Til bedriften er der 2 ejede ejendomme (Vesterkobbel 10 og Hagensig 0) samt forpagtninger med Vesterkobbel 12 og 13 og Kegnæs Færge 8A.

Transkript

1

2 Kort beskrivelse af det ansøgte projekt: Sønderborg Kommune har krævet ansøgning om 16 godkendelse i henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december 2009 i forbindelse med 12 ansøgning for Nørre Landevej 42-44, blandt andet fordi der er marker i opland til Hjortholm Sø og Hartsø, der begge er udpeget som særlig regional eller lokal beskyttelsesinteresse jf. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 11 stk. 3. Hjortholm Sø og Hartsø er fosforfølsomme. Sønderborg Kommune har modtaget ansøgning (nr ) fra Paul Mogensen om godkendelse af udspredningsarealer, der drives under CVR-nr på ejendommen Vesterkobbel 11, 6470 Sydals. Ansøgningen om 16 godkendelse er indsendt til Sønderborg Kommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem første gang den 11. november Seneste version 3, er modtaget den 8. januar Der har tidligere været en malkekvægbesætning på ejendommen, men denne er nedlagt i 2004/2005. Herefter har der været en mindre besætning af ammekvæg og heste. Det fremtidige dyrehold vil komme til at bestå af makimalt 4 ammekøer, 4 opdræt, 2 tyrekalve (af tung race) og 4 heste kg, maksimalt 6,87 DE. Til bedriften er der 2 ejede ejendomme (Vesterkobbel 10 og Hagensig 0) samt forpagtninger med Vesterkobbel 12 og 13 og Kegnæs Færge 8A. Der er gennemført en partshøring af ansøger og 12 ansøger. Afgørelsen er offentliggjort den 3. marts 2010 på kommunens hjemmeside og i Sønderborg Ugeavis. Godkendelsen er udarbejdet af: Sønderborg Kommune Landbrugsafdelingen Natur og Miljø Rådhustorvet Sønderborg Sagsbehandler: Vibeke Ring Kuntz Sag nr.: 09/69618 KS: EHLH 2

3 Indholdsfortegnelse IKKE-TEKNISK RESUMÉ INDLEDNING ANSØGER OG EJERFORHOLD VURDERING AF AREALER Udbringningsarealer Udbringning af gylle Lokalisering og planmæssige forhold Harmoniareal Beregninger for arealerne fosfor Beregninger for arealerne - nitrat (Overfladevand) Beregninger for arealerne - nitrat (Grundvand) Beskyttet natur Vandløb Bilag IV-arter Natura Kultur- og fortidsminder HØRING OG OFFENTLIGHED KONKLUSION REVURDERING VILKÅR FOR AREALERNE...21 Klagevejledning Bilag 1. Kort over arealerne 2. Tabel med oplysninger om de enkelte marker 3. Kort over planmæssige forhold 4. Redegørelse for anvendelse af græsningsarealer 5. Kort over overfladevand 6. Grundvandskort 7. Kort over beskyttet natur 3 8. Kort over natura 2000 og 7 natur 9. Bilag IV arter + stævningsskove 10. Novana Havmodellen 11. Lovgrundlag 3

4 4

5 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Ansøgningen er indgivet på baggrund af at ansøger ønsker at modtage husdyrgødning fra anden bedrift til udbringning på egne og forpagtede arealer på i alt 76,22 ha. Herudover er der græsningsareal på 11,30 ha. Der er udbringningsarealer beliggende helt eller delvist i opland til Hartsø og Hjortholm Sø. Begge søer er udpeget som særlig regional eller lokal beskyttelsesinteresse jf. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 11 stk. 3. Søerne er fosforfølsomme. Der er desuden bræmmekrav af hensyn til bilag IV arter. Der leveres husdyrgødning fra et husdyrbrug, Nørre Landevej 42-44, 6470 Sydals, der har søgt om miljøgodkendelse efter Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 20. december Projektet kræver derfor en miljøgodkendelse efter 16 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december Beregningerne viser, at der kan modtages op til 106,70 DE svinegylle af 100 kg N og 23,5 kg P pr. DE. Beregningerne er under forudsætning af at nye fosfortal bekræfter, at de angivne arealerne ligger i fosforklasse 0. Der søges alternativt om at kunne udbringe 1,4 DE/ha kvæggylle f.eks. fra Per Schmidt, Grønmark 2, 6470 Sydals eller en blanding af svine- og kvæggylle (maksimalt 1,4 DE/ha). Nudrift er angivet som et 5 års gennemsnit for produceret N, P og DE på ejendommen samt et 5 års gennemsnit af modtaget N, P og DE. Arealgodkendelsen meddeles i henhold til 16 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december Indledning Sønderborg Kommune har den 11. november 2009 modtaget ansøgning fra Paul Mogensen om miljøgodkendelse af udbringningsarealerne, der hører til ejendommen på Vesterkobbel 11, 6470 Sydals. Ansøgningen om 16 godkendelse er modtaget og visiteret efter d. 1. august Det betyder at DE-beregninger er foretaget ud fra Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., nr. 717 af 02. juli Ansøgningen om 12 godkendelse af Nørre Landevej er visiteret inden d. 1. august Afgørelsen er meddelt den 26. december Det betyder, at antallet af DE er beregnet ud fra Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., nr af 19. december Den miljøtekniske beskrivelse bygger på virksomhedens ansøgning og supplerende oplysninger. Sønderborg Kommune har vurderet på konsekvenserne af arealanvendelsen, samt givet begrundelse for de opstillede vilkår, hvor det er fundet relevant. 2. Ansøger og ejerforhold Ansøgerens navn: Paul Mogensen Adresse Vesterkobbel 11, 6470 Sydals CVR-nr.: P-nr.:

6 Kontaktperson: Paul Mogensen 3. Vurdering af arealer I forbindelse med vurderingen af projektets mulige indvirkning på miljøet er det vurderet, om virksomheden overholder harmonikravet, og om der er problemstillinger vedrørende planforhold, som gør sig gældende. Der vurderes også på arealanvendelsens påvirkning af grundvandsressourcerne, vandmiljøet og beskyttet natur i forhold til fosfor, nitrat og ammoniak. Beskyttet natur indebærer naturarealer beskyttet af 7 i Husdyrloven, 3 i Naturbeskyttelsesloven, Natura 2000 områder samt arter, som er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV (benævnes herefter bilag IV arter) eller på anden måde fredede. Endelig vurderes arealanvendelsens påvirkning af kulturelementer i landskabet, som f.eks. beskyttede jord- og stendiger, fortidsminder og andre aktuelle fredninger. 3.1 Udbringningsarealer Der rådes over et samlet udspredningsareal på 76,22 ha. Herudover er der græsningsareal på 11,30 ha. Udspredningsarealernes geografiske fordeling er vist på bilag 1. Oplysninger om de enkelte marker fremgår af bilag 2. Nudrift er angivet som et 5 års gennemsnit for produceret N, P og DE på ejendommen samt et 5 års gennemsnit af modtaget N, P og DE. Bedriftens arealer bliver ikke tilført anden organisk gødning som f.eks. slam. Miljømyndighedens vurdering Der stilles vilkår om, at der ikke må udbringes anden organisk gødning på arealerne som f.eks. slam. 3.2 Udbringning af gylle Hovedparten af arealerne er beliggende rundt om ejendommen Vesterkobbel 11. Desuden er der udspredningsarealer midt på Kegnæs, afgræsningsarealer ved Hartsø og på det sydvestlige Kegnæs. Transportvejene for kørsel med gylle er behandlet i 12 godkendelsen for Nørre Landevej BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. En del af disse tiltag er omfattet af Husdyrgødningsbekendtgørelsen og Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. BREF-dokumentet omfatter følgende tiltag for udbringning af gylle: Minimere emissionerne fra gødning til jord og grundvandet ved at afbalancere mængden af gødning med afgrødens forventede krav. Tage hensyn til de pågældende markers karakteristika, når der tilføres gødning på dem; dette gælder i særdeleshed jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning, klimatiske forhold, nedbør og kunstvanding, jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift. Ikke tilføre gødning til stejlt hældende marker Ikke tilføre gødning på arealer der støder op til vandløb (ved at efterlade et stykke jord ubehandlet, 2 meter bræmmer) Ved gylleudbringning på landbrugsjord er det BAT med dyb nedfældning eller slangeudlægning. Ved slangeudlægning skal gylle indarbejdes inden for 4 timer (krav om indarbejdelse gælder kun for jord, som er let at opdyrke). 6

