Der er ingen dyr på ejendommen. Der er gennemført en partshøring af ansøger samt ejer af Stensigmose 4.

Transkript

1 Kort beskrivelse af det ansøgte projekt: Sønderborg Kommune har krævet ansøgning om 16 godkendelse på Frydendal 1, 6310 Broager i henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december 2009 i forbindelse med 11 Godkendelse på Stensigmose godkendelsen er krævet da alle marker er beliggende i nitratklasse 1. Sønderborg Kommune har modtaget ansøgning (47886) fra Carsten Christensen om godkendelse af udspredningsarealer, der drives under CVR-nr på ejendommen Frydendal 1, 6310 Broager. Carsten Christensen ønsker at modtage kvæg og svinegylle hhv. Frode Lehmann, Stensigmose 4, 6310 Broager og Knud Jørgen Lei, Overballe 15, 6310 Broager. Ansøgningen om 16 godkendelse er indsendt til Sønderborg Kommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem første gang den Til grund for godkendelsen ligger version 1 af ansøgningen indsendt d. 1. juli Der er ingen dyr på ejendommen Der er gennemført en partshøring af ansøger samt ejer af Stensigmose 4. Afgørelsen er offentliggjort den 29. september 2010 på kommunens hjemmeside og i Sønderborg Ugeavis. Godkendelsen er udarbejdet af: Sønderborg Kommune Landbrugsafdelingen Natur og Miljø Rådhustorvet Sønderborg Sagsbehandler: Sussanne Bigum Mortensen Sag nr.: 12/66514 KS: HDPE

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING ANSØGER OG EJERFORHOLD VURDERING AF AREALER Udbringningsarealer Udbringning af gylle Lokalisering og planmæssige forhold Harmoniareal Beregninger for arealerne fosfor Beregninger for arealerne - nitrat (Overfladevand) Nitrat (Grundvand) Beskyttet natur Vandløb Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Natura Kultur- og fortidsminder Beskyttede sten og jorddiger HØRING OG OFFENTLIGHED KONKLUSION REVURDERING... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 7. VILKÅR FOR AREALERNE...14 Klagevejledning Bilag 1. Kort over arealerne 2. Kort over planmæssige forhold 3. Kort over overfladevand 4. Grundvandskort 5. Kort over beskyttet natur 3 6. Kort over natura 2000 og 7 natur 7. Lovgrundlag 2

3 Ikke-teknisk resumé Ansøgningen er indgivet på baggrund af, at ansøger ønsker at modtage husdyrgødning fra anden bedrift til udbringning på egne arealer på i alt 56,55 ha. Alle udbringningsarealerne tilhørende Frydendal 1, er beliggende i nitratklasse 1. Der leveres husdyrgødning fra husdyrbruget på Stensigmose 4, 6310 Broager der d. 26. har fået en godkendelse jf. 11 i Lov om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Projektet kræver derfor en miljøgodkendelse efter 16 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december Der leveres endvidere husdyrgødning fra adressen Overballe 15, 6310, Broager der ikke er miljøgodkendt. Alle arealerne ligger i område med drikkevandsinteresser og i nitratklasse 1. Der er ingen marker i oplande til søer. Arealerne ligger i opland til det marine Natura 2000 område Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (H173) via Ydre Flensborg Fjord. Det vurderes at driften på arealerne ikke påvirker området. Beregninger viser at arealerne tilhørende Frydendal 1 kan modtage svine og kvæggylle svarende til 56,26 DE med et indhold af 6731,9 kg kvælstof og 1503,7 kg fosfor, når reduktionen på 85 % DE/ha efterleves. Arealgodkendelsen meddeles i henhold til 16 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december Indledning Sønderborg Kommune har den 20. december 2012 modtaget ansøgning fra Carsten Christensen om miljøgodkendelse af udbringningsarealerne, der hører til ejendommen på Frydendal 1, 6310 Broager, cvr-nummer På bilag 1 er alle arealer under cvr-nummeret angivet. De arealer der modtager husdyrgødning er behandlet og vurderet i denne godkendelse og fremgår af de øvrige bilag. Denne 16 godkendelse meddeles i forbindelse med at der den 26. december 2009 er meddelt 11 godkendelse af produktionen på Stensigmose 4. Den miljøtekniske beskrivelse bygger på virksomhedens ansøgning og supplerende oplysninger. Sønderborg Kommune har vurderet på konsekvenserne af arealanvendelsen, samt givet begrundelse for de opstillede vilkår, hvor det er fundet relevant. 2. Ansøger og ejerforhold Ansøgerens navn: Carsten Christensen Adresse Frydendal 1, 6310 Broager CVR-nr.: P-nr.: Vurdering af arealer I forbindelse med vurderingen af projektets mulige indvirkning på miljøet er det vurderet, om virksomheden overholder harmonikravet, og om der er problemstillinger vedrørende planforhold, som gør sig gældende. Der vurderes også på arealanvendelsens påvirkning af grundvandsressourcerne, vandmiljøet og beskyttet natur i forhold til fosfor, nitrat og ammoniak. Beskyttet natur indebærer naturarealer beskyttet af 7 i Husdyrloven, 3 i Naturbeskyttelsesloven, 3

