Der er gennemført en partshøring af ansøger, ejer af forpagtet jord Hans Festersen og ejer af Felstedvej 39.

Transkript

1

2 Kort beskrivelse af det ansøgte projekt: Sønderborg Kommune har krævet ansøgning om 16 godkendelse i henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december 2009 i forbindelse med 41 Revurdering af smågrise og soproduktion på Felstedvej 39, 6300 Gråsten. 16 godkendelsen er krævet da alle marker er beliggende i nitratfølsomt indvindingsopland. Sønderborg Kommune har modtaget ansøgning (nr og 13267) fra Jes Arthur Petersen om godkendelse af udspredningsarealer, der drives under CVR-nr på ejendommen Limbækvej 9, 6300 Gråsten. Jes Arthur Petersen, Limbækvej 9 ønsker at modtage svinegylle og på sigt separeret svinegylle fra Peter Friedrichsens ejendom på Felstedvej 39. Der er derfor indsendt to versioner af ansøgningsskemaet med og uden separeret svinegylle. I gennem denne godkendelse vil de to senarier blive behandlet separat. Ansøgningen om 16 godkendelse er indsendt til Sønderborg Kommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem første gang den 12. november Til grund for godkendelsen ligger version 1 (separeret gylle) og version 3 (ubehandlet gylle) indsendt d. 1. juli Der er ingen dyr på ejendommen Der er gennemført en partshøring af ansøger, ejer af forpagtet jord Hans Festersen og ejer af Felstedvej 39. Afgørelsen er offentliggjort den 29. september 2010 på kommunens hjemmeside og i Sønderborg Ugeavis. Godkendelsen er udarbejdet af: Sønderborg Kommune Landbrugsafdelingen Natur og Miljø Rådhustorvet Sønderborg Sagsbehandler: Vibeke Ring Kuntz Sag nr.: 09/70299 KS: SBMO 2

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING ANSØGER OG EJERFORHOLD VURDERING AF AREALER Udbringningsarealer Udbringning af gylle Lokalisering og planmæssige forhold Harmoniareal Beregninger for arealerne fosfor Beregninger for arealerne - nitrat (Overfladevand) Beregninger for arealerne - nitrat (Grundvand) Beskyttet natur Vandløb Bilag IV-arter Natura Kultur- og fortidsminder HØRING OG OFFENTLIGHED KONKLUSION REVURDERING VILKÅR FOR AREALERNE...21 Klagevejledning Bilag 1. Kort over arealerne 2. Kort over planmæssige forhold 3. Kort over overfladevand 4. Grundvandskort 5. Kort over beskyttet natur 3 6. Kort over natura 2000 og 7 natur 7. Lovgrundlag 3

4 Ikke-teknisk resumé Ansøgningen er indgivet på baggrund af, at ansøger ønsker at modtage husdyrgødning fra anden bedrift til udbringning på egne arealer på i alt 32,94 ha. Alle udbringningsarealerne tilhørende Limbækvej 9, er beliggende i nitratfølsomt indvindingsopland. Der leveres husdyrgødning fra husdyrbruget på Felstedvej 39, 6300 Gråsten der d. 26. december 2009 er revurderet efter 17 i Bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug og 41 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Projektet kræver derfor en miljøgodkendelse efter 16 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december Alle arealerne ligger i område med særlige drikkevandsinteresser og i nitratfølsomme indvindingsområder. Udvaskningen fra rodzonen overstiger ikke 50 mg nitrat per. L i eftersituationen, så der stilles ikke vilkår af hensyn til grundvandsbeskyttelsen. Der er marker i opland til Søgaardsøerne og prinsessesøerne. Søerne er fosforfølsomme og arealerne i opland er derfor sat i fosforklasse 1. Arealerne ligger i opland til de marine Natura 2000 områder: Nybøl Nor eller Vadehavet. Det vurderes at driften på arealerne ikke påvirker disse marine Natura 2000 områder. To af markerne ligger op ad Gråstenskovene der er Natura Der stilles vilkår om bræmmer ved det ene areal. Der stilles desuden vilkår om bræmmer ved at vandhul der er potentielt yngle eller rastelokalitet for bilag IV padder primært Stor Vandsalamander. Beregninger viser at arealerne tilhørende Limbækvej 9 kan modtage ubehandlet svinegylle svarende til 44,15 DE med en udnyttelsesprocent på 75 og et indhold af 4858 kg kvælstof og 1134 kg fosfor. Alternativt kan arealerne modtage forarbejdet gylle, svarende til 44,19 DE med en udnyttelsesprocent på 85. Arealgodkendelsen meddeles i henhold til 16 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december Indledning Sønderborg Kommune har den 12. november 2009 modtaget ansøgning fra Jes Arthur Petersen om miljøgodkendelse af udbringningsarealerne, der hører til ejendommen på Limbækvej 9, 6300 Gråsten, cvr-nummer På bilag 1 er alle arealer under cvr-nummeret angivet. De arealer der modtager husdyrgødning er behandlet og vurderet i denne godkendelse og fremgår af de øvrige bilag. Denne 16 godkendelse meddeles i forlængelse af at der den 26. december 2009 er meddelt 41 Revurdering af produktionen på Felstedvej 39. Den miljøtekniske beskrivelse bygger på virksomhedens ansøgning og supplerende oplysninger. Sønderborg Kommune har vurderet på konsekvenserne af arealanvendelsen, samt givet begrundelse for de opstillede vilkår, hvor det er fundet relevant. 2. Ansøger og ejerforhold Ansøgerens navn: Jes Arthur Petersen Adresse Limbækvej 9, 6300 Gråsten CVR-nr.: P-nr.:

5 3. Vurdering af arealer I forbindelse med vurderingen af projektets mulige indvirkning på miljøet er det vurderet, om virksomheden overholder harmonikravet, og om der er problemstillinger vedrørende planforhold, som gør sig gældende. Der vurderes også på arealanvendelsens påvirkning af grundvandsressourcerne, vandmiljøet og beskyttet natur i forhold til fosfor, nitrat og ammoniak. Beskyttet natur indebærer naturarealer beskyttet af 7 i Husdyrloven, 3 i Naturbeskyttelsesloven, Natura 2000 områder samt arter, som er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV (benævnes herefter bilag IV arter) eller på anden måde fredede. Endelig vurderes arealanvendelsens påvirkning af kulturelementer i landskabet, som f.eks. beskyttede jord- og stendiger, fortidsminder og andre aktuelle fredninger. 3.1 Udbringningsarealer Der rådes over et samlet udbringningsareal på 32,94 ha. Udspredningsarealernes geografiske fordeling er vist på bilag 1. Bedriftens arealer bliver ikke tilført anden organisk gødning som f.eks. slam. Miljømyndighedens vurdering Der stilles vilkår om, at der ikke må udbringes anden organisk gødning på arealerne som f.eks. slam, da dette er en forudsætning for beregningerne i godkendelsen. 3.2 Udbringning af gylle Kørsel til arealerne fra Felstedvej 39 sker af Felstedvej. Herved berøres Snur-om. Der er mindre end 3 km fra ejendommen på Felstedvej 39 og til arealerne. BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. En del af disse tiltag er omfattet af Husdyrgødningsbekendtgørelsen og Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. BREF-dokumentet omfatter følgende tiltag for udbringning af gylle: Minimere emissionerne fra gødning til jord og grundvandet ved at afbalancere mængden af gødning med afgrødens forventede krav. Tage hensyn til de pågældende markers karakteristika, når der tilføres gødning på dem; dette gælder i særdeleshed jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning, klimatiske forhold, nedbør og kunstvanding, jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift. Ikke tilføre gødning til stejlt hældende marker Ikke tilføre gødning på arealer der støder op til vandløb (ved at efterlade et stykke jord ubehandlet, 2 meter bræmmer) Ved gylleudbringning på landbrugsjord er det BAT med dyb nedfældning eller slangeudlægning. Ved slangeudlægning skal gylle indarbejdes inden for 4 timer (krav om indarbejdelse gælder kun for jord, som er let at opdyrke). Gødning skal spredes så tæt som muligt før den maksimale afgrødevækst og optagelse af næringsstoffer finder sted. Der må ikke tilføres gødning til jorden, når marken er vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket. Spredningen af gylle skal håndteres således at lugtgener mindskes på steder, hvor det er sandsynligt, at naboer kan berøres, ved navnlig at gøre alt det følgende: 5

6 Gødning spredes i løbet af dagen, hvor det er mindre sandsynligt at folk er hjemme desuden undgås weekender og helligdage. Opmærksom på vindretning i forhold til nabohuse. Følgende er oplyst af virksomheden: Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Det er gylleleverandør, der står for udbringningen af gyllen. Udbringning sker med en 25 m³ gyllevogn med slæbeslanger. Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Da gyllen køres ud på veletablerede afgrøder, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre fordampning og hurtigere optagelse i planterne. Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, bundfrossen eller snedækket areal. Der er ingen stærkt hældende arealer og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløbene. Gylleudbringning sker normalt kun på hverdage. Da arealerne er jordbundstype 5 og 7 (grov sandblandet lerjord/lerjord) og der primært dyrkes vinterafgrøder eller raps, benyttes der ikke nedfælder. Nedfældning i vinterafgrøder er ikke ønskeligt, da der kommer for mange køreskader på afgrøderne, hvilket medfører et mindre udbytte og i sidste ende en mindre N-optagelse i afgrøder og dermed også en større udvaskning. Udkørsel med nedfælder tager endvidere en del længere tid. En nedfælder har typisk 6-8 m rækkevidde, mens en gyllevogn med slæbeslanger har op til 24 m rækkevidde. Miljømyndighedens vurdering Det vurderes, at der er valgt de mest hensigtsmæssige kørselsveje og at der ikke er væsentlige gener for omkringboende ved udkørsel af gylle, når det gøres som beskrevet og efter gældende lovgivning. Kørselsveje med gylle er desuden behandlet i godkendelsen til Felstedvej 39. BAT-kravene anses for opfyldt ved overholdelse af reglerne i Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, Husdyrgødningsbekendtgørelsen, Vandløbsloven samt målene for godt landmandskab samt ved udbringning med slæbeslanger. Det vurderes ikke, at være proportionalt at stille vilkår om udbringning af husdyrgødning ved nedfældning, da det ville give forholdsvis store skader på afgrøderne i forhold til den effekt det har på ammoniakfordampningen og risikoen for udvaskning. Det er desuden meget besværligt at nedfælde på en JB 5-7 jord. Det er Sønderborg Kommunes opfattelse at det ikke er BAT at køre på frossen jord. For at sikre at gylle udbringes på en miljømæssig forsvarlig måde stilles der vilkår om, at der ikke må køres gylle ud på et vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. For at minimere spild på veje, stilles vilkår om, at gyllevognens åbninger skal være forsynet med låg eller lignende ved transport af gylle på offentlige veje. Sønderborg Kommune vurderer ud fra ansøgningen om miljøgodkendelse, og de stillede vilkår i denne godkendelse, at ansøger lever op til lovens krav om anvendelse af BAT i forhold til udspredning af husdyrgødning. 3.3 Lokalisering og planmæssige forhold Arealerne ligger lige syd for Snur-om og nordøst for Kværs. Alle arealer ligger i nærheden af ejendommen Limbækvej 9. De planmæssige forhold fremgår af bilag 2. 6

7 Zonestatus: Alle arealerne er beliggende i landzone. Lokalplan: Der er ikke lokalplan for arealerne. Kommuneplan: Arealerne er beliggende i landområde Der er ingen arealer i eller indenfor 200 meter til byzone, sommerhusområder samt områder i landzone der ved lokalplan er udlagt til boligformål. Mark 4 og 5 ligger indenfor skovbyggelinie. Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at der ikke er anledning til at stille vilkår som vedrører de planmæssige forhold, da godkendelsen gives til arealer der er i lovlig omdrift. Der stilles derfor ikke supplerende vilkår. 3.4 Harmoniareal Ifølge den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse må der på en landbrugsbedrift højest udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 1,4 DE pr. ha pr. planperiode. 20,06 ha er sat i fosforklasse 1, da arealerne ligger i opland til fosforfølsomme søer. En nærmere forklaring gives i afsnit ,19 ha ligger i nitratklasse 1. På baggrund af dette må det maksimale dyretryk på arealerne være 1,3414 DE/ha. Det nødvendige udbringningsareal/harmoniareal ved udbringning af ubehandlet svinegylle og separeret gylle er på 32,92 ha (44,15 DE/(1,3414 DE pr. ha). Ejendommens udbringningsareal udgør 32,94 ha. Miljømyndighedens vurdering Da husdyrbrugets samlede udbringningsareal er lig det mindst tilladte jf. Bek. om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. vurderer miljømyndigheden, at harmonikravet er opfyldt. Sønderborg Kommune vurderer derfor, at det ikke er nødvendigt med supplerende vilkår. 3.5 Beregninger for arealerne fosfor Der er ikke arealer med hældning over 6 grader mod vandområder, hvor der kan være risiko for overfladeafstrømning. Forhold i forbindelse med Natura 2000 områderne er behandlet i afsnit Ved udbringning af ubehandlet gylle tilføres udbringningsarealerne 34,4 kg P/ha pr. planår. Der fraføres med det valgte sædskifte 26,9 kg P/ha/planår. Det giver et fosforoverskud på arealerne på 7,5 kg/ha/år. Ved udbringning af separeret gylle tilføres udbringningsarealerne 23,2 kg P/ha pr. planår. Der fraføres med det valgte sædskifte 26,9 kg P/ha/planår. Det giver et fosforunderskud på arealerne på 3,7 kg/ha/år. Der vil være fosforbalance på arealerne ved tilførsel af 886 kg P (32,94 ha * 26,9 kg P/ha/planår). Referencesædskiftet er det sædskifte, der i forbindelse med beskyttelsesniveauet for nitrat og fosfor anvendes som udgangspunkt. Systemet fastlægger et referencesædskifte for alle bedriftens arealer, bortset fra arealer, der angives at have vedvarende græs per 1. januar For hver mark skal der desuden aktivt vælges et sædskifte. Vælges samme sædskifte som referencesædskiftet i alle marker, stilles ingen krav til sædskiftet i godkendelsen. Der er i ansøgt drift valgt samme sædskifte som referencesædskiftet et S2 sædskifte. 7

