Ca. halvdelen af mark 11 ligger i Aabenraa Kommune, der har vurderet på arealet.

Transkript

1

2 Kort beskrivelse af det ansøgte projekt: Sønderborg Kommune har krævet ansøgning om 16 godkendelse i henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december 2009 i forbindelse med 41 Revurdering af smågrise og soproduktion på Felstedvej 39, 6300 Gråsten, fordi alle marker er beliggende i nitratfølsomt indvindingsopland og en mindre del af arealerne er beliggende i nitratklasse1. De fleste marker afvander til målsat sø hvorfor Sønderborg Kommune har stillet krav til fosfor. Sønderborg Kommune har modtaget ansøgning (nr og 13273) fra Jørgen Ove Brodersen om godkendelse af udspredningsarealer, der drives under CVR-nr på ejendommen Snurom 6, 6300 Gråsten. Jørgen Ove Brodersen, Snurom 6 ønsker at modtage svinegylle og på sigt separeret svinegylle fra Peter Friedrichsens ejendom på Felstedvej 39. Der er derfor indsendt to versioner af ansøgningsskemaet med og uden separeret svinegylle. I gennem denne godkendelse vil de to senarier blive behandlet separat. Ansøgningen om 16 godkendelse er indsendt til Sønderborg Kommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem første gang den 12. november Til grund for godkendelsen ligger version 2 (separeret gylle) og version 3 (ubehandlet gylle) indsendt d. 21. juni Ca. halvdelen af mark 11 ligger i Aabenraa Kommune, der har vurderet på arealet. På Snurom 6 er der et mindre kvæghold på maksimalt 3 DE tyrekalve. Dette dyrehold afgræsser mark 7, 13 og 20, som er arealer med vedvarende græs udenfor udbringningsarealet. Tilsammen er disse græsarealer på 5,5 ha. Mark 7, 13 og 20 fremgår af bilag 1 0g 2. Der er gennemført en partshøring af ansøger og ejer af Felstedvej 39. Afgørelsen er offentliggjort den 29. september 2010 på kommunens hjemmeside og i Sønderborg Ugeavis. Godkendelsen er udarbejdet af: Sønderborg Kommune Landbrugsafdelingen Natur og Miljø Rådhustorvet Sønderborg Sagsbehandler: Vibeke Ring Kuntz Sag nr.: 09/70278 KS: SBMO 2

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING ANSØGER OG EJERFORHOLD VURDERING AF AREALER Udbringningsarealer Arealer i Aabenraa Kommune Udbringning af gylle Lokalisering og planmæssige forhold Harmoniareal Beregninger for arealerne fosfor Beregninger for arealerne - nitrat (Overfladevand) Beregninger for arealerne - nitrat (Grundvand) Beskyttet natur Vandløb Bilag IV-arter Natura Kultur- og fortidsminder HØRING OG OFFENTLIGHED KONKLUSION REVURDERING VILKÅR FOR AREALERNE Klagevejledning...25 Bilag 1. Oversigt over ejendommens arealer 2. Kort over planmæssige forhold 3. Kort over overfladevand 4. Grundvandskort 5. Kort over beskyttet natur 3 6. Kort over Natura 2000 og 7 natur 7. Lovgrundlag 8. Bemærkninger fra Aabenraa Kommune 3

4 Ikke-teknisk resumé Ansøgningen er indgivet på baggrund af, at ansøger ønsker at modtage husdyrgødning fra anden bedrift til udbringning på egne arealer på i alt 32,42 ha. Alle udbringningsarealerne tilhørende Snurom 6, er beliggende i nitratfølsomt indvindingsopland og en mindre del af arealerne er beliggende i nitratklasse 1. De fleste marker afvander til målsat sø, hvorfor Sønderborg Kommune har stillet krav til fosfortilførslen. Der leveres husdyrgødning fra husdyrbruget på Felstedvej 39, 6300 Gråsten der d. 26. december 2009 er revurderet efter 17 i Bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug og 41 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Projektet kræver derfor en miljøgodkendelse efter 16 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december Alle arealerne ligger i område med særlige drikkevandsinteresser og i nitratfølsomme indvindingsområder. Udvaskningen fra rodzonen overstiger ikke 50 mg nitrat per. L i eftersituationen, så der stilles ikke vilkår af hensyn til grundvandsbeskyttelsen. Der er marker i opland til Søgaardsøerne og prinsessesøerne. Det vurderes at søerne er fosforfølsomme og derfor stilles der vilkår til arealerne i lighed med arealer beliggende i opland til Natura 2000 område overbelastet med fosfor. Arealerne ligger i opland til de marine Natura 2000 områder: Nybøl Nor eller Vadehavet. Det vurderes at driften på arealerne ikke påvirker disse marine Natura 2000 områder. To af markerne ligger op ad Gråstenskovene der er Natura Der stilles vilkår om bræmmer ved det ene areal. Beregninger viser at arealerne tilhørende Snurom 6 kan modtage ubehandlet svinegylle svarende til 42,50 DE med en udnyttelsesprocent på 75 og et indhold af 4675,4 kg kvælstof og 1091,2 kg fosfor. Alternativt kan arealerne modtage forarbejdet gylle, svarende til 45,00 DE med en udnyttelsesprocent på 85 og et indhold af 5600,9 kg kvælstof og 1091,2 kg fosfor. Arealgodkendelsen meddeles i henhold til 16 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december Indledning Sønderborg Kommune har den 12. november 2009 modtaget ansøgning fra Jørgen Ove Brodersen om miljøgodkendelse af udbringningsarealerne, der hører til ejendommen på Snurom 6, 6300 Gråsten, cvr-nummer Denne 16 godkendelse meddeles i forlængelse af at der den 26. december 2009 er meddelt 41 Revurdering af produktionen på Felstedvej 39. Den miljøtekniske beskrivelse bygger på virksomhedens ansøgning og supplerende oplysninger. Sønderborg Kommune har vurderet på konsekvenserne af arealanvendelsen, samt givet begrundelse for de opstillede vilkår, hvor det er fundet relevant. 2. Ansøger og ejerforhold Ansøgerens navn: Jørgen Ove Brodersen Adresse Snurom 6, 6300 Gråsten CVR-nr.: P-nr.:

5 3. Vurdering af arealer I forbindelse med vurderingen af projektets mulige indvirkning på miljøet er det vurderet, om virksomheden overholder harmonikravet, og om der er problemstillinger vedrørende planforhold, som gør sig gældende. Der vurderes også på arealanvendelsens påvirkning af grundvandsressourcerne, vandmiljøet og beskyttet natur i forhold til fosfor, nitrat og ammoniak. Beskyttet natur indebærer naturarealer beskyttet af 7 i Husdyrloven, 3 i Naturbeskyttelsesloven, Natura 2000 områder samt arter, som er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV (benævnes herefter bilag IV arter) eller på anden måde fredede. Endelig vurderes arealanvendelsens påvirkning af kulturelementer i landskabet, som f.eks. beskyttede jord- og stendiger, fortidsminder og andre aktuelle fredninger. 3.1 Udbringningsarealer På Snurom 6 er der et mindre kvæghold på maksimalt 3 DE tyrekalve. Dette dyrehold afgræsser mark 7, 13 og 20, som er arealer med vedvarende græs udenfor udbringningsarealet. Tilsammen er disse græsarealer på 5,5 ha. Der er således et dyretryk på 0,5 DE/ha på disse arealer. Mark 7, 13 og 20 fremgår af bilag 1. Gødningen fra kvægholdet er i ansøgningen angivet som afsat gødningsmængde og indgår derfor ikke i beregninger. Der rådes over et samlet udbringningsareal på 32,42 ha. Udspredningsarealernes geografiske fordeling er vist på bilag 2. Bedriftens arealer bliver ikke tilført anden organisk gødning som f.eks. slam. Miljømyndighedens vurdering Det vurderes at et dyretryk på 0,5 DE/ha ved afgræsning er så lavt at det ikke vil have nogen negativ miljømæssig betydning. Afgræsning fremmer den biologiske diversitet i et område. Arealerne med vedvarende græs vil ikke blive yderligere behandlet i denne godkendelse. Der stilles vilkår om, at der ikke må udbringes anden organisk gødning på arealerne som f.eks. slam, da dette er en forudsætning for beregningerne i godkendelsen. 3.2 Arealer i Aabenraa Kommune Ca. 5,8 ha af mark 11-0 ligger i Aabenraa Kommune. Aabenraa Kommune har vurderet arealet og er kommet med en udtalelse, der er vedlagt som bilag 8. Aabenraa Kommune har kommenteret på følgende parametre: Naturværdier, Natura 2000, kvælstof og fosfor og Bilag IV-arter og andre fredede dyr og planter. Aabenraa Kommune konkluderer følgende: Da arealet ligger udenfor N og P klasse, er kravene til N og P overholdt ved harmonikravene. Dog beskyttes Store Søgård sø med vilkår om maksimal merbelastning af fosfor med 4 kg P/ha/år. Desuden stilles der af hensyn til grundvandsbeskyttelsen vilkår om, at udvaskningen af nitrat ikke overstiger 50 mg nitrat/l. Der findes kun et enkelt vandhul på udspredningsarealet. Søen beskyttes med vilkår om 2 m udyrket bræmme. Der er ikke observeret eller registreret andre naturtyper eller områder på eller ved arealet. Arealet i Aabenraa Kommune vil ikke blive yderligere vurderet i de efterfølgende afsnit men arealet indgår i diverse beregninger. 3.3 Udbringning af gylle Kørsel til arealerne fra Felstedvej 39 sker af Felstedvej. Herved berøres Snur-om. Der er mindre end 4 km fra ejendommen på Felstedvej 39 og til arealerne. 5

6 BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. En del af disse tiltag er omfattet af Husdyrgødningsbekendtgørelsen og Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. BREF-dokumentet omfatter følgende tiltag for udbringning af gylle: Minimere emissionerne fra gødning til jord og grundvandet ved at afbalancere mængden af gødning med afgrødens forventede krav. Tage hensyn til de pågældende markers karakteristika, når der tilføres gødning på dem; dette gælder i særdeleshed jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning, klimatiske forhold, nedbør og kunstvanding, jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift. Ikke tilføre gødning til stejlt hældende marker Ikke tilføre gødning på arealer der støder op til vandløb (ved at efterlade et stykke jord ubehandlet, 2 meter bræmmer) Ved gylleudbringning på landbrugsjord er det BAT med dyb nedfældning eller slangeudlægning. Ved slangeudlægning skal gylle indarbejdes inden for 4 timer (krav om indarbejdelse gælder kun for jord, som er let at opdyrke). Gødning skal spredes så tæt som muligt før den maksimale afgrødevækst og optagelse af næringsstoffer finder sted. Der må ikke tilføres gødning til jorden, når marken er vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket. Udbringning af gylle skal ske således at lugtgener mindskes på steder, hvor det er sandsynligt, at naboer kan berøres, ved navnlig at gøre alt det følgende: Gødning spredes i løbet af dagen, hvor det er mindre sandsynligt at folk er hjemme desuden undgås weekender og helligdage. Opmærksom på vindretning i forhold til nabohuse. Følgende er oplyst af virksomheden: Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Det er gylleleverandør, der står for udbringningen af gyllen. Udbringning sker med en 25 m³ gyllevogn med slæbeslanger. Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Da gyllen køres ud på veletablerede afgrøder, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre fordampning og hurtigere optagelse i planterne. Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, bundfrossen eller snedækket areal. Der er ingen stærkt hældende arealer og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløbene. Gylleudbringning sker normalt kun på hverdage. Da arealerne er jordbundstype 5 og 7 (grov sandblandet lerjord/lerjord) og der primært dyrkes vinterafgrøder eller raps, benyttes der ikke nedfælder. Nedfældning i vinterafgrøder er ikke ønskeligt, da der kommer for mange køreskader på afgrøderne, hvilket medfører et mindre udbytte og i sidste ende en mindre N-optagelse i afgrøder og dermed også en større udvaskning. 6

7 Udbringning med nedfælder tager endvidere en del længere tid. En nedfælder har typisk en rækkevidde på 6-8 m, mens en gyllevogn med slæbeslanger har op til 24 m rækkevidde. Miljømyndighedens vurdering Det vurderes, at der er valgt de mest hensigtsmæssige kørselsveje og at der ikke er væsentlige gener for omkringboende ved udkørsel af gylle, når det gøres som beskrevet og efter gældende lovgivning. Kørselsveje med gylle er desuden behandlet i godkendelsen til Felstedvej 39. BAT-kravene anses for opfyldt ved overholdelse af reglerne i Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, Husdyrgødningsbekendtgørelsen, Vandløbsloven samt målene for godt landmandskab samt ved udbringning med slæbeslanger. Det vurderes ikke, at være proportionalt at stille vilkår om udbringning af husdyrgødning ved nedfældning, da det ville give forholdsvis store skader på afgrøderne i forhold til den effekt det har på ammoniakfordampningen og risikoen for udvaskning. Det er desuden meget besværligt at nedfælde på en JB 5-7 jord. Det er Sønderborg Kommunes opfattelse at det ikke er BAT at køre på frossen jord. For at sikre at gylle udbringes på en miljømæssig forsvarlig måde stilles der vilkår om at der ikke må køres gylle ud på et vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Sønderborg Kommune vurderer ud fra ansøgningen om miljøgodkendelse, og de stillede vilkår i denne godkendelse, at ansøger lever op til lovens krav om anvendelse af BAT i forhold til udspredning af husdyrgødning. 3.4 Lokalisering og planmæssige forhold Nogle af arealerne ligger rundt om Snurom 6 resten ligger samlet syd for ejendommen og øst for Kværs. De planmæssige forhold fremgår af bilag 2. Zonestatus: Alle arealerne er beliggende i landzone. Lokalplan: Der er ikke lokalplan for arealerne. Kommuneplan: Arealerne er beliggende i landområde Der er ingen arealer i eller indenfor 200 meter til byzone, sommerhusområder samt områder i landzone der ved lokalplan er udlagt til boligformål. Den nærmeste byzone ligger ved Kværs ca. 2,5 km fra arealerne. Den nye motorvej kommer til at ligge nord for arealerne. Mark 24-0 og delvist mark 21-0, 22-0, 23-0 og 23-2 ligger indenfor skovbyggelinie. Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at der ikke er anledning til at stille vilkår som vedrører de planmæssige forhold, da godkendelsen gives til arealer der er i lovlig omdrift. Der stilles derfor ikke supplerende vilkår. 3.5 Harmoniareal Ifølge den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse må der på en landbrugsbedrift højest udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 1,4 DE pr. ha pr. planperiode. 27,41 ha er sat i fosforklasse 1, da arealerne ligger i opland til fosforfølsomme søer. En nærmere forklaring gives i afsnit ,67 ha ligger i nitratklasse 1. På baggrund af dette er det reelle dyretryk på arealerne ved udbringning af ubehandlet gylle 1,31 DE pr. ha pr. planperiode og 1,39 DE pr. ha. pr. planperiode ved udbringning af separeret gylle. 7

