Kopi fra DBC Webarkiv

Transkript

1 Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Mikael Näslund : Danmarks første gasvarmepumpe Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. dbc@dbc.dk

2 Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Forgasning af biomasse bevarer vigtige næringsstoffer

3 energi I FOrANDrING Vi finder ny energi DONG Energy s vision er at levere ren og stabil energi. Grundlaget for at virkeliggøre visionen er en stærk kompetence i udvikling og etablering af nye produktionsanlæg inden for offshore vind, naturgas og olie. DONG Energy har været med i efterforskning efter, og produktion af, olie og naturgas i mere end 25 år, og vi har en voksende portefølje på omkring 70 olie- og gaslicenser. De er strategisk placeret i Nordsøen, i Norskehavet, i området vest for Shetlandsøerne, i Barentshavet samt ved Færøerne og Grønland. Naturgasproduktionen indgår i vores samlede naturgasportefølje. DONG Energy har som mål at omkring 30 % af koncernens salg af naturgas skal komme fra egen produktion. DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret DONG Energy er verdens førende aktør inden for offshore vindenergi med store projekter især i Danmark og Storbritannien. Vores næste store projekt i Danmark er Anholt Havmøllepark. Parken vil, når den står færdig i 2013, have en samlet kapacitet på 400 MW. At finde energien kræver de rigtige kompetencer og den nødvendige handlekraft og hos DONG Energy har vi begge dele. på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring medarbejdere og omsatte for 55 mia kr. (EUR 7,3 mia.) i For yderligere information, se dongenergy.com.

4 L e d e r I n d h o l d Gasteknik nr. 5 november årgang 3 Leder: Gas4ever 4 HMN køber gas fra Mærsk-selskab 5 EUDP-ansøgninger for 1,3 mia. kr. 6 Succesfuld udvikling af biomasseforgasser 10 Danmarks første gasvarmepumpe 12 Gasvarmepumper til LPG erstatter oliefyr 14 Klar til mikrokraftvarme med naturgas 16 Ny regering satser massivt på klima 17 Topsoe øger produktion af brændselsceller 18 Lysende fremtid for VE-gasser? 20 Den første bionaturgas nu i gasnettet 22 Gas fra Tyskland et år efter 24 Det globale netværk for gasteknologi 27 O2 til indregulering af gasbrændere Af Ole Albæk Pedersen, formand for Dansk Gas Forening Gas4ever Er brugernavnet til Internationalt Gas Unions hjemmeside (Koden er 2012KL). Her kan I altid finde mange nyttige oplysninger om alt og alle i gasverdenen. Brugernavnet viser tydeligt den nye selvbevidsthed og optimisme, som er internationalt i gassektoren på det tidspunkt, hvor vi gør klar til at fejre vores forenings 100-års-jubilæum med et brag af et årsmøde, hvor koryfæer fra ind- og udland vil kigge på gassen i fortid og fremtid. Det Internationale Energi Agentur taler om gas til mere end 250 års forbrug, og på IGU rådsmøde i Dubrovnik i begyndelsen af oktober konkluderede Greenpeace, at.. natural gas ideal partner on the way to a renewable energy system og havde fortsat naturgas med i roadmap for energimix i Det bliver spændende at høre, hvordan den nye regering vil opnå målet om at være fuldstændigt uden fossile brændsler i Danmark holder fanen højt, men umiddelbart skal der en meget stærk TRO til, hvis den afledte industrielle vækst skal kompensere for tabet i konkurrenceevne ved, at vore borgere og erhverv betaler meget mere for energien end alle andre. Vi skulle jo nødig lave en græsk løsning, hvor vi jublende over, hvor gode vi er, gør Danmark bankerot. Det er ikke et spørgsmål om Vedvarende Energi eller naturgas. Det er et både og. Gassen er på både kort og lang sigt den ideelle partner for et energisystem, som i stigende omfang rummer VE-baseret el. Gas er der nok af til konkurrencedygtige priser, og gassen er fleksibel, infrastrukturen er på plads, og kan udnyttes til biogas og med tiden også til energigasser, der er produceret med overskydende vindkraft. Men der er en lang og dyr vej foran os. Selvom man skulle finde ud af at producere energigasser af vindkraft-el helt uden energitab og uden omkostninger, så taler vi jo om, at det er vindkraft til en pris af 1,05 kr. pr. kwh, svarende til en energigas, der koster 11,55 kr. pr. m3, som skal konkurrere med en naturgas, som koster 2,50 kr. pr m3. Det er samtidig med, at vindkraftstrømmen til 1,05 kr. erstatter strøm fra et gasdrevet kraftvarmeværk til 35 øre pr kwh. Skidt. Det er jo de andre, der betaler. Men problemet er, at vi er alle de andre. Vi skal passe på, at vore Gode Viljer ikke bliver solidt plantet i Varm Luft. Og så kan det jo være, at vi alligevel ender med Gas4ever. Mere på Nyborg Strand jeg håber vi ses. 28 Kosan Gas overtager Shell Gas 30 Rapport fra et IGU Rådsmøde Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: DONG Energy har på Asnæsværket idriftsat en 6 MW lavtemperatur biomasseforgasser, der omdanner halm til biogas. 3

5 K o r t n y t Radikale afviser salg af DONG En børsnotering af DONG Energy er udskudt på ubestemt tid, efter at Det Radikale Venstre ifølge Jyllands-Posten nu har skiftet mening. I 2004 indgik regeringspartiet ellers en aftale med Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti om et snarligt salg af en del af statens aktier i DONG på Fondsbørsen. Staten ejer ca. 75 % af aktierne i DONG, og aftalen fra 2004 lagde op til at sælge ud af aktierne så staten stod tilbage med 51 % af aktierne, og således stadigt kunne sidde på aktiemajoriteten. Salget blev udskudt på grund af finanskrisen og ingen kender i dag værdien af DONG Energy. Men salget ville formentligt indbringe staten milliarder. Energitilsynet er flyttet Sekretariatet for Energitilsynet er fra den 26. september 2011 flyttet til Valby. Den nye adresse er Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Mærsk har frasolgt LNG-tankskibe Mærsk-koncernen frasolgt sin LNG-division til Teekay og Marubeni, oplyser rederiet i en meddelelse. Handelen løber op i 1402 mio. dollar, eller 7,6 mia. kr., på gælds- og kontantfri basis. Frasalget er sket, fordi Mærsk som koncern ikke længere ønsker at drive sejlads med LNG-skibe, der transporterer flydende naturgas. - Maersk LNG har ikke i sig selv den nødvendige størrelse til at have en væsentlig effekt på den samlede udvikling i industrien. Og da Maersk LNG ikke er blandt kerneområderne, hvor Gruppen ønsker at investere, er konklusionen, at Maersk LNG vil have godt af et andet ejerskab, lyder rederiets begrundelse. Olieboring i Sønderjylland Nordsøfonden og det statsejede polske energiselskab PGNiG indleder her i november en olieboring i Sønderjylland. Flere års seismiske analyser indikerer, at undergrunden kan gemme op til fire mio. ton olie og knap én mia. m3 gas.»overslaget er behæftet med betydelig usikkerhed, men forventningen er, at vi finder olie og gas,«siger direktør i Nordsøfonden Peter Helmer Steen. Den statslige fond ejer 20 % af licensen Det vil tage en måned at bore ned til knap tre kilometers planlagte dybde. 4 Mærsk indgår gasaftale med HMN Mærsk Olie og Gas handelsselskab MIGMAS har indgået aftale om at levere en stor mængde naturgas til HMN Gashandel A/S i løbet af de næste par år. Mærsk Olie og Gas etablerede MIGMAS sidste år med henblik på salg af gas direkte til engrosmarkedet. Aftalen med HMN er endnu et skridt på vejen mod øget konkurrence og bedre adgang til det danske engrosmarked fra Nordsøen. Aftalen med HMN viser også, at markedet er klar til en ny leverandør, der kan levere gas direkte fra Nordsøen, udtaler Torben Nørgaard, administrerende direktør for MIGMAS. HMN Gashandel er den største gasleverandør til danske husholdninger og har også en stor markedsandel på det samlede danske gasmarked. Aftalen med Mærsk forstærker bredden i vores forsyning med dansk Nordsøgas i de kommende år, hvor vi frygter jævnlige kapacitetsproblemer på importen over grænsen ved Ellund samtidig med, at vi har sikret, at vore mange kunder kan få naturgas på vilkår, som ligger på linje med udviklingen af gaspriserne i Europa. Det er HMN Gashandels politiske mission at sikre lave og gennemskuelige priser til privatkundemarkedet, udtaler administrerende direktør Ole Albæk Pedersen. Stort gasfund i dansk del af Nordsøen Den danske del af Nordsøen hjemsøges nu af en række større eller mindre olie- og gasselskaber, der jagter milliardgevinster og nye store fund, skriver Børsen. En stribe selskaber vurderer, at de med ny teknologi kan tvinge nye store fund op til overfladen. Gamle licenser på felter får nyt liv i hænderne på de nye selskaber, og derfor er statens faste deltager, Nordsøfonden, der ejer 20 % af alle nyere licenser, meget optimistisk over for fremtidens olie- og gasfund:»ud af ni boringer er der blevet gjort fund i de otte. Det er et meget højt antal«, siger direktør i Nordsøfonden, Peter Helmer Steen, til Børsen. Han venter stærkt stigende aktiviteter de næste fem-ti år. Fx har et mindre svensk olieog gasselskab PA Resources gjort et fund i den danske Nordsø, der kan dække Danmarks samlede forbrug af gas i et år. Fundet er vurderet til 26 millioner boe svarende til 4,3 mia. kubikmeter gas til en værdi på over 10 mia. kroner. PA Resources håber, at fundet vil kunne komme i produktion i måske endda tidligere. Selskaber satser milliarder i Nordsøen Frem til 2015 vil en række olieselskaber investere knap 40 mia. kroner i at finde mere olie og gas op, forventer Energistyrelsen. - Det er et udtryk for en stor optimisme ved de danske felter, siger Jan Harley Andersen, civilingeniør i Energistyrelsen, til bladet Ingeniøren. Styrelsen regner med, at der alene i år bliver brugt op mod 5,2 mia. kroner på at udvikle de danske felter. Til og med 2013 vil investeringerne vokse med 50 pct. Derefter venter et lille fald, inden det atter går løs i 2015 med investeringer for over 10 mia. kroner. Det store beløb skyldes især start af produktion på Hejre-feltet. - Det har betydelig indflydelse på de investeringer, vi regner med i den årlige opgørelse, siger Jan Harley Andersen. Operatør på Hejre-feltet er DONG Energy, som med ni mia. kr. satser mest i den danske undergrund de kommende år. Selskabet forventer her at firdoble sin produktion. DONG fandt også olie i Solsortfeltet i 2010.

6 Kh oe ra td en ry t Teknologiområde Antal projekter Ansøgt mio. kr Biomasse ,6 Vindkraft ,0 Energieffektivitet ,0 Brint og brændselsceller 7 37,0 Systemintegration 5 28,9 Solenergi 3 16,3 Bølgekraft 1 9,6 IEA samarbejde 11 7,0 Øvrige I alt 4 2, ,2 EUDP-ansøgninger for 1,3 mia. kr. Energiteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram har fået ansøgninger om 1,3 mia. kr. i støtte i I den anden runde i år med frist den 7. september, er der modtaget 84 ansøgninger om sammenlagt over en halv milliard kr. i støtte. Tilsammen er projektbudgetterne i denne runde på over 1 milliard kr. Topscorerne blandt teknologiområderne er vindkraft, energieffektivitet og biomasse. På de områder er der ansøgninger for over 100 mio. kr. Derefter kommer brint og brændselsceller, systemintegration og solenergi. Indenfor vindkraft fokuserer projekterne bl.a. på design af nye vinger, tårne og havvindmøl- leparker, der kan gøre møllerne mere effektive og strømmen fra dem billigere. Projekterne indenfor energieffektivitet fokuserer bl.a. på udvikling af nye typer varmepumper, LED-belysning og effektiviseringer i bygninger og industri. Indenfor biomasse er der bl.a. projekter om bedre procesteknologi til biogas, flydende biobrændsler, f.eks. biodiesel eller bioethanol, og varmebehandling af biomasse. EUDP har i alt ca. 190 mio. kr. til rådighed i denne ansøgningsrunde. Bestyrelsens beslutning om tilsagn og afslag vil blive meddelt i begyndelsen af december Liste over ansøgninger kan findes på Forbrug af vedvarende energi steg kraftigt Danmarks forbrug af vedvarende energi steg i 2010 med 17,4 pct. til 170,0 PJ mod 144,7 PJ i 2009, fremgår det af Energistatistik 2010, som Energistyrelsen offentliggjorde 30. september. De største bidrag til stigningen på 25,2 PJ kom fra biomasse og vindkraft med stigninger på henholdsvis 19,8 PJ og 3,9 PJ. Det større forbrug af vedvarende energi fandt især sted i forbindelse med produktion af el og fjernvarme. Her blev forbruget øget med 21 PJ. Dermed dækkede vedvarende energi 20,2 pct. af det korrigerede bruttoenergiforbrug i Målsætningen i energiaftalen fra februar 2008 er, at andelen af vedvarende energi skal være 20 pct. i Opgjort efter EU s beregningsmåde voksede andelen af vedvarende energi fra 20,1 pct. i 2009 til 22,3 pct. i Danmark har over for EU forpligtet sig til at øge andelen af vedvarende energi til 30 pct. i Produktionen af el baseret på vedvarende energi udgjorde i ,1 pct. af den indenlandske elforsyning. Heraf bidrog vindkraft med 20,7 pct. Det faktiske energiforbrug steg i 2010 med 4,5 pct. til 846 PJ. Udviklingen skal ses på baggrund af et markant koldere vejr i 2010 og en vækst på 1,7pct. Brand i gasledning i Herlev Sikkerhedsreglerne blev overtrådt, da et entreprenørfirma torsdag den 20. oktober var i gang med at etablere fjernvarmerør ved en adresse i Herlev. Ifølge HMN s indsatsleder Mustafa Köser blev en isoleringsmuffe varmet op med en gasbrænder, der brændte hul i en nærliggende 20 mm villastikledning og antændte gassen. To montører fra HMN fik hurtigt afbrudt for gassen, hvorefter branden ophørte. Gasrøret blev herefter udskiftet og forsyningen retableret. Ifølge Köser var afstandskravet til gasledningen ikke overholdt. Ingen kom til skade ved branden. Mærsk i oliejagt ved Grønland Maersk Oil går nu ind i jagten efter olie ved Grønland. Det sker i et konsortium med i alt syv selskaber, der også tæller Statoil og Gaz de France og med Shell som operatør, skriver Berlingske. Konsortiet planlægger at gå i gang med det indledende arbejde med efterforskningsboringer med specielle boreskibe, inden selskaberne i grupper eller hver for sig beslutter, om de vil begynde prøveboringer på en række licenser i Baffin Bugt ud for Nordvestgrønland. Flere af selskaberne har allerede lavet en række seismiske undersøgelser i havområdet, og disse undersøgelser fortsætter næste år. Det næste års aktiviteter i konsortiet kommer til at foregå vest for byen Upernavik i den nordlige del af det store havområde og vil koste flere hundrede millioner dollars. Mærsk med i stort norsk oliefund Svenske Lundin Petroleum har gjort det største oliefund siden 1980 er og det tredjestørste nogensinde i norsk farvand. Maersk Oil er partner i projektet med en ejerandel på 20 procent. Uafhængige eksperter vurderer, at fundet indeholder mellem 800 og tønder olie, tilmed i en bedre kvalitet en tilligere antaget. Sammen med det tilstødende Aldous-området, er fundet dermed det tredjestørste, der nogensinde er blevet gjort i Norge, i alt mellem og millioner tønder olie. Kun Statfjord og Ekofisk har været større. Fundet ligger sydvest for Bergen, i nærheden af Sleipner-feltet. Foruden Maersk Oil deltager norske Statoil med en andel på 40 procent. Gasteknik nr.nr Gasteknik

