Der er maksimalt 6 tyrekalve om året på ejendommen. Der er gennemført en partshøring af ansøger og 12 ansøger for Majbølvej 21.

Transkript

1

2 Kort beskrivelse af det ansøgte projekt: Sønderborg Kommune har truffet afgørelse om 16 godkendelse i henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december 2009 i forbindelse med 12 ansøgning for Majbølvej 21, 6470 Sydals, fordi der er marker i opland til Mjang Dam. Mjang Dam er udpeget som særlig regional eller lokal beskyttelsesinteresse jf. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 11 stk. 3. Mjang Dam er målsat som særligt naturvidenskabeligt interesseområde (A 1) og er fosforfølsom. Sønderborg Kommune har modtaget ansøgning (nr ) fra Carsten Sørensen om godkendelse af udspredningsarealer, der drives under CVR-nr på ejendommen Mjanghøj 5, 6470 Sydals. Ansøgningen om 16 godkendelse er indsendt til Sønderborg Kommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem første gang den Der er maksimalt 6 tyrekalve om året på ejendommen. Der er gennemført en partshøring af ansøger og 12 ansøger for Majbølvej 21. Afgørelsen er offentliggjort den på kommunens hjemmeside Godkendelsen er udarbejdet af: Sønderborg Kommune Landbrugsafdelingen Natur og Miljø Rådhustorvet Sønderborg Sagsbehandler: Sussanne Bigum Mortensen Sag nr.: 14/3566 KS: Jane Ruby Hansen

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING ANSØGER OG EJERFORHOLD VURDERING AF AREALER Udbringningsarealer Udbringning af husdyrgødning Lokalisering og planmæssige forhold Harmoniareal Beregninger for arealerne fosfor Påvirkning af Fjord og Hav Beregninger for arealerne - nitrat (Grundvand) Beskyttet natur Vandløb Bilag IV-arter Natura Kultur- og fortidsminder HØRING OG OFFENTLIGHED KONKLUSION REVURDERING VILKÅR FOR AREALERNE LOVGRUNDLAG Bilag 1. Oversigtskort over arealerne 2. Arealer der hører til Mjanghøj 5 3. Kort over planmæssige forhold 4. Kort over overfladevand 5. Grundvandskort 6. Kort over beskyttede naturtyper og arter 7. Kort over natura 2000 og 7 natur 8. Lovgrundlag

4 Ikke-teknisk resumé Ansøgningen er indgivet på baggrund af, at ansøger ønsker at modtage husdyrgødning fra anden bedrift til udbringning på egne arealer på i alt 47,28 ha. En del af arealerne er beliggende i opland til Mjang Dam. Søen er udpeget som særlig regional eller lokal beskyttelsesinteresse jf. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 11 stk. 3. Søen er fosforfølsom. Der leveres husdyrgødning fra husdyrbruget på Mjanghøj 5, 6470 Sydals, der har søgt om miljøgodkendelse efter Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december Projektet kræver derfor en miljøgodkendelse efter 16 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december Beregningerne viser, at der kan modtages op til 63,9 dyreenheder dybstrøelse fra kvæg med 98 kg N og 14 kg P pr. DE. For at sikre fleksibilitet i godkendelsen er der også vurderet på muligheden for at tilføre svinegylle i stedet for kvægmøg, svarende til et harmonital på 1,324 DE/ha. Arealgodkendelsen meddeles i henhold til 16 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december Der er tidligere givet en 16 godkendelse til dele af arealerne. 16 godkendelsen på Mjanghøj 5 fra 2010 bortfalder med denne godkendelse. 1. Indledning Sønderborg Kommune har den 23. januar 2013 modtaget ansøgning fra Carsten Sørensen om miljøgodkendelse af udbringningsarealerne, der hører til ejendommen på Mjanghøj 5, 6470 Sydals, cvr-nummer Denne 16 godkendelse meddeles samtidigt med 12 godkendelsen på Majbølvej 21, 6470 Sydals. Med meddelelse af denne 16 godkendelse bortfalder tidligere meddelte 16 godkendelse af 29. september 2010 på Mjanghøj 5, 6470 Sydals. Den miljøtekniske beskrivelse bygger på virksomhedens ansøgning og supplerende oplysninger. Sønderborg Kommune har vurderet konsekvenserne af arealanvendelsen, samt givet begrundelse for de opstillede vilkår, hvor det er fundet relevant. 2. Ansøger og ejerforhold Ansøgerens navn: Carsten Sørensen Adresse Mjanghøj 5, 6470 Sydals CVR-nr.: P-nr.: Kontaktperson: Carsten Sørensen 3. Vurdering af arealer I forbindelse med vurderingen af projektets mulige indvirkning på miljøet er det vurderet, om virksomheden overholder harmonikravet, og om der er problemstillinger vedrørende planforhold, som gør sig gældende. Der vurderes også på arealanvendelsens påvirkning af grundvandsressourcerne, vandmiljøet og beskyttet natur i forhold til fosfor, nitrat og ammoniak. Beskyttet natur indebærer naturarealer beskyttet af 7 i Husdyrloven, 3 i Naturbeskyttelsesloven,