8 Det nødvendige udbringningsareal/harmoniareal ved udbringning af ubehandlet svinegylle er 32,4 ha (42,50 DE/(1,31 DE pr. ha) og ved separeret gylle er det nødvendige udbringningsareal/harmoniareal på 32,37 ha (45 DE/(1,39 DE pr. ha). Ejendommens udbringningsareal udgør 32,42 ha. Miljømyndighedens vurdering Da husdyrbrugets samlede udbringningsareal er lig det mindst tilladte jf. Bek. om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. vurderer miljømyndigheden, at harmonikravet er opfyldt. Sønderborg Kommune vurderer derfor, at det ikke er nødvendigt med supplerende vilkår. 3.6 Beregninger for arealerne fosfor Der er ikke arealer med hældning over 6 grader mod vandområder, hvor der kan være risiko for overfladeafstrømning. Forhold i forbindelse med Natura 2000 områderne er behandlet i afsnit Ved udbringning af ubehandlet gylle tilføres udbringningsarealerne 33,7 kg P/ha pr. planår. Der fraføres med det valgte sædskifte 26,9 kg P/ha/planår. Det giver et fosforoverskud på arealerne på 6,8 kg/ha/år. Ved udbringning af separeret gylle tilføres udbringningsarealerne 24,0 kg P/ha pr. planår. Der fraføres med det valgte sædskifte 26,9 kg P/ha/planår. Det giver et fosforunderskud på arealerne på 2,9 kg/ha/år. Der vil være fosforbalance på arealerne ved tilførsel af 872 kg P (32,42 ha * 26,9 kg P/ha/planår). Referencesædskiftet er det sædskifte, der i forbindelse med beskyttelsesniveauet for nitrat og fosfor anvendes som udgangspunkt. Systemet fastlægger et referencesædskifte for alle bedriftens arealer, bortset fra arealer, der angives at have vedvarende græs per 1. januar For hver mark skal der desuden aktivt vælges et sædskifte. Vælges samme sædskifte som referencesædskiftet i alle marker, stilles ingen krav til sædskiftet i godkendelsen. Der er i ansøgt drift valgt samme sædskifte som referencesædskiftet et S2 sædskifte. Markerne 21-0, 22-0, 23-0, 23-2 og en del af mark 11 er beliggende i oplandet til Store og Lille Søgård Sø, som i Landsplandirektivet er målsat som B naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Målsætningen er ikke opfyldt. Aabenraa Kommune oplyser at søerne er overbelastet med fosfor og at fosfortilførsel ønskes nedbragt. Store Søgård Sø har et opland på ha og Lille Søgaard Sø har et opland på 3541 ha. Marker i denne ansøgning der ligger i opland til Søgårdsøerne har et samlet areal på ca. 22 ha. Det ansøgte areal i opland til Lille Søgaard Sø udgør 0,62 % af det samlede opland. Det ansøgte areal i opland til Store Søgaard Sø udgør 0,05 % af det samlede opland. Mark 24-0 er beliggende i opland til Ingrid Sø, Benedikte Sø og Margrethe Sø. Marker i denne ansøgning der ligger i opland til Prinsesse-Søerne har et samlet areal på ca. 1,34 ha. Søerne ligger i Natura 2000 området Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode skov (Habitatområde 83). Søerne er den del af udpegningsgrundlaget hvor der står Næringsrige søer og vandhuller med flydeblade eller store vandaks. Prinsesse-Søerne blev oprindeligt anlagt til karpeopdræt og en ekstensiv karpedrift opretholdes stadig. Alle 3 søer er målsat i Landsplandirektivet, mens kun Benedikte og Margrete Sø er medtaget i forslag til Vandplan og Natura 2000-plan. 8

9 Søerne i habitatområdet påvirkes af næringsstoftilførsel fra omgivelserne og er forholdsvis næringsrige. I forslag til Natura 2000-plan er truslerne mod søerne beskrevet som: Næringsstofbelastningen, tilgroning og udsætning af fisk. Som indsatsområde er en reduktion i næringsstoftilførsel og naturpleje. Benedikte Sø Landsplandirektivet: Søen har et areal på 1,0 ha. Søen er A1 målsat som særligt naturvidenskabeligt interesseområde. Målsætningen er ikke opfyldt. Den væsentligste påvirkning af søen vurderes at stamme fra landbruget. Vandplan: Søen ligger i et Natura 2000-område og anvendes samtidigt til karpeopdræt. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at søen ikke vil nå sin målopfyldelse i Benedikte Sø har et opland på 189 ha. Det ansøgte areal i opland til Benedikte Sø udgør 0,7 % af det samlede opland. Margrethe Sø Landsplandirektivet: Søen har et areal på 3,6 ha. Søen er A1 målsat som særligt naturvidenskabeligt interesseområde. Den væsentligste påvirkning af søen vurderes at stamme fra landbruget. Målsætningen er opfyldt og det forventes den også at være i Vandplan: Søen ligger i et Natura 2000-område og anvendes samtidigt til karpeopdræt. Søen vurderes at opfylde miljømålet, så der er ikke behov for en særlig indsats. Der skal der sikres, ar der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer. Margrethe Sø har et opland på 176 ha. Det ansøgte areal i opland til Margrethe Sø udgør 0,8 % af det samlede opland. Ingrid Sø Landsplandirektivet: Søen har et areal på 0,8 ha. Søen er A1 målsat som særligt naturvidenskabeligt interesseområde. Den væsentligste påvirkning af søen vurderes at stamme fra landbruget. Målsætningen er opfyldt men den forventes ikke at være opfyldt i Ingrid Sø har et opland på 194 ha. Det ansøgte areal i opland til Ingrid Sø udgør 0,7 % af det samlede opland. Miljømyndighedens vurdering Der er ikke arealer med hældning over 6 grader mod vandområder, hvor der kan være risiko for overfladeafstrømning. Der stilles derfor ikke vilkår i forhold til hældende terræn. Sønderborg Kommune vurderer, at det er nødvendigt at nedbringe næringsstoftilførslen til Benedikte Sø og Margrethe Sø for at de kan nå deres målopfyldelse. Desuden vurderes det, at Natura 2000 udpegningsgrundlaget kun kan bevares ved en reduktion i den nuværende belastning. Det vurderes, at søerne er fosforfølsomme. Store og Lille Søgaard Sø er også fosforbelastet. Markerne 1, 3, 4, 5, 12 og 13 ligger helt eller delvist i opland til søerne. Med hjemmel i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 11 stk. 3 stilles der vilkår til arealerne i lighed med arealer beliggende i opland til Natura 2000 område overbelastet med fosfor. Se bilag 3 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 294 af 31. marts Kravet til fosforoverskuddet afhænger af jordbundstype, dræningsforhold og fosfortal. Der er ikke fosfortal for arealerne og det oplyses af ansøgers konsulent, at det ikke er muligt at tage prøverne nu, da der er udbragt gødning på arealerne og dette vil give et misvisende billede af jordens fosforindhold. Markerne er drænet og har jordbundstypen, JB 5 eller 7. Der er ingen lavbundsarealer på markerne. 9

