Bygherrerapport. Slæbæk Skov-gravningen i landskabet. Foto: Kenneth N. Eskildsen.

Transkript

1 Bygherrerapport SOM Slæbæk Skov Kirkeby sogn, Sunds herred, Fyns amt, tidl. Svendborg amt sted.nr , KUAS jr.nr , ejerlav Rårud By, matr.nr. 3c Forfatter: Kenneth N. Eskildsen Layout: Lone Nørgaard Slæbæk Skov-gravningen i landskabet. Foto: Kenneth N. Eskildsen. Svendborg Museum Bygherrerapport nr

2 SOM Slæbæk Skov Kirkeby sogn, Sunds herred, Fyns amt, tidl. Svendborg amt sted.nr , KUAS jr.nr , ejerlav Rårud By, matr.nr. 3c Bygherrerapport for udgravning af del af bopladsområde fra ældre jernalder, foretaget i forbindelse med anlæggelsen af mulddepot- og jordudsætningsområder langs den kommende motorvej, mellem st , Kværndrup - Svendborg. Udført af Kenneth N. Eskildsen m.fl. I perioden For Svendborg Museum Indhold: Resume...3 Undersøgelsens resultat...3 Konklusion og perspektivering...5 Undersøgelsens baggrund...5 Topografi, terræn og undergrund...6 Andre fortidsminder i området...7 Administrative data...7 Udgravningsmetode...8 Dataliste...9 Litteraturliste...10 Tidstavle...11

3 Resumé I forbindelse med etableringen af motorvej mellem Svendborg og Odense undersøgte Svendborg Museum i efteråret 2006 et areal på kvadratmeter ved Slæbæk Skov. Her fremkom velbevarede kulturspor fra førromersk/ældre romersk jernalder, i form af større og mindre koncentrationer af gruber. Samlet tolkes kultursporene fra Slæbæk Skov som en del af pladsen Slæbæk Nordøst (SOM / SB 47), som er et bopladsområde fra førromersk/ældre romersk jernalder, udgravet i Undersøgelsens resultater Et areal på ca kvadratmeter blev undersøgt, hvorved der blev registreret forhistoriske anlæg i form af stolpehuller og gruber. Anlæggene synes at være koncentreret i en nordvestsydøst gående akse som gennemskærer udgravningsfeltet (Fig. 1). Stolpehullerne er spredt over hele feltet. Der kan ikke udskilles huse eller hegn; dog kan der ikke ses bort fra at enkelte stolpepar med identisk form og fyld kan have indgået i en endnu ukendt sammenhæng. Gruberne er inddelt i materialetagningsgruber, kogestensgruber og gruber. Hvor ingen tolkning er mulig, er definitionen gruber. Det er kendetegnende for de fleste af pladsens gruber, at de er afrundede i fladen, lagdelte og med forholdsvis jævn bund. De store materialetagningsgruber er koncentreret i udgravningsfeltets nordvestlige del. De er formentlig oprindeligt blevet gravet for at skaffe ler til keramik og lerklining, og senere har man så fyldt dem op med affald. Alle materialetagningsgruberne indeholdt forholdsvis store mængder lerkarskår, som kan dateres til førromersk jernalder fra midten af perioden og fremefter (ca 200 f.kr.-kr.f.) (Fig. 2, s. 4). Set i sammenhæng med SOM tolkes fundmaterialet fra denne lokalitet sådan, at området repræsenterer affaldsdeponeringer i materialetagningsgruber og genstandsmaterialet afspejler følgelig slutproduktet af aktivitererne på bopladsen. I flere tilfælde er flere gruber gravet ned oveni hinanden og danner således plamager. Sådanne grube-plamager er almindelige på den ældre jernalders bopladser. Kogestensgruberne varierer i form og dybde. På baggrund af denne variation er der udskilt to typer: Type 1 er kogestensgruber med stor udstrækning i fladen, ringe dybde samt få ildskørnede sten; Type 2 er kogestensgruber med mindre udstrækning i fladen, stor dybde og mange ildskørnede sten (Fig. 3, s. 4). Disse typer af kogestensgruber synes at være et gennemgående træk ved mange af de jernalderbopladser, som Svendborg Museum indtil videre har undersøgt i forbindelse med den kommende motorvejsforbindelse. Det er foreslået, at der sker en ændring i kogestensgrubernes udseende gennem oldtiden på Fyn (Henriksen 1999: s. 96). Koge- Fig. 1: Plan over de forhistoriske spor fundet på udgravningen Slæbæk Skov. 3

