Der er ingen dyr på ejendommen. Der er gennemført en partshøring af ansøger og ejer af Felstedvej 39.

Transkript

1

2 Kort beskrivelse af det ansøgte projekt: Sønderborg Kommune har krævet ansøgning om 16 godkendelse i henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december 2009 i forbindelse med 41 Revurdering af smågrise og soproduktion på Felstedvej 39, 6300 Gråsten, fordi der er marker beliggende i nitratfølsomt indvindingsopland. Sønderborg Kommune har modtaget ansøgning (nr og 16577) fra Thorkild Kohls om godkendelse af udspredningsarealer, der drives under CVR-nr på ejendommen Felstedvej 36, 6300 Gråsten. Thorkild Kohls, Felstedvej 36 ønsker at modtage svinegylle og på sigt separeret svinegylle fra Peter Friedrichsens ejendom på Felstedvej 39. Der er derfor indsendt to versioner af ansøgningsskemaet med og uden separeret svinegylle. I gennem denne godkendelse vil de to senarier blive behandlet og vurderet separat. Ansøgningen om 16 godkendelse er indsendt til Sønderborg Kommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem første gang den 15. marts Til grund for godkendelsen ligger version 2 (separeret gylle) og version 3 (ubehandlet gylle) indsendt d. 25. maj Der er ingen dyr på ejendommen Der er gennemført en partshøring af ansøger og ejer af Felstedvej 39. Afgørelsen er offentliggjort den 29. september 2010 på kommunens hjemmeside og i Sønderborg Ugeavis. Godkendelsen er udarbejdet af: Sønderborg Kommune Landbrugsafdelingen Natur og Miljø Rådhustorvet Sønderborg Sagsbehandler: Vibeke Ring Kuntz Sag nr.: 10/17558 KS: HDP 2

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING ANSØGER OG EJERFORHOLD VURDERING AF AREALER Udbringningsarealer Udbringning af gylle Lokalisering og planmæssige forhold Harmoniareal Beregninger for arealerne fosfor Beregninger for arealerne - nitrat (Overfladevand) Beregninger for arealerne - nitrat (Grundvand) Beskyttet natur Vandløb Bilag IV-arter Natura Kultur- og fortidsminder HØRING OG OFFENTLIGHED KONKLUSION REVURDERING VILKÅR FOR AREALERNE Klagevejledning Bilag 1. Kort over arealerne 2. Kort over planmæssige forhold 3. Kort over overfladevand 4. Grundvandskort 5. Kort over beskyttet natur 3 6. Kort over Natura 2000 og 7 natur 7. Lovgrundlag 3

4 Ikke-teknisk resumé Ansøgningen er indgivet på baggrund af, at ansøger ønsker at modtage husdyrgødning fra anden bedrift til udbringning på egne arealer på i alt 13,20 ha. Alle udbringningsarealerne tilhørende Felstedvej 36, er beliggende i nitratfølsomt indvindingsopland. Der leveres husdyrgødning fra husdyrbruget på Felstedvej 39, 6300 Gråsten der d. 26. december 2009 er revurderet efter 17 i Bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug og 41 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Projektet kræver derfor en miljøgodkendelse efter 16 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december Alle arealerne ligger i område med særlige drikkevandsinteresser og i nitratfølsomme indvindingsområder. Udvaskningen fra rodzonen overstiger ikke 50 mg nitrat per. L i eftersituationen, så der stilles ikke vilkår af hensyn til grundvandsbeskyttelsen. Der er 2 marker i opland til Søgaardsøerne. Det vurderes at søerne er fosforfølsomme og derfor er arealerne sat i fosforklasse 1. Arealerne i opland til Søgaardsøerne ligger også i opland til Vadehavet, der er Natura Det vurderes at driften på arealerne ikke påvirker Vadehavet væsentligt. Der er også arealer i oplandet til Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (H 173) samt fuglebeskyttelsesområde (F64). Det vurderes samlet set, at projektet ikke vil påvirke habitatområderne og deres udpegningsgrundlag. Beregninger viser at arealerne tilhørende Felstedvej 36 kan modtage ubehandlet svinegylle svarende til 18,19 DE med en udnyttelsesprocent på 75 og et indhold af 2001,5 kg kvælstof og 467,1 kg fosfor. Alternativt kan arealerne modtage forarbejdet gylle, svarende til 18,48 DE. Ovenstående er under forudsætning af at fosfortallene bekræfter, at arealerne er sat i den rigtige fosforklasse. Arealgodkendelsen meddeles i henhold til 16 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december Indledning Sønderborg Kommune har den 15. marts 2010 modtaget ansøgning fra Thorkild Kohls om miljøgodkendelse af udbringningsarealerne, der hører til ejendommen på Felstedvej 36, 6300 Gråsten, cvr-nummer Denne 16 godkendelse meddeles i forlængelse af, at der den 26. december 2009 er meddelt 41 Revurdering af produktionen på Felstedvej 39. Den miljøtekniske beskrivelse bygger på virksomhedens ansøgning og supplerende oplysninger. Sønderborg Kommune har vurderet på konsekvenserne af arealanvendelsen, samt givet begrundelse for de opstillede vilkår, hvor det er fundet relevant. 2. Ansøger og ejerforhold Ansøgerens navn: Thorkild Kohls Adresse Felstedvej 36, 6300 Gråsten CVR-nr.: P-nr.:

5 3. Vurdering af arealer I forbindelse med vurderingen af projektets mulige indvirkning på miljøet er det vurderet, om virksomheden overholder harmonikravet, og om der er problemstillinger vedrørende planforhold, som gør sig gældende. Der vurderes også på arealanvendelsens påvirkning af grundvandsressourcerne, vandmiljøet og beskyttet natur i forhold til fosfor, nitrat og ammoniak. Beskyttet natur indebærer naturarealer beskyttet af 7 i Husdyrloven, 3 i Naturbeskyttelsesloven, Natura 2000 områder samt arter, som er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV (benævnes herefter bilag IV arter) eller på anden måde fredede. Endelig vurderes arealanvendelsens påvirkning af kulturelementer i landskabet, som f.eks. beskyttede jord- og stendiger, fortidsminder og andre aktuelle fredninger. 3.1 Udbringningsarealer Der rådes over et samlet udbringningsareal på 13,20 ha. Udspredningsarealernes geografiske fordeling er vist på bilag 1. Bedriftens arealer bliver ikke tilført anden organisk gødning som f.eks. slam. Miljømyndighedens vurdering Der stilles vilkår om, at der ikke må udbringes anden organisk gødning på arealerne som f.eks. slam, da dette er en forudsætning for beregningerne i godkendelsen. 3.2 Udbringning af gylle Kørsel til arealerne fra Felstedvej 39 sker af Felstedvej. Herved berøres Snur-om. Der er mindre end 3 km fra ejendommen på Felstedvej 39 og til arealerne. BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. En del af disse tiltag er omfattet af Husdyrgødningsbekendtgørelsen og Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. BREF-dokumentet omfatter følgende tiltag for udbringning af gylle: Minimere emissionerne fra gødning til jord og grundvandet ved at afbalancere mængden af gødning med afgrødens forventede krav. Tage hensyn til de pågældende markers karakteristika, når der tilføres gødning på dem; dette gælder i særdeleshed jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning, klimatiske forhold, nedbør og kunstvanding, jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift. Ikke tilføre gødning til stejlt hældende marker Ikke tilføre gødning på arealer der støder op til vandløb (ved at efterlade et stykke jord ubehandlet, 2 meter bræmmer) Ved gylleudbringning på landbrugsjord er det BAT med dyb nedfældning eller slangeudlægning. Ved slangeudlægning skal gylle indarbejdes inden for 4 timer (krav om indarbejdelse gælder kun for jord, som er let at opdyrke). Gødning skal spredes så tæt som muligt før den maksimale afgrødevækst og optagelse af næringsstoffer finder sted. Der må ikke tilføres gødning til jorden, når marken er vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket. Spredningen af gylle skal håndteres således at lugtgener mindskes på steder, hvor det er sandsynligt, at naboer kan berøres, ved navnlig at gøre alt det følgende: 5

