Kort beskrivelse af det ansøgte projekt:

Transkript

1

2 Kort beskrivelse af det ansøgte projekt: Godkendelsen er udarbejdet på grundlag af virksomhedens ansøgning modtaget den 11. november 2009(version 4) samt supplerende oplysninger modtaget fra rådgiver Ulla Pallesen, LandboSyd. Der er ansøgt om godkendelse af udspredningsarealer, der drives under CVR-nr på ejendommen Skoven 8, 6470 Sydals. Der har tidligere været et mindre svinehold på ejendommen, men dette er nedlagt i I 2009 er der intet dyrehold på ejendommen. Sønderborg Kommune har krævet ansøgning om 16 godkendelse i henhold til Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 20. december 2006 i forbindelse med 12 ansøgning for Nørre Landevej 42-44, fordi der er marker i opland til Hartsø, der er udpeget som særlig regional eller lokal beskyttelsesinteresse jf. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 11 stk. 3. Hartsø er fosforfølsom. Til bedriften er der en ejet ejendom (skoven 8) samt forpagtning af Torsthoved 4. En del af arealerne til Skoven 8, 3 arealer, er bortforpagtet til Per Schmidt, Grønmark 2, 6470 Sydals. Der er gennemført en partshøring af ansøger, ejer af forpagtet jord og 12 ansøger. Høringen gav enkelte kommentarer, som er indarbejdet i godkendelsen. Afgørelsen er offentliggjort den 26. december 2009 på kommunens hjemmeside og i Sønderborg Ugeavis. Godkendelsen er udarbejdet af: Sønderborg Kommune Landbrugsafdelingen Natur og Miljø Rådhustorvet Sønderborg Sagsbehandler: Vibeke Ring Kuntz Sag nr.: 09/69611 KS: EHLH 2

3 Indholdsfortegnelse IKKE-TEKNISK RESUMÉ INDLEDNING ANSØGER OG EJERFORHOLD... 5 BESKRIVELSE OG VURDERING AF AREALERNE VURDERING AF AREALER Udbringningsarealer Udbringning af gylle Lokalisering og planmæssige forhold Harmoniareal Beregninger for arealerne fosfor Beregninger for arealerne - nitrat (Overfladevand) Beregninger for arealerne - nitrat (Grundvand) Beskyttet natur Vandløb Bilag IV-arter Natura Kultur- og fortidsminder HØRING OG OFFENTLIGHED KONKLUSION REVURDERING VILKÅR FOR AREALERNE Klagevejledning...20 Bilag 1. Kort over arealerne 2. Kort over planmæssige forhold 3. Kort over overfladevand 4. Grundvandskort 5. Kort over beskyttet natur 3 6. Kort over natura 2000 og 7 natur 7. Novana Havmodellen 8. Lovgrundlag 3

4 4

5 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Ansøgningen er indgivet på baggrund af at ansøger ønsker at modtage husdyrgødning fra anden bedrift til udbringning på egne og forpagtede arealer på ialt 56,65 ha. Alle ejede udbringningsarealer er beliggende helt eller delvist i opland til Hartsø. Hartsø er udpeget som særlig regional eller lokal beskyttelsesinteresse jf. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 11 stk. 3. Søen er fosforfølsom. Der leveres husdyrgødning fra et husdyrbrug, Nørre Landevej 42-44, 6470 Sydals, der har søgt om miljøgodkendelse efter Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 20. december Projektet kræver derfor en miljøgodkendelse efter 16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 20. december Beregningerne viser, at der kan modtages op til 79,0 DE svinegylle af 100 kg N og 23,5 kg P pr. DE, under forudsætning af at fosfortallene bekræfter, at de angivne arealerne ligger i fosforklasse 0. Der søges alternativt at kunne udbringe 1,4 DE/ha kvæggylle f.eks. fra Per Schmidt, Grønmark 2 eller en blanding af svine- og kvæggylle (maksimalt 1,4 DE/ha). Som nudrift er angivet et 5 års gennemsnit for produceret N, P og DE på ejendommen og der er ligeledes tilført et 5 års gennemsnit af modtaget N, P og DE. Arealgodkendelsen meddeles i henhold til 16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 20. december Indledning Sønderborg kommune har den 11. november 2009 modtaget ansøgning fra Christen Mathiesen om miljøgodkendelse af udbringningsarealerne, der hører til ejendommen på Skoven 8, 6470 Sydals. Ansøgningen om 16 godkendelse er modtaget og visiteret efter d. 1. august Det betyder at DE-beregninger er foretaget ud fra Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., nr. 717 af 02. juli Ansøgningen om 12 godkendelse af Nørre Landevej er visiteret inden d. 1. august Afgørelsen meddeles inden 31. december Det betyder, at antallet af DE er beregnet ud fra Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., nr af 19. december Den miljøtekniske beskrivelse bygger på virksomhedens ansøgning og supplerende oplysninger. Sønderborg Kommune har vurderet på konsekvenserne af arealanvendelsen, samt givet begrundelse for de opstillede vilkår, hvor det er funder relevant. 2. Ansøger og ejerforhold Ansøgerens navn: Christen Mathiesen Adresse Skoven 8, 6470 Sydals CVR-nr.: P-nr.: Kontaktperson: Christen Mathiesen 5