4 Fig. 2: En del af et lille lerkar, fundet i en af pladsens materialetagningsgruber. Midten af førromersk jernalder (200 f.kr.). Foto: Villy Nielsen. Fig. 3: Tværsnit af en kogestensgrube. Foto: Katrine Maruri Zorzabalbere. stensgruberne på Slæbæk Skov regnes dog som værende samtidige, og de to forskellige typer af kogestensgruber kan vel også repræsentere forskelle i kogestensgrubernes funktion.

5 På andre pladser udover Nordeuropa kendes eksempler på, at kogestensgruberne ligger i rækker eller i klynger. Dette tolkes ofte som noget kultisk (Thrane 1974; Henriksen 1999). Der kunne ikke udledes nogle rækker på Slæbæk Skov, og der er ingen påviselig sammenhæng mellem kogestensgrubernes placering i landskabet og deres udformning. Det skal bemærkes, at flere af de almindelige gruber indeholdt mindre mængder af ildpåvirkede sten. Konklusion og perspektivering Slæbæk Skov-pladsen ligger umiddelbart øst for pladsen Slæbæk Nordøst (SOM ), der blev undersøgt i 2004 (Fig. 4). På Slæbæk Nordøst blev der fundet spor efter huse, mindre økonomibygninger og hegn samt forskellige former for gruber (Beck 2004: s. 14 f.). Slæbæk Nordøst-bopladsen kan tidsfæstes til førromersk og ældre romersk jernalder (ca 500 f.kr e.kr.), hvilket svarer fint til materialet fra Slæbæk Skov. Det er bemærkelsesværdigt, at de store materialetagningsgruber på Slæbæk Skov støder op til Slæbæk Nordøst-pladsen. Materialetagningsgruberne synes således at afgrænse bopladsområdets østlige del. På baggrund af de store materialetagningsgruber, kogestensgruber og manglen på bygninger/konstruktioner tolkes pladsen som et af bopladsområdet Slæbæk Nordøst s råstofsudvindingsområder. Overordnet set udgør pladsen Slæbæk Skov / Slæbæk Nordøst en del af en større koncentration af bebyggelse fra ældre jernalder. I området fra Slæbæk Skov og cirka 1,5 kilometer mod nord er der registreret talrige bopladsspor fra førromersk og/eller ældre romersk jernalder (Fig. 5, s. 6). Undersøgelsens baggrund Undersøgelsen er foretaget grundet anlæggelse af motorvej mellem Svendborg og Odense. Svendborg Museum indgik i oktober 2003 aftale med Vejdirektoratet om at varetage det antikvariske arbejde forud for etableringen af motorvejen mellem Ringe og Svendborg. Efter prøvegravning ved Slæbæk Skov, Muldudsætningsområde E, blev budget til godkendelse af arkæologisk undersøgelse af jordfaste fortidsminder indsendt til Kulturarvsstyrelsen d Budgettet godkendes af Kulturarvsstyrelsen d Svendborg Museum fremsender budgettet til gokendelse hos Vejdirektoratet d , som godkender dette d Undersøgelsen kunne påbegyndes umiddelbart herefter. Fig. 4: Oversigtsplan over udgravningerne Slæbæk Nordøst og Slæbæk Skov. Bygninger på Slæbæk Nordøst er skraverede. 5

6 Fig. 5: Pladser med bopladsspor fra ældre jernalder ved Slæbæk. Slæbæk Skov / Slæbæk Nordøst er markeret med en blå firkant, og de øvrige pladser er markeret med røde firkanter. Topografi, terræn og undergrund Overordnet ligger lokaliteten i et dødislandskab, et kuperet terræn, der veksler mellem bakker og lavninger. Et udpræget morænelandskab, dannet under den sidste istid som overvejende består af lerbund, det vil sige sandblandet lerjord med et indhold på ca % ler, samt enkelte lommer med lerblandet sandjord med et indhold på ca % ler. Undergrunden i det undersøgte område består for det meste af moræneaflejringer, hovedsagelig moræneler samt områder med grusaflejringer og rene sandområder. Muldlaget er ca meter. Området skulle før udgravningskampagnen have henligget som opdyrket mark, dette var imidlertid ikke tilfældet, da det viste sig, at MJ Erikson allerede havde udsat store mængder muld og lerjord på områdets centrale del. 6