7 F o r g a s n i n g Af Martin Møller, Pyroneer, DONG Energy Succesfuld udvikling af biomasseforgasser Ny forgasserteknologi sikrer effektiv omdannelse af vanskelige brændsler til gas, uden at vigtige næringsstoffer som fosfor og kalium går til spilde. I midten af halvfemserne gik den tidligere forbrændingsforsker på Risø, Peder Stoholm og funderede over, hvordan man kunne designe den ultimative proces, der effektivt kunne omdanne vanskelige brændsler som blandt andet halm, gyllefibre og spildevandsslam til en brændbar gas. Her ca. 15 år efter er et 6 MW anlæg sat i drift på Asnæs værket i Kalundborg, hvor an lægget snart vil bidrage med CO2 neutral produktion af el og varme. Udfordringer ved biomasse Problemet ved en effektiv og bæredygtig udnyttelse af biomasse i termiske processer er: 1) at især de landbrugsafledte biomasser indeholder så store mængder salte (kalium, fosfor osv.), at der pga. belægninger og korrosion ikke kan opnås særligt høje el-virkningsgrader. En ny kulkedel har typisk en el-virkningsgrad på +45 %, hvorimod en ny biomassekedel typisk ligger på maks. 30 %. 2) I mange termiske biomassekoncepter havner salte og næringsstoffer i en flyveaske eller slagge, der typisk sendes til deponi. Næringssaltene bliver taget ud af kredsløbet eller smelter og er dermed utilgængelige for planternes optag. Begge udfordringer kan løses ved at omdanne biomassen til gas, inden den afbrændes, idet det så er muligt at separere de korrosive salte fra gassen og returnere dem som gødning til 6 Figur 1: En lysende flare på nattehimlen var i sommer det sikre tegn på, at der blev arbejdet med at idriftsætte forgasseren. landbruget. På den måde kan den høje el-virkningsgrad bevares og næringsstofferne fordeles under hensyn til både dyrkningsarealernes behov og vandmiljøet. Sådan omdannes biomasse til gas Ved at opvarme biomassen uden tilførsel af for meget ilt kan den omdannes til en brændbar gas. Dette kaldes forgasning og har været praktiseret i rigtig mange år; bl.a. under anden verdenskrig, hvor biler kørte på gas fra en påmonteret træ-forgasser samt i diverse bygasanlæg, hvor kul blev forgasset og efterfølgende sendt rundt til forbrugerne gennem by-nettet. Peder Stoholm var i halvfem- serne dog af den overbevisning, at den ultimative proces skulle have en god udnyttelse af biomassen, og gassen skulle kunne bruges til at opnå markant højere el-virkningsgrader, end hvad der opnås i traditionelle biomassekedler. Samtidig skulle processen være skånsom for vigtige næringsstoffer som bl.a. fosfor, så asken kunne recirkuleres til landbruget og indgå i kredsløbet. Peders dilemma var, at hvis procestemperaturen er for lav, er der en stor del af biomassen, der ikke bliver omsat. Er temperaturen derimod for høj, smelter asken, og den bliver klistret og svær at arbejde med. Samtidig

8 F o r g a s n i n g Figur 2: Illustration af forgasserkonceptet. Den producerede gas er en blanding af N2, CO, H2, CH4 og højere kulbrinter. bliver vigtige næringsstoffer gjort utilgængelige for planternes rødder. Efter mange timers overvejelser og studier af andres processer kom Peder på et koncept, der i teorien kombinerede en lav driftstemperatur med en høj omsætning. Peder indleverede en patentansøgning påbegyndte udviklingsarbejdet i regi af sit firma, DFBT ApS. Konceptbeskrivelse Brændslet neddeles til en passende størrelse og indføres i et hurtigt fluidiseret pyrolysekammer, hvor mødet med ca. 650 C varmt sand i en iltfri atmos fære sørger for en hurtig pyrolyse. Pyrolysen efterlader en lille koksrest, der indeholder ca. 20 % af brændslets oprindelige tørre, askefri masse, men godt 30 % af brændværdien. På grund af den høje gashastighed i pyrolysekammeret bliver både sandet og de lette kokspartikler båret op igennem pyrolysekammeret, og i en primærcyklon bliver gas og partikler separeret. Koksen og sandet bliver ledt ned i koksreaktoren, som er en boblende fluid bed bestående af 1-10 masseprocent koks under omsætning (afhængig af brændsel og last), og resten er en blanding af sand og aske. Her tilføres luft og damp, som omsætter koksen til gas, som sammen med de fineste askepartikler blæser ovenud af koksreaktoren og føres til pyrolysekammeret, hvor gassen er med til at skabe hastighed til cirkulering af sand og koks. Askepartiklerne bliver typisk ikke effektivt fanget af den første cyklon, da de er for små og lette, og de føres derfor med gassen til den mere effektive anden cyklon, som separerer asken fra gassen. Asken ledes til en askebeholder, og gassen kan føres ind i en kedel og afbrændes eller benyttes til andre formål. Energien til, opvarmning og pyrolyse af brændslet kommer fra koksreaktoren, hvor reaktionerne er overvejende eksoterme, og tilføres via det cirkulerende sand. Der er således ikke behov for hedeflader, hverken til pyrolyse eller forgasning, da processen termisk kan hvile i sig selv. Temperaturen i koksreaktoren styres ved passende tilførsel af luft, og for at opnå en tilstrækkelig koksomsætning kan der som nævnt også tilføres en mindre mængde vanddamp, som reagerer via endoterme reaktioner. Temperaturen i pyrolysekammeret kontrolleres ved at styre, hvor meget sand der cirkuleres fra koksreaktoren til pyrolysekammeret. Konceptet blev oprindeligt døbt LT-CFB, som står for Lavtemperatur Cirkulerende Fluid Bed. De første pilotanlæg Fra 1999 til 2007 byggede Peder Stoholm i samarbejde med primært DTU i alt tre mindre pilotanlæg til at udvikle teknologien. Alle anlæggene er blevet bygget på DTU og med støtte fra forskellige offentlige forskningsmidler. Det største af pilotanlæggene var på 500 KW og havde til formål at vise, at Peder Stoholms proces også kunne opskaleres. Det viste sig, at konceptet var overordentligt interessant, idet det både kunne opskaleres og har evnet at forgasse adskillige brændsler som halm med højt indhold af KCl, hønsegødning, særdeles askerige gylle- og biogasrestfibre, samt restfibre fra CPKelco s produktion af pektin. DONG Energy tager over DONG Energy havde fulgt udviklingen og indgået aktivt i flere af udviklingsprojekterne. I 2009 besluttede man imidlertid at tage skridtet fuldt ud, og DONG Energy overtog rettighederne til teknologien fra DFBT. Formålet var at færdigudvikle teknologien til industriel størrelse og standard for efterfølgende selv at benytte sig af teknologien og kommercialisere den globalt. Et nødvendigt næste skridt var at foretage yderligere opskalering. Derfor blev det besluttet at igangsætte et projekt, der havde til formål at designe, konstruere >>> 7

9 F o r g a s n i n g Her 15 år senere er Peder Stoholm stadig aktivt medvirkende. Succesfuld udvikling af biomasseforgasser og idriftsætte et anlæg på 6 MW, svarende til halvanden tons halm i timen. Dette anlæg skulle således både være 12 gange større end 500 kw anlægget, og leve op til industrielle standarder for sikkerhed osv. Det endelige mål er en størrelse på mindst MW, som er nødvendig for at kunne bruges i kraftværksmæssig sammenhæng. Der forestår altså en yderligere opskalering med en faktor I begyndelsen af 2010 var det således stadig meget usikkert, om LT-CFB forgasserkonceptet kunne gøres til en teknisk og senere kommerciel succes. Opførelse af en 6 MW demonstrationsforgasser I løbet af foråret 2010 tog DONG Energy den endelige beslutning om at begynde design og byggeri af 6 MW anlægget. Udviklingsprojektet var budgetteret til 90 mio. kr, hvoraf Energinet.dk ville bidrage med 35 mio. kr. Projektet blev døbt B4C Biomass for Conversion. Projektet er opdelt i tre faser og har en løbetid på fire år. Første fase var opskalering af selve forgasseren med tilhørerende hjælpeudstyr. Næste fase er at integrere teknologien med et kraftværk; i den fase vil projektet sende halmbaseret el ud på nettet. Tredje fase er en egentlig langtidsdemonstration, som skal danne grundlag for de løsninger, der vælges til fremtidens kommercielle anlæg. 8 Foruden DONG Energy deltager også Risø/DTU, Calderys, DJF og DFBT i projektet. Succesfuld idriftsættelse - nu venter næste fase Det tog kun 10 måneder fra gravemaskinen satte skovlen i jorden, til 6 MW forgasseren var bygget og idriftsat - hvilket er en imponerende bedrift. I løbet af foråret 2011 blev forgasseren idriftsat, og omkring 240 tons halm blev konverteret til brændbar gas. Processen viste sig at være nem at styre, og anlægget blev sat i automatik. Proof of scale-up var opnået, hvilket betød, at fase 2 kunne iværksættes. På nuværende tidspunkt er forgasseren således ved at blive koblet sammen med blok 2 på Asnæsværket, og til foråret vil forgasseren starte op igen og demonstrere brændselsfleksibilitet og langtidsdrift. Kommercialisering af teknologien Samtidig med, at teknikerne arbejder med udvikling af processen, er man i fuld gang med den kommercielle proces, som indebærer, at teknologien udskilles i et nyoprettet aktieselskab, som er 100 % ejet af DONG Energy. I den forbindelse blev det oprindelige navn LT-CFB udskiftet med det mere mundrette Pyroneer, som er en sammensætning af pyrolyse og ingeniør. Navnet signalerer den pionerånd, der hersker i gruppen bag projektet. På nuværende tidspunkt er man i fuld gang med overvejelserne om den næste opskalering: Hvordan skal designet være? Hvad bliver økonomien? Hvor kan anlægget placeres? Skal andre partnere deltage? osv. Den videre udvikling af processen Med det nuværende teknologiske stade kan biomassen via forgasseren i en kraftværkskedel konverteres til el og varme med høje elvirkningsrad og næringsstofferne kan returneres til landbruget. Hos DONG Energy har man dog yderligere ambitioner, så man fortsætter udviklingen af teknologien. Næste skridt er at rense gassen yderligere og fjerne de små partikler, som en cyklon ikke kan fjerne, så gassen også kan bruges i gaskedler. På sigt vil gassen kunne opgraderes yderligere via katalytiske processer og vil i princippet kunne anvendes i motorer og gasturbiner, samt til produktion af flydende brændstoffer. Ved at benytte ilt som oxidationsmedie i stedet for luft vil gassen i princippet også kunne bruges til produktion af syntetisk naturgas (SNG). Kontakt For yderligere information og kontakt besøg

10 elster-instromet a/s ønsker DgF tillykke med de 100 år Ud over aktivt at deltage med gamle og nye medarbejdere på årsmødet, viser vi nye produkter: Mere sikkerhed: FCU 500 ovnstyring med SIL / PL Ny klassiker: FC1 flowcomputer Flere SMARTe muligheder: BK-GxET SalgSingeniør til elster-instromet a/s Elster-Instromet A/S søger en salgsingeniør til vores program af Kromschröder gasramper, styringer og brændere. Vi søger en energisk, teknisk kompetent og selvstændig sælger, med hjemmekontor centralt i Danmark, som kan betjene de danske kunder. Se annoncen på vor hjemmeside 9

11 G a s v a m e p u m p e r Af Mikael Näslund, Dansk Gasteknisk Center a/s Danmarks første gasvarmepumpe Test af 35 kw Robur-anlæg på Avedøre Stadion, kombineret med solvarme og gaskedel, viser lovende resultater med store muligheder for besparelser. Gasvarmepumper med absorptionsproces er en blandt flere nye gasteknologier, der vil blive almindelig i fremtiden. Varmepumper vil blive tilgængelige i størrelser til både enfamiliehuse og større bygninger. Allerede i dag findes der et produkt på markedet: Robur E3 med en maks. ydelse på 35 kw. Den kan kaskadekobles til installationer med højere ydelses- og energibehov. Siden efteråret 2009 har en sådan varmepumpe været i drift på Avedøre Stadion i Hvidovre Kommune og den er den første af sin slags i Danmark. Varmepumpen er installeret sammen med solfangere og en kondenserende gaskedel som supplement og backup. DGC har målt og analyseret på vegne af HMN Gassalg. Milton og Hvidovre Kommune har endvidere deltaget i projektet. Stort varmtvandsforbrug Avedøre Stadion er en bygning med flere omklædningsrum til udendørs sportsaktiviteter, fx fodbold. Varmtvandsforbruget er derfor stort og koncentreret på eftermiddage og aftener. Energi til varmt vand og opvarmning blev tidligere produceret med en HeTo gaskedel med en totrinsgasblæseluftbrænder. Det graddagekorrigerede gasforbrug blev beregnet til m3 naturgas pr. år for den gamle installation. Årsvirkningsgraden 10 er blevet skønnet til %. Det nye system består af en Robur E3 varmepumpe (35 kw), 17 m2 solfangere opdelt i to lige store grupper og en Milton TopLine gaskedel (20-80 kw). Varmepumpen (luft-vand) er placeret på taget og ses sammen med solfangerne på Figur 1. Der er ikke foretaget nogen ændringer på bygningen for at mindske opvarmnings- og varmtvandsbehovet. Den eksisterende akkumuleringstank (1.000 l) findes stadig og er suppleret med to akkumuleringstanke (2 x l) til solfangerne. Tankene er seriekoblet, hvilket betyder, at de to solfangergrupper ikke leverer lige meget energi til systemet, da der er forskellige temperaturer i tankene. Gasvarmepumpen og gaskedlen er koblet til både opvarmning og varmt vand, hvilket sætter den nødvendige fremløbstemperatur til ca. 60 C. Solenergi bruges udelukkende til det varme vand. Den eksisterende akkumuleringstank er koblet til opvarmningssystemet. Virkningsgrad op til 160 % Figur 2 viser en grafisk beskrivelse af varmepumpens ydelse og virkningsgrad ifølge producenten. Virkningsgraden for denne model er maks. ca. 160 % og afhænger af udetemperaturen og vandtemperaturen. Figuren viser, at hverken ydelsen eller virkningsgraden påvirkes lige så meget af udetemperaturen som Figur 1: Placering af Robur E3 gasvarmepumpe og solfangere på Avedøre Stadion en eldrevet kompressionsvarmepumpe. Kurvernes flade udseende er en generel egenskab for absorptionsvarmepumper med udeluft som energikilde. I en periode på mere end et år er gasforbrug og energi fra varmepumpe, solfangere og gaskedel blevet registreret og analyseret. Varmtvandsbehovet er størst om aftenen, men er der også i løbet af dagen, afhængigt af ugedag. Gasvarmepumpen arbejder så med en konstant dellast om dagen og modulerer op til nominel effekt om aftenen. Gaskedlen supplerer, hvis der er behov for mere varmt vand. I den varme del af året er der frem for alt et varmtvandsbehov om aftenen. 56 % fra gasvarmepumpen Resultaterne viser, at 31 % af energien anvendes til varmt vand og resten til opvarmning. Siden januar 2010 har varmepumpen leveret 56 % og gaskedlen 39 %

