at der er tale om et hus fra bondestenalderen ( f.kr.). Bedre bevarede huse fra bondestenalderen med en lignende (ringe) længde kendes fra andre udgravninger i Svendborg-området (SOM 37, SOM 218, SOM 259, SOM 269). På flere af disse gravninger fandtes langt de fleste genstande fra bondestenalderen også i muldlaget. Den flint, der fandtes i muldlaget, består af affald fra forarbejdning af flintredskaber (afslag og blokke) samt nogle enkelte redskaber i form af såkaldte skrabere (Fig. 4). Desværre er den bearbejdede flint temmelig ukarakteristisk og kan ikke tidsfæstes nærmere indenfor den (lange) periode af Danmarks oldtid, hvor man lavede redskaber af flint. Der er dog fundet et enkelt stykke flint, hvorpå der er en rest af en sleben Fig. 4: Flintredskab fra muldlaget en såkaldt skraber. Redskabet er behugget på dets afrundede ende (tv) og har været brugt til at skrabe skind rent. Man har lavet sådanne skrabere i både stenalderen og bronzealderen. (Foto: Villy Nielsen) Fig. 5: Flintstykke med rest af slibning på overfladen. Stykket er hugget af en sleben økse fra bondestenalderen ( f.kr.). (Foto: Villy Nielsen) 4

5 Fig. 6: Mulig brandgrav på den nordøstligste del af genbrugsplads-arealet set i fladen. (Foto: Søren Jensen) overflade stykket er åbenbart blevet slået af en sleben økse fra bondestenalderen (Fig. 5). En brandgrav fra bronzealderen eller jernalderen På den nordøstligste del af det undersøgte areal fandtes også en plet af trækul, der tolkes som en mulig grav (Fig. 6). Den døde er blevet brændt, hvorefter resterne fra ligbålet er blevet lagt i et hul i jorden. Ganske vist indeholdt trækulspletten ikke brændte knogler, men det kan skyldes, at den var dårligt bevaret den var kun 5 cm dyb (Fig. 7). Der blev kun gjort ét fund ved undersøgelsen af trækulspletten; nemlig et fladt stykke brændt ler. Anlæggets fyld er dog blevet indsamlet, og det vil senere blive gennemskyllet, hvorved der kan fremkomme flere fund. Der er tidligere undersøgt brandgrave fra yngre Fig. 7: Tværsnit af mulig brandgrav på den nordøstligste del af genbrugsplads-arealet. (Foto: Søren Jensen) bronzealder ( f.kr.) og ældre førromersk jernalder ( f.kr.) i området syd for Genbrugspladsen (se Andre fortidsminder i området). Nogle steder ligger der flere grave samlet på en egentlig gravplads, hvorimod de andre steder er enkeltliggende. Brandpletten fra Genbrugspladsen kan være en enkeltliggende grav eller en del af en gravplads, der fortsætter udenfor det undersøgte område. En vej fra middelalderen eller nyere tid På den vestlige del af genbrugsplads-arealet fandtes sporene af en øst-vest-gående vej. Vejen består af et 3,6 meter bredt kompakt lag af mindre sten, hvorunder der findes to hjulspor (Fig. 8). Hjulsporene ligger med 1,5-1,8 meters mellemrum (målt fra midten af hvert hjulspor). Fig. 8: Hjulspor (på hver side af landmålerstokken) under en vejbelægning af grus på den vestlige del af genbrugsplads-arealet. (Foto: Søren Jensen) 5