7 Gødning skal spredes så tæt som muligt før den maksimale afgrødevækst og optagelse af næringsstoffer finder sted. Der må ikke tilføres gødning til jorden, når marken er vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket. Spredningen af gylle skal håndteres således at lugtgener mindskes på steder, hvor det er sandsynligt, at naboer kan berøres, ved navnlig at gøre alt det følgende: Gødning spredes i løbet af dagen, hvor det er mindre sandsynligt at folk er hjemme desuden undgås weekender og helligdage. Opmærksom på vindretning i forhold til nabohuse. Følgende er oplyst af virksomheden: Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Det er en maskinstation, der står for gylleudbringningen. Gyllen køres ud med 25 m 3 gyllevogn med slæbeslanger. Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Da gyllen køres ud på veletablerede afgrøder, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre fordampning og hurtigere optagelse i planterne. Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, bundfrossen eller snedækket areal. Der er ingen stærkt hældende arealer og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløbene. Udbringning af husdyrgødning sker normalt kun på hverdage. Da arealerne primært er jordbundstype 4-6 (lerblandet sandjord og sandblandet lerjord) og der primært dyrkes vinterafgrøder, benyttes der ikke nedfælder. Miljømyndighedens vurdering Den største samlede bebyggelse der berøres af gyllekørsel er Kongshoved, som ligger op ad hovedfærdselsåren på Kegnæs, Nørre Landevej. Det vurderes, at der er valgt de mest hensigtsmæssige kørselsveje og at der ikke er væsentlige gener for omkringboende ved udkørsel af gylle, når det gøres som beskrevet og efter gældende lovgivning. Kørselsveje med gylle er desuden behandlet i godkendelsen til Nørre Landevej BAT-kravene anses for opfyldt ved overholdelse af reglerne i Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, Husdyrgødningsbekendtgørelsen, Vandløbsloven samt målene for godt landmandskab samt ved udbringning med slæbeslanger. Det er Sønderborg Kommunens opfattelse at det ikke er BAT at køre på frossen jord. Der stilles derfor vilkår om, at der ikke må køres gylle ud på frossen jord. Der stilles vilkår om at udbringning af husdyrgødning ikke må ske på søn- og helligdage, for at mindske gener for de omkringliggende bebyggelser. Det vurderes ikke, at være proportionalt at stille vilkår om udbringning af husdyrgødning ved nedfældning, da det ville give forholdsvis store skader på afgrøderne i forhold til den effekt det har på ammoniakfordampningen og risikoen for udvaskning. 7

8 Der er et generelt krav om, at såfremt at der køres gylle på græs eller sort jord indenfor m bufferzonen (bufferzone 1+2) til et 7 areal, skal dette ske med nedfælder. Mark 16-0 ligger indenfor bufferzone 1+2, men modtager ikke gylle, da det er et afgræsningsareal. Sønderborg Kommune vurderer ud fra ansøgningen om miljøgodkendelse, og de stillede vilkår i denne godkendelse, at ansøger lever op til lovens krav om anvendelse af BAT i forhold til udspredning af husdyrgødning. 3.3 Lokalisering og planmæssige forhold Hovedparten af arealerne er beliggende rundt om ejendommen Vesterkobbel 11. Desuden er der udspredningsarealer midt på Kegnæs og afgræsningsarealer ved Hartsø (PM 16-4) og på det sydvestlige Kegnæs (PM 16-0). Zonestatus: Alle arealerne er beliggende i landzone Lokalplan: Der er ikke lokalplan for områderne Kommuneplan: Ifølge kommuneplan for Sønderborg Kommune ligger arealerne i delområde KE-L1, som er udlagt til jordbrugsområde. Der er ingen arealer i byzone eller i eksisterende samt fremtidigt sommerhusområde. PM 16-4 og PM 15 ligger indenfor 200 meter til et sommerhusområde. Mark PM 1, PM 1-1, PM 2-1, PM 4, PM 5 og PM 5-1 ligger helt eller delvist indenfor en skovbyggelinie. Mark PM 9, PM 10, PM 16-1 og PM 16-2 ligger delvist indenfor søbeskyttelseslinie. Miljømyndighedens vurdering PM 16-4 og PM 15 ligger indenfor 200 meter fra et sommerhusområde. Det betyder, at der ifølge Husdyrgødningsbekendtgørelsen, ikke må udbringes husdyrgødning på lørdage, søn- og helligdage. PM 16-4 afgræsses og bestemmelsen er derfor uden betydning for dette areal. Sønderborg Kommune vurderer, at der ikke er anledning til at stille vilkår som vedrører de planmæssige forhold, da godkendelsen gives til arealer der er i lovlig omdrift. Det vurderes, at de generelle regler i forbindelse med udbringning op til byzone og sommerhusområder giver et tilstrækkeligt hensyn til omgivelserne og der stilles derfor ikke supplerende vilkår. 3.4 Harmoniareal Ifølge den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse må der på en landbrugsbedrift højest udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 1,4 DE pr. ha pr. planperiode.på en landbrugsbedrift med kvæg, får eller geder må husdyrgødningen, fra disse dyr på egen bedrift, dog udbringes i en mængde svarende til 1,7 DE pr. ha pr. planperiode. Alle arealer i opland til Hartsø og Hjortholm Sø er indplaceret i fosforklasse 0 og kan derfor modtage 1,4 DE/ha pr. planperiode. Der er 76,22 ha til rådighed. Beregninger på denne baggrund viser, at der maksimalt kan modtages 106,70 DE svinegylle med 100 kg N og 23,5 kg P pr. DE. Beregning forudsætter at nye fosfortal bekræfter, at arealerne i opland til Hartsø og Hjortholm Sø er korrekt indplaceret i fosforklasse 0. Se nærmere forklaring i afsnit 3.5. Der søges alternativt at kunne udbringe 1,4 DE/ha kvæggylle f.eks. fra Per Schmidt, Grønmark 2 eller en blanding af svine- og kvæggylle (maksimalt 1,4 DE/ha). Foruden udbringningsarealerne er der 11,30 ha græsningsareal tilhørende ejendommen. Mark 16-0, 16-1 og 16-4 er arealer, som er registeret som 3 arealer. Mark 16-2 og 16-3 anvendes også udelukkende til afgræsning. Ansøger har indsendt en redegørelse for anvendelse af afgræsningsarealerne. Se bilag 4. Det fremgår af redegørelsen, at arealerne i fremtiden vil blive 8