6 Beskrivelse og vurdering af arealerne BESKRIVELSE OG VURDERING AF AREALERNE 3. Vurdering af arealer I forbindelse med vurderingen af projektets mulige indvirkning på miljøet er det vurderet, om virksomheden overholder harmonikravet, og om der er problemstillinger vedrørende planforhold, som gør sig gældende. Der vurderes også på arealanvendelsens påvirkning af grundvandsressourcerne, vandmiljøet og beskyttet natur i forhold til fosfor, nitrat og ammoniak. Beskyttet natur indebærer naturarealer beskyttet af 7 i Husdyrloven, 3 i Naturbeskyttelsesloven, Natura 2000 områder samt arter, som er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV (benævnes herefter bilag IV arter) eller på anden måde fredede. Endelig vurderes arealanvendelsens påvirkning af kulturelementer i landskabet, som f.eks. beskyttede jord- og stendiger, fortidsminder og andre aktuelle fredninger. 4.1 Udbringningsarealer Der rådes over et samlet udspredningsareal på 56,65 ha. Udspredningsarealernes geografiske fordeling er vist i tabel 1 og på bilag 1-2. I godkendelsen til Nørre Landevej starter alle marknavnene på Christen Mathisens arealer med CM. Christen Mathiesen ejer også arealer med 3 registrering. De ligger nord og øst for de ansøgte arealer. Disse 3 arealer er bortforpagtet til Per Christen Schmidt, Grønmark 2, 6470 Sydals og fremgår af dennes 12 godkendelse, derfor er de ikke yderligere behandlet i denne 16 godkendelse. Tabel 1: Udspredningsarealernes beliggenhed Navn Udspredningsareal Matrikel nr. Ejerlav, Sogn Zonestatus Ha 1-0 0,76 27 Sønderby, Kegnæs Landzone 2-0 5,35 27 Sønderby, Kegnæs Landzone 4-0 5,26 27 Sønderby, Kegnæs Landzone 4-1 0,78 27 Sønderby, Kegnæs Landzone 5-0 5,69 46 Hjortholm, Kegnæs Landzone 6-0 6,10 46 Hjortholm, Kegnæs Landzone 7-0 4,74 27 Sønderby, Kegnæs Landzone 8-0 5, Sønderby, Kegnæs Landzone 9-0 4, Sønderby, Kegnæs Landzone , Sønderby, Kegnæs Landzone ,57 27 Sønderby, Kegnæs Landzone , Sønderby, Kegnæs Landzone , Sønderby, Kegnæs Landzone , Sønderby, Kegnæs Landzone , Sønderby, Kegnæs Landzone , Sønderby, Kegnæs Landzone Tabel 2: Udspredningsarealernes arealmæssige fordeling Ha Ejendommen eget udbringningsareal 44,86 Udbringningsareal forpagtet jord 11,79 Udbringningsaftaler 0 Udbringningsareal total 56,65 6

7 Beskrivelse og vurdering af arealerne Beregningerne viser, at der kan modtages op til 79,0 DE svinegylle af 100 kg N og 23,5 kg P pr. DE, under forudsætning af at fosfortallene bekræfter, at arealerne ligger i fosforklasse 0. Se nærmere forklaring i afsnit 4.5. Der søges alternativt om at kunne udbringe 1,4 DE/ha kvæggylle f.eks. fra Per Schmidt, Grønmark 2 eller en blanding af svine- og kvæggylle (maksimalt 1,4 DE/ha). Som nudrift er angivet et 5 års gennemsnit for produceret N, P og DE på ejendommen og der er ligeledes tilført et 5 års gennemsnit af modtaget N, P og DE Det tilføres ikke bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. slam. Miljømyndighedens vurdering Hovedparten af arealerne ligger i opland til Hartsø der er fosfor følsom. Da kvæggylle indeholder mindre fosfor end svinegylle vurderer Sønderborg Kommune at der uden yderligere godkendelse kan udbringes 1,4 DE/ha kvæggylle eller en blanding af svine- og kvæggylle (maksimalt 1,4 DE/ha) på de arealer som er anmeldt i denne godkendelse. Der er ikke i området problemer med N-udvaskningen. Der stilles vilkår om, at der ikke må udbringes anden organisk gødning på arealerne som f.eks. slam. 4.2 Udbringning af gylle Hovedparten af arealerne er beliggende rundt om ejendommen Skoven 8 og der er derfor kort transportvej til disse udbringningsarealer. Mark 5-0 og 6-0 er beliggende på det nordvestlig Kegnæs ca. 2 km fra Skoven 8. Ved udbringning af gylle er der ikke transport igennem byer eller andre tæt befolkede områder. BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. En del af disse tiltag er omfattet af Husdyrgødningsbekendtgørelsen og Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. BREF-dokumentet omfatter følgende tiltag for udbringning af gylle: Minimere emissionerne fra gødning til jord og grundvandet ved at afbalancere mængden af gødning med afgrødens forventede krav. Tage hensyn til de pågældende markers karakteristika, når der tilføres gødning på dem; dette gælder i særdeleshed jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning, klimatiske forhold, nedbør og kunstvanding, jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift. Ikke tilføre gødning til stejlt hældende marker Ikke tilføre gødning på arealer der støder op til vandløb (ved at efterlade et stykke jord ubehandlet, 2 meter bræmmer) Ved gylleudbringning på landbrugsjord er det BAT med dyb nedfældning eller slangeudlægning. Ved slangeudlægning skal gylle indarbejdes inden for 4 timer (krav om indarbejdelse gælder kun for jord, som er let at opdyrke). Gødning skal spredes så tæt som muligt før den maksimale afgrødevækst og optagelse af næringsstoffer finder sted. Der må ikke tilføres gødning til jorden, når marken er vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket. 7