10 Der stilles derfor vilkår om, at jordprøver med henblik på bestemmelse af fosfortallene til de nævnte marker i søopland skal undersøges første gang inden for 6 måneder fra godkendelsestidspunktet. Fosfortallene skal beregnes ud fra et repræsentativt antal jordprøver udtaget på de nævnte marker. Resultatet skal meddeles kommunen inden for en frist på 6 måneder fra godkendelsestidspunktet. Der stilles desuden vilkår om, at der skal tages jordprøver med henblik for bestemmelse af fosfortal hvert femte år. Resultatet skal indsendes til Sønderborg Kommune. Hvis der maksimalt tilføres 872 kg P pr. planår til arealerne, hvilket svarer til fosforbalance, skal der ikke indsendes fosfortal. Det skal dokumenteres at kravet om maksimal tilførsel er overholdt. Ved fosfortal under 4,0 stilles der ikke vilkår, der rækker ud over de generelle harmoniregler, for udledning af fosfor til Store og Lille Søgaard Sø samt Benedikte Sø, Margrethe Sø og Ingrid Sø. Der stilles vilkår om, at ved fosfortal mellem 4,0 og 6,0 må overskuddet af fosfor højst være 4 kg/ha/år. Der stilles vilkår om, at ved fosfortal over 6,0 skal der være fosforbalance. For at kunne dokumentere om de nævnte vilkår til fosforoverskud overholdes, stilles vilkår til, at Sønderborg Kommune på forlangende kan se bedriftens markplan og gødningsregnskab. Beregninger ved ubehandlet gylle viser at der maksimalt kan tilføres 1091 kg P under de givne forudsætninger. Beregninger ved separeret gylle viser at der tilføres 777 kg P under de givne forudsætninger. Det er lidt usikkert nøjagtigt hvilket fosfor indhold den separerede gylle ender med, da dette afhænger af flere ting i separationsprocessen. Derfor stilles der vilkår om, at arealer ved udbringning af separeret gylle maksimalt må modtage 1091 kg P, som der er konsekvensvurderet på i forbindelse med ubehandlet gylle. Det er kommunens samlede vurdering, at de anførte vilkår sikrer, at projektets udledning af fosfor til Lille og Store Søgard Sø samt Benedikte Sø, Margrethe Sø og Ingrid Sø ikke vil have en væsentlig indvirkning på søernes tilstand. 3.7 Beregninger for arealerne - nitrat (Overfladevand) Forhold vedrørende overfladevand fremgår af bilag 3. Mark 22-0, 23-0, 23-2 og en del af mark 11-0 og hovedparten af mark 21-0 afvander til kvælstoffølsomt Natura 2000 område Vadehavet gennem Vidå systemet. Resten af markerne afvander til kvælstoffølsomt Natura 2000 område Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (H 173). Mark 24-0 og lidt af mark 21-0 og 22-0 ligger i nitratklasse 1 dvs., at arealernes evne til at denitrificere er ringe og ligger mellem 0 og 50 pct. og Natura 2000 området er klassificeret som mindre sårbart vandområde. De andre arealerne ligger udenfor nitratklasse 1-3. Påvirkningen af Natura 2000 er beskrevet i afsnittet af samme navn. Det reelle dyretryk i forbindelse med udbringning af husdyrgødning ligger på 1,31 DE/ha ved udbringning af ubehandlet gylle og 1,39 DE/ha ved udbringning af separeret gylle. Ifølge den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse må der højest udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 1,4 DE pr. ha pr. planperiode for svin. Når der korrigeres for at 1,67 ha ligger i nitratklasse 1 og 27,41 ha er lagt i fosforklasse 1 er det maksimale dyretryk for ansøgt drift på 1,39 DE/ha. 10

11 Udbringningsarealerne tilføres 4675,4 kg N pr. planår ved anvendelse af ubehandlet gylle og 5600,9 kg N pr. planår ved anvendelse af separeret gylle. Beregning af udvaskning af N via Farm-N for viser, at der ved maksimalt tilladt husdyrtryk udvaskes 49,20 kg N/ha (ubehandlet gylle) og 46,20 kg N/ha (separeret gylle). Med det reelle husdyrtryk beregnes udvaskningen til 48,90 kg N/ha (ubehandlet gylle) og 46,20 kg N/ha (separeret gylle). Miljømyndighedens vurdering Da det reelle husdyrtryk er mindre eller lig det maksimalt tilladte ved både anvendelse af ubehandlet gylle og separeret gylle, vurderes det, at beskyttelsesniveauet vedrørende nitrat til overfladevand er overholdt. Mark 24-0 og lidt af mark 21-0 og 22-0 ligger helt eller delvist i nitratklasse 1, der maksimalt må modtage husdyrgødning svarende til 85 pct. af gældende generelle harmoniregler, eller der skal vælges andre projekttilpasninger, der nedsætter udvaskningen af kvælstof tilsvarende. I projektet opfyldes dette ved mængden af husdyrgødning der tilføres ejendommen er tilpasset kravet. FarmN-beregningen viser på dette grundlag, at udvaskningen fra rodzonen i de nævnte marker maksimalt vil være 48,90 kg N/ha pr. år i den ansøgte bedrift. Der bliver derfor ikke stillet vilkår til nedbringelse af husdyrtrykket/krav til efterafgrøder for at nedbringe påvirkningen af overfladevand med nitrat. Alle arealerne i denne godkendelse afvander til Natura 2000 områder og nitrat til overfladevand er derfor yderligere behandlet i afsnit Beregninger for arealerne - nitrat (Grundvand) Grundvandsforholdene fremgår af bilag 4. Der er udarbejdet et kort over nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Kortet anvendes til vurdering af gødningsanvendelsen påvirkning af drikkevandsressourcen. NFI-områderne er udpeget i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsområder til almene vandforsyningsanlæg uden for NFI. Kortværket bliver opdateret efterhånden som de statslige miljøcentre får udført en detailkortlægning (zonering) af områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsområder uden for disse, herunder de nitratfølsomme indvindingsområder. Alle ansøgte arealer er beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser og i nitratfølsomme indvindingsområder ifølge Landsplandirektivet. Alle arealer ligger udenfor indvindingsopland til almene vandværker. Der er ingen boringer på eller ved arealerne. Alle arealer ligger i område med nogen lertykkelse. Beregningerne i Farm-N af N-udvaskning for arealer i nitratfølsomme indvindingsområder kan ses i tabel 1. 11