12 G a s v a r m e p u m p e r Figur 2: Ydelse og virkningsgrad for Robur gasvarmepumpe iflg. producenten. af energien. Solfangerne gav 5 % til systemet. I visse perioder under feltforsøget er gaskedlens drift, som følge af forsøg med styresystemet, blevet unødigt højt prioriteret på bekostning af gasvarmepumpens del af energiproduktionen. Figur 3 viser virkningsgraden for gasvarmepumpen i testperioden. Varmepumpens virkningsgrad svingede i perioden mellem ca. 110 % og 140 %. Gaskedlens virkningsgrad blev ikke i samme grad som varmepumpen påvirket af udetemperaturen. I perioden har virkningsgraden for kedlen ligget i intervallet %. Det karakteristiske for installationen er, at systemtemperaturen er relativt høj på grund af det store varmtvandsbehov. Hvis varmepumpen udelukkende bru- ges til opvarmning, skønnes det, at virkningsgraden vil stige med procentpoint takket være lavere vandtemperatur. Virkningsgrad kan forbedres Totalt set har driften forløbet godt, uden synderlige driftsforstyrrelser. Der er dog stadig plads til yderligere optimering af systemet og til yderligere forbedring af virkningsgraden ved at øge varmepumpens andel af driften. En måde at gøre dette på er at bruge et større varmelager og et større solfangerareal. Det er dog svært at optimere uden mere detaljerede undersøgelser af varmtvandsforbrugsmønsteret. Dette skal dog balanceres med kravet om garanteret adgang til varmt vand, selv når varmtvandsforbruget er højt. Set i dette perspektiv er Aved- øre Stadion ikke en standardinstallation, men giver os vigtige erfaringer mht. prioritering af drift for forskellige gasapparater i et system. Feltforsøg har vist, at op mod 50 % besparelse på gasforbruget er mulig ved at erstatte en ikkekondenserende kedel med gasvarmepumpe, solenergi og kondenserende kedel. Muligheder og udfordringer Gasvarmepumpeteknologien fungerer godt, og virkningsgraden stemmer overens med producentens oplysninger, i den grad det er muligt at sammenligne. Den viser et potentiale for en højere virkningsgrad og et lavere energiforbrug uden at ændre på bygningen, fx ved ekstra isolering. Teknologien har fx en udfordring, som denne installation også viser, nemlig integrationen med andre gasapparater. Dette ses tydeligt i denne installation, hvor energibehovet er så stærkt tidsmæssigt afgrænset. Efter installationen i Avedøre er der truffet beslutning om flere andre installationer med Robur varmepumper. Disse installationer omfatter såvel Bygas2 som LPG, jord-vand og ren opvarmning og findes både i Danmark og i Sverige. DGC følger flere af disse installationer for at få et samlet billede af teknologien og driftserfaringer. Figur 3: Virkningsgrader for gasvarmepumpe og kondenserende gaskedel ved Avedøre Stadion. 11

13 G a s v a r m e p u m p e r Af Klaus Rasmussen, Primagaz Danmark A/S Gasvarmepumper til LPG erstatter oliefyr Tambohus Kro har udskiftet sit oliefyr med to Robur gasvarmepumper til flydende gas (LPG). Det betyder færre udgifter og en mere klimavenlig profil. Tambohus Kro ligger på østsiden af halvøen Thyholm i Nordvestjylland. Den har eksisteret som Kgl. privilegeret kro siden 1842 og er kendt for sin smukke placering, tæt på Jegindø i Limfjorden. Gennem de sidste 160 år er Tambohus Kro løbende blevet renoveret og udvidet, så kroen i dag har 29 værelser og en restaurant af høj kvalitet. De senere år er opvarmning af kroens nyere og ældre bygninger blevet stadig mere bekostelig, trods investeringer i energiglas og gennemgribende efterisolering. Ny teknologi med LPG som brændsel gør det muligt at sænke energiforbruget over 40 % - og hermed også energiregningen. CO2-udledningen sænkes med over 50%. Ny teknologi i Danmark Kroejer Steen Rysgaard: Da Primagaz henvendte sig, 12 var jeg ikke i tvivl om, at det var en god samlet opvarmningsløsning, både for miljøet, men også for pengepungen. At investeringen har en fornuftig tilbagebetalingstid på 4 år, var afgørende for min beslutning om at udskifte vores oliefyr med en gasvarmepumpe. I dag har vi en fremtidssikret varmeløsning baseret på en kombination af gas og den vedvarende energi fra luften. Gasvarmepumpeteknologien passer godt ind i eksisterende centralvarmeinstallationer, hvor kravene til forholdsvis høje fremløbstemperaturer ved lave udendørstemperaturer er nødvendige. De fleste oliefyr, der anvendes til rumopvarmning, har i dag konstante fremløbstemperaturer på ca. 60 C. Baggrunden for at oliefyret har høje fremløbstemperaturer er, at det anvendes til brugsvandsopvarmning samt til at beskytte kedlerne mod kon- densering og som følge heraf tæringer. Udekompensering De fleste nuværende radiatoranlæg er oftest overdimensionerede og vil kunne levere varme nok ved en udendørstemperatur på -12 C, når fremløbstemperaturen i centralvarmekredsen er 60 C. Resten af året kan fremløbstemperaturen kompenseres for højere udendørstemperatur også kaldet udekompensering. Kombineres danske vejrforhold (DRY), udekompenserede fremløbstemperaturer med Roburs effektivitetstests opnår gasvarmepumpeanlægget årsvirkningsgrader over 150 %, hvilket vil sige, at årsgennemsnitsydelsen for anlæggene vil være over 37 kw pr. time. Ved udekompenseringskurve 1,5 (se lilla kurver) og en udendørstemperatur på -12 C producerer gasvar-

14 G a s v a r m e p u m p e r Primagaz har installeret dette gasvarmepumpeanlæg på Tambohus Kro, der forventer at spare over 40 % af sit energiforbrug til opvarmning. mepumpen centralvarme med en fremløbstemperatur på 63 C. I dette driftspunkt yder gasvarmepumpen som en kondenserende kedel ca. 100 %, hvilket vil sige 25 kw, jvf. kurverne. Af hensyn til investeringen er den mest optimale opbygning af anlæggene at kombinere gasvarmepumpen med kondenserende kedler til supplerende spidslast. Robur har færdige kombinationsanlæg fra 25 kw og opefter. Da der er tale om kaskadekoblede anlæg med egen styring, er der faktisk ikke nogen øvre grænse for anlæggets størrelse. Robur har leveret 1 MW anlæg og Primagaz Danmark A/S arbejder pt. med projekter i størrelsesordenen kw Den bedste løsning Hvis man tager investeringer i varmeanlæg, installation og driftsøkonomi i betragtning, er termiske gasvarmepumpesystemer fra Robur bedre end mekaniske varmepumper (eldrevne varmepumper), da disse anlæg bl.a. ikke kan levere tilstrækkelig effekt ved lave udendørstemperaturer. Hvis kunderne vælger jord-/ vandvarmepumper, skal der yderligere ved mekaniske varmepumper anvendes dobbelt så lange jordvarmeslanger. De fleste industrielle kunder har ikke disse arealer til rådighed, og derfor giver det god mening at vælge de gasdrevne anlæg, hvis man i dag har et stort oliefyr, der skal udskiftes. Serviceomkostningerne er desuden lave. Gasvarmepumpen med det lukkede varmepumpekredsløb skal serviceres som en gaskedel, hvilket betyder, at alle installatører med et A-certifikat kan servicere gasvarmepumpen. Gas, herunder LPG, er tilgængelig i hele landet, og anlæggene er fremtidssikrede, når det fossile karbon udfases af opgraderet biogas, eller når andre fossilfrie gasser kommer på markedet. Gasvarmepumper og gas er fremtidens varmeløsning til det industrielle segment. Primagaz Danmark A/S har derfor oprettet hjemmesiden med supplerende oplysninger. Fremtidssikret STRÅLEVARME - på gas eller vand Kvalitetspaneler Overholder UNI EN Energibesparelse op til 40% Høj komfort - ensartet temperatur Loftshøjde 3-25 m Vejledning af eksperter Lagerførende Ring for tilbud nu! VEST ØST

15 M i k r o k r a f t v a r m e Af Allan Nikolaj Jørgensen, DONG Energy Klar til mikrokraftvarme med naturgas De første 20 private kunder i Varde-området får i næste måned installeret demonstrationsanlæg fra Dantherm Power. Som led i udviklingsprojektet Dansk Mikrokraftvarme er de første naturgasbaserede danske brændselscelleanlæg nu installeret i Varde, og i løbet af januar 2012 vil yderligere 20 mikrokraftvarmeanlæg være sat i drift hos udvalgte private DONG Energy kunder i Varde kommune. Senere følger 20 systemer i Sønderborg. De skal anvende naturgas med to forskellige typer brændselsceller (stakken), henholdsvis lav temperatur, LT-PEM (Low Temperature - Polymer Electrolyte Membrane) brændselsceller fra Canadiske Ballard og høj temperatur SOFC - (Solid Oxide Fuel Cell ) brændselsceller fra danske Topsoe Fuel Cell. Systemudvikling i Hobro Hobro-firmaet Dantherm Power (Gasteknik 1-11) har stået for systemudviklingen af mikrokraftvarmeanlæggene med integration af brændselscellestak, reformer, diverse aktive komponenter, styresystem, integration med varmtvandsbeholder, m.v. Ud over de naturgasfyrede anlæg omfatter projektet anlæg fra Svendborg-firmaet IRD Fuel Cells, der anvender ren brint. De første danske mikrokraftvarmeanlæg var brintfyrede. Disse anlæg blev opstillet i 2008, og det er bl.a. med baggrund i de erfaringer, der blev draget her, at man valgte at opstille de første naturgasfyrede anlæg hos professionelle brugere (installatører). Her kan banale driftsproblemer 14 umiddelbart løses, og samtidig kan installatørerne erhverve nyttig viden, som de kan bruge, når de senere skal installere anlæggene hos private kunder. Udfordringer med gaskvalitet I oktober måned 2010 begyndte import af europæisk gas sydfra til Danmark. Den importerede gas skulle vise sig, at have en anderledes kemisk sammensætning, end den hidtil kendte fra Nordsøen. Indholdet af kvælstof, N2 viste sig, at variere op til 5 % i europæisk gas, hvorimod gas fra Nordsøen typisk indeholder maks. 0,3 %. Det forhøjede kvælstofindhold i naturgassen, er medvirkende til, at processen i den del, som omdanner naturgas til brint, H2 (selve brændslet i brændselscellen), indgår i en kemisk forbindelse og danner ammoniak, NH3. Denne kemiske forbindelse er meget uheldig, da den forgifter et af de efterfølgende oprensningstrin på brinten, som er afgørende for at sikre brændselscellestakkens drift og levetid. Sikkerhed for Nordsøgas Den varierende gaskvalitet har medført, at de oprindelige 45 anlæg, som skulle have været opstillet i Sønderborg Kommune, er blevet omfordelt til 22 (SOFC) forsøgsanlæg i Sønderborg Kommune, og 23 (LT-PEM) forsøgsanlæg i Varde Kommune. Placeringen i Varde-området sikrer anlæggene brug af Nordsøgas med lavt indhold af kvælstof. Udvikling af reformervarianter, som ikke producerer ammoniak og derved kan køre på europæisk gas, er i gang, og systemet hos SE (Syd Energi) i Agerskov er af denne nye type. Tilgængeligheden af denne type reformere er dog stadig begrænset og derfor placeres de næste 20 systemer også i Varde kommune Politiske udfordringer For de naturgasfyrede anlæg er der endnu ikke opnået nogen politisk aftale om en speciel tarifering for den del af elproduktionen, der sendes ud på nettet. Det arbejdes der på at opnå, men for de danske fabrikanter er det afgørende, hvad man kan opnå af støtte på de meget større udenlandske markeder Den danske brændselscelleindustri kan kun overleve, hvis der også er internationale muligheder, og her er støttebetingelserne på f. eks de engelske og tyske markeder heldigvis betydeligt bedre, end de tilsvarende danske. De eksisterende naturgasfyrede kedelanlæg bliver koblet sammen med brændselscelleanlæggene. I denne type forsøgsopstillinger er det vigtigt, at forbrugeren har et stort behov for varme - og elektricitet, så brændselscelleanlægget får flest mulige driftstimer. De første erfaringer De fire systemer, som Dantherm Power har sat i test i fase 2 af Dansk Mikrokraftvarmes projekt, er de første af denne type, som

16 M i k r o k r a f t v a r m e Billedet viser et af de første mikrokraftvarmeanlæg på Nordenskov Skole i Varde Kommune med brændselscelleunit til venstre og varmelager til højre. Varmelageret er bl.a. nødvendigt i perioder med relativt lille varmeforbrug. Anlæg til private i næste fase vil være mere kompakte. Målet er at få et komplet anlæg inkl. gaskedel til at fylde et dobbelt skab. Dantherm Power har fået installeret uden for laboratoriemiljøer. Denne øvelse har givet en række erfaringer, som vil blive inddraget i design af næste generation af systemer eller danne grundlag for tillæg til installations- og servicemanualer. Integration med varmesystem I disse to første testfaser vil systemerne blive integreret i husstandens varmesystem sammen med en eksisterende gaskedel. Varmesystemernes udformning varierer meget fra installation til installation, hvilket i fase to har givet udslag i et forholdsvis avanceret system omkring varmelageret. Selv med dette avancerede system er der opstået uheldige driftssituationer, bl.a. pga. at varmelageret ikke understøttede den eksisterende kedels udetemperaturkompensering. Dette gav sig i to tilfælde udslag i, at der på Nordenskov Skole ikke var varmt vand i hanerne. I næste fase simplificeres varmelageret kraftigt, og husets varmestyring overlades til varmesystemet. Dog vil det i visse tilfælde være nødvendigt at sikre køling af mikrokraftvarmeanlægget. Den nye integrationsmetode er under evaluering i Dantherm Powers laboratorie, hvor der jævnligt sparres med DONG Energys installationspartner. Installation af gasforsyning Systemerne forsynes fra husstandens naturgas forsyning med ca. 22 mbar(g). Maks. indfyret effekt er 3,5kW. Under udførsel af installationstjek, som blev udført på alle systemer af Dantherm Power, blev det tydeligt, at montagen inde i systemet skal kunne understøtte større kraftpåvirkning under installatørens montage, da der i flere tilfælde blev fundet og udbedret lækager i systemerne. Omfang af installation Der var under installation af de første fire systemer involveret flere parter Installation af gas, vand, overløbsdræn og røggasaftræk blev udført af af DONG Energys Installationspartner. Installation af internetforbindelse og el til systemet herunder effektmålere blev udført af SE (Syd Energi) Levering af fjernaflæst gasmåler blev udført af DONG Energy Distribution Installationskontrol og udførsel af installationrapport blev udført af Dantherm Power Sikkerhedsinspektion er udført af DONG Energy Distribution med assistance fra Dantherm Power I næste fase påregnes installationsrapporten udført af DONG Energys installationspartner. Dantherm Powers tætte engagement i installationsfasen vil danne et solidt grundlag for nødvendig instruktion af installationspartner samt medfølgende installationsmanual. Systemdrift Systemerne blev startet i maj måned og forventes at køre indtil næste fase, hvor systemerne installeres hos private forbrugere. Der har i opstartsfasen været forskellige udfordringer herunder Forhøjet kabinettemperatur (komponentsikring), pga. drift i varme måneder. Mange nedlukninger pga. manglende varmekald Systemovervågningen har været meget afhængig af en stabil internetforbindelse. Næste fase gøres mere robust overfor ustabil internetforbindelsen Enkelte komponenter i mikrokraftvarmesystemet har vist sig at kræve mere indkøring end forventet. Systemets diagnostik er løbende blevet forbedret gennem testensforløb. De tre første systemer har til sammen kørt i ca timer, og mange erfaringer vil blive draget inden testens afslutning. Disse erfaringer vil løbende blive inddraget i design af mikrokraftvarmesystemernes hardware og software. Mere end 100 private naturgasforbrugere har meldt sig som interesserede i at deltage i sidste fase af forsøgsprojektet. For at komme i betragtning som anlægsvært skal man have naturgasfyret gaskedel, et forholdsvist stort gasforbrug og samtidig have bopæl i Syd Energi s forsyningsområde. 15