6 Gødning spredes i løbet af dagen, hvor det er mindre sandsynligt at folk er hjemme desuden undgås weekender og helligdage. Opmærksom på vindretning i forhold til nabohuse. Følgende er oplyst af virksomheden: Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Det er gylleleverandør, der står for udbringningen af gyllen. Udbringning sker med en 25 m³ gyllevogn med slæbeslanger. Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Da gyllen køres ud på veletablerede afgrøder, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre fordampning og hurtigere optagelse i planterne. Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, bundfrossen eller snedækket areal. Der er ingen stærkt hældende arealer og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløbene. Gylleudbringning sker normalt kun på hverdage. Da arealerne er jordbundstype 5 og 7 (grov sandblandet lerjord/lerjord) og der primært dyrkes vinterafgrøder eller raps, benyttes der ikke nedfælder. Nedfældning i vinterafgrøder er ikke ønskeligt, da der kommer for mange køreskader på afgrøderne, hvilket medfører et mindre udbytte og i sidste ende en mindre N-optagelse i afgrøder og dermed også en større udvaskning. Udkørsel med nedfælder tager endvidere en del længere tid. En nedfælder har typisk 6-8 m rækkevidde, mens en gyllevogn med slæbeslanger har op til 24 m rækkevidde. Miljømyndighedens vurdering Det vurderes, at der er valgt de mest hensigtsmæssige kørselsveje og at der ikke er væsentlige gener for omkringboende ved udkørsel af gylle, når det gøres som beskrevet og efter gældende lovgivning. Kørselsveje med gylle er desuden behandlet i godkendelsen til Felstedvej 39. BAT-kravene anses for opfyldt ved overholdelse af reglerne i Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, Husdyrgødningsbekendtgørelsen, Vandløbsloven samt målene for godt landmandskab samt ved udbringning med slæbeslanger. I forbindelse med forberedelserne til Grøn Vækst har AgroTech udarbejdet en rapport om muligheder og begrænsninger ved nedfældning af gylle i vintersæd for Miljøstyrelsen. Rapporten, som har titlen Nedfældning af gylle i vintersæd - en evalueringsrapport, viser, at nedfældning i vintersæd vil kunne begrænse tabet af ammoniak fra den udbragte gylle, men at der ikke er økonomisk fordelagtig at nedfælde gylle i vintersæd med den teknologi, som i dag er til rådighed. Nettoomkostningen pr. kg sparet kvælstof i ammoniakfordampning er således beregnet til 97 kr. pr. kg N. Det vurderes derfor ikke, at være proportionalt at stille vilkår om udbringning af husdyrgødning ved nedfældning. Det er desuden meget besværligt at nedfælde på en JB 5-7 jord. Det er Sønderborg Kommunens opfattelse at det ikke er BAT at køre på frossen jord. Hverken jord, som er bundfrossen eller jord som er frossen i en skorpe. Dette skyldes, at der vil være stor risiko for overfladeafstrømning, og at fordampningen vil være væsentligt større end ellers. For at sikre at gylle udbringes på en miljømæssig forsvarlig måde stilles der vilkår om, at der ikke må køres gylle ud på et vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Sønderborg Kommune vurderer ud fra ansøgningen om miljøgodkendelse, og de stillede vilkår i denne godkendelse, at ansøger lever op til lovens krav om anvendelse af BAT i forhold til udspredning af husdyrgødning. 6

7 3.3 Lokalisering og planmæssige forhold Arealerne ligger lige syd for Snur-om og nordøst for Kværs. Alle arealer ligger i nærheden af ejendommen Felstedvej 36. De planmæssige forhold fremgår af bilag 2. Zonestatus: Alle arealerne er beliggende i landzone. Lokalplan: Der er ikke lokalplan for arealerne. Kommuneplan: Arealerne er beliggende i landområde Der er ingen arealer i eller indenfor 200 meter til byzone, sommerhusområder samt områder i landzone der ved lokalplan er udlagt til boligformål. Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at der ikke er anledning til at stille vilkår som vedrører de planmæssige forhold, da godkendelsen gives til arealer der er i lovlig omdrift. Der stilles derfor ikke supplerende vilkår. 3.4 Harmoniareal Ifølge den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse må der på en landbrugsbedrift højest udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 1,4 DE pr. ha pr. planperiode. Markerne TKaft-5 og TKaft-6 ligger i opland til Søgaardsøerne. Arealerne er sat i fosforklasse 1, dvs. at P-overskud ikke må øges med mere end +4 kg P/ha. En nærmere forklaring gives i afsnit 3.5. På baggrund af dette er det reelle dyretryk på arealerne ved udbringning af ubehandlet gylle 1,38 DE pr. ha pr. planperiode og 1,4 DE pr. ha. pr. planperiode ved udbringning af separeret gylle. Det nødvendige udbringningsareal/harmoniareal ved udbringning af ubehandlet svinegylle er 13,18 ha (18,19 DE/(1,38 DE pr. ha) og separeret gylle er på 13,20 ha (18,48 DE/(1,4 DE pr. ha). Ejendommens udbringningsareal udgør 13,20 ha. Miljømyndighedens vurdering Da husdyrbrugets samlede udbringningsareal er lig det mindst tilladte jf. Bek. om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. vurderer miljømyndigheden, at harmonikravet er opfyldt. Sønderborg Kommune vurderer derfor, at det ikke er nødvendigt med supplerende vilkår. 3.5 Beregninger for arealerne fosfor Der er ikke arealer med hældning over 6 grader mod vandområder, hvor der kan være risiko for overfladeafstrømning. Forhold i forbindelse med Natura 2000 områderne er behandlet i afsnit Mængden af fosfor angivet i nudrift er beregnet på baggrund af et gennemsnit over de seneste 5 høstår. Ved udbringning af ubehandlet gylle tilføres udbringningsarealerne 467,09 kg P svarende til 35,4 kg P/ha pr. planår. Der fraføres med det valgte sædskifte 26,9 kg P/ha/planår. Det giver et fosforoverskud på arealerne på 8,5 kg/ha/år. Ved udbringning af separeret gylle tilføres udbringningsarealerne 319,04 kg P svarende til 24,2 kg P/ha pr. planår. Der fraføres med det valgte sædskifte 26,9 kg P/ha/planår. Det giver et fosforunderskud på arealerne på 2,7 kg/ha/år. Der vil være fosforbalance på arealerne ved tilførsel af 355,1 kg P (13,2 ha * 26,9 kg P/ha/planår). 7