5 Natura 2000 områder samt arter, som er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV (benævnes herefter bilag IV arter) eller på anden måde fredede. Endelig vurderes arealanvendelsens påvirkning af kulturelementer i landskabet, som f.eks. beskyttede jord- og stendiger, fortidsminder og andre aktuelle fredninger. 3.1 Udbringningsarealer Der rådes over et samlet udbringningsareal på 47,28 ha. Udspredningsarealernes geografiske fordeling er vist på bilag 1. Samtlige arealer der hører til Mjanghøj 5 er vist på bilag 2. Bedriftens arealer bliver ikke tilført anden organisk gødning som f.eks. slam. Miljømyndighedens vurdering Der stilles vilkår om, at der ikke må udbringes anden organisk gødning på arealerne som f.eks. slam, da dette er en forudsætning for beregningerne i godkendelsen. 3.2 Udbringning af husdyrgødning Transport af gylle fra Mjanghøj 5 til arealerne foregår ad veje der berører den sydlige del af Dyndved og går nord om Egen. BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. En del af disse tiltag er omfattet af Husdyrgødningsbekendtgørelsen og Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. BREF-dokumentet omfatter følgende tiltag for udbringning af gylle: Minimere emissionerne fra gødning til jord og grundvandet ved at afbalancere mængden af gødning med afgrødens forventede krav. Tage hensyn til de pågældende markers karakteristika, når der tilføres gødning på dem; dette gælder i særdeleshed jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning, klimatiske forhold, nedbør og kunstvanding, jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift. Ikke tilføre gødning til stejlt hældende marker Ikke tilføre gødning på arealer der støder op til vandløb (ved at efterlade et stykke jord ubehandlet, 2 meter bræmmer) Ved gylleudbringning på landbrugsjord er det BAT med dyb nedfældning eller slangeudlægning. Ved slangeudlægning skal gylle indarbejdes inden for 4 timer (krav om indarbejdelse gælder kun for jord, som er let at opdyrke). Gødning skal spredes så tæt som muligt før den maksimale afgrødevækst og optagelse af næringsstoffer finder sted. Der må ikke tilføres gødning til jorden, når marken er vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket. o Spredningen af gødning skal håndteres således at lugtgener mindskes på steder, hvor det er sandsynligt, at naboer kan berøres, ved navnlig at gøre alt det følgende: Gødning spredes i løbet af dagen, hvor det er mindre sandsynligt at folk er hjemme desuden undgås weekender og helligdage. Opmærksom på vindretning i forhold til nabohuse. Følgende er oplyst af virksomheden: Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen.

6 Det er en maskinstation, der står for husdyrgødningsudbringningen. Gyllen køres typisk ud med m 3 gyllevogn med slæbeslanger eller med 22 m 3 møgspreder. Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gødning. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Der er ingen stærkt hældende arealer og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløbene. Udbringning af husdyrgødning sker normalt kun på hverdage. Da arealerne primært er jordbundstype 6 (sandblandet lerjord) og der primært dyrkes vinterafgrøder, benyttes der ikke nedfælder. Nedfældning i vinterafgrøder er ikke ønskeligt, da der kommer for mange køreskader på afgrøderne, hvilket medfører et mindre udbytte og i sidste ende en mindre N-optagelse i afgrøder og dermed også en større udvaskning. Udkørsel med nedfælder, tager endvidere en del længere tid. En nedfælder, har typisk 6-8 m rækkevidde, mens en gyllevogn med slæbeslanger har op til 24 m rækkevidde. Miljømyndighedens vurdering Det vurderes, at der er valgt de mest hensigtsmæssige kørselsveje og at der ikke er væsentlige gener for omkringboende ved udkørsel af gødning, når det gøres som beskrevet og efter gældende lovgivning. Kørselsveje med gødning er desuden behandlet i 12 godkendelsen til Mjanghøj 5. BAT-kravene anses for opfyldt ved overholdelse af reglerne i Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, Husdyrgødningsbekendtgørelsen, Vandløbsloven samt målene for godt landmandskab samt ved udbringning med slæbeslanger. Sønderborg Kommune vurderer ud fra ansøgningen om miljøgodkendelse, og de stillede vilkår i denne godkendelse, at ansøger lever op til lovens krav om anvendelse af BAT i forhold til udspredning af husdyrgødning. 3.3 Lokalisering og planmæssige forhold Arealerne ligger mellem Mjang og Neder Jestrup og vest for Guderup. Størstedelen af arealerne ligger i forbindelse med ejendommen Mjanghøj 5. De planmæssige forhold fremgår af bilag 3. Zonestatus: Alle arealerne er beliggende i landzone. Lokalplan: Der er ikke lokalplan for arealerne, men mark 11-0 ligger ca. 250 meter fra følgende lokalplanlagte områder: Plannr. 108 i Guderup. Der er ingen arealer i byzone eller i eksisterende samt fremtidigt sommerhusområde. Miljømyndighedens vurdering Alle arealer ligger i landzone. Mark 9-0 og 11-0 ligger dog tættere end 200 m fra byzone. Det betyder, at der ifølge Husdyrgødningsbekendtgørelsens 24, ikke må udbringes husdyrgødning på disse marker lørdage samt søn- og helligdage. Sønderborg Kommune vurderer, at der ikke er anledning til at stille vilkår som vedrører de planmæssige forhold. Det vurderes, at de generelle regler i forbindelse med udbringning op til byzone tager tilstrækkeligt hensyn til omgivelserne. Der stilles derfor ikke supplerende vilkår. 3.4 Harmoniareal Ifølge den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse må der på en landbrugsbedrift højest udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 1,4 DE pr. ha pr. planperiode. Dele af arealerne ligger i oplandet til søen Mjang Dam og 29,06, ha af arealerne er indplaceret i fosforklasse 1.