4 Natura 2000 områder samt arter, som er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV (benævnes herefter bilag IV arter) eller på anden måde fredede. Endelig vurderes arealanvendelsens påvirkning af kulturelementer i landskabet, som f.eks. beskyttede jord- og stendiger, fortidsminder og andre aktuelle fredninger. 3.1 Udbringningsarealer Der rådes over et samlet udbringningsareal på 56,55 ha. Udspredningsarealernes geografiske fordeling er vist på bilag 1. Bedriftens arealer bliver ikke tilført anden organisk gødning som f.eks. slam. Der stilles vilkår om, at der ikke må udbringes anden organisk gødning på arealerne som f.eks. slam, da dette er en forudsætning for beregningerne i godkendelsen. 3.2 Udbringning af gylle Kørsel til arealerne fra Stensigmose 4 sker af Skeldebro, Dyntvej og derefter Skeldemark. Herved berøres Skelde. Der er 6,1 km fra ejendommen på Stensigmose 4 til arealerne. BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. En del af disse tiltag er omfattet af Husdyrgødningsbekendtgørelsen og Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. BREF-dokumentet omfatter følgende tiltag for udbringning af gylle: Minimere emissionerne fra gødning til jord og grundvandet ved at afbalancere mængden af gødning med afgrødens forventede krav. Tage hensyn til de pågældende markers karakteristika, når der tilføres gødning på dem; dette gælder i særdeleshed jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning, klimatiske forhold, nedbør og kunstvanding, jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift. Ikke tilføre gødning til stejlt hældende marker Ikke tilføre gødning på arealer der støder op til vandløb (ved at efterlade et stykke jord ubehandlet, 2 meter bræmmer) Ved gylleudbringning på landbrugsjord er det BAT med dyb nedfældning eller slangeudlægning. Ved slangeudlægning skal gylle indarbejdes inden for 4 timer (krav om indarbejdelse gælder kun for jord, som er let at opdyrke). Gødning skal spredes så tæt som muligt før den maksimale afgrødevækst og optagelse af næringsstoffer finder sted. Der må ikke tilføres gødning til jorden, når marken er vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket. Spredningen af gylle skal håndteres således at lugtgener mindskes på steder, hvor det er sandsynligt, at naboer kan berøres, ved navnlig at gøre alt det følgende: Gødning spredes i løbet af dagen, hvor det er mindre sandsynligt at folk er hjemme desuden undgås weekender og helligdage. Opmærksom på vindretning i forhold til nabohuse. Følgende er oplyst af virksomheden: 4

5 BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. En del af disse tiltag er dækket af husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. Fx: - Regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra byområder på weekend- og helligdage), - Udbringningsmetoder (fx ikke tilladt at bruge bredspreder til gylle), - Krav om nedfældning på visse arealer tæt på sårbar natur, - Krav til udbringningstidspunkter, der sikrer optagelse i planter, - Krav om nedbringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer indenfor 6 timer, - Krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha, - Krav til efterafgrøder Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Gyllen fra gylleleverandøren leveres direkte på marken. Det er modtageren, der står for gylleudbringningen. Gyllen køres ud med gyllevogn med slæbeslanger, eller nedfældes på sortjord/fodergræsarealer. Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Da gyllen køres ud på veletablerede afgrøder, eller nedfældes, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre fordampning og hurtigere optagelse i planterne. Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, bundfrossen eller snedækket areal. Der er ingen stærkt hældende arealer og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløbene. Gylleudbringning sker normalt kun på hverdage. Oplysninger om fravalg af BAT Der findes 3 teknologiblade for henholdsvis gyllenedfældning: - Nedfældning af gylle i sort jord (1. udgave, oprettet ) - Nedfældning af gylle i vinterafgrøder (1. udgave, oprettet ) - Nedfældning af gylle i græsmarker (1. udgave, oprettet ) Da arealerne er jordbundstype 6-7 (lerjord) og der primært dyrkes vinterafgrøder, benyttes der ikke nedfælder. Nedfældning i vinterafgrøder er ikke ønskeligt, da der kommer for mange køreskader på afgrøderne, hvilket medfører et mindre udbytte og i sidste ende en mindre N-optagelse i afgrøder og dermed også en større udvaskning. Udkørsel med nedfælder tager endvidere en del længere tid. En nedfælder har typisk 6-8 meters rækkevidde, mens en gyllevogn med slæbeslanger har op til 24 meters rækkevidde. Fodergræs og eventuelle vårafgrøder vil få gyllen nedfældet. Slangeudbringning af forsuret gylle er desuden en mulighed for at reducere ammoniakfordampningen, men forsuring er ikke tilladt til økologisk drift. Det vurderes, at der er valgt de mest hensigtsmæssige kørselsveje og at der ikke er væsentlige gener for omkringboende ved udkørsel af gylle, når det gøres som beskrevet og efter gældende lovgivning. Kørselsveje med gylle er desuden behandlet i godkendelsen til Stensigmose 4. 5

