Bygherrerapport SOM 343 Ørskov Frugt, Oure sogn, Gudme herred, Fyns amt, tidl. Svendborg amt. Sted nr

Transkript

1 Bygherrerapport SOM 343 Ørskov Frugt, Oure sogn, Gudme herred, Fyns amt, tidl. Svendborg amt. Sted nr Forfatter: Malene R. Beck Svendborg Museum Bygherrerapport nr. 60:2009

2 SOM 343 Ørskov Frugt, Oure sogn, Gudme herred, Fyns amt, tidl. Svendborg amt. Sted nr Beretning for undersøgelse af bopladsspor fra tidlig førromersk jernalder, udført af Malene R. Beck d. 9. marts 2009 for Svendborg Museum Indhold Abstract Indledning s. 1 Undersøgelsens resultater s. 1 Førromersk jernalder s. 3 Fremtidig arbejde på stedet s. 4 Landskabet s. 4 Andre fortidsminder i området s. 4 Administrative data s. 5 Udgravningsmetode s. 5 Litteraturliste s. 6 Tidstavle s. 7 Abstract Ørskov Frugt skulle bygge en ny hal ved siden af de eksisterende bygninger. Da arealet ikke oversteg m2 foretog Svendborg Museum en egenbetalt forundersøgelse og fandt spor efter en boplads fra den ældste del af førromersk jernalder. Der blev fundet en enkelt hustomt og flere gruber med keramik. Pladsen blev ikke indstillet til udgravning, fordi den ligger omgivet af moderne bygninger og det blev vurderet, at det ikke ville være muligt at afdække en samlet helhed.

3 Indledning 12. januar 2009 modtog Svendborg Museum planerne over et nyt frugtlager fra Ørskov Frugt. Da det samlede areal for lagerbygning, parkering m.v. kun udgjorde m2 blev det aftalt med Thomas Ørskov/Ørskov Frugt at Svendborg Museum for egen regning foretog en forundersøgelse af området. Forundersøgelsen fandt sted d. 9. marts Undersøgelsens resultater Søgegrøfterne afslørede en lille boplads fra den tidlige del af førromersk jernalder ( f.kr.). Et enkelt treskibet langhus blev delvist afdækket. Huset er 11 meter langt og de to vestligste og halvandet østligste stolpesæt er afdækket. Det kan ikke afgøres, om huset har haft fem eller seks sæt tagbærende stolper. Spændet mellem stolperne er ca 2,5 meter og spændet mellem sættene er hhv. 1,98 og 2,3 meter. Størrelsesmæssigt falder huset fint ind i den gruppe af førromerske huse, der kendes i Svendborg Museums ansvarsområde. Umiddelbart nord for langhuset ligger en lille staklade, der består af fire stolpehuller. Stakladen ligger så tæt på langhuset, at de to bygninger næppe kan have stået samtidigt og det vidner om, at der har været bygget flere faser af gården på stedet. Enndu en mulig staklade med fire stolper ses lidt nordligere. Staklader er små simple bygninger, der blev brugt som en slags lader til opbevaring af foder. Gruberne på pladsen ligger især nord og øst for hustomterne. Der blev hovedsageligt fundet affaldsgruber og kun enkelte kogestensgruber. Gruber kan have mange forskellige funktioner. Fig. 1. Oversigt over søgegrøfterne ved Ørskov Frugt. Langhus og staklader er markeret. Den turkise farve markerer moderne dræn, den grønne markerer moderne forstyrrelser. Den skraverede signatur viser vådområder og de gruber hvor der er fundet oldsager er farvet grå. 1

4 Fakta Jernalderens langhuse Det treskibede langhus var jernalderens typehus. To rækker af stolper inde i huset bar taget. Væggene kunne være lavet af ris- eller grenfl et og beklædt med ler. Taget var af strå. I den ene ende af langhuset, som regel østenden, var stalden i den anden ende var beboelsesafdelingen med ildsted og sovepladser. Husets indgang sad midt på den lange væg. Igennem jernalderen (500 f.kr e.kr) ændrede det treskibede langhus form og blev større, men grundprincippet med to rækker stolper til at bære taget forblev det samme. I førromersk jernalder (500 f.kr. 0) var langhusene typisk mellem 9,5 og 22 meter lange, mens de i slutningen af jernalderen kan være op til 50 meter lange. De har dog det fælles træk, at det drejer sig om huller, der er gravet i jorden. Mange af dem oprindeligt med det formål, at skaffe råstof i form af ler eller sand til byggeri eller når man skulle lave lerkar. Efterfølgende blev hullerne brugt til at smide affald i. Nogle af gruberne kaldes kogestens- eller kogegruber. De er fyldt med trækul og sten der har været udsat for høj varme. Disse gruber har fungeret som ovne hvor man kunne lave mad. Oldsagerne Alle de oldsager, der blev taget med hjem, stammer fra gruberne. Det drejer sig især om potteskår. Da moden indenfor service også skiftede i oldtiden er potteskår gode, når man skal tidsfæste en boplads. Keramikken på pladsen kan dateres til den tidligste del af førromersk jernalder ( f.kr.), noget af det muligvis til yngre bronzealder. Karakterisktisk er et store dele af et fad med vandret udsvajet bred rand (x6). Denne kartype kan dateres til tidlig førromersk jernalder. Karret er omhyggeligt tildannet og godset glattet og fint magret. Det har uden tvivl været et af familiens pæne serveringsfade. Den øvrige keramik kommer fra store grove forrådskrukker. Der blev også fundet dele af en firkantet massiv ildbuk. Denne type ildbuk kendes fra flere andre pladser i Svendborgs område og knytter sig altid til bopladser, der kan dateres til tidlig førromersk jernalder. En ildbuk er en lerklods der stod ved ildstedet. Den kunne fungere som holder for et stegespyd. I de senere år har Svendborg Museum især i forbindelse med de arkæologiske udgravninger forud for motorvejen undersøgt adskillige bopladser fra førromersk jernalder. Pladserne er typisk karakteriserede ved at være ret små - d.v.s. Fig. 2. Skårene fra et stort fad. Fadet er meget omhyggeligt tildannet og formet og man har brugt tid på at glatte overfl aden. Foto: Villy Nielsen 2

