Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 20. juni 2016,

Transkript

1 September 2017 Indledning: Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Tranebo er udarbejdet på baggrund af Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger. Det fremgår af bekendtgørelsen at mål- og indholdsbeskrivelsen skal give borgerne mulighed for at få indblik i Varde Kommunes prioriteringer og serviceniveau i forhold til skolefritidsordningerne. Herudover er formålet med beskrivelsen at fremme og inddrage SFO i opfyldelsen af Folkeskolens formål. Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 20. juni 2016, Der blev den 26. maj 2008 vedtaget lov om ændring af lov om folkeskolen, hvorved der blev indsat et nyt stk. 4 i 40. Det ny-indsatte stk. 4 lyder: Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen jf. 3 stk. 4 efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ved de berørte skoler. Undervisningsministeren fastsætter regler om krav til indholdet af mål og indholdsbeskrivelsen. Opgaven kan helt eller delvist delegeres til den enkelte skolebestyrelse og mål og indholdsbeskrivelserne skal offentliggøres. Der blev d. 20. juni 2016 bekendtgjort følgende i Lov om Folkeskolen: Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne, jf. 3, stk. 7, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Undervisningsministeren fastsætter regler om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelserne. Fritidspædagogik: Fritidspædagogikken har ændret sig en del igennem tiderne. Det startede med at være en social pædagogisk foranstaltning til børn fra socialt udsatte miljøer til at være en almen foranstaltning for de fleste børn. I dag hænger fritidspædagogikken tæt sammen med SFO erne på skolerne. Her har både skole og SFO et ansvar for det enkelte barns dannelse. Pædagogernes rolle og ansvar kan derfor defineres ved, at de skal være inspiratorer, igangsættere, opdragere og omsorgs og tryghedspersoner for barnet. I relationen med barnet er det vigtigt, at pædagogen blandt andet er nærværende og lydhør, har positive forventninger til barnet og er anerkendende og viser barnet positive alternativer. SFO en skal være et sted, hvor barnet føler, at det er en del af fællesskabet, et sted hvor der er tryghed, plads og tid til at udvikle legerelationer samt et sted, hvor der er plads til fordybelse i det, der interesserer barnet lige nu. Ved de 6-10 årige sker der ofte et skift fra rollelege til regellege. Børnene vil gerne danne små legegrupper, hvor de er væk fra de voksne, men alligevel tæt nok på, til at kunne hente hjælp, såfremt de har brug for støtte til at løse eventuelle konflikter. Børnene bliver også mere konkurrencesøgende, og begynder at måle sig med kammeraterne, både på det kropslige og intellektuelle niveau. Side 1 af 8

2 Pædagogiske overvejelser SFO en aktiviteter skal understøtte og udfordre det enkelte barns udvikling og læring i forhold tilderes kunnen og formåen, samt at de bliver en del af fællesskabet. Pædagogerne tilrettelægger derfor aktiviteter ud fra de potentialer og behov som børnene har, samtidig med at de understøtter børnenes egne initiativer og motivationer i forhold til børnenes fritidsliv. Der kan både være tilrettelagte skal-aktiviteter og kan-aktiviteter. Vi ser en vigtighed i, at børnene lærer at indgå i fællesskaber, at de kan indgå i forskellige sammenhænge og i forskellige sociale relationer, giver mulighed og inspiration til både udvikling og læring. Børnenes relationer og venskaber er i fokus i SFO Tranebo og vi hjælper dem med at lære at håndtere konfliktsituationer og forstå samt begå sig med de sociale spilleregler. Børnene skal lære at forstå og håndtere deres egne følelser samt at forholde sig til andres følelser og handlinger. Dette er en kompetence, som vi mennesker altid vil kunne udvikle på, men det er også grobund for børnenes udvikling. SFO en giver mulighed for at børnene, i samspil med både pædagoger og de andre børn, bliver udviklet og dannet gennem leg og læring. Legens betydning Leg er en særlig måde at opsamle og formidle erfaringer på, både når det er en spontan og frivillig aktivitet og når legen sættes i gang ud fra en didaktisk tilgang med et særligt mål. Det er pædagogens opgave både at give plads for børnenes egne spontane og uplanlagte lege, hvor de selv sætter rammerne, løser konflikter og udvikler legen. Her er det pædagogens opgave at understøtte og være med til at videreudvikle børnenes legeevne. Samtidig er det også pædagogens opgave at igangsætte planlagte lege, hvor børnene har medbestemmelse og medindflydelse inden for bestemte rammer. Det kan have et læringsmæssigt eller socialiserende sigte. I forhold til børn med særlige behov eller vanskeligheder i sociale sammenhænge giver den planlagte leg en god pædagogisk mulighed for at tilgodese disse specielle behov. Side 2 af 8