6 BAT-kravene anses for opfyldt ved overholdelse af reglerne i Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, Husdyrgødningsbekendtgørelsen, Vandløbsloven samt målene for godt landmandskab samt ved udbringning med slæbeslanger. Det vurderes ikke, at være proportionalt at stille vilkår om udbringning af husdyrgødning ved nedfældning, da det ville give forholdsvis store skader på afgrøderne i forhold til den effekt det har på ammoniakfordampningen og risikoen for udvaskning. Sønderborg Kommune vurderer ud fra ansøgningen om miljøgodkendelse, og de stillede vilkår i denne godkendelse, at ansøger lever op til lovens krav om anvendelse af BAT i forhold til udspredning af husdyrgødning. 3.3 Lokalisering og planmæssige forhold Arealerne ligger lige syd for Kobbelskov i Skelde. Alle arealer ligger i nærheden af ejendommen Frydendal 1. De planmæssige forhold fremgår af bilag 2. Zonestatus: Alle arealerne er beliggende i landzone. Lokalplan: Der er ikke lokalplan for arealerne. Kommuneplan: Arealerne er beliggende i landområde Der er ingen arealer i eller indenfor 200 meter til byzone, sommerhusområder samt områder i landzone der ved lokalplan er udlagt til boligformål. Mark 1-0 ligger op til et lokalplanlagt område udlagt til vindmøller. Sønderborg Kommune vurderer, at der ikke er anledning til at stille vilkår som vedrører de planmæssige forhold, da der ikke er områder der vil blive væsentligt påvirket. Der stilles derfor ikke supplerende vilkår. 3.4 Harmoniareal Ifølge den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse må der på en landbrugsbedrift højest udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 1,4 DE pr. ha pr. planperiode. Samtlige 56,55 ha ligger i nitratklasse 1. På baggrund af dette må det maksimale dyretryk på arealerne være 1,19 DE/ha. Det nødvendige udbringningsareal/harmoniareal ved udbringning af svinegylle og kvæggylle er på 47,52 ha (56,55 DE/(1,19 DE pr. ha). Ejendommens udbringningsareal udgør 56,55 ha. Det nødvendige udbringningsareal/harmoniareal ved udbringning af svinegylle og kvæggylle er på 47,52 ha (56,55 DE/(1,19 DE pr. ha). Ejendommens udbringningsareal udgør 56,55 ha. Ejendommen lever dermed op til harmonikravet. Da husdyrbrugets samlede udbringningsareal ligger i nitratklasse 1, stilles der vilkår til at der maksimalt må udbringes gødning svarende til 1,19 DE/ha. 3.5 Beregninger for arealerne fosfor Ingen af arealerne ligger i fosforklasse. Der er ikke arealer med hældning over 6 grader mod vandområder, hvor der kan være risiko for overfladeafstrømning. Forhold i forbindelse med Natura 2000 områderne er behandlet i afsnit