7 Fosforoverskuddet på disse arealer må derfor ikke overstige 4 kg P/ha/år. En nærmere forklaring gives i afsnit 3.5. Der er 47,28 ha til rådighed til udbringning af husdyrgødning. I afsnit 3.5 er redegjort for hvorfor nogle af arealerne er sat i fosforklasse. Der søges om at udbringe 63,9 DE Dybstrøelse med 98 kg N og 14 kg P pr. DE (dvs. 1,4 DE/ha og maksimalt 951,94 kg P (inkl. 35 kg P fra dybstrøelse fra egne dyr (maks. 6 tyrekalve per år = 2,21 DE). Alternativt søges der om at udbringe 60,38 DE svinegylle med 86 kg N og 22 kg P/DE, dvs. maksimalt 1382,88 kg P/år og 1,324 DE/ha (inkl. 35 kg P fra dybstrøelse fra egne dyr (maks. 6 tyrekalve per år = 2,21 DE). Miljømyndighedens vurdering Da husdyrbrugets samlede udbringningsareal er lig det mindst tilladte jf. Bek. om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. vurderer miljømyndigheden, at harmonikravet er opfyldt. Sønderborg Kommune vurderer derfor, at det ikke er nødvendigt med supplerende vilkår. 3.5 Beregninger for arealerne fosfor Ingen af udbringningsarealerne ligger i opland til Natura 2000 områder, der er overbelastet med fosfor. Der er ikke arealer med hældning over 6 grader mod vandområder, hvor der kan være risiko for overfladeafstrømning. En lille del af mark 11-0 hælder mod et åbent vandløb men dette afvander ikke til en sø af særlig regional og lokal beskyttelsesinteresse jf. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 11 stk. 3. Der udbringes i ansøgt drift alt 951,94 kg P pr. planår på de 47,28 ha svarende til 20,1 kg P/ha/år. Der er i ansøgningssystemet for skema beregnet et gennemsnitligt fosforoverskud på -4,1 kg P/ha/år på udspredningsarealerne. I alternativet med svinegylle (skema 61249) er der beregnet 1382,88 kg P pr. planår på de 47,28 ha svarende til 29,2 kg P/ha/år på udspredningsarealerne. Markerne 1, 2, 3, 4, 5, 6, 14 og 15 ligger i oplandet til Mjang Dam, der afvander videre til Nydam og Lillehav. Mjang Dam har en A1-målsætning i Regionplan Det vil sige, at søen er et særligt naturvidenskabeligt interesseområde. Mjang Dam er udpeget som særlig regional eller lokal beskyttelsesinteresse jf. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 11 stk. 3. Søen er ifølge Landsplandirektivet og udkastet til vandplanerne følsom over for påvirkning med fosfor. Lillehav er i Regionplan målsat med en basismålsætning, dvs. den skal rumme et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Søen med tilløb er i Regionplanen udpeget som forureningsfølsom og målsætningen er ikke opfyldt. Nydam er ligeledes målsat med en basismålsætning der ikke er opfyldt, og er ligeledes udpeget som forureningsfølsom. Den del af de nævnte marker, som ligger i oplandet til Mjang Dam udgør ca. 29,06 ha, svarende til ca. 1,15 % af det samlede opland til Mjang Dam, som udgør ca ha. De nævnte marker er alle drænede lerjorder. Kravet til fosforoverskuddet afhænger af dræningsforhold, jordbundstype og fosfortal, hvilket fremgår af tabel 1. Fosfortallene er taget i Alle arealer hvor fosfortallet gennemsnitligt er over 4 og under 6 er sat i fosforklasse 1. Arealerne vest for Guderup (markerne 9-0 og 11-0) afvander via Stolbro Bæk til Als Fjord og udgør i alt ca. 5,8 ha. I den indsendte beregning, er markerne sat i fosforklasse i henhold til data i tabel 1, se også nedenstående afsnit miljømyndighedens vurdering. Tabel 1. fosfortal for udvalgte arealer Mark Ha Drænet JB Fosfortal Fosforklasse Tidspunkt for

8 måling af fosfortal 1 7,23 Ja 6 (lerjord) 4,6-5,7 1 December ,37 Ja 6 (lerjord) 3,9 1 December ,21 Ja 6 (lerjord) 5,7 1 December ,92 Ja 6 (lerjord) 4,14,4 1 December ,67 Ja 6 (lerjord) 3,3 0 December ,70 Ja 6 (lerjord) 3,2 0 December ,45 Ja 6 (lerjord) 4,1 1 December ,90 Ja 6 (lerjord) 3 0 December 2013 Miljømyndighedens vurdering Der er ingen udbringningsarealer beliggende i opland til Natura-2000 områder der er overbelastede med fosfor. Der er ikke arealer med hældning over 6 grader mod vandområder, hvor der kan være risiko for overfladeafstrømning. Der stilles derfor ikke vilkår i forhold til Natura-2000 områder og hældende terræn. Mark 9-0 og 11-0 ligger ikke i oplandet til fosforfølsomme søer. Det vurderes derfor at påvirkning med fosfor fra disse arealer ikke udgør en risiko for vandmiljøet. Øvrige arealer afvander via Mjang Dam som er fosforfølsom og er udpeget som særlig regional eller lokal naturinteresse. Der stilles derfor vilkår til arealerne i oplandet til Mjang Dam i lighed med arealer beliggende i opland til Natura 2000 område overbelastet med fosfor. Se bilag 3 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 294 af 31. marts Kravet til fosforoverskuddet afhænger af jordbundstype, dræningsforhold og fosfortal. Ingen af arealerne indeholder lavbundsjorde. Fosfortallene er fra december 2013 Ved fosfortal under 4 stilles der ikke krav, der rækker ud over de generelle harmoniregler, for udledning af fosfor til Mjang Dam. Der stilles vilkår om at ved fosfortal mellem 4,0 og 6,0 (fosforklasse 1) må overskuddet af fosfor højst være 4 kg/ha/år. Dette gælder pt. for arealerne 1, 3, 4 og 14. Med de indtastede marker i fosforklasse 1, er fosforoverskuddet i gennemsnit -4,1 kg P/ha/år for skema Sønderborg kommune vurderer dermed at de maksimalt 4 kg P/ha/år er overholdt. Som udgangspunkt må der udbringes 66,11 DE (1,4 DE/ha) dybstrøelse fra kvæg der maksimalt må indeholde 951,94 kg P/år. Alternativt må der udbringes 60,38 DE svinegylle (1,32 DE/ha) med maksimalt 86 kg N/DE og 22 kg P/DE, og maksimalt 1347,88 kg P/år inkl. 35 kg P fra dybstrøelse fra egne dyr (maks. 6 tyrekalve per år = 2,21 DE). Dette vilkår er stillet på baggrund af antagelser i ansøgningen og kopi nr af ansøgningen. Samlet set betyder det, at der i gennemsnit maksimalt må være 5 kg P/ha/år hvis der alternativt modtages svinegylle, som anført i skema Kravet er hermed opfyldt med -0,3 kg P /ha/år.