3 Kompetenceudvikling: Den sociale kompetence: Tranebo s definition af sociale kompetencer Den sociale kompetence, er at børnene skal kunne skabe relationer og begå sig i sociale fællesskaber af forskellige karakterer. Det vil vi gerne opnå: Tegn på udvikling og læring Pædagogiske aktiviteter Barnet opnår en forståelse og anerkendelse af, at mennesker er forskellige. Barnet føler sig anerkendt. Barnet opnår handlekompetence til at kunne forstå og begå sig indenfor de sociale spilleregler. Barnet bliver bevidste omkring sit eget kropssprog, at kunne aflæse andres kropssprog og agere ud fra det. Barnet kan indgå i sociale relationer med både andre børn samt voksne, herunder både igangsatte aktiviteter af pædagoger og den frie leg med barn-barn relation. Barnet selv kan løse konfliktsituationer eller kan se, når han/hun har brug for hjælp af en pædagog. Barnet tør selv spørge, om han/hun må deltage i en leg. Barnet er glad for at komme i SFO og får nye legeaftaler/relationer. Barnet generelt ikke har dage, med større konflikter, han/hun ikke selv kan løse. SFO en er indrettet således at der er mulighed for at lege i større og mindre grupper både med og uden styring fra en pædagog. Vi prioriterer, at der er plads til styrede hverdagsaktiviteter med en pædagog samt den frie leg. Pædagogerne er nærværende og anerkendende i samspillet med barnet. Fælles arrangementer så som forårsfest, halloweenfest m.fl. Fotos af glade børn. Den sproglige kompetence: Tranebo s definition af Sproget er barnets forudsætning for at kunne udtrykke sig og sproglige kompetence kommunikere med andre. Det sker ikke kun gennem det talte eller skrevne sprog, men også via kropssprog, mimik og billedsproget. Børnene udvikler også deres sproglige kompetencer gennem samvær og forskellige typer af oplevelser; leg, pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, spontane aktiviteter og fortællinger i hverdagen. Den sproglige udvikling er en proces, hvor barnet omformer og udvikler sin viden, forståelse og sine færdigheder. Det vil vi gerne opnå Tegn på udvikling og læring Barnet er nysgerrig på sprogets mangfoldighed. Barnet udvikler evnen til at forstå og anvende sproget i alle dets udformninger; verbalt, non-verbalt, kropssprog, billedsprog mm. Barnet bruger sproget både verbalt, non-verbalt og kropsligt. Side 3 af 8