7 Ved udbringning af den mængde gylle der er opgivet i ansøgningen, tilføres udbringningsarealerne 26,6 kg P/ha pr. planår. Der fraføres med det valgte sædskifte 24,4 kg P/ha/planår. Det giver et fosforoverskud på arealerne på 2,2 kg/ha/år. Referencesædskiftet er det sædskifte, der i forbindelse med beskyttelsesniveauet for nitrat og fosfor anvendes som udgangspunkt. Systemet fastlægger et referencesædskifte for alle bedriftens arealer, bortset fra arealer, der angives at have vedvarende græs per 1. januar Vælges der ikke samme sædskifte som referencesædskiftet i alle marker, stilles der krav til sædskiftet i godkendelsen. Der er i ansøgt drift valgt et S2 sædskifte og referencesædskiftet er et S2 sædskifte. Fosforoverskuddet på arealerne vurderes ikke at give anledning til skærpede vilkår, idet 2.2 kg P/ha/år er væsentligt under kravet på 6,9 P/ha/år, jf. ansøgningssystemet. Der er ikke arealer med hældning over 6 grader mod vandområder, hvor der kan være risiko for overfladeafstrømning. Der stilles derfor ikke vilkår i forhold til hældende terræn. I det det valgte sædskifte er identisk med referencesædskiftet stilles der ikke vilkår hertil. 3.6 Beregninger for arealerne - nitrat (Overfladevand) Forhold vedrørende overfladevand fremgår af bilag 3. Alle marker afvander til kvælstoffølsomt Natura 2000 område Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (H 173). Samtlige marker ligger ligeledes i nitratklasse 1, hvilket betyder at arealernes evne til at denitrificere er ringe og ligger mellem 0 og 50 pct. og Natura 2000 området er klassificeret som mindre sårbart vandområde. Påvirkningen af de marine Natura 2000 områder er beskrevet i afsnittet af samme navn. Det reelle dyretryk i forbindelse med udbringning af husdyrgødning ligger på 1,19 DE/ha. Ifølge den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse må der højest udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 1,4 DE pr. ha pr. planperiode. Når der korrigeres for at arealerne ligger i nitratklasse 1 må det maksimale dyretryk for ansøgt drift være på 1,1903 DE/ha. Udbringningsarealerne tilføres 6731,9 kg N pr. planår med den angivne mængde gylle. Beregning af udvaskning af N via Farm-N viser, at der ved det reelle husdyrtryk udvaskes 43,5 kg N/ha hvilket svare til det maksimalt tilladte i Farm-N. Da det reelle husdyrtryk er lig det maksimalt tilladte vurderes det, at beskyttelsesniveauet vedrørende nitrat til overfladevand er overholdt. Udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 1, hvilket betyder at der maksimalt må modtage husdyrgødning svarende til 85 pct. af gældende generelle harmoniregler, eller der skal vælges andre projekttilpasninger, der nedsætter udvaskningen af kvælstof tilsvarende. I projektet opfyldes dette ved mængden af husdyrgødning der tilføres ejendommen er tilpasset kravet. Farm-N-beregningen viser på dette grundlag, at udvaskningen fra rodzonen maksimalt vil være 43,3 kg N/ha pr. år i den ansøgte bedrift. 7

8 Alle arealerne i denne godkendelse afvander til Natura 2000 områder og nitrat til overfladevand er derfor yderligere behandlet i afsnit Nitrat (Grundvand) Grundvandsforholdene fremgår af bilag 4. Alle ansøgte arealer er beliggende i område med almindeligt drikkevandsinteresser. Alle arealer ligger udenfor indvindingsopland til almene vandværker og uden for øvrige grundvandsbeskyttelsesområder. Der er ingen boringer på eller ved arealerne. Alle arealer ligger udenfor nitratfølsomt indvindingsområde, indsatsområder med hensyn til nitrat og boringsnære beskyttelsesområder. Da arealerne ikke ligger indenfor nitratfølsomme områder i forhold til grundvand vurderer kommunen at der ikke skal stilles skærpede vilkår. 3.8 Beskyttet natur Forhold omkring beskyttet natur fremgår af bilag 5 og bilag 6. Alle arealer pånær 5-0 ligger i et biologisk interesseområde, gennemskåret af en biologisk korridor. Ingen af arealerne indeholder natur, som er beskyttet i henhold til 7 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af d. 4. december Der er ca. 4,4 km fra mark 5-0 til et overdrev beliggende ved Lille Dynt. I det følgende vurderes markdriften i forhold til natur beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen betyder, at man ikke må foretage ændringer eller indgreb, der kan forringe de beskyttede områders tilstand. Ingen af udbringningsarealerne indeholder natur beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Vest for mark 1-0 er der en mose. Mellem mosen og mark 1-0 er en naturlig bræmme på ca. 10 meter. Terrænet hælder med under 6 grader mod moseområdet. Vest for mark 4-0 er der en mose. Mellem mosen og mark 4-0 er en naturlig bræmme på ca. 11 meter. Marken ligger op til en skov så bræmmen består af træer. Terrænet hælder under 6 grader mod moseområdet. Der vurderes at 7 overdrevet ved Lille Dynt ligger i så stor afstand fra arealerne, at overdrevet ikke påvirkes væsentligt med ammoniak fra arealerne. Der stilles derfor ikke vilkår. Markerne skråner med maksimalt under 6 grader ned imod moserne er risikoen for overfladeafstrømning med nitrat fra markerne på et niveau, der ikke vil ændre engenes tilstand. Der stilles derfor ingen vilkår af hensyn til moserne. Endvidere er der begge steder en bred bræmme mellem markerne og moserne (10-11 m). Det vurderes i afsnit 3.10 om disse områder er potentielle levesteder for bilag IV arter. 3.9 Vandløb Arealerne ligger ikke optil eller i forbindelse med vandløb. 8