8 Mark 13, halvdelen af mark 1 og en del af mark 5 og 12 er beliggende i oplandet til Store og Lille Søgård Sø, som i Landsplandirektivet er målsat som B naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Målsætningen er ikke opfyldt. Aabenraa Kommune oplyser at søerne er overbelastet med fosfor og at fosfortilførsel ønskes nedbragt. Store Søgård Sø har et opland på ha og Lille Søgaard Sø har et opland på 3541 ha. Marker i denne ansøgning der ligger i opland til Søgårdsøerne har et samlet areal på ca. 3,96 ha. Det ansøgte areal i opland til Lille Søgaard Sø udgør 0,11 % af det samlede opland. Det ansøgte areal i opland til Store Søgaard Sø udgør 0,01 % af det samlede opland. Mark 4 og en del af mark 3, 12 og 5 er beliggende i opland til Ingrid Sø, Benedikte Sø og Margrethe Sø. Marker i denne ansøgning der ligger i opland til Prinsesse-Søerne har et samlet areal på ca. 10,2 ha. Søerne ligger i Natura 2000 området Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode skov (Habitatområde 83). Søerne er den del af udpegningsgrundlaget hvor der står Næringsrige søer og vandhuller med flydeblade eller store vandaks. Prinsesse-Søerne blev oprindeligt anlagt til karpeopdræt og en ekstensiv karpedrift opretholdes stadig. Alle 3 søer er målsat i Landsplandirektivet, mens kun Benedikte og Margrete Sø er medtaget i forslag til Vandplan og Natura 2000-plan. Søerne i habitatområdet påvirkes af næringsstoftilførsel fra omgivelserne og er forholdsvis næringsrige. I forslag til Natura 2000-plan er truslerne mod søerne beskrevet som: Næringsstofbelastningen, tilgroning og udsætning af fisk. Som indsatsområde er en reduktion i næringsstoftilførsel og naturpleje. Benedikte Sø Landsplandirektivet: Søen har et areal på 1,0 ha. Søen er A1 målsat som særligt naturvidenskabeligt interesseområde. Målsætningen er ikke opfyldt. Den væsentligste påvirkning af søen vurderes at stamme fra landbruget. Vandplan: Søen ligger i et Natura 2000-område og anvendes samtidigt til karpeopdræt. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at søen ikke vil nå sin målopfyldelse i Benedikte Sø har et opland på 189 ha. Det ansøgte areal i opland til Benedikte Sø udgør 5,4 % af det samlede opland. Margrethe Sø Landsplandirektivet: Søen har et areal på 3,6 ha. Søen er A1 målsat som særligt naturvidenskabeligt interesseområde. Den væsentligste påvirkning af søen vurderes at stamme fra landbruget. Målsætningen er opfyldt og det forventes den også at være i Vandplan: Søen ligger i et Natura 2000-område og anvendes samtidigt til karpeopdræt. Søen vurderes at opfylde miljømålet, så der er ikke behov for en særlig indsats. Der skal der sikres, ar der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer. Margrethe Sø har et opland på 176 ha. Det ansøgte areal i opland til Margrethe Sø udgør 5,8 % af det samlede opland. Ingrid Sø Landsplandirektivet: Søen har et areal på 0,8 ha. Søen er A1 målsat som særligt naturvidenskabeligt interesseområde. Den væsentligste påvirkning af søen vurderes at stamme fra landbruget. Målsætningen er opfyldt 8

9 men den forventes ikke at være opfyldt i Ingrid Sø har et opland på 194 ha. Det ansøgte areal i opland til Ingrid Sø udgør 5,3 % af det samlede opland. Miljømyndighedens vurdering Der er ikke arealer med hældning over 6 grader mod vandområder, hvor der kan være risiko for overfladeafstrømning. Der stilles derfor ikke vilkår i forhold til hældende terræn. Sønderborg Kommune vurderer, at det er nødvendigt at nedbringe næringsstoftilførslen til Benedikte Sø og Ingrid Sø for at de kan nå deres målopfyldelse. Desuden vurderes det, at Natura 2000 udpegningsgrundlaget kun kan bevares ved en reduktion i den nuværende belastning. Det vurderes, at søerne er fosforfølsomme. Store og Lille Søgaard Sø er også fosforbelastet. Markerne 1, 3, 4, 5, 12 og 13 ligger helt eller delvist i opland til søerne. Med hjemmel i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 11 stk. 3, stilles der vilkår til arealerne i lighed med arealer beliggende i opland til Natura 2000 område som er overbelastet med fosfor. Se bilag 3, i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 294 af 31. marts Kravet til fosforoverskuddet afhænger af jordbundstype, dræningsforhold og fosfortal. Der er ikke på nuværende tidspunkt fosfortal for arealerne. Markerne er drænet og har jordbundstypen, JB 5 eller 7. Der stilles derfor vilkår om, at fosfortallene til de nævnte marker i søopland skal undersøges første gang inden for 6 måneder fra godkendelsestidspunktet. Fosfortallene skal beregnes ud fra et repræsentativt antal jordprøver taget på de nævnte marker. Resultatet skal meddeles kommunen inden for en frist på 6 måneder fra godkendelsestidspunktet. Der stilles desuden vilkår om, at der skal tages nye fosfortal hvert femte år. Resultatet skal indsendes til Sønderborg Kommune. Hvis der maksimalt tilføres 886 kg P pr. planår til arealerne, hvilket svarer til fosforbalance, skal der ikke indsendes fosfortal. Det skal dokumenteres at kravet om maksimalt tilførsel er overholdt. På mark 4 er der registeret et lille lavbundsareal uden risiko for okkerudledning (okkerklasse IV) på 0,1 ha. Marken ligger i opland til prinsessesøerne. Lavbundsarealet på mark 4 udgør en mindre andel af det egentlige lavbundsareal, det ligger i forbindelse med og det ligger ikke i forbindelse med vandløb eller søer. Grundet lavbundsarealets størrelse og placering vurderes det at have underordnet betydning og arealet sættes ikke i fosforklasse 2. Ved fosfortal under 4,0 stilles der ikke vilkår, der rækker ud over de generelle harmoniregler, for udledning af fosfor til Store og Lille Søgaard Sø samt Benedikte Sø og Ingrid Sø. Der stilles vilkår om, at ved fosfortal mellem 4,0 og 6,0, må overskuddet af fosfor højst være 4 kg/ha/år. Der stilles vilkår om, at ved fosfortal over 6,0 skal der være fosforbalance. For at kunne dokumentere om de nævnte vilkår til fosforoverskud overholdes, stilles vilkår til, at Sønderborg Kommune på forlangende kan se bedriftens markplan og gødningsregnskab. Beregninger ved ubehandlet gylle viser at der maksimalt kan tilføres 1133 kg P under de givne forudsætninger. Beregninger ved separeret gylle viser at der tilføres 763 kg P under de givne forudsætninger. Fosforindholdet i separeret gylle er langt mindre og det vurderes derfor at der frit kan vælges mellem konventionel gylle og separeret gylle. Det er lidt usikkert nøjagtigt hvilket fosfor indhold den separerede gylle ender med, da dette afhænger af flere ting i separationsprocessen. Derfor stilles der vilkår om, at arealer ved udbringning af separeret gylle maksimalt må modtage 1133 kg P, som der er konsekvensvurderet på i forbindelse med ubehandlet gylle. 9