6 Her har åbenbart ligget en vej, der først kun bestod af to hjulspor, men som senere er blevet belagt med sten. Svendborg Museum har i de senere år undersøgt lignende veje to steder i umiddelbar nærhed af Genbrugspladsen: Ved Rødskebølle undersøgtes i 2006 en 2-3 meter bred grusbelagt vej (SOM /360); her fandtes dog ikke hjulspor under vejbelægningen. Under den nuværende A9 undersøgtes i 2008 en stenbelagt vej, hvorunder fandtes to hjulspor, der lå med cirka 1,5 meters mellemrum (SOM 215). Både Rødskebølle-vejen og vejen under A9 har været brugt i nyere tid og kan være anlagt i middelalderen ( e.kr.); det samme er nok tilfældet for vejen på Genbrugspladsen. I området nordøst for vejen findes der også spor efter marker i form af agerrener og tilhørende lave skelgrøfter. Agerrener er rester af såkaldte højryggede agre; det vil sige lange, smalle marker. Højryggede agre blev brugt i perioden e.kr., så markerne er formentlig samtidige med vejen. Konklusion og perspektivering Et område på kvadratmeter er indstillet til udgravning (Fig. 9). Området fordeler sig på fire felter: Felt I og Felt II dækker den nordøstlige del af genbrugsplads-arealet, hvor der findes et hus fra bondestenalderen, en brandgrav samt en koncentration af bearbejdet flint i muldlaget. Felt III dækker en del af adgangsvejens areal, hvor der er fundet meget bearbejdet flint i muldlaget. Det lille Felt IV dækker området omkring en grusbelagt vej på den vestlige del af genbrugsplads-arealet. Ikke mindst bopladssporene fra bondestenalderen har et stort potentiale: For det første har det hidtil vist sig at være nærmest umuligt at erkende bondestenalderens huse i søgegrøfterne ved museets forundersøgelser. Det skyldes, at husene i denne periode ligger spredt og er orienteret i særdeles varierende retninger. Selvom Svendborg Museum i de senere år har fundet flere huse fra bondestenalderen, er de alle fremkommet som sidegevinster på pladser med bebyggelse fra bronzealderen og/ eller jernalderen. I modsætning til disse pladser ser bondestenalder-fundene fra Genbrugspladsen ikke ud til at være forstyrret af senere tiders brug af området. Fordelingen af de bearbejdede flintstykker i muldlaget giver også muligheder for ny viden omkring bondestenalderens bopladser: Det er bemærkelsesværdigt, at der kun delvist er overlapning mellem de områder, hvor der er koncentrationer af bearbejdet flint i muldlaget, og de områder, hvor der er forholdsvis mange Fig. 9: Oversigt over de undersøgte områder med markering af de felter, der er indstillet til udgravning. 6

7 anlæg i søgegrøfterne. I området vest for huset findes der meget bearbejdet flint i mulden, men absolut ikke mange anlæg i søgegrøfterne. Det kan enten betyde, at der findes flere huse i området med meget bearbejdet flint, eller at flintkoncentrationen repræsenterer en form for aktivitetsområde i forbindelse med et bosættelsesområde. Hvis det sidste er tilfældet, er flintkoncentrationen fra pløjelaget sandsynligvis de sidste spor af disse aktiviteter. En sammenligning af spredningen af bearbejdet flint i muldlaget med bopladssporene under pløjelaget vil også være brugbart i arbejdet med fremtidige lokaliteter. Set i sammenhæng med de andre undersøgte veje i området vil en fuld afdækning af den grusbelagte vej på Felt IV ligeledes kunne give os ny viden omkring infrastrukturen i området i middelalderen og nyere tid. Undersøgelsens baggrund I december 2007 indkaldtes Svendborg Museum til orienteringsmøde om lokalplanforslag omhandlende et område ved Heldagervej, der udlægges til erhverv og genbrugsstation. Herefter meddelte museet, at museet ønsker at foretage en forundersøgelse på det berørte areal. 27. maj 2008 bad bygherre museet om at udarbejde et budget for en forundersøgelse af genbrugsplads-arealet. I perioden juli 2008 til januar 2009 udarbejdedes budgetter for forundersøgelser af forskellige dele af det berørte areal først udelukkende genbrugsplads-arealet, derefter genbrugsplads- og erhvervsudstyknings-arealerne og endelig adgangsvejens areal. Disse fremsendtes og godkendtes af KUAS og bygherre. Efter godkendelse af budget for forundersøgelse af genbrugsplads-areal og adgangsvejens areal kunne undersøgelsen af disse områder påbegyndes 10. marts Topografi, terræn og undergrund Det undersøgte areal ligger i et kuperet landskab. Genbrugsplads-areal syd for levende hegn: Søgegrøfterne løber på tværs af en større og flere mindre forhøjninger, hvorimellem der findes lavninger med tørvedannelser. Søgegrøft nr. 2 og nr. 3 fra vest dækker den større bakkes nordvendte skråning. Undergrunden består mestendels af brungult ler; i den østligste søgegrøft findes dog områder med brungult sand. Muldlaget er cm tykt. Genbrugsplads-areal nord for levende hegn: Søgegrøfterne løber på tværs af to forhøjninger. Grøfterne dækker bakkernes top-plateauer og deres nordvendte skråninger. Nedenfor bakkerne findes (mod nord) lavninger med tørvedannelser. Undergrunden består af brungult ler; i de to østligste søgegrøfter findes dog områder med brungult sand til leret sand. Muldlaget er cm tykt. Adgangsvejs tracé: Søgegrøfterne løber i en bue på tværs af en langstrakt forhøjning. Grøfterne dækker dele af bakkens nord- til nordvestvendte samt syd- til sydøstvendte skråninger. Grøften, der er delt af et levende hegn (grøft nr. 5 fra øst), ligger på bakkens top. Undergrunden består af brungult ler på de højtliggende områder; i den vestlige grøft og i grøft nr. 1-3 fra øst findes dog lysgult sand og brungult sandet ler. Muldlaget er cm tykt; det er tykkest i grøft nr. 2 fra øst, hvor der under muldlaget findes et lysere lag af nedskyllet jord. Andre fortidsminder i området Forundersøgelsen ved Genbrugspladsen ligger i et område med temmelig mange registrerede fortidsminder (Fig. 10): Der er gjort fund fra jægerstenalderens Maglemosekultur ( f.kr.) både vest og syd for pladsen (SB 129, SB 180). Flere steder i området er der også fundet bearbejdet flint, der dog ikke kan tidsfæstes nærmere indenfor de perioder af oldtiden, hvor man brugte flintredskaber (SB 38, SB 51, SB 126). Syd for pladsen er der undersøgt bopladser fra yngre bronzealder ( f.kr.) (SB 129) samt en gravplads med brandgrave fra yngre bronzealder eller ældre førromersk jernalder (cirka 500 7