9 For at kunne dokumentere om de nævnte vilkår til fosforoverskud overholdes, stilles vilkår til, at Sønderborg Kommune på forlangende kan se bedriftens markplan og gødningsregnskab. Der må ikke udbringes anden organisk gødning på arealerne som f.eks. slam. Det er Sønderborg Kommunens samlede vurdering, at de anførte vilkår sikrer, at projektets udledning af fosfor til Mjang Dam ikke vil have en væsentlig indvirkning på søens tilstand. 3.6 Påvirkning af Fjord og Hav Forhold vedrørende overfladevand fremgår af bilag 4. Alle arealer på nær mark 9-0 og 11-0 afvander til Mjang Dam og herfra videre til Augustenborg Fjord. Det samlede areal i oplandet til Augustenborg Fjord udgør ca. 41,5 ha. 5,8 ha afvander til Als Fjord. Ingen af arealerne afvander til et udpeget kvælstoffølsomt Natura 2000 område og alle arealerne ligger udenfor nitratklasse 1-3. I nedenstående beregninger er det udvaskningen fra dybstrøelse fra kvæg (skema 60940) der er vurderet på, i det denne har den højeste udvaskning. Alternativet med svinegylle (skema 61249) udvasker kun halvt så meget kvælstof. Augustenborg Fjord Augustenborg Fjord er i Landsplandirektivet målsat med en generel målsætning og en skærpet målsætning/naturgivent iltsvindsområde. Målsætningen er ifølge basisanalyse for vanddistrikt 50 del II ikke opfyldt. Oplandet til Augustenborg Fjord er 9457 ha. Miljøstyrelsen har fastlagt følgende afskæringskriterium for skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevande: Et projekt for husdyrbrug kan ikke medføre en skadevirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, hvis følgende punkter alle er opfyldt: (afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter) Pkt. 1: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til nitratudvaskning, fx ny bebyggelse end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Gennemførte initiativer, fx etablering af vådområder, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, kan ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland. (afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i sig selv) Pkt. 2A: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, dog således, at Pkt. 2B: nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde. Miljøstyrelsen redegør i et supplement til den digitale husdyrvejledning at ovenstående afskæringskriterier som udgangspunkt ikke vil være relevant at anvende for vandområder der ikke er Natura Herunder redegøres der for den viden, der er tilgængelig om dyretrykket i oplandet til Augustenborg Fjord. Den samlede udvaskning fra Mjanghøj 5 fra ejede arealer til Augustenborg Fjord kan på baggrund af notatet beregnes til følgende:

10 Samlet udvaskning fra Mjanghøj 5: Gennemsnitligt kvælstofreduktionspotentiale For udspredningsarealerne 75% Samlet udspredningsareal 41,5 ha Udvaskning fra rodzonen, som skyldes husdyrgødning 8 kg N/ha/år Samlede påvirkning til Augustenborg Fjord 185,6 kg N/år Den totale udvaskning til Augustenborg Fjord kan ligeledes beregnes med baggrund i det nævnte notat. Notatet indeholder en række eksempler med flere forudsætninger. I den nedenstående beregning er disse forudsætninger medtaget. Oplande til marine områder er delt i dyrkede og udyrkede arealer. Fordelingen er ca Der er også indsat standardudvaskninger for dyrkede og udyrkede arealer. Samlet udvaskning til Augustenborg Fjord Samlet opland til området ha Dyrket areal i oplandet til området ha Gennemsnitligt kvælstofreduktionspotentiale i området 25 % Standardudvaskning fra rodzonen 60 kg N/h/år Udvaskning fra dyrket areal i oplandet til området kg N/år Udvaskning fra øvrige opland (standard) kg N/år I alt for området kg N/år Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Augustenborg Fjord. 0,06% I henhold til tal fra CHR-registeret, som er tilgængelige på er udviklingen i husdyrtrykket i oplandet til Augustenborg Fjord som vist i tabel 2. Tabel 2: Udviklingen af husdyrtrykket baseret på data fra CHR-registret i oplandet til Augustenborg Fjord Årstal Antal dyreenheder i oplandet Augustenborg Fjord I henhold til Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk af 14. marts 2011 anbefales det, at kommunen supplerer med lokal viden om udviklingen i oplande hvor antallet af dyreenheder er mindre end Sønderborg Kommune har derfor bedt Conterra lave udtræk af husdyrtrykkets udvikling ifølge gødningsregnskaberne se tabel 3. Tabel 3: Udviklingen i husdyrtrykket baseret på data fra gødningsregnskabet i oplandet til Augustenborg Fjord. Årstal Antal dyreenheder i oplandet Augustenborg Fjord

11 Sønderborg Kommune har ikke kendskab til øget påvirkning fra andre kilder i oplandet. Antallet af dyreenheder på ophørte brug har kommunen ingen umiddelbare oplysninger om, da disse ofte ikke indberettes til kommunen. Det er kommunens erfaring, at landmændene registrerer ophør med produktionen i CHR, og at tallene fra CHR derfor viser et realistisk billede af udviklingen. Ophørte brug kan frit indenfor 3 år genoptage deres produktion. Det antages derfor at ophørte DE automatisk forsvinder ud af CHR løbende og at der nogenlunde er det samme antal ophørte DE i registeret årene imellem. Der er ikke udbragt slam eller aske i oplandet til Augustenborg Fjord siden Als Fjord Als Fjord er i Landsplandirektivet målsat med en generel målsætning og en skærpet målsætning/naturgivent iltsvindsområde. Målsætningen er ifølge basisanalyse for vanddistrikt 50 del II ikke opfyldt. Oplandet til Als Fjord er 9972,87ha. Den samlede udvaskning fra Mjanghøj 5 fra ejede arealer til Als Fjord kan på baggrund af notatet beregnes til følgende: Samlet udvaskning fra Mjanghøj 5: Gennemsnitligt kvælstofreduktionspotentiale For udspredningsarealerne 63% Samlet udspredningsareal 5,8 ha Udvaskning fra rodzonen, som skyldes husdyrgødning 8 kg N/ha/år Samlede påvirkning til Als Fjord 26 kg N/år Den totale udvaskning til Als Fjord kan ligeledes beregnes med baggrund i det nævnte notat. Notatet indeholder en række eksempler med flere forudsætninger. I den nedenstående beregning er disse forudsætninger medtaget. Oplande til marine områder er delt i dyrkede og udyrkede arealer. Fordelingen er ca Der er også indsat standardudvaskninger for dyrkede og udyrkede arealer. Samlet udvaskning til Als Fjord Samlet opland til området 9973 ha Dyrket areal i oplandet til området 5984 ha Gennemsnitligt kvælstofreduktionspotentiale i området 25 % Standardudvaskning fra rodzonen 60 kg N/h/år Udvaskning fra dyrket areal i oplandet til området N/år Udvaskning fra øvrige opland (standard) kg N/år

