LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern

Transkript

1 Bilag E 2 SWOT analyse udviklingsstrategi for LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern. Indledning. Analysen er udarbejdet med udgangspunkt i bilag E 1, som skal understøtte analysen og ses i sammenhæng hermed. Desuden indgår elementer fra de debatmøder, bestyrelsen har afholdt op til arbejdet med udviklingsstrategien og drøftelserne internt i bestyrelsen. I SWOT analysen sættes fokus på relevante emner i forhold til den fremtidige strategi for den nye LAG, specielt med et fokus på mulighederne. I forbindelse med analysen anvendes den vejledende disposition herfor. Infrastruktur. Emnerne under dette punkt ligger traditionelt i periferien af, hvad LAG indsatsen dækker. Der er således tale om særdeles vigtige grundlæggende elementer for strategien, om end bestyrelsen ikke forventes at kunne tage mange konkrete projektinitiativer herunder. : Få styrker under dette punkt. Mest markant er, at der findes lokale løsninger, og at man lokalt finder løsninger. En styrke er, at uddannelsesniveauet er højt hos de unge fra området. Sundheden for befolkningen i området må vurderes at være stort set på niveau med landsgennemsnittet baggrundsanalyse viser lille udsving. Det er en styrke, at der mange steder i området arbejdes med sundhed og forebyggende arbejde på flere niveauer: kommunal indsats, foreninger og andre frivillige. Styrken i forhold til energiforsyningen ligger i en høj grad af miljøvenlig energi, og at der er god mulighed og for at etablere både grøn og billig energi. : Den offentlige transport giver ikke mange muligheder. Dette gør, at beboere i området er afhængig af privat og individuel transport. Vejnettet er visse stede af svingende kvalitet. Det er en svaghed, at der er langt til de højere uddannelser, hvilket gør, at unge er nødt til at søge væk. Det er en svaghed, at arbejdsstyrken på sigt kan risikere ikke at være relevant uddannet i forhold til efterspørgselen på arbejdsmarkedet. Svagheden er blandt andet, at der risikerer at blive langt til sundhedstilbuddene, idet der bliver længere til sygehuse og speciallæger samtidig med, at der er en tendens til, at det er svært at få besat de almene læge praksisser. Der kan være en vis ulempe ved, at udnyttelsen af den vedvarende energi kan give gener ved indgreb i landskabet f.eks. visuelt ved vindmøller og med lugtpåvirkninger ved bioenergi.

2 : LAG s muligheder for at påvirke trafikforholdene kan blandt andet være: Som forening, som arbejder med udvikling af området, kan man være med til at italesætte problemerne og arbejde for bedre løsninger. Samarbejde med kommuner, region og andre myndigheder om forsøgsprojekter, som kan udvikle nye muligheder. Via netværksarbejde og information kan man være med til at påvirke lokale løsninger, hvor borgerne laver løsninger for lokalområderne. Den nye LAG s muligheder er: Være aktiv medspiller i forhold til fastholdelse af uddannelsestilbuddene i området og en udbygning heraf. Være aktiv medspiller i forhold til fastholdelse af fokus på betydningen af uddannelse, herunder at arbejdsstyrken er veluddannet. Indgå i netværkssamarbejde med andre lokalområder med henblik på erfaringsudveksling og forsøg på, hvordan man fastholder og udbygger uddannelsesniveauet i et udkantsområde. Være med til at understøtte nye undervisningsformer, f.eks. e-learning, samarbejde mellem virksomheder og universiteter. Være med til at etablere en praktisk orienteret uddannelse for iværksættere med henblik på flere iværksættere, en højere rate af overlevelse for iværksættervirksomheder og forbedring af de kommercielle muligheder for iværksættere. ne for en LAG indsats: Bruge aktionsgruppens autoritet i forhold til påvirkning af niveauet for sundhedstilbud i området. Bruge aktionsgruppens indflydelse i debat med og påvirkning af myndigheder. Understøtte den sundhedsmæssige indsats, som foregår i foreninger og andre naturlige samarbejdspartnere for den nye LAG. for LAG indsats: LAG kan være med til at understøtte lokale energi initiativer, f.eks. forsøg med bæredygtig energiforsyning af landsbyer. Bruge den gode position, området har i forhold til udnyttelse af alternative energiformer, til markedsføring af området såvel i forhold til erhvervslivet som i forhold til bosætning.

