Ansøgningen om 16 godkendelse er indsendt til Sønderborg Kommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem første gang den 17/

Transkript

1

2 Kort beskrivelse af det ansøgte projekt: Sønderborg Kommune har krævet ansøgning om 16 godkendelse i henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december 2009 i forbindelse med revurdering af smågrise og soproduktion på Felstedvej 39, 6300, fordi der er marker beliggende i nitratfølsomt indvindingsopland. Sønderborg Kommune har modtaget ansøgning (nr ) fra Nis Walter Friedrichsen om godkendelse af udspredningsarealer, der drives under CVR-nr på ejendommen Avntoftvej 9, Nis Walter Friedrichsen, Avntoftvej 9 ønsker at modtage svinegylle fra Peter Friedrichsens ejendom på Felstedvej 39. Ansøgningen om 16 godkendelse er indsendt til Sønderborg Kommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem første gang den 17/ Der produceres årligt 700 slagtesvin svarende til i alt 18 DE årligt på Avntoftvej 9. Der er gennemført en partshøring af ansøger, ejere af udspredningsarealerne og ejer på Felstedvej 39. Afgørelsen er offentliggjort den 29. september 2010 på kommunens hjemmeside og i Sønderborg Ugeavis. Godkendelsen er udarbejdet af: Sønderborg Kommune Landbrugsafdelingen Natur og Miljø Rådhustorvet Sønderborg Sagsbehandler: Helle Dueholm Pedersen Sag nr.: 09/1732 KS: VRKN 2

3 Indholdsfortegnelse Ikke-teknisk resumé INDLEDNING ANSØGER OG EJERFORHOLD VURDERING AF AREALER Udbringningsarealer Udbringning af gylle Lokalisering og planmæssige forhold Harmoniareal Beregninger for arealerne fosfor Beregninger for arealerne - nitrat (Overfladevand) Beregninger for arealerne - nitrat (Grundvand) Beskyttet natur Vandløb Bilag IV-arter Natura Kultur- og fortidsminder HØRING OG OFFENTLIGHED KONKLUSION REVURDERING VILKÅR FOR AREALERNE Klagevejledning...28 Bilag 1. Kort over planmæssige forhold 2. Kort over beskyttet natur 3 3. Kort over overfladevand 4. Grundvandskort 5. Kort over natura 2000 og 7 natur 6. Transportveje 7. Arealer med vilkår om bræmmer 8. Arealer med vilkår om bræmmer 2 9. Arealer med vilkår om bræmmer 3 10 Lovgrundlag 3

4 Ikke-teknisk resumé Ansøgningen er indgivet på baggrund af, at ansøger ønsker at modtage husdyrgødning fra anden bedrift til udbringning på egne og forpagtede arealer på i alt 77,03 ha. Der leveres husdyrgødning fra husdyrbruget på Felstedvej 39, 6300 der d. 26. december 2009 er revurderet efter 17 i Bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug og 41 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Projektet kræver derfor en miljøgodkendelse efter 16 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december Alle udbringningsarealerne på nær mark 6-0, er beliggende i nitratfølsomt indvindingsopland, og der stilles vilkår til beskyttelse af grundvandet. Arealerne 1-0, 4-0, 3-2, 3-0, 2-0, 5-0, 11-1, 11-2, 11-3 og 8-0 ligger i oplandet til Stor Søgård Sø. Stor Søgård Sø er udpeget som særlig regional eller lokal beskyttelsesinteresse jf. 11 stk. 3 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Søen er fosforfølsom. En del af arealerne er derfor sat i fosforklasse 1 og 2. På eller umiddelbart op ad udspredningsarealerne ligger flere forskellige typer beskyttet natur. Naturtyperne er vurderet, og der stilles vilkår om bræmmer omkring 3 af søerne samt langs et hede/moseareal for at beskytte padder og Markfirben på habitatdirektivets bilag IV. Beregninger viser at arealerne tilhørende Avntoftvej 9 kan modtage svinegylle svarende til 107,65 DE og et indhold af 11844,30 kg kvælstof og 2764,23 kg fosfor. Arealgodkendelsen meddeles i henhold til 16 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december Indledning Sønderborg Kommune har den 17/ modtaget ansøgning fra Nis Walter Friedrichsen om miljøgodkendelse af udbringningsarealerne, der hører til ejendommen på Avntoftvej 9, 6300, cvr-nummer Denne 16 godkendelse meddeles i forlængelse af, at der den 26. december 2009 er meddelt 41 Revurdering af produktionen på Felstedvej 39. Den miljøtekniske beskrivelse bygger på virksomhedens ansøgning og supplerende oplysninger. Sønderborg Kommune har vurderet på konsekvenserne af arealanvendelsen, samt givet begrundelse for de opstillede vilkår, hvor det er fundet relevant. 2. Ansøger og ejerforhold Ansøgerens navn: Nis Walter Friedrichsen Adresse Avntoftvej 9, 6300 CVR-nr.: P-nr.: Vurdering af arealer I forbindelse med vurderingen af projektets mulige indvirkning på miljøet er det vurderet, om virksomheden overholder harmonikravet, og om der er problemstillinger vedrørende planforhold, som gør sig gældende. Der vurderes også på arealanvendelsens påvirkning af grundvandsressourcerne, vandmiljøet og beskyttet natur i forhold til fosfor, nitrat og ammoniak. 4

5 Beskyttet natur indebærer naturarealer beskyttet af 7 i Husdyrloven, 3 i Naturbeskyttelsesloven, Natura 2000 områder samt arter som er fredede eller omfattet af Habitatdirektivets bilag IV (benævnes herefter bilag IV arter). Endelig vurderes arealanvendelsens påvirkning af kulturelementer i landskabet, som f.eks. beskyttede jord- og stendiger, fortidsminder og andre aktuelle fredninger. 3.1 Udbringningsarealer Der rådes over et samlet udbringningsareal på 77,03 ha. Udspredningsarealernes geografiske fordeling er vist på bilag 1-6. Bedriftens arealer bliver ikke tilført anden organisk gødning som f.eks. slam. Miljømyndighedens vurdering Der stilles vilkår om, at der ikke må udbringes anden organisk gødning på arealerne som f.eks. slam, da dette er en forudsætning for beregningerne i godkendelsen. 3.2 Udbringning af gylle Kørsel til arealerne fra Felstedvej 39 sker af Felstedvej til arealerne mod øst og via Kværsløkke, Avntoftvej og Lyngtoft til arealerne mod vest. Herved berøres Snur-om og Kværs. Der er omkring 5 km fra ejendommen på Felstedvej 39 og til arealerne mod øst og omkring 4 km til arealerne mod vest. BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. En del af disse tiltag er omfattet af Husdyrgødningsbekendtgørelsen og Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. BREF-dokumentet omfatter følgende tiltag for udbringning af gylle: Minimere emissionerne fra gødning til jord og grundvandet ved at afbalancere mængden af gødning med afgrødens forventede krav. Tage hensyn til de pågældende markers karakteristika, når der tilføres gødning på dem; dette gælder i særdeleshed jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning, klimatiske forhold, nedbør og kunstvanding, jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift. Ikke tilføre gødning til stejlt hældende marker Ikke tilføre gødning på arealer der støder op til vandløb (ved at efterlade et stykke jord ubehandlet, 2 meter bræmmer) Ved gylleudbringning på landbrugsjord er det BAT med dyb nedfældning eller slangeudlægning. Ved slangeudlægning skal gylle indarbejdes inden for 4 timer (krav om indarbejdelse gælder kun for jord, som er let at opdyrke). Gødning skal spredes så tæt som muligt før den maksimale afgrødevækst og optagelse af næringsstoffer finder sted. Der må ikke tilføres gødning til jorden, når marken er vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket. Udbringningen af gylle skal ske på en måde således at lugtgener mindskes på steder, hvor det er sandsynligt, at naboer kan berøres, ved navnlig at gøre alt det følgende: Gødning spredes i løbet af dagen, hvor det er mindre sandsynligt at folk er hjemme desuden undgås weekender og helligdage. Opmærksom på vindretning i forhold til nabohuse. 5

6 Følgende er oplyst af virksomheden: BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. En del af disse tiltag er dækket af husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. Fx: - regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra byområder på weekend- og helligdage), - udbringningsmetoder (fx ikke tilladt at bruge bredspreder til gylle), - krav om nedfældning på visse arealer bl.a. tæt på sårbar natur, - krav til udbringningstidspunkter, der sikrer optagelse i planter, - krav om nedbringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer indenfor 6 timer, - krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha, - og krav til efterafgrøder Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Det er gylleleverandør, der står for udbringningen af gyllen. Udbringning sker med en 25 m³ gyllevogn med slæbeslanger. Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Da gyllen køres ud på veletablerede afgrøder, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre fordampning og hurtigere optagelse i planterne. Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, bundfrossen eller snedækket areal. Der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløbene. Gylleudbringning sker normalt kun på hverdage. Hovedparten af arealerne er jordbundstype 5, 6 og 7 (grov/fin sandblandet lerjord og lerjord) og da der primært dyrkes vinterafgrøder eller raps, benyttes der ikke nedfælder. Nedfældning i vinterafgrøder er ikke ønskeligt, da der kommer for mange køreskader på afgrøderne, hvilket medfører et mindre udbytte og i sidste ende en mindre N-optagelse i afgrøder og dermed også en større udvaskning. Udbringning med nedfælder tager endvidere en del længere tid. En nedfælder har typisk en rækkevidde på 6-8 m, mens en gyllevogn med slæbeslanger har op til 24 m rækkevidde. Det vurderes, at de anvendte udbringningsteknikker lever op til BAT. Når der udbringes husdyrgødning og suppleres op til Plantedirektoratets norm med handelsgødning, er der forbrugt % mindre kvælstof end økonomisk optimal mængde. Dette medfører et kraftigt incitament til optimal håndtering af husdyrgødningen. Ansøger vil derfor søge den mest optimale form for udbringningsteknik, placering i sædskiftet og benytte de mest optimale vejrforhold, således fordampningen af ammoniak reduceres mest mulig og udnyttelsen af næringsstoffer er størst mulig. Ligeledes vil stigende afgrødepriser flytte afgrødernes økonomisk 6