9 Da der ikke er vandløb optil eller i forbindelse med arealerne stilles der ikke vilkår hertil Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Kommunens padderegistreringer kan ses på bilag 2. Af faglig rapport fra DMU nr. 635 (håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV) fremgår en oversigt over arters udbredelse i grid på 10 X 10 km fordelt over hele landet. Af listen og ud fra kommunens egne registreringer fremgår at følgende arter registreret i nærområdet til arealerne: Vandflagermus (Myotis daubentonii) Brunflagermus (Nyctalus noctula) Langøret flagermus (Plecotus auritus) Sydflagermus (Eptesicus serotinus) Troldflagermus (Pipistrellus nathusii) Pipistrelflagermus (Pipistrellus pipistrellus) Dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus) Markfirben (Lacerta agilis) Stor Vandsalamander (Triturus cristatus) Løvfrø (Hyla aborea) Spidssnudet Frø (Rana arvalis) Strandtudse (Bufo calamita) Markfirbenet lever på sandede jorder og foretrækker sydvendte skråninger med bart jord og sand. Markfirben er meget følsom overfor tilgroning af deres levesteder, idet de nedgravede æg dels skal have en hvis fugtighed, men også den rette mængde varme fra solen. Bar jord i forbindelse med træer er derfor et godt sted. Udspredningsarealerne er alle lerjorder og det antages derfor, at der ikke lever markfirben på de ansøgte arealer. Flagermus trues generelt af mangel på hule træer, hvor de lever, samt dårligere fødegrundlag som følge af tilgroede vandhuller. Stor Vandsalamander trues af, at blive spist af rovdyr eller forurening af vandhuller med næringsstoffer, Spidssnudet frø trues af manglende egnede levesteder for opvækst af yngel og overgødskning af vandhuller og løvfrøer trues af overgødskning af vandhuller og løvdække, som gør vandhullerne uegnede som ynglebiotop. Strandtudse yngler sjældent i almindelige permanente vandhuller, men foretrækker vandhuller af midlertidig karakter, gerne lavvandede vandhuller, der tørrer ud hen på sommeren f.eks. lavvandede partier på enge. De yngler også i nyopståede vandhuller af enhver karakter og vandhuller, der pga. et hårdt græsningstryk, har helt bare kanter og derfor ser ud som nyopståede vandhuller. de gamle hanner er stedfaste i deres valg af ynglelokalitet betyder, at en tilgroning af deres lokalitet eller hvis der et forår ikke er vand i vandhullet, vil betyde at hannen ikke vil kvække og dermed ikke tilkalde hunner, hvilket igen resulterer i, at der ikke yngles. Selvom der oprettes et erstatningsvandhul i nærheden vil den gamle han ikke flytte herhen. Løvfrøen foretrækker varme vandhuller, der er rene og uden fisk. Løvfrøen yngler helst i en ikketilgroet, lavvandet, bredzone, hvor vandet hurtigt opvarmes. Truslerne mod løvfrø er gødningsstoffer og anden forurening, herunder andehold og fodring ved vandhullet, gør uegnet som ynglevandhul. 9

10 Spidssnudet Frø opholder sig tættere på ynglevandhullet end butsnudet frø og på mere fugtige steder. Det betyder, at spidssnudet frø trives bedst, hvor der er udstrakte enge og moser omkring ynglevandhullerne, hvor ungerne kan finde deres føde. Truslerne mod Spidssnudet Frø er tørlægning af vandhuller, udsætning af fisk, men også grundvandssænkninger og opdyrkning af frøens levesteder samt forurening af vandhuller i forbindelse med gødskning og kalkning af marker I vurderingen af, om padder kan have levested og fødesøgningssted på arealerne, er der vurderet på tilstedeværelsen af vandhuller på og ved markerne. Ved vandhuller, er der vurderet på vandhullets egnethed som levested og fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted. Der er ydermere vurderet på vandhullets placering i forhold til kendte populationer. Sønderborg Kommune har ikke registreret Bilag IV arter i området, men det er højst sandsynligt arterne er til stede i området. I vurderingen af, om padder kan have levested og fødesøgningssted på arealerne, er der vurderet på tilstedeværelsen af vandhuller og vådområder på og ved markerne. Da der ikke er søer eller vandhuller i forbindelse med arealerne på Frydendal 1 og de moser der ligger op til arealerne har en bred bræmme på mere end 10 m, vurderes det at selvom der er tilstedeværelse af arterne i området, vil den fortsatte drift ikke have betydning for bilag-iv arterne. Der stilles derfor ikke vilkår hertil Natura 2000 I de følgende afsnit vil konsekvenserne af godkendelsen for terrestriske og marine Natura 2000 områder blive vurderet. Ingen udspredningsarealer afvander til terrestrisk natura Arealerne afvander til habitatområdet Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (H173). De Natura 2000 områder der ligger nærmest arealerne fremgår af bilag 5. Terrestriske Natura 2000 områder Ingen arealer afvander til terrestrisk natur. Nærmeste natura 2000 område på land er Lilleskov og Troldsmose, H189, ca meter nordvest for mark 5-0. Marine Natura 2000 områder Udpegningsgrundlaget for Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (H173) er: Marsvin (Phocoena phocoena) Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Rev Den primære trussel mod marsvin og andre små hvaler er fiskeri, sætning af garn og støj fra bådmotorer. Målsætningen mht. næringssalte, vurderes ikke at være opfyldt i habitatområdet. Den oprindelige habitatudpegning af Bredgrund blev lavet for at beskytte naturtyperne sandbanker og rev. Revene er værdifulde som levested for mange forskellige havorganismer (alger, muslinger, snegle, børste-orme og fiskeyngel). Muslinger er føde for dykænder og Bredgrund er derfor et vigtigt overvintringsområde for bl.a. edderfugl og havlit. Kortlægningen af naturtyperne indenfor habitatområdet H173 varetages af Miljøcenter Ribe. Kortlægningen er ikke tilendebragt på nuværende tidspunkt. I udpegningsgrundlaget for det tidligere habitatområde Bredgrund indgik naturtypen rev, så naturtypen findes indenfor dette område. Kortlægningen er ikke færdig for det nye habitatområde og der er derfor ikke sikker viden om, hvor naturtypen findes. I Regionplan er dog angivet en række marine områder der har naturvidenskabelig målsætning på baggrund af forekomst af stenrev. Miljøcenter Ribe oplyser, at de endnu ikke har begyndt kortlægningen af naturtyperne og, at de derfor ikke mener, at der skal 10