8 Referencesædskiftet er det sædskifte, der i forbindelse med beskyttelsesniveauet for nitrat og fosfor anvendes som udgangspunkt. Systemet fastlægger et referencesædskifte for alle bedriftens arealer, bortset fra arealer, der angives at have vedvarende græs per 1. januar For hver mark skal der desuden aktivt vælges et sædskifte. Vælges samme sædskifte som referencesædskiftet i alle marker, stilles ingen krav til sædskiftet i godkendelsen. Der er i ansøgt drift valgt samme sædskifte som referencesædskiftet et S2 sædskifte. Markerne TKaft-5 og TKaft-6 er beliggende i oplandet til Store og Lille Søgård Sø, som i Landsplandirektivet er målsat som B naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Målsætningen er ikke opfyldt. Aabenraa Kommune oplyser at søerne er overbelastet med fosfor og at fosfortilførsel ønskes nedbragt. Store Søgård Sø har et opland på ha og Lille Søgaard Sø har et opland på 3541 ha. Markerne TKAFT-5 og TKaft-6 har et samlet areal på 4,38 ha. Det ansøgte areal i opland til Lille Søgaard Sø udgør 0,12 % af det samlede opland. Det ansøgte areal i opland til Store Søgaard Sø udgør 0,01 % af det samlede opland. Miljømyndighedens vurdering Der er ikke arealer med hældning over 6 grader mod vandområder, hvor der kan være risiko for overfladeafstrømning. Der stilles derfor ikke vilkår i forhold til hældende terræn. Store og Lille Søgaard Sø er fosforbelastet. Markerne TKaft-5 og TKaft-6 ligger i opland til søerne. Med hjemmel i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 11 stk. 3 stilles der vilkår til arealerne i lighed med arealer beliggende i opland til Natura 2000 område overbelastet med fosfor. Se bilag 3 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 294 af 31. marts Kravet til fosforoverskuddet afhænger af jordbundstype, dræningsforhold og fosfortal. Der er ikke fosfortal for arealerne og det oplyses af ansøgers konsulent, at det ikke er muligt at tage prøverne nu, da der er udbragt gødning på arealerne og dette vil give et misvisende billede af jordens fosforindhold. Begge marker er drænet og har jordbundstypen JB 7. Der er ingen områder med lavbund på markerne. Der stilles derfor vilkår om, at jordprøver med henblik på bestemmelse af fosfortallene til de nævnte marker skal undersøges første gang inden for 6 måneder fra godkendelsestidspunktet. Fosfortallene skal beregnes ud fra et repræsentativt antal jordprøver udtaget på de nævnte marker. Resultatet skal meddeles kommunen inden for en frist på 6 måneder fra godkendelsestidspunktet. Der stilles desuden vilkår om, at der skal tages jordprøver med henblik for bestemmelse af fosfortal hvert femte år. Resultatet skal indsendes til Sønderborg Kommune. Hvis der maksimalt tilføres 355,1 kg P pr. planår til arealerne, hvilket svarer til fosforbalance, skal der ikke indsendes fosfortal. Det skal dokumenteres at kravet om maksimal tilførsel er overholdt. Det vurderes, at det er mest sandsynligt at fosfortallene vil ligge i intervallet 4-6 og arealerne TKaft-5 og TKaft-6 er derfor sat i fosforklasse 1. Ved fosfortal under 4,0 stilles der ikke vilkår, der rækker ud over de generelle harmoniregler, for udledning af fosfor til Store og Lille Søgard Sø. Der stilles vilkår om, at ved fosfortal mellem 4,0 og 6,0 må overskuddet af fosfor højst være 4 kg/ha/år. Der stilles vilkår om, at ved fosfortal over 6,0 skal der være fosforbalance. For at kunne dokumentere om de nævnte vilkår til fosforoverskud overholdes, stilles vilkår til, at Sønderborg Kommune på forlangende kan se bedriftens markplan og gødningsregnskab. 8

9 Beregninger ved ubehandlet gylle viser at der maksimalt kan tilføres 467,09 kg P under de givne forudsætninger. Beregninger ved separeret gylle viser at der tilføres 319 kg P under de givne forudsætninger. Det er lidt usikkert nøjagtigt hvilket fosfor indhold den separerede gylle ender med, da dette afhænger af flere ting i separationsprocessen. Derfor stilles der vilkår om, at arealer ved udbringning af separeret gylle maksimalt må modtage 467,09 kg P, som der er konsekvensvurderet på i forbindelse med ubehandlet gylle. Det er kommunens samlede vurdering, at de anførte vilkår sikrer, at projektets udledning af fosfor til Lille og Store Søgaard Sø ikke vil have en væsentlig indvirkning på søernes tilstand. 3.6 Beregninger for arealerne - nitrat (Overfladevand) Forhold vedrørende overfladevand fremgår af bilag 3. Markerne TKaft-6 og TKaft-5 afvander til kvælstoffølsomt Natura 2000 område Vadehavet gennem Vidå systemet. Markerne TKaft-1, TKaft-2, TKaft-3 og TKaft-4 afvander til kvælstoffølsomt Natura 2000 område Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (H 173). Alle arealerne ligger udenfor nitratklasse 1-3. Påvirkningen af Natura 2000 er beskrevet i afsnittet af samme navn. Det reelle dyretryk i forbindelse med udbringning af husdyrgødning ligger på 1,38 DE/ha ved udbringning af ubehandlet gylle og 1,4 DE/ha ved udbringning af separeret gylle. Ifølge den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse må der højest udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 1,4 DE pr. ha pr. planperiode for svin. Udbringningsarealerne tilføres 2001,5 kg N (151,6 kg/ha) pr. planår ved anvendelse af ubehandlet gylle og 2217,6 kg N (168,0 kg/ha) pr. planår ved anvendelse af separeret gylle. Beregning af udvaskning af N via Farm-N viser, at der ved maksimalt tilladt husdyrtryk udvaskes 50,20 kg N/ha (ubehandlet gylle) og 47,00 kg N/ha (separeret gylle). Med det reelle husdyrtryk beregnes udvaskningen til 50,10 kg N/ha (ubehandlet gylle) og 47,00 kg N/ha (separeret gylle). Miljømyndighedens vurdering Da det reelle husdyrtryk er mindre eller lig det maksimalt tilladte ved både anvendelse af ubehandlet gylle og separeret gylle, vurderes det, at beskyttelsesniveauet vedrørende nitrat til overfladevand er overholdt. Der bliver derfor ikke stillet vilkår til nedbringelse af husdyrtrykket/krav til efterafgrøder for at nedbringe påvirkningen af overfladevand med nitrat. Alle udbringningsarealerne ligger udenfor nitratklasse 1-3, hvor der er risiko for udvaskning af nitrat til overfladevand. I henhold til lovgivningen medfører dette, at det generelle beskyttelsesniveau, som bestemmes af harmonikravet, regnes for at være tilstrækkeligt til at beskytte overfladevand mod påvirkning fra nitrat. Der stilles derfor ikke supplerende vilkår. Natura 2000 behandles og vurderes i afsnit Beregninger for arealerne - nitrat (Grundvand) Grundvandsforholdene fremgår af bilag 4. Der er udarbejdet et kort over nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Kortet anvendes til vurdering af gødningsanvendelsen påvirkning af drikkevandsressourcen. NFI-områderne er udpeget i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsområder til almene vandforsyningsanlæg uden for NFI. Kortværket bliver opdateret efterhånden som de statslige miljøcentre får udført en detailkortlægning (zonering) af områder med særlige 9