12 Tabel 1: Udvaskningen af nitrat fra udbringningsarealer i nitratfølsomme indvindingsområder Areal Udvaskning ved ubehandlet gylle Merbelastning, mg nitrat/l Udvaskning ved separeret gylle Merbelastning, mg nitrat/l mg nitrat/l mg nitrat/l Beregningerne er lavet på baggrund af, at der anvendes samme sædskifte som referencesædskiftet på alle arealer. Det drejer sig om sædskiftet S2, der er standardsædskifte. S2 er et sædskifte med omtrent 50 % vinterkorn, 15 % vårkorn, 5 % ærter, 20 % vinterraps og 10 % lovpligtige efterafgrøder. Der er intet areal med efterafgrøder udover PD krav. Der er endnu ikke udarbejdet indsatsplaner for de nitratfølsomme indvindingsområder. Miljømyndighedens vurdering I nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der ikke er foretaget zonering, kan der ikke tillades nogen merbelastning, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat per l i eftersituationen. Det fremgår af tabel 1, at udvaskningen fra rodzonen ikke overstiger 50 mg nitrat per l i eftersituationen. Der stilles derfor ikke yderligere vilkår i forhold til beskyttelse af grundvand. S2 er et standardsædskifte og derfor stilles der ikke yderligere vilkår til sædskifte. 3.9 Beskyttet natur Forhold omkring beskyttet natur fremgår af bilag 5 og bilag 6. Ingen af arealerne indeholder natur, som er beskyttet i henhold til 7 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af d. 4. december Der er ca. 430 m fra mark 24-0 til et hede/overdrev beliggende i Gråstenskovene. Det er den nærmeste naturtype, der er beskyttet i henhold til 7 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af d. 4. december Ingen af arealerne afvander hertil. Markerne 21-0, 22-0, 23-0, 23-2 og delvist mark 21-0 ligger i bufferzone 2. I det følgende vurderes markdriften i forhold til natur beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen betyder, at man ikke må foretage ændringer eller indgreb, der kan forringe de beskyttede områders tilstand. Ingen af arealerne indeholder natur beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Markerne 21-0 og 22-0 grænser mod vest op af et engområde. Markerne skråner med mindre end 6 grader ned imod engen. Nordøst for mark 8-0 er et nyregisteret vandhul. Vandhullet har ikke synligt vandspejl og er overskygget af bevoksning. Marken skråner med mere end 6 grader men ikke direkte ned imod vandhullet. Der er mindst 4 meter fra markkant til vandhulsregistering. Nord for mark 21-0 er et lille nyregisteret vandhul. Vandhullet har et lille vandspejl og er overskygget af bevoksning. Markerne skråner ikke ned imod vandhullet. Der er min. 5 meter fra markkant til vandhulsregistering. 12

13 Begge vandhuller er beskyttet i henhold til 3 i Naturbeskyttelsesloven. Miljømyndighedens vurdering Der vurderes at 7 heden/overdrevet ligger i så stor afstand fra arealerne, at heden/overdrevet ikke påvirkes væsentligt med ammoniak fra arealerne. Der stilles derfor ikke vilkår. Det vurderes at engen ikke er meget næringsfølsom. Da markerne skråner med mindre end 6 grader ned imod engen er risikoen for overfladeafstrømning med nitrat fra markerne på et niveau, der ikke vil ændre engens tilstand. Der stilles derfor ingen vilkår af hensyn til engen. Markerne skråner ikke ned imod vandhullerne og der stilles ikke vilkår af hensyn til 3 i naturbeskyttelsesloven. Det vurderes i afsnit 3.11 om disse vandhuller er potentielle levesteder for bilag IV arter og om der på denne baggrund skal stilles krav om bræmmer Vandløb Vandløbene er vist på bilag 3. En lille del af mark 23-0 følger et åbent vandløb. Vandløbet fortsætter som rørlagt ind under mark Vandløbet er ikke målsat men beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3 og omfattet af kravet om 2 meter bræmmer. Mark 23-0 skråner ikke ned imod vandløbet. Der er ikke andre vandløb på eller ved arealerne. Miljømyndighedens vurdering Da mark 23-0 har en hældning på mindre end 6 grader ned mod det beskyttede vandløb vurderes det at Vandløbslovens krav om 2 meter bræmmer er tilstrækkeligt til at beskytte vandløbet mod direkte afstrømning af næringsstoffer fra mark Der stilles derfor ikke supplerende vilkår Bilag IV-arter Bilag IV arter er vist på bilag 5. En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde, ynglested eller sporadisk levested på de ansøgte arealer. På baggrund af Faglig rapport 322 fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab, vurderes det umiddelbart at der er tale om følgende arter: Dværgflagermus, Sydflagermus, Brunflagermus, Vandflagermus, Troldflagermus, Pipistrelflagermus, Hasselmus, Markfirben, Spidssnudet Frø, Løvfrø og Stor Vandsalamander. Ifølge habitatdirektivets artikel 12 stk. d, må yngle- og rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges. Truslerne mod de bilag IV arter, som er nævnt ovenfor beskrives: Dværgflagermus trues ud over naturlige fjender af mangel på hule træer og at de ikke kan etablere dagrastepladser i bygninger nær skov. Pipistrelflagermus ligner Dværgflagermusen, men den er mere tilbøjelig til at leve i tilknytning til mennesker.. Sydflagermus og Brunflagermus trues først og fremmest af ugler. Vandflagermus trues også af mangel på hule træer, men også af dårligt fødegrundlag som følge af tilgroede vandhuller. Troldflagermusen trues af mangel på egnede hule træer, samt hugst af træer. Hasselmusen lever primært i løv- og blandskove og er registreret i Gråstenskovene. Truslerne mod hasselmus er: Mangel på stabilitet, fragmenterede levesteder, intensiv drift og ensartede kulturer. 13

14 Truslerne for Stor Vandsalamander er at blive ædt af fisk, spidsmus, snog og store løbebiller. Herudover er arten følsom overfor forurening forårsaget af overgødskning af vandet, udsætning af fisk og ænder, samt overskygning af vandet, hvilket lille vandsalamander i højere grad foretrækker. Oprensning og bræmmer, samt at lade være med at udsætte fisk og ænder er derfor styrkende for stor vandsalamanders yngleforhold. Markfirben foretrækker sydvendte skråninger med bar jord og sand. Markfirben er meget følsom overfor tilgroning af deres levesteder, idet de nedgravede æg dels skal have en hvis fugtighed, men også den rette mængde varme fra solen. Bar jord i forbindelse med træer er derfor et godt sted. Menneskelige påvirkninger, der har forårsaget tilbagegang af spidssnudet frø, er typisk tørlægning af vandhuller, udsætning af fisk, men også grundvandssænkninger og opdyrkning af frøens levesteder. Især mangler den spidssnudede frø fugtige randzoner nær vandhullet, hvor ungerne kan vokse op. Også forurening af vandhuller i forbindelse med gødskning og kalkning af marker har påvirket spidssnudet frø negativt, idet vandhullerne herigennem er blevet mere næringsrige. Også afvanding af større næringsrige moser har især forårsaget tilbage gang af formen nigromaculata. Truslerne mod Løvfrø er forurening af ynglevandhuller med gødningsstoffer og anden forurening herunder andehold og fodring ved vandhullet. Der er generelt ikke registeret bilag IV arter på eller ved arealerne. Kommunens egne registreringer af padder i området nord for arealerne er opdateret i forbindelse med planlægningen af den kommende motorvej mellem Kliplev og Sønderborg. Opdateringen vurderes at omfatte arealerne nord for Snur-om, men ikke arealerne syd for ejendommen. Den nærmeste nuværende registrering af bilag IV padder er en observation af Stor Vandsalamander i et vandhul ca. 1,3 km vest for mark Miljømyndighedens vurdering Det er Sønderborg Kommunens vurdering, at vandhuller, der er mere eller mindre lysåbne og ikke fuldstændig tilgroede med vedplanter, kan have betydning for bilag IV arter, primært padder. En fortsat eutrofiering af den type vandhuller vil være medvirkende til at accelerere en tilgroning og dermed forringe leve- og ynglevilkår for bilag IV arterne, der vurderes at kunne være knyttet til vandhullet. I afsnit 3.9 beskrives de vandhuller, der findes på eller ved arealerne. Vandhullerne beliggende på arealerne i Sønderborg Kommune vurderes at være af ringe kvalitet uden egentligt vandspejl. Det vurderes derfor at vandhullerne ikke er potentielle ynglesteder for bilag IV padder, og der stilles derfor ingen skærpede vilkår. I forbindelsen med projektet ændres der ikke på flagermusenes levesteder i træer og udhuse. Markfirbenet er ikke aktuelt i forbindelse med markerne og der fjernes ikke levesteder som følge af projektet. Projektet indebærer ikke elementer der vil ændre på Hasselmusens livsvilkår. Samlet vurderes, at projektets aktiviteter på arealerne, med de stillede vilkår, ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af levesteder og bestande af bilag IV arter. 14