10 Det er kommunens samlede vurdering, at de anførte vilkår sikrer, at projektets udledning af fosfor til Lille og Store Søgard Sø samt Benedikte Sø, Margrethe Sø og Ingrid Sø ikke vil have en væsentlig indvirkning på søernes tilstand. 3.6 Beregninger for arealerne - nitrat (Overfladevand) Forhold vedrørende overfladevand fremgår af bilag 3. Mark 13, halvdelen af mark 1 og en del af mark 5 og 12 afvander til kvælstoffølsomt Natura 2000 område Vadehavet gennem Vidå systemet. Resten af markerne afvander til kvælstoffølsomt Natura 2000 område Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (H 173). Mark 4 og en del af mark 3, 12 og 5 ligger i nitratklasse 1 dvs., at arealernes evne til at denitrificere er ringe og ligger mellem 0 og 50 pct. og Natura 2000 området er klassificeret som mindre sårbart vandområde. De andre arealerne ligger udenfor nitratklasse 1-3. Påvirkningen af de marine Natura 2000 områder er beskrevet i afsnittet af samme navn. Det reelle dyretryk i forbindelse med udbringning af husdyrgødning ligger på 1,34 DE/ha både ved tilførsel af ubehandlet gylle og separeret gylle. Ifølge den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse må der højest udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 1,4 DE pr. ha pr. planperiode for svin. Når der korrigeres for at 9,19 ha ligger i nitratklasse 1 og 20,06 ha er lagt i fosforklasse 1 er det maksimale dyretryk for ansøgt drift på 1,3481 DE/ha. Udbringningsarealerne tilføres 4858 kg N pr. planår ved anvendelse af ubehandlet gylle og 5303 kg N pr. planår ved anvendelse af separeret gylle. Beregning af udvaskning af N via Farm-N viser, at der ved maksimalt tilladt husdyrtryk udvaskes 50,00 kg N/ha (ubehandlet gylle) og 47,00 kg N/ha (separeret gylle). Med det reelle husdyrtryk beregnes udvaskningen til 50,00 kg N/ha (ubehandlet gylle) og 47,00 kg N/ha (separeret gylle). Miljømyndighedens vurdering Da det reelle husdyrtryk er mindre eller lig det maksimalt tilladte ved både anvendelse af ubehandlet gylle og separeret gylle, vurderes det, at beskyttelsesniveauet vedrørende nitrat til overfladevand er overholdt. Udbringningsarealerne 3, 4, 5 og 12 ligger helt eller delvist i nitratklasse 1, der maksimalt må modtage husdyrgødning svarende til 85 pct. af gældende generelle harmoniregler, eller der skal vælges andre projekttilpasninger, der nedsætter udvaskningen af kvælstof tilsvarende. I projektet opfyldes dette ved mængden af husdyrgødning der tilføres ejendommen er tilpasset kravet. FarmN-beregningen viser på dette grundlag, at udvaskningen fra rodzonen i de nævnte marker maksimalt vil være 50,00 kg N/ha pr. år i den ansøgte bedrift. Alle arealerne i denne godkendelse afvander til Natura 2000 områder og nitrat til overfladevand er derfor yderligere behandlet i afsnit Beregninger for arealerne - nitrat (Grundvand) Grundvandsforholdene fremgår af bilag 4. Alle ansøgte arealer er beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser og i nitratfølsomme indvindingsområder ifølge den sidste kortlægning fra Danmarks Arealinfo. Alle arealer ligger udenfor indvindingsopland til almene vandværker. Der er ingen boringer på eller ved arealerne. 10

11 Dele af mark 3 og 4 ligger i område med ringe eller ingen lertykkelse. Alle andre arealer ligger i områder med nogen lertykkelse. Beregningerne i Farm-N af N-udvaskning for arealer i nitratfølsomme indvindingsområder kan ses i tabel 1. Tabel 1: Udvaskningen af nitrat fra udbringningsarealer i nitratfølsomme indvindingsområder Areal Udvaskning ved ubehandlet gylle Merbelastning, mg nitrat/l Udvaskning ved separeret gylle Merbelastning, mg nitrat/l mg nitrat/l mg nitrat/l Beregningerne er lavet på baggrund af, at der anvendes samme sædskifte som referencesædskiftet på alle arealer. Det drejer sig om sædskiftet S2, der er standardsædskifte. S2 er et sædskifte med omtrent 50 % vinterkorn, 15 % vårkorn, 5 % ærter, 20 % vinterraps og 10 % lovpligtige efterafgrøder. Der er intet areal med efterafgrøder udover PD krav. Der er endnu ikke udarbejdet indsatsplaner for de nitratfølsomme indvindingsområder. Miljømyndighedens vurdering I nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der ikke er foretaget zonering, kan der ikke tillades nogen merbelastning, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat per l i eftersituationen. Det fremgår af tabel 1, at udvaskningen fra rodzonen ikke overstiger 50 mg nitrat per l i eftersituationen. Der stilles derfor ikke yderligere vilkår i forhold til beskyttelse af grundvand. S2 er et standardsædskifte og derfor stilles der ikke yderligere vilkår til sædskifte. 3.8 Beskyttet natur Forhold omkring beskyttet natur fremgår af bilag 5 og bilag 6. Ingen af arealerne indeholder natur, som er beskyttet i henhold til 7 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af d. 4. december Der er ca. 600 m fra mark 4 til et hede/overdrev beliggende i Gråstenskovene. Det er den nærmeste naturtype, der er beskyttet i henhold til 7 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af d. 4. december Ingen af arealerne afvander hertil. Markerne 4, 5 og delvist mark 3 ligger i bufferzone 2. I det følgende vurderes markdriften i forhold til natur beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen betyder, at man ikke må foretage ændringer eller indgreb, der kan forringe de beskyttede områders tilstand. Ingen af udbringningsarealerne indeholder natur beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. 11