7 optimale kvælstofniveau højere op, og dermed kræve bedre udnyttelse af husdyrgødning på bedriftens arealer. Tabel 1: Oversigt over arealernes størrelse, ejer, jordbundstype, ejer og rådighedshaver. Mark nr. Areal (ha) Ejerforhold Rådighedshaver Ejer JB type ,57 Ejet Nis Friedrichsen, Avntoftvej 9, 6-0 5,94 Forpagtet Nis Friedrichsen, Avntoftvej 9, ,28 Ejet Nis Friedrichsen, Avntoftvej 9, ,75 Ejet Nis Friedrichsen, Avntoftvej 9, 2-0 7,05 Ejet Nis Friedrichsen, Avntoftvej 9, 5-0 4,29 Forpagtet Nis Friedrichsen, Avntoftvej 9, ,86 Forpagtet Nis Friedrichsen, Avntoftvej 9, ,45 Forpagtet Nis Friedrichsen, Avntoftvej 9, ,79 Ejet Nis Friedrichsen, Avntoftvej 9, 3-2 0,44 Forpagteet Nis Friedrichsen, Avntoftvej 9, 8-0 3,30 Nis Friedrichsen, Avntoftvej 9, Nis Friedrichsen, Avntoftvej 9, Kaj Ejner Christensen, Ladegårdskov 12, Nis Friedrichsen, Avntoftvej 9, Nis Friedrichsen, Avntoftvej 9, Nis Friedrichsen, Avntoftvej 9, Per Godt Johannesen, Avntoftvej 5, Bjarne Ebbesen, Hedetoft 5, Bjarne Ebbesen, Hedetoft 5, Nis Friedrichsen, Avntoftvej 9, Nis Friedrichsen, Avntoftvej 9, Bjarne Ebbesen, Hedetoft 5, Miljømyndighedens vurdering Det vurderes, at der er valgt de mest hensigtsmæssige kørselsveje og at der ikke er væsentlige gener for omkringboende ved udkørsel af gylle, når det gøres som beskrevet og efter gældende lovgivning. Kørselsveje med gylle er desuden behandlet i godkendelsen til Felstedvej 39. BAT-kravene anses for opfyldt ved overholdelse af reglerne i Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, Husdyrgødningsbekendtgørelsen, Vandløbsloven samt målene for godt landmandskab samt ved udbringning med slæbeslanger. For at minimere spild på veje, stilles vilkår om, at gyllevognens åbninger skal være forsynet med låg eller lignende ved transport af gylle på offentlige veje. I forbindelse med forberedelserne til Grøn Vækst har AgroTech udarbejdet en rapport om muligheder og begrænsninger ved nedfældning af gylle i vintersæd for Miljøstyrelsen. Rapporten, som har titlen Nedfældning af gylle i vintersæd - en evalueringsrapport, viser, at nedfældning i vintersæd vil kunne begrænse tabet af ammoniak fra den udbragte gylle, men at der ikke er økonomisk fordelagtig at nedfælde gylle i vintersæd med den teknologi, som i dag er til rådighed. Nettoomkostningen pr. kg sparet kvælstof i ammoniakfordampning er således beregnet til 97 kr. pr. kg N. Det vurderes derfor ikke, at være proportionalt at stille vilkår om udbringning af husdyrgødning ved nedfældning. Det er desuden meget besværligt at nedfælde på en JB 5-7 jord

8 Det er Sønderborg Kommunens opfattelse at det ikke er BAT at køre på frossen jord. Hverken jord, som er bundfrossen eller jord som er frossen i en skorpe. Dette skyldes, at der vil være stor risiko for overfladeafstrømning, og at fordampningen vil være væsentligt større end ellers. For at sikre at gylle udbringes på en miljømæssig forsvarlig måde stilles der vilkår om, at der ikke må køres gylle ud på et vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Sønderborg Kommune vurderer ud fra ansøgningen om miljøgodkendelse, og de stillede vilkår i denne godkendelse, at ansøger lever op til lovens krav om anvendelse af BAT i forhold til udspredning af husdyrgødning. 3.3 Lokalisering og planmæssige forhold Arealerne ligger ca. 500 meter vest og øst for Kværs. De planmæssige forhold fremgår af bilag 1. Zonestatus: Alle arealerne er beliggende i landzone. Lokalplan: Der er ikke lokalplan for arealerne. Kommuneplan: Arealerne er beliggende i landområde Der er ingen arealer i eller indenfor 200 meter til byzone, sommerhusområder samt områder i landzone der ved lokalplan er udlagt til boligformål. Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at der ikke er anledning til at stille vilkår som vedrører de planmæssige forhold, da godkendelsen gives til arealer der er i lovlig omdrift. Der stilles derfor ikke supplerende vilkår. 3.4 Harmoniareal Ifølge den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse må der på en landbrugsbedrift højest udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 1,4 DE pr. ha pr. planperiode. 63,15 ha er sat i fosforklasse 1 og 4,11 ha i fosforklasse 2, da arealerne ligger i opland til fosforfølsomme søer. En nærmere forklaring gives i afsnit ,21 ha ligger i nitratklasse 1. På baggrund af dette må det maksimale dyretryk på arealerne være 1,3994 DE/ha. Der stilles vilkår om dette i afsnit 3.6. Det nødvendige udbringningsareal/harmoniareal er på 76,96 ha (107,7 DE/(1,3994 DE pr. ha). Ejendommens udbringningsareal udgør 77,03 ha. Miljømyndighedens vurdering Da husdyrbrugets samlede udbringningsareal er lig det mindst tilladte jf. Bek. om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. vurderer miljømyndigheden, at harmonikravet er opfyldt. Sønderborg Kommune vurderer derfor, at det ikke er nødvendigt med supplerende vilkår. 3.5 Beregninger for arealerne fosfor Beliggenheden af arealerne i forhold til overfladevand kan ses af bilag 3. Arealerne tilføres 35,9 kg P/ha/år. Der fraføres med det valgte sædskifte 26,3 kg P/ha/år. Fosforoverskuddet for det ansøgte projekt er derfor 9,5 kg P/ha/år. Der er ikke arealer med hældning over 6 grader direkte ned mod vandområder, hvor der kan være risiko for overfladeafstrømning. 8

9 Arealerne 11-1, 11-2 og 11-3 samt den alleryderste kant af areal 6-0 er beliggende på lavbundsjord med lav risiko for okkerudledning. Referencesædskifterne S2 er valgt for udbringningsarealerne, og beregningerne er lavet på baggrund heraf. Indholdet af kvælstof og fosfor i den producerede husdyrgødning beregnes på grundlag af normtal for næringsstof i husdyrgødning, udarbejdet af Danmarks Jordbrugsforskning. Referencesædskiftet er det sædskifte, der i forbindelse med beskyttelsesniveauet for nitrat og fosfor anvendes som udgangspunkt. Systemet fastlægger et referencesædskifte for alle bedriftens arealer, bortset fra arealer, der angives at have vedvarende græs per 1. januar For hver mark skal der desuden aktivt vælges et sædskifte. Vælges samme sædskifte som referencesædskiftet i alle marker, stilles ingen krav til sædskiftet i godkendelsen. Der er i ansøgt drift valgt samme sædskifte som referencesædskiftet et S2 sædskifte. Markerne 1-0, 4-0, 3-2, 3-0, 2-0, 5-0, 11-1, 11-2, 11-3 og 8-0 er beliggende i oplandet til Store Søgård Sø, som i Landsplandirektivet er målsat som B naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Målsætningen er ikke opfyldt. Aabenraa Kommune oplyser at søerne er overbelastet med fosfor og at fosfortilførsel ønskes nedbragt. Store Søgård Sø har et opland på ha. Markerne 1-0, 4-0, 3-2, 3-0, 2-0, 5-0, 11-1, 11-2, 11-3 og 8-0 har et samlet areal på 71 ha. Det ansøgte areal i opland til Store Søgaard Sø udgør ca. 0,15 % af det samlede opland. Miljømyndighedens vurdering Aabenraa Kommune har vurderet, at søen er fosforfølsom. Med hjemmel i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 11 stk. 3, stilles der vilkår til at arealerne i lighed med arealer beliggende i opland til Natura 2000 område, som er overbelastet med fosfor. Se bilag 3 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 294 af 31. marts En meget lille del af areal 6-0 ligger på lavbundsjord med lav risiko for okkerudledning. Det vurderes, at den del af areal 6-0 der ligger på lavbundsjord går op med den del af areal 11-3, som ikke gør. Der stilles derfor ikke vilkår til fosforklasse 2 på areal 6-0. Kravet til fosforoverskuddet afhænger af jordbundstype, dræningsforhold og fosfortal. Der er ikke på nuværende tidspunkt fosfortal for arealerne. Markerne er drænede og har jordbundstype 1, 5 eller 7. Der stilles derfor vilkår til, at der inden for 6 måneder fra godkendelsestidspunktet skal foretages jordprøver til bestemmelse af fosfortallet. Disse prøver skal udtages på et repræsentativt antal jordprøver og skal herefter tages mindst hvert 5. år. Resultatet af prøverne skal indsendes til Sønderborg Kommune. Der stilles vilkår om, at ved fosfortal mellem 4,0 og 6,0, må overskuddet af fosfor højst være 4 kg/ha/år. Der stilles vilkår om, at der ved fosfortal over 6,0 skal være fosforbalance. På areal 11-1, 11-2 og 11-3, som er lavbundsarealer må fosforoverskuddet ikke øges uanset fosfortal. Hvis fosforoverskuddet i før-situationen er negativ er der dog kun krav om fosforbalance i eftersituationen. For at kunne dokumentere om de nævnte vilkår til fosforoverskud overholdes, stilles der vilkår om, at Sønderborg kommune på forlangende skal se bedriftens markplan og gødningsregnskab. 9