17 E n e r g i p o l i t i k Ny regering satser massivt på klima- og energipolitik Den nye regering, som tiltrådte 4. oktober, satser massivt på miljø-, klima- og energipolitikken. I alt er der næsten 50 punkter og tiltag i regeringsgrundlaget. Helt overordnet er regeringens målsætning: 1. Hele vores energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi i Vores el- og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende energi i Kul udfases fra danske kraftværker og oliefyr udfases senest i Danmarks udslip af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40 % i forhold til niveauet i Regeringen vil i 2012 fremlægge en klimaplan, der peger frem mod dette mål, og som også fastsætter et mål for reduktion af drivhusgasser fra ikke-kvotesektoren. 3. Halvdelen af Danmarks traditionelle el-forbrug skal komme fra vind i Der skal udarbejdes en ny samlet strategi for etablering af smarte elnet i Danmark. 5. Regeringen vil opprioritere forsknings- og udviklingsmidlerne til klima- og grønne energiteknologier. 6. I EU vil regeringen arbejde for, at der fastlægges bindende mål for energibesparelser og vedvarende energi også efter 2020 og at EU s målsætning for reduktion af CO2-udledningen i 2020 sættes op fra 20 pct. til 30 pct. 7. Internationalt vil Danmark arbejde aktivt for en ambitiøs og bindende international klimaaftale, og sikre at Danmark lever op til sin del af ansvaret for reduktion, teknologioverførsel og klimafinansiering. Ambitiøs og langsigtet Regeringen betragter selv sit oplæg til en energiaftale som både ambitiøs, langsigtet og bred. De overordnede punkter er: 1. Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag til en energiaftale, baseret på en kombination af flere energibesparelser, fortsat udbygning af den vedvarende energi, bl.a. med stigende brug af vindkraft. 2. På dette grundlag vil regeringen optage forhandlinger med alle Folketingets partier om en bred og langsigtet energiaftale, så de berørte danske virksomheder f.eks. i vindmølleindustrien får et langt varsel om udviklingen på det danske energimarked. Udfordringer med transporten Regeringsgrundlaget konstaterer, at Danmark står overfor en række udfordringer på transportområdet. Man påpeger, at det er nødvendigt at tage fat på en ny måde: 1. Danskerne spilder tusindvis af timer hver dag på grund af trængsel på vejene og på grund af forsinkede tog. Det mindsker mobiliteten og er dermed en forhindring for vækst. 2. Der er en lang række vej- og baneprojekter, som det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning ville være fornuftigt at gennemføre. Det skal afdækkes, hvornår det er økonomisk fordelagtigt at anvende offentlig-privat partnerskab (OPP) til disse projekter. Mindre forurening Transporten er årsag til en betydelig del af Danmarks samlede CO2-udledning og en væsentlig del af den CO2-udledning, der stammer fra ikke-kvote sektoren. Hertil kommer partikler, NOx er, og støj, som har sundhedsmæssige og miljøskadelige virkninger. Det er nødvendigt at nedbringe forureningen fra transportsektoren. Det er herunder nødvendigt at lavere CO2-udslip fra sektoren bidrager markant til at nå klimamålsætningerne. Der skal i øvrigt indføres nye retningslinjer for beregning af samfundsøkonomisk rentabilitet af miljø- og energiprojekter. Det indebærer bl.a. forudsætninger om lavere kalkulationsrente og realistiske energiprisstigninger. Kilde: Statsministeriet Enkel og smart UNIGAS 300 Gaskorrektor med MID godkendelse og kompakt aluminiumshus. PLEXOR PN 100 Inspektionssystem til alle typer gasstationer. Effektiv tilstandsovervågning starter med Kamstrup. Leigraafseweg 4 - NL-6983BP Doesburg - Tel: (+31) kamstrup@kamstrup.nl

18 Tillæg til Gasteknik nr. 5 november 2011 Dansk Gas Forenings 100-årsmøde november 2011 på Hotel Nyborg Strand Velkommen til Dansk Gas Forenings årsmøde 2011 Af Ole Albæk Pedersen Formand for Dansk Gas Forening Adm. direktør HMN Gassalg A/S IGU taler om Gas4ever, IEA taler om Gassens Guldalder, GreenPeace taler om gassen som den idelle partner for vedvarende energi, mens EU advarer mod, at opmeldninger på vedvarende energi kan være ødelæggende for nødvendige gasinfrastrukturinvesteringer i Europa, mens Danmark taler om et fossiltfrit samfund i Ved vores 100-års-jubilæum tillader vi os ikke blot at kigge fremad, men også bagud. Vi har overtalt Gasmuseets Hanne Thomsen til at kigge bagud. Det er der kommet en spændende historie ud af: Samspillet mellem gasselskaberne og omverdenen. Historien viser, at gasudstyrsbranchen spiller en helt central rolle i foreningens udvikling. Allerede i foreningens barndom tog foreningen initiativ til fælles afprøvning af gasforbrugende apparater og krav til det faglige niveau for de vand- og gasmestre, som står for installationsarbejdet. Det er en indsats, som er en forudsætning for, at vi i dag kan betragte ulykker, som noget, der i praksis ikke sker. Der gik mange år før myndighederne engagerede sig. Vi har haft succes, men vi er i en ny konkurrencesituation, hvor det drejer sig om afgiftsfrie brændsler, fordelt via fjernvarmen. Fjernvarmen præsenteres som Danmarks Største Miljøbevægelse, hvilket kan være svært at forstå, når 20 % af energien eller mere går til muldvarpene undervejs til villakunderne. Meget af debatten drejer sig reelt om, hvem der får retten til de energiformer, som er fritaget for energiafgifter. Det er jo en stor tragedie, at vi ikke producerer skrald nok til at sikre afgiftsfri varme til alle. Vi importerer gladeligt biomasse fra udlandet for at erstatte endnu billigere fjernvarme, produceret på naturgas, hvis det ikke havde været for afgifterne. Nogle gange kunne man tænke, at miljø reelt var et spørgsmål om at undgå at betale til samfundet. Den regning hænger vi jo alle på. Vi har brug for branchen. Vi har brug for et medspil. I dag leverer I forbrugeranlæg, som leverer 100 % udnyttelse af energien eller mere, men vi har en forventning til, at I kan komme endnu længere op. Vi venter utålmodig på jeres underskov af mikrokraftvarmeanlæg, gasdrevne jorvarmeanlæg, køling med naturgas etc. Det er vores mål at bevare naturgas som et konkurrencedygtigt alternativ. Jeg er ikke i tvivl om, at gasbranchen kan levere gode alternativer til de traditionelle installationer. Der er vores mål, at vores anlæg skal være sikre og effektive. Det må være en naturlig udbygning af vores samarbejde. Vi glæder os til dialogen med gasudstyrsbranchen ved vores 100-års-jublilæum. Vi og vore efterfølgere er klar til nye spændende 100 år sammen.

19 D G F å r s m ø d e Program torsdag den 17. november : Generalforsamling : Tema-video: Energi er et grundvilkår for mennesket : DGF s formand Ole Albæk Pedersen byder velkommen : Energi er et grundvilkår for mennesket Forfatter Tor Nørretranders 12.00: Udstillingen af udstyr, services og FUD-posters åbner : Frokost-reception på udstillingen (sandwich og vand) : Pause, kaffe og vand i udstillingen og ved posters. Mulighed for diskussion med poster-forfattere. Gas i fortid og fremtid politikerne banede vejen : Hvorfor skulle Danmark have naturgas? - Poul Nielson, Danmarks første energiminister ( ) : Naturgasprojektet får liv Knud Enggaard, tidligere energiminister ( ) Gas i fortid og fremtid... Sådan gik det til : Indledning v. Ole Albæk Pedersen, DGF s bestyrelsesformand : DGF i 100 år - præsentation af DGF s jubilæumsbog og -film v. Hanne Thomsen, museumsleder, Gasmuseet : Da Mærsk satsede på undergrunden - Jakob Thomasen, CEO Maersk Oil : Fra Dansk Naturgas til DONG Energy energihistorie fra 1972 til Mogens Rüdiger, Aalborg Universitetet : Naturgassen set med kommunale briller Klaus Hækkerup, medlem af folketinget, tidl. formand for HNG : Afslutning v. Ole Albæk Pedersen, DGF s bestyrelsesformand 19.00: Festmiddag Varmekrav Stil krav til dit naturgasfyr! Naturgas er en effektiv og miljøvenlig varmekilde. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan gasfyret omsætter energien i naturgassen. Spar op til 20% på varmeregningen Alle Geminox naturgasfyr er A energimærkede. Det betyder den højst mulige energiudnyttelse med den lavest mulige miljøbelastning. Resultatet ses tydeligt på varmeregningen. Du sparer penge samtidig med, at du kan have en ren samvittighed overfor miljøet. Geminox ZEM 2/17 M50 Kondenserende gaskedel med indbygget varmtvandsbeholder, Grundfos cirkulationspumpe og trykekspansionsbeholder. Kompakt design. 2 Geminox THI M75 Superøkonomisk, kondenserende naturgaskedel høj virkningsgrad (op til 107%). Naturgassen udnyttes fuldt ud og giver dermed fuld valuta for hver en krone. 15 års Total Tryghed Når du køber et Geminox naturgasfyr, får du tilbudt op til 15 års garanti og service hvor du er sikret frie servicetilkald i tilfælde af driftsstop, hovedeftersyn og frie reservedele. Du er med andre ord total sikret imod uforudsete udgifter til driften af dit gasfyr.

20 D G F å r s m ø d e Program fredag den 18. november Gas i fortid og fremtid... - de energipolitiske visioner : Et Danmark uden fossile brændsler? Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) : Energi og klima- hvad nu Europa? - Connie Hedegaard, EUs klimakommissær : U.S. and Global Energy Developments - Laurie S. Fulton, U.S. Ambassador to Denmark : VE på et liberaliseret energimarked Hans Jørgen Koch, International direktør, Energistyrelsen : DONG Energy s rolle i fremtidens danske energiforsyning v. Anders Eldrup, adm. direktør, DONG Energy : Energinet.dk s rolle i fremtidens danske energiforsyning Peder Ø. Andreasen, adm. direktør, Energinet.dk : Pause, kaffe og vand - Farvel til udstillingen af udstyr, services og FUD-posters : Årsmødet afsluttes v. DGF s bestyrelsesformand Ole Albæk Pedersen Gas i fortid og fremtid... fremtidens energimix og teknologi : Gas: sustaining future global growth Dr. Abdul Rahim Hashim, President, International Gas Union Kedlen er overfladebehandlet med plasmapolymer, som afviser snavs og sikrer nem vedligeholdelse : Frokost for delegerede og ledsagere Keramisk brænder giver lang levetid Et hurtigt kig ind i hjertet af den nye kompakte Milton TopLine gaskedel fortæller dig alt om dens enestående kvalitet. Tag for eksempel varmeveksleren i siliciumaluminium med patenteret teknologi samt plasmapolymer behandling, som afviser snavs og sikrer nem vedligeholdelse. Varmevekslerens Twisted Flow teknologi sikrer en intensiv varmeoverførsel Ligesom de ypperste bilmotorer er varmeveksleren i Milton TopLine udført i silicium-aluminium Milton yder 15 års garanti på varmeveksleren (forudsat serviceeftersyn af kvalificeret firma minimum hvert andet år) Milton TopLine Topline gaskedel_h146_b210.indd 1 Bemærk også den A-mærkede cirkulationspumpe og den keramiske brænder. Og den optimerede isolering, der sikrer, at kedlen er næsten lydløs under drift. Kig ind på og se mere om den nye serie, der starter fra 2,7 kw og består af Milton TopLine 15/25/35/45/80/100 samt modellerne Combi og Combi Plus, der har en meget høj varmtvandskomfort. Kornmarksvej 8 10 / 2605 Brøndby Telefon / Telefax milton@milton.dk / :30:57

21 D G F å r s m ø d e Udstillere på DGF s årsmøde COBALCH ApS Præsenterer følgende på udstillingen: - Patenteret reparation til stålledninger - Lækagesporing og personbeskyttelse - Tætninger til rørgennemføringer - Brandtætninger til rørgennemføringer Kontakt: Rikke Dahlgaard, Tlf: Mail: rd@cobalch.com Web: Crowcon producerer stationære såvel som bærbare gasdetektorer til mange forskellige områder, inden for bl.a. gasproduktion og gasdestribution. Den revolusionerende IR teknologi kan opleves i den nyeste IRmax flameble detector. Inden for de bærbare gasdetektore vises den nye Gas-Pro og de kendte Tetra3 og Gasman. Kontakt: Jesper Adler, tlf Web: Dansk Gasteknisk Center A/S er det danske center for gasteknisk rådgivning, udvikling, undervisning og information. DGC arbejder hovedsagelig med naturgas, bygas, biogas, flaskegas og brint. DGC er ejet af de danske gasselskaber. Kontakt: Peter I. Hinstrup tlf Mail: dgc@dgc.dk Web: DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner, baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i GASDETEKTOR PS200 DIN NYE LIVLINE Nordeuropa. DONG omsatte i 2010 for ca. 55 mia. kr., og bestræber sig på at levere energiløsninger, som er både økonomisk, miljømæssigt og socialt ansvarlige. Se mere på: Elma Instruments A/S er Skandinaviens førende leverandør af håndholdt og transportabelt test- og måleudstyr til bl.a. røggasanalyse, energi- og termografering. På firmaets stand kan du i år bl.a. se CO- og naturgasalarmer til boliger. Kontakt: Alan Tofte, tlf.: Mail: info@elma.dk Web: Elster-Instromet A/S viser et udsnit af et bredt spektrum, som Elster-Instromet Gruppen tilbyder gassektoren. Bl.a. Encoder fjernaflæsning, regulatorserien M2R og laboratoriesikring. Kontakt: Poul Sanvig, tlf.: Web: Flonidan DC A/S beskæftiger sig med udvikling, produktion og salg af måleudstyr, herunder M/R stationer til naturgassektoren. Flonidan viser på udstillingen i år en række nye produkter. Kontakt: Preben Obbekjær, tlf Web: Fortsættes side 6 > > > DONG ENErGy ønsker - 1-knaps styring - LEL/O2/CO/H2S - Hørlig, synlig og vibrationsalarm - Løftehøjde 30 mtr. - Fuldt certificeret Tel: Hejreskovvej 24B 3490 Kvistgård 4 cobalch@cobalch.com tillykke med 100 års jubilæet

22 D G F å r s m ø d e DGC ønsker Dansk Gas Forening tillykke med de 100 år! Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) er en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed inden for energi og miljø med fokus på energigasser. DGC er det danske center for gasteknisk rådgivning, udvikling, undervisning og information. DGC varetager DGF s sekretariat. Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf

23 D G F å r s m ø d e Udstillere på DGFs årsmøde Gashistorisk Selskab præsenterer bøger og plakater fra Gasmuseet, Gasværksvej 2,9500 Hobro. Kontakt: Hanne Thomsen, tlf Web: Gastech Energi A/S er Danmarks førende leverandør af avanceret brænderteknologi og service samarbejder med verdens førende producenter - bl.a. Dunphy Combustion Ltd., Eclipse Combustion, Bentone, North American Mfg. Co., Honeywell, Siemens/Ratiotronic og rbr messtechnik (Ecom røggasmåleudstyr) Kontakt: Per Langkilde,tlf Web: Georg Fischer A/S - +GF+ Piping Systems viser på udstillingen PE 100 elektrosvejsesystemet ELGEF Plus til distributionssystemer med op til 10 bars driftstryk, svejsemaskiner og værktøj. Nyeste teknologi fra markedets førende leverandør. Kontakt: Niels Holm, Tlf: Mail: niels.holm@georgfischer.com Web: Glynwed A/S udstiller to markedsledende produkter til gassektoren fra FRIALEN, verdens førende Pe-elektrofittings sortiment til sammensvejsning gasrør,side samt1 2707_elma_add_kedelservice 13/10/09 af12:36 SEWERIN, førende producent af lækagesøgningsinstru- STORE UDVALG PÅ: SE VORES CO Detektering Røggasanalyse O2 måling menter. Kontakt: Annette Bendtsen, tlf Web: HS Tarm A/S - BAXI A/S skiftede pr. 1/ navn til HS Tarm A/S. Firmaet leverer stadig de velkendte BAXI kedler, suppleret med en række nye produkter. Udvalget af gaskedler er senest er blevet suppleret med Block WGB Sol, som er med indbygget tank til solfangere. Kontaktoplysninger: Tlf Mail: baxi@baxi.dk Web: Kamstrup b.v. producerer innovative inspektionssystemer til MR-stationer og den elektroniske volumen-converter UNIGAS300. Kontakt: Henk Peters, tlf Mail: hpe@kamstrup.nl Web: Kierulff A/S viser Gabotherm isoleret rørpanel, den optimale løsning ved installering af varmesystem, ved udskiftning af varmesystemet fra elvarme til gasopvarmning eller ved renovering af radiatoranlæg. Kontakt: Jan B. Jørgensen Tlf Mail: kierulff@kierulff.dk Milton A/S - Hele vort produktprogram er i dag baseret på den nyeste teknologi. Det er vores mål fremover at levere endnu mere energibesparende og endnu mere miljøvenligt opvarmningsudstyr til forbrugerne. Kontakt: Jørgen Jensen - Telefon: Mail: milton@milton.dk Uponor A/S Uponor er en af de førende leverandører af rørsystemer til den kommunale infrastruktur samt vvs-systemløsninger til bolig- og erhvervsbyggeri. Med Uponor Academy og Uponor teknisk håndbog kan vi også tilbyde skræddersyede uddannelsesforløb. Web: Vaillant A/S - Med 137 års erfaring har Vaillant sat sit præg på opvarmningsteknologien, og tilbyder i dag nogle af markedets mest effektive og intelligente varmesystemer. Vi sætter fokus på miljøet og energiforbruget med Danmarks mest solgte gaskedler samt de super-effektive og fleksible solvarmesystemer, varmepumper, olie- og pillefyr. Mere på: CO måling Temperatur Røggasmængde 4 Pa test Ledsagerprogram Torsdag den 17. november: Elma Instruments A/S Ryttermarken Farum Tlf Fax info@elma.dk : Operasangeren Anna Forsebo giver smagsprøver på opera, akkompagneret af pianist Søren Pedersen