12 I alt for området kg N/år Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Augustenborg Fjord. 0,008 % I henhold til tal fra CHR-registeret, som er tilgængelige på er udviklingen i husdyrtrykket i oplandet til Als Fjord vist i tabel 4. Tabel 4: Udviklingen af husdyrtrykket baseret på data fra CHR-registret i oplandet til Als Fjord Årstal Antal dyreenheder i oplandet til Als Fjord I henhold til Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk af 14. marts 2011 anbefales det, at kommunen supplerer med lokal viden om udviklingen i oplande hvor antallet af dyreenheder er mindre end Sønderborg Kommune har derfor bedt Conterra lave udtræk af husdyrtrykkets udvikling ifølge gødningsregnskaberne se tabel 5. Tabel 5: Udviklingen i husdyrtrykket baseret på data fra gødningsregnskabet i oplandet til Als Fjord. Årstal Antal dyreenheder i oplandet Als Fjord Sønderborg Kommune har ikke kendskab til øget påvirkning fra andre kilder i oplandet. Antallet af dyreenheder på ophørte brug har kommunen ingen umiddelbare oplysninger om, da disse ofte ikke indberettes til kommunen. Det er kommunens erfaring, at landmændene registrerer ophør med produktionen i CHR, og at tallene fra CHR derfor viser et realistisk billede af udviklingen. Ophørte brug kan frit indenfor 3 år genoptage deres produktion. Det antages derfor at ophørte DE automatisk forsvinder ud af CHR løbende og at der nogenlunde er det samme antal ophørte DE i registeret årene imellem. Der er ikke udbragt slam eller aske i oplandet til Als Fjord siden Miljømyndighedens vurdering Vurderingen af projektets påvirkning af Natura 2000 er foretaget i afsnittet om Natura Augustenborg Fjord Antallet af DE fra den ansøgte produktion udgør 0,06 % af det samlede antal dyreenheder i oplandet til Augustenborg Fjord. Det vurderes på baggrund heraf at nitratudvaskningen fra den

13 eksisterende og ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning til Augustenborg Fjord. I henhold til Miljøstyrelsens vejledning om nitrat til overfladevande vurderes det således, at projektet i sig selv ikke medfører en skadevirkning på vandområdet. Antallet af dyreenheder i oplandet til Augustenborg Fjord baseret på tal fra CHR har været faldende i perioden 2007 til Dette understøttes af, at antallet af udbragte dyreenheder i oplandet ifølge gødningsregnskabet har været faldende i perioden Der er ikke kendskab til andre kilder til nitratudvaskning end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra oplandet siden 1. jan Augustenborg Fjord er ikke Natura 2000, men ovenstående redegørelse viser at projektet overholder de afskæringskriterier der gælder for Natura 2000 og i henhold til Miljøstyrelsens vejledning om nitrat til overfladevande vurderes det således, at projektet i kumulation med andre planer og projekter ikke medfører en skadevirkning på Augustenborg Fjord. Als Fjord Antallet af DE fra den ansøgte produktion udgør 0,008 % af det samlede antal dyreenheder i oplandet til Als Fjord. Det vurderes på baggrund heraf at nitratudvaskningen fra den eksisterende og ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning til AlsFjord. I henhold til Miljøstyrelsens vejledning om nitrat til overfladevande vurderes det således, at projektet i sig selv ikke medfører en skadevirkning på vandområdet. Antallet af dyreenheder i oplandet til AlsFjord baseret på tal fra CHR har været faldende i perioden 2007 til Dette understøttes af, at antallet af udbragte dyreenheder i oplandet ifølge gødningsregnskabet har været faldende i perioden Der er ikke kendskab til andre kilder til nitratudvaskning end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra oplandet siden 1. jan Als Fjord er ikke Natura 2000, men ovenstående redegørelse viser at projektet overholder de afskæringskriterier der gælder for Natura 2000 og i henhold til Miljøstyrelsens vejledning om nitrat til overfladevande vurderes det således, at projektet i kumulation med andre planer og projekter ikke medfører en skadevirkning på Als Fjord. Fosfor Ingen af husdyrbrugets udbringningsarealer og aftalearealer er beliggende i oplande til et Natura 2000 område (internationalt naturbeskyttelsesområde), der i henhold til Miljøstyrelsens kortværk er overbelastet med fosfor. Arealer med fosfortal mellem 4-6 er sat i fosforklasse 1 i ansøgningen. Da kravene til P-overskud samtidig er overholdt ifølge ansøgningsskemaet i vurderer Sønderborg Kommune, at ingen af vandområderne vil blive påvirket væsentligt i negativ retning ved udvaskning af fosfor ved en gennemførelse af projektet. 3.7 Beregninger for arealerne - nitrat (Grundvand) Grundvandsforholdene fremgår af bilag 5. Udbringningsarealerne tilføres i ansøgningen med dybstrøelse fra kvæg (skema 60940) 6444,48 kg N (136,3 kg/ha) pr. planår og i alternativet med svinegylle(skema 61249) 5433,14 kg N(114,9 kg/ha) pr. planår. Alle udbringningsarealer befinder sig helt eller delvist inden for områder med særlige drikkevandsinteresser.