8 Beskrivelse og vurdering af arealerne Spredningen af gylle skal håndteres således at lugtgener mindskes på steder, hvor det er sandsynligt, at naboer kan berøres, ved navnlig at gøre alt det følgende: Gødning spredes i løbet af dagen, hvor det er mindre sandsynligt at folk er hjemme desuden undgås weekender og helligdage. Opmærksom på vindretning i forhold til nabohuse. Følgende er oplyst af virksomheden: Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Gyllen fra gylleleverandørerne leveres i ansøgers gyllebeholder. Det er ansøger selv, der står for gylleudbringningen. Gyllen køres ud med 10m 3 gyllevogn med slæbeslanger. Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Da gyllen køres ud på veletablerede afgrøder, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre fordampning og hurtigere optagelse i planterne. Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, bundfrossen eller snedækket areal. Der er ingen stærkt hældende arealer og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløbene. Udbringning af husdyrgødning sker kun på hverdage. Da arealerne primært er jordbundstype 6 (sandblandet lerjord) og der primært dyrkes vinterafgrøder, benyttes der ikke nedfælder. Miljømyndighedens vurdering BAT-kravene anses for opfyldt ved overholdelse af reglerne i Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, Husdyrgødningsbekendtgørelsen, Vandløbsloven samt målene for godt landmandskab samt ved udbringning med slæbeslanger. Det er Sønderborg Kommunens opfattelse at det ikke er BAT at køre på frossen jord. Der stilles derfor vilkår om, at der ikke må køres gylle ud på frossen jord. Der stilles vilkår om at udbringning af husdyrgødning ikke må ske på søn- og helligdage. Det vurderes ikke, at være proportionalt at stille vilkår om udbringning af husdyrgødning ved nedfældning, da det ville give forholdsvis store skader på afgrøderne i forhold til den effekt det har på ammoniakfordampningen og risikoen for udvaskning. Sønderborg Kommune vurderer ud fra ansøgningen om miljøgodkendelse, og de stillede vilkår i denne godkendelse, at ansøger lever op til lovens krav om anvendelse af BAT i forhold til udspredning af husdyrgødning. 4.3 Lokalisering og planmæssige forhold Hovedparten af arealerne er beliggende rundt om ejendommen Skoven 8. De forpagtede arealer 5-0 og 6-0 er beliggende på det nordvestlig Kegnæs ca. 2 km fra Skoven 8. Zonestatus: Alle arealerne er beliggende i landzone Lokalplan: Der er ikke lokalplan for områderne Kommuneplan: Arealerne er beliggende i landområde. 8

9 Beskrivelse og vurdering af arealerne Der er ingen arealer i byzone eller i eksisterende samt fremtidigt sommerhusområde. Areal 9-0 ligger indenfor 200 meter fra byzone. Det betyder, at der ifølge Husdyrgødningsbekendtgørelsen, ikke må udbringes husdyrgødning på lørdage, søn- og helligdage. Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at der ikke er anledning til at stille vilkår som vedrører de planmæssige forhold, da godkendelsen gives til arealer der er i lovlig omdrift. 4.4 Harmoniareal Ifølge den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse må der højest udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 1,4 DE pr. ha pr. planperiode for svin. Mark 4-1 er indplaceret i fosforklasse 2 og der skal derfor være fosforbalance på dette areal. De andre arealer kan maksimalt modtage 1,4 DE/ha pr. planperiode. Der er 56,65 ha til rådighed. Beregninger på denne baggrund viser, at der maksimalt kan modtages 79, 0 DE svinegylle med 100 kg N og 23,5 kg P pr. DE. Beregning forudsætter at fosfortallene bekræfter, at de øvrige arealer i opland til Hartsø ligger i fosforklasse 0. Se nærmere forklaring i afsnit 4.5. Der søges alternativt at kunne udbringe 1,4 DE/ha kvæggylle f.eks. fra Per Schmidt, Grønmark 2 eller en blanding af svine- og kvæggylle (maksimalt 1,4 DE/ha). Miljømyndighedens vurdering Da husdyrbrugets samlede udbringningsareal er lig det mindst tilladte jf. Bek. om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. vurderer miljømyndigheden, at harmonikravet er opfyldt. Sønderborg Kommune vurderer derfor, at det ikke er nødvendigt med supplerende vilkår. 4.5 Beregninger for arealerne fosfor Ingen af udbringningsarealerne ligger i opland til Natura 2000 områder, der er overbelastet med fosfor. Der er ikke arealer med hældning over 6 grader mod vandområder, hvor der kan være risiko for overfladeafstrømning. Følgende ejede arealer ligger i opland til Hartsø:1-0, 2-0, 4-0, 4-1, 7-0, 8-0, 10-0, 11-0, 12-0, 13-0, 13-1, 14-0, Halvdelen af mark 9-0 ligger i opland til Hartsø. Hartsø er udpeget som særlig regional eller lokal beskyttelsesinteresse jf. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 11 stk. 3. Hartsø: Hartsø har et areal på 0,9 ha. Søen er i Regionplanen målsat med en generel målsætning om et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Der er et krav til en sigtdybde på en meter. Målsætningen i søen er ikke opfyldt. Dette skyldes påvirkninger fra landbrug, spredt bebyggelse og fælles regnvandsbetinget udløb. Det forventes ikke, at målsætningen er opfyldt i Søen er desuden truet af tilgroning. I 1980èrne blev der foretaget en oprensning af søen, der i dag er et vigtigt raste- og fødesøgningsområde for fugle. Området omkring Hartsø er et lavbundsområde, en inddæmmet havbugt, hvor vandstanden reguleres med en sluse og en pumpe for at holde en lav vandstand. Hartsø er under kraftig tilgroning med tagrør. Kvæg afgræsser engområderne omkring søen. 9