24 D G F å r s m ø d e Uponor Academy og teknisk håndbog viden for professionelle Hvordan skal vi forholde os til globale klimaforandringer og de medfølgende regnmængder? Hvilke rør passer egentligt bedst til hvilke formål? Hvordan skal vi gribe nutiden an for at sikre fremtiden? Med videndeling gennem Uponor Academy og Uponor teknisk håndbog ønsker vi at skabe et professionelt og fremtidsorienteret forum, hvor målrettet undervisning og teori kombineres med praktiske workshops. Læs mere på uponor.dk Untitled /10/2011 1:05:01 PM

25 D G F å r s m ø d e vaillant.dk Vælg Vaillant I dag kan vi udnytte energien meget mere effektivt. Effektivitet med fokus på miljøet og energiforbruget Med 137 års erfaring har Vaillant sat sit præg på opvarmningsteknologien, og tilbyder i dag nogle af markedets mest effektive og intelligente varmesystemer. Varme og varmt vand I 1894 udviklede Vaillant de første vandvarmere, som bragte varmt vand til alle hjem - det gør vi også i Men i dag har vi også fokus på miljøet og energiforbruget og tilbyder Danmarks mest solgte gaskedler samt de super-effektive og fleksible solvarmesystemer, varmepumper, olie- og pillefyr. Varme, varmt vand og strøm Nu præsenterer Vaillant fremtidens miljøvenlige varmeløsning, der vil reducere energiforbruget og emissionsværdierne betragteligt. ecopower er et lille gasdrevet familiekraftværk, som med en specialudviklet gasmotor generer og leverer energivenlig varme og strøm til hele boligen.

26 G a s a n v e n d e l s e Topsoe Fuel Cell udvider produktion af brændselsceller Topsøe-koncernen satser på miljøvenlige brændselsceller til energianlæg til produktion af grøn strøm og varme i lastbiler, huse, hospitaler og supermarkeder. Topsoe Fuel Cell har enorme forventninger til brændselscellerne og startede derfor i juli 2011 opførelsen af et nyt produktionsafsnit på m2 ved den eksisterende pilotfabrik på Nymøllevej i Lyngby. Afsætningen forventes samtidig at sprænge de eksisterende rammer og udstyrskapaciteter i løbet af 2013, hvor det nye produktionsafsnit skal tages i brug. Der er store forventninger til den unikke teknologi og rådgivningsvirksomheden ALECTIA skal hjælpe Topsoe Fuel Cell med at optimere produktionsprocesserne med at gøre Topsoe Fuel Cells mere konkurrencedygtig. Et af målene med projektet er en betydelig nedbringelse af produktionsomkostningerne pr. celle. Rådgivningsvirksomheden ALECTIA skal hjælpe Topsoe Fuel Cell med at optimere produktionsprocesserne i et nyt produktionsafsnit på m2. Indvielsen af produktionsafsnittet er planlagt til at finde sted i december Produktionen vil blive oprettet trin for trin og vil være fuldt udbygget i 2016, hvilket gør det muligt for Topsoe Fuel Cell at imødekomme den forventede efterspørgsel i Udformningen af udbygningen sker i et tæt samarbejde mellem rådgivningsvirksomheden ALECTIA, moderselskabet Haldor Topsøe og Topsoe Fuel Cell. Topsoe Fuel Cell producerer og udvikler brændselsceller (solid oxide fuel cells - SOFC) til kommercielt brug. SOFC teknologien er baseret på højtemperatur brændselsceller og sikrer høj effektivitet og fleksibilitet, hvilket betyder, at brændselscellerne kan køre på naturgas, biogas eller biomasse. En brændselscelle producerer elektricitet fra brændstof og luft. Den enkelte brændselscelle producerer elektricitet fra brint og luft med vand som eneste biprodukt. Topsoe Fuel Cells kernekompetence er udvikling og produktion af SOFC er. Gennem strategiske partnerskaber samarbejder virksomheden med at integrere brændselscellerne i komplette systemer til det kommercielle marked. Se mere på FLONIDAN Smart-gas målere > Komplet serie fra G1,6 til G25 > Elektronisk index > Temperaturkompensering > M-Bus, Zigbee, GSM/GRPS Gaskonvertere > Encoder support > PTZ-konvertering > Kommunikation Gasprodukter > Rotationsmålere med encder > Turbinemålere > Gasreguleringsudstyr Tlf.: DGF 2008.indd 1 Vi ses på DGFs årsmøde i Nyborg! :15:46 17

27 V E - g a s Af Jens Utoft, Gasteknik Lysende fremtid for VE-gasser? Ikke kun biogas, men også forgasning og syntesegas er nødvendige for at opnå klimamålene, fremgik det på Energinet.dk s VE-temadag 5. oktober. Den nye regering har sat sig som mål, at Danmark allerede i 2020 skal reducere sit udslip af klimagasser med 40 % i forhold til 1990, og at halvdelen af Danmarks elforbrug i 2020 skal komme fra vindkraft. I et sådant energisystem spiller VE-gasser en vigtig rolle, fastslog Energinet.dk s infrastrukturchef Søren Juel Hansen i sin velkomst til de ca. 150 deltagere i virksomhedens temadag om VE-gasser og gasnettet. VE-gasser er gas, der er produceret af enten: biomasse (biogas og forgasningsgas) eller elektrolyse (syntesegas, der producers med overskudsstrøm fra vindkraft og lagres) Gas oplagt til spidslastproduktion af el, når der ikke er vind nok. Derfor er det vigtigt, at vi gradvist øger andelen af VE-gasser, fastslog Søren Juel Hansen. Biogas til transportsektoren Fhv. folketingsmdlem for SF, Anne Grete Holsgaard var inviteret til at fortælle om sit syn på gassen og gassystemets fremtid. Der er naturgas til mange år endnu, og naturgas er mindre klimabelastende end kul. Men vi har betydelige ressourcer i gylle og affald, som kan bruges til biogas. Det er forkert at brænde affald med vigtige stoffer, som kan genanvendes, fastslog hun. På den korte bane bør individuelle gasfyr afløses af fjernvarme og biogassen sikres prioriteret 18 adgang til de mellemstore, decentrale kraftvarmeværker. Biomasse til kraftvarme er kun en overgangsløsning. Der er brug for den til andre formål. Biogas bør sikres afsætningsmuligheder via gasnettet, og endelig er der behov for en handlingsplan for anvendelse af gas i transportsektoren. Derfor er der også behov for en PSO-ordning for gas, fastslog Anne Grete Holmsgaard. Biogas udnyttes bedre i nettet Søren Hylleberg, teknisk direktør i HMN, fandt det uklogt at satse ensidigt på at anvende biogas til kraftvarme. Værkernes forbrug er ukonstant, og hvad værre er: De får tilskud til at producere el på tidspunkter, hvor der ikke er brug for strømmen. Vi ser mange eksempler på planer om biogasanlæg, hvor der ikke er grundlag for at sælge biogas til kraftvarme - fx. i Salling, hvor man nu satser på geotermi. Jeg tror, at bionaturgas kommer til at spille en vigtig rolle i energisystemet som et nødvendigt supplement til vindkraften. Men pengene kommer ikke ud af den blå luft. Hvis biogas skal favoriseres, må forbrugerne betale. Hvis det skal ske med en PSO-afgift på naturgas betyder det, at kun 1/5 af befolkningen, nemlig naturegasforbrugerne, kommer til at betale, mens resten slipper fri. Det er ikke rimeligt, fastslog Søren Hylleberg. Nu skal der ske noget Bruno Sander, sekretariatschef i Brancheforeningen for Biogas, erkendte at der ikke er sket ret meget på biogasområdet i de sidste mange år. Kun ca. 5 % af husdyrgødningen, men næsten alt organisk affald, udnyttes i dag til produktion af biogas, i alt ca. 4 PJ. Men potentialet er 40 PJ, svarende til ca. 25 % af detnuværende naturgasforbrug. En udbygning kræver, at biogasanlæg er attraktive for investorer. Derfor er der behov for en forbedring af de basale rammebetingelser. Landbruget kan ikke selv løfte opgaven. Biogas er en effektiv og billig måde at reducere drivhusgasser. Men vi skal have flere strenge at spille på, og naturgasnettet er en oplagt mulighed til at sikre en mere effektiv udnyttelse til stabilisering af el-produktionen. Ikke mindst, hvis vi også kan udnytte CO2-indholdet i biogassen til produktion af syntesegas med overskydende vindkraft. Gas giver forsyningssikkerhed Anders Bavnhøj Hansen, chefkonsulent i Energinet.dk, så store perspektiver for VE-gas i energisystemet. Der er behov for forsyningssikkerhed i el-systemet de timer om året, hvor det ikke blæser og solen ikke skinner. Det kan ikke klares alene med bedre udlandsforbindelser.

28 V E - g a s Biomasse-kraftvarme er meget effektiv, men ikke velegnet til spidslast. Det sikres ved at udnytte biomasse til gas, der også kan lagres. El er rigtig dyrt at lagre, mens gas er billigt. Vi bruger ca. 1 mia. kr. om året på at holde balance i el-nettet. Derfor er det interessant, hvis man kan kombinere. Transporten er det store problem. Med benzin og biofuel udnyttes kun 25 % af energien. El er suverænt til personbiler, men til tung transport har det lange udsigter. Her er brændselsceller med brug af gas eller ethanol en mulighed. Store fællesanlæg er fremtiden Udviklingsingeniør Lasse Ellegaard, Burmeister & Wain Scandinavia Contractors, gav et overblik over status for biogassen, hvor han så det største potentiale i gyllebaseret biogas fra fællesanlæg. Det suverænt største tages om kort tid i brug ved Måbjerg i Holstebro. Det kan årligt omdanne tons biomasse til energi. Større anlæg giver bedre driftsøkonomi, men ulempen er øget transport. Det kan mindskes ved decentral separation eller pumpning af biomasse i rør. Større anlæg øger også behovet for andre afsætningsmuligheder end lokal kraftvarmeproduktion. Derfor er der også behov for billigere opgradering/rensning, så gassen kan afsættes via naturgasnettet. Her er der behov for afklaring af rammevilkårene. Termisk forgasning En anden kilde til VE-gas er termisk forgasning af biomasse, som projektleder Niels Bjarne Rasmussen fra Dansk Gasteknisk Center gav et overblik over. I Danmark findes flere større forsøgsanlæg, der forgasser med atmosfærisk luft. Skive Fjernvarmes anlæg er baseret på forgasning af træpiller, mens et anlæg i Harboøre anvender træflis. DTU har lavet forsøg med Viking-forgasseren, der er videreudviklet til Weiss-forgasseren. BioSynergi har et forsøgsanlæg til træflis i Græsted, og Stirling. dk har lavet en containerløsning med mindre anlæg. Endelig er der DONG Energy s Pyroneer-projekt (omtalt i dette nummer). Problemet med traditionel forgasning med luft er, at det giver kvælstof (N2) i produktgassen. Det er uønsket i syntetisk naturgas (SNG) og derfor skal der i stedet forgasses med O2, H2O eller H2. Dermed dannes en syngas med CO/CO2 og H2, som metaniseres til CH4. Her henviste Niels Bjarne Rasmussen til en række udenlandske forsøg og fremhævede især Güssing-anlægget (Østrig), Milena (Holland) og GoBiGas i Sverige, hvor et 20 MW anlæg sættes i drift i 2013 og et 80 MW anlæg i Niels Bjarne Rasmussen vurderede potentialet i Danmark til over 40 PJ - det samme som for traditionel biogas. VE-gas med elektrolyse Programleder Peter Vang Henriksen, Risø-DTU, orienterede om mulighederne for at fremstille brint og ilt med elektrolyse og udnytte brinten sammen med CO2 fra biomasse til metan. Der er forskellige teknologier i spil, men i alle tilfælde er danske firmaer involveret. Jeg tror, at elektrolyse kommer til at spille en vigtig rolle for fremstilling af brændstof til transport. Prismæssigt kan det konkurrere med en oliepris på 110 $, men der mangler fortsat udvikling i forhold til pålidelighed og levetid, sagde han. Præsentationer fra konferencen kan findes på Energinet.dk s hjemmeside via linket Konferencer nederst på forsiden. Nogle af de øvrige indlæg behandles senere i Gasteknik. 19

29 B i o n a t u r g a s Af Jens Utoft, Gasteknik Den første bionaturgas nu i gasnettet DONG Energy indviede 15. september sit opgraderingsanlæg i Fredericia og fik det første VE-certifikat fra Energinet.dk Der har været talt og skrevet om det længe. Nu er det en realitet. Den 15. september klippede DONG Energy s adm. direktør Anders Eldrup i Fredericia snoren til Danmarks første anlæg til opgradering af biogas, så det nu kan sendes ud i naturgasnettet og anvendes af forbrugerne. Peder Ø. Andreasen, adm. direktør i Energinet.dk overrakte et diplom for første leverance af bionaturgas til det danske naturgasnet. Det menes at være det første sted i verden, det er sket. Diplomet bliver senere suppleret med et egentligt VE-bevis, når de sidste detaljer er på plads, formentlig inden årets udgang. Anlægget ejes og drives af DONG Energy, og er et resultat af et klimapartnerskab, som Fredericia indgik med DONG i Anlægget fjerner CO2 fra den biogas, der produceres på biogasanlægget på Fredericia Kommunes store rensningsanlæg. Hidtil er den biogas, som rensningsanlægget ikke selv har kunnet anvende, blevet flaret. Også til transport Ud over afsætning til naturgasnettet er målet at anvende bionaturgassen til drift af bybusser og renovationsbiler, idet rensningsanlægget selv kun kan anvende en del af gassen. Biogassen produceres af bl.a. slam fra byens rensningsanlæg, der er Danmarks næststørste med en betydelig ledig kapacitet efter lukningen af en af de store lokale 20 virksomheder, gødningsfabrikken Kemira. Rensningsanlægget kan rense spildevand fra hvad der svarer til personer. Med opslemmet madaffald fra REnescience-projektet på Amagerforbrænding og organisk affald fra større virksomheder i kommunen, fx Arla Foods, Rahbek Fisk og Carlsberg, er det planen at udvide den årlige produktion i biogasanlægget fra de nuværende 1,3 mio. til 2,4 mio. Nm3. Næste skridt kan blive opførelsen af et REnescience-anlæg i Fredericia. Opgraderingsanlægget er bygget til at kunne klare denne udvidelse af produktionen. En milepæl Anders Eldrup kaldte ved indvielsen det nye anlæg for en milepæl. Naturgassystemet, der blev etableret for at udnytte gassen fra Nordsøen har tjent Danmark godt i over 25 år. Med opgraderet biogas kan vi nu gøre naturgas CO2-frit. Bionaturgas kan yde et væsentligt tilskud til at kompensere for den faldende produktion i Nordsøen, hvis også andre biogasanlæg tilsluttes, sagde Anders Eldrup. Fredericias borgmester Thomas Banke betegnede projektet som afgørende for innovationen inden for det grønne område. Det kaster et blik ind i frem- John Bader (t.v.) og Anders Eldrup med hver deres diplom fra Energinet.dk, som de fik overrakt af adm. direktør Peder Ø. Andreasen (bagerst).