9 brugt til afgræsning og evt. høslet. Der tilføres handelsgødning i lighed med tidligere praksis. Der anvendes tilskudsfodring i de perioder hvor det er nødvendigt. Samlet set bliver der et afgræsningsniveau på 8,5-11,5 DE på de 10,7 ha vedvarende græs, svarende til et gennemsnit på 1 DE/ha afsat ved græsning. Pt. afgræsses mark PM 1 ved bygningerne også. Marken forventes fremover anvendt til udbringning af gylle. Hvis der fremadrettet ikke er dyr på ejendommen, vil der formodentlig i stedet blive indgået græsningsaftaler for flere dyr. Miljømyndighedens vurdering Da husdyrbrugets samlede udbringningsareal er lig det mindst tilladte jf. Bek. om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. vurderer miljømyndigheden, at harmonikravet er opfyldt. Sønderborg Kommune vurderer derfor, at det ikke er nødvendigt med supplerende vilkår. Græsningsarealerne der indeholder 3 natur vurderes yderligere i afsnit 3.8. Drift af beskyttede engarealer kan fortsætte efter hidtidig praksis. Der stilles vilkår om at afgræsningsarealerne maksimalt må belastet med 1 DE/ha, som anmeldt i ansøgningen. En del af arealerne ligger i opland til Hartsø og Hjortholm Sø der begge er fosfor følsomme. Da kvæggylle indeholder mindre fosfor end svinegylle, vurderer Sønderborg Kommune at der uden yderligere godkendelse kan udbringes 1,4 DE/ha kvæggylle eller en blanding af svine- og kvæggylle (maksimalt 1,4 DE/ha) på de arealer, som er anmeldt i denne godkendelse. Der må aldrig udbringes mere P på arealerne end angivet i denne godkendelse. Der er ikke problemer med N- udvaskningen i området. 3.5 Beregninger for arealerne fosfor Ingen af udbringningsarealerne ligger i opland til Natura 2000 områder, der er overbelastet med fosfor. Der er ikke arealer med hældning over 6 grader mod vandområder, hvor der kan være risiko for overfladeafstrømning. Arealerne PM 16-0, PM 16-1, PM 16-2, PM 16-3 og PM 16-4 er afgræsningsarealer. Hartsø: Følgende marker ligger i opland til Hartsø: PM 11, PM 12, PM 14 og PM PM 4, PM 13 og PM 15 ligger delvist i opland til Hartsø. Hartsø er udpeget som særlig regional eller lokal beskyttelsesinteresse jf. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 11 stk. 3. Hartsø har et areal på 0,9 ha. Søen er i Regionplanen målsat med en generel målsætning om et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Der er krav til en sigtdybde på en meter. Målsætningen i søen er ikke opfyldt. Dette skyldes påvirkninger fra landbrug, spredt bebyggelse og fælles regnvandsbetinget tilløb. Det forventes ikke, at målsætningen er opfyldt i Søen er desuden truet af tilgroning. Søen er et vigtigt raste- og fødesøgningsområde for fugle. Området omkring Hartsø er et lavbundsområde, en inddæmmet havbugt, hvor vandstanden reguleres med en sluse og en pumpe for at holde en lav vandstand. Hartsø er under kraftig tilgroning med tagrør. Kvæg afgræsser engområderne omkring søen. Hartsø indgår sammen med Stenmade Sø i et strøg af natur bestående af søer, strandenge, moser og ferske enge. Naturområdet er mere eller mindre sammenhængende og udgør sammen med Hjortholm Sø størstedelen af naturen på Kegnæs. Området byder således på en rig variation af fødesøgnings-, yngle- og rastelokaliteter for dyr. Hartsø udgør med sine lavvandede områder og omkringliggende enge en vigtig lokalitet for trækkende fugle. Især om foråret, hvor der er mest vand i området og dermed de bedste vilkår for 9

10 fuglelivet, bliver der ifølge Dansk Ornitologisk Forening observeret mange rødlistede arter. Området er en vigtig lokalitet for fugle, der trækker mellem Sydeuropa og den Skandinaviske Halvø. Værdien for vandfugle trues af tilgroning og lav vandstand. Der er tidligere i forbindelse med etablering af vandhuller på Kegnæs observeret Stor Vandsalamander. Denne observation indikerer, at der findes levedygtige bestande på halvøen, selvom de ikke er registreret i større omfang. Det vurderes, at naturområderne ved Hartsø kan spille en væsentlig rolle i den fremtidige spredning og bestandsdannelse for især Stor Vandsalamander. Landskabeligt er Hartsø et markant element på Kegnæs. Området udgør et stort, lavbundsområde midt i det ellers kuperede morænelandskab. Den rekreative værdi af området er stor, både for befolkningen på Kegnæs og for de mange turister, der hvert år besøger halvøen. Søen spiller således en vigtig rolle for sammenbindingen af den ellers så fragmenterede natur i det intensivt dyrkede landskab. Udover at have stor landskabelig og rekreativ værdi, giver Hartsø og de tilhørende småbiotoper rum til den naturlige flora og fauna. Det samlede opland til Hartsø er på 530,2 ha. Det ansøgte areal udgør ca. 20 ha af det samlede opland svarende til 4 %. Hjortholm Sø Følgende marker ligger i opland til Hjortholm Sø: PM 2-2, PM 8, PM 9 og PM Mark PM 2, PM 2-1, PM 6, PM 10 og PM 10-1 ligger delvist i opland til Hjortholm Sø. Hjortholm Sø er udpeget som særlig regional eller lokal beskyttelsesinteresse jf. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 11 stk. 3. Hjortholm Sø har et areal på 2,2 ha. Søen er i Regionplanen målsat med en generel målsætning om et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Der er et krav til en sigtdybde på 0,5 meter. Målsætningen i søen er ikke opfyldt og det forventes ikke at målsætningen er opfyldt i Hjortholm Sø er dannet som en afsnøring i det marine forland, hvor strandvoldssystemer er vokset sammen fra hver sin retning. I dag reguleres forbindelsen med havet af en højvandssluse. Søen ligger bag strandvoldene som en strandsø, omgivet af strandenge. Søen er en brakvandssø, med et artsfattigt plante- og dyreliv, domineret af udprægede brakvandsarter. Det er i amtets beskrivelse af søen vurderet, at næringstilførslen sker fra de omkringliggende arealer og fra dræn samt fra udledning af spildevand og periodevis indtrængning af havvand. Siden amtets rapport er udarbejdet, er udledningen af spildevand ophørt. Hjortholm Sø udgør sammen med naturområderne ved Hartsø og Stenmade Sø størstedelen af naturen på Kegnæs. Ligesom Hartsø udgør Hjortholm Sø med sine lavvandede områder og omkringliggende enge en vigtig lokalitet for trækkende fugle. Især om foråret, hvor der er mest vand i området og dermed de bedste vilkår for fuglelivet, bliver der observeret mange rødlistede arter. Området ligger som en vigtig lokalitet for fugle, der trækker mellem Sydeuropa og den Skandinaviske Halvø. Søen spiller således en vigtig rolle for sammenbindingen af den ellers så fragmenterede natur i det intensivt dyrkede landskab og området giver rum til den naturlige flora og fauna. Det samlede opland til Hjortholm Sø er på 76 ha. Det ansøgte areal udgør ca. 15 ha af det samlede opland svarende til 20 %. 10