4 Pædagogiske aktiviteter Barnet er kreativ med den sproglige kompetence og udtrykker sig gennem kreative materialer eksempelvis malerier, tegninger mm. Barnet udtrykker sig kropsligt gennem teater og udklædning. Pædagogerne er med til udvikle en god og positiv omgangstone igennem den daglige dialog med børnene. Pædagogerne er nysgerrige på børnenes sprog og processen heri. Aktiviteter der udfordrer børnene kreativt eksempelvis gennem billedlige udtryksformer. I den daglige kommunikation, kan pædagogerne følge med i børnenes sproglige udvikling. Udstillinger i SFO fra de kreative aktiviteter. Billeder af leg. Den personlige kompetence: Tranebo s definition af den Den personlige kompetence er at barnet har et godt kendskab til sig selv personlige kompetence og udvikler og besidder både selvværd, selvtillid og empati. Det vil vi gerne opnå Barnet får styrket deres selvværd og selvtillid. Det er vigtigt, at barnet udvikler den personlige kompetence, da det er en af de grundlæggende kompetencer for mødet med andre. Tegn på udvikling og læring Glade og tillidsfulde børn. Børnene viser selvtillid og hviler i sig selv. De søger passende udfordringer samt formår at indgå i sociale sammenhænge på tværs af alder og køn både i større og mindre grupper. Pædagogiske aktiviteter Vi opstiller rammerne for at barnet kan få passende udfordringer. Dette kan både være ved aktiviteter i hallen, udenfor og ved de kreative aktiviteter. Vi prioriterer den frie leg blandt børnene. Vi har fokus på, at vi er rollemodeller, og at det er tilladt for alle at fejle. Det er her udviklingen sker. Vi er opmærksomme på børnenes forskelligheder og at de har brug for mere støtte i hverdagen, for at kunne begå sig i SFO ens hverdag. Der kan være aktiviteter som vi i samråd med forældrene vælger, at barnet skal deltage i. Dette er for at styrke barnets kompetencer (eksempelvis SFOklub for 3. klasse). Billeder i SFO og på Tabulex. Side 4 af 8

5 Den kropslige kompetence: Tranebo s definition af den Den kropslige kompetence er at opleve og leve gennem kroppen. Det er kropslige kompetence den sanselige tilgange til verden. Vi lærer igennem vores relationer og samspil med hinanden ved at gentage, spejle og imitere det vi ser andre gøre. Sansning og oplevelsen af egen krop er afgørende for, hvordan man har det med sig selv. Det vil vi gerne opnå Tegn på udvikling og læring Pædagogiske aktiviteter Barnet oplever glæde ved deres krop og ved bevægelse samt at det aktivt udforsker og sanser verden gennem kroppen. Barnet selv vælger lege med bevægelse både ude og inde. Barnet har en forståelse af dets egen motoriske færdigheder og begrænsninger, men stadig tør at udfordre sig selv. Aktiviteter i hallen og udenfor for at styrke barnet grovmotoriske kompetencer. Dette kan være gennem boldspil og redskabslege. Aktiviteter på bålpladsen med at snitte i træ, hugge brænde, klatre i træer, ridder-lege med sværd og skjold. For at styrke barnet finmotorisk, laver vi kreative ting så som perleplader, halskæder og armbånd med perler, tegne, male og klippe i karton. Billeder på Tabulex og i SFO en. Den naturfaglige kompetence: Tranebo s definition af den Den naturfaglige kompetence er, at barnet udvikler glæde, forståelse og naturfaglige kompetence respekt for naturen. Det vil vi gerne opnå Barnet oplever og udvikler glæde, forståelse og respekt for naturen. Barnet får kendskab til dyre- og planteliv og får gode oplevelser i naturen. Tegn på udvikling og læring Barnet er nysgerrig og undersøger naturen med alle sanser og stiller spørgsmål hertil. Barnet vælger at lege i naturen uanset vejret. Pædagogiske aktiviteter Vi opstiller rammerne for at barnet vælger at lege og være i naturen. På bålpladsen er der rig mulighed for at træne muskler og led ved at løbe op af ned af bakken og inde i skoven/krattet. Eksempelvis ved ridder-leg. Vi leger med sand, vand og jord i sandkassen bag ved SFO en. Der graves store huller og bygges veje, huse og sandslotte. Vi sylter rødbeder og laver solbærmarmelade af solbær fra vores egne buske på legepladsen. Vi leger i sne om vinteren. Vi laver kreative ting af naturens materialer, eks. billeder af grene og sten, fantasidyr af kastanjer, juledekorationer af forskellige naturlige materialer. Vi laver mad over bålet. Vi har ture til spejderpladsen, hvor skoven med nåletræer kan opleves og der kan findes krible-krable dyr ved bækken. Vi er med til Naturens dag i september måned. Billeder i SFO og på Tabulex. Side 5 af 8