10 Det er kommunens samlede vurdering, at de anførte vilkår sikrer, at projektets udledning af fosfor til Store Søgård Sø ikke vil have en væsentlig indvirkning på søernes tilstand. 3.6 Beregninger for arealerne - nitrat (Overfladevand) Forhold vedrørende overfladevand fremgår af bilag 3. Markerne 1-0, 4-0, c, 3-0, 2-0, 5-0, 11-1, 11-1, 11-3 og 8-0 afvander til kvælstoffølsomt Natura 2000 område Vadehavet gennem Vidå systemet. Mark 6-0 afvander til kvælstoffølsomt Natura 2000 områder- Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (H 173). En lille del af areal 6-0 ligger i nitratklasse 1. Resten af udbringningsarealerne ligger udenfor nitratklasse. Påvirkningen af Natura 2000 er beskrevet i afsnittet af samme navn. Det reelle dyretryk i forbindelse med udbringning af husdyrgødning ligger på 1,3994 DE/ha. Ifølge den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse må der højest udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 1,4 DE pr. ha pr. planperiode for svin. Når der korrigeres for 63,15 ha i fosforklasse1, 4,11 ha i fosforklasse 2 og 0,21 ha i nitratklasse 1 er det maksimale dyretryk for ansøgt drift på 1,3994 DE/ha. Udbringningsarealerne tilføres ,30 kg N pr. planår. Beregning af udvaskning af N via Farm-N viser, at der ved maksimalt tilladt husdyrtryk udvaskes 52,30 kg N/ha. Med det reelle husdyrtryk beregnes udvaskningen til 51,1 kg N/ha. Miljømyndighedens vurdering Da det reelle husdyrtryk er mindre eller lig det maksimalt tilladte, vurderes det, at beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand er overholdt. En lille del af areal 6-0 er beliggende i nitratklasse 1, der maksimalt må modtage husdyrgødning svarende til 85 % af gældende harmoniregler, eller der skal vælges andre projekttilpasninger, der nedsætter udvaskningen af kvælstof tilsvarende. I projektet opfyldes dette ved, etablere 3 % flere eftergrøder end Plantedirektoratets normer. Farm- N beregningen viser på dette grundlag, at udvaskningen fra rodzonen på areal 6-0 maksimalt vil være 51,1 kgn/ha i ansøgt drift. Der stilles vilkår til, at der på ethvert tidspunkt skal etableres 3% flere efterafgrøder end Plantedirektorats normer. Hvis kvælstofudvaskningen reduceres ved hjælp af øget areal med efterafgrøde gælder samme regler for artsvalg, etableringstidspunkt, nedmuldningstidspunkt m.m. som for areal med efterafgrøder efter de generelle regler. Kvælstofkvoten skal det efterfølgende år reduceres i forhold til gældende gødningsnorm med samme mængde kvælstof som gælder for efterafgrøder efter de generelle regler. Alle arealer i denne godkendelse afvander til Natura 2000 områder og nitrat til overfladevande er derfor yderligere behandlet i afsnit Beregninger for arealerne - nitrat (Grundvand) Grundvandsforholdene fremgår af bilag 4. Der er udarbejdet et kort over nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Kortet anvendes til vurdering af gødningsanvendelsens påvirkning af drikkevandsressourcen. 10

11 NFI-områderne er udpeget i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg uden for NFI. Kortværket bliver opdateret efterhånden som de statslige miljøcentre får udført en detailkortlægning (zonering) af områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande uden for disse, herunder de nitratfølsomme indvindingsområder. Alle ansøgte arealer på nær mark 6-0 er beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser og i nitratfølsomme indvindingsoplande ifølge Landsplandirektivet. Mark 6-0 er beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser, men udenfor nitratfølsomme indvindingsområder. Arealerne 4-0, 3-0, 5-0, 11-1, 11-2, 11-3 og 8-0 ligger helt eller delvist i indvindingsoplandet til vandværk.. Afstanden fra nærmeste udspredningsareal til boringen til Vandværk er mere end 4100 meter. Der er ingen boringer på eller ved udbringningsarealerne. Arealerne 1-0, 3-2, 3-0 og 5-0 ligger i område med nogen lertykkelse. Arealet 4-0 ligger delvist i områder med nogen lertykkelse og delvist i område med ingen/ringe lertykkelse. Arealerne 11-1, 11-2, 11-3 og 8-0 ligger i områder med ingen/ringe lertykkelse. Beregningerne i Farm-N af N-udvaskning for arealer i nitratfølsomme indvindingsområder kan ses i tabel 2. Tabel 2: Udvaskningen af nitrat fra udbringningsarealer i nitratfølsomme indvindingsområder Areal Udvaskning mg nitrat/l Merbelastning, mg nitrat/l Beregningerne er lavet på baggrund af, at der anvendes samme sædskifte som referencesædskiftet på alle arealer. Det drejer sig om sædskiftet S2, der er standardsædskifte. S2 er et sædskifte med omtrent 50 % vinterkorn, 15 % vårkorn, 5 % ærter, 20 % vinterraps og 10 % lovpligtige efterafgrøder. Desuden bruges 3 % ekstra efterafgrøder som virkemiddel. Der er endnu ikke udarbejdet indsatsplaner for vandværkerne i området. 11

12 Miljømyndighedens vurdering I nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der ikke er foretaget zonering, kan der ikke tillades nogen merbelastning, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat per l i eftersituationen. Som det fremgår af tabel 2, er udvaskningen fra rodzonen i eftersituationen lig udvaskningen i førsituationen. Selv om lertykkelsen under arealerne i nogle tilfælde er ringe vurderes det, at boringen er tilstrækkeligt beskyttet da afstanden til vandindvindingsboringen er mere end 4100 meter. Der stilles derfor ikke yderligere vilkår i forhold til beskyttelse af grundvand. S2 er et standardsædskifte og derfor stilles der ikke yderligere vilkår til sædskiftet. 3.8 Beskyttet natur Forhold omkring beskyttet natur fremgår af bilag 2. Vandløb beskrives og vurderes i afsnit 3.9. Ingen af arealerne indeholder natur, som er beskyttet i henhold til 7 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af d. 4. december Der er ca. 1 km fra mark 2-0 til et 7-overdrev beliggende i habitatområdet Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode skov. Ingen af arealerne afvander hertil. I det følgende vurderes markdriften i forhold til natur beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen betyder, at man ikke må foretage ændringer eller indgreb, der kan forringe de beskyttede områders tilstand. Arealerne 11-3 og 8-0 er beliggende umiddelbart op til henholdsvis eng og mose/hede beskyttet i henhold til 3 i Naturbeskyttelsesloven. Engen op til 11-3 afgræsses p.t. af får. Ud fra floraen på arealet ser det ud til, at der tilskudsfodres en del. Der er ikke særligt næringsstoffølsomme arter på engen. Engen kan, da den er sydvendt være egnet til Markfirben. Arealet ved areal 8-0 er et blandet mose og hedeareal. Der er fundet hedelyng, blåtop, klokkelyng og kragefod på arealet. Arealet har en tydelig kantpåvirkning ud mod de dyrkede arealer. Ved besigtigelsen blev der observeret alm. firben på arealet. Arealerne 5-0, 11-2, 11-1, 8-0 og 6-0 grænser op til en eller flere søer beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Søen ved areal 8-0 er så stor, at der formodentligt er gedder i søen. Den er derfor ikke egnet som ynglested for andre padder end skrubtudsen. Den er meget næringsstofpåvirket. Søen ved areal 11-1 og 11-2 er meget næringsstofbelastet. Der ledes drænvand til søen og der er tegn på fodring af ænder. Da søen mellem areal 11-1 og 11-2 har mere end en bredejer er den omfattet af reglerne om 2 meter bræmmer i Vandløbsloven. På nuværende tidspunkt er der mindre end 2 meter bræmmer ved søen. Søen ved areal 5-0 er et lysåbent vandhul med flade brinker beliggende langs hegn i dyrket mark. Der er tidligere foretaget registreringer af padder i området i forbindelse med motorvejsprojektet Kliplev-Sønderborg. Ikke alle lokaliteter er undersøgt. Søen ligger ca meter fra habitatområde H83 Rinkenæs Skov, Rode Skov og Dyrehaven. Stor Vandsalamander er på udpegningsgrundlaget for habitatområdet og er fundet umiddelbart syd for udspredningsarealet