11 I er der i ansøgt drift indtastet 100 kg N og 23, 5 kg P pr. DE. Beregninger i viser, at den ansøgte markdrift giver et gennemsnitligt fosforoverskud på 7,1 kg P/ha/år. Der tilføres 32,9 kg P/ha/år på arealerne. Miljømyndighedens vurdering Der er ingen udbringningsarealer beliggende i opland til Natura-2000 områder, der er overbelastede med fosfor. Der er ikke arealer med hældning over 6 grader mod vandområder, hvor der kan være risiko for overfladeafstrømning. Der stilles derfor ikke vilkår i forhold til Natura-2000 områder og hældende terræn. Søerne Hjortholm Sø og Hartsø er fosforfølsomme og udpeget som særlig regional eller lokal naturinteresser der stilles derfor vilkår til arealerne i lighed med arealer beliggende i opland til Natura 2000 område overbelastet med fosfor. Se bilag 3 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 294 af 31. marts Alle arealer i omdrift er drænede og der er derved kort vej fra udspredningsareal til søerne. Kravet til fosforoverskuddet afhænger af jordbundstype, dræningsforhold og fosfortal, hvilket fremgår af bilag 2. Følgende marker rummer en lille del der er beliggende i udpegningen: Lavbundsareal med stor risiko for okkerudledning (okkerklasse 1): PM 9 og PM 7. Disse arealer ligger i nærheden af Hjortholm Sø. Lavbundsarealer i okkerklasse I sættes ikke i fosforklasse. Ingen af de andre arealer er lavbundsarealer. Der foreligger fosfortal for arealerne fra 2004/2005 se bilag 2. Fosfortal må højst være 5 år gamle, og der sættes derfor vilkår om, at der skal tages nye fosfortal senest 1. juli Resultatet indsendes til Sønderborg Kommune. Fosfortallene skal beregnes ud fra et repræsentativt antal jordprøver taget på de nævnte marker. Der stilles desuden vilkår om, at der skal tages nye fosfortal hvert femte år. Resultatet skal indsendes til Sønderborg Kommune. Alle arealer er sat i fosforklasse 0. På mark PM 2-1 og PM 4 er der et mindre område i søopland og som opfylder betingelserne for fosforklasse 1. PM 2-1 ligger i opland til Hjortholm Sø. Den del af marken der ligger i opland er på ca. 0,3 ha og udgør 6 % af marken og 0,4 % af det samlede søopland til Hjortholm Sø. Grundet det lille areal vurderes det at have underordnet betydning og hele marken er sat i fosforklasse 0. PM 4 ligger i opland til Hartsø. Den del af marken der ligger i opland er på ca. 0,03 ha og udgør 0,8 % af marken og 0,006 % af det samlede søopland til Hartsø. Grundet det lille areal vurderes det at have underordnet betydning og hele marken er sat i fosforklasse 0. Alle andre arealer i opland til søerne har et fosfortal på under 4 eller JB 4 og er derfor ikke sat i fosforklasse. Tabellen i bilag 2 viser hvilke arealer der er drænede lerjorde som ligger helt eller delvist i opland til Hjortholm Sø eller Hartsø. Ved fosfortal under 4,0 (fosforklasse 0) stilles der ikke vilkår, der rækker ud over de generelle harmoniregler, for udledning af fosfor til Hartsø og Hjortholm Sø. Dette gælder p.t. for alle arealerne. Der stilles vilkår om at ved fosfortal mellem 4,0 og 6,0 (fosforklasse 1) må overskuddet af fosfor højst være 4 kg/ha/år. Der er p.t. ingen arealer i fosforklasse 1. 11

12 Der stilles vilkår om at ved fosfortal over 6,0 (fosforklasse 3) skal der være fosforbalance. Der er p.t. ingen arealer i fosforklasse 3. For at kunne dokumentere om de nævnte vilkår til fosforoverskud overholdes, stilles vilkår til, at Sønderborg Kommune på forlangende kan se bedriftens markplan og gødningsregnskab. Afgræsningsareal PM 16-3 ligger i opland til Hjortholm Sø og afgræsningsareal PM 16-1, der indeholder 3 natur, ligger i opland til Hartsø. Der er af ansøger indsendt en redegørelse for disse arealer. Se bilag 4, hvoraf det fremgår at arealerne i gennemsnit modtager 1 DE/ha ved græsning. Det vurderes at et harmonitryk på 1 DE/ ha er så lavt, at søerne ikke vil blive påvirket med fosfor fra disse arealer. Det er kommunens samlede vurdering, at de anførte vilkår sikrer, at projektets udledning af fosfor til Hartsø og Hjortholm Sø ikke vil have en væsentlig indvirkning på søernes tilstand. 3.6 Beregninger for arealerne - nitrat (Overfladevand) Arealerne på Kegnæs afvander enten direkte eller via søer og vandløb til Hørup Hav og Sønderborg Bugt. Forhold vedrørende overfladevand fremgår af bilag 5. Det reelle dyretryk i forbindelse med udbringning af husdyrgødning ligger på 1,4 DE/ha på arealer i omdrift. Ingen af arealerne afvander til et udpeget kvælstoffølsomt Natura 2000 område og alle arealerne ligger udenfor nitratklasse 1-3. Beregning af udvaskning af N via Farm-N viser, at der ved maksimalt tilladt husdyrtryk og reelt husdyrtryk udvaskes 42,40 kg N/ha. Ca. 3 km fra Kegnæs ligger det marine Natura 2000 område, Bredgrund. Vurderinger i forhold til dette område fremgår af afsnit Miljømyndighedens vurdering Udbringningsarealerne er ikke beliggende i Nitratklasse 1, 2 eller 3, hvor der er risiko for udvaskning af nitrat til overfladevand. På baggrund heraf vurderes det at projektet ikke medfører væsentlige problemer i forbindelse med nitratbelastning af overfladevand. Der stilles derfor ikke supplerende vilkår. 3.7 Beregninger for arealerne - nitrat (Grundvand) Grundvandsforholdene fremgår af bilag 6. Udbringningsarealerne tilføres i ansøgningen kg N (139,0 kg/ha) pr. planår. Afgræsningsarealerne tilføres ialt 1130 kg N pr. planår fra de afgræsende dyr. Ingen af udbringningsarealerne er beliggende indenfor et nitratfølsomt indvindingsopland. Der er derfor ikke beregnet udvaskningen af kvælstof fra rodzonen i ansøgningen. Hele Kegnæs er udpeget som område med drikkevandsinteresser, men ikke særlige drikkevandsinteresser. Følgende marker er beliggende helt eller delvist i indvindingsopland til Kegnæs vandværk: PM 12, PM 13, PM 14, PM 15 og PM

13 Alle udbringningsarealerne er beliggende i områder med god eller nogen lertykkelse (beskyttelsesgrad). Over indvindingsoplandene til de almene vandværker er der en lertykkelse på mellem 5-80 meter. Miljømyndighedens vurdering Vurderinger af grundvandspåvirkningen bygger på regionplantemaer. Der er ikke udarbejdet en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen i området. Det betyder, at der endnu ikke foreligger detaljerede oplysninger om lertykkelse og sårbarhed m.m. På baggrund af det foreliggende materiale vurderer Kommunen, at der ikke er grund til at stille særlige vilkår af hensyn til grundvandsinteresser. Udbringningsarealerne er ikke beliggende i nitratfølsomme indvindingsområder. På baggrund heraf vurderes, at projektet ikke medfører væsentlige problemer i forbindelse med nitratbelastning af grundvandsressourcer. Der stilles derfor ikke supplerende vilkår. 3.8 Beskyttet natur På spidsen af Kegnæs ved drejet ligger et overdrevsareal, der følger kysten. Overdrevet er beskyttet i henhold til 7 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af d. 20. dec Overdrevsarealet er følsomt overfor næringsstofpåvirkning. 7 arealet er beliggende på en skrænt ned imod havet. Ingen af arealerne grænser direkte op til 7 arealet. Mark 16-0, der er et afgræsningsareal, ligger indenfor bufferzone 1 og 2. Alle andre markerne ligger udenfor bufferzone 1 og 2. Den nærmeste mark der modtager gylle er mark PM 11 der ligger ca. 2,4 km fra 7 arealet. Se bilag 8. I det efterfølgende vurderes markdriften i forhold til natur beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen betyder, at man ikke må foretage ændringer eller indgreb, der kan forringe de beskyttede områders tilstand. Drift af beskyttede engarealer kan fortsætte efter hidtidig praksis, men der må ikke foretages indgreb f.eks. pløjning, som kan ændre tilstanden uden forudgående dispensation fra kommunen. Ingen af de anmeldte udspredningarealer til gylle er registeret som indeholdende 3 natur. Fire af afgræsningsarealerne indeholder 3 natur. Se nedenstående tabel. Mark 3 naturtype PM Strandeng 16-0 PM Eng 16-1 Info Beliggende ved Hjortholm Sø. Mark PM 9 grænser op mod engen. Marken skråner ikke kraftig ned imod engen. Engarealet PM 16-1 ligger også nord for mark PM 6 og PM 8, men der er en vej imellem. PM 16-3 PM 16-4 Eng Eng Indeholder et areal der er registeret som eng. I hver ende af marken er der desuden vandhuller. Arealet grænser mod syd op af et areal, der er nyregisteret som skovmose. Ligger i området ved Hart Sø Der er ikke andre enge på eller ved arealerne. 13