11 tages hensyn til stenrevene, da det ikke er sikkert, at de er omfattet af udpegningsgrundlaget. Miljøcentret begynder kortlægningen af områderne i foråret Den primære trussel mod sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand og rev, er kvælstofpåvirkning fra diffuse kilder samt udledning af miljøfremmede stoffer. Der er ikke kendskab til beliggenheden af naturtypen sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand og rev indenfor habitatområdet. En del af H 173 er desuden udpeget som fuglebeskyttelsesområde Flensborgs Fjord og Nybøl Nor (Fuglebeskyttelsesområde 64) blev lavet for at beskytte en række fuglearter. Fuglearterne på udpegningsgrundlaget er edderfugl og hvinand. Miljøstyrelsen har fastlagt følgende afskæringskriterium for skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevande: Et projekt for husdyrbrug kan ikke medføre en skadevirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, hvis følgende punkter alle er opfyldt: (afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter) Pkt. 1: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til nitratudvaskning, fx ny bebyggelse end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Gennemførte initiativer, fx etablering af vådområder, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, kan ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland. (afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i sig selv) Pkt. 2A: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, dog således, at Pkt. 2B: nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde. Ydre Flensborg Fjord Den samlede udvaskning fra Frydendal 1 til Ydre Flensborg Fjord kan på baggrund af notatet beregnes til følgende: Samlet udvaskning fra Frydendal 1: Gennemsnitligt kvælstofreduktionspotentiale i området 25% Samlet udspredningsareal 56,26 ha Udvaskning fra rodzonen, som skyldes husdyrgødning 3,4 kg N/ha/år Samlede påvirkning til Ydre Flensborg Fjord 108 kg N/år Den totale udvaskning til H173 kan ligeledes beregnes med baggrund i det nævnte notat. Notatet indeholder en række eksempler med flere forudsætninger. I den nedenstående beregning er disse forudsætninger medtaget. Oplande til Natura 2000 områder er delt i dyrkede og udyrkede arealer. Fordelingen er ca Der er også indsat standardudvaskninger for dyrkede og udyrkede arealer. Samlet udvaskning fra oplandet til Ydre Flensborg Fjord: Samlet opland til Ydre Flensborg Fjord Dyrket areal i oplandet til Ydre Flensborg Fjord standard fordeling 6542 ha Gennemsnitligt kvælstofreduktionspotentiale i området 0-50 (middel 25) 11

12 Standardudvaskning fra rodzonen Udvaskning fra dyrket areal i oplandet Ydre Flensborg Fjord Udvaskning fra øvrige opland (10*0,75*4362) I alt for Ydre Flensborg Fjord 60 kg N/h/år Kg N/år kg N/år kg N/år Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Ydre Flensborg Fjord 0,03 % I henhold til tal fra CHR-registeret, som er tilgængelige på er udviklingen i husdyrtrykket i oplandet til Ydre Flensborg Fjord som vist i tabel 1. Tabel 1: Udviklingen af husdyrtrykket baseret på data fra CHR-registeret i oplandet til Ydre Flensborg Fjord Årstal Antal dyreenheder i oplandet I henhold til Miljøstyrelsens vejledning anbefales det, at kommunen supplerer med lokal viden om udviklingen i oplande, hvor antallet af dyreenheder er mindre end Sønderborg Kommune har derfor bedt Conterra lave udtræk af husdyrtrykkets udvikling ifølge gødningsregnskaberne se tabel 2. Tabel 2: Udviklingen i husdyrtrykket baseret på data fra gødningsregnskabet i oplandet til Ydre Flensborg Fjord. Årstal Antal dyreenheder i oplandet Sønderborg Kommune har ikke kendskab til øget påvirkning fra andre kilder i oplandet. Der er udbragt slam på 223 ha og aske på i alt 205 ha i oplandet til Ydre Flensborg Fjord siden Terrestriske Natura 2000 områder Sønderborg Kommune vurderer, at udbringningen af husdyrgødning på arealerne ikke vil påvirke Natura 2000 områderne på land væsentligt via ammoniakdeposition, da alle arealer, er beliggende mere end meter fra nærmeste Natura 2000 område, Lilleskov og Troldsmose H189. I henhold til Miljøstyrelsens bilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug af 6. juli 2009 vil der kun i helt særlige tilfælde kunne måles afdampning af ammoniak i koncentrationer på mere end 1 kg N/ha/år i afstande på 25 meter fra udbringningsarealet. Udover denne afstand vil påvirkningen være en del af baggrundsbelastningen. Marine Natura 2000 områder Den samlede udvaskning til vandområdet i ansøgt drift udgør 0,03 % af den samlede udvaskning fra oplandet til Ydre Flensborg Fjord i Det vurderes på baggrund heraf at nitratudvaskningen fra den eksisterende og ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning til Ydre Flensborg Fjord. I henhold til Miljøstyrelsens vejledning om nitrat til 12