10 Beskrivelse og vurdering af arealerne Hartsø indgår sammen med Stenmade Sø i et strøg af natur bestående af søer, strandenge, moser og ferske enge. Naturområdet er mere eller mindre sammenhængende og udgør sammen med Hjortholm Sø størstedelen af naturen på Kegnæs. Området byder således på en rig variation af fødesøgnings-, yngle- og rastelokaliteter for dyr. Hartsø udgør med sine lavvandede områder og omkringliggende enge en vigtig lokalitet for trækkende fugle. Især om foråret, hvor der er mest vand i området og dermed de bedste vilkår for fuglelivet, bliver der observeret mange rødlistede arter (ifølge DOF). Området ligger som en vigtig lokalitet for fugle, der trækker mellem Sydeuropa og den Skandinaviske Halvø. Værdien for vandfugle trues af tilgroning og lav vandstand. Der er ved tidligere lejlighed observeret Stor Vandsalamander på Kegnæs. Denne observation indikerer, at der findes levedygtige bestande på halvøen, selvom de ikke er registreret i større omfang. Det vurderes, at naturområderne ved Hartsø kan spille en væsentlig rolle i den fremtidige spredning og bestandsdannelse for især Stor Vandsalamander. Landskabeligt er Hartsø et markant element på Kegnæs. Området udgør et stort, lavbundsområde midt i det ellers kuperede morænelandskab. Den rekreative værdi af området er stor, både for befolkningen på Kegnæs og for de mange turister, der hvert år besøger halvøen. Søen spiller således en vigtig rolle for sammenbindingen af den ellers så fragmenterede natur i det intensivt dyrkede landskab. Udover at have stor landskabelig og rekreativ værdi, så giver Hartsø og de tilhørende småbiotoper rum til den naturlige flora og fauna. Det samlede opland til Hartsø er på 530,2 ha. Det ansøgte areal udgør ca. 44,86 ha af det samlede opland svarende til 8,5 %. Da søen er fosforfølsom og udpeget som særlig regional eller lokal naturinteresse behandles arealer i opland som lå de i opland til Natura 2000 område overbelastet med fosfor. Se bilag 3 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 294 af 31. marts Kravet til fosforoverskuddet afhænger af jordbundstype, dræningsforhold og fosfortal. Mark 4-1 er et lavbundsareal i okkerklasse IV, og er derfor sat i fosforklasse 2. På følgende marker er der et lille område med registrering af lavbund i okkerklasse IV: 2-0, 4-0, 7-0, 9-0, 10-0, 11-0, 13-0, Alle arealer i opland, undtagen mark 1-4, er drænede og har jordbundstypen JB6. Der foreligger endnu ikke fosfortal for arealerne. Det er dog forventeligt, at alle markerne har fosfortal under 4, idet arealerne har været drevet med et forholdsvist lavt dyretryk (ca.1 DE/ha) og mange af de andre arealer på Kegnæs har et lavt fosfortal. Følgende arealer er derfor sat i fosforklasse 0: 1-0, 2-0, 4-0, 7-0, 8-0, 9-0, 10-0, 11-0, 12-0, 13-0, 13-1, 14-0, Beregninger i viser, at den ansøgte markdrift med ovenstående arealer i fosforklasse 0 giver et gennemsnitligt fosforoverskud på 5,9 kg P/ha/år. Der tilføres 32,8 kg P/ha/år på arealerne Indholdet af fosfor i husdyrgødningen er beregnet til 23,5 kg. per DE i Miljømyndighedens vurdering 10

11 Beskrivelse og vurdering af arealerne Der er ingen udbringningsarealer beliggende i opland til Natura-2000 områder, der er overbelastede med fosfor. Der er ikke arealer med hældning over 6 grader mod vandområder, hvor der kan være risiko for overfladeafstrømning. Der stilles derfor ikke vilkår i forhold til Natura-2000 områder og hældende terræn. Hovedparten af arealerne er beliggende i opland til Hartsø. Det vurderes, at dette kan give anledning til påvirkning af Hartsø med fosfor. Mark 4-1 er et lavbundsareal i okkerklasse IV, og er derfor sat i fosforklasse 2. På følgende marker er der et lille område med registrering af lavbund i okkerklasse IV : 2-0, 4-0, 7-0, 9-0, 10-0, 11-0, 13-0, I alt udgør disse små områder ca. 0,9 ha. Der er i alt ca. 109, 8 ha lavbund i okkerklasse IV i oplandet til Hartsø. Arealet der ikke er sat i fosforklasse 2 i ansøgningen udgør 0,9 % af det samlede lavbund i okkerklasse IV i oplandet til Hartsø. Det vurderes at arealet, der ikke er sat er fosforklasse 2 udgør så lille en del, at det har underordnet betydning. Markerne 1-0, 2-0, 4-0, 7-0, 8-0, 9-0, 10-0, 11-0, 12-0, 13-0, 13-1, 14-0 og 14-1 er således drænede lerjorder, beliggende i eller delvist i oplandet til Hartsø. Der stilles derfor vilkår om, at fosfortallene til de nævnte marker skal undersøges første gang inden for 6 måneder fra godkendelsestidspunktet. Fosfortallene skal beregnes ud fra et repræsentativt antal jordprøver taget på de nævnte marker. Resultatet skal meddeles kommunen inden for en frist på 6 måneder fra godkendelsestidspunktet. Der stilles desuden vilkår om, at der skal tages nye fosfortal hvert femte år. Ved fosfortal under 4,0 stilles der ikke krav, der rækker ud over de generelle harmoniregler, for udledning af fosfor til Hartsø Der stilles vilkår om, at ved fosfortal mellem 4,0 og 6,0 må overskuddet af fosfor højst være 4 kg/ha/år. Der stilles vilkår om, at ved fosfortal over 6,0 skal der være fosforbalance. For mark 9-0 vurderes kun den del, der ligger i opland (se bilag 3). Det er denne del, der eventuelt skal sættes i fosforklasse. Mark 4-1 er drænet lavbundsjord beliggende i opland til Hartsø (fosforklasse 2). På den baggrund stilles der vilkår om, at der skal være fosforbalance i henhold til bilag 3 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 294 af 31. marts Det er kommunens samlede vurdering, at de anførte vilkår sikrer, at projektets udledning af fosfor til Hartsø ikke vil have en væsentlig indvirkning på Hartsø 4.6 Beregninger for arealerne - nitrat (Overfladevand) Arealerne på Kegnæs afvander enten direkte eller via søer og vandløb til Hørup Hav og Sønderborg Bugt. Det reelle dyretryk i forbindelse med udbringning af husdyrgødning ligger på 1,39 DE/ha. Alle arealerne ligger udenfor nitratklasse