15 3.12 Natura 2000 Forhold omkring Natura 2000 fremgår af bilag 6. Terrestrisk Natura 2000: De Natura 2000 områder der ligger nærmeste arealerne fremgår af bilag 6. Mark 24-0 ligger i og mark 22-0 ligger umiddelbart op af det nærmeste Natura 2000 område, som er Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode skov (Habitatområde 83). Udpegningsgrundlaget er: Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus), Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse, Bøgeskove på muldbund, Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund, Skovbevoksede tørvemoser og Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Habitatområdet er følsomt over for næringsstofpåvirkning både fra luften og via overfladevand. Mark 24-0 grænser helt op ad skoven. Mark 22-0 grænser op ad Natura 2000 udpegningen, men ikke selve skoven. Mark 24-0 ligger imellem skoven og mark Der er desuden en vej langs Natur 2000 udpegningen og mark Det næst nærmeste Natura 2000 er Hostrup Sø, Asserholm Mose og Felsted Vestermark (H 84 og F 58). Dette område er beliggende ca. 4,3 km nordvest fra det nærmeste udbringningsareal: Mark 13. Udpegningsgrundlaget for Hostrup Sø, Asserholm Mose og Felsted Vestermark er: Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden, Våde dværgbusksamfund med klokkelyng, Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse, Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand, Bøgeskove på morbund med kristtorn, Skovbevoksede tørvemoser, Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld, Stor vandsalamander, Rørdrum, Trane, Havørn, Rørhøg, Mosehornugle og Stor hornugle. Marin Natura 2000: Markerne 8-0, 10-0, 24-0 og en del af mark 11-0 og i alt 10,35 ha ligger i oplandet til det marine Natura 2000 område Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (H 173). Udpegningsgrundlaget for hele Natura 2000 området er Marsvin (Phocoena phocoena), sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand og rev. Den primære trussel mod marsvin og andre små hvaler er fiskeri, sætning af garn og støj fra bådmotorer. Den primære trussel mod sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand og rev, er kvælstofpåvirkning fra diffuse kilder samt udledning af miljøfremmede stoffer. Nybøl Nor og Flensborg Fjord er desuden fuglebeskyttelsesområde (F64), som har et samlet opland på ha. Udpegningsgrundlaget for Nybøl Nor og Flensborg Fjord er: Troldand, Bjergand, Hvinand og Toppet Skallesluger. Målsætningen mht. næringssalte, vurderes ikke at være opfyldt i habitatområdet og dette er en trussel mod områdets naturværdier. Troldanden yngler i næringsrige ferskvandssøer, store åer og brakvandslaguner med veludviklet bred-vegetation, eksempelvis rørskov, men lever også ved lavvandede og beskyttede kyster samt på småholme ved brakvandsområder, gerne i strandsumpe. Arten kan yngle koloniagtigt og er i et vist omfang knyttet til hættemågekolonien. Troldanden foretrækker især vandremusling, men spiser også snegle, orm, vandplantefrø, insekter og små krebsdyr. Artens optræden i ferskvand har vist sig at være et dagfænomen, idet de om natten alle flyver til brakvandslokaliteter for at fouragere man mangler dog opgørelser over hvor arten fouragerer. Troldanden er følsom over for forstyrrelser på dagrastepladserne i oktober til marts måned og små uforstyrrede, kystnære søer er meget vigtige for de overvintrende troldænder. Den fouragerer om natten i ukendte områder med under 10 m vand og med begrænset forstyrrelse. 15

16 Bjerganden er rødlistet som sjælden og en særligt ansvarskrævende dansk art. Endvidere er den oplistet på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Op til 1/3 af den samlede nordeuropæiske vinterbestand overvintrer i Danmark, hvorfor egnede områder særligt nær Lillebælt, Aalborg Bugt, Ærø og Sæby er uhyre sårbare overfor forurening og forstyrrelser. Hvinanden foretrækker at yngle ved søer omgivet af løvskov, men holder også til ved lavvandede og beskyttede kyster. Holder til i hule træer eller opsatte redekasser. Hvinanden spiser muslinger, snegle, insekter, orme, småfisk, krebsdyr og vandplantefrø. De er følsomme overfor forstyrrelser på dagrastepladser især i november til april, og er meget afhængige af gamle træer med huller eller opsættelse af redekasser. Toppet Skallesluger foretrækker fjorde og små holme beliggende ved lavvandede (max. 20 meters dybde), beskyttede kyster (ses typisk i de indre farvande), men holder også til ved større søer. Trusler for den toppede skallesluger er bl.a. rovdyr men arten er også følsom overfor forstyrrelser på steder, hvor de fouragerer. Arten er oplistet på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Endvidere er arten rødlistet som en særligt ansvarskrævende art. Mark 22-0, 23-0, 23-2 og en del af mark 11-0 og hovedparten af mark i alt ca. 22 ha ligger i opland til Lille og Store Søgaard Sø, vandet løber videre til Bjerndrup Mølleå og Vidå via Sønderå. I Vidåsystemet er Sønderådalen udpeget som Natura 2000 område, der udgøres af habitatområde nr. H90 Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen, og fuglebeskyttelsesområde F63 Sønderådal. Sønderå leder videre ud i Vidåen og fuglebeskyttelsesområde F60 Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen, samt Fuglebeskyttelsesområde F57 Vadehavet og Ramsarområde 27. Udledningen af kvælstof m.m. fra husdyrbrugets udbringningsarealer skal i hht. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bek. nr. 408 af 1. maj 2007), vurderes i forhold til om det vil skade udpegningsgrundlaget for de ovenfor nævnte habitat og fuglebeskyttelsesområder. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet H90 Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen, Fuglebeskyttelsesområderne F63 Sønderådal, F60 Vidå, Tøndermarsken og saltvandssøen, F57 Vadehavet og Ramsarområdet 27 indeholder følgende naturtyper og arter: Naturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget for H90: 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydebladsplanter eller vandaks 3260 Vandløb med vandplanter. Dyrearter der indgår i udpegningsgrundlaget for H90: Snæbel Flodlampret Bæklampret Dyndsmerling Odder Fuglearter der indgår i udpegningsgrundlaget for F63: Mosehornugle Rørdrum Sortterne Rørhøg Hedehøg, 16