5 men kun et enkelt eller to huse omgivet af gruber. Meget ofte ligger de helt tæt på små moser eller vådområder. Pladsen ved Ørskov Frugt falder ind i dette mønster. Der kunne iagttages vådbundsaflejringer lige syd for langhuset og ligeledes nord for. Førromersk jernalder Perioden 500 f.kr. - 0 kaldes for førromersk jernalder og er den ældste del af jernalderen i Skandinavien. På Sydfyn finder arkæologerne især spor fra denne periode i form af små bopladser, der består af en til to gårde. I Jylland er det dog almindeligt at finde egentlige landsbyer med op til gårde. Nogle af landsbyerne er indhegnede. Husene man boede i var af den treskibede type (se faktaboks) og de var sjældent mere end meter lange. I østende af huset havde man stald. Husdyrene var stort set de samme som vi kender i dag - kvæg, grise, geder/ får, hest og hund. Man dyrkede byg, hvede og havre samt hør og sæddodder. Som regel ligger gravpladsen tæt på bopladsen. I førromersk jernalder blev de døde brændt og begravet i en urne eller blot i en simpel grube. Gravgaverne bestod af enkelte dragtnåle (kaldet fibulaer), jernknive eller lerkar. Det er sjældent, at man finder rigt udstyrede grave i den tidlige del af førromersk jernalder. I den sene del af perioden kendes der dog nogle endda meget rigt udstyrede grave som vidner om at der er sket en udvikling mod et mere klasse-opdelt samfund. En af de rigeste grave man kender fra førromersk jernalder i Danmark er fundet på en gravplads ved Langå. Graven indeholdt blandt andet flere bronzekar fra Italien, resterne af en fornem vogn, to fingerringe af guld samt ikke mindre end fire sværd, et skjold og et spyd. Alle tingene var brændt på bålet sammen med ejermanden. En vigtig del af det rituelle liv i førromersk jernalder handlede om at bringe offergaver til de højere magter. Man ofrede især i moser og søer. Blandt andet lerkar - sikkert med et indhold af noget man kunne spise eller drikke. Dyr og mennesker blev også ofret. For dyrenes ved- Fig. 3: På Lejre forsøgscenter har man genopført huse fra den ældre del af jernalderen. Foto: Lejre Forsøgscenter 3

6 kommende spiste man dem først og ofrede kun hud og knogler. Nogle af de berømte moselig man har fundet i de jyske moser stammer fra førromersk jernalder. Fremtidigt arbejde på stedet Pladsen blev ikke indstillet til videre udgravning fordi det under forundersøgelsen blev vurderet, at pladsen ikke kunne afdækkes i sin helhed på grund af det eksisterende byggeri. Såfremt der skal udvides med yderligere byggeri, bør der foretages forundersøgelser og eventuelt udgravning. Særligt på arealet syd for den lagerhal, der nu bygges, da der her er fundet et grebspidssværd fra bronzealderen. Landskabet Området ligger i den østlige udkant af Oure på et fladt plateau i kote 45. Landskabet er roligt og forholdsvis fladt med lave højninger. Terrænet falder jævnt mod øst. Terrænet falder også mod syd ned til Hammesbrobækken, der ligger 500 meter syd for pladsen. 175 meter nord for pladsen ligger Oure kirke på den markante knold i kote 50. Landskabet stiger jævnt mod vest. Grunden er blevet nivelleret ud med en del påført muld på den vestlige del hvor muldlaget nu var op til 1,20 meter tykt. Man kunne desuden se adskillige moderne forstyrrelser i undergrunden på den vestlige del af arealet. Denne udjævning kan være sket i forbindelse med byggeriet af de øvrige bygninger på grunden. På den østlige del af området var muldlaget til gengæld meget tyndt cm og her sås moderne hegnsstolper (sandsynligvis fra frugtplantagen) og plovspor kunne ligeledes ses i undergrunden. Undergrunden bestod af gul let sandet ler, nogle steder med en smule grus iblandet. Andre fortidsminder i området Der kendes mange andre fortidsminder i og omkring Oure og i nærheden af bopladsen ved Ørskov Frugt. Stort set alle oldtidens perioder Fig 4: Oversigtskort med markering af søgegrøfterne og de øvrige kendte fund omkring Oure. 4