13 overfladevande vurderes det således, at projektet i sig selv ikke medfører en skadevirkning på habitatområdet. Antallet af dyreenheder i oplandet til Ydre Flensborg Fjord baseret på tal fra CHR har været faldende i perioden 2007 til Antallet af udbragte dyreenheder i oplandet ifølge gødningsregnskabet er i perioden faldende. Der er ikke kendskab til andre kilder til nitratudvaskning end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra oplandene siden 1. jan I henhold til Miljøstyrelsens vejledning om nitrat til overfladevande vurderes det således, at projektet i kumulation med andre planer og projekter ikke medfører en skadevirkning på overfladevande. Sønderborg Kommune vurderer derfor, at udspredningen af husdyrgødning fra Frydendal 1 ikke i sig selv eller i forbindelse med andre projekter vil påvirke habitatområde Kultur- og fortidsminder Kultur og fortidsminder fremgår af bilag 5. Fortidsminder, der er omfattet af bestemmelserne i Museumslovens 29 e må ikke ændres. Dette vil sige, at alle foranstaltninger der indebærer en påvirkning af fortidsmindernes indhold og overflade ikke er tilladt. Endvidere må der, inden for en afstand af 2 meter fra fortidsmindets bund, ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes jf. 29 f i museumsloven. Der er ingen fredede områder, kultur eller fortidsminder på eller ved arealerne. Der er registreret overpløjede rundhøje på mark 6-0, 2-0, 5-0 og 5-0. De overpløjede rundhøje vurderes at være ødelagt for mange år siden. Da der derfor ikke er registreret kultur eller fortidsminder på eller ved arealerne stilles der ingen vilkår Beskyttede sten og jorddiger Der er beskyttede sten og jorddiger på mark 5-0, 3-2, og 6-0. Digerne fremgår af bilag 10. De beskyttede sten- og jorddiger er omfattet af bestemmelserne i Museumsloven 29 a. Det betyder at de ikke må beskadiges eller sløjfes uden dispensation fra Sønderborg Kommune. Sønderborg Kommune vurderer, at de beskyttede sten- og jorddiger, der findes på ejendommen, er tilstrækkeligt beskyttede af gældende lovgivning. 4. Høring og offentlighed Der er gennemført en partshøring af: Ansøger: Carsten Christensen, Frydendal 1, 6310 Broager Frode Lehmann, Stensigmose 4, 6310 Broager Knud Jørgen Lei, Overballe 15, 6310 Broager 13

14 Transport i forbindelse med udbringning af gylle er desuden behandlet i godkendelsen til Stensigmose 4. Det vurderes, at det ansøgte er af underordnet betydning for naboer og en nabohøring er derfor udeladt. Godkendelsen er offentliggjort den 4. marts 2013 på Sønderborg Kommunes hjemmeside på under Se alle høringer og i Sønderborg Ugeavis. 5. Konklusion Sønderborg Kommune har behandlet ansøgningen om godkendelse af arealer til udbringning af husdyrgødning efter 16 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december 2009, og vurderer, at det ansøgte med de stillede vilkår, må antages ikke at få væsentlig indflydelse på miljøet. Godkendelsen er baseret på de oplysninger, der er redegjort for i beskrivelsen af arealerne samt i vurderingen af ændringen. De efterfølgende vilkår vurderes at kunne begrænse risikoen for forurening og ikke-uvæsentlige gener. Arealerne skal fremover drives i henhold til disse vilkår. Hvis der mod forventning skulle opstå væsentlige gener for de omkringboende eller andre uforudsete gener i forbindelse med det ansøgte kan Sønderborg Kommune foranledige, at generne reduceres, ved at meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger jf. 39 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december Der meddeles derfor godkendelse til drift af arealerne på Frydendal 1, 6310 Broager. 6. Vilkår for arealerne Generelle vilkår 1. Arealerne skal drives, som beskrevet i ansøgningen, de supplerende oplysninger og som sammenfattet i godkendelsens miljøtekniske beskrivelse, medmindre vilkårene i denne godkendelse, lovændringer og senere afgørelser foreskriver andet. 2. Vilkårene i denne godkendelse skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt fra den dato, hvor godkendelsen træder i kraft. 3. Der skal til enhver tid opbevares et eksemplar af arealgodkendelsen på ejendommen. 4. Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år. Vilkår for arealerne 5. Ved udbringning af gylle må bedriftens arealer maksimalt modtage 56,55 DE per planår (1./ /7.) svarende til 6731,9 kg N beregnet som gennemsnit over tre planperioder, og således at der på bedriftens udbringningsarealer ikke udbringes mere end 1,19 DE/ha/år. Dette vilkår er stillet på baggrund af antagelserne i ansøgningen. 6. Der må ikke udbringes anden organisk gødning på arealerne som f.eks. slam. 14