6 Den kulturelle kompetence: Tranebo s definition af den Den kulturelle kompetence er at barnet tilegner sig viden om dets eget og kulturelle kompetence andres kulturer og traditioner. Der er forskellige kulturelle udtryksformer. Det vil vi gerne opnå Barnet bliver bevidst om egen identitet og har en selvforståelse om, hvor/hvad det kommer fra. Barnet tilegner sig viden og den verden vi lever i og er bevidst om at være med til at skabe sin egen fremtid. At barnet ønsker at eksperimentere med og afprøve sig selv i forhold til forskellige kulturelle udtryksformer og oplevelser. At udfolde lysten til at gå på opdagelse i litteratur, musik, teater og billeder. Tegn på udvikling og læring Barnet er nysgerrig på egen identitet og søger viden herom. Barnet bruger de forskellige udtryksformer i eksempelvis rollespilslege, teater, konstruktionslege med lego, magneter og lignende byggematerialer. Fremstilling af kunstværker lavet af forskellige materialer eksempelvis ler, perler, naturmaterialer malerier med akrylmaling, akvarelmaling etc. Pædagogiske aktiviteter Rollespilslege ude og inde. Konstruktionslege med lego og andre byggematerialer. Kreative aktiviteter i tegnestuen. Billeder i SFO og på Tabulex Børnenes udstillinger. Vi i Naturen Naturen er en ubegrænset legeplads, hvor børnene helt naturligt er i bevægelse, får pulsen op og sanser med hele kroppen. I SFO Tranebo arbejder vi også med Varde Kommunes vision Vi i Naturen. Geografisk er vi godt placeret og har let adgang til naturen. På legepladsen bag ved SFO, har børnene mulighed for at lege med sand og vand. Her kan der konstrueres byer med slotte, huse og veje i sandet og at tilføje lidt vand, gør det hele mere levende. I legehuset leges der rollespilslege og imellem træerne er vores Tarzan-bane og det giver mulighed for en udfordring for hele kroppen. Her testes både styrke, balance og mod. Det er også her vi har vores solbærbuske og om sommeren plukkes de, for at vi kan lave det til solbærmarmelade. I modsatte ende af skolegården ligger vores bålplads, den store bakke og skoven. Her laver vi mad over bål, lege rollespilslege, bygger huler i skoven. Her er der rig mulighed for at sanse med hele kroppen duften af mad der laves over bålet, løbeture op og ned af bakken forklædt som ridder, hulebyggeri inde i skoven, eller bare ligge på græsset og mærker naturen. I vores nærområde er der spejderpladsen, hvor der også er rig mulighed for at samle endnu flere oplevelser, både ved bækken, den lille sø eller inde i fyrrenåleskoven. Vi har også mulighed for længere ture ned til Nørholm Skov. Vi bruger naturen og følger årstidernes gang både i de kreative aktiviteter og de fysiske lege udenfor. Naturen er et stort oplevelsessted, hvor der er højt til loftet. Børnenes fantasi og nysgerrighed kan få lov til at folde sig ud. Vi sanser med hele kroppen, har sved på panden, hjertebanken og får luft under vingerne. Side 6 af 8