14 Strandeng Hele græsningsarealet PM 16-0 er som tidligere nævnt strandeng. Nordvest for græsningsarealet PM 16-2 ligger der en strandeng. Der er en vej mellem PM 16-2 og strandengen og det skråner ikke kraftigt ned imod strandengen. Mark PM 9 grænser mod nord og vest op en strandeng ved Hjortholm Sø. Marken skråner ikke kraftigt ned imod strandengen. Sø/vandhuller Nord for mark PM 9 ligger et vandhul. Marken skråner ikke kraftigt ned imod vandhullet. Vandhullet er lysåbent. Der er en afstand på mindst 5 meter fra vandhul til markkant. I det nordøstlige hjørne af afgræsningsareal PM 16-1 ligger et vandhul. Ejer oplyser at vandhullet anvendes til vanding af kreaturer. I forbindelse med mark PM 6, PM 1 og PM 15 er der etableret nye vandhuller. Vandhullerne er endnu ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, men vil sandsynligvis med tiden blive omfattet. Vandhullerne er etableret som en del af Interregprojektet Ydre Flensborg Fjord for at forbedre yngleforholdene for bilag IV arten Stor Vandsalamander. Imellem markerne PM 2-2 og PM 2 er der et vandhul. Vandhullet er lysåbent og omgivet af græsningsareal, men mod marken PM 2 er der kun ca. 2-3 meter bræmme. Ved mark PM 5-1 er der et stor lysåbent vandhul. Markerne skråner ikke kraftigt ned imod vandhullet. På afgræsningsareal PM 16-3 er der to vandhuller. Ansøger oplyser at vandhullerne anvendes til vanding af kreaturer. Vandhullerne er endnu ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, men vil sandsynligvis med tiden blive omfattet. Vandhullerne er etableret som en del af Interregprojektet Ydre Flensborg Fjord for at forbedre yngleforholdene for bilag IV arten Løvfrø. Syd for PM 16-3 i kanten af stævningsskoven ligger et lille overskygget vandhul. Stævningsskove Stævningsskovene er vist på bilag 9. Stævningsskovene er en kulturpræget skovtype, der er opstået gennem vedvarende stævning af den oprindelige naturskov og har ofte potentiale for at rumme store naturværdier og en høj artsdiversitet. Årsagen til stævningsskovens høje naturværdi skal findes i skovens århundrede lange historie og en ekstensiv drift, hvor der typisk ikke har været foretaget dyrkningstiltag som anvendelse af pesticider, kørsel med tunge maskiner eller dræning og den direkte menneskelige påvirkning har været begrænset til de gennemførte stævninger, der giver lys til skovbunden og skaber en artsrig bundflora. Selvom skoven ikke har været stævnet i mange år, mener man, at skovens naturværdier kan genskabes ved at gennemføre stævning i op til år efter seneste stævning. Frøene ligger i skovbundens frøpulje, og når der igen kommer lys til bunden, vil arterne atter spire og blomstre. Visse orkideéarter trives nogenlunde i selv kraftig skygge. Stævningsskoven udgør en meget lille andel af Danmarks samlede skovareal. Als er sammen med Fyn og Langeland de steder i landet, hvor man mener, der findes mest bevaret stævningsskov. På Als kan 364 ha, hvilket svarer til 15 % af øens samlede skovareal karakteriseres som stævningsskov, men stævningen sker kun i meget begrænset omfang. Stævningsskovene på Als kan derfor betegnes som værende af national betydning. Naturafdelingen vurderer, at der i mange af kommunens stævningsskove findes forskellige arter af orkidéer. Orkidéen risikerer at blive udkonkurreret af mere skyggetålende arter, når lystilgangen til 14

15 skovbunden forsvinder og trues derved af skovens tilgroning. Tilførslen af næringsstoffer bør begrænses mest muligt til de lokaliteter, hvor der enten er kendskab til forekomst af orkidéer eller hvor det vurderes, at det er sandsynligt, at arten findes. Beskrivelserne af stævningsskovene baseres primært på Sønderjyllands Amts registreringer fra 1988 Nord for mark PM 8 og syd for PM 16 ligger en lille del af en stævningsskov. Der er en vej imellem skoven og PM 8. Syd for PM 5-1 og øst for mark PM 4 er der en stævningsskov. Nord og syd for afgræsningsarealet 16-3 ligger der nogle små stævningsskove. Miljømyndighedens vurdering Ingen af markerne grænser direkte op til 7 arealet eller afvander hertil. Mark 16-0, der er et afgræsningsareal, ligger indenfor bufferzone 1 og 2, men da der ikke udbringes gylle på arealet gælder der ingen skærpede krav. Ingen udbringningsarealer skråner kraftigt mod 3 arealer. Det vurderes derfor, at der ikke er risiko for overfladeafstrømning med nitrat fra de marker, der benyttes som udbringningsarealer. Der stilles derfor ikke skærpede vilkår til udbringningsarealerne med hensyn til 3 natur. Tre af afgræsningsarealerne indeholder eng mens et græsningsareal indeholder strandeng. Som tidligere beskrevet er der indsendt en erklæring der beskriver den hidtidig og fremtidig drift på de afgræssende 3 arealer. Driften på arealerne er i ifølge erklæringen uændret før og efter 16 godkendelsen. Drift af beskyttede engarealer kan fortsætte efter hidtidig praksis, men der må ikke foretages indgreb f.eks. pløjning, som kan ændre tilstanden uden forudgående dispensation fra kommunen. Stævningsskov nr. 81 Sydals (v. PM8 og PM 16): Den sidste stævning vurderes at være sket ca Der er ikke registreret orkideér i skoven og skoven har højskovspræg. Med sin beliggenhed vurderes det, at skoven ikke bliver påvirket væsentligt af afstrømning fra de omkringliggende marker. Stævningsskov nr. 82 Sydals (v. PM 4 og PM 5-1): Den sidste stævning vurderes at være sket ca Der er ikke registreret orkideér i skoven og skoven har højskovspræg. Med sin beliggenhed vurderes det, at skoven ikke bliver påvirket væsentligt af afstrømning fra de omkringliggende marker. Stævningsskov nr. 85 Sydals (v. PM 16-3): Den sidste stævning vurderes at være sket ca Der er ved registreringen i 1988 registreret fliglæbe i skoven. Med disse oplysninger er det ikke usandsynligt, at skoven rummer en del naturværdier, men det vil kræve en besigtigelse at vurdere skovens potentiale. Harmoniarealets (PM-16-3) beliggenhed i forhold til skoven gør, at det vurderes, at der ikke vil ske afstrømning til skoven. Ingen af arealerne skråner kraftigt ned imod vandhullerne. Det vurderes i afsnit 3.10 om disse vandhuller er potentielle levesteder for bilag IV arter og om der på denne baggrund skal stilles krav om bræmmer. 3.9 Vandløb Vandløbene er vist på bilag 5. 15