12 Markerne 2, 11 og 12 grænser op til et nyregistreret engområde. Markerne skråner med mindre end 6 grader ned imod engen. Ved mark 4 er der 2 nyregisteret engområder. Mark 4 skråner ned imod den nordligste eng med lidt mindre end 6 grader. Mark 4 skråner med maksimalt 6,4 grader ned i mod engen der ligger vest for marken. Der er flere vandhuller i forbindelse med arealerne. Alle vandhuller er besigtiget. Syd for mark 17 er et nyregisteret vandhul. Vandhullet er tilgroet i brombær og tjørn. Mark 17 skråner med mindre end 6 grader ned imod vandhullet. Vest for mark 1 og nord for mark 13 er et nyregisteret fint lysåbent vandhul. Der er en bevoksning af buske og træer ind mod markerne. Mark 1 skråner med ca. 6 grader ned imod området med vandhullet. Mark 13 skråner ikke ned imod vandhullet. Vest for mark 12 i kanten af engen er et lille vandhul. Der var ved besigtigelsen ikke meget vand i. Markerne skråner med mindre end 6 grader ned imod vandhullet. Syd for mark 4 er der et nyregisteret vandhul. Vandhullet havde ved besigtigelsen ikke noget åbent vandspejl og det havde et moseagtigt præg. Mark 4 skråner ikke ned imod vandhullet. Syd for mark 12 er et nyregisteret vandhul omkranset af træer. Vandspejlet er begrænset og marken skråner ikke ned imod vandhullet. På den vestlige del af mark 3 er der et nyregisteret vandhul. Vandhullet er lysåbent med flade brinker beliggende i dyrket mark. Vandhullet ligger lavt i terrænet, men mark 3 skråner med mindre end 6 grader ned imod vandhullet. Miljømyndighedens vurdering Der vurderes at 7 heden/overdrevet ligger i så stor afstand fra arealerne, at heden/overdrevet ikke påvirkes væsentligt med ammoniak fra arealerne. Der stilles derfor ikke vilkår. Engene er besigtiget og det vurderes at de ikke er meget næringsfølsomme og det vurderes, at da markerne skråner med maksimalt 6,4 grader ned imod engene er risikoen for overfladeafstrømning med nitrat fra markerne på et niveau, der ikke vil ændre engenes tilstand. Der stilles derfor ingen vilkår af hensyn til engene. Markerne skråner ikke ned imod vandhullerne og der stilles ikke vilkår af hensyn til 3 i naturbeskyttelsesloven. Det vurderes i afsnit 3.10 om disse vandhuller er potentielle levesteder for bilag IV arter og om der på denne baggrund skal stilles krav om bræmmer. 3.9 Vandløb Vandløbene er vist på bilag 3. Vest for mark 13 løber et vandløb langs marken. Vandløbet et beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3 og omfattet af kravet om 2 meter bræmmer. Vandløbet er ikke målsat. Mark 13 skråner ikke ned imod vandløbet. Der er rørlagte vandløb i mark 2 og

13 Miljømyndighedens vurdering Da mark 13 har en hældning på mindre end 6 grader ned mod det beskyttede vandløb vurderes det at Vandløbslovens krav om 2 meter bræmmer er tilstrækkeligt til at beskytte vandløbet mod direkte afstrømning af næringsstoffer fra mark 13. Der stilles derfor ikke supplerende vilkår Bilag IV-arter Bilag IV arter er vist på bilag 5. En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde, ynglested eller sporadisk levested på de ansøgte arealer. På baggrund af Faglig rapport 322 fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab, vurderes det umiddelbart at der er tale om følgende arter: Dværgflagermus, Sydflagermus, Brunflagermus, Vandflagermus, Troldflagermus, Pipistrelflagermus, Hasselmus, Markfirben, Spidssnudet Frø, Løvfrø og Stor Vandsalamander. Ifølge habitatdirektivets artikel 12 stk. d, må yngle- og rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges. Truslerne mod de bilag IV arter, som er nævnt ovenfor beskrives: Dværgflagermus trues ud over naturlige fjender af mangel på hule træer og at de ikke kan etablere dagrastepladser i bygninger nær skov. Pipistrelflagermus ligner Dværgflagermusen, men den er mere tilbøjelig til at leve i tilknytning til mennesker. Sydflagermus og Brunflagermus trues først og fremmest af ugler. Vandflagermus trues også af mangel på hule træer, men også af dårligt fødegrundlag som følge af tilgroede vandhuller. Troldflagermusen trues af mangel på egnede hule træer, samt hugst af træer. Hasselmusen lever primært i løv- og blandskove og er registreret i Gråstenskovene. Truslerne mod hasselmus er: Mangel på stabilitet, fragmenterede levesteder, intensiv drift og ensartede kulturer. Truslerne for Stor Vandsalamander er at blive ædt af fisk, spidsmus, snog og store løbebiller. Herudover er arten følsom overfor forurening forårsaget af overgødskning af vandet, udsætning af fisk og ænder, samt overskygning af vandet, hvilket lille vandsalamander i højere grad foretrækker. Oprensning og bræmmer, samt at lade være med at udsætte fisk og ænder er derfor styrkende for stor vandsalamanders yngleforhold. Markfirben foretrækker sydvendte skråninger med bar jord og sand. Markfirben er meget følsom overfor tilgroning af deres levesteder, idet de nedgravede æg dels skal have en hvis fugtighed, men også den rette mængde varme fra solen. Bar jord i forbindelse med træer er derfor et godt sted. Menneskelige påvirkninger, der har forårsaget tilbagegang af spidssnudet frø, er typisk tørlægning af vandhuller, udsætning af fisk, men også grundvandssænkninger og opdyrkning af frøens levesteder. Især mangler den spidssnudede frø fugtige randzoner nær vandhullet, hvor ungerne kan vokse op. Også forurening af vandhuller i forbindelse med gødskning og kalkning af marker har påvirket spidssnudet frø negativt, idet vandhullerne herigennem er blevet mere næringsrige. Også afvanding af større næringsrige moser har især forårsaget tilbagegang af formen nigromaculata. Truslerne mod Løvfrø er forurening af ynglevandhuller med gødningsstoffer og anden forurening herunder andehold og fodring ved vandhullet. Der er generelt ikke registeret bilag IV arter på eller ved arealerne. 13