7 Chancelighed Alle børn, uanset hvilke forudsætninger de har, skal have mulighed for læring, leg og udvikling. Alle børn, uanset om de har fysiske, psykiske eller sociale vanskeligheder, skal anerkendes og mødes med positive forventninger. Alle børn, skal have oplevelsen af at være ligeværdige medlemmer af fællesskabet i SFO en. Arbejdet med børn med særlige behov, skal lede frem med de samme mål, som for de øvrige børn, men vejen til at nå dem, kan være anderledes. Dette kræver at vi har et særligt fokus på disse børn, og at vi i samarbejde med skole og forældre udarbejder en særlig handleplan for det enkelte barn, hvori særlige støtteforanstaltninger er beskrevet. Vi vil gerne hjælpe til med at alle børn oplever lige stor chancelighed. Vi har tidligere oplevet at stå med børn, der føler skyld og skam, fordi de ikke har skiftetøj med i SFO en. Vi har arrangeret plads i børnegarderoben til tøj, hvor forældre kan aflevere brugt tøj, som de børn, der ikke selv har tøj i deres garderobekasse, har mulighed for at låne. For at alle børn oplever lige stor chancelighed, er det vigtigt at pædagogerne er opmærksom på mødet og relationerne med børnene. Derfor vil i SFO Tranebo: Være nærværende og lydhøre Møde barnet anerkendende og med positive forventninger. Tale med børnene omkring det, de er optagede af lige nu. Støtte børnenes venskaber og relationer til hinanden, således at der er mulighed for at alle oplever at være en del af fællesskabet. Lære børnene om forskellighed og accept af disse. Leder børnene og viser positive alternativer. Italesætter fælles oplevelser. Tage hensyn til de børn, der har det svært og hjælpe dem på rette vej. Tæt samarbejde med forældrene. Have en AKT-medarbejder i SFO en, der inddrages ved behov. Værdier: Vi ønsker at SFO Tranebo er et rart og trygt sted, hvor både børn og voksne trives. Der skal være plads til barnets frie leg og fordybelse, et sted hvor barnet øver sig i at mestre livet. Vi ønsker, at børnene er en del af et børnefællesskab, hvor de har medindflydelse og medbestemmelse. Det er værdifuldt for os, at børnene har mulighed for at fordybe sig, være eksperimenterende og nysgerrige gennem leg. Legen er vigtig, fordi det er barnets mest oplagte rum til at udvikle selvbestemmelse, forstået som evnen til at opnå stadig større indflydelse på - og kontrol over eget liv, sammen med andre. I legen erfarer og oplever børn væsentlige aspekter ved det at være menneske og en intuitiv erkendelse af det Side 7 af 8

8 "fælles tredje", som knytter mennesker sammen. Gennem legen udvikler barnet de grundlæggende forudsætninger for at kunne være en kompetent, aktiv deltager i den moderne verden. Samarbejde med skolen 1. august 2014 trådte den nye skolereform i kraft, hvilket har medført, at børnene har en længere skoledag, hvilket også inkluderer lektiehjælp - På Thorstrup Skole er der lektiecafe i den sidste lektion. Pædagogerne fra SFO en deltager også i skolen og der er helhedsskole-pædagoger med i børnehaveklassen, 1. klasse og 2. klasse. De varetager også den understøttende undervisning, læring og bevægelsestimerne samt en del af lektiecaféen. Dette gør at barnet ses som en helhed af både skole og SFO. Pædagogerne er også en del af skolens 2 teams og deltager også i planlægning af diverse emneuger og fagdage. Ligeledes deltager pædagogerne også i skole-hjemsamtalerne i børnehaveklassen, 1. klasse og 2. klasse. Åben dialog mellem personale og forældre Fælles udarbejdelse af elevplaner Helhedskolepædagoger som gennemgående voksne Fælles forældremøder og skole-hjem samtaler Samarbejde mellem SFO og skole omkring barnets trivsel og læring Tydelige og nærværende voksne Daglig kontakt mellem skole og SFO Fælles udarbejdelse af handleplaner, når der er særlige udfordringer Side 8 af 8