12 Beskrivelse og vurdering af arealerne Beregning af udvaskning af N via Farm-N for viser, at der ved maksimalt tilladt husdyrtryk udvaskes 40,60 kg N/ha. Ved det reelle husdyrtryk udvaskes 40,50 kg N/ha. Ca. 3 km fra Kegnæs ligger det marine Natura 2000 område, Bredgrund. Vurderinger i forhold til dette område fremgår af afsnit Miljømyndighedens vurdering Udbringningsarealerne er ikke beliggende i Nitratklasse 1, 2 eller 3, hvor der er risiko for udvaskning af nitrat til overfladevand. På baggrund heraf vurderes det at projektet ikke medfører væsentlige problemer i forbindelse med nitratbelastning af overfladevand. Der stilles derfor ikke supplerende vilkår. 4.7 Beregninger for arealerne - nitrat (Grundvand) Grundvandsforholdene fremgår af bilag 4 Udbringningsarealerne tilføres i ansøgningen 7900 kg N (139,5 kg/ha) pr. planår. Ingen af udbringningsarealerne er beliggende indenfor et nitratfølsomt indvindingsopland. Der er derfor ikke beregnet udvaskningen af kvælstof fra rodzonen i ansøgningen. Hele Kegnæs er udpeget som område med drikkevandsinteresser, men ikke særlige drikkevandsinteresser. Følgende marker er beliggende helt eller delvist i indvindingsopland til Sønderby Camping almene vandværk: 1-0, 2-0, 4-0, 7-0, 8-0, 9-0, 10-0, 14-0 og14-1. Alle udbringningsarealerne er beliggende i områder med god eller nogen lertykkelse (beskyttelsesgrad). Over indvindingsoplandene til de almene vandværker er der en lertykkelse på mellem 5-80 meter. Miljømyndighedens vurdering Vurderinger af grundvandspåvirkningen bygger på regionplantemaer. Der er ikke udarbejdet en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen i området. Det betyder, at der endnu ikke foreligger detaljerede oplysninger om lertykkelse og sårbarhed m.m. På baggrund af det foreliggende materiale vurderer Kommunen, at der ikke er grund til at stille særlige vilkår af hensyn til grundvandsinteresser. Udbringningsarealerne er ikke beliggende i nitratfølsomme indvindingsområder. På baggrund heraf vurderes, at projektet ikke medfører væsentlige problemer i forbindelse med nitratbelastning af grundvandsressourcer. Der stilles derfor ikke supplerende vilkår. 4.8 Beskyttet natur På spidsen af Kegnæs ved drejet ligger et overdrevsareal, der følger kysten. Overdrevet er beskyttet i henhold til 7 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af d. 20. dec Overdrevsarealet er følsomt overfor næringsstofpåvirkning. 7 arealet er beliggende på en skrænt ned imod havet. Ingen af arealerne grænser direkte op til 7 arealet og ingen af markerne ligger indenfor bufferzone 1 og 2. Den nærmeste mark er mark 12-0 der ligger ca. 4,5 km fra 7 arealet. Se bilag 6. I det efterfølgende vurderes markdriften i forhold til beskyttet natur efter Naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen betyder, at man ikke må foretage ændringer eller indgreb, der kan forringe de beskyttede områders tilstand. Drift af beskyttede engarealer kan fortsætte efter hidtidig praksis, men der må ikke foretages indgreb f.eks. pløjning, som kan ændre tilstanden uden forudgående dispensation fra kommunen. Ingen af de anmeldte arealer er registeret som indeholdende 3 natur. 12

13 Beskrivelse og vurdering af arealerne Hartsø er en del af et større naturområde bestående af enge, moser og overdrev. Hele området er lavbund uden risiko for okker udledning. Hele området er udpeget til biologisk interesseområde af særlig værdi. Følgende marker grænser op til områdets engarealer: 2-0, 4-0, 7-0, 11-0 og Engene afgræsses i dag af kvæg og er visse steder meget fugtig. Mark 4-1 er beliggende i udpegningen eng, men har været opdyrket helt tilbage til 1945, som er de tidligste data. Ingen af markerne skråner med mere end 6 grader ned i mod naturområdet. Enge og Moser Mark 13-0 grænser på et meget lille område op til et engareal hvori der er en sø. Marken skråner ikke kraftig ned imod engen. Nord for 9-0 ligger et moseområde. Dele af marken skråner med ca. 7 grader ned imod mosen. CM 13-1 grænser op til et moseområde på ca. 0,56 ha. Marken skråner ikke kraftigt ned imod mosen. CM 10-0 grænser mod syd op af et moseområde. Udbringningsarealet skråner ned i mod mosen men ikke med over 6 grader. Strandeng Nordvest for markerne 6-0 er der en strandeng. Arealet ligger ikke helt ned til strandengen og det skråner ikke kraftigt ned imod. Sø Syd for mark 6-0 ligger en lille nyregisteret sø. Dømt ud fra luftfoto er der mere end 5 meter ud til markkanten. Marken skråner ikke kraftigt ned imod søen. Miljømyndighedens vurdering Ingen af markerne grænser direkte op til 7 arealet eller afvander hertil og ingen af markerne ligger indenfor bufferzone 1 og 2. Naturafdelingen har besigtiget mange af lokaliteterne på Kegnæs. De vurderer, at alle moserne er så tilgroet, at deres tilstand ikke vil blive forringet som følge af markdriften på de ansøgte arealer. Ingen udbringningsarealer skråner kraftigt mod 3 arealer. Det vurderes derfor, at der ikke er risiko for overfladeafstrømning med nitrat fra de marker, der benyttes som udbringningsarealer. Der stilles derfor ikke vilkår til beskyttelse af 3 og 7 natur. 4.9 Vandløb Vandløbene er vist på bilag 3. Langs mark 4-1, løber et vandløb med en B3-målsætning, karpefiskevand. Målsætningen er ikke opfyldt. Vandløbet er beskyttet af 3 i Naturbeskyttelsesloven og omfattet af kravet om bræmmer. Marken skråner ikke kraftigt ned imod vandløbet. Langs mark 1-0, 2-0, 7-0, 8-0, 14-0 og 14-1 løber et beskyttet vandløb der ikke er målsat. Vandløbet er beskyttet af 3 i Naturbeskyttelsesloven og omfattet af kravet om bræmmer. Markerne skråner ikke kraftigt ned imod vandløbet. Miljømyndighedens vurdering Da udbringningsarealerne har en hældning på mindre end 6 ned mod de beskyttede vandløb har Sønderborg Kommune vurderet, at Vandløbsloven krav om 2 meter bræmmer 13