14 Kommunens egne registreringer af padder i området nord for arealerne er opdateret i forbindelse med planlægningen af den kommende motorvej mellem Kliplev og Sønderborg, men opdatering vurderes ikke at omfatte de ansøgte arealer. Den nærmeste nuværende registrering af bilag IV padder er en observation af Stor Vandsalamander i et vandhul ca. 1 km sydvest arealerne. Miljømyndighedens vurdering Det er Sønderborg Kommunens vurdering, at vandhuller, der er mere eller mindre lysåbne og ikke fuldstændig tilgroede med vedplanter, kan have betydning for bilag IV arter, primært padder. En fortsat eutrofiering af den type vandhuller vil være medvirkende til at accelerere en tilgroning og dermed forringe leve- og ynglevilkår for bilag IV arterne, der vurderes at kunne være knyttet til vandhullet. I afsnit 3.8 beskrives de vandhuller, der findes på eller ved arealerne. Vandhullerne beliggende syd for mark 17, vest og syd for mark 12 samt syd for mark 4 vurderes at være af ringe kvalitet uden egentligt vandspejl. Det vurderes derfor at vandhullerne ikke er potentielle ynglesteder for bilag IV padder, og der stilles derfor ingen skærpede vilkår. Vandhullet vest for mark 1 og nord for mark 13 er et fint lysåbent vandhul. Det vurderes, at dette vandhul er et potentielt yngle og rastested for bilag IV padder. Der er en bevoksning af træer og buske ind mod markerne og det skråner ikke kraftigt ned i mod vandhullet. Det vurderes, at der er tilstrækkelig randzone ind mod de ansøgte marker til, at vandhullet ikke bliver påvirket af afstrømning fra marken. Der stilles derfor ikke yderligere vilkår. På den vestlige del af mark 3 er der et nyregisteret vandhul. Vandhullet er lysåbent og med tydeligt vandspejl. Det vurderes at vandhullet er et potentielt yngle eller rastelokalitet for bilag IV padder primært Stor Vandsalamander. Der stilles vilkår om, at der skal være en dyrknings-, gødnings- og sprøjtefri bræmme på 5 meter rundt om vandhullet. Der må ikke jordbehandles i bræmmen, men bevoksningen i bræmmen må gerne slås eller afgræsses. Afstanden måles fra vandhullets kronekant lig reglerne for 2 meter bræmmer ved vandløb. I forbindelsen med projektet ændres der ikke på flagermusenes levesteder i træer og udhuse. Markfirbenet er ikke aktuelt i forbindelse med markerne og der fjernes ikke levesteder som følge af projektet. Projektet indebærer ikke elementer der vil ændre på Hasselmusens livsvilkår. Samlet vurderes, at projektets aktiviteter på arealerne, med de stillede vilkår, ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af levesteder og bestande af bilag IV arter Natura 2000 Der er ingen udbringningsarealer i Natura 2000 områder. De Natura 2000 områder der ligger nærmeste arealerne fremgår af bilag 6. Markerne 4 og 5 ligger umiddelbart op af det nærmeste Natura 2000 område, som er Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode skov (Habitatområde 83). Udpegningsgrundlaget er: Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus), Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse, Bøgeskove på muldbund, Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund, Skovbevoksede tørvemoser og Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. 14

15 Habitatområdet er følsomt over for næringsstofpåvirkning både fra luften og via overfladevand. Mark 5 grænser helt op ad skoven mens der er mindst 20 meter randzone mellem mark 4 og skoven. Det næst nærmeste Natura 2000 er Hostrup Sø, Asserholm Mose og Felsted Vestermark (H 84 og F 58). Dette område er beliggende ca. 4,3 km nordvest fra det nærmeste udbringningsareal: Mark 13. Udpegningsgrundlaget for Hostrup Sø, Asserholm Mose og Felsted Vestermark er: Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden, Våde dværgbusksamfund med klokkelyng, Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse, Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand, Bøgeskove på morbund med kristtorn, Skovbevoksede tørvemoser, Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld, Stor Vandsalamander, Rørdrum, Trane, Havørn, Rørhøg, Mosehornugle og Stor hornugle. Mark 2, 3, 4, 11, 17, halvdelen af mark 1 og hovedparten af mark 5 og 12 - i alt ca. 28,8 ha ligger i oplandet til det marine Natura 2000 område Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (H 173). Udpegningsgrundlaget for hele Natura 2000 området er Marsvin (Phocoena phocoena), sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand og rev. Den primære trussel mod marsvin og andre små hvaler er fiskeri, sætning af garn og støj fra bådmotorer. Den primære trussel mod sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand og rev, er kvælstofpåvirkning fra diffuse kilder samt udledning af miljøfremmede stoffer. Nybøl Nor og Flensborg Fjord er desuden fuglebeskyttelsesområde (F64), som har et samlet opland på ha. Udpegningsgrundlaget for Nybøl Nor og Flensborg Fjord er: Troldand, Bjergand, Hvinand og Toppet Skallesluger. Målsætningen mht. næringssalte, vurderes ikke at være opfyldt i habitatområdet og dette er en trussel mod områdets naturværdier. Troldanden yngler i næringsrige ferskvandssøer, store åer og brakvandslaguner med veludviklet bred-vegetation, eksempelvis rørskov, men lever også ved lavvandede og beskyttede kyster samt på småholme ved brakvandsområder, gerne i strandsumpe. Arten kan yngle koloniagtigt og er i et vist omfang knyttet til hættemågekolonien. Troldanden foretrækker især vandremusling, men spiser også snegle, orm, vandplantefrø, insekter og små krebsdyr. Artens optræden i ferskvand har vist sig at være et dagfænomen, idet de om natten alle flyver til brakvandslokaliteter for at fouragere man mangler dog opgørelser over hvor arten fouragerer. Troldanden er følsom over for forstyrrelser på dagrastepladserne i oktober til marts måned og små uforstyrrede, kystnære søer er meget vigtige for de overvintrende troldænder. Den fouragerer om natten i ukendte områder med under 10 m vand og med begrænset forstyrrelse. Bjerganden er rødlistet som sjælden og en særligt ansvarskrævende dansk art. Endvidere er den oplistet på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Op til 1/3 af den samlede nordeuropæiske vinterbestand overvintrer i Danmark, hvorfor egnede områder særligt nær Lillebælt, Aalborg Bugt, Ærø og Sæby er uhyre sårbare overfor forurening og forstyrrelser. Hvinanden foretrækker at yngle ved søer omgivet af løvskov, men holder også til ved lavvandede og beskyttede kyster. Holder til i hule træer eller opsatte redekasser. Hvinanden spiser muslinger, snegle, insekter, orme, småfisk, krebsdyr og vandplantefrø. De er følsomme overfor forstyrrelser på dagrastepladser især i november til april, og er meget afhængige af gamle træer med huller eller opsættelse af redekasser. Toppet Skallesluger foretrækker fjorde og små holme beliggende ved lavvandede (max. 20 meters dybde), beskyttede kyster (ses typisk i de indre farvande), men holder også til ved større søer. 15