8 Fig. 10: Forundersøgelsen på genbrugspladsen (markeret med en blå firkant) og andre fortidsminder i området. Numrene svarer til de SB (sognebeskrivelses-) numre, der nævnes i teksten. (Kort fra f.kr.) (SB 128). Syd for pladsen er der undersøgt en brandgrav fra ældre førromersk jernalder ( f.kr.) (SB 184). Både vest og syd for pladsen er der undersøgt bopladsspor fra ældre jernalder (500 f.kr.-375 e.kr.) (SB 74, SB 76, SB 127). Flere steder i området er der også fundet bopladsspor, der dog ikke kan tidsfæstes nærmere end oldtid (SB 77, SB 179, SB 181). Endelig er der vest for pladsen undersøgt dele af en landsby fra middelalderen og nyere tid (cirka e.kr.) (SB 172). Administrative data Bygherre: Svendborg Kommune, Miljø og Teknik, Ramsherred 5, 5700 Svendborg. Kontaktperson: Lars Bendixen, Orbicon A/S, Sivlandvænget 29, 5260 Odense S. Følgende korrespondence er knyttet til undersøgelsen: 3. december 2007: Indkaldelse til orienteringsmøde om lokalplanforslag omhandlende område ved Heldagervej, der udlægges til erhverv og genbrugsstation. 18. december 2007: Svendborg Museum (ved Per O. Thomsen) meddeler bygherre, at museet ønsker at foretage forundersøgelse af det berørte areal. 27. maj 2008: Bygherre meddeler, at man ønsker et økonomisk overslag på forundersøgelse af genbrugsplads-areal. 17. juli 2008: Svendborg Museum (ved Anne Rosenberg) fremsender budget for forundersøgelse af genbrugsplads-areal til Kulturarvsstyrelsen. 24. juli 2008: Kulturarvsstyrelsen godkender budget for forundersøgelse af genbrugspladsareal. 28. juli 2008: Svendborg Museum (ved Anne Rosenberg) fremsender budget for forundersøgelse af genbrugsplads-areal til bygherre. 28. august 2008: Svendborg Museum (ved Lars E. Jensen) fremsender budget for forundersøgelse af genbrugsplads- og erhvervsudstyknings-areal til Kulturarvsstyrelsen. 25. september 2008: Kulturarvsstyrelsen godkender budget for forundersøgelse af genbrugsplads- og erhvervsudstyknings-areal. 8