16 Langs mark PM 16-4, løber vandløb K5. Vandløbet er B3-målsat, karpefiskevand. Målsætningen er ikke opfyldt. Vandløbet er beskyttet af 3 i Naturbeskyttelsesloven og omfattet af kravet om bræmmer. Marken skråner ikke kraftigt ned imod vandløbet. Marken er et afgræsningsareal. Langs markerne PM 16-1 og PM 16-2, løber vandløb, der er beskyttede med ikke målsat. Markerne er græsningsarealer, som ikke modtager gylle. Markerne skråner ikke kraftigt ned imod vandløbene. Der er rørlagte vandløb under mark PM 4, PM 5-1, PM 13, PM 15 og PM Miljømyndighedens vurdering Vandløb K5 fra Hartsø er omfattet af den gamle Sydals Kommunes reviderede regulativ fra 1998/99. Det betyder bl.a. at " de til vandløbene grænsende arealer må ikke uden vandløbsmyndighedens tilladelse benyttes til løsdrift, med mindre der opsættes og vedligeholdes et forsvarligt hegn langs med og mindst 1 m fra øverste vandløbskant. Sådanne hegn er ejerne pligtige at fjerne inden 2 uger efter tilsynets meddelelse, såfremt dette er nødvendigt af hensyn til maskinel udførelse af vedligeholdelsesarbejdet.." Sønderborg Kommunes Naturafdelingen har vurderet, at der er behov for, at løsdrift på markerne PM 16-1 og PM 16-2 foretages under de samme betingelser for at forhindre skred af brinken. Der stilles derfor vilkår om, at der skal opsættes og vedligeholdes et forsvarligt hegn langs med og mindst 1 m fra øverste vandløbskant. Dette gælder for vandløbene langs markerne PM 16-1, PM 16-2 og PM Bilag IV-arter En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde, ynglested eller sporadisk levested på de ansøgte arealer. På baggrund af Faglig rapport 322 fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab, vurderes det umiddelbart at der er tale om følgende arter: Dværgflagermus, vandflagermus, sydflagermus, langøret flagermus, Stor Vandsalamander og markfirben. Ifølge habitatdirektivets artikel 12 stk. d, må yngle- og rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges. Registreringerne af bilag IV arter på Kegnæs er meget mangelfulde. Kommunen har kun én konkret registrering af Stor Vandsalamander på matr. nr. 242 Hjortholm, Kegnæs. Individet blev fundet i en samlebrønd i forbindelse med gravning af et vandhul. Observationen tages som udtryk for, at der er Stor Vandsalamander på Kegnæs og sammenholdes med udbredelseskortet i Faglig rapport fra DMU nr. 635, På Kegnæs findes flere sammenhængende naturområder, primært i form af vådområder bestående af vandhuller, moser, ferske enge og strandenge. I mange af disse områder vil der kunne findes egnede leve- og ynglesteder for bilag IV arter. Med baggrund i ovenstående vurderes det, at forekomsten af bilag IV arter, især Stor Vandsalamander er langt større end kommunen har kendskab til på nuværende tidspunkt. Dværgflagermus, og Langøret flagermus trues ud over naturlige fjender af mangel på hule træer og at de ikke kan etablere dagrastepladser i bygninger nær skov. Vandflagermus trues også af mangel på hule træer, men også af dårligt fødegrundlag som følge af tilgroede vandhuller. Sydflagermus trues først og fremmest af nat- og slørugler. 16

17 Markfirben foretrækker sydvendte skråninger med bart jord og sand. Markfirben er meget følsom overfor tilgroning af deres levesteder, idet de nedgravede æg dels skal have en hvis fugtighed, men også den rette mængde varme fra solen. Bar jord i forbindelse med træer er derfor et godt sted. Stor Vandsalamander trues af at blive spist. Men herudover er arten følsom overfor forurening (overgødskning) af vandet, udsætning af fisk og ændre, smat overskygning af vandet. Rødlistearter Rødliste 2007 er en fortegnelse over forsvundne, truede, sårbare og sjældne plante- og dyrearter i Danmark. Formålet med listen er dels, at danne grundlag for arbejdet med at opretholde naturens mangfoldighed i Danmark, dels at opfylde internationale forpligtelser i forhold til Biodiversitetskonventionen. Af Dansk Ornitologisk forenings artsregistreringer fremgår det, at der tidligere er registreret 26 rødlistede fuglearter i området omkring Hartsø. Af disse arter er flere listede som akut truede (Fiskeørn, Hjejle, Lærkefalk) og sjældne (13 forskellige arter). Ligesom Hartsø udgør Hjortholm Sø med sine lavvandede områder og omkringliggende enge en vigtig lokalitet for trækkende fugle. Især om foråret, hvor der er mest vand i området og dermed de bedste vilkår for fuglelivet, bliver der observeret mange rødlistede arter. Området ligger som en vigtig lokalitet for fugle, der trækker mellem Sydeuropa og den Skandinaviske Halvø. Fra Rødlisten er bl.a. følgende fugle observeret ved Hjortholm Sø: Bramgås, Havørn, Hjejle, Hvinand, Pibeand, Stor Skallesluger, Storspove og Svaleklire. Miljømyndighedens vurdering I forbindelsen med projektet ændres der ikke på flagermusenes levesteder i træer og udhuse. Markfirbenet er ikke aktuelt i forbindelse med markerne og der fjernes ikke levesteder som følge af projektet. Der stilles derfor ikke vilkår til flagermus og markfirbens levesteder. Det er Sønderborg Kommunens vurdering, at vandhuller, der er mere eller mindre lysåbne og ikke fuldstændig tilgroede med vedplanter, kan have betydning for bilag IV arter, primært Stor Vandsalamander. En fortsat eutrofiering af den type vandhuller vil være medvirkende til at accelerere en tilgroning og dermed forringe leve- og ynglevilkår for bilag IV arten, der vurderes at kunne være knyttet til vandhullet. I afsnit 3.8 beskrives de vandhuller, der findes på eller ved arealerne. For hvert enkelt vandhul er der taget stilling til, om vandhullet er lysåbent, har vandspejl og om markdriften kan have betydning for vandhullet som potentiel levested for Stor Vandsalamander. I forbindelse med Interregprojektet Ydre Flensborg Fjord er der etableret vandhuller netop med det formål at forbedre yngleforholdene for bilag IV arten Stor Vandsalamander. For at beskytte Stor Vandsalamandere udlægges bræmmer rundt om vandhuller, der er potentielle yngle eller raste lokaliteter. Bræmmearealet rundt om vandhullerne er taget fra i indtegningen af arealerne i ansøgningen. Der stilles vilkår om, at der skal være en dyrknings-, gødsknings- og sprøjtefri bræmme på 5 meter rundt om vandhullerne på eller ved markerne PM 1, PM 5-1, PM 6, PM 15 og mellem PM 2 og PM 2-2. Der må ikke jordbehandles i bræmmen, men bevoksningen i bræmmen må gerne slås eller afgræsses. Afstanden måles fra vandhullets kronekant lig reglerne for 2 meter bræmmer ved vandløb. Bilag 9 viser vandhullerne, hvor der stilles vilkår om bræmmer. 17

18 Vandhullet op til mark PM 9 kan være levested for Stor Vandsalamander. Marken skråner ikke ned imod vandhullet og det vurderes, at der er tilstrækkeligt randzone til, at vandhullet ikke bliver påvirket af afstrømning fra marken. Der stilles derfor ikke yderligere vilkår. Vandhullerne på afgræsningsarealerne PM 16-1 og PM 16-3 vurderes at være potentielle ynglelokaliteter for Stor Vandsalamander. Ansøger oplyser at vandhullerne anvendes til vanding af kreaturer og at denne praksis også ønskes i fremtiden. Græsning helt ned til vandhullet og anvendelse af vandhullerne til vanding vurderes ikke at påvirke vandhullernes funktion som ynglelokalitet for stor Vandsalamander. Græsningen kan derimod have en positiv effekt, da det kan hjælpe med at holde vandhullerne lysåbne. Ansøger oplyser også at arealerne tilføres handelsgødning. Handelsgødning og sprøjtemidler er giftige for Stor Vandsalamander og der stilles derfor vilkår om at der skal være en gødnings- og sprøjtefri randzone på 5 meter omkring vandhullerne. Der stilles desuden vilkår om at der ikke må tilskudsfodres i en afstand af 5 meter fra vandhullerne for at beskytte mod tilstandsændringer. Samlet set er disse vandhuller med 5 meter bræmme med til stabilisere den økologisk funktionalitet for arten Stor Vandsalamander. I forbindelsen med projektet ændres der ikke på flagermusenes levesteder i træer og udhuse. På baggrund af de stillede vilkår til vandhuller vurderes det, at vandhullerne ikke ændres som følge af projektet og herved ændres fødesøgningsgrundlagt for Vandflagermus ikke. Der stilles derfor ikke vilkår af hensyn til flagermusene. Markfirbenet er ikke aktuelt i forbindelse med markerne og der fjernes ikke levesteder som følge af projektet. Selv om der potentielt kan være rødlistearter i området omkring arealerne, vurderes det, at driften af arealerne ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af området ved Hartsø og Hjortholm Sø og derved de nævnte arter. Det vurderes, at udspredning af husdyrgødning på de ansøgte arealer ikke vil påvirke de øvrige bilag IV arter i området. Der stilles derfor ikke vilkår. Samlet vurderes, at projektets aktiviteter på arealerne ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af levesteder og bestande af bilag IV arter og rødlistearter når de stillede vilkår overholdes Natura 2000 Der er ingen udbringningsarealer i Natura 2000 områder. De Natura 2000 områder der ligger nærmeste arealerne fremgår af bilag 8. Det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde på land (Augustenborg Skov, Habitatområde 200) ligger ca. 5,8 km fra nærmeste areal PM Udpegningsgrundlaget for Augustenborg Skov (H 200) er: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, bøgeskove på muldbund, egeog blandingsskove på mere eller mindre rig jordbund og elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Nærmeste marine internationale naturbeskyttelsesområde er Bredgrund (habitatområde 173) der ligger ca. 3,2 km fra nærmeste areal PM16-0. Flensborg Fjord ligger ca. 9,9 km sydøst fra nærmeste mark PM Nybøl Nor (fuglebeskyttelsesområde 64) ligger ca. 14,0 km vest for nærmeste mark PM