16 Trusler for den toppede skallesluger er bl.a. rovdyr men arten er også følsom overfor forstyrrelser på steder, hvor de fouragerer. Arten er oplistet på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Endvidere er arten rødlistet som en særligt ansvarskrævende art. Mark 13, halvdelen af mark 1 og en del af mark 5 og 12 - i alt ca. 3,96 ha ligger i opland til Lille og Store Søgaard Sø, vandet løber videre til Bjerndrup Mølleå og Vidå via Sønderå. I Vidåsystemet er Sønderådalen udpeget som Natura 2000 område, der udgøres af habitatområde nr. H90 Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen, og fuglebeskyttelsesområde F63 Sønderådal. Sønderå leder videre ud i Vidåen og fuglebeskyttelsesområde F60 Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen, samt Fuglebeskyttelsesområde F57 Vadehavet og Ramsarområde 27. Udledningen af kvælstof m.m. fra husdyrbrugets udbringningsarealer skal i hht. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bek. nr. 408 af 1. maj 2007), vurderes i forhold til om det vil skade udpegningsgrundlaget for de ovenfor nævnte habitat og fuglebeskyttelsesområder. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet H90 Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen, Fuglebeskyttelsesområderne F63 Sønderådal, F60 Vidå, Tøndermarsken og saltvandssøen, F57 Vadehavet og Ramsarområdet 27 indeholder følgende naturtyper og arter: Naturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget for H90: 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydebladsplanter eller vandaks 3260 Vandløb med vandplanter. Dyrearter der indgår i udpegningsgrundlaget for H90: Snæbel Flodlampret Bæklampret Dyndsmerling Odder Fuglearter der indgår i udpegningsgrundlaget for F63: Mosehornugle Rørdrum Sortterne Rørhøg Hedehøg, Fuglearter der indgår i udpegningsgrundlaget for F60 og F57: Rørdrum Rørhøg Hedehøg Mosehornugle Spidsand Skeand Pibeand Grågås Kortnæbbet gås Bramgås Almindelig ryle Hvid stork Engsnarre Pibesvane Sangsvane Lille kobbersneppe Blåhals Brushane Hjejle Strandhjejle Plettet rørvagtel Klyde Lysbuget knortegås Sandløber Sandterne Strandskade Dværgmåge Sortand Stor regnspove Edderfugl Dværgterne Havterne Splitterne 16

17 Sortterne Islandsk ryle Hvidbrystet præstekrave Fjordterne Gravand Krikand Mørkbuget knortegås Hvidklire Rødben Flere af arterne er sårbare overfor næringsberigelse af deres levesteder. Fx er snæbel i Vidåsystemet følsomme overfor sandvandring og næringsberigelse af vandløbet, idet det kan medføre en skadelig effekt på deres gydepladser, hvis iltindholdet nedsættes og bunden belægges med et slam/sandlag. Basisanalysen for F63 Sønderådal siger at vandkvaliteten i Sønderåen gennem de seneste årtier er forbedret, og vandkvaliteten anses nu ikke længere at være begrænsende for fuglelivet. Ifølge basisanalysen for F57 Vadehavet er den internationale målsætning om, at Vadehavet skal være et ikke næringsbelastet område ikke opfyldt pga. de høje kvælstofkoncentrationer. Opfyldelsen af målsætningen vil som minimum kræve en reduktion af næringsbelastningen med 50% for kvælstof og 80% for fosfor i forhold til niveauet i begyndelsen af , som oprindeligt fastlagt i vandmiljø-handlingsplanen. Dette mål er endnu ikke nået for den sønderjyske del af det danske vadehav. Det vil derfor være nødvendigt fortsat at reducere især det diffuse bidrag for at nå de internationale, nationale og regionale mål. Det er desuden vigtigt at reducere den atmosfæriske næringsbelastning gennem en indsats overfor kilderne hertil (Basisanalyse for vanddistrikt 50, Del 2 (s 37 og 39)). Ifølge hjemmesiden vandognatur.dk, under beskrivelsen af naturområdet N89 Vadehavet, beskrives de væsentligste trusler mod naturtyperne og arterne i området som værende bl.a. næringsstofbelastningen, intensiv landbrugsdrift, tilgroning og afvanding m.m. Ifølge Habitatdirektivets artikel 6 og vejledningen til denne, skal Kommunen sikre at planer og projekter hverken i sig selv, eller i forbindelse med andre planer, eller projekter i kumulation (dvs. i forhold til eksisterende belastninger og i forhold til belastninger fra allerede vedtagne planer, som ikke er realiserede) kan have en negativ påvirkning på de arter og naturtyper, som Natura områderne er udpeget for at bevare, eller er til hindring for at området kan opnå gunstig bevaringsstatus. Næringssaltkoncentrationerne i Vadehavet er domineret af tilførslen fra Nordsøen, mens ferskvandkilderne fra baglandets vandløb og åer udgør mindre, men ikke ubetydelig kilder til næringsstofbelastningen. De mest betydende forurenende stoffer der tilføres vandområderne i oplandene er næringsstoffer (kvælstof og fosfor), iltforbrugende organiske stoffer og miljøfarlige stoffer. Forureningen kan komme både fra diffuse kilder som eksempelvis udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer og fra punktkilder som spildevand fra husholdninger og industri, luftafkast fra industri og landbrug (stalde og gyllebeholdere). Den største påvirkning med kvælstof sker fra landbruget, mens punktkilder udgør en langt mindre del. Når det drejer sig om påvirkning med fosfor, er der mindre forskel på bidraget fra landbruget og punktkilder. Miljømyndighedens vurdering Mark 4 og 5 ligger umiddelbart op til Natura 2000 området Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode skov (Habitatområde 83). I Miljøstyrelsens bilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug af 6. juli 2009 står der: Ammoniakpåvirkningen fra et udbringningsareal til et naturområde er i udpræget grad et lokalt fænomen. Selv i worst case er der kun påvirkninger indenfor 100 meter fra markkanten på over 1 kg N/ha. I normale tilfælde er der påvirkninger på over 1 kg N/ha i op til ca meters afstand fra markkanten. Den reelle påvirkning vil afhænge af praksis i det enkelte år. Udover denne afstand vil påvirkningen være en del af baggrundsbelastningen. Baggrundsbelastningen til Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode skov 17