13 På areal 6-0 ligger en sø. Søen er lysåben med flade brinker, beliggende med syd- og vestside mod åben mark. Søen ligger på marken med et areal med træer m.v. tilknyttet. Søen ligger ca meter fra habitatområde H83 Rinkenæs Skov, Rode Skov og Dyrehaven. Stor Vandsalamander er på udpegningsgrundlaget for habitatområdet og er fundet umiddelbart syd for udspredningsarealet 4-0. Ved areal 6-0 er yderligere en sø beliggende i udkanten af arealet mod øst. Søen er skygget af træer og har stejle skrænter. Marken skråner ikke ned mod søen. Ingen af udbringningsarealerne, som grænser op til beskyttet natur hælder mere end 6 ned mod naturarealet. På arealerne 1-0, 4-0 og 3-0 ligger der vandhuller under 100 m 2. Ud fra luftfoto fra 2008 vurderes det at vandhullerne er overskygget af træer og uden synligt vandspejl. Markerne skråner ikke ned imod vandhullerne. Miljømyndighedens vurdering Der vurderes at 7 heden/overdrevet ligger i så stor afstand fra arealerne, at heden/overdrevet ikke påvirkes væsentligt med ammoniak fra arealerne. Der stilles derfor ikke vilkår. Hede og mosearealet ved areal 8-0 har en del næringsfølsomme arter, og der er en tydelig kantpåvirkning fra de omkringliggende, dyrkede arealer. Sønderborg Kommune vurderer derfor, at der skal stilles vilkår til beskyttelsen af hede og mosearealet mod tilstandsændringer. Da arealet også er vurderet til at være egnet rasteområdet for markfirben er vilkårene stillet i afsnit 3.10 om bilag IV arter, og vil derfor ikke blive behandlet yderligere her. Engen op til 11-3 vurderes ikke at være særligt næringsstoffølsom, da der ikke er særligt næringsstoffølsomme arter på engen. Det vurderes derfor, at engen ikke vil blive negativt påvirket af den fortsatte udbringning af husdyrgødning på arealerne omkring den. Der stilles derfor ikke særlige vilkår til beskyttelse af engen. Engen kan, da den er sydvendt være egnet til Markfirben. Påvirkningen heraf er vurderet i afsnit Søen ved areal 8-0 er beskyttet af hede- og mosearealet ud mod det dyrkede areal. Sønderborg Kommune vurderer derfor, at der ikke skal stilles særligt vilkår til beskyttelse af søen. På eller ved areal 1-0, 4-0, 3-0 og 6-0 er flere vandhuller og søer beliggende. De er overskygget af træer og uden synligt vandspejl. Sønderborg Kommune vurderer, at der ikke skal stilles vilkår til beskyttelse af søerne/vandhullerne, da arealerne ikke skråner ned mod dem og de ikke er vurderet egnede som yngle- eller rastelokalitet for bilag IV arter. Se desuden afsnit De tre søer ved 5-0, 6-0, 11-1 og 11-2 vurderes, at være tilstrækkeligt beskyttet af den eksisterende lovgivning, som sikrer mod tilstandsændring (se bilag 7, 8 g 9). Dog er søerne også blevet vurderet i forhold til bilag IV arter, hvilket har medført, at der stilles vilkår om en dyrkningsfri bræmme på 5 meter rundt om søerne. Se mere i afsnit Vandløb Vandløbene er vist på bilag 2 og 3. Der ligger beskyttede vandløb op ad areal 1-0, 2-0 og 5-0. Ingen af arealerne ligger op til vandløb målsat i henhold til Landsplandirektivet. Vandløbene er omfattet af Vandløbslovens 69 om 2 meter bræmmer. 13

14 I henhold til 26 stk. 3 i Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. må flydende husdyrgødning ikke udbringes på stejle skråninger med en hældning på mere end 6 ned mod vandløb, søer over 100 m 2 eller fjorde inden for en afstand af 20 m fra vandløbets, søens eller fjordens øverste kant. Derfor er en del af areal 2-0 taget ud af ansøgningen. Miljømyndighedens vurdering Det vurderes, at da areal 1-0 skråner mindre end 6 mod vandløbet er der ikke risiko for overfladeafstrømning fra udbringningsarealerne, da der er krav i lovgivningen om 2 meter bræmmer. En del af areal 5-0 og 2-0 hælder mere end 6 på den 20 meter strækning ved vandløbet. Dog flader arealet ud og har en hældning på under 6 på en strækning på mere end 10 meter inden det når vandløbet. Der er krav i lovgivningen om 2 meter bræmmer. Desuden går sprøjtesporene på marken langs med vandløbet, hvilket forhindrer jorderrosion. Sønderborg Kommune vurderer, at markdriften på de ansøgte arealer ikke vil påvirke vandløbene væsentligt og der stilles ikke særlige vilkår til beskyttelse af vandløb Bilag IV-arter Bilag IV arter er vist på bilag 5. Lokaliteter, hvor der stilles vilkår om bræmmer er vist på bilag 7,8 og 9. En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde, ynglested eller sporadisk levested på de ansøgte arealer. På baggrund af Faglig rapport 322 fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab, vurderes det umiddelbart at der er tale om følgende arter: Dværgflagermus, Sydflagermus, Brunflagermus, Vandflagermus, Troldflagermus, Pipistrelflagermus, Hasselmus, Markfirben, Spidssnudet Frø, Løvfrø og Stor Vandsalamander. Ifølge habitatdirektivets artikel 12 stk. d, må yngle- og rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges. Truslerne mod de bilag IV arter, som er nævnt ovenfor beskrives: Dværgflagermus trues ud over naturlige fjender af mangel på hule træer og at de ikke kan etablere dagrastepladser i bygninger nær skov. Pipistrelflagermus ligner Dværgflagermusen, men den er mere tilbøjelig til at leve i tilknytning til mennesker. Sydflagermus og Brunflagermus trues først og fremmest af ugler. Vandflagermus trues også af mangel på hule træer, men også af dårligt fødegrundlag som følge af tilgroede vandhuller. Troldflagermusen trues af mangel på egnede hule træer, samt hugst af træer. Hasselmusen lever primært i løv- og blandskove og er registreret i skovene. Truslerne mod hasselmus er: Mangel på stabilitet, fragmenterede levesteder, intensiv drift og ensartede kulturer. Truslerne for Stor Vandsalamander er at blive ædt af fisk, spidsmus, snog og store løbebiller. Herudover er arten følsom overfor forurening forårsaget af overgødskning af vandet, udsætning af fisk og ænder, samt overskygning af vandet, hvilket lille vandsalamander i højere grad foretrækker. Oprensning og bræmmer, samt at lade være med at udsætte fisk og fodre ænder er derfor styrkende for stor Vandsalamanders yngleforhold. Markfirben foretrækker sydvendte skråninger med bart jord og sand. Markfirben er meget følsom overfor tilgroning af deres levesteder, idet de nedgravede æg dels skal have en hvis fugtighed, men også den rette mængde varme fra solen. Bar jord i forbindelse med træer er derfor et godt sted. 14

15 Menneskelige påvirkninger, der har forårsaget tilbagegang af spidssnudet frø, er typisk tørlægning af vandhuller, udsætning af fisk, men også grundvandssænkninger og opdyrkning af frøens levesteder. Især mangler den spidssnudede frø fugtige randzoner nær vandhullet, hvor ungerne kan vokse op. Også forurening af vandhuller i forbindelse med gødskning og kalkning af marker har påvirket spidssnudet frø negativt, idet vandhullerne herigennem er blevet mere næringsrige. Også afvanding af større næringsrige moser har især forårsaget tilbagegang af formen nigromaculata. Truslerne mod Løvfrø er forurening af ynglevandhuller med gødningsstoffer og anden forurening herunder andehold og fodring ved vandhullet. Kommunens egne registreringer af padder i området nord for arealerne er opdateret i forbindelse med planlægningen af den kommende motorvej mellem Kliplev og Sønderborg. Der er derfor i området et relativt godt kendskab til forekomsten af padder. Der er fundet Stor Vandsalamander ca. 430 meter fra vandhullet i den østlige kant af areal 6-0. Vandhullet ikke er egnet som yngle- eller rastelokalitet, da vandhullet ikke er lysåbent, har for stejle skrænter og der ikke er tilstrækkelige fødesøgningsmuligheder i nærheden af vandhullet. Desuden er vandhullet formodentligt kun vandfyldt en del af året. Der er registreret Stor Vandsalamander i et vandhul 15 meter fra areal 4-0. Vandhullet ligger på et græsareal og terrænet hælder væk fra vandhullet. Der er således ikke mulighed for overfladeafstrømning. Der er mindre vandhuller på arealerne 1-0, 4-0 og 3-0 samt i udkanten af areal 5-0. Der registreret Stor Vandsalamander i området. Det er kun vandhullet i udkanten af 5-0, som er over 100 m 2 og dermed beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Den nærmeste registrering af bilag IV arter, som har søer som levested er som nævnt tidligere ca. 15 meter fra areal 4-0 hvilket er ca. 750 meter fra søen på 5-0. Mellem areal 11-2 og 11-1 ligger en sø, som også er omfattet at Naturbeskyttelseslovens 3. I søen er der registreret Stor Vandsalamander. Søen er i henhold til luftfoto fra 2008 lysåben og beliggende i tilknytning til læhegn, som kan fungere som fødesøgningsområde. Mose- og hedearealet op til areal 8-0 er potentielt levested for markfirben, da jorden er meget sandet i området, og der er gode ynglemuligheder for markfirbenet på hedearealerne umiddelbart nord for arealerne. Desuden er der konstateret alm. firben på arealerne, og disse to arter har de samme krav til levesteder. Området bærer desuden tydeligt præg af randpåvirkning. Mose- og hedearealet fungerer desuden også som en vigtig trædesten for markfirbenets videre spredning. Udspredningsarealet hælder mindre end 6 grader mod naturarealet. På areal 6-0 ligger en sø. Søen er lysåben med flade brinker, beliggende med syd- og vestside mod åben mark. Søen ligger på marken med et areal med træer m.v. tilknyttet. Søen ligger ca meter fra habitatområde H83 Rinkenæs Skov, Rode Skov og Dyrehaven. Stor Vandsalamander er på udpegningsgrundlaget for habitatområdet og er fundet umiddelbart syd for udspredningsarealet 4-0. Det vurderes, at området generelt kan spille en vigtig rolle i udbredelsen af især Stor Vandsalamander. Søen i nærheden af areal 8-0 ligger beskyttet af mose- og hedearealet. Søen er så stor, at det må forventes at der er gedder i søen. Søen er derfor ikke egnet som ynglelokalitet for nogle af padderne omfattet af bilag IV, da de æder haletudserne. 15