3 Trusler: Vejnettets beskaffenhed, afstand til større vejnet mv. kan have negativ indflydelse på lysten til at drive virksomhed i området. Den sporadiske offentlige transport kan give bosætningsproblemer specielt i udkantsområderne, og specielt for grupper som er afhængige heraf, f.eks. uddannelsessøgende unge og ældre medborgere. Kan trafikale forhold på et minimums niveau ikke fastholdes, kan det således have negativ betydning for såvel erhvervslivet som bosætningen. For ungdomsuddannelsernes vedkommende giver den høje rate af unge, som rejser ud for at tage en uddannelse en udfordring i forhold til, at mange ikke vender tilbage efter endt uddannelse med deraf følgende negativ indflydelse på befolkningsudviklingen. For arbejdsstyrkens vedkommende kan et forkert miks mellem arbejdsstyrkens uddannelse og virksomhedernes efterspørgsel gøre det vanskeligt for virksomhederne i området at rekruttere den nødvendige arbejdskraft og dermed vanskeligheder ved at drive virksomhederne videre, endsige udbygge. Manglen på relevante sundhedstilbud kan blive en udfordring for den generelle sundhedstilstand. Hvis en om end lille tendens til, at sundhedstilstanden er lavere og usunde levemønstre måske er højere i området, bliver forstærket. Der vurderes ikke så mange trusler inden for dette område ud over ovenstående gener. Konklusion vedr. infrastruktur: Emnerne under dette punkt vedrører i stor udstrækning overordnede rammevilkår, hvor LAG som en central og konstruktiv medspiller vil medvirke til at finde løsninger. Emnernes overordnede karakter og komplekse forhold vil gøre, at LAG i forhold til disse vil skulle agere i samarbejde med andre typisk offentlige myndigheder om opgaverne. Konkrete projektmuligheder i LAG regi ses derfor primært, der hvor de har naturlig konkret sammenhæng til landdistriktsprogrammet. Blandt relevante muligheder kan nævnes: Lokale løsninger f.eks. på trafikområdet og sundhedsområdet hvor der ved lokale løsninger kan afhjælpes lokale udfordringer, og hvor disse kan tjene som inspiration og model for andre. Lokale løsninger f.eks. på energiområdet hvor lokale løsninger kan fremme bosætningen og være inspiration og model projekter. Forsøg, som kan gavne sammenhængen mellem arbejdsstyrkens sammensætning/uddannelsesniveau og virksomhedernes behov.

4 Natur Trusler Naturen er en af den nye LAG s helt store styrker. Skov arealer, kyst mod fjord og hav, lavtliggende engarealer og hedeområder blot for at nævne noget. En styrke er også, at der allerede findes mange faciliteter og muligheder for udnyttelse. Yderligere en styrke er, at området i meget ringe grad er tivoliseret, og at benyttelsen af naturen i vid udstrækning sker på naturens præmisser. Den kommercielle udnyttelse af naturen kan være vanskelig og findes ofte i strid med den åbne natur, som i mange henseender skal opleves som umiddelbar tilgængelig. Skøn natur er en subjektiv størrelse, som andre også med god ret vil kunne bruge som styrkepunkt. Den kommende programperiode giver mange muligheder for udnyttelse af de gode naturmæssige forudsætninger. Specielt vil der være fokus på: Iværksætteri. Tilbud til turister, tilbud om sport, motion og rekreation, mindfulness, sund levevis o.m.a. Der er gode muligheder for at udnytte naturen kommercielt. Naturen som image. Muligheden for at markedsføre området yderligere på de mange muligheder i naturen. Tilbud til gæster og turister. Naturprojekter som samarbejdsprojekter. for at etablere aktiviteter og tilbud i samarbejde mellem brancher, aktører, forskellige dele af det nye LAG område o.s.v. Der vil til stadighed være behov for at finde en balance i udnyttelsen af naturen, således at ressourcerne ikke misbruges og opbruges. Særlige miljømæssige forhold Som anført i bilag E 1 vurderer bestyrelsen for LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern ikke, at der er specielle miljømæssige forhold, som vil være relevante for udviklingsstrategien. Der er derfor ikke medtaget særlige punkter i den henseende i denne analyse.