18 er i henhold til tal fra DMU 20 kg N /ha/år. Den nærmeste naturtype i Natura 2000 området er bøgeskov på muldbund, tålegrænsen for denne naturtype er kg N /ha/år. Data fra Conterra viser at baggrundsbelastningen i denne del af skoven er på 23,8 kg N/ha/år. Den nærmeste naturtype i Natura 2000 området er bøgeskov på muldbund, tålegrænsen for denne naturtype er kg N /ha/år. Det vurderes at skovens tålegrænse er overskredet. Det vurderes, at afdampning af ammoniak fra markerne eller direkte afstrømning er en faktor, der kan have en negativ påvirkning på de arter og naturtyper, som Natura 2000-området er udpeget for at bevare, eller er til hindring for at området kan opnå gunstig bevaringsstatus. Det vurderes af afdampning af ammoniak fra markerne hovedsageligt vil påvirke den yderste del af skoven da træer vil fremme deposition. Mark 4 ligger minimum 20 meter fra skovkanten og marken skråner ikke ned imod skoven. Det vurderes at udspredning af husdyrgødning på marken ikke vil have en negativ påvirkning på bøgeskoven. Der stilles derfor ikke yderligere vilkår. Mark 5 grænser helt op til skoven og marken skråner ned imod skoven med ca. 5 grader. På baggrund af følgende elementer vurderes det, at der er behov for at stille vilkår: Miljøstyrelsens bilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug af 6. juli 2009, Det faktum af skovens tålegrænse er overskredet Markens beliggenhed vest for skoven samt markens hældning ned imod skoven Det vurderes at udspredning af husdyrgødning på arealet vil have en negativ påvirkning af bøgeskoven både som følge af afstrømning og afdampning af ammoniak. Der stilles derfor vilkår om, at der skal være en dyrknings-, gødnings- og sprøjtefri randzone på 10 meter langs skoven. Bræmmen må hver 8 år omlægges, således at arealet ikke bliver omfattet af Naturbeskyttelselovens 3. Det vurderes, at en bræmme på 10 meter vil være tilstrækkelig til at sikre at skoven ikke påvirkes negativt. Udbringningsarealerne er ikke beliggende i opland til marine Natura-2000 områder, der er overbelastet med fosfor og der er ikke arealer med hældning større end 6 grader mod kyster, hvor der kan være risiko for overfladeafstrømning. Det vurderes derfor, at projektet ikke giver anledning til en væsentlig påvirkning af omgivelserne med fosfor, som ligger ud over de krav som er gældende i medfør af gældende lovgivning. Den 24, juni 2010 udgav Miljøstyrelsen et notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved vurderinger af ansøgninger efter husdyrloven. I notatet er opstillet afskæringskriterier for, hvornår et projekt ikke kan medføre en skadevirkning på overfladevande som følge af nitratudvaskning. Der står bl.a. følgende: Dyretrykket i det aktuelle opland, må ikke have været stigende siden 1. januar 2007 og nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug, der ansøges om, må ikke udgøre 5 pct. eller mere af den samlede nitratudvaskning til det aktuelle område. Det fremgår desuden af notatet at det anbefales at kumulationen opgøres for perioden fra 2007 og frem til godkendelsesåret, idet vandplanerne tager udgangspunkt i Samme notat beskriver en fremgangsmåde til beregning af nitratudvaskningen til overfladevande. Der er dog uklarhed i notatet, om hvorvidt udvaskningen skal ske på baggrund af merbelastningen eller den samlede belastning fra husdyrbruget. Sønderborg Kommune har derfor beregnet nitratudvaskningen til overfladevande på baggrund af den samlede belastning fra husdyrbruget. Udvaskningspotentialet er beregnet som worst-case. Det vil sige med udgangspunkt i den mindst mulige nitratreduktion fra arealerne til recipienter.sønderborg Kommune vurderer, at den beregnede nitratudvaskning fra det enkelte 18

19 husdyrbrug viser den maksimale udvaskning. Dermed sker vurderingen af påvirkning på den baggrund. Den reelle udvaskning kan dog være mindre. Sønderborg Kommune har via programmet CTtools beregnet dyretrykkets udvikling i oplandet til Nybøl Nor og hele Natura 2000 område Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (H 173). De nødvendige baggrundstal for at beregne for 2009 er endnu ikke tilgængelige der er derfor stor statistisk usikkerhed forbundet med vurderingen af om dyretrykket i oplandene er faldene eller stigende. Det forventes, at antallet af DE i oplandet vil være mindre i 2009 på grund af den økonomiske situation i landbruget. I oplandet til Nybøl Nor er der beregnet en stigning i antal DE udbragt i oplandet fra 5596,3 DE i 2007 til 6228,1 DE i 2008 svarende til 11, 3 %. Fra 2005 til 2007 er der beregnet et fald fra 5814,7 DE til 5596,3 DE udbragt svarende til 3,8 %. I oplandet til H 173 er der beregnet en stigning i antal DE udbragt fra 20505,0 DE i 2007 til 20844,5 DE i 2008 svarende til 1,6 %. Fra 2005 til 2006 er der sket et fald på 485 DE og fra 2006 til 2007 er der en stigning på 1240 DE 28,8 ha af udbringningsarealerne til Limbækvej 9 ligger i oplandet til Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (H 173). Landbrugsdrift er ikke en trussel mod marsvin. Sønderborg Kommune har ikke kendskab til sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand og rev i området ved Nybøl Nor og Flensborg Fjord. Det nærmeste kendte rev ligger ved den sydligste ende af Als. I henhold til beregningerne i Farm-N er udvaskningen fra rodzonen i nudrift beregnet til 43,8 kg N/ha/år og i ansøgt drift vil udvaskningen fra arealerne være 50,00 kg N/ha/år når der udbringes ubehandlet gylle og 47,00 kg N/ha/år ved udbringning af separeret gylle. Den samlede udvaskning fra rodzonen stiger med 5,4 kg N/ha/år svarende til 254,3 kg N/år når der udringes ubehandlet gylle og mindre ved udbringning af separeret gylle. Arealerne ligger i et område med meget forskellige reduktionspotentialer. 9,23 ha i opland til Nybøl Nor har et kvælstofreduktionspotentiale på 0-50 %, disse arealer ligger i nitratklasse 1. 1,6 ha har et kvælstofreduktionspotentiale på % og 18,04 ha har et reduktionspotentiale på %. Samlet vil arealerne maksimalt bidrage med 922,2 kg N pr. år til Nybøl Nor når der udbringes ubehandlet gylle svarende til at 32,0 kg N/ha/år i værste fald når Nybøl Nor. Bidraget er mindre hvis der udbringes separeret gylle da udvaskningen er mindre. Flensborg Fjord og Nybøl Nor er overbelastet med næringsstoffer og har derfor forringede naturog miljøkvaliteter. I henhold til udkast til vandplan hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland modtog Nybøl Nor i perioden tons N/år heraf 108 tons fra land. Dette svarer til 18,3 kg N/ha/år. Den samlede påvirkning af vandområdet fra de 28,8 ha udbringningsareal i opland til Nybøl Nor, tilknyttet Limbækvej 9 er som tidligere nævnt beregnet til maksimalt 922,2 kg N/år. Projektet vil således maksimalt bidrage med 0,85 % af den samlede nitratudvaskning til fjorden fra land. De arealer til Limbækvej 9, der ligger i opland til Nybøl Nor, ligger i den yderste del af oplandet, se bilag 3. Dvs. at arealerne afvander via vandløb og søer. Der vil i disse vandløb og søer ske en næringsomsætning inden det afledte vand når Nybøl Nor. Nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug udgør kun 0,85 % af den samlede nitratudvaskning til Nybøl Nor hvilket er langt mindre end de 5 pct. omtalt i notatet fra Miljøstyrelsen. Der er i oplandet sket en stigning i dyretrykket fra 2007 til 2008, men da vurderingen kun bygger på to år er det forbundet med stor usikkerhed. Ser man på tallene fra 2005 til 2007 er der sket et fald i denne periode. En stor del af de ansøgte arealer er lagt i nitratklasse 1 og/eller fosforklasse 1 hvilket reducerer det maksimale dyretryk på arealerne til 1,34. En stor del af oplandet til Nybøl Nor ligger i nitratklasse. Det betyder, at der i takt med godkendelsen af udspredningsarealerne i denne del af oplandet, vil komme en mindre udledning af kvælstof til Nybøl Nor. Der er ikke kendskab til andre kilder til 19