10 drikkevandsinteresser og indvindingsområder uden for disse, herunder de nitratfølsomme indvindingsområder. Alle ansøgte arealer er beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser og i nitratfølsomme indvindingsområder ifølge Landsplandirektivet. Indvindingsområdert til Snur-om vandværk strejfer mark TKaft-3. Der er ingen boringer på arealerne. Boringen til Snur-om vandværk ligger ca. 46 meter nord for mark TKaft-3 Alle arealerne ligger i områder med nogen lertykkelse. Beregningerne i Farm-N af N-udvaskning for arealer i nitratfølsomme indvindingsområder kan ses i tabel 1. Tabel 1: Udvaskningen af nitrat fra udbringningsarealer i nitratfølsomme indvindingsområder Areal Udvaskning ved ubehandlet gylle Merbelastning, mg nitrat/l Udvaskning ved separeret gylle Merbelastning, mg nitrat/l mg nitrat/l mg nitrat/l TKaft TKaft TKaft TKaft TKaft TKaft Beregningerne er lavet på baggrund af, at der anvendes samme sædskifte som referencesædskiftet på alle arealer. Det drejer sig om sædskiftet S2, der er standardsædskifte. S2 er et sædskifte med omtrent 50 % vinterkorn, 15 % vårkorn, 5 % ærter, 20 % vinterraps og 10 % lovpligtige efterafgrøder. Der er intet areal med efterafgrøder udover PD krav. Der er endnu ikke udarbejdet indsatsplaner for de nitratfølsomme indvindingsområder. Miljømyndighedens vurdering I nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der ikke er foretaget zonering, kan der ikke tillades nogen merbelastning, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat per l i eftersituationen. Det fremgår af tabel 1, at udvaskningen fra rodzonen ikke overstiger 50 mg nitrat per l i eftersituationen. Det vurderes at boringen til Snurom-vandværk ligger så langt fra arealerne at udspredning af husdyrgødning på markerne ikke indebære en risiko for boringen. Der stilles derfor ikke yderligere vilkår i forhold til beskyttelse af grundvand. S2 er et standardsædskifte og derfor stilles der ikke yderligere vilkår til sædskifte. 3.8 Beskyttet natur Forhold omkring beskyttet natur fremgår af bilag 5 og bilag 6. Ingen af arealerne indeholder natur, som er beskyttet i henhold til 7 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af d. 4. december Der er ca. 1 km fra mark TKaft-5 til et hede/overdrev beliggende i Gråstenskovene. Det er den nærmeste naturtype, der er 10

11 beskyttet i henhold til 7 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af d. 4. december Ingen af arealerne afvander hertil. I det følgende vurderes markdriften i forhold til natur beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen betyder, at man ikke må foretage ændringer eller indgreb, der kan forringe de beskyttede områders tilstand. Ingen af arealerne indeholder natur beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Nord for mark TKaft-5 er et ny registeret engområde. Mark og eng er adskilt af et naturligt hegn. Marken skråner ikke ned imod engen. Øst for mark TKaft-6 er en nyregisteret sø. Ud fra luftfoto fra 2008 vurderes det at søen er overskygget af træer og uden synligt vandspejl. Marken skråner ikke ned imod søen. Nordvest for mark TKaft-3 er registeret en sø. Søen ligger mindst 24 meter væk fra markkanten. Ud fra luftfoto fra 2008 vurderes det at søen er lysåbent. Marken skråner ikke ned imod søen. Miljømyndighedens vurdering Der vurderes at 7 heden/overdrevet ligger i så stor afstand fra arealerne, at heden/overdrevet ikke påvirkes væsentligt med ammoniak fra arealerne. Der stilles derfor ikke vilkår. Enge er ikke meget næringsfølsomme og det vurderes, at da mark TKaft-5 ikke skråner ned imod engen er risikoen for overfladeafstrømning med næringsstoffer fra marken på et niveau, der ikke vil ændre engen tilstand. Desuden er mark og eng adskilt af et læhegn. Der stilles derfor ingen vilkår af hensyn til engen. Markerne skråner ikke ned imod søerne og der stilles ikke vilkår af hensyn til 3 i naturbeskyttelsesloven. Det vurderes i afsnit 3.10 om disse søer er potentielle levesteder for bilag IV arter og om der på denne baggrund skal stilles krav om bræmmer. 3.9 Vandløb Vandløbene er vist på bilag 3. Der er ingen åbne vandløb på eller ved arealerne. Der er en registrering af et vandløb vest for mark TKaft-6, men registreringen i kortgrundlaget er ikke korrekt. Det vurderes at der er mindst 40 meter til vandløbet. Vandløbet er ikke målsat. Der er rørlagte vandløb under mark TKaft-1. Miljømyndighedens vurdering Det vurderes at markdriften på de ansøgte arealer ikke vil påvirke vandløbet vest for mark TKaft-6 væsentligt grundet afstanden til vandløbet Bilag IV-arter Bilag IV arter er vist på bilag 5. En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde, ynglested eller sporadisk levested på de ansøgte arealer. På baggrund af Faglig rapport 322 fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab, vurderes det umiddelbart at der er tale om følgende arter: Dværgflagermus, Sydflagermus, Brunflagermus, Vandflagermus, Troldflagermus, Pipistrelflagermus, Hasselmus, Markfirben, Spidssnudet Frø, Løvfrø og Stor Vandsalamander. 11

12 Ifølge habitatdirektivets artikel 12 stk. d, må yngle- og rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges. Truslerne mod de bilag IV arter, som er nævnt ovenfor beskrives: Dværgflagermus trues ud over naturlige fjender af mangel på hule træer og at de ikke kan etablere dagrastepladser i bygninger nær skov. Pipistrelflagermus ligner Dværgflagermusen, men den er mere tilbøjelig til at leve i tilknytning til mennesker. Sydflagermus og Brunflagermus trues først og fremmest af ugler. Vandflagermus trues også af mangel på hule træer, men også af dårligt fødegrundlag som følge af tilgroede søer. Troldflagermusen trues af mangel på egnede hule træer, samt hugst af træer. Hasselmusen lever primært i løv- og blandskove og er registreret i Gråstenskovene. Truslerne mod hasselmus er: Mangel på stabilitet, fragmenterede levesteder, intensiv drift og ensartede kulturer. Truslerne for Stor Vandsalamander er at blive ædt af fisk, spidsmus, snog og store løbebiller. Herudover er arten følsom overfor forurening forårsaget af overgødskning af vandet, udsætning af fisk og ænder, samt overskygning af vandet, hvilket lille vandsalamander i højere grad foretrækker. Oprensning og bræmmer, samt at lade være med at udsætte fisk og ænder er derfor styrkende for stor vandsalamanders yngleforhold. Markfirben foretrækker sydvendte skråninger med bar jord og sand. Markfirben er meget følsom overfor tilgroning af deres levesteder, idet de nedgravede æg dels skal have en hvis fugtighed, men også den rette mængde varme fra solen. Bar jord i forbindelse med træer er derfor et godt sted. Menneskelige påvirkninger, der har forårsaget tilbagegang af spidssnudet frø, er typisk tørlægning af søer, udsætning af fisk, men også grundvandssænkninger og opdyrkning af frøens levesteder. Især mangler den spidssnudede frø fugtige randzoner nær søen, hvor ungerne kan vokse op. Også forurening af søer i forbindelse med gødskning og kalkning af marker har påvirket spidssnudet frø negativt, idet søerne herigennem er blevet mere næringsrige. Også afvanding af større næringsrige moser har især forårsaget tilbage gang af formen nigromaculata. Truslerne mod Løvfrø er forurening af ynglesøer med gødningsstoffer og anden forurening herunder andehold og fodring ved søen. Der er generelt ikke registeret bilag IV arter på eller ved arealerne. Kommunens egne registreringer af padder i området nord for arealerne er opdateret i forbindelse med planlægningen af den kommende motorvej mellem Kliplev og Sønderborg. Der er ved registreringen ikke fundet padder på eller ved arealerne. Den nærmeste registrering af bilag IV padder er en observation af Stor Vandsalamander i et sø ca. 1 km sydvest for søen ved mark TKaft-6. Miljømyndighedens vurdering Det er Sønderborg Kommunens vurdering, at søer eller vandhuller, der er mere eller mindre lysåbne og ikke fuldstændig tilgroede med vedplanter, kan have betydning for bilag IV arter, primært Stor Vandsalamander. En fortsat eutrofiering af den type søer vil være medvirkende til at accelerere en tilgroning og dermed forringe leve- og ynglevilkår for bilag IV arten, der vurderes at kunne være knyttet til søen. I afsnit 3.8 beskrives de søer, der findes på eller ved arealerne. 12