17 Fuglearter der indgår i udpegningsgrundlaget for F60 og F57: Rørdrum Rørhøg Hedehøg Mosehornugle Spidsand Skeand Pibeand Grågås Kortnæbbet gås Bramgås Almindelig ryle Sortterne Islandsk ryle Hvidbrystet præstekrave Hvid stork Engsnarre Pibesvane Sangsvane Lille kobbersneppe Blåhals Brushane Hjejle Strandhjejle Plettet rørvagtel Klyde Fjordterne Gravand Krikand Mørkbuget knortegås Lysbuget knortegås Sandløber Sandterne Strandskade Dværgmåge Sortand Stor regnspove Edderfugl Dværgterne Havterne Splitterne Hvidklire Rødben Flere af arterne er sårbare overfor næringsberigelse af deres levesteder. Fx er snæbel i Vidåsystemet følsomme overfor sandvandring og næringsberigelse af vandløbet, idet det kan medføre en skadelig effekt på deres gydepladser, hvis iltindholdet nedsættes og bunden belægges med et slam/sandlag. Basisanalysen for F63 Sønderådal siger at vandkvaliteten i Sønderåen gennem de seneste årtier er forbedret, og vandkvaliteten anses nu ikke længere at være begrænsende for fuglelivet. Ifølge basisanalysen for F57 Vadehavet er den internationale målsætning om, at Vadehavet skal være et ikke næringsbelastet område ikke opfyldt pga. de høje kvælstofkoncentrationer. Opfyldelsen af målsætningen vil som minimum kræve en reduktion af næringsbelastningen med 50% for kvælstof og 80% for fosfor i forhold til niveauet i begyndelsen af , som oprindeligt fastlagt i vandmiljø-handlingsplanen. Dette mål er endnu ikke nået for den sønderjyske del af det danske vadehav. Det vil derfor være nødvendigt fortsat at reducere især det diffuse bidrag for at nå de internationale, nationale og regionale mål. Det er desuden vigtigt at reducere den atmosfæriske næringsbelastning gennem en indsats overfor kilderne hertil (Basisanalyse for vanddistrikt 50, Del 2 (s 37 og 39)). Ifølge hjemmesiden vandognatur.dk, under beskrivelsen af naturområdet N89 Vadehavet, beskrives de væsentligste trusler mod naturtyperne og arterne i området som værende bl.a. næringsstofbelastningen, intensiv landbrugsdrift, tilgroning og afvanding m.m. Ifølge Habitatdirektivets artikel 6 og vejledningen til denne, skal Kommunen sikre at planer og projekter hverken i sig selv, eller i forbindelse med andre planer, eller projekter i kumulation (dvs. i forhold til eksisterende belastninger og i forhold til belastninger fra allerede vedtagne planer, som ikke er realiserede) kan have en negativ påvirkning på de arter og naturtyper, som Natura områderne er udpeget for at bevare, eller er til hindring for at området kan opnå gunstig bevaringsstatus. Næringssaltkoncentrationerne i Vadehavet er domineret af tilførslen fra Nordsøen, mens ferskvandkilderne fra baglandets vandløb og åer udgør mindre, men ikke ubetydelig kilder til næringsstofbelastningen. De mest betydende forurenende stoffer der tilføres vandområderne i oplandene er næringsstoffer (kvælstof og fosfor), iltforbrugende organiske stoffer og miljøfarlige 17

18 stoffer. Forureningen kan komme både fra diffuse kilder som eksempelvis udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer og fra punktkilder som spildevand fra husholdninger og industri, luftafkast fra industri og landbrug (stalde og gyllebeholdere). Den største påvirkning med kvælstof sker fra landbruget, mens punktkilder udgør en langt mindre del. Når det drejer sig om påvirkning med fosfor, er der mindre forskel på bidraget fra landbruget og punktkilder. Miljømyndighedens vurdering Terrestrisk Natura 2000: Mark 24-0 ligger i og mark 22-0 ligger umiddelbart op til Natura 2000 området Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode skov (Habitatområde 83). I Miljøstyrelsens bilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug af 6. juli 2009 står der: Ammoniakpåvirkningen fra et udbringningsareal til et naturområde er i udpræget grad et lokalt fænomen. Selv i worst case er der kun påvirkninger indenfor 100 meter fra markkanten på over 1 kg N/ha. I normale tilfælde er der påvirkninger på over 1 kg N/ha i op til ca meters afstand fra markkanten. Den reelle påvirkning vil afhænge af praksis i det enkelte år. Udover denne afstand vil påvirkningen være en del af baggrundsbelastningen. Baggrundsbelastningen til Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode skov er i henhold til tal fra DMU 20 kg N /ha/år. Data fra Conterra viser at baggrundsbelastningen i denne del af skoven er på 23,8 kg N/ha/år. Den nærmeste naturtype i Natura 2000 området er bøgeskov på muldbund, tålegrænsen for denne naturtype er kg N /ha/år. Det vurderes at skovens tålegrænse er overskredet. Det vurderes, at afdampning af ammoniak fra markerne eller direkte afstrømning er en faktor, der kan have en negativ påvirkning på de arter og naturtyper, som Natura 2000-området er udpeget for at bevare, eller er til hindring for at området kan opnå gunstig bevaringsstatus. Det vurderes af afdampning af ammoniak fra markerne hovedsageligt vil påvirke den yderste del af skoven da træer vil fremme deposition. Mark 22-0 grænser op ad Natura 2000 udpegningen, men ikke selve skoven. Mark 24-0 ligger imellem skoven og mark Der er desuden en vej langs Natur 2000 udpegningen og mark Det vurderes at udspredning af husdyrgødning på marken ikke vil have en negativ påvirkning på bøgeskoven. Der stilles derfor ikke yderligere vilkår. Mark 24-0 grænser op ad skoven. Marken skråner ikke kraftigt ned imod skoven. På baggrund af følgende elementer vurderes det, at der er behov for at stille vilkår: Miljøstyrelsens bilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug af 6. juli 2009, Det faktum af skovens tålegrænse er overskredet Markens beliggenhed vest for skoven samt markens hældning ned imod skoven Det vurderes at udspredning af husdyrgødning på arealet vil have en negativ påvirkning af bøgeskoven både som følge af afstrømning og afdampning af ammoniak. Der stilles derfor vilkår om, at der skal være en dyrknings-, gødnings- og sprøjtefri randzone på 10 meter langs skoven. Bræmmen må hver 8 år omlægges, således at arealet ikke bliver omfattet af Naturbeskyttelselovens 3. Det vurderes, at en bræmme på 10 meter vil være tilstrækkelig til at sikre at skoven ikke påvirkes negativt. Marin Natura 2000: Udbringningsarealerne er ikke beliggende i opland til marine Natura-2000 områder, der er overbelastet med fosfor og der er ikke arealer med hældning større end 6 grader mod kyster, hvor der kan være risiko for overfladeafstrømning. Det vurderes derfor, at projektet ikke giver anledning 18