16 Engen op til areal 11-3 afgræsses på nuværende tidspunkt af får. Arealet er tydeligt og jævnt næringsstofpåvirket. Arealet vurderes at være rasteområde for markfirben på grund af beliggenheden, den sydvendte skråning samt den sandede jord. Miljømyndighedens vurdering Det er Sønderborg Kommunens vurdering, at vandhuller, der er mere eller mindre lysåbne og ikke fuldstændig tilgroede med vedplanter, kan have betydning for bilag IV arter, primært Stor Vandsalamander. En fortsat eutrofiering af den type vandhuller vil være medvirkende til at accelerere en tilgroning og dermed forringe leve- og ynglevilkår for bilag IV arten, der vurderes at kunne være knyttet til vandhullet. Det vurderes, at vandhullerne på 6-0 (det østlige), 1-0, 4-0 og 3-0 ikke er egnet som potentielt yngle- eller rasteområde for de eksemplarer af Stor Vandsalamander, som findes i området. Denne vurdering skyldes, at vandhullerne er tilgroet og uden egentligt vandspejl. Vandhullerne på areal 1-0, 4-0 og 3-0 er desuden beliggende ude midt i udbringningsarealet, hvorfor mulighederne for fødesøgning ikke er tilstrækkelige. Der stilles derfor ingen skærpede vilkår. Vandhullet og dets bestand af Stor Vandsalamander 15 meter fra areal 4-0 vurderes ikke at blive påvirket, da terrænet skråner væk fra vandhullet, og der derfor ikke er mulighed for overfladeafstrømning. Søen i nærheden af areal 8-0 vurderes ikke at være egnet som ynglelokalitet for padder omfattet af bilag IV, da der formodes at være gedder i søen. Desuden er søen beskyttet af mose- og hedearealet ud mod udspredningsarealet 8-0. Der stilles derfor ikke særlige vilkår til beskyttelse af søen. Engen op til areal 11-3 vurderes at være så jævnt næringsstofpåvirket, at det ikke ville ændre væsentligt på engens egnethed som rastelokalitet for Stor Vandsalamander, hvis der blev stillet vilkår om bræmmer. Der stilles derfor ikke særlige vilkår til beskyttelse af engen. Mose- og hedearealet op til areal 8-0 vurderes, at være potentielt levested for markfirben, da jorden er meget sandet i området, og der er gode ynglemuligheder for markfirbenet på hedearealerne umiddelbart nord for arealerne. Området er tydeligt randpåvirket. Der stilles derfor vilkår om 2 meter bræmmer langs med arealet. Bræmmerne skal måles fra kanten af naturarealet og skal være dyrknings-, sprøjte- og gødningsfrie. Bræmmerne må gerne ompløjes en gang hvert 8. år, så de ikke bliver omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Søen på areal 6-0 vurderes at være egnet som yngle- og rastelokalitet for Stor Vandsalamander, som der er kendskab til er i området, da der i området omkring søen også er mulighed for fødesøgnngen. Der stilles derfor vilkår om, at der skal etableres 5 meter bræmmer på den sydlige og vestlige del af søen, som ligger ud til åben mark se bilag 3. Søen mellem areal 11-1 og 11-2 vurderes at være levested eller potentielt levested for Stor Vandsalamander, da søen er lysåben og der i umiddelbar tilknytning til søen er levende hegn, som kan fungere som spredningskorridor og fødesøgningsområde for Stor Vandsalamander. Desuden ligger søen i udkanten af et område med mosaiknatur bestående af eng, mose og skov. Der er i 2004 ved en besigtigelse konstateret Stor Vandsalamander i søen. Der stilles derfor vilkår om 5 meter bræmmer langs med søen. Hvorledes bræmmerne skal måles og hvilket formål de tjener fremgår af afsnittet nedenfor. Søen i udkanten af areal 5-0 vurderes at være potentielt levested for Stor Vandsalamander, da søen er lysåben og der i umiddelbar tilknytning til søen er levende hegn, som kan fungere som spredningskorridor og fødesøgningsområde for Stor Vandsalamander. Stor Vandsalamander kan 16

17 ifølge konklusionerne om vandreafstand i DMU rapport nr. 635 på kortere tid vandre op til 800 meter. Der stilles derfor vilkår om 5 meter bræmmer langs med søen. For alle søer, hvor der stilles vilkår til bræmmer gælder at: Bræmmerne skal måles fra kronekanten på søen i lighed med reglerne for 2 meter bræmmer langs naturlige og målsatte vandløb. Bræmmerne skal være dyrknings, sprøjtnings og gødningsfri. Bræmmen må gerne slås. 5 meter bræmmen omkring søen sikrer, at vandhullet beskyttes mod randeffekt fra det dyrkede areal. Det betyder, at der ikke sker overfladeafstrømning fra landbrugsarealet og til søen, og at søen derfor ikke bliver overbelastet med næringsstoffer. Da bræmmen ikke dyrkes sker der ingen jordbearbejdning og derfor vil der til stadighed være vegetation på arealet til at bremse overfladeafstrømningen og jorderosion af næringsstoffer og der vil være vegatation til at optage den næring, som modtages fra den omkringliggende mark. At sprøjtning ikke er tilladt sikrer, at vegetationen ikke sprøjtes væk, så der ikke er vegetation til at optage næringsstoffer og forebygge jorderosion til vandhullet. Desuden vil bræmmen gøre vandhullet mere attraktivt for Stor Vandsalamander, da der også vil være mulighed for fødesøgning på arealet. I forbindelsen med projektet ændres der ikke på flagermusenes levesteder i træer og udhuse. Projektet indebærer ikke elementer der vil ændre på Hasselmusens livsvilkår. Der er ikke konkret kendskab til løvfrøer i nærheden af udbringningsarealerne, men i henhold til Faglig rapport 322 fra Danmarks Miljøundersøgelser er løvfrøen i området. Sønderborg Kommune vurderer, at de vandhuller, som kan være egnede som yngle- og rastepladser for løvfrøen også er dem, som er egnede til Stor vandsalamander. Der er derfor stillet vilkår til beskyttelse af potentielle raste- og ynglepladser for løvfrøen. Der stilles på denne baggrund ikke yderligere vilkår. Samlet vurderes, at projektets aktiviteter på arealerne ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af levesteder og bestande af bilag IV arter Natura 2000 Der er ingen udbringningsarealer i Natura 2000 områder. De Natura 2000 områder, der ligger nærmest arealerne fremgår af bilag er det areal, som ligger tættest på et Natura 2000 område på land. Der er ca. 400 meter fra marken til det nærmeste Natura 2000 område, som er Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode skov (Habitatområde 83). Udpegningsgrundlaget er: Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus), Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse, Bøgeskove på muldbund, Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund, Skovbevoksede tørvemoser og Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Habitatområdet er følsomt over for næringsstofpåvirkning både fra luften og via overfladevand. Ansøgers marker afvander ikke til Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode skov. I Miljøstyrelsens bilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug af 6. juli 2009 står der: Ammoniakpåvirkningen fra et udbringningsareal til et naturområde er i udpræget grad et lokalt fænomen. Selv i worst case er der kun påvirkninger indenfor 100 meter fra markkanten på over 1 kg N/ha. I normale tilfælde er der påvirkninger på over 1 kg N/ha i op til ca meters afstand fra markkanten. Den reelle påvirkning vil afhænge af praksis i det enkelte år. Udover denne afstand vil påvirkningen være en del af baggrundsbelastningen. Baggrundsbelastningen til Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode skov er i henhold til tal fra DMU 20 kg N /ha/år. 17