14 Ingen af udbringningsarealerne er, ifølge den seneste viden, beliggende indenfor nitratfølsomt indvindingsopland. Der er derfor ikke beregnet udvaskningen af kvælstof fra rodzonen i ansøgningen. Markerne ligger inden for indvindingsopladet til Mjang Dam Vandværk. Afstanden til vandværksboringerne er over 1 km fra udbringningsarealerne. Dæklagets tykkelse under markerne er over 40 m. Miljømyndighedens vurdering På baggrund af det foreliggende materiale vurderer Kommunen, at der ikke er grund til at stille særlige vilkår for at sikre grundvandsinteresser. Dæklagets tykkelse under markerne er over 40 m og beskyttelsesgraden af grundvandet vurderes dermed at være god. Udbringningsarealerne er ikke beliggende i nitratfølsomme indvindingsområder. På baggrund heraf vurderes, at projektet ikke medfører væsentlige problemer i forbindelse med nitratbelastning af grundvandsressourcer. Der stilles derfor ikke supplerende vilkår. 3.8 Beskyttet natur Forhold omkring beskyttet natur fremgår af bilag 6 og bilag 7. Ingen af arealerne indeholder natur, som er beskyttet i henhold til 7 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af d. 4. december Der er ca. 7,8 km fra mark 1 til det nærmeste areal omfattet af 7 (et strandengsområde ved Ny Pøl på det sydlige Als). Mark 11-0 er en græsset eng omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Ifølge kommunens registreringer har arealet modtaget ca. 1,3 DE/ha i perioderne 2006/2007 og 2007/2008. En besigtigelse af arealet viste at vegetationen var domineret af næringselskende græsser og urter hvilket bekræfter at arealet har modtaget gødning gennem længere tid. Mark 3 grænser op til en beskyttet sø der ligger inde i en skov. Der er en udyrket bræmme ind til vandhullet på omtrent 10 m s bredde. Mark 11-0 grænser op til en beskyttet mose. Marken hælder ikke mod arealet. Mark 9-0 ligger lige syd for den samme mose. Dele af arealet hælder mellem 6 og 12 grader mod mosen. Mosen fremstår som tilgroet og eutrofieret. Mark 15 grænser op til en nyregistreret eng. Dele af marken skråner 6-12 grader ned mod engen. Engen er i en dårlig tilstand med tilgroning af næringselskende græsser og urter. Mark 6 grænser op til en nyregistreret eng ved den sydlige del af marken. Marken hælder ikke over 6 grader ned mod arealet. Miljømyndighedens vurdering Der stilles derfor ikke vilkår i forhold til 7 arealer da disse er beliggende i så stor afstand fra arealerne at påvirkning med luftbåren ammoniak er begrænset. Mark 11-0 er en 3 beskyttet eng der bruges til græsning. Arealet har modtaget husdyrgødning der svarer til 1,3 DE/ha de senere år og en botanisk vurdering af arealet viser at det har modtaget gødning i en længere årrække. Det vurderes derfor at der ikke vil være tale om tilstandsændringer af arealet som følger af det ansøgte. Der stilles derfor ikke vilkår til driften af mark 11-0.

15 Mark 3 grænser op til en 3 beskyttet sø ved den nordlige del af arealet. Mark 3 hælder ikke mere end 6 grader mod søen. Søen ligger i en skov og det vurderes at den ikke er truet som følge af driften af arealet. Der stilles derfor ikke vilkår til driften på mark 3. Mark 11 og 9-0 grænser op til en 3 beskyttede mose. Mark 11-0 hælder ikke mere end 6 grader mod mosen. Mark 9-0 hælder 6-12 grader mod dele af mosen. Mosen er i en ringe tilstand (tilgroet og eutrofieret) og det vurderes at der ikke vil kunne konstateres tilstandsændringer som følge af projektet. Mark 15 grænser op til en eng med en dårlig tilstand. Mark 15 hælder ikke mere end 6 grader mod engen. Det vurderes at der ikke vil kunne ske tilstandsændringer som følge af det ansøgte projekt. Mark 6 grænser op til en beskyttet eng ved den sydlige del af marken. Arealet skråner ikke ned mod engen med mere end 6 grader. Det vurderes at det ikke er nødvendigt at stille vilkår til driften af mark 6 i forhold til den beskyttede eng. 3.9 Vandløb Vandløbene er vist på bilag 6. Der er ikke stærkt skrånende (> 6 grader) områder på arealerne ned imod åbne vandløb. Mark 11-0 grænser op til Stolbro Bæk ved den nordlige del af arealet. Stolbro Bæk er på strækningen målsat som Karpefiskevand (B 3) i Regionplan Målsætningen er ikke opfyldt. Mark 4 grænser op til et tilløb til Pulverbækken. Tilløbet er ikke særskilt målsat, men er omfattet af den generelle målsætning om en biologisk tilstand svarende til minimum faunaklasse 5 i Regionplan Der er ikke ført tilsyn med om denne målsætning er opfyldt på strækningen. Pulverbækken er målsat som Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk (B 1). Målsætningen er opfyldt på strækningen nedstrøms tilløbet. Miljømyndighedens vurdering Da mark 11-0 er en beskyttet eng vurderes det at det ansøgte ikke medfører væsentlige påvirkninger af Stolbro Bæk. Det vurderes at den ansøgte drift af mark 4 ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af tilløbet til Pulverbækken, da arealet ikke er stærkt skrånende (> 6 grader) ned mod vandløbet Bilag IV-arter Kommunens registreringer af Bilag IV arter i området er vist på bilag 6. En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde, ynglested eller sporadisk levested på de ansøgte arealer. På baggrund af Danmarks Miljøundersøgelsers rapport fra Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV samt kommunens øvrige kendskab, vurderes det at der er tale om følgende arter: Vandflagermus (arealer mellem Tandslet og Augustenborg), Brunflagermus (arealer ved Guderup), Langøret flagermus (arealer mellem Tandslet og Augustenborg), Sydflagermus, Dværgflagermus, Markfirben, Stor vandsalamander, Løvfrø og Spidssnudet frø. Ifølge habitatdirektivets artikel 12 stk. d, må yngle- og rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges. Vandflagermus trues dels af sløruglen, men også af mangel på hule træer, samt dårligere fødegrundlag som følge af tilgroede vandhuller. Brunflagermus trues primært af ugler.