14 Beskrivelse og vurdering af arealerne er tilstrækkeligt til at beskytte vandløbene mod direkte afstrømning af næringsstoffer fra udbringningsarealerne. Der stilles derfor ikke supplerende vilkår til bræmmer Bilag IV-arter En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde, ynglested eller sporadisk levested på de ansøgte arealer. På baggrund af Faglig rapport 322 fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab, vurderes det umiddelbart at der er tale om følgende arter: Dværgflagermus, vandflagermus, sydflagermus, langøret flagermus, Stor Vandsalamander og markfirben. Ifølge habitatdirektivets artikel 12 stk. d, må yngle- og rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges. Registreringerne af bilag IV arter på Kegnæs er meget mangelfulde. Kommunen har kun én konkret registrering af Stor Vandsalamander på matr. nr. 242 Hjortholm, Kegnæs. Individet blev fundet i en samlebrønd i forbindelse med gravning af et vandhul. Observationen tages som udtryk for, at der er Stor Vandsalamander på Kegnæs og sammenholdes med udbredelseskortet i Faglig rapport fra DMU nr. 635, På Kegnæs findes flere sammenhængende naturområder, primært i form af vådområder bestående af vandhuller, moser, ferske enge og strandenge. I mange af disse områder vil der kunne findes egnede leve- og ynglesteder for bilag IV arter. Med baggrund i ovenstående vurderes det, at forekomsten af bilag IV arter, især Stor Vandsalamander er langt større end kommunen har kendskab til på nuværende tidspunkt. Rødlistearter Rødliste 2007 er en fortegnelse over forsvundne, truede, sårbare og sjældne plante- og dyrearter i Danmark. Formålet med listen er dels, at danne grundlag for arbejdet med at opretholde naturens mangfoldighed i Danmark, dels at opfylde internationale forpligtelser i forhold til Biodiversitetskonventionen. Af Dansk Ornitologisk forenings artsregistreringer fremgår det, at der tidligere er registreret 26 rødlistede fuglearter i området omkring Hartsø umiddelbart uden for meter-zonen. Af disse arter er flere listede som akut truede (Fiskeørn, Hjejle, Lærkefalk) og sjældne (13 forskellige arter). Af samme registrering fremgår det, at der er observeret to rødlistede fuglearter inden for meter-zonen (Havørn og Rød Glente) Miljømyndighedens vurdering I forbindelsen med projektet ændres der ikke på flagermusenes levesteder i træer og udhuse. Markfirbenet er ikke aktuelt i forbindelse med markerne og der fjernes ikke levesteder som følge af projektet. Der stilles derfor ikke vilkår til flagermus og markfirbens levesteder. Det er Sønderborg Kommunens vurdering, at vandhuller, der er mere eller mindre lysåbne og ikke fuldstændig tilgroede med vedplanter, kan have betydning for bilag IV arter, primært Stor Vandsalamander. Der er et nyregisteret vandhul syd for mark 6-0. Vandhullet kan være levested for Stor Vandsalamander. Marken skråner ikke ned imod vandhullet og det vurderes, at der er tilstrækkeligt randzone til, at vandhullet ikke bliver påvirket af afstrømning fra marken. Der stilles derfor ikke yderligere vilkår. 14

15 Beskrivelse og vurdering af arealerne Selv om der potentielt kan være rødlistearter i området omkring arealerne, vurderes det, at driften af arealerne ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af området ved Hartsø og derved de nævnte arter. Da ingen af markerne skråner kraftigt med mod det samlede naturområde og der er stillet vilkår med hensyn til fosfortilførsel til søen. Det vurderes, udspredning af husdyrgødning på de ansøgte arealer ikke vil påvirke resten af bilag IV arterne i området. Der stilles derfor ikke vilkår. Samlet vurderes, at projektets aktiviteter på arealerne ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af levesteder og bestande af bilag IV arter og rødlistearter Natura 2000 Der er ingen udbringningsarealer i Natura 2000 områder. Det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde på land (Augustenborg Skov, Habitatområde 200) ligger ca. 6,0 km fra nærmeste mark 6-0. Udpegningsgrundlaget for Augustenborg Skov (H 200) er: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, bøgeskove på muldbund, ege- og blandingsskove på mere eller mindre rig jordbund og elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Nærmeste marine internationale naturbeskyttelsesområde er Bredgrund (habitatområde 173) der ligger ca. 8,2 km fra nærmeste mark Flensborg Fjord ligger ca. 8,8 km sydøst fra nærmeste mark 9-0. Nybøl Nor (fuglebeskyttelsesområde 64) ligger ca. 14,0 km vest for nærmeste mark 6-0. Markerne ligger med væsentlig større afstand til øvrige Natura 2000 områder og ingen af arealerne afvander hertil. Bredgrund er udpeget for at beskytte naturtyperne sandbanker og rev. Revene er værdifulde som levested for mange forskellige hav-organismer (alger, muslinger, snegle, børste-orme og fiskeyngel). Muslinger er føde for dykænder og Bredgrund er derfor et vigtigt overvintringsområde for bl.a. edderfugl og havlit. Området er følsomt over for kvælstofpåvirkning fra diffuse kilder samt udledning af miljøfremmede stoffer. Et kort over havstrømningens dominerende retning fra DHI (NOVANA Havmodellen), viser, at vandafstrømning fra Kegnæs presses op gennem Lillebælt af havstrømmen, der kommer fra sydøst. Se bilag 7. Flensborg Fjord og Nybøl Nor (Fuglebeskyttelsesområde 64) er udpeget for at beskytte en række fuglearter. Fuglearterne på udpegningsgrundlaget er troldand, bjergand, hvinand og toppet skallesluger. Målsætningen mht. næringssalte, vurderes ikke at være opfyldt i habitatområdet. Miljømyndighedens vurdering Arealerne på Kegnæs afvander enten direkte eller via søer og vandløb til Hørup Hav og Sønderborg Bugt. Disse vandområder har forbindelse med det marine Natura 2000 område Bredgrund. Der er dog 8,2 km fra nærmeste mark. På baggrund af kort over havstrømmenes retninger i Østersøen, vurderes det, at udledte næringsstoffer fra udvidelsen ikke bliver ledt til Bredgrund. Dermed har projektet ingen væsentlig negativ effekt på Bredgrund. På baggrund af samme kort fra NOVANA vurderes det, at næringsstofferne fra Kegnæs ikke transporteres ind i Flensborg Fjord. 15