30 B i o n a t u r g a s / G a s h i s t o r i e For 25 år siden Pluk fra Gasteknik Dansk Gasteknisk Forening 75 år Borgmester Thomas Banke, Fredericia Kommune, og adm. direktør Anders Eldrup, DONG Energy, har netop klippet snoren til det nye anlæg. tiden, ikke bare for os og for DONG, men for hele Danmark. Fra forbruger til producent Formanden for Fredericia Spildevand John Bader fortalte, at det kommunalt ejede selskab har store planer om at blive energiproducent i stedet for energiforbruger, takket være ildsjæle hos både selskabet og hos DONG. Hidtil har vi ikke altid kunnet udnytte biogassen, men brændt en del af den af - op til 30 %. Nu kan vi fordoble produktionen, bl.a. ved at modtage restprodukter fra flere lokale virksomheder. Det er til gavn for alle, ikke mindst naturen og miljøet, sagde han. Energinet.dk s adm. direktør Peder Ø. Andreasen bød Fredericia velkommen som ny leverandør til det danske gassystem, der udgør rygraden i det danske energisystem. Gasnettet leverer dobbelt så meget energi som elnettet og grøn gas er derfor afgørende for, at vi når frem til et samfund, baseret på vedvarende energi, sagde han. Opgraderingsanlægget er en såkaldt vandscrubber, der fjerner svovlbrinte og det meste af CO2indholdet. Kapaciteten er 300 m3 opgraderet bionaturgas. Anlægget er leveret af det svenske firma Greenline og skønnes at have kostet godt 20 mio. kroner. Gassen afsættes til bl.a DONG Energy s klimapartnere. Foreningens formand Per Olesen skriver: Det er med stor glæde, at foreningen kan fejre sit 75 års jubilæum på et tidspunkt, hvor Danmark er blevet en gasnation. Baggrunden for beslutningen om at indføre naturgas i Danmark var et ønske om at gøre brug af egne energiressourcer fra Nordsøen, opnå olieuafhængighed og indføre et miljøvenligt brændsel. Af de kendte energiformer er naturgas det reneste brændsel, der findes. Se blot på de store miljøforbedringer, der er sket i flere europæiske nationer gennem de sidste 25 år. De sorte kul og den svovlholdige olie bliver i stigende grad afløst af gasforsyning. Der er igen blevet solskin i London. Den danske produktion af natugas Hans Jørgen Rasmusen, Dansk Olie- og Naturgas A/S, skriver: Grundlaget for den nuværende gasproduktion udgøres af de tre DUC-felter, Dan og Gorm, hvorfra der produceres associeret gas, Tyra, der er hovedproducent af gas, samt endelig Roar feltet, som endnu ikke er udbygget. Alle fire gasforekomster findes i kridt-reservoirer. Gasproduktionen til DANGAS startede i sommeren Udover den gas, der produceres i henhold til gaskøbsaftalen mellem DANGAS og DUC, producerer DUC en del gas, der benyttes til reinjektion med henblik på at nå den størst mulige olieproduktion. DUC arbejder endvidere på et såkaldt gasrecycling projekt på Tyra-feltet med det formål at maximere produktionen af kondensater. Produktionen har nu været i gang i 2 år. Bortset fra enkelte korte afbrydelser, hvis varighed har været under et døgn, er produktionen forløbet uden afbrydelser. Fra 1. oktober 1986 vil den årlige gasproduktion være 2,5 mia. m3. DUC skønner, at der fra de fire gaskontraktfelter samt en række mindre nærliggende konstaterede forekomster vil kunne udvindes i alt ca. 75 mia. m3, mens de skønner forekomsterne i de såkaldte nordlige felter til at udgøre mindst 24 mia. m3. 21

31 G a s k v a l i t e t Af Tine Lindgren og Jesper Brun, Energinet.dk Gas fra Tyskland - et år efter Vi kigger tilbage på det første år efter at vi i Danmark fra oktober 2010 igen importerede gas fra Tyskland efter ca. 25 års forsyning udelukkende med dansk produceret Nordsøgas. Den 1. oktober 2010 trådte en såkaldt trykservice-aftale i kraft mellem Energinet.dk og det nordtyske transmissionsselskab Gasunie Deutschland. Aftalen åbnede for, at gas fysisk kan transporteres fra Tyskland til Danmark. I årene forinden har der i perioder været et kommercielt pres for fysisk at kunne importere gas. Da det tyske transmissionsnet drives ved et lavere tryk (60 bar) end det danske (80 bar), betød det i praksis, at gassen i disse perioder stod stille på grænsestationen. Allerede i begyndelsen af oktober 2010 kom den første gas fra Tyskland til Danmark. I starten lidt sporadisk men efterhånden i stadig større mængder. Det har været nødvendigt at åbne op for gas fra Tyskland af to grunde. Dels fordi produktionen af gas fra Nordsøen er faldende og på sigt ikke kan forsyne det danske og svenske gasmarked og dels for at sikre gassens frie bevægelighed mellem det europæiske og danske marked som er en forudsætning for en effektiv prisdannelse på det danske gasmarked. Ingen tysk gas siden april I første kvartal 2011 fortsatte den fysiske import af gas fra Tyskland, men siden april har der dog ikke været import af gas. Det er de kommercielle aktører på markedet, som bestemmer, hvor gassen skal komme fra. I alt blev der fra oktober 2010 til april importeret knapt 40 mio. Nm3 gas. Figuren nedenfor viser de akkumulerede gasleverancer fra Tyskland Hvor kommer gassen fra? Det nordtyske transmissionsnet, som er koblet på det danske net ved Ellund, har mange forsyningskilder. Der kommer gas fra Norge via to off-shore ledninger, fra Holland, fra Rusland og fra egen produktion i Tyskland. Det betyder, at gaskvaliteten i Nordtyskland varierer mere og har en lavere brændværdi og wobbeindeks, end vi har været vant til i Danmark. I løbet af oktober måned 2010 kom der gas fra Tyskland i den nedre ende af Gasreglementets tilladte område for wobbeindeks. Det har ikke været leveret i Danmark siden naturgassen blev introduceret i Danmark i Dette betød, at en række vil- lakunder fik væsentlige støj- og vibrationsproblemer med deres kedler. Grunden til støj/vibrationsproblemer var et for stort luftoverskud, når kedlerne kørte med lav last. Nye indreguleringsprocedurer I december 2010 blev der indført nye indreguleringsprocedurer for kedler, hvor indreguleringen er baseret på gas/luft forhold, og for små gasblæseluftbrændere udarbejdet af kedelfabrikanterne i samarbejde med DGC og implementeret af Sikkerhedsstyrelsen. Desuden har gasselskaberne sammen med DGC gennemført et kursusforløb for mere end 1400 vvs ere, hvor de nye procedurer er blevet introduceret. En mærkning af gasapparater, indreguleret efter de nye procedurer, blev indført, hvor også vigtigheden af aftrækskontrol er understreget. Eksempel på blanket fra HMN er vist herefter. Figur 1. De akkumulerede mængder importeret naturgas fra Tyskland

32 G a s k v a l i t e t Energinet.dk er ved sit centrale anlæg ved Egtved i gang med at opføre en ny kompressor-station, der sammen med en ekstra gasledning fra 2013 vil gøre det muligt at øge importen af naturgas fra Tyskland. drifts- eller sikkerhedsmæssige udfordringer. Udfordringer på kv-værkerne For gasmotorer og gasturbineanlæg gav den mere varierende gaskvalitet også udfordringer. Det første, værkerne oplevede, var et meget større gasforbrug end normalt, da brændværdien af gassen fra Tyskland var mellem 3 % og 6 % lavere end nordsøgassen. Det betød også, at visse værker med forkammermotorer oplevede problemer med tilgangstrykket. Disse udfordringer søges løst ved en marginal øgning af driftstrykket i ledningsnettet. Få gasmotoranlæg har haft driftsudfordringer, men her er motorleverandørerne gået aktivt ind og fundet løsninger med ændret motorstyring. Der har ikke været sikkerhedsmæssige problemer. Gasturbineanlæg opleverede herudover ikke DGC-mållinger på værkerne DGC gennemførte i starten af året 2 måleserier for både gasmotorer og turbiner på hhv. importeret europæisk gas og dansk nordsøgas. Målingerne omfattede gasforbrug, elproduktion, gaskvalitet, gastryk på rampen, klimatiske data mv. Resultaterne af disse målinger peger på, at ændringen af emissioner typisk vil være små for de fleste motorer, men også at en enkelte af motorerne i testen ville have klar fordel af ny opsætning af forbrændingsindstillinger. Tilsvarende resultater blev observeret for den gasturbine, der indgik i måleprogrammet. Velbesøgte informationsmøder Gasselskaberne og Energinet.dk har afholdt to velbesøgte informationsmøder om, hvorfor der nu kommer tysk gas til Danmark, hvilke udfordringer der har været, og hvilket fremtid vi ser ind i. Alle præsentationer fra disse møder kan findes på energinet.dk/da/gas/gassystemet/sider/gassystemet.aspx. Større variation i gaskvalitet De danske gasforbrugere har hidtil været tilgodeset med en meget ensartet gaskvalitet. Samlet set har det været en omvæltning for det danske gasmarked at skulle håndtere gas med en større variation. Det har dog også en lang række fordele, bl.a. at det danske gasmarked følger prisdannelsen på det europæiske marked, øget forsyningssikkerhed i takt med at produktionen off-shore falder og lavere CO2 emission. Hvornår der igen kommer gas fra Tyskland, kender vi ikke svaret på, men det er vores forventning, at det vil ske indenfor kort tid formodentlig allerede i år. Fra 2013, hvor udbygning af det danske transmissionsnet til Tyskland er klar, forventer Energinet.dk store mængder gas sydfra. - forsyning i system SonWin Komplet naturgasløsning fra handel til slutafregning CHARLOTTENLUND - KOLDING TLF

33 I n t e r n a t i o n a l t Sammenfattet af Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center a/s IGU det globale netværk for gasteknologi Den Internationale Gas Union (IGU) er en non-profit organisation, som har til formål at støtte tekniske og økonomiske fremskridt for gasindustrien. Med 109 medlemmer fra 73 lande repræsenterer IGU den globale gasindustri samt globalt samarbejde og vidensudveksling for områderne: Efterforskning, Produktion, Transmission, Distribution og Anvendelse af gas. Den daglige drift af IGU varetages af IGU s generalsekretær og sekretariat, som pt. er placeret i Oslo. Gastekniks læsere orienteres løbende om aktiviteterne af IGU s forhenværende danske generalsekretær Peter K. Storm. DGF er det danske medlem af IGU. Arbejdsgrupper og komiteer IGU s tekniske arbejde foregår i en række arbejdsgrupper og komiteer, som rapporterer resultatet af deres treårige arbejdsprogrammer på World Gas Conference (WGC). Den afholdes næste gang i Kuala Lumpur, Malaysia juni Arbejdsgrupperne er derfor ved at lægge sidste hånd på rapporterne til næste WGC, og i de kommende udgaver af Gasteknik vil de danske deltagere i arbejdsgrupperne fortælle om resultaterne af arbejdet. Imellem WGC konferencerne afholder IGU sin gasforskningskonference: International Gas Research Conference (IGRC), som netop er afholdt i Seoul, Korea. Indtryk og nyheder herfra rapporteres i næste udgave af Gasteknik, hvor der også orienteres om planerne for den næste IGRC konference, som afholdes i København i Nedenfor er en kort gennemgang af det igangværende treårige arbejdsprogram, som gennemføres under den fælles titel: Gas: Sustaining Future Global Growth. Programmet gennemføres i regi af en række Working Committees (WOC), Programme Committees (PGC) og Task Forces (TF). WOC 1 Exploration and Production WOC 1 har i sit arbejdsprogram fokus på muligheder for, via efterforskning og produktion af naturgas, at bidrage til en global bæredygtig udvikling. Arbejdet i WOC 1 udføres i de to Study Groups: SG 1.1: Recent Advances in Exploration and Production of Natural Gas SG 1.2: Most Significant E&P New Gas Projects Ingen danske deltager i WOC 1. WOC 2 Storage Arbejdsgruppen, der består af ca. 50 medlemmer fra hele verden, har til formål at videns-dele på gaslagerområdet (UGS) samt samle erfaringer og trends, som kan formidles på den kommende Verdens Gas Conference i Der arbejdes i tre Study Groups med følgende emner: SG 2.1. UGS Database. Opdatering af databasen over verdens gaslagre samt udlede trends for udbygning SG 2.2. Best practices in UGS operation and design. Der arbejdes på følgende områder: - Methane emissions, - CO2 sequestration og - Well integrity assessment. SG.2.3. Skills and competencies for UGS activities Der arbejdes med uddannelser indenfor UGS området samt med gennemførelse af teknisk relaterede universitetskurser for yngre medarbejdere. Der har været afholdt fire møder i WOC 2, og arbejdet ventes Gasalarmer - til ethvert behov og budget! - tlf

34 I n t e r n a t i o n a l t IGU represents around 95% of global gas market International Gas Union, IGU, repræsenterer 95 % af det globale gasmarked. På det seneste møde i Kroatien blev yderligere 9 medlemmer optaget, så der nu er 118. IGU Members 74 Charter Members 35 Associate Members afsluttet i februar Danske deltagere i WOC 2: Lars Bach, DONG Energy og Leif Hansen, Energinet.dk WOC 3 Transmission Arbejdet i WOC 3 omhandler gastransmission. På verdensplan viser studier et øget behov for gas som det mest miljøvenlige fossile brændsel. Ny strategisk gasinfrastruktur inkl. rørledninger over lange distancer planlægges og bygges, ofte med krævende fremtidige driftsforhold. I en verden, som kræver sikre forsyninger leveret uden risiko for omgivelserne og med lavest mulige miljøpåvirkning, stilles der stigende krav til de tekniske løsninger. I sidste årti sås på verdensplan samtidig en begyndende mangel på teknisk personale indenfor energibranchen. For at belyse og imødekomme disse emner er arbejdet i WOC 3 opdelt i tre studiegrupper: SG3.1. Strategic gas transmission infrastructure projects SG3.2. Integrity of gas transmission systems and environmental footprint reduction. SG3.3. Securing sufficient expertise to operate gas transmission systems safely and adequately Status i grupperne er, at der pt. arbejdes på rapportudkast for det udførte arbejde. Disse rapporter forventes færdige primo Rapporterne danner også grundlag for Call for Papers til WGC Danmark deltager i SG3.1 ved Peter Hodal og i SG3.2 ved Paddy Krishnaswamy og Torben Larsen, alle Energinet.dk. WOC 4 Distribution Gasdistribution er den del af gaskæden, som har den største synlighed for kunderne. Gasdistributionsselskaberne har derfor en nøglerolle mht. gasindustriens image i forhold til kvalitet, pålidelighed, sikkerhed og afregning. Den væsentligste rolle for WOC 4 er at bidrage til at forbedre og effektivisere disse forhold, og arbejdet udføres i regi af de tre Study Groups: SG 4.1 Gas Distribution Safety Management Systems SG 4.2 Smart metering systems: characteristics, technologies, costs SG 4.3 Unaccounted For Gas: identification, measurement, calculation and management Danske deltagere i WOC 4: Flemming Jensen, DONG Energy og Birgitte Herskind, HMN. WOC 5 Utilisation Formålet og fokus omhandler aktiviteter, som skal sikre, at naturgaskunder på alle niveauer tilbydes og oplever en effektiv og miljøvenlig tilgang til anvendelse af naturgas. Der er konstant fokus på at præsentere og demonstrere effektive og miljøvenlige løsninger med naturgasanvendelse. Nødvendigheden af en reduktion af udledning af CO2 og samspillet med alternative og vedvarende energikilder spiller en stor rolle i arbejdsgruppens prioriterede indsatsområder. Energibesparelser og serviceydelser er tillige nøgleordene, når der fokuseres på naturgas som en konkurrencedygtig energi i fremtidens industri og boligbyggeri. Danmark har på WGC 2012 ansvaret for at planlægge og gennemføre to sessioner om dels Integration af vedvarende energi i gassystemet og dels Konsekvenserne af variationer i gaskvaliteter. Danske deltagere i WOC 5: Jean Schweitzer, DGC, Aksel Hauge Pedersen, DONG Energy og Per Persson, HMN. PGC A Sustainability Et indbygget dilemma i energiverdenen er ønsket om at garantere energiforsyning i et marked med voksende efterspørgsel og samtidig reducere udledningen af klimagasser. Øget anvendelse af vedvarende energi medvirker til en løsning af problemet, men da der forsat er behov for energi fra fossile kilder, >>> 25