7 Andre fortidsminder i området Som før nævnt (under Konklusion og perspektivering ) er der i området nord for Slæbæk Skov registreret talrige bopladsspor fra ældre jernalder (SB 40, SB 46, SB 49, SB 50, SB 51). Herudover er der i pladsens nærhed registreret et fund af en kronhjortetak i en dødishul (SB 48), nogle stykker forarbejdet flint (SB 27), en mulig rest af en gravhøj (SB 5), et fund af en stenøkse fra yngre bronzealder (SB 30) samt en boplads fra overgangen romersk/germansk jernalder (SB 49). Desuden er der i selve Slæbæk Skov øst for udgravningen spor efter mulige forhistoriske markskel (Fig. 6). Det må formodes, at der fortsat vil være mulighed for at påtræffe jordfaste fortidsminder ved fremtidige anlægsarbejder såvel øst som vest for motorvejstraceet. Det skal i denne forbindelse nævnes, at der kun var registreret få spor efter forhistorisk aktivitet i området før undersøgelserne i forbindelse med anlæggelsen af Svendborg-Odense motorvejen. Alligevel viste der sig at at være en koncentration af jernalderbebyggelse i området. Administrative data Undersøgelsen er gennemført i henhold til museumslovens Kapitel 2, 26, og varetaget af Svendborg Museum for bygherre Vejdirektoratet, Thomas Helsteds Vej 11, Postboks 529, 8660, Skanderborg. Kontaktperson ved Vejdirektoratet: Steen Ogstrup. Arkæologiske myndigheder: Kulturarvsstyrelsen (KUAS), Fortidsminder. Slotholmsgade 1, 1216 København K. og Svendborg Museum, Grubbemøllevej 13, 5700 Svendborg. Fig. 6: Fortidsminder i området omkring Slæbæk Skov. Slæbæk Skov-gravningen er markeret med en blå firkant. Numrene svarer til de SB- (sognebeskrivelses-) numre, der nævnes i teksten. Kort fra bearbejdet af Søren Jensen. 7

8 Knyttet til SOM er følgende administrative brevveksling: Svendborg Museum fremsendte budget på samlet kr ,70 kr til godkendelse ved Kulturarvstyrelsen d. 18. september 2006, sign. udgravningsleder Lars Ewald Jensen. Der forventes samlet op til m2 undersøgt. Kulturarvstyrelsen godkendte fremsendte budget ved brev dateret d. 21. september 2006, sign. Dorte Veien Christensen. Budgettet fremsendes til Vejdirektoratet d. 28. september 2006 ved brev sign. Lars Ewald Jensen og godkendes af Vejdektoratet ved brev dateret d. 13 oktober 2006, sign. Steen Ogstrup. Svendborg Museum frigiver muldudsætningsområdet ved Slæbæk Skov under specielle forudsætninger, ved brev sign. Lars Ewald Jensen d. 13. december Svendborg Museum fremsendte A contoregning på samlet ,74 til godkendelse ved Kulturarvsstyrelsen d. 9. november 2006, sign udgravningsleder Lars Ewald Jensen. Udgravningsmetode En bopladsudgravning som Slæbæk Skov starter med, at det øverste formuldede jordlag (muldlaget) trækkes af med en gravemaskine. Denne muldafrømning blev foretaget med en 32 ton tung gravemaskine på larvefødder, som med en 2.0 meter bred rabatskovl afrømmede muldlaget i lange nord/syd gående baner. Den afgravede muld blev placeret i bunker langs siderne af udgravningsgrænsen. Efter muldafrømningen fremtræder alle spor efter nedgravninger (anlæg) som mere eller mindre tydelige pletter; de er som regel mørkere end undergrunden. Alle felter og anlæg blev indmålt med GPS (Trimble 5800) i system 34 Jyllland-Fyn, med reference til Trimbles GPS net, af museumstekniker Villy Nielsen. Usikkerheden på målingerne kan forventes at ligge i gennemsnit under 2 cm i fladen og 3 cm i koten. På baggrund af opmålingerne er der udarbejdet digitale plantegninger. Fig. 7: Cand.mag Katrine Maruri Zorzabalbere og stud.mag Kåre Gyldenløve undersøger et anlæg. Foto: Kenneth N. Eskildsen.