18 Sønderborg Kommune har fået udarbejdet en rapport fra DMU Kvælstofbelastning ved udvalgte terrestriske habitatområder i Sønderborg Kommune nr I henhold til beregninger heri er belastningen med kvælstof i det nærmeste område af skoven ca kg N/ha/år. Den nærmeste naturtype i Natura 2000 området er bøgeskov på muldbund, tålegrænsen for denne naturtype er kg N /ha/år. Skovens tålegrænse er derfor overskredet. Afdampning af ammoniak fra markerne eller direkte afstrømning er en faktor, der kan have en negativ påvirkning på de arter og naturtyper, som Natura 2000-området er udpeget for at bevare, eller er til hindring for at området kan opnå gunstig bevaringsstatus. Afdampning af ammoniak fra markerne vil hovedsageligt påvirke den yderste del af skoven, da den øgede ruhed ved skift fra agerland til skov øger depositionen i skovbrynet. Det næst nærmeste Natura 2000 er Hostrup Sø, Asserholm Mose og Felsted Vestermark (H 84 og F 58). Dette område er beliggende ca. 3,2 km fra det nærmeste udbringningsareal i Sønderborg Kommune. Udpegningsgrundlaget for Hostrup Sø, Asserholm Mose og Felsted Vestermark er: Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden, Våde dværgbusksamfund med klokkelyng, Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse, Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand, Bøgeskove på morbund med kristtorn, Skovbevoksede tørvemoser, Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld, Stor vandsalamander, Rørdrum, Trane, Havørn, Rørhøg, Mosehornugle og Stor hornugle. Mark 6-0 i alt 6,03 ha ligger i oplandet til Nybøl Nor og Flensborg Fjord (F64) samt til habitatområdet Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (H 173). Nybøl Nor og Flensborg Fjord (F64) har et samlet opland på ha. Udpegningsgrundlaget for Nybøl Nor og Flensborg Fjord er: Troldand, Bjergand, Hvinand og Toppet Skallesluger. Målsætningen mht. næringssalte, vurderes ikke at være opfyldt i habitatområdet. Troldanden yngler i næringsrige ferskvandssøer, store åer og brakvandslaguner med veludviklet bred-vegetation, eksempelvis rørskov, men lever også ved lavvandede og beskyttede kyster samt på småholme ved brakvandsområder, gerne i strandsumpe. Arten kan yngle koloniagtigt og er i et vist omfang knyttet til hættemågekolonien. Troldanden foretrækker især vandremusling, men spiser også snegle, orm, vandplantefrø, insekter og små krebsdyr. Artens optræden i ferskvand har vist sig at være et dagfænomen, idet de om natten alle flyver til brakvandslokaliteter for at fouragere man mangler dog opgørelser over hvor arten fouragerer. Troldanden er følsom over for forstyrrelser på dagrastepladserne i oktober til marts måned og små uforstyrrede, kystnære søer er meget vigtige for de overvintrende troldænder. Den fouragerer om natten i ukendte områder med under 10 m vand og med begrænset forstyrrelse. Bjerganden er rødlistet som sjælden og en særligt ansvarskrævende dansk art. Endvidere er den oplistet på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Op til 1/3 af den samlede nordeuropæiske vinterbestand overvintrer i Danmark, hvorfor egnede områder særligt nær Lillebælt, Aalborg Bugt, Ærø og Sæby er uhyre sårbare overfor forurening og forstyrrelser. Hvinanden foretrækker at yngle ved søer omgivet af løvskov, men holder også til ved lavvandede og beskyttede kyster. Holder til i hule træer eller opsatte redekasser. Hvinanden spiser muslinger, snegle, insekter, orme, småfisk, krebsdyr og vandplantefrø. De er følsomme overfor forstyrrelser på dagrastepladser især i november til april, og er meget afhængige af gamle træer med huller eller opsættelse af redekasser. 18

19 Toppet Skallesluger foretrækker fjorde og små holme beliggende ved lavvandede (max. 20 meters dybde), beskyttede kyster (ses typisk i de indre farvande), men holder også til ved større søer. Trusler for den toppede skallesluger er bl.a. rovdyr men arten er også følsom overfor forstyrrelser på steder, hvor de fouragerer. Arten er oplistet på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Endvidere er arten rødlistet som en særligt ansvarskrævende art. Desuden ligger 6-0 også i oplandet til habitatområdet Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (H 173). Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er Marsvin (Phocoena phocoena), sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand og rev. Den primære trussel mod marsvin og andre små hvaler er fiskeri, sætning af garn og støj fra bådmotorer. Den primære trussel mod sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand og rev, er kvælstofpåvirkning fra diffuse kilder samt udledning af miljøfremmede stoffer. Kortlægningen af naturtyperne inden for habitatområdet H173 varetages af Miljøcenter Ribe. Kortlægningen er ikke tilendebragt på nuværende tidspunkt. I udpegningsgrundlaget for det tidligere habitatområde Bredgrund indgik naturtypen rev så naturtypen findes inden for dette område. Kortlægningen er ikke færdig for det nye habitatområde og der er derfor ikke sikker viden om hvor naturtypen findes. I Regionplan er dog angivet en række marine områder der har naturvidenskabelig målsætning på baggrund af forekomst af stenrev. Af dette kortmateriale fremgår at der foruden området ved Bredgrund ligger stenrev ved Pøls rev samt ud for Havnbjerg Skov. Ingen af arealerne afvander direkte ud til områder med stenrev. Der er ikke kendskab til beliggenheden af naturtypen sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand og rev inden for habitatområdet. Resten af arealerne ligger i opland til Lille og/eller Store Søgaard Sø, hvorfra vandet løber videre til Bjerndrup Mølleå og Vidå via Sønderå. I Vidåsystemet er Sønderådalen udpeget som Natura 2000 område, der udgøres af habitatområde nr. H90 Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen, og fuglebeskyttelsesområde F63 Sønderådal. Sønderå leder videre ud i Vidåen og fuglebeskyttelsesområde F60 Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen, samt Fuglebeskyttelsesområde F57 Vadehavet og Ramsarområde 27. Udledningen af kvælstof m.m. fra husdyrbrugets udbringningsarealer skal i hht. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bek. nr. 408 af 1. maj 2007), vurderes i forhold til om det vil skade udpegningsgrundlaget for de ovenfor nævnte habitat og fuglebeskyttelsesområder. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet H90 Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen, Fuglebeskyttelsesområderne F63 Sønderådal, F60 Vidå, Tøndermarsken og saltvandssøen, F57 Vadehavet og Ramsarområdet 27 indeholder følgende naturtyper og arter: Naturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget for H90: 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydebladsplanter eller vandaks 3260 Vandløb med vandplanter. Dyrearter der indgår i udpegningsgrundlaget for H90: Snæbel Flodlampret Bæklampret Dyndsmerling Odder Fuglearter der indgår i udpegningsgrundlaget for F63: 19

20 Mosehornugle Rørdrum Sortterne Rørhøg Hedehøg, Fuglearter der indgår i udpegningsgrundlaget for F60 og F57: Rørdrum Rørhøg Hedehøg Mosehornugle Spidsand Skeand Pibeand Grågås Kortnæbbet gås Bramgås Almindelig ryle Sortterne Islandsk ryle Hvidbrystet præstekrave Hvid stork Engsnarre Pibesvane Sangsvane Lille kobbersneppe Blåhals Brushane Hjejle Strandhjejle Plettet rørvagtel Klyde Fjordterne Gravand Krikand Mørkbuget knortegås Lysbuget knortegås Sandløber Sandterne Strandskade Dværgmåge Sortand Stor regnspove Edderfugl Dværgterne Havterne Splitterne Hvidklire Rødben Flere af arterne er sårbare overfor næringsberigelse af deres levesteder. Fx er snæbel i Vidåsystemet følsomme overfor sandvandring og næringsberigelse af vandløbet, idet det kan medføre en skadelig effekt på deres gydepladser, hvis iltindholdet nedsættes og bunden belægges med et slam/sandlag. Basisanalysen for F63 Sønderådal siger at vandkvaliteten i Sønderåen gennem de seneste årtier er forbedret, og vandkvaliteten anses nu ikke længere at være begrænsende for fuglelivet. Ifølge basisanalysen for F57 Vadehavet er den internationale målsætning om, at Vadehavet skal være et ikke næringsbelastet område ikke opfyldt pga. de høje kvælstofkoncentrationer. Opfyldelsen af målsætningen vil som minimum kræve en reduktion af næringsbelastningen med 50% for kvælstof og 80% for fosfor i forhold til niveauet i begyndelsen af , som oprindeligt fastlagt i vandmiljø-handlingsplanen. Dette mål er endnu ikke nået for den sønderjyske del af det danske vadehav. Det vil derfor være nødvendigt fortsat at reducere især det diffuse bidrag for at nå de internationale, nationale og regionale mål. Det er desuden vigtigt at reducere den atmosfæriske næringsbelastning gennem en indsats overfor kilderne hertil (Basisanalyse for vanddistrikt 50, Del 2 (s 37 og 39)). Ifølge hjemmesiden vandognatur.dk, under beskrivelsen af naturområdet N89 Vadehavet, beskrives de væsentligste trusler mod naturtyperne og arterne i området som værende bl.a. næringsstofbelastningen, intensiv landbrugsdrift, tilgroning og afvanding m.m. Ifølge Habitatdirektivets artikel 6 og vejledningen til denne, skal Kommunen sikre at planer og projekter hverken i sig selv, eller i forbindelse med andre planer, eller projekter i kumulation (dvs. i forhold til eksisterende belastninger og i forhold til belastninger fra allerede vedtagne planer, som ikke er realiserede) kan have en negativ påvirkning på de arter og naturtyper, som Natura områderne er udpeget for at bevare, eller er til hindring for at området kan opnå gunstig bevaringsstatus. 20