19 til en væsentlig påvirkning af omgivelserne med fosfor, som ligger ud over de krav som er gældende i medfør af gældende lovgivning. Den 24, juni 2010 udgav Miljøstyrelsen et notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved vurderinger af ansøgninger efter husdyrloven. I notatet er opstillet afskæringskriterier for, hvornår et projekt ikke kan medføre en skadevirkning på overfladevande som følge af nitratudvaskning. Der står bl.a. følgende: Dyretrykket i det aktuelle opland, må ikke have været stigende siden 1. januar 2007 og nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug, der ansøges om, må ikke udgøre 5 pct. eller mere af den samlede nitratudvaskning til det aktuelle område. Det fremgår desuden af notatet at det anbefales at kumulationen opgøres for perioden fra 2007 og frem til godkendelsesåret, idet vandplanerne tager udgangspunkt i Samme notat beskriver en fremgangsmåde til beregning af nitratudvaskningen til overfladevande. Der er dog uklarhed i notatet, om hvorvidt udvaskningen skal ske på baggrund af merbelastningen eller den samlede belastning fra husdyrbruget. Sønderborg Kommune har derfor beregnet nitratudvaskningen til overfladevande på baggrund af den samlede belastning fra husdyrbruget. Udvaskningspotentialet er beregnet som worst-case. Det vil sige med udgangspunkt i den mindst mulige nitratreduktion fra arealerne til recipienter. Sønderborg Kommune vurderer, at den beregnede nitratudvaskning fra det enkelte husdyrbrug viser den maksimale udvaskning. Dermed sker vurderingen af påvirkning på den baggrund. Den reelle udvaskning kan dog være mindre. Sønderborg Kommune har via programmet CTtools beregnet dyretrykkets udvikling i oplandet til Nybøl Nor og hele Natura 2000 område Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (H 173). De nødvendige baggrundstal for at beregne for 2009 er endnu ikke tilgængelige der er derfor stor statistisk usikkerhed forbundet med vurderingen af om dyretrykket i oplandene er faldene eller stigende. Det forventes, at antallet af DE i oplandet vil være mindre i 2009 på grund af den økonomiske situation i landbruget. I oplandet til Nybøl Nor er der beregnet en stigning i antal DE udbragt i oplandet fra 5596,3 DE i 2007 til 6228,1 DE i 2008 svarende til 11, 3 %. Fra 2005 til 2007 er der beregnet et fald fra 5814,7 DE til 5596,3 DE udbragt svarende til 3,8 %. I oplandet til H 173 er der beregnet en stigning i antal DE udbragt fra 20505,0 DE i 2007 til 20844,5 DE i 2008 svarende til 1,6 %. Fra 2005 til 2006 er der sket et fald på 485 DE og fra 2006 til 2007 er der en stigning på 1240 DE 10,4 ha af udbringningsarealerne til Snurom 6 ligger i oplandet til Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (H 173). Landbrugsdrift er ikke en trussel mod marsvin. Sønderborg Kommune har ikke kendskab til sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand og rev i området ved Nybøl Nor og Flensborg Fjord. Det nærmeste kendte rev ligger ved den sydligste ende af Als. Det vurderes at arealanvendelsen på udspredningsarealerne ikke udgør en trussel mod udpegningsgrundlaget. I henhold til beregningerne i Farm-N er udvaskningen fra rodzonen i nudrift beregnet til 43,1 kg N/ha/år og i ansøgt drift vil udvaskningen fra arealerne være 48,90 kg N/ha/år når der udbringes ubehandlet gylle og 46,20 kg N/ha/år ved udbringning af separeret gylle. Den samlede udvaskning fra rodzonen stiger med 5,8 kg N/ha/år svarende til 60,32 kg N/år når der udringes ubehandlet gylle og mindre ved udbringning af separeret gylle. Arealerne ligger et område med meget forskellige reduktionspotentialer. 1,6 ha i opland til Nybøl Nor har et kvælstofreduktionspotentiale på 0-50%, disse arealer ligger i nitratklasse 1. 1,6 ha har et kvælstofreduktionspotentiale på % og 7,2 ha har et reduktionspotentiale på %. 19

20 Samlet vil arealerne maksimalt bidrager med 269,5 kg N pr. år til Nybøl Nor når der udbringes ubehandlet gylle svarende til at 25,9 kg N/ha/år i værste fald når Nybøl Nor. Bidraget er mindre hvis der udbringes separeret gylle da udvaskningen er mindre. Flensborg Fjord og Nybøl Nor er overbelastet med næringsstoffer og har derfor forringede naturog miljøkvaliteter. I henhold til udkast til vandplan hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland modtog Nybøl Nor i perioden tons N/år heraf 108 tons fra land. Dette svarer til 18,3 kg N/ha/år. Den samlede påvirkning af vandområdet fra de 10,35 ha udbringningsareal i opland til Nybøl Nor tilknyttet Snurom 6 er som tidligere nævnt beregnet til maksimalt 269,5 kg N/år. Projektet vil således bidrage med 0,25 % af den samlede nitratudvaskning til fjorden fra land. De arealer til Snurom 6 der ligger i opland til Nybøl Nor ligger den yderste del af oplandet, se bilag 3. Dvs. at arealerne afvander via vandløb og søer. Der vil i disse vandløb og søer ske en næringsstofomsætning inden det afledte vand når Nybøl Nor. Nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug udgør kun 0,25 % af den samlede nitratudvaskning til Nybøl Nor, hvilket er langt mindre end de 5 pct. omtalt i notatet fra Miljøstyrelsen. Der er i oplandet sket en stigning i dyretrykket fra 2007 til 2008, men da vurderingen kun bygger på to år, er det forbundet med stor usikkerhed. Ser man på tallene fra 2005 til 2007, er der sket et fald i denne periode. En stor del af de ansøgte arealer er lagt i nitratklasse 1 og/eller fosforklasse 1, hvilket reducerer det maksimale dyretryk på arealerne til 1,39. En stor del af oplandet til Nybøl Nor ligger i nitratklasse. Det betyder, at der i takt med godkendelsen af udspredningsarealerne i denne del af oplandet, vil komme en mindre udledning af kvælstof til Nybøl Nor. Der er ikke kendskab til andre kilder til nitratudvaskningen end husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra de aktuelle oplande siden 1. januar Sønderborg Kommune vurderer på denne baggrund, at udbringningen af husdyrgødning fra Snurom 6, ikke i sig selv eller i forbindelse med andre projekter vil have en skadevirkning på Nybøl Nor. Nybøl Nor er som nævnt en del af det større habitatområde Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (H 173). Da Nybøl Nor er et forholdsvist lukket vandområde vurderes dette at være mere følsomt end resten af Habitatområdet, men med baggrund i den ovenstående redegørelse vurderes det at udbringning af husdyrgødning på de ansøgte arealer ikke vil påvirke udpegningsgrundlaget for habitatområdet H 173. Mark 22-0, 23-0, 23-2 og en del af mark 11-0 og hovedparten af mark 21-0 svarende til 22,02 ha ligger i hovedopland Vidå. Delopland Vidå udmunder i Lister Dyb tidevandsområde i Vadehavet. Det danske delopland Vidå er på ca ha og det tyske delopland er på ca ha. I udkast til vandplan Kruså/Vidå er oplandet til Lister dyb ha. Udbringningsarealer i opland til Vadehavet udgør ca. 22 ha. Dvs. at udbringningsarealerne udgør ca. 0,01 % af opland til Lister Dyb, og ca. 0,09 % af det danske delopland til Vidå. Ifølge udkast til vandplan Kruså/Vidå, er den gennemsnitlige udledning til Lister dyb i perioden , 1727 tons N pr. år. Arealerne ligger i et område med et kvælstofreduktionspotentiale på %. 0,4 ha af mark 11 ligger dog i et område et kvælstofreduktionspotentiale på %. Det vurderes at være af underordnet betydning for den efterfølgende beregning. Udledningen af N fra markerne i opland til Vadehavet er, efter reduktion af kvælstof, beregnet til maksimalt 258,4 kg pr. år ved anvendelse af ubehandlet gylle (48,90 kg/ha/år * (1-0,76) * 22,02 ha). Ved anvendelse af separeret gylle er udledning af N, fra markerne efter reduktionen beregnet til maksimalt 244,1 kg pr. år. Kvælstofudledningen fra Snurom 6 udgør efter reduktion i alt maksimalt 0,014 % af den samlede udledning til Lister dyb. Fosfor er ikke specificeret, men tal fra miljøcenter Ribe angiver 70,4 tons P pr. år. Fosfor udvaskningen fra Snurom 6 er ukendt, da der pt. ikke findes modeller der kan beregne denne udvaskning. 20