16 Langøret flagermus trues af mangel på hule træer, at de ikke kan etablere dagrastepladser i bygninger nær skov, samt at deres vinterkvarterer ødelægges eller forringes. Sydflagermus trues først og fremmest af nat- og slørugler. Dværgflagermus trues af sine naturlige fjender ugle, husmår og skovmår, men også af mangel på hule træer, at de ikke kan etablere dagrastepladser i bygninger nær skov, samt at deres vinterkvarterer ødelægges eller forringes. Markfirben er meget følsom overfor tilgroning af dens levesteder, idet de nedgravede æg dels skal have en vis fugtighed, men også den rette mængde varme fra solen. Bar jord i forbindelse med træer er derfor et godt sted. Stor Vandsalamander er følsom overfor forurening (overgødskning) af vandet, udsætning af fisk og ænder, samt overskygning af vandet. Truslerne mod Løvfrø er forurening af ynglevandhuller med gødningsstoffer og anden forurening herunder andehold og fodring ved vandhullet. Menneskelige påvirkninger, der har forårsaget tilbagegang af spidssnudet frø, er typisk tørlægning af vandhuller, udsætning af fisk, men også grundvandssænkninger og opdyrkning af frøens levesteder. Især mangler den spidssnudede frø fugtige randzoner nær vandhullet, hvor ungerne kan vokse op. Også forurening af vandhuller i forbindelse med gødskning og kalkning af marker har påvirket spidssnudet frø negativt, idet vandhullerne herigennem er blevet mere næringsrige. Nord for mark 3 ligger et beskyttet vandhul. Vandhullet er helt overskygget da det ligger i skov. Det var udtørret på besigtigelsestidspunktet (31/8-2010). Der er registreret forekomst af løvfrø ca. 170 m øst for vandhullet. Miljømyndighedens vurdering I forbindelsen med projektet ændres der ikke på flagermusenes levesteder i træer og udhuse. Markfirbenet vurderes ikke at findes i forbindelse med markerne og der fjernes ikke levesteder som følge af projektet. Vandhullet nord for mark 3 ligger inde i en skov og det vurderes efter en besigtigelse ikke at være egnet som levested for padder. Der stilles derfor ikke vilkår til driften af mark 3 i forhold til bilag IV arter. Samlet vurderes, at projektets aktiviteter på arealerne ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af levesteder og bestande af bilag IV arter Natura 2000 Der er ingen udbringningsarealer i Natura 2000 områder. De Natura 2000 områder der ligger nærmest arealerne fremgår af bilag 7. Det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde på land er Augustenborg Skov, (Habitatområde 200) der ligger ca. 4 km vest for det nærmeste udbringningsareal (mark 3). Udpegningsgrundlaget for Augustenborg Skov (H 200) er: - Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, - Bøgeskove på muldbund, - Ege- og blandingsskove på mere eller mindre rig jordbund og - Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld.

17 Det nærmeste marine internationale naturbeskyttelsesområde er habitatområde H 173 (Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als). Udbringningsarealerne afvandes via Mjang Dam, Nydam og Lillehav til Augustenborg Fjord. Fra udløbet af Lillehav i Augustenborg Fjord til den nærmeste del af H 173 ved Sønderborg er der ca. 18,6 km. Udpegningsgrundlaget for Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (H 173) er: - Marsvin (Phocoena phocoena) - Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand og - Rev Markerne ligger med væsentlig større afstand til øvrige Natura 2000 områder og ingen af arealerne afvander hertil. Miljømyndighedens vurdering Arealerne ligger langt vest for det nærmeste terrestriske Natura 2000 område og ingen af arealerne afvander hertil. Det vurderes derfor, at arealdriften ikke påvirker de terrestriske Natura 2000 områder. Der stilles derfor ikke vilkår i relation til påvirkninger af terrestriske Natura 2000 områder. Det vurderes at afstanden fra udbringningsarealerne til habitatområdet Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als via søerne Mjang Dam, Nydam og Lillehav er så stor at der ikke vil være tale om målbare effekter fra det ansøgte projekt på udpegningsgrundlagene for habitatområdet. Se desuden afsnit 3.6 med hensyn til beregninger og vurdering af belastning med kvælstof til marine recipienter Kultur- og fortidsminder Kultur og fortidsminder fremgår af bilag 6. Der er registreret to rundhøje på mark 14. Rundhøjene kan muligvis ses på luftfotos fra 1964 men ikke siden. Der er registreret en rundhøj på mark 15. Rundhøjen kan ikke ses på luftfotos tilbage til Der er registreret beskyttede sten- og jorddiger ved arealerne 2, 3, og 5. De beskyttede sten- og jorddiger er omfattet af bestemmelserne i Museumsloven 29 a. Det betyder at de ikke må beskadiges eller sløjfes uden dispensation fra Sønderborg Kommune. Miljømyndighedens vurdering Der stilles ikke vilkår med hensyn til rundhøjene, da de for mange år siden er beskadiget eller overpløjet. Sønderborg Kommune vurderer, at de beskyttede sten- og jorddiger, der findes på ejendommen, er tilstrækkeligt beskyttede af gældende lovgivning. 4. Høring og offentlighed Der er gennemført en partshøring af: Ansøger: Carsten Sørensen, Mjanghøj 5, 6470 Sydals 12 ansøger: Hans Chr. Oksbjerg, Majbølvej 21, 6470 Sydals Transport i forbindelse med udbringning af gylle er desuden behandlet i godkendelsen til Mjanghøj 5. Det vurderes, at det ansøgte er af underordnet betydning for naboer. Nabohøringen er derfor udeladt.

18 Godkendelsen er offentliggjort den 6. maj 2014 på Sønderborg Kommunes hjemmeside på under Se alle høringer og i Sønderborg Ugeavis. 5. Konklusion Sønderborg Kommune har behandlet ansøgningen om godkendelse af arealer til udbringning af husdyrgødning efter 16 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december 2009, og vurderer, at det ansøgte med de stillede vilkår, ikke får væsentlig indflydelse på miljøet. Godkendelsen er baseret på de oplysninger, der er redegjort for i beskrivelsen af arealerne samt i vurderingen af ændringen. De efterfølgende vilkår vurderes at kunne begrænse risikoen for forurening og ikke-uvæsentlige gener. Arealerne skal fremover drives i henhold til disse vilkår. Hvis der mod forventning skulle opstå væsentlige gener for de omkringboende eller andre uforudsete gener i forbindelse med det ansøgte kan Sønderborg Kommune foranledige, at generne reduceres, ved at meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger jf. 39 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december Der meddeles derfor godkendelse til drift af arealerne på Mjanghøj 5, 6470 Sydals. 6. Revurdering Godkendelsen skal løbende tages op til revurdering. Den første regelmæssige revurdering foretages senest otte år efter meddelelse af godkendelsen, dvs Herefter skal arealgodkendelsen tages op til revurdering mindst hvert 10. år. 7. Vilkår for arealerne Generelle vilkår 1. Arealerne skal drives, som beskrevet i ansøgningen, de supplerende oplysninger og som sammenfattet i godkendelsens miljøtekniske beskrivelse, medmindre vilkårene i denne godkendelse, lovændringer og senere afgørelser foreskriver andet. 2. Vilkårene i denne godkendelse skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt fra udnyttelsestidspunktet. 3. Der skal til enhver tid opbevares et eksemplar af arealgodkendelsen på ejendommen. 4. De vilkår, der vedrører arealerne skal være kendt af de personer, der er beskæftiget med den pågældende del af arealdriften. 5. Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år. Vilkår for arealerne 6. Som udgangspunkt må der udbringes 66,11 DE (1,4 DE/ha) dybstrøelse fra kvæg der maksimalt må indeholde 951,94 kg P/år, inkl. 35 kg P fra dybstrøelse fra egne dyr (maks. 6 tyrekalve per år = 2,21 DE. Alternativt må der udbringes 60,38 DE (1,32 DE/ha) svinegylle med maksimalt 22 kg P/DE, og maksimalt 1347,88 kg P/år, inkl. 35 kg P fra dybstrøelse fra