9 1. oktober 2008: Svendborg Museum (ved Malene R. Beck) fremsender budget for forundersøgelse af genbrugsplads- og erhvervsudstyknings-areal til bygherre. 19. december 2008: Bygherre godkender budget for forundersøgelse af genbrugsplads-areal. 16. januar 2009: Lars Bendixen meddeler, at bygherre ønsker tilbud på forundersøgelse af areal dækket af adgangsvej til genbrugsplads. 20. januar 2009: Budget for forundersøgelse af adgangsvejens areal fremsendes til Kulturarvsstyrelsen. 20. januar 2009: Kulturarvsstyrelsen godkender budget for forundersøgelse af adgangsvejens areal. 21. januar 2009: fra Malene R. Beck til Lars Bendixen vedrørende godkendelse af budget. 29. januar 2009: Forespørgsel fra Svendborg Museum (ved Jesper Langkilde) til Peder Olsen, Heldagervej 2, vedrørende placering af skurvogn m.m. på sidstnævntes ejendom. 12. marts 2009: fra Lars Bendixen til Malene R. Beck med godkendelse af budget for tilkørselsvej. Udgravningsmetode Der er ved hjælp af en gravemaskine med en 2,5 meter bred rabatskovl gravet et antal NNØ- SSV-orienterede søgegrøfter med meters mellemrum. Der blev foretaget udvidelser adskillige steder. Alle anlæg er opmålt ved hjælp af GPS ved Villy Nielsen; system 34. Herefter er digitaliserede planer blevet udskrevet. Anlæg, der dannede koncentrationer, er beskrevet i fladen. Enkelte udvalgte anlæg er blevet gravet halvt igennem (snittet) ved hjælp af skovl/spade og graveske. Tværsnittet er beskrevet og tegnet i forholdet 1:20. En mulig brandgrav er tegnet i fladen i forholdet 1:10. Herefter er den snittet med graveske, hvorefter dens profil er tegnet i forholdet 1:10. Endelig er anlægget blevet tømt med graveske. Anlæggets fyld er indsamlet til soldning. Det besluttedes at få pløjet områderne imellem søgegrøfterne for at få et indtryk af, hvor meget bearbejdet flint, der fandtes på de forskellige dele af området. Mellem de længste søgegrøfter på genbrugsplads-arealet er der således pløjet et cirka 2,5 meter bredt areal (fire furer) mellem hver søgegrøft i NNØ-SSV-gående retning (Fig. 11). Efter en periode med regn, hvor den oppløjede muld var blevet gennemskyllet, blev plovfurerne gennemgået for fund af bearbejdet flint. De fundne flintstykker er blevet nummereret og målt ind med GPS. Den opgravede muld Fig. 11: Der pløjes mellem to søgegrøfter for at få et indtryk af, hvor meget bearbejdet flint der ligger i pløjelaget. (Foto: Søren Jensen) 9

10 fra søgegrøfterne over hele arealet er ligeledes efter en periode med regn blevet gennemgået for fund af bearbejdet flint. Fotos er taget med digitalkamera. Der er taget oversigtsbilleder, arbejdsbilleder samt billeder af udvalgte anlæg i fladen og i profil. Endelig er der efter udgravningens afslutning taget billeder af udvalgte fund. Anlæg er nummereret fortløbende fra A1 til A203. Fund er nummereret fortløbende fra X1 til X99. Tegninger er nummereret fortløbende fra T1 til T3. Fotos er nummereret fortløbende B (udgravningsfotos) og F 1-5 (fundfotos); de manglende numre udgøres af fotos taget på andre gravninger samt dubletter. Udgravningsansvarlig: Museumsinspektør cand. mag Malene Refshauge Beck. Daglig leder: Museumsinspektør cand.mag Søren Jensen. Maskinfører: Bent Ditlevsen, Ollerup Maskinstation. Fund, dokumentation og beretning opbevares på Svendborg Museum. Vejret var i undersøgelsesperioden særdeles varieret med både solskin, overskyet, regn og sne (Fig. 12). Feltarbejdet måtte opgives en enkelt dag grundet frost i jorden. Endvidere arbejdedes der ikke på pladsen den marts, da udgravningens daglige leder var optaget af en hastesag andetsteds. Dataliste Undersøgelsen har Svendborg Museum journalnummer SOM 263 og KUAS journalnummer /SOM Undersøgelsen foregik i perioden marts Svendborg Museum den Søren Jensen Museumsinspektør Fig. 12: Søgegrøfter i snevejr, set fra nordvest. (Foto: Søren Jensen) 10

11 Litteraturliste Generelt om bondestenalderen: Jensen, Jørgen 2001: Danmarks Oldtid. Stenalder f. Kr. København.

12 Tidstavle Periode Middelalder Jernalder Bronzealder Bondestenalder Jæger-samler stenalder Underperiode Kalenderår f./e. Kr. Nyere tid 1536 Senmiddelalder 1400 Vej og marker Højmiddelalder 1200 Tidlig middelalder 1050 Vikingetid 775 Germansk jernalder 375 Romersk jernalder Kr.fødsel Førromersk jernalder 500 Brandgrav Yngre bronzealder 1100 Ældre bronzealder 1700 Sen-neolitisk tid 2400 Enkeltgravstid 2800 Mellem-neolitisk tid 3200 Toskibet hus Tidlig-neolitisk tid 3900 Ertebøllekultur Kongemosekultur Ældste stenalder/ Palæolitikum Maglemosekultur Ahrensburgkultur Brommekultur Federmesserkultur Hamburgkultur