5 Erhvervsforhold Områdets virksomheder er i vid udstrækning veldrevne, innovative og fremtidsorienterede. De oprindelige hovederhverv, landbrug og fiskeri er udviklede og tilpasset nutidens krav og muligheder. Fødevareområdet er et af det nye LAG områdets markante styrkepunkter. Industri og håndværksvirksomheder er i vid udstrækning drevet både innovativt og moderne. Følgevirksomhederne til de oprindelige hovederhverv har udviklet sig, og mange leverer varer og ydelser langt væk fra lokalområdet. Mange mindre og mellemstore virksomheder er opstået ved en lokal opfindelse eller et lokalt initiativ. Innovationen trives fint blandt områdets virksomheder. Enkelte store virksomheder stiller mange arbejdspladser og mange forskellige jobtyper til rådighed og er dermed med til at sikre det lokale arbejdsmarked såvel ved volumen som ved variation i jobmulighederne. Iværksætteriet har et fornuftigt niveau, blandt andet kendetegnet ved en høj overlevelsesrate blandt iværksættervirksomheder. Gode muligheder inden for turisme og oplevelser. Flere virksomheder lukker, end der åbner nye. Der er mangel på arbejdspladser, som kan trække højt uddannede til og dermed være med til at vende befolkningsudviklingen. De få store virksomheder har vital betydning og udsving i aktiviteterne hos disse har store konsekvenser for hele området. Mange af områdets virksomheder har det svært i den globale konkurrence. LAG programmets fokus på små virksomheder og mikrovirksomheder passer godt ind i erhvervsstrukturen i området. Der er fortsat potentiale i forhold til lokale fødevarer. Mulighed for at skabe et bedre samarbejde mellem aktørerne fra producent til køledisk/restaurant. Der er fortsat potentiale inden for tilbud til turister og tilbud om oplevelser generelt. Der er mulighed for at skabe flere niche iværksættere dels etablerede erhvervsdrivende, som skaber en ny niche i deres eksisterende virksomhed, dels nye iværksættere som skaber nye produkter eller ydelser. IT mulighederne kan udnyttes bedre. Blandt andet en synliggørelse af, at det er muligt at skabe flere fjern arbejdspladser. Forbedret samarbejde med videns institutioner kan gøre områdets virksomheder mindre sårbare, give mulighed for udvikling af produkter mv. Forbedret samarbejde mellem områdets virksomheder kan skabe yderligere innovation. Etablering af klynger er en mulighed for at udvikle eksisterende virksomheder yderligere. Trusler Fald i antal af arbejdspladser og virksomheder giver mindre dynamik i erhvervslivet og giver en selvforstærkende, nedadgående spiral. Fald i befolkningstallet giver en mindre arbejdsstyrke. Et lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken giver risiko for, at virksomhederne ikke kan rekruttere relevant arbejdskraft. En del af områdets virksomheder vil til stadighed være i konkurrence med virksomheder i andre dele af verden, hvor arbejdslønnen og vilkårene i øvrigt er anderledes, og der vil derved være risiko for, at opgaverne flyttes fra området.

6 Tendenser til, at det er blevet sværere at finansiere erhvervsprojekter i udkantsområder. Befolkning Trusler Stort engagement i befolkningen med lyst til at påvirke egen situation. Billigt at bosætte sig i området. Befolkningsudviklingen såvel historisk som i prognoserne giver udfordringer. Befolkningstallet falder. Befolkningssammensætningen ændres, således at gennemsnitsalderen er stigende i området. Et af den kommende programperiodes hovedprioriteter er at søge at stoppe befolkningstilbagegangen, blandt andet via følgende muligheder: Fokus på muligheden for at få udlændinge til at bosætte sig i området, jobmuligheder og billige boliger kan være et godt incitament her. Der er generelt gode erfaringer med udlændinge, som har bosat sig her. Fokus på iværksætteri. Skal skabe fokus på, at der faktisk er erhvervsmuligheder i området, f.eks. i forhold til de naturlige styrkepositioner, fødevarer, natur, turisme. Fokus på fjernarbejdspladser og nethandel. Hvordan den moderne teknologi kan være med til at udligne udkants problematikker. Fokus på at området er attraktivt for seniorer. Styrkelse af indsatsen for at involvere unge i projekter og initiativer. Unge som medvirker til at gøre området attraktivt for unge. Fortsat markedsføring af området på baggrund af styrkerne i området: naturen, mange bosætningsmuligheder o.s.v. Den største trussel er, at udviklingen fortsætter, idet der er risiko for: For få skatteindtægter til at der kan opretholdes et fornuftigt kommunalt service niveau. Affolkning af lokalområderne. Uhensigtsmæssig befolkningssammensætning. Mangel på arbejdskraft.

7 Kulturelle forhold Trusler Stor tilstedeværelse af social kapital. Stærkt foreningsliv. Stærk tradition for initiativ og at tage situationen i egen hånd. Naturen og kulturhistorien giver basis for aktiviteter. Befolkningsudviklingen faldende befolkningstal. Færre borgere i lokalområderne. Mobilisering af samarbejde på tværs af sektorer, erhverv, alder, interesser o.s.v. Den største trussel er, at udviklingen fortsætter, idet der er risiko for: For få skatteindtægter til at der kan opretholdes et fornuftigt kommunalt service niveau. Affolkning af lokalområderne. Uhensigtsmæssig befolkningssammensætning. Mangel på arbejdskraft.