7 er repræsenteret. Det er dog især fund fra den sene stenalder og bronzealder samt fra ældre romersk jernalder, sen vikingetid og middelalder der præger billedet. Fundet ved Ørskov Frugt fylder dermed et hul i historien om Oure. Ved eller rettere under Oure kirke er der fundet brandpletter, der kan være samtidige med den nyfundne boplads (sb 109). Afstanden mellem bopladsen og gravene på omkring 150 meter svarer fint til iagttagelser, der også er gjort i forbindelse med undersøgelser af førromerske bopladser og gravpladser ved Kværndrup. Lige syd for pladsen er der fundet et grebspidssværd fra yngre bronzealder samt en hjortetakøkse fra jægerstenalderen samt dele af tyknakkede flintøkser fra bondestenalderen (sb. 108). Det meddeles at tingene er fundet samme sted. Når hjortetakøksen er bevaret tyder det på, at den har ligget i fugtig jord - d.v.s. en lille mose og de forskellige ting peger på, at der kan være tale om en lille offermose, brugt gennem mange tusinde år. Lige nordøst for pladsen har Svendborg Museum undersøgt en boplads fra middelalderen (sb. 171, SOM 68) med seks hustomter. På Rønnevænget er der ligeledes fundet spor efter Oures middelalderlige forgængere (sb 139 SOM ) Nord for på den nuværende sportsplads har museet fundet en gravplads fra bondestenalderen (sb 107, SOM 98) og der er også fundet bopladsspor fra den sene bondestenalder eller tidlige bronzealder. Lige nord for Oure kirke er der fundet en randlisteøkse fra bronzealderen og to tyndnakkede flintøkser (sb 130) Mod øst ligger fem sløjfede høje (sb 66-70) Ved Oure præstegård nord for byen er der over et større område opsamlet fund der vidner om at her har været bosættelse i bronzealderen, ældre romersk jernalder, vikingetid og middelalder (sb. 141, 152, 163, 174) Vest for Oure er der fundet spredte spor efter beboelse i senneolitikum (sb 135, 142 og 153) Administrative data 12. januar 2009: SOM modtager fax fra Ørskov Frugt (v. Thomas Ørskov) med kort over området 18. februar 2009 : Malene Beck aftaler telefonisk med Thomas Ørskov hvornår forundersøgelsen skal foregå og informerer i øvrigt om hvad der sker såfremt museet finder fortidsminder der skal undersøges ved en egentlig udgravning. Øvrige data Museumsinspektør Malene R. Beck stod for forundersøgelsen og har skrevet beretning Opmåling blev foretaget af museumstekniker Villy Nielsen Ollerup Maskinstation leverede 25 tons gravemaskine på bæltefødder. Søgegrøfterne blev gravet med en to meter bred rabatskovl. Vejret var vådt og blæsende men iagttagelsesforholdene var gode. Alle oldsager, originala data og beretning befinder sig på Svendborg Museum. Udgravningsmetode Der blev gravet fire nord-syd gående to meter brede søgegrøfter på området. Grøfterne blev placeret med meters afstand og der blev udvidet flere steder for at afgrænse anlæggene. I alt er der afdækket 812 m2 hvilket svarer til en dækningsgrad på 22,5 %. Alle anlæg blev opmålt med GPS og beskrevet i fladen. Enkelte anlæg blev snittet og beskrevet i snit. De anlæg der var tvivl om blev snittet. 5

8 Litteraturliste: Jørgen Jensen: Danmarks Oldtid, Ældre Jernalder 500 f.kr e.kr. Gyldendal 2003 Steen Hvass red.: Da klinger i Muld års arkæologi i Danmark. Det. Kgl. Nordiske Oldskriftselskab

9 Tidstavle Periode Middelalder Jernalder Bronzealder Bondestenalder Jæger-samler stenalder Underperiode Kalenderår f./e. Kr. Nyere tid 1536 Senmiddelalder 1400 Højmiddelalder 1200 Tidlig middelalder 1050 Vikingetid 775 Germansk jernalder 375 Romersk jernalder Kr.fødsel Førromersk jernalder 500 Yngre bronzealder 1100 Ældre bronzealder 1700 Sen-neolitisk tid 2400 Enkeltgravstid 2800 Mellem-neolitisk tid 3200 Tidlig-neolitisk tid 3900 Ertebøllekultur Kongemosekultur Langhus, staklader og gruber Maglemosekultur Ældste stenalder/ Palæolitikum Ahrensburgkultur Brommekultur Federmesserkultur Hamburgkultur