19 Markerne ligger med væsentlig større afstand til øvrige Natura 2000 områder og ingen af arealerne afvander hertil. Bredgrund er udpeget for at beskytte naturtyperne sandbanker og rev. Revene er værdifulde som levested for mange forskellige hav-organismer (alger, muslinger, snegle, børste-orme og fiskeyngel). Muslinger er føde for dykænder og Bredgrund er derfor et vigtigt overvintringsområde for bl.a. edderfugl og havlit. Området er følsomt over for kvælstofpåvirkning fra diffuse kilder samt udledning af miljøfremmede stoffer. Et kort over havstrømningens dominerende retning fra DHI (NOVANA Havmodellen), viser, at vandafstrømning fra Kegnæs presses op gennem Lillebælt af havstrømmen, der kommer fra sydøst. Se bilag 10. Flensborg Fjord og Nybøl Nor (Fuglebeskyttelsesområde 64) er udpeget for at beskytte en række fuglearter. Fuglearterne på udpegningsgrundlaget er Troldand, Bjergand, Hvinand og Toppet Skallesluger. Målsætningen mht. næringssalte, vurderes ikke at være opfyldt i habitatområdet. Miljømyndighedens vurdering Arealerne på Kegnæs afvander enten direkte eller via søer og vandløb til Hørup Hav og Sønderborg Bugt. Disse vandområder har forbindelse med det marine Natura 2000 område Bredgrund. På baggrund af kort over havstrømmenes retninger i Østersøen, vurderes det, at udledte næringsstoffer fra arealerne ikke bliver ledt til Bredgrund. Dermed har projektet ingen væsentlig negativ effekt på Bredgrund. På baggrund af samme kort fra NOVANA vurderes det, at næringsstofferne fra Kegnæs ikke transporteres ind i Flensborg Fjord. Arealerne ligger langt fra det nærmeste terrestriske Natura 2000 område og ingen af arealerne afvander hertil. Det vurderes derfor, at arealdriften ikke påvirker de terrestriske Natura 2000 områder. Samlet set vurderes det, at arealanvendelsen ikke har negativ indflydelse på Natura 2000 områder Kultur- og fortidsminder Kultur og fortidsminder fremgår af bilag 7. På markerne PM 6, PM 9, PM 10-1 er der registeret 6 rundhøje som alle tidligere er beskadiget og overpløjet. De kan ikke erkendes på luftfoto. På mark PM 7 og PM 16-2 der registeret et beskyttet sten og jorddige. En gennemgang af nye og historiske luftfotoer over området, viser intet dige. Ejer oplyser at der ikke er noget dige på arealerne, men der er et dige langs vejen for at holde vandet ude. Ved den sydlige del af PM 2 er der et beskyttet sten og jorddige. De beskyttede sten- og jorddiger er omfattet af bestemmelserne i Museumsloven 29 a. Det betyder at de ikke må beskadiges eller sløjfes uden dispensation fra Sønderborg Kommune. Miljømyndighedens vurdering Der stilles ikke vilkår med hensyn til rundhøjene, da de for mange år siden er beskadiget eller overpløjet inden ansøger overtog driften af arealerne. Sønderborg Kommune vurderer at registreringen på mark PM 7 og PM 16-2 er en fejl og at diget ligger langs vejen ind mod markerne. Sønderborg Kommune vurderer, at de beskyttede fortidsminder og fredninger der findes på og ved arealerne, er tilstrækkeligt beskyttede af gældende lovgivning. Der stilles derfor ikke supplerende vilkår. 4. Høring og offentlighed Der er gennemført en partshøring af: Ansøger: Paul Mogensen, Vesterkobbel 11, 6470 Sydals 19

20 12 ansøger: Jens Ole Bladt, Nørre Landevej 42-44, 6470 Sydals Transport i forbindelse med udbringning af gylle er desuden behandlet i godkendelsen til Nørre Landevej Det vurderes, at det ansøgte er af underordnet betydning for naboer og en nabohøring er derfor udeladt. Godkendelsen er offentliggjort den 26. december 2009 på Sønderborg Kommunes hjemmeside på under Se alle høringer og i Sønderborg Ugeavis. 5. Konklusion Sønderborg Kommune har behandlet ansøgningen om godkendelse af arealer til udbringning af husdyrgødning efter 16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, og vurderer, at det ansøgte med de stillede vilkår, må antages ikke at få væsentlig indflydelse på miljøet. Godkendelsen er baseret på de oplysninger, der er redegjort for i beskrivelsen af arealerne samt i vurderingen af ændringen. De efterfølgende vilkår vurderes at kunne begrænse risikoen for forurening og ikke-uvæsentlige gener. Arealerne skal fremover drives i henhold til disse vilkår. Hvis der mod forventning skulle opstå væsentlige gener for de omkringboende eller andre uforudsete gener i forbindelse med det ansøgte kan Sønderborg Kommune foranledige, at generne reduceres, ved at meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger jf. 39 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Der meddeles derfor godkendelse til drift af arealerne på Vesterkobbel 11, 6470 Sydals. 6. Revurdering Godkendelsen skal løbende tages op til revurdering. Den første regelmæssige revurdering foretages senest otte år efter meddelelse af godkendelsen, dvs Herefter skal arealgodkendelsen tages op til revurdering mindst hvert 10. år. 20