21 Næringssaltkoncentrationerne i Vadehavet er domineret af tilførslen fra Nordsøen, mens ferskvandkilderne fra baglandets vandløb og åer udgør mindre, men ikke ubetydelig kilder til næringsstofbelastningen. De mest betydende forurenende stoffer der tilføres vandområderne i oplandene er næringsstoffer (kvælstof og fosfor), iltforbrugende organiske stoffer og miljøfarlige stoffer. Forureningen kan komme både fra diffuse kilder som eksempelvis udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer og fra punktkilder som spildevand fra husholdninger og industri, luftafkast fra industri og landbrug (stalde og gyllebeholdere). Den største påvirkning med kvælstof sker fra landbruget, mens punktkilder udgør en langt mindre del. Når det drejer sig om påvirkning med fosfor, er der mindre forskel på bidraget fra landbruget og punktkilder. Miljømyndighedens vurdering Udbringningsarealerne er ikke beliggende i opland til marine Natura-2000 områder, der er overbelastet med fosfor og der er ikke arealer med hældning større end 6 grader mod kyster, hvor der kan være risiko for overfladeafstrømning. Det vurderes derfor, at projektet ikke giver anledning til en væsentlig påvirkning af omgivelserne med fosfor, som ligger ud over de krav som er gældende i medfør af gældende lovgivning. Sønderborg Kommune vurderer, at udbringningen af husdyrgødning på arealerne ikke vil påvirke Natura 2000 områderne på land væsentligt, da alle arealer, er beliggende mere end 420 meter fra nærmeste Natura 2000 område. Der sker ikke afledning af overfladevand til Natura 2000 områder på land. I henhold til Miljøstyrelsens bilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug af 6. juli 2009 vil der kun i helt særlige tilfælde kunne måles afdampning af ammoniak i koncentrationer på mere end 1 kg N/ha/år i afstande på meter fra udbringningsarealet. Udover denne afstand vil påvirkningen være en del af baggrundsbelastningen. Baggrundsbelastningen til Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode skov er i henhold til tal fra DMU 18 kg N /ha/år og tålegrænsen for de nærmeste naturtyper i Natura 2000 området er kg N /ha/år. På denne baggrund vurderer Sønderborg Kommune, at udbringningen af husdyrgødning ikke vil påvirke Natura 2000 områder væsentligt. Med baggrund i afstandene til habitatområderne vurderes det at afdampningen af ammoniak fra udbringningsarealerne ikke vil have en negativ effekt på natura 2000 områderne på land. Den 24, juni 2010 udgav Miljøstyrelsen et notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved vurderinger af ansøgninger efter husdyrloven. I notatet er opstillet afskæringskriterier for, hvornår et projekt ikke kan medføre en skadevirkning på overfladevande som følge af nitratudvaskning. Der står bl.a. følgende: Dyretrykket i det aktuelle opland, må ikke have været stigende siden 1. januar 2007 og nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug, der ansøges om, må ikke udgøre 5 pct. eller mere af den samlede nitratudvaskning til det aktuelle område. Det fremgår desuden af notatet at det anbefales at kumulationen opgøres for perioden fra 2007 og frem til godkendelsesåret, idet vandplanerne tager udgangspunkt i Samme notat beskriver en fremgangsmåde til beregning af nitratudvaskningen til overfladevande. Der er dog uklarhed i notatet, om hvorvidt udvaskningen skal ske på baggrund af merbelastningen eller den samlede belastning fra husdyrbruget. Sønderborg Kommune har derfor beregnet nitratudvaskningen til overfladevande på baggrund af den samlede belastning fra husdyrbruget. Udvaskningspotentialet er beregnet som worst-case. Det vil sige med udgangspunkt i den mindst mulige nitratreduktion fra arealerne til recipienter. Sønderborg Kommune vurderer, at den beregnede nitratudvaskning fra det enkelte husdyrbrug viser den maksimale udvaskning. Dermed sker vurderingen af påvirkning på den baggrund. Den reelle udvaskning kan dog være mindre. 21

22 Sønderborg Kommune har via programmet CTtools beregnet dyretrykkets udvikling i oplandet til Nybøl Nor og hele Natura 2000 område Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (H 173). De nødvendige baggrundstal for at beregne for 2009 er endnu ikke tilgængelige. Der er derfor stor statistisk usikkerhed forbundet med vurderingen af om dyretrykket i oplandene er faldene eller stigende. Det forventes, at antallet af DE i oplandet vil være mindre i 2009 på grund af den økonomiske situation i landbruget. I oplandet til Nybøl Nor er der beregnet en stigning i antal DE udbragt i oplandet fra 5596,3 DE i 2007 til 6228,1 DE i 2008 svarende til 11, 3 %. Fra 2005 til 2007 er der beregnet et fald fra 5814,7 DE til 5596,3 DE udbragt svarende til 3,8 %. I oplandet til H 173 er der beregnet en stigning i antal DE udbragt fra 20505,0 DE i 2007 til 20844,5 DE i 2008 svarende til 1,6 %. Fra 2005 til 2006 er der sket et fald på 485 DE og fra 2006 til 2007 er der en stigning på 1240 DE. 6,03 ha af udbringningsarealerne til Avntoftvej ligger i oplandet til fuglebeskyttelsesområdet Nybøl Nor og Flensborg Fjord samt habitatområdet Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als. I henhold til beregningerne i Farm-N vil udvaskningen fra arealerne være 53,10 kg N/ha/år i ansøgt drift og 52,3 kg N/ha/år i nudrift. Reduktionspotentialet i området er % og derfor vil mellem 13,28 og 27,08 kg N/ha/år nå habitat- og fuglebeskyttelsesområdet i Nybøl Nor. Nybøl Nor, habitat- og fuglebeskyttelsesområdet er overbelastet med næringsstoffer og har derfor forringede natur- og miljøkvaliteter. I henhold til udkast til vandplan hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland modtog Nybøl Nor i perioden tons N/år heraf 108 tons fra land. Dette svarer til 18,3 kg N/ha/år. Den samlede påvirkning af vandområdet fra de 6,03 ha udbringningsareal tilknyttet Avntoftvej 9 er beregnet til maksimalt 163,29 kg N/år i ansøgt drift, som er worst case. Projektet vil således bidrage med 0,14 % af den samlede nitratudvaskning til fjorden. De arealerne til Avntoftvej 9 der ligger i opland til Nybøl Nor ligger den yderste del af oplandet, se bilag 3. Dvs. at arealerne afvander via vandløb. Der vil i disse vandløb ske en næringsomsætning inden det afledte vand når Nybøl Nor. Nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug udgør kun 0,14 % af den samlede nitratudvaskning til Nybøl Nor hvilket er langt mindre end de 5 pct. omtalt i notatet fra Miljøstyrelsen. Der er i oplandet sket en stigning i dyretrykket fra 2007 til 2008, men da vurderingen kun bygger på to år er det forbundet med stor usikkerhed. Ser man på tallene fra 2005 til 2007 er der sket et fald i denne periode. En stor del af de ansøgte arealer er lagt i nitratklasse 1 og/eller fosforklasse 1 hvilket reducerer dyretrykket på arealerne til 1,3994. En stor del af oplandet til Nybøl Nor ligger i nitratklasse. Det betyder, at der i takt med godkendelsen af udspredningsarealerne i denne del af oplandet, vil komme en mindre udledning af kvælstof til Nybøl Nor. Der er ikke kendskab til andre kilder til nitratudvaskningen end husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra de aktuelle oplande siden 1. januar Sønderborg Kommune vurderer på denne baggrund, at udbringningen af husdyrgødning fra Avntoftvej 9, ikke i sig selv eller i forbindelse med andre projekter vil have en skadevirkning på Nybøl Nor. Nybøl Nor er som nævnt en del af det større habitatområde Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als (H 173). Da Nybøl Nor er et forholdsvist lukket vandområde vurderes dette at være mere følsomt end resten af Habitatområdet, men baggrund i den ovenstående redegørelse vurderes det at udbringning af husdyrgødning på de ansøgte arealer ikke vil påvirke udpegningsgrundlaget for habitatområdet H 173. Sønderborg Kommune vurderer på denne baggrund, at udbringningen af husdyrgødning fra Avntoftvej 9 ikke i sig selv eller i sammenhæng med andre projekter vil påvirke udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet Flensborg Fjord og Nybøl Nor og habitatområdet Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als væsentligt. 22

23 1-0, 4-0, 3-2, 3-0, 2-0, 5-0, 11-1, 11-2, 11-3 og 8-0 ligger i hovedopland Vidå. Delopland Vidå udmunder i Lister Dyb tidevandsområde i Vadehavet. Det danske delopland Vidå er på ca ha og det tyske delopland er på ca ha. I udkast til vandplan Kruså/Vidå er oplandet til Lister dyb ha. Udbringningsarealer i opland til Vadehavet udgør ca. 71 ha. Dvs. at udbringningsarealerne udgør ca. 0,04 % af opland til Lister Dyb, og ca. 0,07 % af det danske delopland til Vidå. Ifølge udkast til vandplan Kruså/Vidå, er den gennemsnitlige udledning til Lister dyb i perioden , 1727 tons N pr. år. Arealerne ligger i et område med et kvælstofreduktionspotentiale på %. Udledningen af N fra markerne i opland til Vadehavet er efter reduktion beregnet til maksimalt 2757,4 kg N/år. Kvælstofudledningen fra Avntoftvej 9 udgør efter reduktion i alt maksimalt 0,21% af den samlede udledning til Lister dyb, hvilket er langt mindre end de 5 pct. omtalt i notatet fra Miljøstyrelsen. Fosfor er ikke specificeret, men tal fra miljøcenter Ribe angiver 70,4 tons P pr. år. Fosfor udvaskningen fra Avntoftvej 9 er ukendt, da der pt. ikke findes modeller der kan beregne denne udvaskning. Fosforoverskuddet på bedriften er på 9,5 kg P/ha/år. Tønder og Aabenraa Kommune har bedt Conterra beregne udviklingen i total antal DE i hele oplandet til Lister Dyb. Resultatet viser en stigning i perioden 2001 til 2008 og et mindre fald fra 2007 til Af notatet fra Miljøstyrelsen fremgår det at dyretrykket i det aktuelle opland, ikke må have været stigende siden 1. januar Vurderingen om at fald bygger kun på to år og er derfor forbundet med stor usikkerhed. Der er ikke kendskab til andre kilder til nitratudvaskningen end husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra de aktuelle oplande siden 1. januar En stor del af de ansøgte arealer er lagt i nitratklasse 1 og/eller fosforklasse 1 hvilket reducerer dyretrykket på arealerne til 1,34. På denne baggrund vurderes det udspredning af husdyrgødning på arealerne tilhørende Limbækvej 9, ikke i sig selv eller i forbindelse med andre projekter vil have en skadevirkning på habitatområde nr. H90 og dens udpegningsgrundlag. Der er desuden lang afstand fra arealerne til Vadehavet og vandet passere flere søer på vej mod Vadehavet hvor næringsstoffer omsættes eller bundfældes. Samlet set vurderes det, at arealanvendelsen ikke har negativ indflydelse på de marine Natura 2000 områder og der stilles derfor ikke vilkår. Samlet set vurderes det, at arealanvendelsen ikke har negativ indflydelse på Natura 2000 områder Kultur- og fortidsminder Kultur og fortidsminder fremgår af bilag 3. På areal 2-0 ligger et beskyttet fortidsminde. Ifølge folkesagnet er der tale om rester af Limbæk Slot. Besigtigelse i 1992 viser: Stærkt udpløjet voldsted med en rund borgbanke (35-40m i diameter), som ved en voldgrav har været skilt fra et højere, halvmåneformet forborgs-parti mod SØ. Murbrokker på begge banker. Der er ingen beskyttede sten og jorddiger på eller ved arealerne. Miljømyndighedens vurdering Der må gerne foretages almindelig landbrugsmæssig drift på mark 2-0, da arealet de sidste mange år har været i omdrift. 23