35 I n t e r n a t i o n a l t Diagrammet viser de temaer og strategier, som danner grundlag for arbejdsprogrammet frem til WGC 2012 i Malaysia. IGU det globale netværk... så gennemføres der i regi af PGC A studier, som viser, hvorledes naturgas, som det ideelle fossile brændsel, kan bidrage til bedre effektivitet og reducerede emissioner. Arbejdet udføres i regi af de tre Study Groups: SGA 1: Sustainability and investment SGA 2: Integrating other gases into the natural gas industry SGA 3: Reductions of gas emissions Dansk deltagelse: Søren Hylleberg Sørensen, HMN PGC B Strategy PGC B er opdelt i 3 undergrupper. Én for udbud og efterspørgsel, én for prisdannelse og én for regulatoriske forhold. PGC B1: Regulatoriske forhold Gruppen kigger på de regulatoriske forhold regionalt og nationalt samt indflydelsen på markedet. Gruppen har lavet en SWOT analyse over problemstillingen og kigger på reguleringen ud fra følgende value Chain PGC B2: Prisdannelse Der er lavet tre undersøgelser i hhv. 2005, 2007 og 2009 over prisdannelsen af naturgassen globalt. Udviklingen går helt klart fra de olieregulerede gaspriser mod gas til gas reguleringer (USA/Vesteuropa) samt (primært i Østeuropa/Mellemøsten) fra regulering under produktionsomkostning til cost plus, dvs. regulering på basis af produktionsomkostningerne. PGC B3: Udbud og efterspørgsel 26 Ikke overraskende viser udvalgsarbejdet en stigning i udbuddet, primært som følge af skiffergasforekomsterne, primært i USA, men også forventeligt i Europa. Samtidigt forventes der en øget efterspørgsel på naturgas som kilden til reduktion af CO2, udfasning af atomkraften samt den øgede vækst i Asien. Naturgassen ses som løsningen på klimaproblematikken i Verden. Dansk deltagelse: Henrik Iversen, HMN PGC C Gas Markets PCG C fokuserer på emner, som bidrager til udvikling af både modne og nye gasmarkeder, fx. Promovering af international integration, Harmonisering af nationale regelsæt, Forsyningssikkerhed inkl. forsyning fra non-conventinal kilder samt Miljøforhold. Arbejdet gennemføres i tre Study Groups, som er inddelt efter geografi: SGC 1: ASEAN+4 SGC 2: North America SGC 3: Europe and Russia Der er ingen dansk deltagelse i dette udvalg PGC D LNG PGC D`s rolle er at overvåge og støtte udviklingen af LNG industrien for derved at få en bedre forståelse af de fremtidige udfordringer. Arbejdet gennemføres via de tre Study Groups: SGD 1: Enhance terminal compatibility SGD 2: Penetrate new markets for LNG SGD 3: Enhance efficiency in the LNG Value chain Dansk Deltagelse: Michael Ertmann, DONG Energy IGU Research Conference Teknologisk succes kan ikke tages for givet, og såfremt gasindustrien forsat skal kunne levere de forventede resultater og fremdrift mht. bæredygtig, effektiv og miljøvenlig udvikling samt forsyningssikkerhed, så er både grundlæggende forskning og teknologisk udvikling helt afgørende. IGU skaber med International Gas Research Conference et globalt mødested for præsentation og diskussion af forskningsresultater og ideer, som kan sikre en forsat udvikling af gasindustrien. IGRC2011 blev afhold i Seoul, Korea oktober 2011 og planlægningen af IGRC2014 i København er allerede i fuld gang. Dansk deltagelse: Peter I. Hinstrup, DGC Task Forces TF1: Building Stratigic Human Capital TF2: Nuturing the Future Generations TF3: Geopolitics and Natural Gas Der er ikke dansk deltagelse i de nedsatte Task Forces IGU s samlede arbejdsprogram for perioden kan ses på:

36 G a s k v a l i t e t Af Bjarne Spiegelhauer Dansk Gasteknisk Center a/s Anvendelse af O2 ved indregulering af gasbrændere Mindre servicefirmaer kan få testet deres måleudstyr hos gasselskaberne. De fleste elektroniske måleudstyr, som vvs-installatørerne anvender, har en O2-celle, der måler O2procent i røggassen og derefter omregner til en CO2-procent. Formlen, der ligger til grund for denne omregning, er baseret på den maksimale CO2-procent for en specifik naturgaskvalitet. Da vi tidligere har fået leveret naturgas fra Nordsøen med en meget ensartet gassammensætning, har denne omregning ikke hidtil været et problem. I dag og fremover kan vi få leveret naturgas af varierende kvalitet fra Europa via Tyskland, hvorfor omregningsformlerne i måleudstyret vil være forkerte. Derfor skal man i fremtiden kun anvende O2-værdien i kedelleverandørens manual og ikke CO2-værdien har været på kursus Fra begyndelsen af 2011 har Dansk Gasteknisk Center gennemført 35 kurser i regi af gasselskabernes Fagudvalg for Gasanvendelse og Installationer, hvor ca installatører og/eller A-certifikatmontører har deltaget. Forud for disse kurser har vi haft møder med kedelleverandørerne for at få sat fokus på anvendelsen af O2-måling, således at leverandørerne enten indarbejder dette i deres nuværende manualer eller udarbejder tillægsmanualer. Vi har også sikret os, at alle værdier i manualerne, O2 som CO2, er baseret på laboratorietest med referencegassen G20 som grundlag. Vi har i DGC udarbejdet DGCvejledning nr. 57 med en kurve, der kan anvendes, hvis kedelleverandøren ikke har ændret sin manual, eller hvis det drejer sig om en ældre kedel, hvor der ikke er en leverandør på markedet mere. Defor er der udarbejdet en tabel, hvor vejledningens værdier er omregnet. De kan hentes via nedenstående links: Vejledning 57 Tabel Krav til måleudstyr Ud over ovennævnte er det meget vigtigt, både at måleudstyret måler så korrekt som muligt, og at man betjener det korrekt og vælger det korrekte målepunkt. Vi arbejder i øjeblikket sammen med leverandørerne af måleudstyr om at udarbejde nogle kravspecifikationer, som på sigt kan indgå i Gasreglementet som krav. I disse specifikationer vil det blive beskrevet, hvordan den enkelte montør passer og vedligeholder sit måleudstyr, og hvordan han regelmæssigt kontrollerer det, så han altid er sikker på, at han kan foretage den bedst mulige indregulering i enhver situation. Der arbejdes endvidere på et forslag om, at man med 1 til 2 måneders interval kontrollerer måleudstyret med en testgas. Eksempel på en testrig, som gasselskaberne stiller til rådighed, når montøren kommer forbi. Ikke alene de store servicefirmaer har allerede testgasser og anvender dem regelmæssigt, men også naturgasselskaberne har anskaffet sig sådanne testgasser, som bruges af deres egne tilsynsfolk samt vil blive stillet til rådighed for mindre servicefirmaer, der synes, at omkostningerne ved en sådan testkapacitet er for stor. En opstilling med testgas og regulator m.m. koster ca kr., og gassen skal skiftes ca. hvert 3. år afhængigt af forbrug. Testgassen koster ca kr. Samme testudstyr vil blive obligatorisk på alle tekniske skoler, der afholder A-certifikatkurser og praktiske prøver. Nødvendige tiltag Ovennævnte tiltag er nødvendige, for at gaskedler fremover kan indreguleres korrekt og dermed brænde sikkert på alle de gaskvaliteter og gaskvalitetssvingninger, der fremover vil være i det danske naturgasnet inden for Gasreglementets grænser. Ambitionen er, at en gaskedel fremover kan indreguleres inden for 0,5 % O2 absolut, når man tager hensyn til måleudstyrets nøjagtighed samt den lille usikkerhed, der altid vil være forbundet med håndteringen af indreguleringen. Man kan finde en række værktøjer og nyttige link på DGC s hjemmeside: tekniker/gaskval_indreg.htm. 27

37 B r a n c h e n y t Beregning af vanddugpunkter DGC og en række partnere er gået sammen om et projekt, der handler om at forbedre og forfine beregningen af dugpunkter i gas. Det er nyttigt for DGC/gasselskaberne at få viden på dette område, idet det er vigtigt at holde ledningsnettet fri for kondensat. Formålet er at gøre det muligt at beregne vanddugpunkter i gastrømmen under indflydelse af urenheder, der typisk stammer fra indvinding og behandling af gassen. DGC er tovholder på projektet, som gennemføres af Institut for Kemiteknik på DTU, der blev valgt i konkurrence med Karlsruhe Universitet. Projektpartnerne er Gassco, Statoil, Snam Rete Gas, E.ON og DGC. Projektet gennemføres i regi af de europæiske gasselskabers samarbejdsorganisation på gasområdet: GERG DONG køber engelske Shell Gas DONG Energy og Shell UK har underskrevet aftale om, at DONG Energy overtager gashandelsselskabet Shell Gas Direct for GBP 30 mio. (ca. 260 mio. kr.) Med en årlig leverance på omtrent 2,5 milliarder kubikmeter naturgas er Shell Gas Direct et af Storbritanniens største gashandelsselskaber. Selskabet har cirka 100 medarbejdere og en markedsandel på erhvervsmarkedet på 11 pct.. Overtagelsen af Shell Gas Direct giver os en unik mulighed for at entrere det engelske naturgasmarked. Selskabet har en betydelig kundeportefølje og en erfaren salgsstyrke, som jeg glæder mig til at byde velkommen i DONG Energy, siger koncerndirektør Lars Clausen. DONG øger andel i Syd Arne-feltet DONG Energy har udnyttet sin forkøbsret og overtaget ca. 2,4 % af Syd Arne-feltet fra Noreco og har dermed 36,8 %. Også Danoil har valgt at udnytte denne ret. Vi ser vi frem til yderligere produktion fra den igangværende udbygning af feltet, som viser, at der stadig er potentiale i dansk Nordsø, siger Flemming Horn Nielsen, landechef for DONG Energy. DONG Energy betaler ca. DKK 0,4 mia. for andelen. Syd Arne producerede i ,2 mio. tønder olieækvivalenter. Hess (operatør) ejer ca. 61,5 % af feltet. DONG Energy har også køb Norecos andel af Siri-feltet, hvor selskabet er operatør og nu ejer 100 %. DONG har andel i 11 andre danske olie- og gasfelter. 28 Kosan Gas overtager Shell Gas Det amerikansk ejede gasselskab UGI Corporation, der ejer Kosangas i Norden, har med virkning fra 14. oktober 2011 købt aktierne i Shells LPG-forretninger i en række lande, herunder Norden. Her vil de 4 selskaber ifølge Kosan Gas operere uforandret, dog under varemærket Kosan Gas, og vil således blive en del af en fælles nordisk Kosan Gas organisation. UGI Corporation med hoved- sæde i Pennsylvania, USA, er en af verdens førende distributører af LPG (Liquefied Petroleum Gas). Ud over Shells LPG-interesser i Norden, har UGI opkøbt Shells LPG-forretninger i UK, Belgien, Holland og Luxemburg. Med disse nye annoncerede opkøb er UGI nu repræsenteret i 18 lande på verdensplan og er et skridt nærmere en global strategi om at servicere kunder på verdensomspændende niveau. Efterårskurser i indregulering I foråret afholdt gasdistributionsselskaberne kurser i de nye indreguleringsmetoder for gaskedler og brændere, så de passer til den europæiske gaskvalitet. Der har imidlertid vist sig et behov for at afholde opsamlingskurser for de, der ikke nåede det i foråret. I samarbejde med Dansk Gasteknisk Center afholder FAU-GI derfor yderligere to kurser. Kurset er obligatorisk for montører som opstarter og indregulerer gaskedler/brændere iht. Gasreglement A, og som ikke har deltaget på kurset tidligere. Kurset er gratis. Varighed ca. 3,5 timer. HUSK at medbringe egen røggastester!! Det 1. kursus er allerede gennemført i Viborg. Det næste holdes 15. december 2011 kl hos HMN Naturgas I/S, Gladsaxe. Tilmelding: Mail til installation2860@naturgas.dk Nyt tryktabsberegningsprogram for naturgas Som konsekvens af de europæiske gaskvaliteter med lavere brændværdi i distributionsnettet, har Fagudvalgene for gasinstallationer (FAU-GI) og for gasmåling (FAU-GM), besluttet at der fremover skal benyttes en lavere brændværdi til dimensionering af rør på installationerne og til dimensionering af gasmålere. Fremover anvendes følgende brændværdi til tryktabsberegnin- ger og målerdimensioneringer: Øvre brændværdi (Hø) = 11 kwh/nm3. Tryktabsberegningsprogrammet på DGC s hjemmeside er ændret til den lavere brændværdi. Hent den ny udgave på DGC s hjemmeside: Til beregning af indfyret effekt anvendes de gamle brændværdier, oplyser Bjarne Koch. Hjælp til anmeldelser hos HMN døgnet rundt HMN Naturgas har produceret en instruktions-video, der skal gør det lettere at foretage anmeldelser af vvs-installationer på HMN s hjemmeside naturgas.dk. - Vi oplever, at vores samarbejdspartnere ind i mellem har lidt svært ved at anmelde via hjemmesiden, og det skal ikke være pga. manglende hjælp fra HMN, at de lovpligtige anmeldelser ikke når frem, forklarer HMN s sikkerhedschef Per Persson. - Derfor har vi valgt at udarbejde en video, hvor de har mulighed for, på en enkelt og letforståelig måde, at blive guidet igennem anmeldelsen. HMN vil stadig gerne hjælpe vvs-installatørerne via telefon, men med videoen kan de få kvalificeret hjælp alle tider af døgnet. Se videoen på dk/anmeldvdo