13 Søen ved mark TKaft-6 vurderes til at være tilgroet og uden egentligt vandspejl. Det vurderes derfor at søen ikke er et potentielt ynglested for bilag IV padder, og der stilles derfor ingen skærpede vilkår. I søen nordvest for mark TKaft-3 er der registeret Butsnudet Frø og Lille Vandsalamander, hvilket ikke er bilag IV arter. Søen er lysåbent og det vurderes at det godt kan være potentielt bilag IV ynglested, men søen ligger mindst 24 meter væk fra markkanten og marken skråner ikke ned imod søen. Det vurderes at søen er godt beskyttet og der stilles derfor ikke yderligere vilkår. I forbindelsen med projektet ændres der ikke på flagermusenes levesteder i træer og udhuse. Markfirbenet er ikke aktuelt i forbindelse med markerne og der fjernes ikke levesteder som følge af projektet. Projektet indebærer ikke elementer der vil ændre på Hasselmusens livsvilkår. Samlet vurderes, at projektets aktiviteter på arealerne ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af levesteder og bestande af bilag IV arter Natura 2000 Der er ingen udbringningsarealer i Natura 2000 områder. De Natura 2000 områder der ligger nærmeste arealerne fremgår af bilag 6. TKaft-5 er det areal, som ligger tættest på et Natura 2000 område på land. Der er ca. 420 meter fra marken til det nærmeste Natura 2000 område, som er Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode skov (Habitatområde 83). Udpegningsgrundlaget er: Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus), Næringsrige søer og søer med flydeplanter eller store vandaks, Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse, Bøgeskove på muldbund, Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund, Skovbevoksede tørvemoser og Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Habitatområdet er følsomt over for næringsstofpåvirkning både fra luften og via overfladevand. Ansøgers marker afvander ikke til Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode skov. Det næst nærmeste Natura 2000 er Hostrup Sø, Asserholm Mose og Felsted Vestermark (H 84 og F 58). Dette område er beliggende ca. 4,5 km fra det nærmeste udbringningsareal i Sønderborg Kommune. Udpegningsgrundlaget for Hostrup Sø, Asserholm Mose og Felsted Vestermark er: Ret næringsfattige søer og søer med små amfibiske planter ved bredden, Våde dværgbusksamfund med klokkelyng, Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse, Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand, Bøgeskove på morbund med kristtorn, Skovbevoksede tørvemoser, Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld, Stor vandsalamander, Rørdrum, Trane, Havørn, Rørhøg, Mosehornugle og Stor hornugle. Markerne TKaft-1, TKaft-2, TKaft-3 og TKaft-4 - i alt 8,82 ha ligger i oplandet til det marine Natura 2000 område Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (H 173). Udpegningsgrundlaget for hele Natura 2000 området er Marsvin (Phocoena phocoena), sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand og rev. Den primære trussel mod marsvin og andre små hvaler er fiskeri, sætning af garn og støj fra bådmotorer. Den primære trussel mod sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand og rev, er kvælstofpåvirkning fra diffuse kilder samt udledning af miljøfremmede stoffer. Nybøl Nor og Flensborg Fjord er desuden fuglebeskyttelsesområde (F64), som har et samlet opland på ha. Udpegningsgrundlaget for Nybøl Nor og Flensborg Fjord er: Troldand, Bjergand, 13

14 Hvinand og Toppet Skallesluger. Målsætningen mht. næringssalte, vurderes ikke at være opfyldt i habitatområdet og dette er en trussel mod områdets naturværdier. Troldanden yngler i næringsrige ferskvandssøer, store åer og brakvandslaguner med veludviklet bred-vegetation, eksempelvis rørskov, men lever også ved lavvandede og beskyttede kyster samt på småholme ved brakvandsområder, gerne i strandsumpe. Arten kan yngle koloniagtigt og er i et vist omfang knyttet til hættemågekolonien. Troldanden foretrækker især vandremusling, men spiser også snegle, orm, vandplantefrø, insekter og små krebsdyr. Artens optræden i ferskvand har vist sig at være et dagfænomen, idet de om natten alle flyver til brakvandslokaliteter for at fouragere man mangler dog opgørelser over hvor arten fouragerer. Troldanden er følsom over for forstyrrelser på dagrastepladserne i oktober til marts måned og små uforstyrrede, kystnære søer er meget vigtige for de overvintrende troldænder. Den fouragerer om natten i ukendte områder med under 10 m vand og med begrænset forstyrrelse. Bjerganden er rødlistet som sjælden og en særligt ansvarskrævende dansk art. Endvidere er den oplistet på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Op til 1/3 af den samlede nordeuropæiske vinterbestand overvintrer i Danmark, hvorfor egnede områder særligt nær Lillebælt, Aalborg Bugt, Ærø og Sæby er uhyre sårbare overfor forurening og forstyrrelser. Hvinanden foretrækker at yngle ved søer omgivet af løvskov, men holder også til ved lavvandede og beskyttede kyster. Holder til i hule træer eller opsatte redekasser. Hvinanden spiser muslinger, snegle, insekter, orme, småfisk, krebsdyr og vandplantefrø. De er følsomme overfor forstyrrelser på dagrastepladser især i november til april, og er meget afhængige af gamle træer med huller eller opsættelse af redekasser. Toppet Skallesluger foretrækker fjorde og små holme beliggende ved lavvandede (max. 20 meters dybde), beskyttede kyster (ses typisk i de indre farvande), men holder også til ved større søer. Trusler for den toppede skallesluger er bl.a. rovdyr men arten er også følsom overfor forstyrrelser på steder, hvor de fouragerer. Arten er oplistet på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Endvidere er arten rødlistet som en særligt ansvarskrævende art. Markerne TKaft-5 og TKaft-6 ligger i opland til Lille og Store Søgaard Sø, vandet løber videre til Bjerndrup Mølleå og Vidå via Sønderå. I Vidåsystemet er Sønderådalen udpeget som Natura 2000 område, der udgøres af habitatområde nr. H90 Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen, og fuglebeskyttelsesområde F63 Sønderådal. Sønderå leder videre ud i Vidåen og fuglebeskyttelsesområde F60 Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen, samt Fuglebeskyttelsesområde F57 Vadehavet og Ramsarområde 27. Udledningen af kvælstof m.m. fra husdyrbrugets udbringningsarealer skal i hht. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bek. nr. 408 af 1. maj 2007), vurderes i forhold til om det vil skade udpegningsgrundlaget for de ovenfor nævnte habitat og fuglebeskyttelsesområder. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet H90 Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen, Fuglebeskyttelsesområderne F63 Sønderådal, F60 Vidå, Tøndermarsken og saltvandssøen, F57 Vadehavet og Ramsarområdet 27 indeholder følgende naturtyper og arter: Naturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget for H90: 3150 Næringsrige søer og søer med flydebladsplanter eller vandaks 3260 Vandløb med vandplanter. Dyrearter der indgår i udpegningsgrundlaget for H90: 14