19 egne dyr (maks. 6 tyrekalve per år = 2,21 DE,. Dette vilkår er stillet på baggrund af antagelser i ansøgningen og kopi nr af ansøgningen. 7. Der må ikke udbringes anden organisk gødning på arealerne som f.eks. slam. 8. Der skal udtages fosforprøver på de arealer der er sat i fosforklasse mindst hvert 5. år. Resultatet skal fremvises ved tilsyn. 9. Ved fosfortal mellem 4,0 og 6,0 (fosforklasse 1) må overskuddet af fosfor højst være 4 kg/ha/år. Samlet set betyder det, at der i gennemsnit maksimalt må være 5 kg P/ha/år i overskud, hvis der modtages svinegylle som anført i skema Som dokumentation for at de nævnte vilkår til fosforoverskud overholdes, skal der på forlangende foreligge markplaner og gødningsregnskab for de seneste fem år startende fra det år godkendelsen meddeles. Generelt Godkendelsen kan indenfor en frist på fire uger påklages til Miljøklagenævnet. Klagevejledning er vedlagt. Klagefristen udløber onsdag d. 3. juni 2014 kl. 15. Hvis afgørelsen påklages, kan klagemyndigheden beslutte at ændre vilkårene i godkendelsen eller helt at ophæve godkendelsen. Hvis godkendelsens udnyttes inden klagefristens udløb og inden en eventuel klage er afgjort af klagemyndigheden sker udnyttelsen på virksomhedens ansvar. Godkendelsen omfatter udelukkende forholdet til miljølovgivningen. Andre godkendelser/tilladelser i forhold til anden lovgivning (fx byggeloven, planloven, m.v.) skal søges separat. Hvis virksomheden udvides eller ændres driftsmæssigt på en måde, der medfører forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, skal dette godkendes af Sønderborg Kommune, før udvidelsen eller ændringen sker (jf. 16 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december 2009). Sussanne Bigum Mortensen Landbrugsafdelingen Natur og Miljø Sønderborg Kommune

20 Klagevejledning Denne godkendelse er meddelt i overensstemmelse med kapitel 3 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december Godkendelsen kan indenfor en frist på 4 uger fra den er offentliggjort - påklages til Natur og Miljøklagenævnet af: Jordejer Carsten Sørensen, Mjanghøj 5, 6470 Sydals 12 ansøger, Hans Chr. Oksbjerg, Majbølvej 21, 6470 Sydals Enhver, der har en individuel og væsentlig interesse i sagens udfald Miljøministeren Sundhedsstyrelsen Klageberettigede interesseorganisationer Godkendelsen kan påklages i overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december En kopi af denne godkendelse er sendt til Jordejer Carsten Sørensen, Mjanghøj 5, 6470 Sydals 12 ansøger,, Hans Chr. Oksbjerg, Majbølvej 21, 6470 Sydals Ansøgers konsulent Anny Hansen, LandboSyd, urp@landbosyd.dk Miljøministeriet v. Miljøcenter Ribe, post@rib.mim.dk Sundhedsstyrelsen v. Embedslægeinstitutionen Syddanmark, syd@sst.dk Arbejdstilsynet, at@at.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Det Økologiske Råd, husdyr@ecocouncil.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, jkt@sportsfiskerforbundet.dk Dansk Ornitologisk Forening, dof@dof.dk En eventuel klage skal være skriftlig. Klagen mærket Landbrugsafdelingen skal sendes til landbrug@sonderborg.dk. Kommunen videresender klagen til Miljøklagenævnet sammen med det materiale, der ligger til grund for sagens bedømmelse. Klagen skal være modtaget af Sønderborg Kommune inden klagefristens udløber d..3. juni 2014 kl. 15. Et eventuelt sagsanlæg skal ifølge 90 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december 2009, være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er modtaget, eller hvis sagen påklages inden 6 måneder efter, at den endelige afgørelse foreligger.

21 BILAG

22 Bilag 1

23 Bilag 2

24 Bilag 3

25

26 Bilag 4

27

28 Bilag 5

29

30 Bilag 6

31

32 Bilag 7

33 Bilag 8 LOVGRUNDLAG 3 LOVGRUNDLAG Gældende lovgivning og generelle regler for driften af en landbrugsejendom og håndtering af diverse produkter anvendt på ejendommen forudsættes kendt og skal følges. Herunder er nævnt en række af de gældende vejledninger og lovgrundlag: IE- direktivet (Directive 2010/75/EU of the European Parliament and of the Council of 24 November 2010 on industrial emissions) Lov nr af 20/12/06 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Lovbekendtgørelse Nr af 4. oktober 2013 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Lov nr. 879 af 26/06/2010 om miljøbeskyttelse Lov nr. 933 af 24/09/2009 om naturbeskyttelse Bekendtgørelse nr. 648 af 18/06/2007 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (Historisk) Bekendtgørelse nr. 294 af 31/03/2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (Gældende) Bekendtgørelse nr af 19/12/2006 om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14/12/2006 om miljøregulering af visse aktiviteter