21 7. Vilkår for arealerne Generelle vilkår 1. Arealerne skal drives, som beskrevet i ansøgningen, de supplerende oplysninger og som sammenfattet i godkendelsens miljøtekniske beskrivelse, medmindre vilkårene i denne godkendelse, lovændringer og senere afgørelser foreskriver andet. 2. Vilkårene i denne godkendelse skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt fra den dato, hvor godkendelsen træder i kraft. 3. Der skal til enhver tid opbevares et eksemplar af arealgodkendelsen på ejendommen. 4. De vilkår, der vedrører arealerne skal være kendt af de personer, der er beskæftiget med den pågældende del af arealdriften. 5. Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år. Vilkår for arealerne 6. Der kan tilføres svinegylle på bedriftens arealer svarende til 106,70 DE per planår (1./ /7). Gyllen der udbringes på arealerne må maksimalt indeholde 10670,00 kg N og 2507,00 kg P beregnet som gennemsnit over tre planperioder, og således at der på bedriftens udbringningsarealer ikke udbringes mere end 1,4 DE/ha/år. Alternativt kan der udbringes 1,4 DE/ ha kvæggylle eller en blanding af svine- og kvæggylle maksimalt 1,4 DE. Dette vilkår er stillet på baggrund af antagelserne i ansøgningen. Hvis nye fosfortal for 2010 bevirker at der er arealer som skal i fosforklasse 1 eller 3 skal dette vilkår indpasses efter dette. 7. Afgræsningsarealerne må maksimalt belastet med 1 DE/ha. 8. Der må ikke udbringes anden organisk gødning på arealerne som f.eks. slam. 9. Gylle må ikke køres ud på et vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. 10. Udbringning af husdyrgødning må ikke ske på søn- og helligdage. 11. Fosfortallene på markerne: PM 2, PM 11, PM 12, PM 13 og PM 14 skal undersøges igen senest d. 1. juli Resultatet indsendes til Sønderborg Kommune. Der skal tages nye fosfortal hvert femte år og resultatet skal indsendes til Sønderborg Kommune. Fosfortallene skal beregnes ud fra et repræsentativt antal jordprøver. 12. Ved fosfortal mellem 4,0 og 6,0 (fosforklasse 1) må overskuddet af fosfor højst være 4 kg/ha/år. Dette gælder p.t. ikke for nogen arealer. 13. Ved fosfortal over 6,0 (fosforklasse 3) skal der være fosforbalance. Der er p.t. ingen arealer i fosforklasse Som dokumentation for at de nævnte vilkår til fosforoverskud overholdes, skal der på forlangende foreligge markplaner og gødningsregnskab for de seneste fem år startende fra det år godkendelsen meddeles. 21

22 15. For vandløbene langs mark 16-1, 16-2 og 16-4 skal der opsættes og vedligeholdes et forsvarligt hegn langs med og mindst 1 meter fra øverste vandløbskant. Hegnet skal fjernes inden 2 uger efter tilsynets meddelelse, såfremt dette er nødvendigt af hensyn til maskinel udførelse af vedligeholdelsesarbejdet. 16. Der stilles vilkår om, at der skal være en dyrknings-, gødsknings- og sprøjtefri bræmme på 5 meter rundt om vandhullerne på eller ved markerne PM 1, PM 5-1, PM 6, PM 15 og mellem PM 2 og PM 2-2. Se bilag 9. Der må ikke jordbehandles i bræmmen, men bevoksningen i bræmmen må gerne slås. Afstanden måles fra vandhullets kronekant lig reglerne for 2 meter bræmmer ved vandløb. 17. Der stilles vilkår om, at der skal være en handelgødnings og sprøjtefri bræmme langs vandhullerne på afgræsningsarealerne PM 16-1 og PM Bræmmen må gerne afgræsses og vandhullerne må gerne benyttes til vanding. Der må ikke tilskudsfodres i bræmmen. 22

23 Generelt Godkendelsen kan indenfor en frist på fire uger påklages til Miljøklagenævnet. Klagevejledning er vedlagt. Klagefristen udløber 31. marts 2010 kl. 15. Hvis afgørelsen påklages, kan klagemyndigheden beslutte at ændre vilkårene i godkendelsen eller helt at ophæve godkendelsen. Hvis godkendelsens udnyttes inden klagefristens udløb og inden en eventuel klage er afgjort af klagemyndigheden sker udnyttelsen på virksomhedens ansvar. Godkendelsen omfatter udelukkende forholdet til miljølovgivningen. Andre godkendelser/tilladelser i forhold til anden lovgivning (fx byggeloven, planloven, m.v.) skal søges separat. Hvis virksomheden udvides eller ændres driftsmæssigt på en måde, der medfører forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, skal dette godkendes af Sønderborg Kommune, før udvidelsen eller ændringen sker (jf. 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug). Vibeke Ring Kuntz Landbrugsafdelingen Natur og Miljø Sønderborg Kommune 23

24 Klagevejledning Denne godkendelse er meddelt i overensstemmelse med kapitel 3 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december Godkendelsen kan indenfor en frist på 4 uger fra den er offentliggjort i de lokale dagblade - påklages til Miljøklagenævnet af: Jordejer Paul Mogensen, Vesterkobbel 11, 6470 Sydals 12 ansøger, Jens Ole Bladt, Nørre Landevej 42-44, 6470 Sydals Enhver, der har en individuel og væsentlig interesse i sagens udfald Miljøministeren Sundhedsstyrelsen Klageberettigede interesseorganisationer Godkendelsen kan påklages i overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december En kopi af denne godkendelse er sendt til Jordejer Paul Mogensen, Vesterkobbel 11, 6470 Sydals 12 ansøger, Jens Ole Bladt, Nørre Landevej 42-44, 6470 Sydals Ansøgers konsulent Ulla Pallesen, LandboSyd, urp@landbosyd.dk Miljøministeriet v. Miljøcenter Ribe, post@rib.mim.dk Sundhedsstyrelsen v. Embedslægeinstitutionen Syddanmark, syd@sst.dk Arbejdstilsynet, at@at.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Det Økologiske Råd, husdyr@ecocouncil.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, jkt@sportsfiskerforbundet.dk Dansk Ornitologisk Forening, dof@dof.dk En eventuel klage skal være skriftlig. Klagen mærket Landbrugsafdelingen skal sendes til landbrug@sonderborg.dk eller til Sønderborg Kommune, SØKO, Postboks 530, 6400 Sønderborg. Kommunen videresender klagen til Miljøklagenævnet sammen med det materiale, der ligger til grund for sagens bedømmelse. Klagen skal være modtaget af Sønderborg Kommune inden klagefristens udløb 31. marts 2010 kl. 15. Et eventuelt sagsanlæg skal ifølge 90 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december 2009, være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er modtaget, eller hvis sagen påklages inden 6 måneder efter, at den endelige afgørelse foreligger. 24

25 BILAG 25

26 Bilag

27 27 Bilag 1.2

28 Bilag 2 Tabel med oversigt over udbringningsarealer Sø PM 4 4,07 Ja Lille del Hartsø 6 S2 4,7 0 (0,8 % af marken i opland) PM 5 13,0 Ja 6 S2 PM 5-1 0,77 Ja S2 PM 6 5,44 Ja Delvist Hjortholm Sø 4 S4 2,6 0 PM 7 4,18 Ja 4 S4 PM 8 1,17 Ja Hjortholm 4 S4 3,6 0 Sø PM 9 1,87 Ja Hjortholm 4 S4 2,6 0 Sø PM 10 9,29 Ja Lille del Hjortholm Sø 8 S2 2,2 0 PM ,16 Ja Delvist Hjortholm Sø 4 S4 4,2 0 PM 10a 0,75 Ja 4 S4 PM 11 3,58 Ja Hartsø 6 S2 3,0 0 PM 12 2,84 Ja Hartsø 6 S2 2,8 0 PM 13 3,73 Ja Delvist 6 S2 3,3 0 Hartsø PM 14 7,17 Ja Hartsø 6 S2 2,5 0 Ialt 76,22 Afgræsningsarealer Navn Ha Drænet Søopland J B Arealer i omdrift Navn Ha Drænet Søopland J Sædskifte tal klasse Fosfor Fosfor B PM 1 2,58 Ja 6 S2 PM 1-1 0,10 Ja 6 S2 PM 2 4,19 Ja Delvist 6 S2 3,8 0 Hjortholm Sø PM 2-1 4,22 Ja Lille del Hjortholm Sø 6 S2 5,2 0 (6 % af marken er i opland) PM 2-2 0,32 Ja Hjortholm 4 S4 3,7 0 Sædskifte PM ,56 PM ,31 Nej Hjortholm 1 K13 2,6 Fosfort al Fosfor klasse 28

29 Sø 1 PM ,18 Nej 4 K13 PM ,68 Ja Hartsø 6 K13 - PM ,56 Ialt 11,30 29

30 Bilag 3 30

31 31 Bilag 4

32 32

33 33 Bilag 5.1

34 Bilag

35 35 Bilag 6.1

36 Bilag

37 37 Bilag 7.1

38 Bilag

39 39 Bilag 8

40 Bilag 9 40

41 41 Bilag 10