15 Snæbel Flodlampret Bæklampret Dyndsmerling Odder Fuglearter der indgår i udpegningsgrundlaget for F63: Mosehornugle Rørdrum Sortterne Rørhøg Hedehøg, Fuglearter der indgår i udpegningsgrundlaget for F60 og F57: Rørdrum Rørhøg Hedehøg Mosehornugle Spidsand Skeand Pibeand Grågås Kortnæbbet gås Bramgås Almindelig ryle Sortterne Islandsk ryle Hvidbrystet præstekrave Hvid stork Engsnarre Pibesvane Sangsvane Lille kobbersneppe Blåhals Brushane Hjejle Strandhjejle Plettet rørvagtel Klyde Fjordterne Gravand Krikand Mørkbuget knortegås Lysbuget knortegås Sandløber Sandterne Strandskade Dværgmåge Sortand Stor regnspove Edderfugl Dværgterne Havterne Splitterne Hvidklire Rødben Flere af arterne er sårbare overfor næringsberigelse af deres levesteder. Fx er snæbel i Vidåsystemet følsomme overfor sandvandring og næringsberigelse af vandløbet, idet det kan medføre en skadelig effekt på deres gydepladser, hvis iltindholdet nedsættes og bunden belægges med et slam/sandlag. Basisanalysen for F63 Sønderådal siger at vandkvaliteten i Sønderåen gennem de seneste årtier er forbedret, og vandkvaliteten anses nu ikke længere at være begrænsende for fuglelivet. Ifølge basisanalysen for F57 Vadehavet er den internationale målsætning om, at Vadehavet skal være et ikke næringsbelastet område ikke opfyldt pga. de høje kvælstofkoncentrationer. Opfyldelsen af målsætningen vil som minimum kræve en reduktion af næringsbelastningen med 50% for kvælstof og 80% for fosfor i forhold til niveauet i begyndelsen af , som oprindeligt fastlagt i vandmiljø-handlingsplanen. Dette mål er endnu ikke nået for den sønderjyske del af det danske vadehav. Det vil derfor være nødvendigt fortsat at reducere især det diffuse bidrag for at nå de internationale, nationale og regionale mål. Det er desuden vigtigt at reducere den atmosfæriske næringsbelastning gennem en indsats overfor kilderne hertil (Basisanalyse for vanddistrikt 50, Del 2 (s 37 og 39)). 15

16 Ifølge hjemmesiden vandognatur.dk, under beskrivelsen af naturområdet N89 Vadehavet, beskrives de væsentligste trusler mod naturtyperne og arterne i området som værende bl.a. næringsstofbelastningen, intensiv landbrugsdrift, tilgroning og afvanding m.m. Ifølge Habitatdirektivets artikel 6 og vejledningen til denne, skal Kommunen sikre at planer og projekter hverken i sig selv, eller i forbindelse med andre planer, eller projekter i kumulation (dvs. i forhold til eksisterende belastninger og i forhold til belastninger fra allerede vedtagne planer, som ikke er realiserede) kan have en negativ påvirkning på de arter og naturtyper, som Natura områderne er udpeget for at bevare, eller er til hindring for at området kan opnå gunstig bevaringsstatus. Næringssaltkoncentrationerne i Vadehavet er domineret af tilførslen fra Nordsøen, mens ferskvandkilderne fra baglandets vandløb og åer udgør mindre, men ikke ubetydelig kilder til næringsstofbelastningen. De mest betydende forurenende stoffer der tilføres vandområderne i oplandene er næringsstoffer (kvælstof og fosfor), iltforbrugende organiske stoffer og miljøfarlige stoffer. Forureningen kan komme både fra diffuse kilder som eksempelvis udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer og fra punktkilder som spildevand fra husholdninger og industri, luftafkast fra industri og landbrug (stalde og gyllebeholdere). Den største påvirkning med kvælstof sker fra landbruget, mens punktkilder udgør en langt mindre del. Når det drejer sig om påvirkning med fosfor, er der mindre forskel på bidraget fra landbruget og punktkilder. Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at udbringningen af husdyrgødning på arealerne ikke vil påvirke Natura 2000 områderne på land væsentligt, da alle arealer, er beliggende mere end 420 meter fra nærmeste Natura 2000 område. Der sker ikke afledning af overfladevand til Natura 2000 områder på land. I henhold til Miljøstyrelsens bilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug af 6. juli 2009 vil der kun i helt særlige tilfælde kunne måles afdampning af ammoniak i koncentrationer på mere end 1 kg N/ha/år i afstande på 25 meter fra udbringningsarealet. Udover denne afstand vil påvirkningen være en del af baggrundsbelastningen. Baggrundsbelastningen i den nærmeste del af Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode skov er i henhold til tal fra DMU på 20 kg N /ha/år og tålegrænsen for de nærmeste naturtyper i Natura 2000 området er kg N /ha/år. Grundet afstanden fra markerne til Natura 2000 området vurderer Sønderborg Kommune, at udbringningen af husdyrgødning ikke vil påvirke Natura 2000 områder væsentligt. Udbringningsarealerne er ikke beliggende i opland til marine Natura-2000 områder, der er overbelastet med fosfor og der er ikke arealer med hældning større end 6 grader mod kyster, hvor der kan være risiko for overfladeafstrømning. Det vurderes derfor, at projektet ikke giver anledning til en væsentlig påvirkning af omgivelserne med fosfor, som ligger ud over de krav som er gældende i medfør af gældende lovgivning. Den 24, juni 2010 udgav Miljøstyrelsen et notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved vurderinger af ansøgninger efter husdyrloven. I notatet er opstillet afskæringskriterier for, hvornår et projekt ikke kan medføre en skadevirkning på overfladevande som følge af nitratudvaskning. Der står bl.a. følgende: Dyretrykket i det aktuelle opland, må ikke have været stigende siden 1. januar 2007 og nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug, der ansøges om, må ikke udgøre 5 pct. eller mere af den samlede nitratudvaskning til det aktuelle område. Det fremgår desuden af notatet at det anbefales at kumulationen opgøres for perioden fra 2007 og frem til godkendelsesåret, idet vandplanerne tager udgangspunkt i

17 Samme notat beskriver en fremgangsmåde til beregning af nitratudvaskningen til overfladevande. Der er dog uklarhed i notatet, om hvorvidt udvaskningen skal ske på baggrund af merbelastningen eller den samlede belastning fra husdyrbruget. Sønderborg Kommune har derfor beregnet nitratudvaskningen til overfladevande på baggrund af den samlede belastning fra husdyrbruget. Udvaskningspotentialet er beregnet som worst-case. Det vil sige med udgangspunkt i den mindst mulige nitratreduktion fra arealerne til recipienter.sønderborg Kommune vurderer, at den beregnede nitratudvaskning fra det enkelte husdyrbrug viser den maksimale udvaskning. Dermed sker vurderingen af påvirkning på den baggrund. Den reelle udvaskning kan dog være mindre. Sønderborg Kommune har via programmet CTtools beregnet dyretrykkets udvikling i oplandet til Nybøl Nor og hele Natura 2000 område Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (H 173). De nødvendige baggrundstal for at beregne for 2009 er endnu ikke tilgængelige der er derfor stor statistisk usikkerhed forbundet med vurderingen af om dyretrykket i oplandene er faldene eller stigende. Det forventes, at antallet af DE i oplandet vil være mindre i 2009 på grund af den økonomiske situation i landbruget. I oplandet til Nybøl Nor er der beregnet en stigning i antal DE udbragt i oplandet fra 5596,3 DE i 2007 til 6228,1 DE i 2008 svarende til 11, 3 %. Fra 2005 til 2007 er der beregnet et fald fra 5814,7 DE til 5596,3 DE udbragt svarende til 3,8 %. I oplandet til H 173 er der beregnet en stigning i antal DE udbragt fra 20505,0 DE i 2007 til 20844,5 DE i 2008 svarende til 1,6 %. Fra 2005 til 2006 er der sket et fald på 485 DE og fra 2006 til 2007 er der en stigning på 1240 DE 8,82 ha af udbringningsarealerne til Felstedvej 36 ligger i oplandet til Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (H 173). Landbrugsdrift er ikke en trussel mod marsvin. Sønderborg Kommune har ikke kendskab til sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand og rev i området ved Nybøl Nor og Flensborg Fjord. Det nærmeste kendte rev ligger ved den sydligste ende af Als. Det vurderes at arealanvendelsen på udspredningsarealerne ikke udgør en trussel mod udpegningsgrundlaget. I henhold til beregningerne i Farm-N er udvaskningen fra rodzonen i nudrift beregnet til 43,7 kg N/ha/år og i ansøgt drift vil udvaskningen fra arealerne være 50,10 kg N/ha/år når der udbringes ubehandlet gylle og 47,00 kg N/ha/år ved udbringning af separeret gylle. Den samlede udvaskning fra rodzonen stiger med 6,4 kg N/ha/år svarende til 84,5 kg N/år når der udbringes ubehandlet gylle og mindre ved udbringning af separeret gylle. Reduktionspotentialet i området er % og derfor vil mellem 12,53 og 25,05 kg N/ha/år nå Nybøl Nor når der udbringes ubehandlet gylle og mindre hvis der udbringes separeret gylle. Samlet vil arealerne maksimalt bidrager med 220,9 kg N pr. år til Nybøl Nor når der udbringes ubehandlet gylle. Bidraget er mindre hvis der udbringes separeret gylle da udvaskningen er mindre. Flensborg Fjord og Nybøl Nor er overbelastet med næringsstoffer og har derfor forringede naturog miljøkvaliteter. I henhold til udkast til vandplan hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland modtog Nybøl Nor i perioden tons N/år heraf 108 tons fra land. Dette svarer til 18,3 kg N/ha/år. Den samlede påvirkning af vandområdet fra de 8,82 ha udbringningsareal i opland til Nybøl Nor, tilknyttet Limbækvej 9 er som tidligere nævnt beregnet til maksimalt 220,9 kg N/år. Projektet vil således maksimalt bidrage med 0,20 % af den samlede nitratudvaskning til fjorden fra land. De arealer til Felstedvej 36 der ligger i opland til Nybøl Nor ligger den yderste del af oplandet, se bilag 3. Dvs. at arealerne afvander via vandløb og søer. Der vil i disse vandløb og søer ske en næringsomsætning inden det afledte vand når Nybøl Nor. Nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug udgør kun 0,20 % af den samlede nitratudvaskning til Nybøl Nor hvilket er langt mindre end de 5 pct. omtalt i notatet fra Miljøstyrelsen. Der er i oplandet sket en stigning i 17