16 Beskrivelse og vurdering af arealerne Arealerne ligger langt fra det nærmeste terrestriske Natura 2000 område og ingen af arealerne afvander hertil. Det vurderes derfor, at arealdriften ikke påvirker de terrestriske Natura 2000 områder. Samlet set vurderes det, at arealanvendelsen ikke har negativ indflydelse på Natura 2000 områder Kultur- og fortidsminder Der er ikke registreret nogen beskyttede fortidsminder på arealerne. På mark 6-0 der registeret et beskyttet sten og jorddige, se bilag 5. En gennemgang af nye og historiske luftfotoer over området, viser intet dige. Ejer oplyser at der ikke er noget dige ved marken. Ingen andre arealer grænser op til beskyttede sten og jorddiger. Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer at registreringen ved mark 6-0 er en fejl. Sønderborg kommune finder det ikke relevant at stille særlige vilkår til fortidsminder og sten og jorddiger, da der ikke er nogen på eller ved arealerne. 4. Høring og offentlighed Der er gennemført en partshøring af: Ansøger: Chresten Mathiesen, Skoven 8, 6470 Sydals Ejer af forpagtet jord: Nicolaj Dall Masen, Vibæk Mølle 3, 6470 Sydals 12 ansøger: Jens Ole Bladt, Nørre Landevej 42-44, 6470 Sydals Hovedparten af arealerne ligger lige rundt om ejendommen Skoven 8, hvor det vurderes, at naboer ikke vil blive generet nævneværdigt. Transport til de 2 forpagtede marker går ikke igennem tæt befolkede områder. Det er vurderes, at det ansøgte således er af underordnet betydning for naboer og en nabohøring er derfor udeladt. Høringen gav enkelte kommentarer, som blev indarbejdet i godkendelsen. Godkendelsen er offentliggjort den 26. december 2009 på Sønderborg Kommunes hjemmeside på under Se alle høringer og i Sønderborg Ugeavis. 5. Konklusion Sønderborg Kommune har behandlet ansøgningen om godkendelse af arealer til udbringning af husdyrgødning efter 16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, og vurderer, at det ansøgte må antages ikke at få væsentlig indflydelse på miljøet. Godkendelsen er baseret på de oplysninger, der er redegjort for i beskrivelsen af arealerne samt i vurderingen af ændringen. De efterfølgende vilkår vurderes at kunne begrænse risikoen for forurening og ikkeuvæsentlige gener. Arealerne skal fremover drives i henhold til disse vilkår. Hvis der mod forventning skulle opstå væsentlige gener for de omkringboende eller andre uforudsete gener i forbindelse med det ansøgte kan Sønderborg Kommune foranledige, at generne reduceres, ved at meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger jf. 39 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Der meddeles derfor godkendelse til drift af arealerne på Skoven 8, 6470 Sydals. 16

17 Beskrivelse og vurdering af arealerne 6. Revurdering Sønderborg Kommune kan ændre vilkårene i godkendelsen ved påbud eller nedlægge forbud imod fortsat drift 8 år efter meddelelsen af godkendelsen. Godkendelsen skal løbende tages op til revurdering. Den første regelmæssige revurdering foretages senest otte år efter meddelelse af godkendelsen, dvs. i 2017/2018. Herefter skal arealgodkendelsen tages op til revurdering mindst hvert 10. år. 17