24 Sønderborg Kommune vurderer, at de beskyttede fortidsminder der findes ved arealerne, er tilstrækkeligt beskyttede af gældende lovgivning. Der stilles derfor ikke supplerende vilkår. 4. Høring og offentlighed Der er gennemført en partshøring af: Ansøger: Nis Walter Friedrichsen, Avntoftvej 9, 6300 Gylleleverandør: Peter Friedrichsen, Felstedvej 39, 6300 Jordejer: Kaj Ejner Christensen, Ladegårdskov 12, Per Godt Johannesen, Avntoftvej 5, Bjarne Ebbesen, Hedetoft 5, Transport i forbindelse med udbringning af gylle er desuden behandlet i revurderingen af Felstedvej 39. Det vurderes, at det ansøgte er af underordnet betydning for naboer og en nabohøring er derfor udeladt. Godkendelsen er offentliggjort den 29. september 2010 på Sønderborg Kommunes hjemmeside på under Se alle høringer og i Sønderborg Ugeavis. 5. Konklusion Sønderborg Kommune har behandlet ansøgningen om godkendelse af arealer til udbringning af husdyrgødning efter 16 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december 2009, og vurderer, at det ansøgte med de stillede vilkår, må antages ikke at få væsentlig indflydelse på miljøet. Godkendelsen er baseret på de oplysninger, der er redegjort for i beskrivelsen af arealerne samt i vurderingen af ændringen. De efterfølgende vilkår vurderes at kunne begrænse risikoen for forurening og ikke-uvæsentlige gener. Arealerne skal fremover drives i henhold til disse vilkår. Hvis der mod forventning skulle opstå væsentlige gener for de omkringboende eller andre uforudsete gener i forbindelse med det ansøgte kan Sønderborg Kommune foranledige, at generne reduceres, ved at meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger jf. 39 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december Der meddeles derfor godkendelse til drift af arealerne på Avntoftvej 9, Revurdering Godkendelsen skal løbende tages op til revurdering. Den første regelmæssige revurdering foretages senest otte år efter meddelelse af godkendelsen, dvs Herefter skal arealgodkendelsen tages op til revurdering mindst hvert 10. år. 24

25 VILKÅR FOR AREALERNE Generelle vilkår 1. Arealerne skal drives, som beskrevet i ansøgningen, de supplerende oplysninger og som sammenfattet i godkendelsens miljøtekniske beskrivelse, medmindre vilkårene i denne godkendelse, lovændringer og senere afgørelser foreskriver andet. 2. Vilkårene i denne godkendelse skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt fra den dato, hvor godkendelsen ibrugtages. 3. Der skal til enhver tid opbevares et eksemplar af arealgodkendelsen på ejendommen. 4. De vilkår, der vedrører arealerne skal være kendt af de personer, der er beskæftiget med den pågældende del af arealdriften. 5. Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år. Vilkår for arealerne 6. Bedriftens arealer i omdrift må maksimalt modtage 107,65 DE slagtesvinegylle per planår (1./ /7), således at der på bedriftens udbringningsarealer ikke udbringes mere end 1,4 DE/ha/år. Husdyrgødningen der udbringes på arealerne må maksimalt indeholde 11844,3 kg N og 2764,23 kg P beregnet som gennemsnit over tre planperioder. Dette vilkår er stillet på baggrund af antagelserne i ansøgningen. Hvis fosfortal fra 2010 bevirker, at der er arealer som skal i fosforklasse 1 eller 2 skal dette vilkår indpasses efter dette. 7. Der må ikke udbringes anden organisk gødning på arealerne som f.eks. slam. 8. Gylle må ikke køres ud på et vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. 9. For at minimere spild på veje, stilles vilkår om, at gyllevognens åbninger skal være forsynet med låg eller lignende ved transport af gylle på offentlige veje. 10. Fosfortallene på markerne 1-0, 4-0, 3-2, 3-0, 2-0, 5-0, 11-1, 11-2, 11-3 og 8-0 skal undersøges første gang inden for 6 måneder fra godkendelsestidspunktet. Resultatet indsendes til Sønderborg Kommune. Der skal tages nye fosfortal hvert femte år og resultatet skal indsendes til Sønderborg Kommune. Fosfortallene skal beregnes ud fra et repræsentativt antal jordprøver. 11. Ved fosfortal mellem 4,0 og 6,0 (fosforklasse 1) må overskuddet af fosfor højst være 4 kg/ha/år. 12. Ved fosfortal over 6,0 (fosforklasse 3) skal der være fosforbalance. 13. På areal 11-1, 11-2 og 11-3 må fosforoverskuddet ikke øges uanset fosfortal. 14. Som dokumentation for at de nævnte vilkår til fosforoverskud overholdes, skal der på forlangende foreligge markplaner og gødningsregnskab for de seneste fem år startende fra det år godkendelsen ibrugtages. 15. Der stilles vilkår til, at der på ethvert tidspunkt skal etableres 3% flere efterafgrøder end Plantedirektorats normer. 25

26 Der gælder samme regler for artsvalg, etableringstidspunkt, nedmuldningstidspunkt m.m. som for areal med efterafgrøder efter de generelle regler. Kvælstofkvoten skal det efterfølgende år reduceres i forhold til gældende gødningsnorm med samme mængde kvælstof som gælder for efterafgrøder efter de generelle regler. 16. Der skal etableres 5 m dyrknings, gødnings- og sprøjtefri bræmmer omkring vandhullerne på eller ved 5-0, 6-0, og melllem areal 11-2 og 11-1 se bilag 7, 8 og 9. De 5 meter skal måles fra vandhullets kronekant lig praksis for bræmmer langs vandløb. Bræmmen må gerne slås. 17. Der skal etableres en 2 meter dyrknings, gødnings og sprøjtefri bræmme langs med den vestlige del af areal 8-0. Se bilag 8. De 2 meter skal måles fra kanten af naturarealet. Bræmmen må gerne slås. 26

27 Generelt Godkendelsen kan indenfor en frist på fire uger påklages til Miljøklagenævnet. Klagevejledning er vedlagt. Klagefristen udløber den 27. oktober 2010 kl. 15. Hvis afgørelsen påklages, kan klagemyndigheden beslutte at ændre vilkårene i godkendelsen eller helt at ophæve godkendelsen. Hvis godkendelsens udnyttes inden klagefristens udløb og inden en eventuel klage er afgjort af klagemyndigheden sker udnyttelsen på virksomhedens ansvar. Godkendelsen omfatter udelukkende forholdet til miljølovgivningen. Andre godkendelser/tilladelser i forhold til anden lovgivning (fx byggeloven, planloven, m.v.) skal søges separat. Hvis virksomheden udvides eller ændres driftsmæssigt på en måde, der medfører forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, skal dette godkendes af Sønderborg Kommune, før udvidelsen eller ændringen sker (jf. 16 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december 2009). Helle Dueholm Pedersen Landbrugsafdelingen Natur og Miljø Sønderborg Kommune 27

28 Klagevejledning Denne godkendelse er meddelt i overensstemmelse med kapitel 3 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december Godkendelsen kan indenfor en frist på 4 uger fra den er offentliggjort i de lokale dagblade - påklages til Miljøklagenævnet af: Ansøger Nis Walter Friedrichsen, Avntoftvej 9, 6300 Revurderingsansøger, Peter Friedrichsen, Felstedvej 39, 6300 Kaj Ejner Christensen, Ladegårdskov 12, Per Godt Johannesen, Avntoftvej 5, Bjarne Ebbesen, Hedetoft 5, Enhver, der har en individuel og væsentlig interesse i sagens udfald Miljøministeren Sundhedsstyrelsen Klageberettigede interesseorganisationer Godkendelsen kan påklages i overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december En kopi af denne godkendelse er sendt til Jordejer Nis Walter Friedrichsen, Avntoftvej 9, 6300 Revurderingsansøger, Peter Friedrichsen, Felstedvej 39, 6300 Ansøgers konsulent Anny Hansen, LandboSyd, aha@landbosyd.dk Miljøministeriet v. Miljøcenter Ribe, post@rib.mim.dk Sundhedsstyrelsen v. Embedslægeinstitutionen Syddanmark, syd@sst.dk Arbejdstilsynet, at@at.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Det Økologiske Råd, husdyr@ecocouncil.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, jkt@sportsfiskerforbundet.dk Dansk Ornitologisk Forening, dof@dof.dk En eventuel klage skal være skriftlig. Klagen mærket Landbrugsafdelingen skal sendes til landbrug@sonderborg.dk. Kommunen videresender klagen til Miljøklagenævnet sammen med det materiale, der ligger til grund for sagens bedømmelse. Klagen skal være modtaget af Sønderborg Kommune inden klagefristens udløb 27. oktober 2010 kl. 15. Et eventuelt sagsanlæg skal ifølge 90 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 04. december 2009, være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er modtaget, eller hvis sagen påklages inden 6 måneder efter, at den endelige afgørelse foreligger. 28

29 Bilag 29

30 Bilag 1 30