38 N a v n e DGF-æresmedlem 70 år Et af Dansk Gas Forenings tre æresmedlemmer, Hans Jørgen Rasmusen, fylder den 9. november 70 år. Han var indtil juli 2006 teknisk direktør i DONG, men valgte at fratræde ved etableringen af DONG Energy. Hans Jørgen Rasmusen er uddannet civilingeniør (M) med en licentiatgrad inden for statistik og operationsanalyse. Han blev ansat som en af de første projektledere i DONG tilbage i 1977 i forbindelse med planlægningen af naturgasnettet. Han har derfor ikke alene spillet en afgørende rolle i etableringen af det danske naturgassystem, men også i etablering af et statsligt kommercielt efterforsknings- og produktionsselskab og etableringen af datterselskaber inden for vedvarende energi, specielt vindkraft og geotermi. Hans Jørgen Rasmusen var omkring 1980 med til at samle de to gasforeninger, Foreningen Dansk Gas og Dansk Gasteknisk Forening, og gennem sit bestyrelsesarbejde fra og formand i perioden har han været med til at bringe Dansk Gas Forening frem til sin nuværende position. Højdepunktet var, da han i 1994 blev valgt som præsident for IGU Verdens-gasforeningen med Verdensgaskonferencen i København i 1997 som det ultimative klimaks. Det skete på et tidspunkt, hvor blandt andre Hans Jørgen Rasmusen havde medvirket til, at IGU havde udviklet sig til en forening med væsentligt fagligt indhold. HMN-bestyrelser bliver medlemmer af DGF Bestyrelserne i HMN Naturgas I/S og HMN Gassalg A/S har besluttet sig for at blive medlem af Dansk Gas Forening. Det er: HMN Naturgas I/S Jens Grønlund (Formand) Stjær Bakker 19, 8464 Galten Jørgen Nørby Viceborgmester i Lemvig Østerlundgaardsvej 42, Nr. Nissum, 7620 Lemvig Jørgen Hammer Sørensen Homarksvej 5, 9500 Hobro Ole Bjørstorp (Næstformand) Borgmester i Ishøj Kommune Kirkebjerg Vænge 16, 2635 Ishøj Elvin J. Hansen Borgmester i Odder Kommune Egehovedet 47, 8300 Odder Finn Stengel Petersen Østertoften 159, Lind, 7400 Herning Jens Vestergaard Jensen Møgelvej 8, 7752 Snedsted Hans Toft Borgmester i Gentofte Kommune Bernstorffvej 161, 2920 Charlottenlund HMN Gassalg A/S Karen Søjberg Holst (Formand) Borgmester i Gladsaxe Kommune Rådhus Alle, 2860 Søborg Tina Tuing Stauning Bestyrelsesmedlem HMN Naturgas I/S Kastanieallé 13, 3600 Frederiksværk Willy R. Eliasen Borgmester i Egedal Kommune Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse Jens Arne Hedegaard Ternevej 5, 9700 Brønderslev Ove E. Dalsgaard Borgmester i Ballerup Kommune Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup Erik Lund Borgmester i Allerød Kommune Allikevang 2, 3450 Allerød Ib Bjerregaard (Næstformand) Viceborgmester i Viborg Kommune Gothersgade 23, 8800 Viborg Ebbe Skovsgaard Viceborgmester i Gladsaxe Kommune Skovbrynet 15, 2880 Bagsværd Hans J. Okholm Byrådsmedlem i Silkeborg Kommune Gjessøvej 30, 8600 Silkeborg Jens Jørgen Nygaard Viceborgmester, Ledøje-Smørum Kommune Ledøje Bygade 26B, 2765 Smørum Helge Friis Borgmester i Halsnæs Kommune Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk Fødselsdage 70 år 09. november 2011 Hans Jørgen Rasmusen Krokusvej 10, 2970 Hørsholm (æresmedlem) 60 år 14. november 2011 Stig Elholm Karrebækvej 924, 4736 Karrebæksminde (DONG Energy) 12. december 2011 Svend Erik Jørgensen Meldgårdsvej 69, 8830 Tjele (HMN Naturgas I/S) Alle runde fødselsdage for foreningens medlemmer bringes i Gasteknik, baseret på oplysninger i foreningens medlems kartotek. Ny kommunikationschef til DONG DONG Energy har ansat den 41-årige Karsten Anker Petersen som ny kommunikationschef. Han var indtil regeringsskiftet spindoktor for den afgående Klimaog Energiminister Lykke Friis (V) og har afløst Louise Munther, der i sommer blev ansat som pressechef hos A. P. Møller-Mærsk. Karsten Anker var tidligere kommunikationschef for Landbrug og Fødevarer. Før da var han hos Danske Slagterier og TDC A/S. Karsten Anker bliver chef for Group Communication & Public Relations med reference til Vice President Jakob Askou Bøss. I DON Energy vil Karsten Anker stå i spidsen for energikæmpens 17 mand store presseafdeling, oplyser Børsen. Sikkerhedsstyrelsen skifter direktør Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg, der bl.a. varetager opgaver indenfor gassikkerhed, skal have ny chef efter at Jacob Schmidt fra 1. september tiltrådte som direktør for Syddansk Universitet i Odense efter tre år på posten. Lundgaaard Konsulenterne i Ribe, der bistår Økonomi- og Erhvervsministeriet med udvælgelse af kandidater til stillingen, havde ved fristens udløb 11. oktober modtaget 48 ansøgninger til stillingen. I første omgang har der været indkaldt 6 ansøgere til en dialogtest som grundlag for udvælgelse af op til 3 ansøgere til 2. samtalerunde. Stillingen besættes på åremål (5 år) med en løn på kr. + et åremålstillæg på 16 %, op til kr. i resultatløn og pension efter overenskomst. 29

39 N y t f r a I G U Af Peter K. Storm, fhv. generalsekretær i IGU Rapport fra et IGU Rådsmøde Spændende afgørelse om præsidentskabet og værtsskabet for WGC i 2018 udløst på mødet i Dubrovnik, Kroatien. Jeg har netop deltaget i IGU s efterårssession, der som altid bestod af en række møder, stunder til networking og så kulminationen: Årets Rådsmøde ( The Council ) IGU s øverste organ. Danmark var repræsenteret af en ærespræsident, to højtstående gasfolk fra DGF og undertegnede. Vi var dog en (vigtig?) dråbe i havet, for der var ca. 230 delegerede fra 55 lande. Det var ganske enkelt rekord i IGU s firsårige historie. Jamen, hvorfor dog? Mødet fandt sted i Dubrovnik, den berømte middelalderby i det sydligste Kroatien og mødestedet lå helt ned til Adriaterhavet med en fantastisk udsigt over havet til de nærliggende øer og til den gamle bydel. Vejret var i hele perioden fantastisk, som en varm sommerdag herhjemme med sol fra en skyfri himmel og fantastiske solnedgange, som satte den gamle by i brand. Det nød vi alle, men det var ikke grunden til det store fremmøde. Vigtige sager på dagsordenen På rådsmødet var der vigtige punkter, som ikke mindst handlede om forberedelsen af næste års verdensgaskongres (WGC) i Kuala Lumpur, men også allerede forberedelsen til det næste Triennium under fransk lederskab. Her besluttede man bl.a. hvilke lande, der skal være ansvarlige for IGU s stående komiteer i perioden Man godkendte også optagelsen af 9 nye medlemmer, herunder chartermedlemmer fra så eksotiske lande som Marokko, Mongoliet, Mozambique og Usbekistan. Man hørte også foredrag om Greenpeace s syn på naturgassen og blev præsenteret for den helt nye chef for IEA i Paris, den hollandske Maria van der Hoeven, tidligere minister for bl.a. energi. Tre kandidat-lande i tæt opløb Alt dette og meget mere var interessant, men gav næppe basis for, at så mange fra hele verden valfartede til Kroatien. Næh, efter frokost blev stemningen i mødelokalet helt gaselektrisk, for nu skulle der stemmes om hvem, der skulle have præsidentskabet i og stå for den 27. WGC i Selv skjulte tanker om at absentere sig fra mødet og springe i de azurblå bølger lige uden for vinduet forsvandt, så alle var på plads. Markedsføringen fra de tre kandidater fra Qatar, Korea og USA både før og under sessionens første dage havde været intensiv, og alle tre kandidater gav nu på mødet nogle udmærkede præsentationer. Så var der hemmelig afstemning. Kunne en af kandidaterne få mere end 50 % af stemmerne? Det troede flere amerikanere, at de kunne, men nej! Qatar fik færrest stemmer og røg ud, så i anden runde stod kampen mellem Korea og USA. Spænding steg yderligere, og som præsidenten til sidst konkluderede var det a very close race men. USA vandt. Så blandt vore yngre læsere er der sikkert en del, som kan se frem til at deltage i WGC i Washington DC i sommeren Men det var skam et godt møde!

40 D a n s k G a s F o r e n i n g Bestyrelse Kursusudvalg Nye DGF-medlemmer Nye DGF-medlemmer Formand: Ole Albæk Pedersen, HNG Midt-Nord Salg A/S Tlf.: oap@naturgas.dk Formand: Bjarne Spiegelhauer, Dansk Gasteknisk Center a/s Tlf.: bsp@dgc.dk Anar Mar Loftsson, Projektingeniør Mogens Balslev Rådg. Ing. A/S Lyongade 17A, 23, 2300 København S Marianne Lorenzen IT-Chef NGF Administration A/S Lumbyevej 16, st Odense Sekretær: Peter I. Hinstrup, Dansk Gasteknisk Center a/s Tlf.: pih@dgc.dk Forslag eller ideer til andre faglige arrangementer er velkomne. Kontakt Jette D. Gudmandsen, Dansk Gasteknisk Center a/s, Tlf.: jdg@dgc.dk. Thorvald Pedersen, Adm. direktør Nissen Energi teknik A/S Kirkebro 1, 7150 Barrit Øvrige medlemmer: Peter A. Hodal, Energinet.dk Kommende konferencer Flemming Hansen, fh-teknik a/s DGF jubilæumsårsmøde november 2011 Hotel Nyborg Strand Henrik Rosenberg, Mogens Balslev A/S Erik F. Hyldahl, Elster-Instromet A/S Astrid Birnbaum, Københavns Energi Gastekniske Dage maj 2012 Munkebjerg Hotel, Vejle DGF på internettet Frank Rasmussen, DONG Energy Ansøgning om medlemsskab Tilmelding til konferencer Links til gasbranchen Tidligere udgaver af Gasteknik Flemming Jensen, DONG Energy Nye DGF-medlemmer Bjarne Spiegelhauer, Dansk Gasteknisk Center a/s Sekretariat c/o Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf.: Fax: csh@dgc.dk Preben Obbekær CCO Flonidan DC A/S Sønderkær 426, 7190 Billund Ejgil Bork Projektingeniør, Mogens Balslev Rådg. Ing. A/S Kettevej 97, 2650 Hvidovre Kasserer Kenneth Friis Jensen, Diplomingeniør Mogens Balslev Rådg. Ing. A/S Munkedalen 42, 4100 Ringsted Mette Johansen, Dansk Gasteknisk Center a/s Tlf.: mjo@dgc.dk Michael Sartor Jensen, Projektingeniør Mogens Balslev Rådg. Ing. A/S Sallingvej 48, 1.th.,2720 Vanløse Claus Madsen Naturgas Fyn A/S Kærhaven 19, 5320 Agedrup Niels Egedal Key Account Manager Naturgas Fyn A/S Marstrandsvej 4, 5700 Svendborg Nana Kildemoes Kommunikationsmedarbejder NGF Administration A/S Helgavej 9, 5230 Odense M Christian Smidt Key Account Manager NGF Gazelle A/S Langøgade 4, 1. th København Ø Signe Sporring Key Account Manager NGF Gazelle A/S Troldhusvej 18, 8970 Havndal Bjarne Nyborg Larsen Ingeniør Qgas.dk Lyngroden 9, 8963 Auning René Radoor Regnskabschef MGF Administration A/S Solvej 6, Dalum, 5250 Odense Jette Bech Madsen marketingkoordinator NGF Gazelle A/S Fynshovedvej 258, 5380 Dalby Ib G. Selmann Økonomidirektør NGF Administration A/S Tousvej 19, 8230 Åbyhøj Torben Jensby Chef for reg. og finansiering NGF Administration A/S Sneglehatten 37, 5220 Odense Majbritt Holmgaard HR-Chef Naturgas Fyn Admin. A/S Klintevej 21 B, 5300 Kerteminde Frank Rosé Ingeniør Skovly 17, 8300 Odder Peter Lambæk Nielsen Key Account Manager Naturgas Fyn A/S Dyssebakken 49, 6500 Vojens Søren Lund Petersen Maskinmester Københavns Energi A/S Ågade 90, 3. th., 2200 København N Gitte McCluskey Nielskov Manager DONG Energy S&D Hjulmagervej 13, 3400 Hillerød Allan Riise Johansen Direktør S.F.L. International A/S Vestergade 32 a 4850 Stubbekøbing John Chr. Jensen Driftleder Københavns Energi A/S Vibevej 3A, 2990 Nivå Arvid Bruhn Afdelingschef Max Weishaupt A/S Bregnegårdsvej Charlottenlund Flere nye medlemmer side 29 Gasteknik Redaktionsudvalget Jan K. Jensen, DGC, formand Søren H. Sørensen, HMN Naturgas Bjarne Nyborg Larsen, Qgas.dk Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen Carsten Cederqvist, Max Weishaupt Christian M. Andersen, Energinet.dk Asger Myken, DONG Energy Finn C. Jacobsen, DONG Distribution Carsten Rudmose, HMN Naturgas Mikael Westergaard, Gastech Energi Redaktion og layout Jens Utoft, redaktør Profi Kommunikation Åstien 3, 7800 Skive Tlf.: redaktion@gasteknik.dk Annoncesalg Rosendahls Mediaservice Bent Nielsen - tlf salg@gasteknik.dk Abonnement Henvendelse til sekretariatet. Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms Udgives 6 gange årligt: 1/2-1/4-8/6-10/9 1/11 og 15/12 Tryk: Rosendahls, Esbjerg Næste nr. af Gasteknik Udkommer uge Materiale til næste nr. til redaktionen inden mandag den 28. november Oplag: Distribueret Distribution: Post Danmark ISSN Gasteknik nr

41 unikke løsninger Landsdækkende 24 timers service året rundt unikke løsninger Mød os på Stand AF Weishaupt Thermo Condens Det sikre valg af kondenserende gaskedel med SCOT-regulering som standard De kondenserende gaskedler fra Weishaupt har SCOT-regulering som standard. Det er en unik og patenteret regulering med en række fordele: Automatisk regulering ved Landsdækkende 24 timers service året rundt variationer i: Gassammensætning Forbrændingslufttemperatur Luftfugtighed Barometerstand Weishaupt Thermo Condens Som betyder: Høj virkningsgrad Det sikre valg af kondenserende Optimal forbrændinggaskedel med SCOT-regulering som standard Minimalt udslip af CO, NOx og CxHy De kondenserende gaskedler fra Weishaupt har SCOT-regulering som standard. Sikkerhed mod aftræksfejl og for korrekt lufttilførsel Det er en unik og patenteret regulering med en række fordele: Strålingsbrænder af Fecralloy 1 2 Omdrejningsreguleret blæser 2 SCOT-elektrode 3 Som betyder: Høj virkningsgrad Optimal forbrænding Minimalt udslip af CO, NOx og CxHy Sikkerhed mod aftræksfejl og for korrekt lufttilførsel Luft Gasarmatur SCOT-regulering Lundstrøm & Partners Automatisk regulering ved variationer i: Gassammensætning Forbrændingslufttemperatur 1 Luftfugtighed Barometerstand Gas Max Weishaupt A/S info@weishaupt.dk Varierende gaskvalitet er ikke et problem for en kedel med SCOT-regulering Erhvervsvej 10 Glostrup Aalborg Silkeborg Haderslev Næstved Odense I diagrammets 1. fase er udgangspunktet VedTlf:tilførsel af naturgas Tlf: Tlf: naturgas Tlf: (G20). Tlf: Tlf: som kræver (fase 2) mindre luft. (G231) stiger røggasens O2-indhold omgående. Indenfor få sekunder regulerer SCOT gasmængden til det korrekte O2-indhold. I fase 3 tilføres naturgas (G21) som kræver mere luft, omgående regulerer SCOT gasmængden til det korrekte O2-indhold. I fase 4 tilføres igen naturgas (G20), hvor det igen ses at SCOT omgående regulerer gasmængden til det korrekte O2-indhold. O2 (%) 6,5 6,0 5,5 5,0 CO (ppm) G20 CH 4 100% G231 CH 4 85%/N2 15% ca. 120 sek ca. 120 sek G21 CH4 87%/C 3 H813% ca. 120 sek Lundstrøm & Partners 20 G20 ca. 120 sek Max Weishaupt A/S info@weishaupt.dk Erhvervsvej 10 Glostrup Tlf: Aalborg Tlf: Fredericia Tlf: Gasteknik Nr. 5 november 2011 Returadresse: Dr. Neer gaards Vej 5B, 2970 Hørsholm