18 dyretrykket fra 2007 til 2008, men da vurderingen kun bygger på to år er det forbundet med stor usikkerhed. Ser man på tallene fra 2005 til 2007 er der sket et fald i denne periode. En stor del af oplandet til Nybøl Nor ligger i nitratklasse. Det betyder, at der i takt med godkendelsen af udspredningsarealerne i denne del af oplandet, vil komme en mindre udledning af kvælstof til Nybøl Nor. Der er ikke kendskab til andre kilder til nitratudvaskningen end husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra de aktuelle oplande siden 1. januar Sønderborg Kommune vurderer på denne baggrund, at udbringningen af husdyrgødning fra Felstedvej 36, ikke i sig selv eller i forbindelse med andre projekter vil have en skadevirkning på Nybøl Nor. Nybøl Nor er som nævnt en del af det større habitatområde Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (H 173). Da Nybøl Nor er et forholdsvist lukket vandområde vurderes dette at være mere følsomt end resten af Habitatområdet, men med baggrund i den ovenstående redegørelse vurderes det at udbringning af husdyrgødning på de ansøgte arealer ikke vil påvirke udpegningsgrundlaget for habitatområdet H 173. Markerne TKaft-5 og TKaft-6 ligger i hovedopland Vidå. Delopland Vidå udmunder i Lister Dyb tidevandsområde i Vadehavet. Det danske delopland Vidå er på ca ha og det tyske delopland er på ca ha. I udkast til vandplan Kruså/Vidå er oplandet til Lister dyb ha. Udbringningsarealer i opland til Vadehavet udgør 4,38 ha. Dvs. at udbringningsarealerne udgør ca. 0,003 % af opland til Lister Dyb, og ca. 0,004 % af det danske delopland til Vidå. Ifølge udkast til vandplan Kruså/Vidå, er den gennemsnitlige udledning til Lister dyb i perioden , 1727 tons N pr. år. Arealerne ligger i et område med et kvælstofreduktionspotentiale på %. Udledningen af N fra markerne TKaft-5 og TKaft-6 er efter reduktion beregnet til maksimalt 53 kg pr. år ved anvendelse af ubehandlet gylle (50,10 kg/ha/år * (1-0,76) * 4,38 ha). Ved anvendelse af behandlet gylle er udledning af N fra markerne TKaft-5 og TKaft-6 efter reduktionen beregnet til maksimalt 49 kg pr. år. Kvælstofudledningen fra Felstedvej 36 udgør efter reduktion i alt maksimalt 0,003% af den samlede udledning til Lister dyb, hvilket er langt mindre end de 5 pct. omtalt i notatet fra Miljøstyrelsen. Fosfor er ikke specificeret, men tal fra miljøcenter Ribe angiver 70,4 tons P pr. år. Fosfor udvaskningen fra Felstedvej 36 er ukendt, da der pt. ikke findes modeller der kan beregne denne udvaskning. Fosforoverskuddet på bedriften er på 8,5 kg P/ha/år ved anvendelse af ubehandlet gylle og 2,7 kg P/ha/år ved anvendelse af behandlet gylle. Tønder og Aabenraa Kommune har bedt Conterra beregne udviklingen i total antal DE i hele oplandet til Lister Dyb. Resultatet viser en stigning i perioden 2001 til 2008 og et mindre fald fra 2007 til Af notatet fra Miljøstyrelsen fremgår det at dyretrykket i det aktuelle opland, ikke må have været stigende siden 1. januar Vurderingen om at fald bygger kun på to år og er derfor forbundet med stor usikkerhed. Der er ikke kendskab til andre kilder til nitratudvaskningen end husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra de aktuelle oplande siden 1. januar På denne baggrund vurderes det udspredning af husdyrgødning på arealerne tilhørende Felstedvej 36, ikke i sig selv eller i forbindelse med andre projekter vil have en skadevirkning på habitatområde nr. H90 og dens udpegningsgrundlag. Der er desuden lang afstand fra arealerne til Vadehavet og vandet passere flere søer på vej mod Vadehavet hvor næringsstoffer omsættes eller bundfældes. Samlet set vurderes det, at arealanvendelsen ikke har negativ indflydelse på Natura 2000 områder Kultur- og fortidsminder Kultur og fortidsminder fremgår af bilag 5. 18