18 Vilkår 7. Vilkår for arealerne Generelle vilkår 1. Arealerne skal drives, som beskrevet i ansøgningen, de supplerende oplysninger og som sammenfattet i godkendelsens miljøtekniske beskrivelse, medmindre vilkårene i denne godkendelse, lovændringer og senere afgørelser foreskriver andet. 2. Vilkårene i denne godkendelse skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt fra den dato, hvor godkendelsen træder i kraft. 3. Der skal til enhver tid opbevares et eksemplar af arealgodkendelsen på ejendommen. 4. De vilkår, der vedrører arealerne skal være kendt af de personer, der er beskæftiget med den pågældende del af arealdriften. 5. Udskiftning af arealerne indeholdt i denne godkendelse skal forud anmeldes til kommunen senest inden planårets begyndelsen den 1. august, jf. 16 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. 6. Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden for to år fra denne afgørelse er meddelt. Vilkår for arealerne 7. Der tilføres svinegylle på bedriftens arealer svarende til 79,0 DE per planår (1./ /7). Alternativ kan der udbringes kvæggylle eller en blanding af svine- og kvæggylle. Gyllen der udbringes på arealerne må maksimalt indeholde 7900 kg N og 1856,5 kg P beregnet som gennemsnit over tre planperioder, og således at der på bedriftens udbringningsarealer ikke udbringes mere end 1,39 DE/ha/år. Dette vilkår er stillet på baggrund af antagelserne i ansøgningen, hvis fosfortallene bevirker at nogle arealer skal i fosforklasse 1 eller 3 skal dette vilkår indpasses efter dette. 8. Der skal være dokumentation for det anvendte sædskifte for de seneste fem år, startende fra det år godkendelsen meddeles. Dokumentationen skal forevises myndighederne på forlangende. 9. Fosfortallene på markerne1-0, 2-0, 4-0, 4-1, 7-0, 8-0, 10-0, 11-0, 12-0, 13-0, 13-1, 14-0 og halvdelen af mark 9-0, skal undersøges første gang inden for 6 måneder fra godkendelsestidspunktet. 10. Nye fosfortal skal tages mindst hvert 5 år og indsendes til Sønderborg kommune. 11. Ved fosfortal for en mark på mellem 4-6, må fosforoverskuddet maksimalt være 4 kg/ha/år. 12. Bedriftens fosforudledning skal være i balance, hvis forfortallet er større end 6 beregnet efter bilag 3 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 294 af 31. marts Der skal på forlangende foreligge dokumentation herfor fra de seneste fem år startende fra det år godkendelsen meddeles. Det kan eksempelvis være i form af kopier af indsendte gødningsregnskaber. 13. Bedriftens fosforudledning skal være i balance på lavbundsarealet 4-1.

19 Vilkår 14. Der må ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. slam. 15. Husdyrgødning må ikke køres ud på et vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. 16. Udbringning af husdyrgødning må ikke ske på søn- og helligdage. Generelt Godkendelsen kan indenfor en frist på fire uger påklages til Miljøklagenævnet. Klagevejledning er vedlagt. Klagefristen udløber mandag d. 25 januar 2010 kl. 15. Hvis afgørelsen påklages, kan klagemyndigheden beslutte at ændre vilkårene i godkendelsen eller helt at ophæve godkendelsen. Hvis godkendelsens udnyttes inden klagefristens udløb og inden en eventuel klage er afgjort af klagemyndigheden sker udnyttelsen på virksomhedens ansvar. Godkendelsen omfatter udelukkende forholdet til miljølovgivningen. Andre godkendelser/tilladelser i forhold til anden lovgivning (fx byggeloven, planloven, m.v.) skal søges separat. Hvis virksomheden udvides eller ændres driftsmæssigt på en måde, der medfører forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, skal dette godkendes af Sønderborg Kommune, før udvidelsen eller ændringen sker (jf. 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug). Vibeke Ring Kuntz Landbrugsafdelingen Natur og Miljø Sønderborg Kommune

20 Klagevejledning Klagevejledning Denne godkendelse er meddelt i overensstemmelse med kapitel 3 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, (Miljøministeriets lov nr af 20. december 2006). Godkendelsen kan indenfor en frist på 4 uger fra den er offentliggjort i de lokale dagblade - påklages til Miljøklagenævnet af: Jordejer Christen Mathiesen, Skoven 8, 6470 Sydals 12 ansøger, Jens Ole Bladt, Nørre Landevej 42-44, 6470 Sydals Enhver, der har en individuel og væsentlig interesse i sagens udfald Miljøministeren Sundhedsstyrelsen Klageberettigede interesseorganisationer Godkendelsen kan påklages i overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. En kopi af denne godkendelse er sendt til Jordejer Christen Mathiesen, Skoven 8, 6470 Sydals 12 ansøger, Jens Ole Bladt, Nørre Landevej 42-44, 6470 Sydals Ansøgers konsulent Ulla Pallesen, LandboSyd, urp@landbosyd.dk Miljøministeriet v. Miljøcenter Ribe, post@rib.mim.dk Sundhedsstyrelsen v. Embedslægeinstitutionen Syddanmark, syd@sst.dk Arbejdstilsynet, at@at.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Det Økologiske Råd, husdyr@ecocouncil.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, jkt@sportsfiskerforbundet.dk Dansk Ornitologisk Forening En eventuel klage skal være skriftlig. Klagen mærket Landbrugsafdelingen skal sendes til landbrug@sonderborg.dk eller til Sønderborg Kommune, SØKO, Postboks 530, 6400 Sønderborg. Kommunen videresender klagen til Miljøklagenævnet sammen med det materiale, der ligger til grund for sagens bedømmelse. Klagen skal være modtaget af Sønderborg Kommune inden klagefristens udløb mandag d. 25. januar 2010 kl. 15. Et eventuelt sagsanlæg skal ifølge 90 i Lov om godkendelse m.v. af husdyrbrug, være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er modtaget, eller hvis sagen påklages inden 6 måneder efter, at den endelige afgørelse foreligger.

21 BILAG

22 Bilag 1

23 Bilag 2

24 Bilag 3

25 Bilag 4

26 Bilag 5

27 Bilag 6

28 Bilag 7

29 Bilag 8 LOVGRUNDLAG Lov nr af 20/12/06 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Lovbekendtgørelse nr af 22/12/2006 om miljøbeskyttelse Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24/09/2009 om naturbeskyttelse Bekendtgørelse nr. 648 af 18/06/2007 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (Historisk) Bekendtgørelse nr. 294 af 31/03/2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (Gældende) Bekendtgørelse nr. 294 af 31/03/2009 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. Bekendtgørelse nr af 23/11/2006 om husdyrhold og arealkrav m.v. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 533 af 18/06/2003 om bekæmpelsesmidler med senere ændringer Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14/12/2006 om miljøregulering af visse aktiviteter Regionplan for Sønderjyllands Amt