15 7. Som dokumentation for at de nævnte vilkår overholdes, skal der på forlangende foreligge markplaner og gødningsregnskab for de seneste fem år startende fra det år godkendelsen meddeles. Generelt Godkendelsen kan indenfor en frist på fire uger påklages til Miljøklagenævnet. Klagevejledning er vedlagt. Klagefristen udløber onsdag d. 27. oktober 2010 kl. 15. Hvis afgørelsen påklages, kan klagemyndigheden beslutte at ændre vilkårene i godkendelsen eller helt at ophæve godkendelsen. Hvis godkendelsens udnyttes inden klagefristens udløb og inden en eventuel klage er afgjort af klagemyndigheden sker udnyttelsen på virksomhedens ansvar. Godkendelsen omfatter udelukkende forholdet til miljølovgivningen. Andre godkendelser/tilladelser i forhold til anden lovgivning (fx byggeloven, planloven, m.v.) skal søges separat. Hvis virksomheden udvides eller ændres driftsmæssigt på en måde, der medfører forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, skal dette godkendes af Sønderborg Kommune, før udvidelsen eller ændringen sker (jf. 16 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december 2009). Sussanne Bigum Mortensen Landbrugsafdelingen Natur og Miljø Sønderborg Kommune 15

16 Klagevejledning Denne godkendelse er meddelt i overensstemmelse med kapitel 3 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december Godkendelsen kan indenfor en frist på 4 uger fra den er offentliggjort i de lokale dagblade - påklages til Miljøklagenævnet af: Jordejer Carsten Christensen, Frydendal 1, 6310 Broager Frode Lehmann, Stensigmose 4, 6310 Broager Enhver, der har en individuel og væsentlig interesse i sagens udfald Miljøministeren Sundhedsstyrelsen Klageberettigede interesseorganisationer Godkendelsen kan påklages i overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december En kopi af denne godkendelse er sendt til: Jordejer Carsten Christensen, Frydendal 1, 6310 Broager Frode Lehmann, Stensigmose 4, 6310 Broager Knud Jørgen Lei, Overballe 15, 6310 Broager Miljøministeriet v. Miljøcenter Ribe Arbejdstilsynet Danmarks Naturfredningsforening Det Økologiske Råd Danmarks Sportsfiskerforbund Dansk Ornitologisk Forening En eventuel klage skal være skriftlig. Klagen skal sendes til landbrug@sonderborg.dk eller til Sønderborg Kommune, Landbrugsafdelingen, Rådhustorvet 10, 6400 Sønderborg. Kommunen videresender klagen til Miljøklagenævnet sammen med det materiale, der ligger til grund for sagens bedømmelse. Klagen skal være modtaget af Sønderborg Kommune inden klagefristens udløb onsdag d. 27. oktober 2010 kl. 15. Et eventuelt sagsanlæg skal ifølge 90 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december 2009, være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er modtaget, eller hvis sagen påklages inden 6 måneder efter, at den endelige afgørelse foreligger. 16

17 BILAG 17

18 Bilag 1 18

19 Bilag 2 19

20 Bilag 3 20

21 Bilag 4 21

22 Bilag 5 22

23 Bilag 6 23

24 Bilag 7 LOVGRUNDLAG Bekendtgørelse af lov nr af 04/12/2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Lovbekendtgørelse nr af 22/12/2006 om miljøbeskyttelse Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24/09/2009 om naturbeskyttelse Bekendtgørelse nr. 294 af 31/03/2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug Bekendtgørelse nr. 294 af 31/03/2009 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 533 af 18/06/2003 om bekæmpelsesmidler med senere ændringer Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14/12/2006 om miljøregulering af visse aktiviteter Regionplan for Sønderjyllands Amt