19 Syd for mark TKaft-5 ligger et beskyttet voldsted. Fortidsmindebeskyttelseslinjen på 100 meter fra voldstedet dækker dele af mark TKaft-5. Der er ingen beskyttede sten og jorddiger på eller ved arealerne. Miljømyndighedens vurdering Der må gerne foretages almindelig landbrugsmæssig drift på mark TKaft-5, da drift af areal ikke er i strid med fortidsmindebeskyttelseslinjen. Sønderborg Kommune vurderer, at de beskyttede fortidsminder der findes ved arealerne, er tilstrækkeligt beskyttede af gældende lovgivning. Der stilles derfor ikke supplerende vilkår. 4. Høring og offentlighed Der er gennemført en partshøring af: Ansøger: Thorkild Kohls, Felstedvej 36, 6300 Gråsten og konsulent Anny Hansen, LandboSyd Peter Friedrichsen, Felstedvej 39, 6300 Gråsten Der indkom ved partshøringen nogle kommentarer, der er indarbejdet i godkendelsen. Transport i forbindelse med udbringning af gylle er desuden behandlet i godkendelsen til Felstedvej 39. Det vurderes, at det ansøgte er af underordnet betydning for naboer og en nabohøring er derfor udeladt. Godkendelsen er offentliggjort den 29. september 2010 på Sønderborg Kommunes hjemmeside på under Se alle høringer og i Sønderborg Ugeavis. 5. Konklusion Sønderborg Kommune har behandlet ansøgningen om godkendelse af arealer til udbringning af husdyrgødning efter 16 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december 2009, og vurderer, at det ansøgte med de stillede vilkår, vurderes ikke at få væsentlig indflydelse på miljøet. Godkendelsen er baseret på de oplysninger, der er redegjort for i beskrivelsen af arealerne samt i vurderingen af ændringen. De efterfølgende vilkår vurderes at kunne begrænse risikoen for forurening og ikke-uvæsentlige gener. Arealerne skal fremover drives i henhold til disse vilkår. Hvis der mod forventning skulle opstå væsentlige gener for de omkringboende eller andre uforudsete gener i forbindelse med det ansøgte kan Sønderborg Kommune foranledige, at generne reduceres, ved at meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger jf. 39 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december Der meddeles derfor godkendelse til drift af arealerne på Felstedvej 36, 6300 Gråsten. 6. Revurdering Godkendelsen skal løbende tages op til revurdering. Den første regelmæssige revurdering foretages senest otte år efter meddelelse af godkendelsen, dvs Herefter skal arealgodkendelsen tages op til revurdering mindst hvert 10. år. 7. Vilkår for arealerne Generelle vilkår 19

20 1. Arealerne skal drives, som beskrevet i ansøgningen, de supplerende oplysninger og som sammenfattet i godkendelsens miljøtekniske beskrivelse, medmindre vilkårene i denne godkendelse, lovændringer og senere afgørelser foreskriver andet. 2. Vilkårene i denne godkendelse skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt fra den dato, hvor godkendelsen ibrugtages. 3. Der skal til enhver tid opbevares et eksemplar af arealgodkendelsen på ejendommen. 4. De vilkår, der vedrører arealerne skal være kendt af de personer, der er beskæftiget med den pågældende del af arealdriften. 5. Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år. Vilkår for arealerne 6. Ved udbringning af ubehandlet svinegylle må bedriftens arealer maksimalt modtage 18,19 DE per planår (1./ /7.) med en udnyttelsesprocent på 75. Gyllen må maksimalt indeholde 2001kg N og 467 kg P beregnet som gennemsnit over tre planperioder, og således at der på bedriftens udbringningsarealer ikke udbringes mere end 1,38 DE/ha/år. Dette vilkår er stillet på baggrund af antagelserne i ansøgningen. Hvis fosfortal fra 2010 bevirker, at der er arealer som er sat i forkert fosforklasse skal dette vilkår indpasses efter dette. 7. Ved udbringning af forarbejdet svinegylle må bedriftens arealer maksimalt modtage 18,48 DE per planår (1./ /7.) med en udnyttelsesprocent på 85. Gyllen må maksimalt indeholde 2218 kg N og 467 kg P beregnet som gennemsnit over tre planperioder, og således at der på bedriftens udbringningsarealer ikke udbringes mere end 1,4 DE/ha/år. Dette vilkår er stillet på baggrund af antagelserne i ansøgningen. Hvis fosfortal fra 2010 bevirker, at der er arealer som er sat i forkert fosforklasse skal dette vilkår indpasses efter dette. 8. Der må ikke udbringes anden organisk gødning på arealerne som f.eks. slam. 9. Gylle må ikke køres ud på et vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. 10. Det er forudsat i beregningerne at fosfortallene for markerne TKaft-5 og TKaft-6 bevirker at disse marker skal i fosforklasse 1. Fosfortal skal undersøges første gang inden for 6 måneder fra godkendelsestidspunktet. Resultatet indsendes til Sønderborg Kommune. Der skal tages nye fosfortal hvert femte år og resultatet skal indsendes til Sønderborg Kommune. Fosfortallene skal beregnes ud fra et repræsentativt antal jordprøver. Hvis der maksimalt tilføres 355,1 kg P pr. planår til arealerne, hvilket svarer til fosforbalance, skal der ikke indsendes fosfortal. Det skal dokumenteres at kravet om maksimalt tilførsel er overholdt. 11. Ved fosfortal mellem 4,0 og 6,0 (fosforklasse 1) må overskuddet af fosfor højst være 4 kg/ha/år. 12. Ved fosfortal over 6,0 (fosforklasse 3) skal der være fosforbalance. 13. Som dokumentation for at de nævnte vilkår til fosforoverskud overholdes, skal der på forlangende foreligge markplaner og gødningsregnskab for de seneste fem år startende fra det år godkendelsen meddeles. 20

21 Generelt Godkendelsen kan indenfor en frist på fire uger påklages til Miljøklagenævnet. Klagevejledning er vedlagt. Klagefristen udløber onsdag d. 27. oktober 2010 kl. 15. Hvis afgørelsen påklages, kan klagemyndigheden beslutte at ændre vilkårene i godkendelsen eller helt at ophæve godkendelsen. Hvis godkendelsens udnyttes inden klagefristens udløb og inden en eventuel klage er afgjort af klagemyndigheden sker udnyttelsen på virksomhedens ansvar. Godkendelsen omfatter udelukkende forholdet til miljølovgivningen. Andre godkendelser/tilladelser i forhold til anden lovgivning (fx byggeloven, planloven, m.v.) skal søges separat. Hvis virksomheden udvides eller ændres driftsmæssigt på en måde, der medfører forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, skal dette godkendes af Sønderborg Kommune, før udvidelsen eller ændringen sker (jf. 16 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december 2009). Vibeke Ring Kuntz Landbrugsafdelingen Natur og Miljø Sønderborg Kommune 21

22 Klagevejledning Denne godkendelse er meddelt i overensstemmelse med kapitel 3 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december Godkendelsen kan indenfor en frist på 4 uger fra den er offentliggjort i de lokale dagblade - påklages til Miljøklagenævnet af: Jordejer Thorkild Kohls, Felstedvej 36, 6300 Gråsten Peter Friedrichsen, Felstedvej 39, 6300 Gråsten Enhver, der har en individuel og væsentlig interesse i sagens udfald Miljøministeren Sundhedsstyrelsen Klageberettigede interesseorganisationer Godkendelsen kan påklages i overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december En kopi af denne godkendelse er sendt til Jordejer Thorkild Kohls, Felstedvej 36, 6300 Gråsten Peter Friedrichsen, Felstedvej 39, 6300 Gråsten Ansøgers konsulent Anny Hansen, LandboSyd, aha@landbosyd.dk Miljøministeriet v. Miljøcenter Ribe, post@rib.mim.dk Sundhedsstyrelsen v. Embedslægeinstitutionen Syddanmark, syd@sst.dk Arbejdstilsynet, at@at.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Det Økologiske Råd, husdyr@ecocouncil.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, jkt@sportsfiskerforbundet.dk Dansk Ornitologisk Forening, dof@dof.dk En eventuel klage skal være skriftlig. Klagen mærket Landbrugsafdelingen skal sendes til landbrug@sonderborg.dk eller til Sønderborg Kommune, SØKO, Postboks 530, 6400 Sønderborg. Kommunen videresender klagen til Miljøklagenævnet sammen med det materiale, der ligger til grund for sagens bedømmelse. Klagen skal være modtaget af Sønderborg Kommune inden klagefristens udløb onsdag d. 27. oktober 2010 kl. 15. Et eventuelt sagsanlæg skal ifølge 90 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december 2009, være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er modtaget, eller hvis sagen påklages inden 6 måneder efter, at den endelige afgørelse foreligger. 22

23 BILAG 23

24 Bilag 1 24

25 25 Bilag 2

26 Bilag 3 26

27 Bilag 4 27

28 Bilag 5 28

29 29 Bilag 6