9 Samtlige anlæg er beskrevet i fladen og undersøgt. De er blevet undersøgt på den måde, at man har snittet dem det vil sige, at man graver den ene halvdel væk, således at der fremkommer et tværsnit af anlægget (Fig. 7). Tværsnittet (profilen) blev afrenset, beskrevet (nedgravningens form, fyldens farve m.m.) og tegnet i forholdet 1:20. Hvor der ikke er blevet tildelt en egentlig tolkning, er konteksterne kategoriserede som udgår. Fotoregistreringen foregik med et digitalt kamera. Mange af anlæggene er fotodokumenteret. Specielt er der blevet lagt vægt på at få gode fotos af de flotte profiler i de store materialetagningsgruber, samt af de store flotte kogestensgruber. Endvidere er der taget arbejds- og oversigtsfotos. Endelig er der efter undersøgelsens afslutning taget fotos af udvalgte fund fra pladsen. Anlæg er nummereret fortløbende A1- A119. Fund er nummereret X1- X62. Oversigtstegning har nummer T1. Plantegninger er nummereret T2-T5. Profiltegninger er nummereret T6-T12 samt T15. Detaljerede plantegninger er nummereret T13, T14, T16. Udgravningsfotos er nummereret 1-12 samt Fundfotos er nummeret F1-F18. Manglende numre udgøres af slettede dubletter. Anvendte redskaber: Spade, drænspade, skovl, graveskeer i forskellige former og størrelser (mureskeer), pensler, snor og vater, landmålerstokke samt trillebøre. Udgravningsperioden var præget af elendige vejr og vindforhold, hvilket bevirkede, at iagttagelses- og arbejdsforholdene i mange dage af gangen var elendige. Den megen nedbør forårsagede til tider et mudderkaos af dimensioner. Dataliste Sagen har Svendborg Museums journalnummer SOM Sagen har Kulturarvsstyrelsens journalnummer FOR Undersøgelsen foregik i perioden 20. oktober november Udgravningsansvarlig: Museumsinspektør mag. art Lars Ewald Jensen. Udgravningsleder: stud.mag. Kenneth Niels Eskildsen På udgravningen deltog også stud. mag. Kåre Gyldenløve og cand.mag. Katrine Maruri Zorzabalbere, samt maskinfører Kim Andersen. Originaldokumentation og oldsager opbevares efter undersøgelsens afslutning på Svendborg Museum. Svendborg Museum den Kenneth N. Eskildsen Stud.mag. 9

10 Litteraturliste Henvisninger i teksten: Beck, M.R. 2004: Motorvej til Svendborg - et tværsnit gennem Fyns fortid. Årbog for Svendborg & Omegns Museum Henriksen, M.B. 1999: Bål i lange baner - om brugen af kogegruber i yngre bronzealder og ældre jernalder. Fynske Minder Thrane, H. 1974: Hundredvis af energikilder fra yngre broncealder. Fynske Minder Generelt om ældre jernalder: Jensen, J. 2003: Danmarks Oldtid. Ældre jernalder 500 f.kr.-400 e.kr. København.

11 Tidstavle Periode Middelalder Jernalder Bronzealder Bondestenalder Jæger-samler stenalder Underperiode Kalenderår f./e. Kr. Nyere tid 1536 Senmiddelalder 1400 Højmiddelalder 1200 Tidlig middelalder 1050 Vikingetid 775 Germansk jernalder 375 Romersk jernalder Kr.fødsel Førromersk jernalder 500 Slæbæk Skov Yngre bronzealder 1100 Ældre bronzealder 1700 Sen-neolitisk tid 2400 Enkeltgravstid 2800 Mellem-neolitisk tid 3200 Tidlig-neolitisk tid 3900 Ertebøllekultur Kongemosekultur Ældste stenalder/ Palæolitikum Maglemosekultur Ahrensburgkultur Brommekultur Federmesserkultur Hamburgkultur